{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

Mød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • M ar t s 2020 • N r. 2 1 2

TEMA

Beredskab


INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Forsvarets geospatiale fødekæde

4

GIS­anvendelse i beredskabet på det operative niveau

9

Information skal være tilgængelig ­ når man skal bruge den

12

GIS i politiet

14

Beredskab mod coronavirus, COVID­19

17

GIS giver brandmænd lokalkendskab på to minutter

18

GIS­analyse og planlægning i redningsberedskabet

20

Portræt af et Geoforum­medlem

22

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

23

Nyt fra virksomhederne

24

Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400 Forsideillustration Udlånt af Beredskabsstyrelsen

Kommende numre Deadline Nr. 213 13. marts Nr. 214 14. april Nr. 215 11. maj Nr. 216 13. august Nr. 217 11. september Nr. 218 5. oktober Nr. 219 13. november Nr. 220 4. december

2020 2020 2020 2020 2020 2020 2020 2020

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENEDE PERIODE

1.3

GEOFORUM nr. 212 udkommer – Tema: Beredskab

3.3

Basis adressekursus – Vejle – 20 deltagere

10.3

1. møde i Kortdagsudvalget 2020

11.3

Bestyrelsesmøde i Geoforum

11.3

Standardiserings­workshop i Geoforum – København

16.-17.3

Kursus i GeoDanmark, GeoDK og specifikationen – København – 20 deltagere

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

19.3

Frist for tilmelding til Udvalgsdagen 2020

19.3

Møde i Forsyningsnetværket

23.-24.3 24.3 24.­26.3

Kursus i GeoDanmark, GeoDK og specifikationen – Vejle – 20 deltagere Nye kortlægningsmetoder – Skanderborg – op til 30 deltagere Geomatikkdagene 2020 i Norge – Mette Borg og Jesper Skovdal deltager for Geoforum

24.­26.3

Kartdagar 2020 i Sverige – Nils Bo Wille deltager for Geoforum

25.3

AI 2020 – Odense – op til 50 deltagere

26.3

Redaktionsmøde, Geoforum Perspektiv

30.3

Møde i Internationalt Udvalg

1.4

GEOFORUM nr. 213 udkommer – Tema: Klima

2.4

Udvalgsdagen 2020 – Alle Geoforums frivillige er inviteret med


M

LEDER Uden hverdagens helte, ingen helt normal hverdag AF SIK CAMBON JENSEN, GEOFORUMS BESTYRELSE

”Vær beredt”, sagde min gamle spejderleder for mange år siden. Dengang, i 80’erne, var det kold krig og gamle damer, man skulle være beredte overfor og forberedt på at håndtere. I dag er verden en noget anden. Den Kolde Krig er død og det samme er de dengang gamle damer, men der er stadig behov for at være beredte – mere end nogensinde. Globale epidemier og klimaforandringer bliver mere og mere nærværende. Tænk bare på truslen om coronavirus, som hver dag kræver nye ofre i ubehagelig nærhed af vores geografiske del af verden. Hvad med de seneste oversvømmelser, der er opstået som følge af øgede regnvejrsmængder og kraftige storme? Og hvad med den helt almin­ delige hverdag, hvor stort og småt kræver et 100% effektivt beredskab, som, vi forventer, rykker ud og løser alle de kritiske situationer, der opstår mange gange hver evig eneste dag? Kort og GIS er som sædvanlig med til at tegne det store billede og de detaljerede billeder af de konkrete globale og lokale hændelser. Det rød­ glødende kort over coronavirus, som snart dækker det meste af kloden kræver vores fortsatte opmærk­somhed. Forsikringen om, at vores beredskab står klar, har allerede været på prøve, da danskere i Kina ved hjælp af militære specialtrans­ porter blev bragt sikkert hjem til vore bredde­ grader. På samme vis har det dybblå kort, som viser oversvømmede vandløb, der er gået langt over deres bredder, fyldt medierne, og på fornemmeste vis visualiseret, hvordan store beboelsesområder og vejstrækninger oversvømmes – og det har vist,

hvordan utallige huse oversvømmes og trafikken lammes. Vores hjem og vores fælles infrastruktur er kommet under pres. Terror er en anden trussel, som vi har haft ubeha­ geligt tæt på. Tænk på terrorangrebene i 2015 på Krudttønden, som nu får en kollektiv mediebehand­ ling i den biografaktuelle film af samme navn. Når terroren rammer, men allerhelst langt før, skal der handling til, så omfanget af et angreb minimeres og, bedst af alt, undgås. Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, politi, brandvæsen, sundhedsvæsen og mange flere arbejder konstant på at forberede og være forberedt på ovenstående situationer. Selvom de til tider er pressede, lykkes det hver gang at opretholde og genetablere vores normale hverdag efterfølgende. Den hemmelige ingrediens i al beredskabsarbejde er kort og data, og viden om kort og data. Uden en national højdemodel ville det ikke være muligt at lave så præcise beregninger af omfang og konse­ kvenser af ændret vejr og tidlige indsatser. Uden en geografisk modellering af globale virusepidemier ville mange ikke være i stand til at kortlægge epicentre for udbrud og mulige udbredelsesveje. I kampen mod elementerne er data og viden om data altafgørende. Stor tak skal lyde til heltene i beredskabet, men også en stor tak og et klap på skulderen til heltene, som støtter op om beredskabet med data, viden og værktøjer. Uden hverdagens helte, ingen helt normal hverdag.

Temanumre I dette nummer af GEOFORUM sætter vi fokus på forsvar

I foråret 2020 følger temaudgivelser om klima og

og beredskab i D ­ anmark. Vi skal se nærmere på de mange­

geodata i Lovgivningen. Desuden arbejder vi med en

artede anvendelser af GIS og geodata i Forsvaret, i

temaudgivelse under arbejdstitlen: ”De unge”.

­Beredskabsstyrelsen og hos brandvæsnet, politiet og Statens Serum Institut. Her er talrige eksempler på, hvordan man i det danske beredskab med rettidig planlægning og

Hvis du har en god idé til et emne, der bør berøres,

analyse kan være velforberedt, når krisesituationen opstår

og har lyst til at bidrage med en artikel, så send en

og behovet for de rette data er påkrævet nu og her.

e-mail til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.


Forsvarets geospatiale fødekæde For enhver militær organisation har kort altid været en essentiel kapacitet. Kort anvendes i alle faser af en militær organisations opgaveløsning – til planlægning, øvelser og indsættelser. Kortet viser terrænets beskaffenhed, egne styrkers position og muligvis fjendens position. Kendskabet til disse tre forhold er afgørende for kampen – og for krigens udfald. Kortet gør det muligt at navigere i terrænet på den mest hensigtsmæssige måde. Det gør det muligt at planlægge, hvor kampen skal stå, hvor lejren skal etableres og hvor egne eller fjendens styrker kan finde dækning. AF MARLENE MEYER, FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL­ OG INDKØBSSTYRELSE

I krig er kortet livsnødvendigt Historisk set har den militære anvendelse af kort været drivende for landkortlægningen. Derfor er mange europæiske kortlægningsinstitutioner udsprunget af det nationale forsvar. Vores egne nationale kortlægningsorganisationer, SDFE og GST, udspringer fra henholdsvis Geodætisk Institut og Søkortarkivet – begge oprindeligt militære organisationer. Forsvaret løser i dag en lang række opgaver – træning af egne styrker, territorialforsvar, humani­ tære indsatser, deltagelse i NATO­ og FN­missioner, suverænitetshåndhævelse, støtte til civilsamfundet og meget mere. Opdaterede, nøjagtige, kvalitets­ sikrede, fuldt dækkende kort er en forudsætning for opgaveløsningen. Men hvilke produkter anvendes i et moderne forsvar? Hvordan skaffer det danske forsvar deres produkter i dag? Militære geospatiale produkter Militæret opererer traditionelt i tre domæner – til lands, til vands og i luften. Dette afspejles i de tre hovedkategorier af kort, som anvendes: landkort eller topografiske kort, flyve-kort samt søkort. Digitale produkter supplerer i dag de traditionelle papirkort og indgår i stort set alle militære systemer. Alt, hvad der kører, sejler eller flyver, har en kompo-

4

GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0

nent, som kræver et geospatialt grundlag. Geodata anvendes i en lang række af systemer og processer lige fra navigation, simulation, modellering og målsøgning over analyser og til kommunikation. For så vidt angår søkort og flyvekort er Forsvarets forpligtet til at anvende autoriserede søkort og flyvekort, som følger IHO- og ICAO-standarder i vores flyvere og skibe. For så vidt angår landkort anvender Forsvaret kort, både analoge og digitale, som følger NATO­standarder. Dette sikrer inter­ operabilitet mellem data og systemer. Det sikrer også, at egne og allieredes data kan konsumeres i vores militære systemer. Ud over de ovennævnte standardprodukter anvender Forsvaret en lang række supplerende geospatiale informationer, såsom flyfoto, dronebilleder, satellitbilleder og højdemodeller. Infor­ mation i form af kort over udbredelsen af religi­ øse, sproglige, politiske eller sproglige gruppe­ ringer anvendes i stigende grad i forbindelse med planlægning af missioner. Den geospatiale fødekæde Hvordan tilvejebringes militære geospatiale produkter til Forsvaret? Er det noget, man køber nede i boghandlen, og kan man ikke bare bruge Google Maps? Disse er spørgsmål, vi en gang imellem mødes med. >>


IT TIL BY OG LAND Sofftware by Sweco

IT-understøttelse til planlægning, udvikling og vedligeholdelse af vores fysiske miljø

Fortsat fremgang for FME Tak til alle der bruger FME og fortæller om fordelene. Med jeres hjælp har brugen af FME det sidste år igen været stærkt stigende. I disse dage er den nye FME 2020 klar til download. Nogle af de mest populære nye funktioner er indenfor 3D rendering, machine learning og support for Revit. Test selv hvad du bedst kan lide af de nye formater, opgradering af snitfladen eller forbedret performance. I 2020 vil der være mange arrangementer for brugerne. I maj vil Sweco lave FME World Tour stop i 3 forskellige byer. I juni afholdes den internationale User Conference i Vancouver, og resten af året vil der i Danmark afholdes brugermøder tæt på dig. Få inspiration og gode eksempler på: https://dataflow.center For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

Læs mere på www.sweco.dk

G E OFORUM • MARTS 2020

5


35

61

51 71

34

)

