GEOFORUM 216 -September

Mød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • Se p te mb e r 2020 • Nr. 2 1 6

TEMA Arktis

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

GIS i Kontinentalsokkelprojektet

4

Satellitbaseret bathymetri i Grønland

8

I felten i Grønland

10

Land­ og søkort på Færøerne

12

Kortlægning af Grønland ­ fra satellit

14

Iskort giver sikkerhed i Grønlands farvande

16

Færøernes kort ligger i en godt blandet stak

18

Arktisk Kommando hjælper med at kortlægge Grønland

20

Portræt af et Geoforum­medlem

22

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

23

Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400

Nyt fra virksomhederne

24

Forsideillustration Inspektionsskibet, Lauge Koch, har et særligt SAR-fartøj (Search And Rescue, der benyttes til eftersøgning og redningsaktioner.

AKTIVITETER I GEOFORUM

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

Kommende numre Deadline Nr. 217 11. september Nr. 218 5. oktober Nr. 219 13. november Nr. 220 4. december

2020 2020 2020 2020

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

I DEN KOMMENDE PERIODE

1.9

GEOFORUM nr. 216 udkommer – Tema: Arktis

1.9

Tidsfrist for tilmelding til Udvalgsdagen 2020 – Middelfart

1.­2.9

Kursus i GeoDanmark – Vejle

3.9

Besøg hos Lindø Port of Odense (LPO) – Arr.udv. Syd – Munkebo

3.9

Geoforum på rulleskøjter – Arr.udv. Øst – Gentofte

8.9

Seminar: Data mig her og data mig der – København

9.9

Bestyrelsesmøde i Geoforum

15.9

Kontaktmøde hos SDFE

17.9

Seminar om Ejendomsdata – Vejle

18.9

Udvalgsdagen 2020 – Middelfart

22.9

Seminar om Ejendomsdata – København

23.9

På rundtur i udviklingen af Gellerup – Arr.udv. Vest – udskudt

25.9

6. møde i Kortdagsudvalget 2020

29.9

So ein GIS Ding #5 – Unge GIS­brugere – København

1.10

GEOFORUM nr. 217 udkommer – Tema: Åbne data

M

Der ligger geodata bag geopolitiske beslutninger

LEDER

AF EVA WILLERSLEV OG JENS GOTTLIEB, GEOFORUMS BESTYRELSE

Arktis har stor geopolitisk bevågenhed i disse årtier.

Supermagter som USA, Rusland og Kina spiller med musklerne. Rigsfællesskabet er sat på en hård prøve.

Geodata bidrager ofte til geopolitiske beslutnin­ ger. Der ligger dermed geodata bag afgørelser og aftaler, som kan få betydning for landenes suverænitet og handlemuligheder langt ud i fremtiden. Således også helt tilbage til 1930´erne, da Norge og Danmark ragede uklar om hvem, der havde retten til Nordøstgrønland. Her foretog Lauge Koch den vigtige kortlægning af Nordøst­ grønland, som kom til at danne basis for Den Internationale Domstols afgørelse til Danmarks fordel. Selve dommen byggede bl.a. på det princip, at en nation, udover at være fysisk tilstede, også skal kortlægge sine territorier for at opnå suveræ­ nitet over disse. Kortlægningen af Grønland er fortsat en del af Rigsfællesskabets suverænitets­ håndhævelse af Grønland.

I disse år er en kommission under FN i gang med at undersøge de forskellige kyststaters muligheder for rettigheder over havbunden og dens under­ grund. Rigsfællesskabets krav overlapper med Ruslands og Canadas krav omkring Nordpolen.

Ved at opnå rettigheder over havbunden og dens undergrund, har den pågældende stat også retten til de ressourcer, der måtte være til stede. Ved Rigsfællesskabets kontinentalsokkelprojekt er der i stort omfang blevet benyttet geodata som hav­dybdedata og geologiske data. Disse data vil ligge til grund for kommissionens anbefalinger.

Der er også andre emner, som, uden af være geopolitiske, har indflydelse på hele kloden og har potentiale til at fremtvinge en adfærdsændring.

Klimaproblematikken er et oplagt eksempel, hvor geodata også spiller en afgørende rolle. Indlands­ isen, som har den største betydning for klimasitu­ ationen, overvåges kontinuerligt fra satellit.

Geodata herfra indgår som en væsentlig bestand­ del i klimaforskernes modeller. Den arktiske havis er blevet kortlagt systematisk fra satellit siden 1970’erne og dermed tilpas længe til, at man kan udarbejde klimatiske tidsserier. Disse geodata ligger blandt andet til grund for FN’s klimarapport fra 2007, der bruger isens tilbagetrækning som ét af de klare beviser for, at der foregår store klimatiske ændringer i Arktis. Mange lande bruger nu de samme geodata i deres klimatilpasning.

Geodata bliver naturligvis også brugt til militære formål. I Arktis benyttes satellitbilleder til monito­ rering af andre landes militære anlæg og aktivite­ ter, og indgår dermed i de arktiske regeringers militære strategier.

Som borgere i Rigsfællesskabet kender vi vel Arktis bedre end de fleste. Alligevel er Arktis stort og mægtigt og på mange måder stadig ubetrådt land.

Derfor er vi stolte over at kunne præsentere et helt nummer af Geoforum med fokus på Arktis og geodata.

Rigtig god fornøjelse!

Temanumre Nærværende GEOFORUM-blad handler om Arktis. Vi

Vi har haft stor hjælp fra Marlene Meyer, Forsvaret,

skal en tur rundt i Rigsfællesskabet – fra selvstændig­

Eva Willerslev, GEUS, og Jens Gottlieb, KL, samt mange

gørelsen i Færøerne til den yderste grænse mod nord,

andre gode folk i tilblivelsen af denne temaudgivelse.

hvor storpolitikken stiller krav. Vi skal over klimaproblemstillinger og -konsekvenser. Vi skal se, hvordan

I efteråret 2020 følger en temaudgivelse om åbne

kortlægning af Grønland kalder på metodeovervejelser,

data. Senere skal vi se nærmere på Kortdage og

og mange flere spændende aspekter af vores fag, der

planen er at runde året af med en udgivelse om

udspiller sig i hele riget.

netop: ”Året, der gik”.

GIS i Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet arbejder med Kongeriget Danmarks udvidelse af kontinentalsoklen udover 200 sømil. Denne artikel vil især belyse nogle af de GIS-opgaver, dette arbejde omfatter.

AF WILLY LEHMANN WENG, GEUS

Grænsedragning til havs er en af de retslige pro­ blemstillinger, der er behandlet i FN’s havrets­ konvention af 1982. Artikel 76 i havretskonventionen (”Definition af kontinentalsoklen”) beskriver de forudsætninger og regler for en udvidelse af konti­ nentalsoklen ud over de 200 sømil (370,4 km), som den eksklusive økonomiske zone (EEZ) omfatter.

at udarbejde den nødvendige dokumentation til FN for retten til en udvidet kontinentalsokkel.

Denne dokumentation, en såkaldt submission, fremsendes så til FN’s Kommissionen for Kontinen­ talsoklens Grænser (Sokkelkommissionen, forkortet CLCS). Kontinentalsokkelprojektet har udarbejdet fem submissioner, se boks 1 og figur 1.

Dokumentation til FN Kongeriget ratificerede havretskonventionen i 2004, men allerede i 2003 etableredes kontinentalsokkel­ projektet som et samarbejde mellem myndigheder og institutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland.

Formålet var at identificere de områder omkring Grønland og Færøerne, der opfylder betingelserne, at indsamle og tolke data i de relevante områder, samt

Næste skridt mod en udvidelse af kontinen­talsoklen Udarbejdelse og fremsendelse af submissionen er kun de første skridt. Dernæst følger drøftelser med Sokkelkommissionen, der sluttelig udarbejder en anbefaling. Derpå skal man igennem afgræns­ ningsforhandlinger vedrørende overlappende krav fra andre kyststater, der kan afsluttes med en aftale, der ratificeres af de involverede kyststater.

Navn

Overlap

Status

NFM

Island og Norge

Anbefaling fra CLCS 2014 Endelig aftale med Island og Norge 2019

SFM

UK, Irland og forventelig Island

Afventer CLCS

SGM

Canada og Island

Afventer CLCS Foreløbig aftale med Island Forhandlinger med Canada pågår

NEGM

Norge

Afventer CLCS

NGM

Canada, Norge og Rusland

Afventer CLCS

Status for de fem submissioner ses af boks 2.

Figur 1. Kontinentalsokkelprojektet har udarbejdet fem submissioner.

Navn

Årstal Område

Areal [km2]

NFM

2009

Nord for Færøerne

88.000

SFM

2010

Syd for Færøerne

608.000

SGM

2012

Syd for Grønland

115.000

NEGM

2013

Nordøst for Grønland

62.000

NGM

2014

Nord for Grønland

895.000

Boks 1. Fem submissionsområder med angivelse af fremsendelsesår og ca. areal.

4

GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020

På grund af Sokkelkommissionens arbejdsform kan der gå mange år, før alle Kongerigets submissioner er behandlet af den. Sokkelkommissionens anbefa­ linger til forskellige kyststater kan overlappe. Den tager ikke stilling til fordeling af overlappende arealer. Det er henvist til almindelige folkeretslige metoder, dvs. forhandlinger, mægling eller interna­ tionale domstole. Også her taler vi om rigtigt mange år. Status for de fem submissioner ses af boks 2. Til varetagelse af den faglige del af disse opgaver er der fortsat et Kontinentalsokkelprojekt ved GEUS. GIS-opgaver i kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet er af natur geografisk, og GIS har derfor været centralt i arbejdet. >>

IT TIL BY OG LAND Sofftware by Sweco

IT-understøttelse til planlægning, udvikling og vedligeholdelse af vores fysiske miljø

FME 2020.1 og Enterprise Integration FME 2020.1 er nu klar til download.

FME giver unikke muligheder for at integrere applikationer og dataset i en moderne digitaliseret forretning.

Med de nye grafiske snitflader og implementering af Enterprise Integration Patterns (EIPs), er design og styring af Automations endnu nemmere for administratorer og bruger.