34

34

61

50

72

33 66

58

55°20'N 6132

32

32

46 73

63

31

61

30

73

Græs

56

4

30

30

61

26

70

42

29

61

67

28

61

13

28

73

28

71

Salomons Kapel

27

46

76

80

78

82

22

25

61

84

+

90 75

74

75 Langebjerg

26

75

72

81

23

91

Hammershus

24

61

37

45

86

+ Lillerams + 8

23

52

88

46

22

108

Ringebakker 35

21

61

98

00

26

72

02

04

06

10

08

65

67

24 8

Sandkås

105

0 10

Blæsbjerg

+

16

96

158

TEJN

Korsbjerg 107

75

22

94

52

+

Vang 61

92

+

20 km

159

90

Allinge

+

+

Knægten 96

75

23

Mellembyerne

86

Slotslyngen

24 Storerams

61

60

SANDVIG

38

BORNHOLMSGAT

26

61

55°15'N

78

Hammeren

61

60

5 km

64

31

Olsker

22

57

Stammershalle

20 km 112

111

48 101

71

39

5 km

10

Blykobbe

13

43

Køge

06

61

+

Stavelund 15 km

Knudsker

+

100

Plantage 18

24

Hadingens største Sten +

04

33

5 km

25

27

18

02

61

Lufthavn

01

76

78

82

80

20

Arnager

84 00

6

31

90

88

86

Arnager Bugt

10 km

30

92

y db rø

Å 50

15 km

5

25

11

21

Balka

12

9

Salthammer Rev 98

30 km

96 16

246

Snogebæk

82

94

94

60

65,6

49,2

32,8

93

60

16,4

16

0

18

90

60

16

14°31'54"E

9

71

4

07

ORDLISTE 2

VB

929 072

33U VB 929 072

17

Danmark er et lille land og har ikke ressourcer til opbygning af en stor militær kortlægningsorgani­ sation. For så vidt angår kort over Rigsfællesskabet 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 – Danmark, Grønland har Forsvaret 14°35'E 14°40'E og Færøerne – 14°45'E derfor historisk set baseret sig på de produkter, som fremstilles af vores civile kortlægningsmyn­ GLOSSARY WÖRTERVERZEICHNIS digheder, SDFE og GST. Dette samarbejde er i dag udmøntet i en strategisk samarbejdsaftale, hvor © SDFE og GST leverer militære produkter til Forsvaret, der er baseret på de produkter, som produceres til den civile sektor. SDFE leverer f.eks. en militær udgave af GeoDanmark­databasen, som følger NATO­standarder.

72

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

Udarbejdet på grundlag af den topografiske grundkortdatabase GeoDB0. Data er fra 2006. Vejdata 2009.

4

Made on the basis of the topographic base map data base GeoDB0. Data produced 2006. Road data 2009. Laut der Datenbase der topographischen Grundkarte GeoDB0 ausgearbeitet. Die Daten sind aus dem Jahre 2006. Strassendaten 2009.

Bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bridge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brücke Sø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lake . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Binnensee

Ø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Insel Å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stream, brook . . . . . . . . . . . . . . . . Bach

6

Kort & Matrikelstyrelsen 2011. Trykt 2011. Må kopieres og gengives på anden måde af Forsvaret. Enhver kopiering eller anden gengivelse er kun tilladt med Kort & Matrikelstyrelsen skriftlige tilladelse.

4

11

Dueodde

92

26

90

VA

94

1

24

37 23

90

28

35

ujscie

92

18

+

Kødtønden

15

Swino

89

60

54°56'17"N

Sommerodde

14

91

VB

Ålhammer Bugt

92

60

2

11

16

Bakkegrund

15

92

60

METERN

Kortsamarbejde med vore allierede SØMARKEN STRANDMARKEN Samarbejdet med SDFE og GST gør det endvidere muligt for Forsvaret at udveksle kort med vores allierede. Til gengæld for danske kort, som vi leverer til vores allierede, modtager vi kort over NATO og allieredes områder. Disse anvendes i øvelser og som et beredskab i forbindelse med et VA evt.WA selvforsvar.

Eftersom Forsvaret følger internationale civile og militære standarder kan vi ikke anskaffe data i enhver boghandel, og vi kan ikke anvende Google Maps i vores nye kampfly eller i fregatterne.

55°00'N 95

164

96 18

22

+

Sorthat

19

60

26 Æggebjerg

Å

96

60

328

Povlskirke

26

46

Øl e

410

10

08

00

Stenseby

20 km

492

Malkvær

NEXØ +

06

04

WA

25

97

60

+

3

25 km 38

574

54

02

Pedersker

5 km

58

Bodilsker

25 km

Arnager Rev Udsnit af militært landkort over Bornholm98 trykt i 1:100.000. Kortet er produceret af Forsvaret ved SDFE og baseret påRingborgen oprindeligt civile data. Boderne

98

60

656

04

02

00

42 38

158

+Troldestenen

VB WB

VA

35 30

Årsdale

41

66

38 40

109

Helvedsbakker

20 km

+

2

12

G

96

94

Ligstenen +

Rokkestenen +

85

Slamrebjerg

103

38

Strøbyhus

21

99

60

74

AAKIRKEBY

+ Nyby

35

72

Lobbæk

Lill eå

VB VA

00

61

10 km

+

Sengedynen + Skidteper

61

Nylars

Vellensbygård

02 Bornholms

12

06

+ Gamleborg

110 Anhøj

87 Kastelsbakke

+

Dybedal 113 +

+

+

+

BODILSKER +

PLANTAGE

15 km

5

5 km

PARADISBAKKERNE

103

PLANTAGE 113

38

88 Jonshøj

POVLSKER PLANTAGE

+

121 Knægten

Skagelfaldet

5 km

38

+

Stampen

58

5 km

Østermarie Plantage

PLANTAGE PEDERSKER

Rybakke

+

103

108

107

92

92

Plantage

Møllebugt

03

61

87

BLEMMELYNG

Rønne

25

37

08

81

109 Julsbjerg

75

55°05'N 61 04

70

Ibskirke

AAKER

Aakirkeby Plantage

+Bleghald

05

10 km

104

113 Valingebjerg

+

75

+

+

109

Aspebakker

106

Dronningestenen

SVANEK

+

Fladehalle

128

5 km

32

Gy lde ns å

ALMINDINGEN

+

10 km

Bavnebanke 74

25 km 10 km

49

INDLÆGGET

15 km Jomfrubjerget

162 Vestermarie Vestre Rytterknægten Plantage Indlæg +

89

Listed

158

+

+

Lilleborg Gamleborg

Ørninge Bakke 141

Østermarie

20 km

Rokkesten +

12

55

112

+

+

Bølshavn

15 km

al ed v117

25 km

Nyker

124 10 km +

Vestermarie

61

Klø

124

Bjergebakke 101

72

Knudsker

ls Ke

Plantage

5 km

+

10 km

Ravnebakke

103

Møllevangen

RØNNE

te gs Tin +

10 km

20

106 124

141

08

61

10 km

10 km 50

38

159

44

Årsballe

0 10

104

+

Hvideodde Rev

08

61

125

Nyker

+

Plantage

09

07

112 5 km

61

108

15 km

Sorthat

30 7

Østerlars

+

+

d

61

20 km

112

+

+

Gildesbo

75

Ysta

10

106

109

10 km

od ale n

Sorthat

Bjælkestenen

+

12

+

11

15 km

64

45

14

+

104

Muleby

61

Saltuna

+

46

61

1 00

+

34

12

Søsende

119

Ek k

13

61

111

+

Klemensker

108

55°10'N

38

119

PLANTAGE

116

Simlegård

20 km

100

+

16

158

Plantage

da l

96

+

de

20 km

14

120

Østerlarsker

100

15 km

+

15 km

al ed org 119 Stenvarpen rre B Borgen Nø 99

10 0

14

122

18

Melsted

Dy n

gg eå 10 km

Hasle Lystskov

22

97

116

+

n ve +

64

Gudhjem

77

+

124

108

75

35

61

Klø

+ +

Ba

50

HASLE

15

61

10 km

113

+

+

25 km

HØJLYNG Tudehøj

Torpebakker

+

97

16

75

64

159

16

61

15 km

+

75

17

61

115

Salene Bugt

100

111

+

104

10 0

45 43

+

al

Rutsker

10 km

Rokkesten

120

RUTSKER

120

75

126 15 km

18

vr ed al

15 km

Helligpeder

69

47

2

0 10

84

23

18

61

+Døndal

103

er

19

61

Munken 108

97

+

20

158

+

Skrubbedal

ed

Egeshøj 127

+

Bo rg

89 +

Sø nd

Teglkås

+

20

150

20

61

FEET

MMUNG:

62

46

33

61

Når Forsvaret deltager i missioner udenfor NATO­området, er vi helt afhængige af vores samarbejder med allierede. Danmark har ikke 1:100 000 traditionelt fremstillet kort udenfor eget territo­ rium, men har tidligere været afhængige af bilaterale aftaler med de store lande blandt vores allierede. Briterne har i stor udstrækning vedlige­ holdt de kortlægninger, som de foretog under kolonitiden. Det samme gælder for de øvrige kolonimagter. >>

490 89 14°50'E

4

91

92

4

93

4

94

4

4

95 14°55'E

96

4

4

97

98

4

99

4

4

00 15°00'E 5

01

5

02

5

03

5

04

5

506 05 15°05'E

5

BEARINGS

NORDRETNINGER

0

1

1

1

2

0

3

1

4

5

2

8

7

6

3

4

Geodætisk Datum: World Geodetic System 1984. Projektion: UTM, ZONE 33 Geodetic Datum: World Geodetic System 1984. Projection: UTM, ZONE 33 Geodätisches System: World Geodetic System 1984. Projektion: UTM, ZONE 33

9

5 miles

0º 04' 1,0 TS

GN

08

5

...

Netnord

...

Sand nord

09

5

10

5

15°1

NORDRICHTUNGEN

Zone 33

GN

10 km

07

5

Grid north - Gitter-Nord True north - Geographisch-Nord

Di NE An Bo

Th TR Du spe

Da GE MA ört

GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0

Geo


Dansk Esri Konference 2020 12. - 13. maj i Kolding

Kom med til forårets største GIS-konference Denne gang slår vi dørene op på Hotel og Konferencecenter Comwell i Kolding. Vi planlægger et spændende program med masser af teknologi og brugerhistorier. Eksperter fra Esri og fra Geoinfo stiller deres viden til rådighed. Du vil også få mulighed for at drøfte udfordringer og tendenser – og få inspiration til egne projekter.