Med Dynamic Engines kan du nu få øget performance, lige når der er brug for det.

FME er god til at håndtere alle typer data – ikke kun BIM- og geodata.

Kig gerne på de nye muligheder med f.eks. Amazon, Tableau, ArcGIS Online og Oracle.

Du finder webinarer, online kurser og inspiration på: https://dataflow.center

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

Læs mere på www.sweco.dk

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2020

5

Klargøring og lagring af data Med projektion på plads kan arbejdet med klargøring af data og lagring af mange fagspe­ cifikke data i en central database påbegyndes.

Det er ret traditionelt. Man modtager data i mange mere eller mindre veldefinerede forma­ ter, der skal omformateres og lagres centralt.

På grund af de mange involverede parter og det lange tidsrum, projektet løber over, er anvendel­ sen af en central database helt afgørende. Den blev også benyttet ved etablering af de datasam­ linger, der blev afleveret til CLCS som en integre­ ret del af submissionerne.

Opgaverne falder i fire hovedgrupper: Indsamling og klargøring af data, lagring af mange fagspeci­ fikke data i central database, tolkning af og beregninger på grundlag af indsamlede data, samt fremstilling af kort og illustrationer.

Opgaven med indsamling af data dækker bl.a. over de dyreste og mest spektakulære dele af Kontinentalsokkelprojektet, nemlig isbrydertogterne til Det Arktiske Ocean og det øvrige feltarbejde1.

Udfordring med projektion Som ved enhver ny GIS­opgave skal der tidligt tages stilling til geografisk referenceramme og projektion. Resultatet af projektets arbejde skal kunne anvendes flere årtier frem i tiden. Derfor anvendes en tidsspecifik referenceramme. I Kontinentalsokkelprojektet er brugt ITRF2000 (Epoch 2000.0).

Som det ses af figur 1, dækker opgaven et stort område, der tilmed indeholder Nordpolen. Begge dele giver problemer med visse projektioner og softwarepakker. Projektet valgte projektionerne UTM og polarstereografisk. Zone 22 til området ved Sydgrønland, zone 29 til de to færøske submissioner og IBCAO­udgave af polarstereo­ grafisk til områderne henholdsvis nordøst for Grønland og nord for Grønland.

I projektet er anvendt adskillige fagspecifikke programpakker. I den udstrækning, der var involveret koordinatprojektioner i pakkerne, blev beregningerne verificeret mod en troværdig standard (KMS­Trans).

Tolkning og beregninger er i stor udstrækning blevet udført ved hjælp af fagspecifikke pro­ grampakker. Det gælder også mere traditionelle GIS­opgaver som fx beregning af 200 sømilelin­ jer, der jo med GIS­øjne bare er en buffer. Her blev benyttet programpakker, der er anerkendt i det faglige, juridiske miljø, hvor projektets resultater skal anvendes.

Kort- og figurfremstilling Den store mængde GIS­opgaver er inden for kort­ og figurfremstilling. Gennem alle fem submissioner er forsøgt opretholdt en nogen­ lunde konsistent designramme, så kort og figurer i så høj grad som muligt ses at høre sammen. Herunder signaturvalg, farveskalaer, fonte og kortlayout.

En speciel udfordring har været kortserierne i stort format, omkring A0. Kortene afleveres til Sokkelkommissionen som foldede bilag (lagt i lommer) til submissionens hovedbind. Kort­ layout skal altså være således, at det falsede kort fremstår med en forside med titel o.l., og således, at øvrige tekstfelter ikke brydes af falsekanter.

Kortgrundlag for grænseaftaler Der er fremstillet mange hundrede kort og illustrationer i forbindelse med udarbejdelsen af de fem submissioner og det efterfølgende arbejde. Fx er der GEUS­kort i grænseaftalerne mellem Kongeriget, Island og Norge om deling­ en af det overlappende område nord for Færøerne.

De igangværende forhandlinger mellem Konge­ riget og Canada kræver også løbende en serie af kort til illustration af parternes forskellige udspil.

På figur 2 ses situationen i Det Arktiske Ocean med fire kyststaters overlappende krav. Der vil i den sammenhæng være mange GIS­opgaver i de kommende år.

1Marcussen og Weng, 2016: Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt – ikke kun ”Kampen om Nordpolen”. Tidsskriftet Grønland (64, 4), pp. 186-206.

6

GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020

Geo

FORRESTER RAPPORT FASTSLÅR:

Esri er førende indenfor Location Intelligence

Læs Forrester-rapporten

Læs mere og bestil rapporten på www.geoinfo.dk

Challengers

Contenders

Strong Performers

Leaders

Stronger current offering

4

Det, som tusinder af brugere og beslutningstagere fra hele verden allerede ved, nemlig at Esri er førende indenfor Location Intelligence, er nu fastslået i en ny Forrester-rapport.

Esri Esri

Oracle

Oracle

Hør de vigtigste nyheder fra verdens største GIS-konference

Syncsort

MapLarge

MapLarge

Det er ikke tilfældigt, at Esri er førende indenfor Location Intelligence. Hvert år investerer man 30 % af de årlige indtægter i forskning og udvikling af ArcGIS-platformen.

I juli måned blev de seneste innovationer på platformen præsenteret på verdens største GISkonference Esri User Conference 2020, hvor mere end 84.000 GIS-folk fra hele verden deltog online.

15. september afholder Geoinfo et webinar, hvor du kan høre de vigtigste nyheder.

Læs mere og tilmeld webinaret på www.geoinfo.dk

Syncsort

Hexagon Hexagon

Microsoft

Microsoft

Google

Google CARTO

CARTO Salesforce

Salesforce

Weaker current offering Weaker strategy

4Stronger strategy Market presence

*A gray bubble indicates a nonparticipating vendor.

Prøv ArcGIS gratis i 21 dage ArcGIS er verdens førende cloud-baserede GIS-platform, med utrolig mange muligheder for visualisering og indsigt. Prøv selv og se, med en gratis Trial i 21 dage.

Start din gratis prøveperiode på www.geoinfo.dk/Vi-tilbyder/software

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2020

Geoforumannonce september_Geoinfo.indd 1

7

13-08-2020 14:41:12

V

Satellitbaseret bathymetri i Grønland Selvom udviklingen af teknologien er kommet langt, er satellit­baseret søopmåling stadig på forsøgsstadiet.

AF PHILIP SIGAARD CHRISTENSEN, GST

Igennem mange år har der været interesse for alternative metoder til søopmåling. En af de alterna­ tive metoder er måling af vanddybder fra satellit – det, der i fagsprog hedder satellitbaseret bathymetri.

Det er dog først inden for de seneste år, at udviklingen af satellitteknologien er kommet så langt, at det begynder at blive interessant at kigge på anvendeligheden af teknologien som supple­ ment til den traditionelle søopmåling.

Det har vakt særlig interesse i Geodatastyrelsen, som i samarbejde med Forsvarets Søopmåling har ansvaret for at opmåle de grønlandske farvande.

Ved at måle vanddybder fra satellit kan man dels afdække et større område langt hurtigere, og dels er det ikke nødvendigt at tage ud i felten og måle dybderne fysisk. Det vil altså være en mere omkostningseffektiv måde at indsamle data på.

Dertil kommer, at der med tiden også er blevet opbygget større arkiver af satellitbilleder, hvorfra det er muligt at udvælge de bedste billeder, som kan benyttes til at bestemme vanddybden. Et af de større arkiver findes i forbindelse med Copernicus’ Sentinel 2-mission, som dækker store dele af Arktis, se faktaboks.

Pilotprojekt på vestkysten Geodatastyrelsen har udført et pilotprojekt på Grønlands vestkyst i samarbejde med to leve­ randører af satellitdata for at evaluere de satellit­ baserede vanddybder og anvendelsen af dem. De undersøgte områder kan ses på billede 1 og er henholdsvis: Færinge Havn, Sisimiut og syd for Anders Olsen Sund.

Det er netop disse områder, der er blevet valgt, fordi flere kriterier skulle være opfyldt. Blandt andet skulle der være både lavt og dybt vand,

8

GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020

Billede 1. De tre områder på Grønlands vestkyst, hvor der blev undersøgt med satellitbaseret bathymetri. Fra nord mod syd: Færing Nordhavn, Sisimiut og syd for Anders Olsen Sund.

ligesom der skulle være eksisterende dybdedata at sammenligne og kalibrere med.

Vanddybder beregnes ud fra fysik De to leverandører estimerede vanddybderne fra en fysikbaseret model, se billede 2. Modellen beskriver, hvordan sollyset bevæger sig igennem atmosfæren og vandsøjlen, hvorefter det reflek­ teres fra havbunden, inden det returnerer til atmosfæren, hvor det kan måles fra satellitten.

Hvis man kan beskrive interaktionerne med miljøet korrekt, kan man estimere vanddybden. >> Copernicus’ Sentinel 2 er en jordobservations­ mission fra Copernicus-programmet, der systematisk indsamler billeder over land- og kystfarvande. Missionen opereres af ESA og leverer data til en lang række formål udover søopmåling.

De to leverandører af satellitdata er henholdsvis DHI GRAS og EOMAP GmbH & Co KG.

Desuden viste pilotprojektet, at satellitbaseret bathymetri er stærkt afhængig af vejr, vind og havbundsforholdene på satellittens optagetids­ punkt. Særligt i Grønland kan netop disse forhold være særligt udfordrende. Det kan derfor være svært at finde satellitbilleder, der er egnede til formålet.

Et eksempel på satellitbaseret bathymetri kan ses på billede 3. Her er dybderne estimeret ud fra et højtopløseligt WorldView-2 satellitbillede.

Billede 2. Illustration viser, hvordan sollys interagerer med atmosfæren, vandsøjlen og havbunden, hvorefter lyset kan måles ved en satellitsensor (Fra Centre for Spatial Environmental Research, University of Queensland).

Ikke helt i mål, men stort potentiale Man er kommet langt med satellitteknologien og brugen af satellitter til at bestemme vanddyb­ derne. Der hersker ingen tvivl om, at det kun bliver mere udbredt i fremtiden.