Nogle af programpunkterne Key note speakers

ArcGIS Arcade

Med Arcade kan du opsætte dynamiske symboliseringer, labels, pop-ups, feltberegninger og editeringsregler på tværs af ArcGIS-platformen. Arcade kan foretage dynamiske beregninger on the fly eller guide dine editeringer og feltindsamlinger. Vi viser en række eksempler på de nye muligheder, du får, når du anvender Arcade.

• •

Brooks Patrick, Business Development Manager Smart Cities hos Esri Philip Heede, Product Manager hos Esri Peder Dam, Museumsinspektør og GIS-ansvarlig hos Odense Bys Museer

Paneldebat: Digitalisering og Smart Cities – hvor langt er vi nået?

Se det foreløbige program på www.geoinfo.dk.

I paneldebatten vil vi udfordre vores deltagere på, hvor langt vi er nået med digitaliseringen, og hvilken rolle det spiller i forhold til at løse byernes og samfundets udfordringer.

Status på det nye LER2 Powel har sammen med Energinet.dk og Netcompany, som udvikler LER2 for SDFE, løbende testet det nye LER2. Vi fortæller om LER2 og Powel Cloud LER2 løsningen. Indlægget vil være relevant for alle, der skal udlevere ledningsinformationer via LER2.

Bliv udstiller

Der er stadig få ledige pladser tilbage. Se vores udstillerpakker på www.geoinfo.dk.

Download Geoinfo’s Event App • • • • • • • • • •

Se program og alle oplæg Læs om oplægsholdere Planlæg dit eget program Deltag i konkurrencer Lav aftaler med udstillere Book møder med eksperter Få praktisk information Netværk direkte Deltag i paneldebatter Evaluér konferencen løbende.

Download appen i App Store og Google Play.

G E OFORUM • MARTS 2020

Geoforum_marts_Geoinfo2.indd 1

7

03-02-2020 16:59:46


Foto: Forsvarsgalleriet, fregatten Peter Willemoes i Godthåbsfjorden i Grønland.

Med det formål at bidrage aktivt til kortlægningen af vores missionsområder har Forsvaret inden for de seneste år prioriteret at deltage i multination­ ale militære samarbejdsprojekter. Et godt eksem­ pet er MGCP-projektet, hvor over tredive lande samarbejder om at kortlægge såkaldte interesse­ områder udenfor NATO’s eget område i 1:50.000 efter en vedtagen standard. Det betyder for de danske styrker, at de har adgang til militære landkort i høj kvalitet, når de drager på mission i Afghanistan, Mali, Irak og andre af verdens brændpunkter.

international koordinering og samfinansiering af den militære kortproduktion. Dette resulterede i en komplet nykortlægning af Afghanistan. Det næste store paradigmeskift indtræf ved invasio­ nen af Krim, hvor selvforsvar af NATO-området atter blev aktuelt. Det har medført et stærkt øget fokus på de europæiske NATO-landes egne kortlægninger og på at opbygge et fælles bered­ skab på kortsiden.

Udviklingen inden for militær kortlægning Siden begyndelsen af Den Kolde Krig og frem til nu har udviklingen af miltære kortlægninger blandt vores allierede i høj grad fulgt den strategiske udvikling. Under Den Kolde Krig var nationernes fokus på selvforsvar af NATO og dermed på produktion, lagring og udveksling af papirkort over hele Europa. Efter murens fald faldt interessen for nationale produkter. Det var også i den periode, at kortlægningen af Grønland blev – ja – lagt på is.

Stærk civil geografisk infrastruktur hjælper Danmark I Danmark er vi takket være en stærk civil geogra­ fisk infrastruktur i stand til at leve op til vores forpligtelser over for NATO. Kortlægningen af Grønland er imidlertid forældet, unøjagtig og af ringe dækning. Forsvaret, SDFE, GST og Transportog Boligministeriet har derfor i 2019 indledt et samarbejde, som har fokus på, hvordan de ansvarlige myndigheder kan komme videre med landkort-, søkort- og flyvekortlægningen af Grønland. Dette samarbejde bliver til glæde for både den militære og den civile sektor.

Efter 9/11 (terroranslaget mod bl.a. World Trade Center i New York) blev opmærksomheden rettet mod områder uden for NATO og specielt Mellem­ østen. I denne periode opstod det førnævnte MGCP-projekt, som var et vellykket forsøg på en

Uanset om man taler om national eller internatio­ nal kortlægning, er det tætte samarbejde mellem militære og civile myndigheder helt vitalt for løsningen af de nye udfordringer og nye trusler, som Forsvaret står overfor.

8

GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0


GIS-anvendelse i beredskabet på det operative niveau Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab og arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer. I denne artikel fortæller Beredskabsstyrelsen, hvordan de anvender GIS til at løse operative opgaver. AF BRIAN WESSELHOFF OG JEPPE VÖGE JENSEN, BEREDSKABSSTYRELSEN

GIS anvendes bredt i Beredskabsstyrelsen og er en fast bestanddel af virket i Beredskabsstyrelsens enheder i Birkerød og i Beredskabsstyrelsens centre rundt om i landet. I Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød er GIS fastforankret og anvendt i enhederne: Nationalt Beredskab, Internationalt Beredskab, Nukleart Beredskab samt Viden og Analyse. Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet og understøttes af Forsvarets

Materiel og Indkøbsstyrelsen (FMI) i forbindelse med tilvejebringelse og anvendelse af geodata, herunder GIS­værktøjer. Datagrundlaget og geografiske informationer tilvejebringes under anvendelse af bl.a. satellitdata, droner og udryk­ ningsstatistik, samt måle­ og prognosedata. For at kunne indgå i samarbejdet med FMI, har Beredskabsstyrelsens Nationale Beredskab den koordinerende rolle for Beredskabsstyrelsen. Derudover opretholder Beredskabsstyrelsens >>

Figur 1. Et situationsbillede fra den første anvendelse af den fælles GIS kriseportal. Situationsbilledet blev tilvejebragt i forbindelse med en olieforurening ved Aabenraa Fjord i januar 2020. Billedet viser et ortofoto fra Beredskabsstyrelsens fastvingede drone kombineret med markeringer og symboler.

G E OFORUM • MARTS 2020

9


Droneberedskab Beredskabsstyrelsens droneberedskab er et specialberedskab, der er placeret ved Beredskabs­ styrelsens centre i henholdsvis Herning og Næstved samt i Hedehusene, hvor der er etableret et særligt beredskab til produktion af ortofotos og GIS. Droneberedskabet indsættes fleksibelt med eget dronekøretøj til ledelsesstøtte ved indsatsopgaver, herunder til at skabe overblik over skadestedet, kritiske tilstande eller objekter, til at eftersøge personer eller genstande, og til at udarbejde doku­ mentation til efterforskning, undersøgelser, evalueringer eller mødeplaner.

Figur 2. Resultatet efter afprøvning af koncept for måledrone, der måler radioaktivitet. Resultatet præsenteres efterfølgende som et lag i GIS.

Nationale Beredskab en faglig og operativ GIS-­ kapacitet, der deltager ved møder i en række GIS-fora. Udover data og værktøjer anvender Beredskabssty­ relsen også print, der bl.a. anvendes til briefinger før eller under indsats, i stabe eller på et skadested. Nationalt beredskab Beredskabsstyrelsen leder det statslige rednings­ beredskab, der består af mere end 1.500 fastan­ satte, værnepligtige og frivillige, samt materiel og køretøjer fordelt på styrelsens seks afdelinger i landet. Beredskabsstyrelsen assisterer de kommu­ nale redningsberedskaber, politiet og andre myndigheder ved større eller længerevarende indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab eller specialmateriel. I forbindelse med opgaveløsningen inden for det Nationale Beredskab anvendes GIS på flere niveauer, fra det strategiske niveau ved forhøjet beredskab ved Beredskabsstyrelsens hoved­ kvarter i Birkerød, til det taktiske og operative niveau ved Beredskabsstyrelsen centre. Derud­ over indgår GIS i den koncernfælles krisestyring f. eks. i forbindelse med olieforureninger til søs og i det kystnære område. En fælles GIS kriseportal Til at skabe et fælles overblik og lette deling af geografiske informationer i Beredskabsstyrelsen – under indsats eller til det daglige brug – imple­ menterer Beredskabsstyrelsen i løbet af 2020 en fælles GIS kriseportal, hvor der udover valg af baggrundskort bl.a. er mulighed for at indlægge lag med statisk og dynamisk data, foretage markeringer, indsætte symboler, samt uploade satellitbilleder og ortofotos fra Beredskabs­ styrelsens droner, se figur 1. 10

GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0

Opgaverne løses via video, live video streaming til køretøj, ortofotos eller termiske ortofotos, se figur 2. Der kan også leveres print-baner. Inden for 1-2 år er det planen, at droneberedskabet suppleres med multi- eller hyperspektrale kameraer og kunstig intelligens som ”deep learning object detection”. Copernicus satellitdata i spil Beredskabsstyrelsen kan med kort varsel bestille højtopløselige satellitbilleder fra områder i hele verden til brug for beredskabsaktører i Danmark i krise- og katastrofesituationer. Det sker som et led i EU’s Copernicus jordobserva­ tionsprogram, der bl.a. har fokus på miljø, sikker­ hed og beredskab. EU Copernicus-programmet stiller en beredskabsportal (Emergency Manage­ ment Service) til rådighed, hvorigennem autorise­ rede brugere kan tilvejebringe satellitbilleder i enten ”rush mode”, hvor produktet leveres inden for timer, eller ”non-rush mode”, hvor produktet leveres inden for dage. Satellitbilleder kan f.eks. vise hvilke veje og byg­ ninger i et område, der er oversvømmede, og kan give overblik over omfanget af en skovbrand eller sammenstyrtede bygninger efter et jordskælv. I Danmark kan satellitbilleder bruges i forbindelse med massive oversvømmelser efter skybrud, olieforureninger på havet eller til støtte i forbin­ delse med det arktiske beredskab. Satellitdata i Arktis Det er ikke så tit, at der er behov for satellitbilleder i forbindelse med beredskabsopgaver i Danmark, men med et forøget fokus på det arktiske område, herunder støtte til Grønland i forbindelse med rigsfællesskabet, er behovet anderledes. I august 2019 sendte Beredskabsstyrelsen personel til Grønland for at hjælpe med at slukke en større naturbrand i området nær byen >>


Figur 3. Satellitbillede (fra EU Copernicus) med markering af punktbrande og det afbrændte område i Grønland, august 2019.

Sisimiut på Grønlands vestkyst. Her aktiverede Beredskabsstyrelsen – i samarbejde med Arktisk Kommando i Grønland – EU Copernicus ­Emergency Management Service i ”rushmode” for at tilvejebringe et overblik over det forholds­ vis store og svært fremkommelige indsats­ område, se figur 3. Internationale assistancer Hvis en stat eller en international organisation beder om hjælp, kan Beredskabsstyrelsen assistere ved natur- eller menneskeskabte katastrofer i udlandet. Beredskabsstyrelsen er kontaktpunkt for henvendelser fra udlandet til

Danmark om international krise- og katastrofe­ bistand. Beredskabsstyrelsen indsættes ca. 10 gange årligt til nødhjælpsoperationer over hele verden, når der har været naturkatastrofer eller krig. Hertil arbejder Beredskabsstyrelsen med to primære kategorier af kort. Det første er analysekort, der kan vise sammen­ hængen mellem sårbarhed overfor jordskælv og sandsynlige risikoområder for jordskælv, se figur 4. På den måde kan Beredskabsstyrelsen forberede sig bedst muligt på ellers uforudsigelige hændelser. Det andet er indsatskort, der skal skabe beslut­ ningsgrundlag for de udsendte nødhjælpsarbej­ dere. Det kunne fx være udbredelsen af en oversvømmelse, hvor data primært ville komme i form af opdaterede satellitbilleder fra EU’s ­Copernicus-program.

Figur 4. Analysekort, der viser sammenhængen imellem bygningsmasser, der er sårbare overfor jordskælv, sandsynlige risikoområder for jordskælv og placeringen af internationale redningshold., august 2018.

Beredskabsstyrelsen indsættes relativt ofte i områder i Afrika, hvor der ikke i forvejen eksisterer pålideligt kortmateriale til planlæg­ ning af evakueringsruter, helikopterlandings­ pladser o. lign. I de tilfælde optegner Beredskabs­styrelsen selv de nødvendige kortgenstande – ofte i samarbejde med fx NGO’en MapAction eller OpenStreetMaps’ humanitære team. Det kan både være på baggrund af satellitbilleder, dronebilleder eller ved fysisk rekognoscering.

G E OFORUM • MARTS 2020

11


Information skal være tilgængelig - når man skal bruge den

Hos Beredskab Øst er GIS-værktøjer ikke blot et ekstra hjælpe­ middel, men en del af den grundlæggende værktøjskasse. En digital værktøjskasse, som hele tiden udvikler sig, og som bidrager til færre fejl, til bedre overblik og til, at information er tilgængelig, når der skal træffes livsvigtige beslutninger. AF METTE B. D. THYGESEN, GEOINFO A/S

På en solrig mandag i marts, er der ro på brand­ stationen i Lyngby. Det kommende døgns vagthold er mødt ind og morgensludrer over et stykke brød. Nikolaj Lund Marquart, beredskabsinspektør hos Beredskab Øst, viser vej til kaffekanden sammen med Rasmus Holm Jensen, der er afdelingsleder for GIS-afdelingen i Gentofte Kommune. Igennem vinduet kan vi se de skinnende blanke brandbiler stå klar til at rykke ud, når alarmen lyder. Sammenlægning til Beredskab Øst Rasmus og Nikolaj har samarbejdet siden 2016, hvor Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-­ Taarbæks beredskaber blev lagt sammen til Beredskab­­­­Øst. Ved sammenlægningen blev Gentofte administrationskommune og stillede derved GIS-­ kompetencer og GIS-infrastruktur til rådighed. Nikolaj fortæller: ”Da vi blev lagt sammen, var det vigtigt at samle data og få et velfungerende GIS. Siden har det udviklet sig, og i dag bruger vi GIS hver eneste dag.” Nikolaj Lund Marquart, beredskabsinspektør og sagsbehandler hos Beredskab Øst, og Rasmus Holm Jensen, afdelingsleder for GIS og BI i Gentofte ­Kommune. Efter sammenlægningen var første opgave at optimere kørsler på tværs af de kommunegrænser, som tidligere adskilte de fem beredskabers ansvars­­­­områder. Arbejdet resulterede i en reduk­ tion på 30 sekunder ved kørsler i grænseområder, hvilket er en relativt stor procentdel ud af 5-6 minutter, som er gennemsnitstiden fra alarmen lyder, til de er fremme på skadesstedet.

12

GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0

Digitalt kort over brandhaners placering Siden da har de arbejdet med at digitalisere kort over brandtekniske installationer. Første fokus var brandhanernes placering. Før digitaliseringen lokaliserede man en brandhane ved at slå op i et ringbind, som var inddelt efter Krak-referencer. Ved sammenlægningen viste det sig, at de havde forskellige måder at registrere brandhaner på. Dette var en god anledning til at få ensrettet registreringerne i et digitalt kort. ”I dag trækker vi på data om tappestedernes placering fra tre forsyningsselskaber. Vi samler hele datasættet i en geodatabase, som vi udstiller via ArcGIS portal. Og via Esri’s Collector app kan vi tilknytte informationer til brandhanernes place­ ring”, fortæller Nikolaj. Rasmus viser et kort på sin IPad, som er fyldt med brandhaneikoner: ”Udover, at kortet bliver brugt i forbindelse med udrykninger, udgør det en vigtig funktion i hverdagen ved servicetilsyn af brand­ hanerne. På dette kort er der et filter på, så de brandhaner, som er serviceret i år, er grønne, og dem, som er serviceret sidste år, er røde.” Nikolaj forklarer: ”Da vi tidligere lavede vedligehold på brandhaner, aftalte vi, hvor man kørte hen, og så tog man en vej ad gangen. I dag bruger vi collector app’en, hvilket både giver færre fejl og større fleksibilitet. Når man for eksempel har genetableret en brandhane efter brug, kan man notere i app’en, at den er serviceret. Ligesom en brandmester, der laver brandeftersyn på et plejehjem, kan tjekke brandhanerne i nærheden og notere det i app’en. Før i tiden havde det været >>


Nikolaj Lund Marquart, beredskabsinspektør og sagsbehandler hos Beredskab Øst, og Rasmus Holm Jensen, afdelingsleder for GIS og BI i Gentofte Kommune. Med IPad‘en monteret i brandbilen. Kortet viser området ved brandstationen i Lyngby, hvor Beredskab Østs udrykningskøretøjer (markeret med rødt) holder klar til næste indsats.

spildtid, fordi vi ikke kunne koordinere det. Men i dag kan vi nå flere brandhaner i løbet af et år, fordi vi kan udnytte tiden, hvor vi alligevel er i felten.”

Hvis der er mange biler tilkaldt, som står klar i opmarchområdet uden for mit synsfelt, kan jeg på skærmen se hvilke ressourcer, vi har til rådighed.”

Blod på tanden til mere ”Informationer skal være tilgængelige, når man skal bruge dem,” siger Rasmus, og fortsætter: ”Derudover er noget af det fine, at data er skabt af dem, som ved, hvad det handler om, nemlig brandmændene selv.”

Vejen til GIS-succesen Brugerinvolvering og standardløsninger er afgørende for GIS­succesen: ”Vi holder os konse­ kvent til standardløsninger, som findes i forvejen. Der er ingen grund til, at vi koder specialløsninger. Det er helt klart en af de væsentligste årsager til, at vi er så langt, som vi er i dag”, konkluderer Nikolaj. Rasmus er enig: ”Der er stort set ikke skrevet én eneste linje kode. Derudover er der et vigtigt drive fra slutbrugerne, som gør, at løsnin­ gerne bliver brugt og rettet til, så de fungerer i praksis.”

Nikolaj og Rasmus har mange flere ideer: ”I første omgang fokuserer vi på at registrere brandinstal­ lationer såsom brandhaner, nøglebokse, brand­ mandselevatorer, brandstiger, gaskort, skum­ depoter og overrislingsanlæg”, siger Nikolaj. Han tilføjer: ”Det fungerer godt, at vi strukturerer de mange data ved hjælp af GIS. Derved er det de geografiske positioner, som er udgangspunktet.” Enkle webapps og live-overblik De fleste løsninger er webapps, som er udviklet til bestemte arbejdsopgaver. Nikolaj forklarer: ”En webapp per arbejdsopgave giver mange apps, men det gør det til gengæld enkelt for brugeren.” ”Hov, nu kører der en bil ud af garagen”, udbryder Rasmus. Imens kigger han på kortet i app’en og derefter ud ad vinduet for at tjekke, om brand­ bilen holder ude på brostenene i virkeligheden. Det gør den, og Nikolaj forklarer: ”Live­overblikket over køretøjer er blevet meget værdifuldt for os. Som indsatsleder er det vigtigt at have overblik. I kortet kan jeg se, hvor alle køretøjer befinder sig.

De vil fortsætte med at øge og kvalificere informationsmængden, som er tilgængelig i felten. ”Jo mere viden, man har tilgængelig, des bedre rustet er man til at tage de rigtige beslutninger i situa­ tionen”, siger Nikolaj. Og Rasmus tilføjer: ”Det er selvfølgelig en kunst at sortere i mængden af viden, så informationerne ikke drukner. Det gør vi allerede nu, hvor nogle kortlag er slået til fra begyndelsen, mens andre kan slås til, når man har behov for dem.” Nikolaj afrunder: ”Det ville give et spektakel, hvis vi tog de digitale løsninger tilbage nu. Hvis vi skulle koordinere brandhane­servicering, som vi gjorde før i tiden, eller fjernede vores live­overblik over køretøjerne. Det er blevet en fast del af vores værktøjskasse både administrativt og operativt.”