Det kræver ganske vist en stor mængde arbejde at udvælge satellitbillederne, behandle dem og korrigere dybderne for tidevand.

Dog er vi ikke helt der, hvor vi kan sige, det er en valid hovedkilde til søkortproduktion. Men det er et skridt i den rigtige retning.

Evaluering af resultater I pilotprojektet blev resultaterne evalueret ud fra forskellige satellitdatakilder. Det blev testet, hvordan effekten af kalibrering med eksisterende dybdedata var. Det viste sig, at der var stor forskel på resultatet afhængig af hvilken satellit, der blev anvendt, og hvordan, metoden er implementeret.

Det skyldes blandt andet, at satellitterne har forskellige specifikationer, da de er bygget til forskellige formål.

Satellitbaseret bathymetri vil dog allerede i dag med fordel kunne supplere den traditionelle søopmåling i forbindelse med forberedelserne, da den vil kunne anvendes til at udpege potentielle farer (som undersøiske skær) for navigationen. Dermed kan det hjælpe Søopmålingen ved Forsvaret­­­med at prio­­ri­tere fremtidige opmålingsområder.

Men kalibreringen med eksisterende dybdedata havde en positiv effekt. Det kan anbefales, at man gør dette.

Dette er kun nogle få eksempler. Det er ikke vanskeligt at forestille sig flere muligheder både i og uden for den marine sektor. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med klimasikring af bebyggede områder, overvågning af olieudslip eller andre forureninger.

Billede 3. Satellitbaseret bathymetri på vestkysten af Grønland med en spatial opløsning på 2 m. Baggrundsbilledet er fra Sentinel-2.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2020

9

I felten i Grønland

Asiaq foretager løbende dataindsamling i det fysiske ikkelevende miljø i Grønland for Grønlands Selvstyre, kunder og partnere. Vi indsamler, analyserer og arkiverer data inden for fagområderne: hydrologi, klima, miljø, landmåling, geoteknik, geofysik, remote sensing og topografisk kortlægning – til nytte for det Grønlandske samfund.

AF JOHN KAMPER, ASIAQ, KORT OG GEODATA.

Myndighed og planlægning Som myndighedsopgave har Asiaq ansvaret for adgangen til det grønlandske referencesystem og fikspunkt­net, ajourføring af det tekniske grund­ kort i de grønlandske byer og bygder, samt dataindsamling fra et netværk af målestationer til hydrologiske og meteorologiske observationer.

En væsentlig del af kompetencen er en naturlig oparbejdet detaljeret viden og rutine i logistisk planlægning i forbindelse med feltaktiviteter i Grønlands natur med begrænsede adgangsveje, problematiske vejrforhold samt dyre og begræn­ sede transportmuligheder. Herunder også et meget bredt kendskab til ”branchen”, så mulig­ heden for at integrere feltindsatser kan udnyttes optimalt, og de faste omkostninger reduceres til glæde for alle parter.

Dataindsamling og samarbejde Indsamlingen af data med professionelt udstyr og videnskabelig dataansvarlighed er helt essentielt i arbejdet. Både i form af kontinuerlige målinger fra klima­ og hydrologistationer og specialopmålinger via trigonometri, GPS, bathymetri, georadar, seismik, eller drone­fotogrammetri med afledning af højdemodeller, 3D­mesh modeller eller vektorer til teknisk kortlægning.

De historiske og nye geofysiske data og kort for Grønland er i dag samlet i arkiver og databaser.

Dette giver godt overblik over hvilke data, der eksisterer inden for fagområdet, og denne viden kan udnyttes ved den dataanalyse eller i koblingen til satellitdata.

Asiaq drives i dag som en nettostyret virksomhed under Grønlands Selvstyre med 24 erfarne medarbejdere inden for naturvidenskabelige fagområder. Desuden varetages opgaver for og

10

GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020

med statslige forsknings­ eller styrelsesenheder i Danmark og både danske og udenlandske private firmaer inden for råstof­ eller entreprenør­ branchen, som har behov for viden om den grønlandske undergrund lokalt.

Kort og geodata I perioden juni til oktober hvert år gennemfører vi dataindsamling til tekniske grundkort ved besøg i byer og bygder langs den grønlandske kyst. I den forbindelse udføres også opmålingsopgaver for Selvstyret, kommuner eller andre for, at udgiften til logistik kan holdes nede. Det kan fx være måling af kloakledningsnet eller dokumentation til verserende byggesager.

Kortlægning og fotografering med drone i Kangaamiut, en bygd på vestkysten mellem Nuuk og Disko-fjorden.

Felttur med skib, der sejler os fra bygd til bygd om natten, så dataindsamling påbegyndes ved en ny lokalitet hver morgen.

Ved grundkortbesøget medbringer vi droneudstyr til brug for fotodata også uden for grundkortet, hvor kommunen har interesser ifm. turisme, hytter eller anden arealplanlægning. Billederne afledes til højdemodeller, 3D­modeller og vektorer i det tekniske grundkort.

Hydrologi og klima Siden 1970’erne har vi foretaget forundersøgelser for vandkraft og monitorerer i dag en række potentielle vandkraftsøer på vestkysten. Hver sommer serviceres målestationer ved vandkraft­ >>

Forundersøgelser for vandkraft kræver oftest adgang med helikopter og overnatning i telt – her ved Qapiarfiup Sermia nær Maniitsoq.

potentialerne, der ofte ligger langt fra beboelse og kyst og derfor må nås med helikopter.

Målestationerne har forskellig karakter, men i flere tilfælde måler de både basis klimaparametre som nedbør, temperatur, relativ luftfugtighed og tryk, ligesom der måles vandstand og vandføring. Data kan på den måde samles og vandressourcens størrelse og variation kan estimeres.

Lokalkendskabet sikrer, at de rette hensyn bliver taget både, når der opsættes nye målestationer og når stationerne skal serviceres, men også senere, når det skal vurderes hvor meget vand, der er tilgængeligt til enhver tid.

Geoteknik Både i de grønlandske byer, bygder og i det åbne land udfører vi landmåling og geotekniske/ geofysiske undersøgelser.

De landmålingstekniske opgaver indeholder afsætning og opmåling af byggegrunde, bygninger, veje og fjernvarmeledninger. Der oprettes også fikspunkter til brug for entre­ prenører og minefirmaer, ligesom der udføres bathymetrisk opmåling af bundtopografien af søer og kystnære områder. Med drone udføres opmåling af landområder.

Som resultat af droneopmålingen leveres ortofoto og højdemodel, som der kan udføres videre analyser på.

De geotekniske og geofysiske under­­­­­søgelser sker i forbindelse med etablering af veje, havne og bygninger.

Bathymetrisk opmåling af reservoirsøen ved Buksefjordsværket, syd for Nuuk sommeren 2019.

De indsamlede data vedrører jordbunds- og grund­fjeldsforhold, grundvandsspejl og perma­frost, som derefter bruges til beregning af sedimenternes bæreevne og frostfølsomhed, og kvaliteten af grundfjeldet. Viden om disse forhold er nødvendige for, at en projektering kan starte.

Remote sensing Vi har specialiseret os i analyse af remote sensing­data over Grønland, og derved er vi involveret i en bred vifte af projekter med partnere både inden og uden for Rigsfællesskabet, bl.a. forsknings­ projekter støttet af ESA. Satellitdata bruges til kortlægning i det åbne land for mineselskaber, af kystzonen til brug ved oliespildsberedskab og endelig i katastrofesitua­ tioner som det store jordskred i Karratfjorden og ved naturbrande, hvor geografisk information sammen med jævnlig opdaterede statustilstande af kritiske områder er afgørende for rednings­ operationen.

Topografisk analyse af naturbrand, øst for Sisimiut, sommeren 2019.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2020

>>

11

REV

Land- og søkort på Færøerne Figur 1. 10 km GNSS net

Den 1. april 2019 overtog de færøske myndig­heder området færøske landkort. Den 1. jan. 2020 blev søkortene overtaget. Landkortene overgik fra ­Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) til Umhvørvisstovan (US), mens søkortene overgik fra ­Geodatastyrelsen (GST) til US.

AF STEIN FOSSA, UMHVØRVISSTOVAN

Forud for overtagelsen var to arbejdsgrupper med repræsentanter vedkommende færøske og danske ministerier, US, SDFE og GST, blevet nedsat. Arbejds­ grupperne barslede med 2 redegørelser i feb. 2019 om overtagelse af land- og søkortområdet.

ud fra 4 nyetablerede vandstandsmålingsstatio­ ner, som var fordelt rundt om på øerne.

Resultatet af anstrengelserne var et nyt, præcist og internationalt anerkendt koordinatsystem - FOTM eller ETRS89 / Faroe TM + FVR09 height (EPSG:5318).

Landkortlægning Landkortlægning er ikke et nyt område for færøske myndigheder. Allerede i 1985 anskaffede Matrikul­ stovan, som i dag er en del af US, en stereoplotter af typen, Zeiss Planicomp C130. Siden anskaffelsen er alle storskalakort blevet fremstillet på Færøerne – det være sig tekniske kort og senere ortofotos.

Fire permanente GNSS-baser, se figur 2, er etable­ ret rundt om på Færøerne, hvorfra der frit sendes GNSS-korrektioner til brug for RTK-måling og maskinstyring. Max. afstand til baserne er 25 km.

Data fra alle baserne lagres og den ene af baserne – ARGI – er med i EUREF Permanent GNSS Network. >>

Geodæsi og referencenet Efterhånden som opmålingsinstrumenter blev bedre, og flere og flere anvendte GNSS til op­ måling og maskinstyring, øgedes behovet for et forbedret fixpunktsgrundlag. I 2008 indgik US en aftale med Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) om sammen at etablere et nyt og nøjagtigt reference­ net. Referencenettet skulle knyttes til det europæ­ iske datum, EUREF89.

Etableringen af det nye net startede i okt. 2008, hvor der blev foretaget sammenhængende GNSS statisk GPS-måling ved 4 stationer på Færøerne i en hel uge samtidig med, at tilsvarende målinger blev foretaget ved hundredvis af stationer rundt om i Europa.