G E OFORUM • MARTS 2020

13


GIS i politiet Gennem en lang årrække har politiet brugt GIS aktivt ved både beredskabsmæssige indsatser, efterforskning, planlægning og analyse. GIS og geodata indgår således i mange forskellige værktøjer, der anvendes dagligt i patruljevognene såvel som i politikredsenes vagtcentraler og i de mere administrative funktioner. Fælles for en meget stor del af politiets opgaver er netop, at de har relation til et konkret sted. AF CARSTEN ANDERSEN, MORTEN FUGLSANG OG OLE L. JACOBSEN, RIGSPOLITIET

GIS har været anvendt i politiet siden midten af 1990’erne. Inspireret af studiebesøg hos New Scotland Yard og Durham Constabulary i England begyndte man i 1994 at eksperimentere med at se på geografiske mønstre i f.eks. indbrud.

berører flere politikredse eller som har særlig alvorlig karakter / national bevågenhed. I NOST’ens Geostab indgår også ressourcer fra SDFE, der supplerer med særlig geografisk indsigt.

Brugen af GIS i politiets beredskab tog dog først for alvor fart efter fyrværkeri-katastrofen i Seest d. 3. november 2004. Hér blev det klart, at der var behov for at få et overblik over, hvor risiko­ virksomheder, skoler og institutioner var placeret. Det var også et stort ønske at kunne få et overblik over befolkningssammensætningen i et givent område i forbindelse med evakuering.

GIS i beredskabsmæssige indsatser Ved større, uplanlagte hændelser som terror, ulykker og epidemier er det politiet, der koordine­ rer den beredskabsmæssige indsats. Her er det afgørende, at alle niveauer i krisestyringen har det samme situationsbillede, da man ellers risikerer, at der ikke sendes de relevante ressourcer til at løse en opgave.

Siden 2005 har politiets egne GIS-specialister været en fast del af den nationale operative stab (NOST), som koordinerer større hændelser, der

Også ved større, planlagte begivenheder som COP15, EU-topmøder eller sportsbegivenheder anvendes GIS både i planlægningsfasen og under >>

Figur 1. Situationsbillede fra BeredskabsGIS.

14

GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0


afviklingen. Her er kortet med til at skabe overblik over adgangsveje til et område, så man hurtigt kan beregne hvor mange enheder, der skal afsættes til afspærring eller patruljering. Brugen af webGIS Ligesom i mange andre brancher har man i politiet inden for de senere år indført webbaserede GIS-­ platforme. I 2017 udviklede man BeredskabsGIS. Web­teknologien gør det nemt at udbrede GIS-platfor­ men til en stor gruppe af brugere. Den muliggør samtidig deling af registreringer mellem brugere på de forskellige niveauer i krisestyringen, se figur 1 og 2.

Ofte foretages registreringer på stedet af en patrulje eller en indsatsleder via mobiltelefon eller tablet. Imens kan brugere i vagtcentraler, lokale beredskabsstabe og helt op til NOST følge med på større skærme via en PC-version. Denne rummer også flere analyseværktøjer og data­ adgange end mobilversionen. Den mobile version er målrettet skarpe situationer, hvor tiden er knap og hvor fokus typisk ligger på en lang række andre opgaver. Den rummer derfor kun de helt basale tegneredskaber med forvalg­ te objektkoder. Analyser baseret på omfattende registreringer Politiets første – og stadig fungerende – GIS-­ platform er baseret på Mapinfo Professional, hvortil der er udviklet et antal specialiserede plugins. Disse understøtter f.eks. fremsøgning af bestemte kategorier af sager med henblik på at identificere geografiske mønstre.

Figur 2. Signaturforklaringen af BeredskabsGIS.

Grundlaget for at lave denne type analyser har fra starten været de omfattende registreringer af en lang række oplysninger i politiets sagssy­ stem. Hvis der f.eks. er anvendt samme frem­ gangsmåde (smadret rude, dør brækket op med koben), eller hvis gerningsmændene er gået efter designer­møbler eller den samme type B&O-anlæg ved en række indbrud i et område, er der en god sandsynlighed for, at der er tale om de samme gerningsmænd. Dette kan bruges i efterforskningen, hvis der f.eks. er set samme køretøj ved forskellige hændelser. Det kan også bruges til at knytte flere sager sammen i en sam­ let straffesag. >>

G E OFORUM • MARTS 2020

15


Geolokalisering af alle hændelser De geografiske analyser er dog udfordrede af, at det ikke altid er lige let at stedfæste en sag ud fra de registrerede oplysninger. Indbrudssager kan i de fleste tilfælde kobles til en konkret adresse, mens f.eks. færdselsuheld, naturbrande eller lomme­ tyveri i metroen ikke altid bliver tildelt en entydig, geografisk reference. Gennem årene er der derfor udviklet en omfattende geokodningsalgoritme, som geolokaliserer alle hændelser bedst muligt ud fra sagens basale oplysninger som kommune­kode, vejnavn, husnummer og stednavne. Geokodningen gør brug af en righoldig samling af egne historiske data, men også en lang række geo- og grunddata. Først og fremmest bruges aktuelle og historiske adresser fra DAWA, kommune­ grænser ­fra DAGI samt kantpæle fra Vejdirektoratet. Samtidig tildeles en kode for den procentvise kvalitet af geokodningen. Denne baseres på, hvor præcist gerningsstedet kan lokaliseres og hvilket datasæt, der er anvendt. Nyere, specialudviklede apps som f.eks. bødeapp’en og indbrudsapp’en vil fremadrettet supplere de basale sagsoplysninger med ”rigtig geografi” i form af XY-koordinater. En særlig udfordring finder man i de sager, hvor offer og gerningsmand ikke har befundet sig på samme sted på tidspunktet for forbrydelsen. Dette er som oftest tilfældet i økonomisk og internetbase­ ret kriminalitet, der er stigende i antal. Er forbrydel­ sen så begået hos offeret på adressen i Valby eller i paladset hos den (påståede) sydlandske prins? Intelligence led policing Som vist på Kortdage 2019 i København arbejder GIS-sektionen (figur 3) desuden på en lovende, avanceret analysemetode, kaldet near repeat calculation. Metoden sigter mod statistisk at beregne, hvor de næste indbrud vil kunne forekomme, se figur 4. I politisprog hedder det Intelligence led policing, hvor man kombinerer den traditionelle ’politinæse’ med moderne teknik. Politiets egen ”Kortforsyning” Som det fremgår ovenfor, har man hos politiet et stort behov for adgang til de samme landsdækkende geodata og grund­ dataregistre, som også benyttes af andre

16

GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0

Figur 3. Rigspolitiets GIS-sektion.

myndigheder. Af hensyn til sikkerheden er politiets systemer dog afskåret fra at kunne trække disse data ind som webservices, som det gøres hos de fleste andre offentlige myndigheder. Desuden skal politiet kunne fungere i en ”osteklok­ ke”, hvis samfundets øvrige elektroniske infra­ struktur svigter. Det er derfor nødvendigt at ”høste” alle de nødvendige data og trække dem ind i politiets egen infrastruktur. I Rigspolitiets GIS-sektion arbejder vi derfor på at etablere en geografisk infrastruktur på politiets netværk, som gør det muligt at lagre og udstille en lang række baggrundskort, grunddataregistre og øvrige geodata til politiets øvrige IT-systemer, der har behov for kort og geodata. Dette skal sikre, at man i alle situationer og fra alle systemer har adgang til de samme versioner af kort og data, der er opdaterede og kvalitetssikrede af medarbejdere med de fornødne, geofaglige kompetencer.

Figur 4. Forudsigelse af indbrud vha. Near Repeat-funktion.


Beredskab mod coronavirus, COVID-19 Efter syv uger tyder en ny kinesisk rapport på, at udbruddet med COVID-19 er på retur. Indtil videre er der påvist over 75.000 tilfælde i verden og flere end 2.000 dødsfald. Der er ikke konsta­ teret tilfælde i Danmark.

� C I Søg... ===�---------------------------------------------------�------------------

ndex.html=/c88e37cfc4Jb4edlbaf977d77e4a0667

ll11 AF KÅRE MØLBAK, INFEKTIONSBEREDSKABET, STATENS SERUMINSTITUT -19) situation as of 21 ,) x

Efter syv uger tyder en ny kinesisk rapport på, at udbruddet med COVID-19 er på retur. Indtil videre er der påvist over 75.000 tilfælde i verden og flere end 2.000 dødsfald. Der er ikke konstateret tilfælde i Danmark.

February 2020, 10:00 (CET)

Swedjh:1

Fir,Thnd:1

Ru�ian Fecleration:2

Sptin:2

Iran (lslamic.ublic of):5

Det er nu syv uger siden, at Verdenssundhedsorga­ nisationen, WHO, den 5. januar 2020 første gang meldte om et udbrud af lungebetændelse af ukendt årsag i Wuhan i Hubei-provinsen i det østlige Kina. Udviklingen af udbruddet Udbruddet var knyttet til et fiskemarked, hvor der også blev solgt andre vilde dyr. Allerede den 7. januar kom det frem, at årsagen til udbruddet var en ny type coronavirus. Virus ligner de corona­virus, som er fundet hos flagermus, men også SARS coronavirus. Det menes, at virus er sprunget fra dyr til mennesker, hvorefter det har været i stand til at kunne smitte effektivt mellem mennesker. Nu cirka halvanden måned efter, at udbruddet blev erkendt, er der påvist over 75.000 tilfælde i verden og 2.000 dødsfald. Det er dog stadig 98,8% af alle tilfælde, som er påvist i Kina (74.279 tilfælde ud af 75.197), og der er ind til videre kun registre­ ret seks dødsfald uden for Kina.

Egyj!t:1

r

United Ara!:> �mirates:9

PhiliP.P.ines:3 Sri Lanka:1

Aus'i'ralia:17

World Health Organization, Esri WHO * Effectivø 17 February, 'confirmød' cases indude both laborøtory-confirmed as prøviouafy reported, and dinically diagnoa&d (curnmtly onty applicøble to Hubøi province, China) Data source: WHO, National Health Commis9ion ofthe People'9 Republic ofChina

IKilde: Udbredelse af COVID-19 20.2 2020 World Health Organization, Esri | WHO. I The boundaries and names are shown and the de9ignations used onthis map do not implythe expre�ion ofany opinion whatsoever on the part ofthe World Health Organization concerning the legal status of any country, territory, city or area ot ofiu authoritie-s. ot concerning the delimitation ofits: frontiers or boundaries. Dotted and dashed lines on maps represent approximate border lines for which there may not yet be 'ull agreement.

Map production: WHO Health Emergencies Programme CWorld Hea!th Organilation 2020, All right! reserved.