Et nyt 10 km net blev etableret og GNSS målt dækkende hele landet, se figur 1. Et nyt rullende trigonometrisk præcisionsnivellement blev foretaget. Supplerende tyngdemålinger blev foretaget. Endelig blev et nyt nul-niveau fastlagt

12

GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020

Figur 2. 4 permanente GNSS-baser. Radius: 25 km

Figur 3. Tv. F/20 3. udgave (1989). Th. F/20 4. udgave (2017)

Nye topografiske kort Indtil for nogle år siden var de topografiske kort udelukkende papirkort, eller skanninger af disse.

Dette medførte, at det var vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at ajourføre kortene. US havde længe haft et ønske om, at kortene blev etableret som digitale vektordata. I 2015 besluttede SDFE at imødekomme ønsket.

SDFE gik straks i gang og etablerede en 2 m højde­ model på baggrund af højdemodellen: ”Artic DEM” fra Polar Geospatial Center. Vektorproduktionen blev foretaget af firmaet NIRAS i henhold til MGCP-speci­ fikationen ud fra Pleiades satellitbilleder. Det færdige produkt (se figur 3) er ikke længere ét fysisk kort (analogt eller digitalt), men en række datasamlinger/ registre, som hver for sig eller i forskellige kombina­ tioner kan understøtte myndigheders, kommuners og privates opgave­løsning.

Vi er således i den lykkelige situation på Færøerne, at såvel referencenet som topografiske kort er i top­form nu, hvor landkortlægningen er blevet overtaget.

Frie kortdata Siden 2019 har kortdata på Færøerne været stillet frit til rådighed via hjemmesiden: www.foroyakort.fo.

Det er muligt at se på kort med flere forskellige baggrundskort og en række lag som adresser, matrik­ ler, stednavne, højdekurver og ledninger kan vælges.

Der kan også vælges en række særkort (STAKKORT), kort kan hentes (TAK DÁTUR NIÐUR) og en række korttjenester stilles til rådighed (VEVTÆNASTUR).

Kortlægning med droner De ældste flyfotos over Færøerne er fra 1958.

Næste gang Færøerne blev fotograferet var i 1965.

Siden er der foretaget regelmæssige fotografe­ ringer. Færøerne har altid været et vanskeligt område at fotografere, fordi vejrforholdene er så ustabile og vanskelige at forudsige.

I 2017 valgte Umhvørvisstovan i stedet at investe­ re i 2 droner. Det har vist sig at være en rigtig beslutning. Dronerne kan flyve under skyerne.

Selv i overskyet vejr er det muligt at opnå udmær­ kede billeder. Hver af de 117 byer/bygder bliver fotograferet hvert tredje år og ortofotos er offentligt tilgængelige få uger efter fotografe­ ringen.

Droneflyvningerne dækker dog ikke landområder­ ne. Her er der planer om i stedet at anvende satellitbilleder i høj opløsning.

Søkortlægning Søkortlægning er et helt nyt område for US. Indtil årsskiftet var området dansk, men den danske marine har ikke foretaget dybdemålinger i færøsk farvand siden en gang i 1970’erne. Dybdemålinger i kystnære områder er siden 1980’erne blevet foretaget af den færøske vej- og havnemyndighed, Landsverk, som i dag råder over en 17 fod båd med multibeam-udstyr, som kan måle ned til 70 meters dybde.

Et nyt havundersøgelsesskib, Jákup Sverri, er lige blevet bygget og sættes i drift i efteråret. Skibet er udstyret med mange moderne instrumenter, blandt andet multibeam-udstyr af typen, Kongs­ berg EM 712. Instrumentet kan måle dybder fra 3 m til 3600 m. Med det nye skib åbnes for helt nye muligheder for nøjagtig opmåling på dybt vand – noget, som der ikke er blevet foretaget i de sidste 40 år.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2020

13

Kortlægning af Grønland - fra satellit Nye landkort og kortdata over Grønland skal bidrage til digitalisering og udvikling af det grønlandske samfund samt understøtte Forsvarets behov i Arktis. Landkortlægningen bliver gennemført ved at bruge satellitfotos af det enorme land.

AF LOLA BAHL, SDFE

Det eksisterende kortgrundlag over Grønland er forældet. Det er baseret på dataindsamling fra 1930’erne og 1970­80’erne og kan ikke understøtte en moderne digital forvaltning. Derfor er Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) i gang med at nykortlægge Grønland. Det sker i et sam­ arbejde med Grønlands Selvstyre, Asiaq (Grønlands Forundersøgelser), Oqaasileriffik (Grønlands Sprogsekretariat) og to medfinansierende parter, Forsvaret og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc­Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Ikke en triviel opgave At kortlægge Grønland er en spændende, men på ingen måder triviel opgave. Den kan ikke udføres ved at kopiere de metoder, som traditionelt bruges ved kortlægning af Danmark. Landskabet er væsent­ lig forskelligt; i Grønland er der store højdeforskelle og overfladetyperne er is, sne og klipper.

kunne loades offline på mobile enheder og printes på papir.

Meget færdsel foregår i joller langs kysten, til fods og ikke mindst i snelandskabet. Disse særlige grønlandske brugskontekster forsøger vi at omsætte til produkter, som er nyttige og anvendeli­ ge for brugerne.

Ortofotos fra satellitfotos Kortlægning er traditionelt sket på baggrund af fotos taget fra en flyvemaskine. I kortlægningen af Grønland tages som noget nyt satellitfotos i anvendelse. De indsamlede satellitfotos omdannes til ortofotos. Ortofotos er billeder taget fra luften, som er ”rettet op”, så de er målfaste, hvorved man kan måle og stole på en afstand målt i fotoet, akkurat som man kan i et landkort.

Derfor er det også nødvendigt at anvende satellit­ fotos og satellitteknologi, fordi det simpelthen vil være for ressourcekrævende at indsamle orto­ fotos fra fly fra det kæmpestore areal, som kortlægningen dækker.

Grundig brugerinddragelse Selve brugskonteksten er også meget anderledes.

Derfor har det været nødvendigt med en grundig brugerinddragelse. Fx er der ikke mobildækning uden for byer/bygderne, så produkterne skal

14

GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020

Hvad bliver resultatet?

Når kortlægningen er gennemført, vil der være produceret nye digitale kort og data over hele den isfrie del af Grønland; et areal på i alt 450.000 km2.

De grundlæggende datasæt er vektordata, højde­ model, stednavnepolygoner og ortofotos. Vektor­ registreringen udføres på højopløste satellitfotos, hvorfor vi forventer nogle gode vektordata, som kommer til at indgå i produkterne: Forvaltning, Åbent land, Satellitfoto og Databoks. >>

Datasættene, højdemodel og stednavne, dækker dog også indlandsisen, dvs. et samlet areal på ca.

2.170.000 km2.

Godt i gang Nykortlægningen tager afsæt i et vellykket pilotprojekt, som blev gennemført i 2014-2017, hvor fire områder i Grønland blev kortlagt.

Kortlæg­ningen af resten af Grønland er skudt i gang med indsamling af de nødvendige data.

Oqaasileriffik (Grønlands Sprogsekretariat) er netop påbegyndt digital registrering af polygoner til hvert stednavn. Polygonerne bliver senere brugt til automatisk at styre stednavnenes placering i produkterne.

Ortofoto fra Sentinel 2 Et samlet og fuldt dækkende satellit-ortofoto er ved at blive produceret i SDFE baseret på Sentinel-2 satellitbilleder. Dette ortofoto vil

Forvaltning – en tjeneste målrettet myndighedsforvaltning.

Tænkes anvendt som et forvaltningsfælles grundkort til støtte for forskellige forvaltningsopgaver, som kræver overblik over terræn­forhold. Det består af grundkort og forvaltningslag, som enten er SDFE’s indhentede data, beregninger eller grønlandske data, der i højere grad indgår i forvaltningsafgørelser hos myndigheder. Forvaltning udstilles primært som en multiskalerbar web-tjeneste, men kan også downloades til skærmbrug.

være ensartet og meget anvendeligt i små målforhold. Det udstilles frit og forventes at kunne opdateres årligt. Opløsningen af Sentinel­­­­-2 er lav (10x10 m), hvorfor der som supplement indkøbes ortofoto af højere opløsning i såkaldte interesseområder, der defineres i et tæt samarbejde med de grønlandske brugere. Der er allerede ortofotos for de fire områder, der blev kortlagt i pilotprojektet.

Åbent land tænkes anvendt til at skabe overblik over terræn­forhold og lokalisering af brugerens geografiske position i det åbne land fx til sikker færdsel og undsætning. Åbent Land bliver både en multiskalerbar web-tjeneste, prædefinerede kortblade til download eller tryk/print på papir samt rasterfiler til skærmbrug.

Vell

Produktionen og kvalitetskontrol af vektordata er i gang for områder i nordvest og det sydlige Grønland. Vektordata produceres på baggrund af højt opløse­lige worldview-satellitbilleder. Dermed tilvejebringes præcise kort, men SDFE har ikke rettigheder til disse højtopløselige satellitbilleder til udstilling som ortofotos. SDFE er derfor pt. i gang med et udbud om indkøb af ortofotos fra satellitbilleder.

Senere i år begynder processen med visualisering af data til egentlige kortprodukter. Kortproduk­ terne fra pilotprojektet var første skud, og de har fået god feedback, men der er også gode ønsker til forbedringer fra brugerne. Stednavnene skal placeres bedre, det optimale kurveinterval skal findes og højdeafbildningen skal forbedres.

Udstilles som frie data Kortlægningens data og produkter gøres tilgæn­­­ge­ lige fra 2022. Indtil da henvises til data og kort­ tjenester fra de fire pilotområder. De kan findes via SDFE’s Kortforsyning og via NunaGIS i Grønland.

Satellitfoto giver naturtro indsigt i terrænets karakter og tænkes anvendt til forundersøgelse, forskning og effektiv planlægning af infrastruktur- og råstofanlæg. Satellitfoto består af ortofotos samt andre data/temaer, fx stednavne, grid, ekstrempunkter, vandspejlskoter og kurver.

De nye digitale kort vil som udgangspunkt blive frit tilgængelige. De vil indgå som offentlige grunddata i Grønland. Dermed vil de bidrage til digitalisering og udvikling af det grønlandske samfund.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2020

15

Nyk

lotp

hvo

Pilo

Grø

A.P.

Møl

Iskort giver sikkerhed i Grønlands farvande

Selvom det ikke behøver at gå lige så galt, som det gjorde for Titanic, er der mange farer forbundet med sejlads i de isfyldte have omkring Grønland. Derfor har DMI en Istjeneste, som producerer iskort til bl.a. Forsvarets skibe.

AF LÆRKE INA KROGAARD, DMI

Havisen omkring Grønland skiftevis smelter og fryser til. Den bryder op i store isbjerge og små skosser, driver med strømmen, flyttes af et stormvejr eller pakker sig tæt sammen i smalle fjorde. Størstedelen af et isstykke kan ikke engang ses, men lurer lige under vandspejlet – parat til at hugge en køl eller klippe et skrog.

Vigtig iskortlægning Kortlægning af isen er vigtig, fordi det sænker risikoen ved sejlads i farvandene omkring Grøn­ land. Keld Quistgaard, specialkonsulent og isekspert i DMI’s Istjeneste, forklarer: ”Kortlæg­ ningen giver kaptajnen information, som han ikke selv umiddelbart kan aflæse fra broen af skibet eller via skibets radar. Kortene er så at sige hans forlængede øjne, fordi de fortæller ham hvad, der befinder sig 100­200 km længere forude.”

Iskortene er til hjælp for alle slags aktiviteter, der foregår på havet omkring Grønland, f.eks. vare­ levering, fiskeri, krydstogter, forsyning og inspek­ tionsopgaver.

Forsvaret har et bredt spektrum af operationer i farvandene i Nordatlanten, som inkluderer suverænitetshåndhævelse, redningsaktioner,

16

GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020

oprydning efter oliespild, ekspeditioner med forskere og overvågning. Forsvaret får is­infor­ mation fra flere steder, men DMI er den primære leverandør.

På spørgsmålet om, hvornår is­oplysninger er mest kritiske, lyder svaret fra geofysiker og kontorchef i Forsvarsministeriets Materiel­ og Indkøbsstyrelse, Charlotte Havsteen: ”Det er altid mest kritisk! Vi kan pludselig blive kaldt ud på eftersøgninger eller redningsaktioner, måske endda i ukendt farvand. Is­situationen ændrer sig konstant.”

Is-æg og tidspres Iskortlæggerne på DMI er trænede i at klassificere is ud fra de radardata, de modtager fra satellitter. ”Det betyder, at man finder frem til isens udbre­ delse, koncentration, tæthed, type, hvor, iskanten går, og flagestørrelsen. Der er kæmpestore sæsonvariationer for disse parametre”, fortæller Keld Quistgaard.

De nævnte karaktertræk beskrives i ”is­æg”, som er et internationalt, standardiseret format. Der arbejdes med is­begreber, som de færreste nok >>

kender til, f.eks. is-marker, kvadder-is, polar-is, ung-is, tallerken-is og skosser.

Isen er dynamisk. Det sætter kortlægningen under pres, da oplysningerne til skibene skal være så aktuelle som muligt. Arbejdsgangen fra at mod­ tage et satellitbillede og optegne samt tolke data tager typisk et par timer, men afhænger af området.

Satellitter erstatter helikoptere og udkigsposter Keld Quistgaard har arbejdet med iskortlægning siden 1992 og har derfor engang produceret kortene ved at studere havisen fra helikopter, fly og skib. Charlotte Havsteen husker noget lignen­ de: ”Før den teknologiske udvikling tog fart, holdt man på Forsvarets fartøjer ekstra øje med isen fra broen. Man var generelt nødt til at sejle langsom­ mere i isfyldte farvande.”

I dag sidder Keld Quistgaard mest på kontoret, mens satellitterne tager sig af dataindsamlingen.

Systemet udgøres af et kludetæppe af adskillige satellitter fra fire forskellige konstellationer. ”Der er brugt flere år på at sammensætte systemet, så vi får de rigtige optagelser, som dækker de rigtige områder og er i høj nok opløsning. Nogle opgaver kan fint klares med grovere billedkvalitet, f.eks. hvis det gælder det Arktiske Ocean, men langs kysterne og ved isbjerge er der brug for en opløsning ned på 10 x 10 meter eller mere”, uddyber Keld Quistgaard.

Lille dækning er største udfordring Keld Quistgaard pointerer, at en af de største udfordringer ved iskortlægning er noget så elementært som at få produkterne frem til slutbrugerne: ”Der er mange elementer i det barske klima, som giver dataforbindelsen svære forhold. Overisning, hårdt vejr, havis, isbjerge, specielle regelsæt og begrænset båndbredde er udfordringer, som rederierne skal forholde sig til, når de udruster skibe.”

Og båndbredden er meget begrænset. Forbin­ delsen rækker til, at man kan sende 1-2 MB ad gangen. ”Det er derfor”, uddyber Charlotte Havsteen, ”at det er essentielt, at iskortene bliver sendt ud til skibscheferne. Det kræver ikke lige så meget af forbindelsen, når DMI på den måde pusher informationen til os, som hvis besætningen skulle pulle ved selv at gå på nettet og indhente data.”

Eksempel på et regionalt iskort til skibe. Is-æggene ses til venstre, og trekanterne angiver placeringen af løstdrivende is. Det hvide område til højre er åbent vand. Farven på hav-området indikerer iskoncentrationen. Få yderligere kortforklaringer på: www.dmi.dk/gronland/is/fortolkning-af-iskort.

Støjende skibe og mindre håndkraft Der er pt. flere udviklingsprojekter i gang inden for området. Det kan f.eks. være svært på et satellitbillede at se forskel på is og skibe. Det vil være en fordel, hvis man med større sikkerhed kan kende forskel på de to ting. For iskortlæg­ gerne er skibe på radarbillederne støj, mens information om fartøjer i det Grønlandske farvand er interessant for f.eks. Forsvaret.

Alle brugere af iskort har forskellige behov og en anden specifikation, som nogle fartøjer kunne have gavn af, er mere information om istykkelse. Især hvis man som Forsvaret har skibe, der kan bryde is. Arbejdsopgaven er i dag stadig meget manuel. Derfor forsker man på DMI og andre steder i, hvor langt man kan komme med automatisk klassifikation af isen.

Processen bliver nok aldrig helt automatisk, men uanset hvad er det nok de færreste fremtidige iskortlæggere, der må se sig nød­ saget til at tage en helikopter-tur ud over det Grønlandske hav.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2020

17

Færøernes kort ligger i en godt blandet stak

I fjor overtog det færøske landsstyre fuldt ansvar for kortmyn­dig­ heden over det lille land med det store havområde. Afdelingen, ­ “Land- og søkort”, skal nu bygges op. Sigurð í Jákupsstovu og Stein Fossá er henholdsvis direktør og afdelingsleder på Umhvørvisstovan, som udover kort også har seks andre vidt forskellige ansvarsområder – alt fra træer til folkeregister.

AF KATRIN PETERSEN, UMHVØRVISSTOVAN

På Færøerne har man igennem de sidste 72 år gradvis øget selvstyret og flyttet mere og mere ansvar for budget og administration fra den store, danske del af rigsfællesskabet til det lille nordat­ lantiske land. Indbyggertallet er 52.000, cirka 100 gange mindre end det danske. Men det færøske samfund er ikke indrettet som en kopi af det danske, reduceret i forholdet 1/100. Man bliver nødt til at tænke i egne baner.

Administrationen af området, “Land- og søkort”, er et godt eksempel. Myndigheden på området hedder “Umhvørvisstovan.” “Umhvørvi” betyder “miljø”, men under samme tag og samme ledelse findes Folkeregister, Energistyrelse, Matrikel, Forstvæsen og Tinglysning samlet, sammen med Miljøstyrelse og Land- og Søkort.

Udvikling af det færøske kortområde Sigurð í Jákupsstovu blev direktør for hybrid-­ myndigheden, Umhvørvisstovan, tidligere i år.

Med sig har han erfaringer som rektor for det færøske universitet og som direktør for Jarðfeingi, som er landets geologiske institut.

Hvad vil være anderledes ved, at ansvaret for kort og geodata ligger hjemme på Færøerne i stedet for i Danmark? ”Jeg tror, at en færøsk myndighed, placeret på Færøerne, har et bedre udgangspunkt for at agere i samarbejde med det færøske samfund og andre færøske myndigheder. Denne position sammen med et stærkt internationalt samarbejde kan medvirke til, at det færøske kortområde udvikles og fremtidssikres”, siger Sigurð í Jákupsstovu.

Vi får bedre vedligeholdelse Selv om Færøerne ikke havde den fulde myndighed på kortområdet før 2019, har Færøerne siden 1985 fremstillet sine egne landkort. Søkort er derimod et helt nyt område, som stort set ingen på Færøerne 18

GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020

har erfaring med. Kortafdelingen har lige ansat sine første tre medarbejdere på søkortområdet. ”De tre starter nu efter sommerferien og vil bruge den første tid på at sætte sig ind i området, blandt andet med sidemandsoplæring hos Geodata­ styrelsen”­­, siger Stein Fossá, som er leder for Landog Søkortsafdelingen, og har mange års erfaringer på fagområdet. Han mener, at der vil være helt konkrete forbedringer for brugerne ved overta­ gelsen af kortmyndigheden. ”Brugerne vil nok mærke den fordel, at de topo­ grafiske kort løbende vil blive vedligeholdt. I 1980’erne gik Geodætisk Institut i gang med 3. udgave af de topografiske kort over Færøerne.

Siden skulle der gå mere end 30 år, indtil 4. udgave udkom i 2018. Denne nye udgave vil Umhvørvisstovan vedligeholde løbende ud fra drone- og satellitfotos.”