Meget tyder på, at udbruddet af ny coronavirus i Kina er på retur, og at det faktisk toppede allerede i slutningen af januar. Det er en fantastisk god nyhed, fordi det viser, at alt det, der er blevet gjort i Kina, formentlig har en effekt. Imidlertid er det stadig en sårbar situation med mulighed for yderligere spredning, også uden for Kina. Epidemiens udbredelse Epidemiens udvikling kan følges på ECDC’s (European Centre for Disease Prevention and Control) og WHO’s interaktive hjemmesider. WHO’s hjemmeside indeholder et kort over den aktuelle udbredelse af tilfælde af COVID-19, ligesom John Hopkins University har udviklet et dashboard over udbredelsen. Dette opdateres løbende, se https://systems.jhu.edu. ECDC’s hjemmeside indeholder et dynamisk verdenskort over udbredelsen af tilfælde af COVID-19, hvor den tidslige udvikling kan følges fra epidemiens begyndelse. Udbruddet af lungebetændelse med ny corona­ virus, COVID-19, kan naturligvis også følges på ­ ssi.dk, hvor den danske befolkning kan få seneste nyt om epidemien.

G E OFORUM • MARTS 2020

17


GIS giver brandmænd lokalkendskab på to minutter En hurtig og enkel adgang til geografiske data gør det muligt for beredskaberne at benytte indsatsledere, der ikke længere behøver at være lokalkendte. AF HANS GREGERS HEDEGAARD PETERSEN, SEPTIMA

I Sindal Kommune, hvor jeg voksede op, var halinspektøren samtidig beredskabschef. Håndværksmestre og industri sørgede for, at nyansatte blev spurgt, om de ikke også skulle være brandfolk. Når brandvæsnet kom frem, kendte både brandfolk og indsatsledelse derfor både de berørte bygninger og folk. Brand­ væsenet dækkede dengang kommunens ca. 10.000 indbyggere.

tidligere. Derfor bliver informationssystemer til understøttelse af ledelsen stadig vigtigere.

Efter strukturreformen i 2007 og beredskabsrefor­ men i 2016 er området dækket af Nordjyllands Beredskab. Det er et beredskab, som har ansvaret for små 600.000 nordjyder og ca. en femtedel af Danmarks areal. Samtidig er indsatsledelse i dag sjældent en bibeskæftigelse. En professionel indsatsleder dækker et noget større område og vil have et betydeligt mindre lokalkendskab end

En stor del af analysearbejdet består af beregnin­ ger på tidligere års hændelser. Det vil ofte være klassiske GIS-relaterede spørgsmål som hvor, hændelserne er sket, og om, der er en sammen­ klumpning af hændelser. Analysearbejdet består også i at afdække hvilke brandstationer, der var involveret, og den faktiske responstid. Denne del af arbejdet kan bedst betragtes som en beskri­ >>

Ulykker bliver til tal I dag er beredskaberne forpligtet til, én gang i hver valgperiode, at identificere og analysere de risici, som er til stede i dækningsområdet. Analysen resulterer i en risikoprofil, som kommunerne skal dimensionere beredskabet efter, se figur 1.

Figur 1. Matrix over risici. (kilde: Risikobaseret Dimensionering af Beredskab Øst)

18

GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0


Figur 2. Brandstationer (hvid markering), hændelsesadresse (rød markering). Kørsel (rød stiplet linje), der ikke følger fugleflugt (sort stiplet linje), og som går til adresse tættere på stationen i et naboberedskab. Adressen vil kunne aftales inddækket af naboberedskabet.

vende statistik, hvor man “kigger bagud” på tidligere års hændelser. Arbejdet vil nogle steder i landet resultere i de velkendte aftegninger af kommunegrænser – både nuværende og tidligere.

dække ind for hinanden, hvor det tidsmæssigt er åbenlyst bedre at betjene et område fra et tilstø­ dende beredskab. Fx kan adressen i figur 2 få hurtigere betjening fra nærmeste station.

Identifikation af risiko Når risikoprofilen er udarbejdet, er det lige for at “regne fremad”. Ud over større, kendte risikoobjek­ ter, hvor der allerede er udarbejdet særlige møde­ og indsatsplaner (skoler, hospitaler, kemiske fabrikker osv.), vil der ofte være en række generiske objekter eller områder, der ikke har egne planer. Det kan i dimensioneringen være belejligt at vide, om et givent område fx består af en samling af mindre håndværksvirksomheder, hvor man vil kunne forvente oplag af brændbare materialer.

GIS under selve indsatsen I dag benytter flere beredskaber GIS aktivt under selve indsatsen. Det varierer fra erstatning / digitalisering af traditionelle mapper med indsats­ planer og ­kort til liveopdaterede data fra droner og køretøjer. Vi ser i dag systemer, der live viser beredskabets data for holdleder og indsatsleder.

Typisk benyttes først en rutetjeneste til at beregne fremkørselstider for de forskellige redningskøretø­ jer til samtlige adresser i dækningsområdet. Herefter man kan regne fremkørselstider på første­, anden­ og tredjeindsats. Dernæst er det oplagt at lede efter, om der er en koncentration af risici, der samtidig har en høj fremkørselstid.

Der beregnes ruter for beredskabernes køretøjer i hovedstadsområdet for på denne måde at kunne finde nærmeste relevante køretøj. Den tidligere næsten statiske disponering af køretøjer er således under forandring. Fx kunne en stigevogn (med hjertestarter) på vej retur til Lyngby Brandstation i efteråret 2019 nærmest blot holde ind til siden og starte livreddende førstehjælp, da et hjertestop blev meldt ind.

I beregninger af afstand og fremkørselstid har man tidligere benyttet “passer­metoden” og regnet i fugleflugt. Som det ses af figur 2, er det dog ikke altid, at brandbilen kan køre, som fuglen flyver. Samtidig giver moderne metoder med rute-profiler tilpasset køretøjstypen mulighed for også at medregne en nedsat hastighed på grus­ veje, venstresving og brohøjder.

En fælles grunddatamodel Som nævnt tidligere er samarbejde på tværs af beredskaber i dag almindeligt. Hold­ og indsats­ lederen har ofte behov for at kunne se de data, beredskabet har til rådighed, mens en indsats er i gang. Blandt andet derfor giver det god mening, at beredskabernes interesseorganisation har udarbej­ det en fælles grunddatamodel, så systemer kan standardiseres, og data enklere kan deles på tværs af grænser.

Ofte er en følge af den risikobaserede dimen­ sionering, at man beredskaberne imellem indgår aftaler om dækning af adresserne i områder, der støder op til naboberedskabet. Dermed kan man

Modellen er udarbejdet med inspiration fra FKG­ datamodellen. Det videre arbejde består blandt andet i at udbrede modellen til integration med de øvrige beredskabsmyndigheder som politi og sundhed. G E OFORUM • MARTS 2020

19


GIS-analyse og planlægning i rednings­­beredskabet Beredskabsstyrelsen anvender GIS til planlægning og analyseformål. I denne artikel fortæller Beredskabsstyrelsen, hvordan anvendelsen dækker det samlede redningsberedskab, herunder også de kommunale redningsberedskaber, ligesom GIS er et centralt værktøj i samarbejdet med øvrige myndigheder på beredskabsområdet. AF TINE WEISS THORSØE, BRITT LØWE NYBORG OG SUNE KROGH, BEREDSKABSSTYRELSEN

Som analyseværktøj anvendes GIS løbende og til at understøtte og illustrere beredskabsrelaterede data og analyser. ODIN (redningsberedskabets Online Dataregistrerings- og INdberetningssystem) dækker det samlede redningsberedskabs kapaci­ teter samt udryknings- og assistanceaktiviteter. Det skal tilvejebringe et pålideligt datagrundlag til brug for tilsyn og rådgivning, forebyggelse, analyser af udviklingstendenser og ikke mindst kommunernes planer for risikobaseret dimensio­ nering. GIS hjælper planlægningen GIS er et centralt værktøj til brug for selve kvali­ tetssikringen af ODIN-data og evt. fejlretning.

Derefter kan ODIN-data og GIS anvendes som et planlægningsværktøj for kommunerne. En af anvendelsesmulighederne er brugen af kørselspolygoner, som viser, hvor langt rednings­ beredskabet kan nå fra brandstationen på en given tid. På denne måde kan GIS anvendes til vurdering af konsekvenser ved ændring/flytning af brandstationer og etablering af nye bolig- og industriområder. Ligeledes er GIS et hjælpeværktøj ifm. de kommu­ nale redningsberedskabers risikobaserede dimensionering. Her kan der skabes et overblik over både risikoområder, risikotidspunkter og placeringen af særlige risiko-virksomheder. Beredskabsstyrelsen arbejder på at videreudvikle de kommunale redningsberedskabers muligheder for at trække de eksterne data ind, der ønskes præsenteret på det geografiske kortmateriale sammen med ODIN-data. GIS som analyseværktøj På samme måde anvendes GIS i Beredskabsstyrel­ sen som et analyseværktøj til illustration af sammenhænge på nationalt niveau. Et eksempel på anvendelsen er visuel illustration af hændelses­ mønstre og mulige sammenhænge i forbindelse med kortlægning af bil– eller containerbrande i hovedstadsområdet. Et andet eksempel er fordelingen af udrykninger i Danmark, se figur 1.

Figur 1. Udrykninger i alt pr. kommune pr. 1000 indbyggere. Tallene stammer fra publikationen ”Redningsberedskabet i tal 2018” (Tabel 17).