Fællesskabet har også faglig synergi Søkortene vil i første omgang øge antallet af ansat­ te på afdelingen med tre, så der ialt er syv med­ arbejdere i Stein Fossás afdeling. Men på samme etage ligger Matriklen, lige under findes Ting­ lysning og Folkeregister, og på den anden side af trappeopgangen ligger dét, der svarer til Miljø­ styrelsen og Energistyrelsen. Ialt har ­Umhvørvisstovan 53 medarbejdere.

Sigurð í Jákupsstovu, hvilke fordele er der for det ret nyetablerede område, Land- og Søkort, ved at være i myndighedsfællesskab med f.eks. matrikelområdet og miljømyndigheden? ”Først og fremmest kan man sige, at ekspertisen inden for kort og geodæsi allerede var placeret på Umhvørvisstovan. Det var derfor også naturligt, at den fremtidige myndighedsopgave placeredes her. Som indledningsvis nævnt, kan vi jo ikke bare kopiere større landes institutioner ned i vores >>

Kort over det færøske havområde, som strækker sig over 267.000 kvadratkilometer.

Copyright: Jarðfeingi

størrelse. Det ville være ufornuftigt både målt på økonomi og på manøvredygtighed. Så den første fordel vil jo være, at en forholdsvis lille myndighed slipper for at etablere sig med kontorbygning, IT-systemer og servicefunktioner”, svarer Sigurð í Jákupsstovu, og fortsætter: ”I en fælles organisation kan de forskellige instan­ ser deles om infrastrukturen. Det er den mest oplagte fordel. Men så er der også de faglige synergieffekter, som vi skal bestræbe os på at udnytte. Flere af Umhvørvisstovans afdelinger har ansvar for at indsamle ny viden. Det kan være ved kortlægning, ved registrering og ved forskning. Her kan jeg sagtens se muligheder for samarbejde og synergi. Hvis vi kan udnytte de muligheder, der er for samarbejde, får vi en højere kvalitet og en større grad af innovation i løsningen af vores opgaver. Umhvørvisstovan bliver en mere sam­ menhængende organisation, som bliver sjovere og mere spændende at arbejde for.”

Adgang til at koordinere og udstille forskellige data Stein Fossá peger på Umhvørvisstovans hjemme­ sider, us.fo og foroyakort.fo, hvor synergien og fordelen ved fællesskabet er synligt. ”En fordel ved myndighedsfællesskabet er, at det er nemt at få adgang til at koordinere og udstille Umhvørvisstovans forskellige data, det være sig matrikeldata, adressedata, tinglysningsdata og folkeregisterdata. På vores kortside foroyakort.fo udstiller vi en række miljødata – jordvarmeborin­ ger og ladestationer til el-biler. Vi viser også områder til fiskeopdræt og biodiversitetsdata.”

Med 7 meget forskellige afdelinger kan der selvfølgelig opstå situationer, hvor interesserne støder sammen. Direktøren mener dog ikke, at konflikterne er større end, at de kan løses med kommunikation og med klar ansvarsfordeling.

Helt ud til grænsen Færøerne har gennem årene overtaget en lang række områder. Det medfører, at internationale aftaler og samarbejde med nabolandene er noget, man har opbygget en pæn del erfaring med. På landkortområdet har Færøerne allerede etable­ rede samarbejdskontakter. ”Inden for landkort har de nordiske lande altid arbejdet tæt sammen. Her har Færøerne altid været med på lige fod med de andre lande. Med hensyn til søkort har Færøerne allerede haft kontakter med både Sjöfartsverket i Sverige og Sjómælingar Íslands. Det er et samarbejde, som vi håber på at udbygge yderligere. Desuden er der både nordiske og internationale fora inden for søkort, hvor vi forventer at deltage aktivt”, siger Stein Fossá.

Voksende fokus på Arktis Den globale interesse for de arktiske hav- og landområder omfatter også Færøerne. Derfor forventer Sigurð í Jákupsstovu, at Umhvørvis­ stovans syv afdelinger vil opleve flere muligheder for at deltage i internationalt samarbejde. ”Hvis jeg skal tage det nyligt hjemtagne kortom­ råde som eksempel, er det klart, at det voksende fokus på Arktis og arktisk samarbejde både medfører nye muligheder og forpligtelser for Umhvørvisstovan. At det nu er færøske myndig­ heder, der har ansvaret for, at området forvaltes korrekt i henhold til internationale krav og standard­er, til den højeste kvalitet og at vi løbende følger den teknologiske udvikling, det vil medføre et øget samarbejde med vores nabolande i Arktis og i internationale fora. Men også andre af Umhvørvisstovans fagområder vil være med i et stigende og tættere samarbejde med andre lande, der har interesser i det arktiske område”, slutter Sigurð í Jákupsstovu.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2020

19

Arktisk Kommando hjælper med at kortlægge Grønland Bedre søkort giver større sikkerhed. Derfor er søopmåling en vigtig og prioriteret opgave for Forsvaret i Arktis. Arktisk Kommando varetager en bred vifte af opgaver ved Grønland og Færøerne, der kræver kortlægning og overvågning i det enorme område.

Kortlægning på havet Selve opmålingen foregår ved, at specialisterne fra Geodatastyrelsen i samarbejde med skibets besætning etablerer referencestationer og vandstandsmålere i området. Referencesta­tio­nerne bidrager til mere nøjagtige positioner.

Vandstandsmålerne giver mulighed for at korrige­ re dybder i forhold til tidevand.

Selve opmålingen foregår med et flerstråleekkolod, der udsender lydsignaler, som giver en omtrentlig dækning af havbunden. Ekkoloddet er fastmonteret på Lauge Koch, men i områder med lavt vand bruges en mindre udgave af loddet på skibets sær­lige SAR-fartøj (Search And Rescue), der har en meget lav dybgang og stor manøvredygtighed.

AF IDA SUHR BIRKEMOSE, ARKTISK KOMMANDO

Inspektionsskibet Lauge Koch har hele sommeren sejlet ind og ud blandt skær og klipper i den grønlandske Diskobugt. Skibet hører til 1. Eskadre i det danske søværn. Hvert år er specialisterne fra “Søopmålingen” i Geodatastyrelsen om bord på Lauge Koch eller søsterskibet Ejnar Mikkelsen i ca. to måneder – typisk juni og juli.

På trods af strenge COVID-restriktioner lod årets søopmåling sig heldigvis gøre alligevel. For nye og bedre søkort i Grønland er afgørende for søfarten.

Kortlægningen til søs kan sammenlignes med at anlægge eller opgradere veje på land. I et område i verden, hvor havet dagligt bruges til transport, fiskeri og turisme, bidrager opmålingen til at forbedre muligheden for sikker sejlads og transport til søs.

20

GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020

De opsamlede data samles og klargøres i ­Danmark, så de kan lægges til grund for nye udviklede søkort. I år blev der målt ca. 1.300 km2 op i Diskobugten.

Bedre luftovervågning I november 2018 var der dårligt vejr i området ved Aasiaat i Grønland. En lille familie bestående af far, mor og et barn på to år var draget ud på sejlads i en mindre jolle. Grønlands Politi og Arktisk Kommando fik meldingen om, at familien ikke var kommet frem til deres destination som planlagt og igangsatte en SAR-operation.

Både inspektionsarbejdet Lauge Koch, insektions­ skibet Hvidbjørnen, fly, helikoptere og civile joller ledte efter de forsvundne i seks dage. Eftersøg­ ningen krævede, at der blev sejlet tæt på land og >>

Om Arktisk Kommando Forsvarets opgaver i og omkring Arktis vare­tages af Arktisk Kommando.

Arktisk Kommandos hovedkvarter er belig­gende i Nuuk. Derudover har kommandoen også stationer i Tórshavn, Kangerlussuaq, Grønnedal, Mestersvig, Nord, Daneborg, et forbindelseselement på den amerikanske T ­ hulebase og to kontorer i henholdsvis Aalborg og København.

Arktisk Kommandos opgaver er det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning og suverænitetshævdelse, eftersøgning- og redningsopgaver, søopmåling, fiskeriinspektion, støtte til politi og samfund, samt miljøovervågning.

skær under vanskelige forhold med is og perioder med meget dårligt vejr. Eftersøg­ningen fik desvær­ re et tragisk udfald og i februar fandtes den lille familie omkomne i land tæt ved deres jolle.

farvandet omkring Færøerne i øst, henover Danmarksstrædet og Irminger Havet til Davids­ strædet og Baffinbugten mellem Canada og Grønland til farvandet nord for Grønland.

Bedre søkort ville ikke nødvendigvis være løs­ ningen på, at denne SAR havde endt lykkeligt. ­ Her spiller det barske vejr i Nordatlanten naturlig­ vis en stor rolle. Men som ansvarlige for redning bliver det altid undersøgt, hvordan operationer kan forbedres. Blandt andet har Arktisk Komman­ do gennem det sidste år opdateret deres overvåg­ ning fra luften. Ikke kun med flere flyvetimer til fly, men også med satellitovervågning.

Satellitovervågningen hjælper med at detektere objekter på havets overflade. Satellitter er et værktøj, der supplerer anden overvågning såsom systemer, hvor skibene automatisk opdaterer deres position. Arktisk Kommando gennemgår de nye satellitbilleder. Findes der et ikke-identificeret objekt, sendes skib eller fly til området for at undersøge, om det er et skib, hvis tilstedeværelse ikke var kendt, en olieforurening eller blot en stor isskosse. Det er oftest det sidste. På længere sigt forventes satellitovervågning også at styrke SAR-operationer – herunder eftersøgning af udeblevne joller.

Arktisk Kommandos Luftgruppe Vest, der består af et af Flyvevåbnets Challenger-fly udstatione­ ret i Kangerlussuaq, har i år været på patrulje over Nordpolen. Området er i Arktisk Komman­ dos interesseområde. Her deler de arktiske nabo­nationer ansvar for SAR. Derudover har Konge­riget også – som en række andre lande – fremsat krav om havbundsområder i området, herunder også området indeholdende Nordpo­ len. FN’s kommission for kontinentalsokkelens grænser har ikke meddelt nogen anbefaling endnu.