20

GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0

GIS til målrettet forebyggelse Helt aktuelt har Beredskabsstyrelsens enhed, Viden og Analyse, en amerikansk studerende >>


Figur 2. Kort over aktuel brandfare, sommeren 2019. Fx er brandfaren høj (orange markering) flere steder på Nordfyn og i det nordlige Tyskland.

tilknyttet. Som led i geoinformatik­studier ved Københavns Universitet udarbejder hun sit masterprojekt med fokus på mulighederne for at anvende GIS til målrettet forebyggelse i specifikke geografiske områder. Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med DMI og de kommunale beredskaber i 2019 oprettet hjemmesiden: brandfare.dk, der dels er et beslutningsstøtteværktøj for de kommunale beredskaber i forhold til, hvornår der skal indføres og ophæves afbrændingsforbud, og dels er rettet mod borgerne, som kan få et hurtigt overblik over brandfaren i deres kommune i den nærmeste fremtid, se figur 2. Nukleart Beredskab Beredskabsstyrelsens nukleare beredskab har som primær opgave at levere et effektivt og robust beredskab i det tilfælde, at der sker en ulykke på et kernekraftværk og et radioaktivt udslip bevæger sig mod Danmark. GIS spiller en central rolle i arbejdet med at skabe et overblik over situationen og videreformidle status og mulige konsekvenser

til de myndigheder og aktører, der har en rolle under en nuklear ulykke. Via bilaterale aftaler med nabolande med kernekraft og internationale organisationer som IAEA og EU kan eksperter i afdelingen, Nukleart Beredskab, få information om ulykken. Informationen kan anven­ des til at beregne konsekvenserne for Danmark. Et eksempel på en spredningsprognose beregnet på baggrund af vejrdata fra DMI ses i figur 3. Prognosen viser, hvordan et radioaktivt udslip fra Ringhals kernekraftværket i Sverige kan bevæge sig hen over Danmark og hvilke doser, befolk­ ningen i de berørte områder kan få. Beredskabsstyrelsen har desuden mobilt måle­ udstyr, der kan foretage kortlægning af stråling i områder, der er blevet ramt af nedfald fra et radioaktivt udslip. Disse data samles i GIS og sammenholdes med spredningsprognoserne. På denne måde opnås en bedre forståelse for konsekvenserne af udslippet. Dermed kan en indsats planlægges for, hvordan man kan imødegå de sundhedsskadelige virkninger, der kan være forbundet med udslippet. Fremtidsperspektivet med GIS De analysemæssige fremtidsperspektiver og muligheder i anvendelsen af GIS er omfattende. Beredskabsstyrelsen vil derfor i tæt samarbejde med det kommunale beredskab fortsætte udviklingen med udnyttelse og visualisering af egne og eksterne data til analyser i GIS. Figur 3. Spredningsprognose for et potentielt radioaktivt udslip fra Ringhals kernekraftværket i Sverige. Prognosen beregnes på baggrund af vejrdata fra DMI.

G E OFORUM • MARTS 2020

21


Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg er samboende med Linda, der er software­ udvikler, har flere Google Developer Expert titler og arbejder hjemmefra for et firma i København. Steddatteren Jessica er for længst fløjet fra reden. Til gengæld har vi en lille papegøje, der snakker fanden et øre af. Tech-niveauet er generelt ret højt, og ellers går tiden med hus, have og BBQ, ”low and slow”, samt projekter i værkstedet. Hvad er din baggrund? Jeg er landinspektør og har arbejdet for Ikast Kommune, Ribe Amt og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) med GIS og ledelse. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche? Jeg begyndte oprindeligt på datalogistudiet, men besluttede mig for at skifte studie. Valget faldt hurtigt på landinspektørstudiet. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Jeg er chef for Datamanagementsektionen. FES ejer og driver 6.500 bygninger (2.5 mio. m2) fordelt på 650 steder, 36.500 ha jord i Danmark, Færøerne og Grønland (ufatteligt meget data). Jeg arbejder ikke længere direkte med geodata, da min rolle er på et overordnet niveau. Jeg sørger for, at data er tænkt ind i opgaver, udbud, projek­ ter, software og strategier. FES er på vej til at blive en datadrevet virksomhed, hvilket min sektion har en nøglerolle i. Dette er ikke en triviel opgave, når arkiver/data rækker tilbage til år 1762. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Det SKAL være sjovt og udfordrende at gå på arbejde. Der skal tænkes i nye baner og ny teknologi, hvor det giver mening. FES er en stor og kompleks virksomhed, hvilket medfører behov for nye løsninger og data. Motivationen er at udtænke løsninger, der gør opgaveløsning hurtigere, nemmere og mere effektivt. Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Digitaliseringen har taget fart og der tages teknologi i brug for at løse opgaver bedre, hurtige­ re og billigere via nye værktøjer og arbejdsgange. Dette kræver i stigende grad anvendelse af geodata, hvor der sker en sammensmeltning af datatyper. GIS er fx blevet til en databærende enhed i SAP og der sker en sammensmeltning af GIS og Revit i ESRI-produkterne. Branchen har ikke længere ”monopol” på geodata, da droner nu er

22

GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0

Navn Lars Sand Kristensen Alder 45 år Stillingsbetegnelse Sektionschef Hvor i landet bor du? Aalborg Hvor i landet arbejder du? Hjørring Hvad er din civile status? Samboende med Linda

hvermandseje. Alle har en mobil med Google Maps, der tracker din færden og geotagger dine billeder. Og et smart watch, der logger dine løbeture. Geodata er på vej til at blive mainstream for alle – uden, at de reelt ved, at de anvender geodata i stor stil. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? FES er en stor virksomhed med mange lokationer, bygninger og arealer. Derfor er GIS og geodata en nødvendighed for sagsbehandlerne. Da jeg begyndte ved FES, lavede jeg alle kort. Nu har vi flere webGIS-løsninger, apps og tilrettede desktop­ løsninger med 950+ brugere. Vi er i stand til at levere svar på 10-15 min. via selvhjælpsløsninger, hvor den manuelle løsning før tog 6 uger og i værste fald over et år. Vi visualiserer data på nye måder, så sammenhænge og mønstre bliver tydelige. Kan du se nogen udfordringer i fremtiden? Mere VIL have mere. Det medfører stigende krav og pres på mine medarbejdere. Desuden er den sikkerhedspolitiske situation i en opadgående kurve. Dette medfører øget fokus på sikkerhed for en virksomhed som FES. Dette giver os udford­ ringer i vores samspil med private firmaer, da dette foregår via Internet.


Arrangementer Basis adressekursus 3. marts i Vejle Kursus i GeoDanmark og sammenhængen mellem GeoDK og specifikationen 16.­17. marts i København Kursus i GeoDanmark og sammenhængen mellem GeoDK og specifikationen 23.­24. marts i Vejle Nye kortlægningsmetoder 24. marts i Skanderborg

Nye kortlægningsmetoder

Nord, syd, øst, vest

Tirsdag den 24. marts kl. 15:00 - 17:00 Vi skal på besøg hos Vejdirektoratet, og lære lidt om forskellige tilgange til kortlægning. Vi skal desuden høre oplæg fra forskellige sider af branchen – hhv. en leverandør, open source tilgangen samt udføreren.

På programmet er: – Poul Nørgaard, Leica Geosytems – Søren Johannesen, Mapillary – Svend Elgaard, Vejdirektoratet Sted Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg

AI 2020 25. marts i Odense Seminar om ejendomsdata 23. april i København

AI 2020

Så til søs 23. april i København

Torsdag den 25. marts kl. 9:30 - 16:00

Generalforsamling 2020 23. april i København Besøg hos Klimalaboratoriet 6. maj i Middelfart Indendørs positionering og navigation 19. maj i Aarhus

Kompetence

Dette seminar handler om kunstig intelligens (AI), Machine Learning og GIS anno 2020. Igennem en række præsentationer får du et 360 graders indblik i emnet.

Sted KMD Odense Niels Bohrs Allé 185 5220 Odense SØ

Dagen afrundes med et perspektiverende foredrag af Nikolaj Sonne.

Data mig her og data mig der 17. juni i København Workshop: I luften med droner 20. august i Jylland

Så til søs

IoT og GIS 2020 8. september i Aarhus

Torsdag den 23. april kl. 15:00 - 17:00

Adresseseminar 6. oktober i København Kortdage 2020 11.­13. november i Aalborg Fra GI til BI 11. november i Aalborg Trafik- og mobilitetsdata i GIS 1. december i Nyborg

www.geoforum.dk/kursus

Nord, syd, øst, vest

Kom og hør de fire spændende oplæg vi har programsammensat: – Det marine Danmarkskort (MSDI), Katrine Petersen, Geodatastyrelsen – Den Digitale Havplan, Kristina Beiter, Søfartsstyrelsen – Krak til søs, Berit Virring, Eniro – Prognose-data for anløb til erhvervshavne, Simon Sundbøll, eeSea

Så grib matroshatten og kom og diskutér geodata til søs. Redningsveste udleveres ved høj søgang. Sted SDFE Rentemestervej 8 2400 København NV

G E OFORUM • MARTS 2020

23


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Hexagon og Leidos skal levere nyt kontrolrumssystem til Scotland Yard Leidos har, med Hexagon som underleverandør, vundet opgaven med at skulle levere et nyt disponeringssystem til London’s Metropolitan Police, også kendt som Scotland Yard. Det nye system skal føre til en forbedring af den daglige drift for operatørerne i 112 kontrolrummene, øge samarbejdet mellem de forskellige beredskaber, samt sikre en mere effektiv udnyttelse af politiets ressourcer. Dette vil alt sammen være med til at forbedre sikkerheden for de 8 millioner indbyggere i hovedstaden. HxGN OnCall Dispatch er en web-og cloud-baseret løsning, som vil give London MET et bedre geografisk overblik over hændelser og tilgængelige ressourcer, hurtigere disponering, samt håndtering af større eskalerende begivenheder. Løsningen betjenes via brugervenlige browser-klienter eller apps. Med intelligente dashboards får ledelsen et operationelt situationsoverblik og kan analysere/afspille tidligere begivenheder for at lære af foregående hændelser. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52141535 Email: jackie.sandgaard@hexagonsi.com Hjemmeside: https://www.hexagonsafetyinfrastructure.com

QlrBrowser på tysk Septima har i samarbejde med flere danske kommuner udviklet QlrBrowseren, der et plugin til QGIS. Pluginet er nu oversat til tysk af Stadtwerke München, der anvender pluginet og er glade for det. Ny teknologi Vores dygtige kollega, Nicolai, har holdt et oplæg for Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering om brugen af AI og deep learning med særligt fokus på georelaterede data. Kontakt os, hvis det også er noget, du ønsker at blive klogere på. Nytårskur Geodatanørder var bypirater for en stund, da Geoforum holdt nytårskur hos Septima. Har du mod på at udforske København på en ny og anderledes måde, kan du sejle en tur forbi byjagt.septima.dk - og du kan med fordel tage hele din piratfamilie med på skattejagten. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