Nordpolen fra oven Arktisk Kommandos opgaver i forhold til overvåg­ ning og suverænitetshævdelse strækker sig vidt fra

Luftgruppen kunne i øvrigt meddele, at der ikke var noget særligt at rapportere udover is – hver­ ken skibe, fly, julemand eller anden aktivitet.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2020

21

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg er gift med Bo og vi har Nicolas, vores søn på 17 år.

Hvad er din baggrund? Jeg er uddannet Teknisk assistent på Teknisk Skole i Aalborg.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche?

Oprindelig læste jeg til kontorassistent. Midt under praktikperioden fandt jeg ud af, at uddannelsen ikke tiltrak mig længere. Først brugte jeg nogen tid på bibli­ oteksarbejde i Sisimiut. Derefter tog jeg uddannelsen som teknisk assistent, hvor jeg startede uddannelsen i Sisimiut som teknisk tegner og senere som teknisk assistent på Teknisk Skole i Aalborg.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Jeg startede hos Grønlands forun­ dersøgelser / Asiaq som teknisk assistent, hvor jeg også var praktikant. Det var virkelig en lærerig tid. I starten havde jeg ikke engang en PC og alt arbejde blev tegnet med tusch. Vi havde hele Grønland som arbejdsplads. Jeg var tilknyttet Anlægsafdelingen, men udførte mange andre arbejdsopgaver for Kortafdelingen, Hydrologi­afdelingen, Landmålingsaf­ delingen. Jeg havde et fantastisk samarbejde med vores lagermand ved pakning af feltudstyr. Før jeg stoppede hos Asiaq havde jeg være med til at opbygge det dengang nye Grønlandsarealregister.

Siden 4. december 2004 har jeg været ansat som teknisk assistent hos Tele Greenland A/S. De daglige arbejdsopgaver består i dokumentation for Søkabel, Radiokæde, Satellitforbindelser samt ledningsregistre­ ring i samarbejde med vores teknikere og service­ montører – for hele Grønland. Jeg er også administra­ tor for vores tegneprogrammer, MicroStation, Bentley Map og filhåndteringsprogram, ProjectWise.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Jeg elsker udfordringer og alt nyt, der skal afprøves og rettes til. Siden jeg startede med Bentleyprodukter har det altid interesseret mig, hvordan programmerne fungerer. Derfor har jeg altid fået mange spænden­ de arbejdsopgaver og kurser også som program­ mør, både i Asiaq og i Tele Greenland A/S. Jeg går meget op i, at mine nærmeste kolleger skal have kendskab til det arbejde, vi udfører. Uviden­ hed kan gøre én usikker, så min målsætning har i mange år været: Del din viden ud, så tingene bliver udført ens. Ikke nødvendigvis på samme måde, men resultatet skal være det samme.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Jeg er ret vild med, at GIS-konceptet vinder mere og

22

GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020

Navn Benedikta Naamansen Alder 54 år Stillingsbetegnelse Teknisk assistent Hvor i landet bor du?

Jeg bor på Grønlands hovedstad Nuuk Hvor i landet arbejder du?

Hovedkontoret er i Nuuk, men jeg rejser over hele Grønland for at udføre dokumentationsarbejde inden for telebranchen.

Lidt om mig selv: Fritiden bruges til udeliv: løbe-, gå-, vandre- og cykelture, og jeg sejler til vores hytte. Jeg syr perler, sælskind, strikker og elsker at læse bøger. Jeg ser ikke så meget fjernsyn – kun, hvis der er fodbold med mine favorithold og Formel 1.

mere ind i alle former. I og med, at tingene bliver vist visuelt, bliver forståelsen også større. I mit nuværende brancheområde går det utroligt hurtigt med teknologi­ en, både på Internet- og mobilområdet. Vores opgaver viser mange gange, hvor hurtigt tingene sker. Der ved jeg, at udviklingen vil fortsætte.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Mit arbejde foregår over hele Grønland.

Derfor har vi som virksomhed et samfundsansvar.

Grønland er et stort land med få mennesker.

Teknologien er vigtig for befolkningen, og derfor er vores samarbejde med teknikere og servicemontø­ rer afgørende, når vores forbindelser og udstyr skal dokumenteres.

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Vi har alle et ansvar for at tage stilling til vores klima og hvad, vi kan gøre for at beskytte og udnytte f.eks. vindkraft. Derfor tror jeg, at mange hverdagsting, som vi kender, vil ændre sig. Lad os bare tage plastisk som et eksempel: Vi har virkelig åbnet øjnene op for hvor meget, vi egentlig forurener vores natur. Så jeg vil skyde på, at vi vil se forskellige tiltag inden for klimaområdet.

Arrangementer På baggrund af Regeringens tiltag for at begrænse smitten med Coronavirus følger Geoforum løbende sundshedmyndighedernes anbefalinger, hvorfor yderligere nogle af de planlagte arrangementer måske aflyses eller udskydes.

Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på geoforum@geoforum.dk.

Vi håber på forståelse herfor fra medlemmerne.

Data mig her og der

Kompetence

Tirsdag den 8. september kl. 9:30 - 16:00 Udbuddet af geodata er vokset enormt de sidste år. Data kan trækkes online fra mange forskellige kilder. Diverse løsninger tillader både download og direkte brug i dit GIS-software gennem forskellige tjenester. Men hvor findes de data, som du har brug for? Og hvordan

tilgår du dem? Hvilken udbyder er den autoritative og hvilke indeholder spejlinger af data?

Sted Geocenter København Øster Voldgade 10 1350 København K

Kursus i GeoDanmark og sammenhængen mellem GeoDK og specifikationen 1.­2. september i Vejle Besøg hos Lindø Port of Odense (LPO) 3. september i Munkebo Geoforum på rulleskøjter 3. september i København Data mig her og data mig der 8. september i København Seminar om Ejendomsdata 17. september i Vejle Seminar om Ejendomsdata 22. september i København So ein GIS Ding #5 30. september i København Adresseseminar 2020 6. oktober i København Kortdage 2020 11.­13. november i Aalborg Fra GI til BI 11. november i Aalborg AI 2020 1. december i Odense

So ein GIS Ding #5

Unge GIS-brugere

Onsdag den 30. september kl. 16:30 - 18:45 Det bliver en eftermiddag spækket med spændende oplæg, hvor fokus er på tekniske løsninger. Arrangementet er en fantastisk mulighed for at høre mere om spændende GIS-emner lige fra Google Engine til højdemodeller. Desuden er der også god mulighed for at netværke og

AI 2020

møde andre ligesindede unge GIS-brugere.

Sted Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) Rentemester 8 2400 København NV

Kompetence

Tirsdag den 1. december kl. 9:25 - 16:00 Dette seminar handler om kunstig intelligens (AI), Machine Learning og GIS anno 2020. Igennem en række præsentationer får du et 360 graders indblik i emnet.

Sted KMD Odense Niels Bohrs Allé 185 5220 Odense SØ

Dagen afrundes med et perspektiverende foredrag af Nikolaj Sonne.

www.geoforum.dk/kalender

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2020

23

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Vil du have mere ud af dine data?

Så skal du med, når LIFA holder Brugerdag! Programmet er spækket med guldkorn fra bl.a. kommuner, forsyninger og LIFA’s egne specialister, der vil fortælle om det nyeste i vores løsninger. Derudover har vi igen i år sørget for en prisvindende keynote-oplægsholder, som vi netop har løftet sløret for på lifa.dk. Sæt derfor kryds i kalenderen torsdag, den 10. september 2020 Programmet består i lighed med de andre år af en god kombination af indlæg fra brugere, videns- og erfaringsudveksling med værdiskabende eksempler på, hvordan andre anvender data. Som prikken over i’et i LIFA får I også en demo af vores nye, banebrydende LIFA Census Befolkningsprognose.

Du kan læse meget mere om program og tider på vores hjemmeside, hvor du også kan sikre dig en plads til dagen. Det er som altid gratis at deltage.

Vi glæder os til at se jer.

Novo Nordisk Fonden støtter udvikling af ny undervisningsplatform Geo starter nu udvikling af en variant af GeoAtlas Live med indbyggede lærings-cases om lokale klimapåvirkninger, lokale geologiske forhold og meget mere, til brug for digital undervisning i gymnasierne. Den ny platform skal stimulere unges lyst for at søge ind på videregående uddannelser inden for geoscience-fagene ved at tilbyde et spændende digitalt læringsværktøj, der matcher den unge målgruppes nysgerrighed og interesser inden for interaktion og gamification. Geo modtager de næste 2 år støtte fra Novo Nordisk Fonden til udvikling af løsningen i samarbejde med en række gymnasier, Geopark Vestjylland, Klimatorium, og Alexandra Instituttet. Vi er stolte af at støtte op om, at Danmark også i fremtiden vil udklække kandidater med vigtige kompetencer, bl.a. når fremtidens klimaudfordringer skal tackles.

Kontaktperson: Jeanett Egesø/Mads Robenhagen Mølgaard Telefon: 31740220 Email: jte@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

Kontaktperson: Henrik Skov Telefon: 4117 5969 Email: hsk@lifa.dk Hjemmeside: lifa.dk

Geopartner er i Grønland Der skal anlægges ny og større landingsbane i Ilulissat (Jakobshavn) på Grønlands vestkyst. Geopartner har fået den spændende opgave at etablere 49 fikspunkter omkring udvidelsen. Det sker med GPS-bolte og en kombination af statisk GPS og trigonometrisk nivellement.

Feltarbejdet er blevet udført i august af to kolleger med tidligere ansættelse i Grønland og med stor erfaring i spidsfindigheder med geoide og koordinatsystemer. Opgaven udføres med lange statiske sessioner og uafhængigt trigonometrisk nivellement, hvilket sikrer nøjagtighed på millimeterniveau. Som bonus males paspunkter omkring hvert fikspunkt, så punkterne også kan bruges, hvis der skal ske en fotoflyvning. Opgaven udføres for Kalallit Airports, der står for etablering af tre store landingsbaner i Grønland. Projektet i Ilulissat er budgetteret til 1.3 mia. kr.