Brug af satellitdata kan revolutionere klimasikring i Danmark Som de første danske landinspektører har Geopartner modtaget projektstøtte af Den Europæiske Rumorganisation, ESA. Sammen med Geo og DTU Space og med Klimatorium som strategisk partner tildeles Geopartner støtte til et projekt, der går ud på at bearbejde data fra EU’s jordobservationssatellit, Sentinel-1. De bearbejdede satellitdata for landbevægelser kan benyttes i bl.a. klimatilpasningsøjemed, da landbevægelser har stor betydning for eks. kystsikring, kloaknetværk og forsyningssikkerhed i hele landet. Opmåling af landbevægelser har hidtil været en sen proces med mange manuelle opmålinger, flere års dataindsamling og kun mulighed for at reagere retrospektivt. Nu får vi mere detaljerede data, tættere på realtid. Det forventes, at anvendelsen af de nye data i klimatilpasningen kan spare samfundet for adskillige millioner kroner om året. Kontaktperson: Niels Henrik Broge Telefon: 4131 8534 Email: nhb@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk

UC 2020, Dansk Esri Konference og ArcGIS-vikar Forårets konferencer Mød os på Offentlig Digitalisering d. 18. – 19. marts i Århus eller på Big Bang i Odense, hvor vi fortæller om SkoleGIS. Dansk Esri Konference 2020 Husk at tilmelde dig årets vigtigste GIS-konference, som afholdes den 12. - 13. maj 2020 på Comwell Kolding. Vi opdaterer løbende programmet på vores hjemmeside, hvor du kan læse om årets keynotes, som blandt andet er: Peder Dam (Bogen: Kortlægning af Danmark), Philip Heede (Esri) og Brooks Patrick (Esri). Du kan også møde årets udstillere, som blandt andet er: Geoteam, Cowi, NTI og Powel. Esri User Conference 2020 Du kan stadig nå at tilmelde dig Esri’s årlige User Conference, som afholdes i San Diego d. 13.-17. juli 2020. Book en ArcGIS-vikar Er der travlt på GIS-kontoret, kan du booke en ArcGIS-vikar hos Geoinfo. Alle vores medarbejdere er certificerede inden for deres område og kan træde til med kort varsel. Kontakt os for en uforplig­ tende snak om din organisations behov. Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: DortheE@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

24

GE OF OR UM • M AR TS 2 0 2 0


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Vil du være klogere på GIS-data?

KMD Insight 2020 konference

QGIS – Grundlæggende Du kender måske allerede til GIS fra andre platforme, og nu vil du gerne vide mere for at komme rigtigt i gang med QGIS. På kurset vil du bl.a. lære at berige, benytte og analysere geometri- og tabeldata, samt skabe nye data og præsentere dem på kort.

Fokus og fokusering på data, kort og GIS I oktober sidste år samlede vi 450 kunder, partnere og andre gode folk i Odense til KMD’s første KMD Insight konference. 7 spor og 46 indlæg fra internationale, nationale og interne teknokrater, meningsdannere, og specialister. Alt om data i det offentlige Danmark på alle domæner og alle teknologier.

EjdExplorer Måske arbejder du allerede med registerdata og ønsker at dykke et spadestik dybere. Med dette kursus får du et godt indblik i bl.a. anvendelsen af grunddata til opslag, analyse, udtræk til GIS, flettelister og andre programmer. SQL og ejendomsdata – Begynder Du er allerede vant til at arbejde med ejendomsdata i GIS-programmer, og vil nu gerne tage skridtet videre og tilgå data gennem SQL. Efter kurset vil du være i stand til lave simple forespørgsler samt koblinger i SQL. Du kan læse om vores kurser og arrangementer og tilmelde dig på www.lifa.dk/kursuskalender.

Vi gentager succesen i 2020! Sæt et stort kryds i kalenderen den 22.-23. oktober, hvor vi mødes ved Comwell i Kolding. Forvent en endnu større og endnu flottere konference, som vil inspirere alle jer, som arbejder, bruger og udnytter data i alle deres afskygninger. Denne gang siger vi også velkommen til den private sektor for at gøre hele datapaletten komplet. Følg KMD DIMA på LinkedIn og hold dig orienteret! Kontaktperson: Sik Cambon Jensen Telefon: 25104151 Email: sca@kmd.dk Hjemmeside: www.kmd.dk

Kontaktperson: Henrik Skov Uldall Telefon: 63136856 Email: hsk@lifa.dk Hjemmeside: www.lifa.dk

COWI Mapping afhændes til Hexagon

Geo er vigtig del af nyt ESA-støttet forløb

COWI har underskrevet en aftale om salg af sin kortlægningsforretning (BU4) til Hexagon. Købet forventes afsluttet den 30. april 2020, hvor ca. 400 ansatte over hele Danmark, Indien, Polen, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Norge samt aktiver relateret til COWIs kortlægningsforretning overføres til Hexagon. De norske kortlægningsaktiviteter vil blive overført separat og senere end 30. april.

Sammen med Geopartner og DTU Space er Geo en del af et 2-årigt forløb støttet af European Space Agency (ESA). Planen er at udvikle nye dataservices baseret på satellitdata, som kan forbedre vores viden om vertikale landbevægelser.

COWI‘s landmålingsafdeling og DDG (Danmarks Digitale Gadefoto) forbliver i COWI. Indtil aftalen er afsluttet, vil det være ”Business as usual” i Mapping og for kunderne. Efter 1. maj vil kortlægningsforretningen fortsætte inden for Hexagons Geospatial Content Solution (GSC) Division, med den nuværende direktør Simon Musäus, som Content Business Director, Europe. Spørgsmål kan rettes til undertegnede eller din sædvanlige COWI kontaktperson. Kontaktperson: Steen Davidsen Telefon: 56404868 Email: std@cowi.com Hjemmeside: www.cowi.dk

Geo er eksperter i jord og grundvand, og skal analysere og visualisere, hvordan den lokale geologi har betydning for hvor og hvor meget, landjorden hæver og sænker sig. Dette inkluderer en klassifikation af de lokale jordlags egenskaber samt opbygning af en multifunktionel 3D voxel-model for Aarhus’ undergrund. De endelige produkter vil muliggøre bedre risikokortlægning og stabilitetsberegninger af projekter inden for byggeri, infrastruktur, ledningsrenovering og klimatilpasning, og vil blive visualiseret i GeoAtlas Live. Kontaktperson: Jeanett Egesø Telefon: 31740220 Email: jte@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

GEO FO RUM • MART S 2020

25


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE NIRAS på podiet i Banedanmarkkonkurrence NIRAS‘ metode for automatiseret digitalisering af Banedanmarks ledningstegninger sikrede en flot 3. plads blandt 21 deltagende. Metoden baserer sig på kunstig intelligens og sætter for alvor strøm til konverteringen til LER 2.0. Banedanmark har tusindvis af ledninger i jorden, som er tegnet ind på kort og opbevaret i forskellige formater. Formålet med konkurrencen var input til udbudsmaterialet for opgaven med automatisk digitalisering af ledningstegninger. NIRAS har adskillige Machine Learning specialister, og vores løsning er baseret på, hvordan man kan finde bygninger, veje og objekter automatisk, så man efterfølgende kan georeferere ledningstegninger automatisk og digitalisere ledninger mellem objekter. Metoden kan bruges på mange andre typer projekter. Kontakt os, hvis du vil høre mere om vores løsninger og machine learning kompetencer.

Effektiv digital sagsbehandling cFlow er en digital platform, som tilbyder et samlet overblik over sagsbehandling, både for den individuelle medarbejder og for ansvarlige, administratorer og ledelse. For den enkelte medarbejder er det nemt at tilgå og arbejde med specifikke sager på den fælles platform. Du får den samme brugeroplevelse og indgang til sagsflowet på tværs af enheder, så det er enkelt at udføre de daglige opgaver uanset, om du er på kontoret eller på farten. cFlow er opbygget i moduler, som understøtter en lang række forskellige sagsbehandlingsprocesser, så I får en løsning, der præcist er tilpasset jeres behov. Atkins hjælper med afklaring, konfigurering og integration af løsningen i jeres eget sagsbehandlingsmiljø. Læs mere om cFlow på: atkins.dk/ydelser/cflow-effektiv-digital-sagsbehandling. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52 51 93 57 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: atkins.dk

Kontaktperson: Niels Verner Pedersen Telefon: 8732 5860 Email: nvpe@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk

Spatial Suite i beredskaber WebGIS platformen Spatial Suite bruges af beredskaber til at ajourføre kritiske data i krise og planlægningssituationer. Her skal data være let tilgængelige, opdaterede og standardiserede, så beslutninger tages på rette grundlag. Til Spatial Suite findes værktøjer, som muliggør, at ”manden i marken” kan registrere hændelser, som straks kan ses centralt. Fx en brand, hvor der skal afspærres et område og borgere evakueres i en radius omkring branden. Branden registreres som hændelsen og evakuerings- og fareområde registreres direkte som geodata på mobilen. Data deles med alle relevante interessenter og giver et samlet overblik. Fællesoffentlige data bruges direkte i situationen, da relevante data let kan fremsøges. Løsningen bruges bl.a. af Rigspolitiet og en række kommunale beredskaber som GIS platform med live-data og tilpassede værktøjer. Kontaktperson: Morten Blemmer Telefon: 43486546 Email: morten.blemmer@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

26

GE OF OR UM • M AR TS 2 0 2 0

Stillingsopslag, der bringes på www.geoforum.dk, bliver rent faktisk set En aktiv stillingsannonce kommer nemlig ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1300 medlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af geodatabranchen. Derudover bliver Geoforums side ofte opdateret på Googles søgetjeneste, og din annonce på: www.geoforum.dk når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere.


GEODROPBOX › › › › › › ›

Vise og uploade egne billeder Automatisk placering og retning på kort Vise i COWIs browser sammen med f.eks. DDG Brug din mobil eller tablet i felten Hurtigt overblik Nemt at finde egne billeder Du sparer tid


Generalforsamling i Geoforum Du indkaldes hermed til generalforsamling i overensstemmelse med Geoforums vedtægter. Generalforsamlingen bliver afholdt torsdag den 30. april 2020 kl. 14.00 i IDA, Kalvebod Brygge 31, lokale 207 1560 København V. Hvis du har et forslag til generalforsamlingen, er det meget velkomment. Jf. vedtægterne skal forslag fra medlemmerne være bestyrelsen skriftligt i hænde (geoforum@geoforum.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen. Dagsordenen og fremsatte forslag vil kunne ses på hjemmesiden: www.geoforum.dk/generalforsamling senest 3 uger inden generalforsamlingen. Vel mødt!

Profile for Geoforum

GEOFORUM 212 - Marts