Kontaktperson: Mikkel Lægsgaard Clausen Telefon: 2183 3403 Email: mlc@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk

Powel’s ledningsregistrerings­ system GEONIS fremtidssikres Om ganske få uger afleverer Powel en ny version af ledningsregistrerings-systemet GEONIS til sine eksisterende kunder. Software-løsningen er blevet forbedret og opgraderet til understøttelse af ArcGIS Desktop 10.6.1, der er Esri’s ArcMap-version målrettet forsyninger, og som supporteres af Esri frem til januar 2024.

Powel ledningsanalyse Mange forsyninger arbejder målrettet på at skabe en ensartet ledningsregistrering med en langt højere Datakvalitets­analyse kan hjælpe med at identificere og rette op på disse fejl og mangler.

Powel Datakvalitetsanalyse er brugervenlig og viser eksempelvis: • Manglende eller ulogiske egenskaber/ulogisk kombination af egenskaber.

• Manglende eller ulogiske højdedata.

• Geometriske fejl.

• Ulogiske relationer.

• Identificerer datafejl og udstiller dette på en overskuelig måde Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 61308667 Email: Jan.norsted@powel.dk Hjemmeside: www.powel.dk

24

GE OF OR UM • S E PTE MBE R 2 0 2 0

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE AI-understøttet inspektion af Øresundsbroen Øresundsbro Konsortiet og COWI indledte i juli et 4 årigt samarbejde om billedbaseret AI-understøttet inspektion af betonen på Øresundsbroen.

Ambitionen er, at inspektionen af broen med tiden skal udføres automatisk ved brug af AI. Alle broer har egne karakteristika og et langsigtet samarbejde er derfor ideelt for træning af en målrettet Øresundsbro AI-model.

I august er bropiller, pyloner og betondæk fotograferet i høj opløsning med brug af droner. I løbet af samarbejdet dokumenteres broen løbende med nye billeder, så det bliver muligt at følge og dokumentere skadesudviklingen på betonen. Øresundsbro Konsortiet får adgang til billederne og de lokaliserede skader i COWIs Multiviewer.

Inspektionen af Øresundsbroen bygger videre på erfaringerne fra COWIs dronebaserede inspektioner af Farøbroerne samt ankerblokkene på Storebæltsbroen.

Ny version af Danmarks Areal­ information-Editering i drift Septima har i samarbejde med Globeteam udviklet en helt ny version af DAI-edit til afløsning af den gamle version, som anvender teknologi, der i dag har begrænset browserunderstøttelse. Den nye version af DAI-edit bygger videre på koncepterne fra GeoDK systemet, hvor fokus har været at give brugerne let anvendelige værktøjer til vedligehold af geografiske data - uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

Rammeaftale med Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen har gennemført udbud af en ny it-rammeaftale opdelt i 7 delaftaler. Septima er blevet tildelt én af de tre pladser på delaftalen, der omhandler GIS. Vi glæder os til at kunne fortsætte det tætte samarbejde med styrelsen. Tidligere har Septima blandt andet bistået ERST med visualiseringer af PlanDK2+ data og et proof-of-concept på ideen om fuldt digitale planer.

Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

Kontaktperson: Claes Bergholt Hviid Telefon: 56404953 Email: clbh@cowi.com Hjemmeside: www.cowi.dk

Mobile Mapping-teknologi giver ugers landmåling på få timer I Mølbak Landinspektører A/S er vi med i førerfeltet, når det kommer til den nye laserscanningsteknik Mobile Mapping. Teknologien har ændret den traditionelle tilgang til, hvordan veje måles, visualiseres, analyseres og katalogiseres bl.a., fordi den giver unikke muligheder for at indsamle, udnytte, præsentere og validere store datamængder på kort tid, som det aldrig ville være muligt at opnå med en manuel og traditionel opmåling.

Vi bruger Mobile Mapping til at løse forskellige vej- og byggeopgaver, og vi mærker stigende efterspørgsel på teknologien fra både ind- og udland. Senest har vi udført et stort tunnelprojekt med Mobile Mapping i Stockholm, registreret vejtilstanden på en 2.200 km lang strækning i Schweiz, bidraget til ruteopbygningen af det kommende Tour de France i Danmark i 2022 samt opmålt banestrækningen Børkop-Vejle.

Kontaktperson: Per Lykke Larsen Telefon: 21434505 Email: molbak@molbak.dk Hjemmeside: www.mølbak-landinspektør.dk

Hexagon skal hjælpe Eau de Paris med at etablere et mere bæredygtigt landbrug Hexagon har indgået en aftale med et af Frankrigs største vandselskaber, Eau de Paris, om at skulle assistere dem i deres nye projekt, som skal fremme et mere bæredygtigt landbrug og forbedre beskyttelsen af vandressourcer i afvandingsområderne i Paris. Der er tale om en løsning baseret på Hexagons M.App Enterprise system fra Hexagons Geospatial division, hvor landmænd, Eau de Paris og Seine Normandy Water Agency har mulighed for at samarbejde, ved hjælp af GIS teknologi – herunder brug af kort, dashboards og digitale sagsgange.

Løsningen vil give landmændene mulighed for at udarbejde ansøgninger om tilladelser direkte fra marken, kombineret med centrale validerings- og overvågningsmuligheder. Projektet er det første af sin slags i Frankrig og forventes at løbe over 10 år og administrere omkring 25.000 hektar landbrugsjord.

Kontaktperson: Jackie Sandgaard Telefon: 52141535 Email: jackie.sandgaard@hexagonsi.com Hjemmeside: https://www.hexagonsafetyinfrastructure.com/da-dk

GEO FO RUM • SEPT EMBER 2020

25

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Webinarer hos Geoinfo Nyheder fra ESRI User Conference 2020 I juli måned blev de seneste innovationer på ArcGIS-platformen præsenteret på verdens største GIS-konference Esri User Conference 2020, hvor mere end 84.000 GIS-folk fra hele verden deltog online.

15. september afholder Geoinfo et webinar, hvor du kan høre de vigtigste nyheder.

Torsdags Tech Talks Vi fortsætter rækken af Torsdags Tech Talks hvor du, sidste torsdag i hver måned, har mulighed for at deltage i en dialog om de seneste nyheder fra Esri, høre om spændende og relevante supportsager og stille spørgsmål om ting, der fylder i din hverdag som ArcGIS-bruger.

Reservér allerede nu 27. september, hvor næste Torsdags Tech Talk finder sted.

Læs mere om webinarerne og tilmeld på www.geoinfo.dk/Uddannelse/ GIS-webinarer.

Pitney Bowes Software er nu Precisely I efteråret 2019 solgte Pitney Bowes sin software og data-division til Syncsort. I maj 2020 blev den nye virksomhed præsenteret som Precisely. Vi arbejder selvfølgelig fortsat med geografisk information og MapInfo-teknologi, som mange af jer kender os for. Men vi gør også så meget andet.

Vi hjælper - med at integrere data fra mainframes, databaser og Big Data-løsninger med hinanden - vore kunder med at verificere og forbedre deres data, f.eks. adressedata - med digitale kommunikationsløsning via e-mail, sociale medier og video - med at udnytte det geografiske perspektiv, når du skal tage vigtige beslutninger - med at sætte dine data i en geografisk kontekst ved hjælp af vores store bibliotek af geografiske data

Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61 55 58 03 Email: dorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

I Norden er vi tre - Danni Stjernegaard, Sissel Kegel & Peter Horsbøll Møller, til at dække området sammen med vores partnere.

NIRAS leverer bæredygtige ­projekter igennem IT

Vandløbsreferencen nu ­tilgængelig

Store dele af samfundet efterspørger og prioriterer bæredygtige løsninger, der realiserer FN’s 17 verdensmål.

Vi er stolte over at have leveret Vandløbsreferencen til SDFE. Vandløbsreferencen danner en fælles referencegeometri, der indbygges i lokale forretningssystemer og kan agere bindeled mellem GeoDanmarks Vandløbsmidter og lokale vandløbsgeometrier i forretningssystemerne.

Med vandløbsreferencen får myndigheder og organisationer et værktøj til at sikre entydig, og aktuel stedfæstelse af vandløbsdata i forhold til vandløbets geometri. Med en unik kombination af domænespecifik viden (Vand, Miljø og Grunddata) og specialiseret IT og GIS erfaring er der leveret en løsning, der bringer offentlige data ud til anvenderne.

NIRAS har til dette formål udviklet og afprøvet forskellige værktøjer, der kan understøtte det vigtige arbejde og gøre bæredygtighed målbar i alle tænkelige projekter.

Som organisation kan det være svært at finde ud af, hvordan man kommer i gang. Start eventuelt med NIRAS’ gratis dialogværktøj https:// sdgcapture.niras.dk/ eller kontakt en konsulent for at få hjælp til at komme i gang.

NIRAS har udviklet ikke mindre end 4 værktøjer, som kan være med til at sikre dig et bæredygtigt projekt, og hjælpe dig med at finde ud af hvilke af FN’s 17 verdensmål, du kan arbejde med at realisere.

Kontaktperson: Mette Lerche Sørensen Telefon: 60370939 Email: meso@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk/om-niras/sdg-vaerktoejer-skab-et-baeredygtigt-projekt/

26

GE OF OR UM • S E PTE MBE R 2 0 2 0

Kontaktperson: Sissel Kegel Telefon: 29133768 Email: sissel.kegel@precisely.com Hjemmeside: https://www.precisely.com

Du kan læse mere om systemet, og hvordan du kommer i gang med at anvende det, hos SDFE (https://kortforsyningen.dk/indhold/nyt-vandlobsreferencen).

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: http://atkins.dk/ydelser/gis-og-it/

DANMARKS DIGITALE GADEFOTO BILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG NY UDGAVE I 2020

Kunderne har taget rigtigt godt imod Danmarks Digitale Gadefoto, og mange har allerede bestilt den nye udgave, der fotograferes nu.

COWI Multi Viewer

Prøv COWIs egenudviklede gadefotoløsning, der sætter ny standard for brugervenlighed og performance.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger.

Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.

Er du en early bird?

Tilmeld dig årets Kortdage senest den 17. september og få deltagergebyret til en reduceret pris.

Konferencen foregår i København i dagene 11.-13. november 2020. www.kortdage.dk/tilmelding