{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

Mød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • Fe b r u ar 2020 • N r. 2 1 1

TEMA

Smart City


KORT NYT TEMANUMRE I dette nummer af GEOFORUM sætter vi fokus på fire områder, som på forskellig vis adresserer alsidige initiativer inden for Smart City. Vi skal se nærmere på globale tendenser og anvendelsesperspektiver for IoT og Smart City, eksempler på praktiske erfaringer med at gøre Smart City operationelt i forhold til kerneopgaverne i en kommune, nødvendigheden af governance på både lokalt og nationalt niveau, samt behovet for standardisering inden for 3D bymodeller. I foråret 2020 følger temaudgivelser om beredskab, geodata i lovgivningen, klima og ejendomsvurdering. Hvis du har en god idé til et emne, der bør berøres, og har lyst til at bidrage med en artikel, så send en e-mail til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

DANSK PROFESSOR UDNÆVNT TIL CO-CHAIR Professor emeritus, Erik Stubkjær, er på vegne af Aalborg Universitet udnævnt til medformand af OGC Naming Authority for de kommende 2 år. Erik har været med til at udvikle en international begrebsordbog for matrikel- og ejendomsområdet, ”Cadastre and Land Administration Thesaurus”. Det er et vigtigt ontologisk grundarbejde at kunne definere hvad, vi kalder de forskellige elementer, objekter og entiteter inden for et samlet fagområde. Derfor bør dette arbejde fremhæves og understøttes.

KONTINGENTBETALING TIL GEOFORUM Når der dukker en faktura op fra Geoforum midt i marts, så tilbyder vi en nem måde at betale på. Hvis du tilmelder dig Betalingsservice, så sparer du nemlig arbejdet med at betale via din bank eller netbank. Når du har et medlemsnummer, som fås i forbindelse med den første opkrævning eller ved henvendelse til sekretariatet, kan du tilmelde dig Betalingsservice på: www.geoforum.dk/betalingsservice. På siden er der en udførlig forklaring på, hvordan man gør. Husk at du skal betale din faktura manuelt, indtil aftalen med Betalingsservice fremgår af din Betalingsservice-oversigt. Hvis du tilmelder dig betalingsservice i år skal du være opmærksom på, at den først træder i kraft ved kontingentopkrævningen i 2021. Har du fået ny adresse, ny kontaktperson eller nyt EAN-nr.? Meld en eventuel adresseændring ind til sekretariatet – og gerne

GEOFORUM ISSN 1602-4435 Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

hurtigst muligt. Dette gælder også, hvis I i virksomheden har fået en ny kontaktperson, eller hvis I fået nyt EAN-nr. Hvis du sender os en mail herom på geoforum@geoforum.dk senest den 1. marts 2020, så kan vi nå at få det med, inden opkrævningen udsendes. Udmeldelse af Geoforum Hvis du ønsker at melde dig ud af Geoforum i løbet af året, så gælder udmeldelsen fra årsskiftet 2020/2021, jf. vores regler se: www.geoforum.dk/udmeldelse Har du spørgsmål, så kan du altid kontakte sekretariatet: geoforum@geoforum.dk. Med venlig hilsen Geoforums sekretariat

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk Trykkeri KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 1.400

Forsideillustration Temanummer om Smart City

Kommende numre Deadline Nr. 212 3. feb. 2020 Nr. 213 13. mar. 2020 Nr. 214 14. apr. 2020 Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/ annonce


Smart City – et trin ned ad abstraktionstrappen

LEDER

AF NILS BO WILLE-JØRGENSEN OG LAILA HANNA NISSEN, GEOFORUMS BESTYRELSE

Geoforums bestyrelse har i 2020 valgt bl.a. at sætte

på, at Geoforum kan og skal spille en rolle, da vi har

fokus på Smart City. Mange synonymer og ord har

kompetencer og gode erfaringer med arbejdet med

været anvendt for at favne forståelse og uddybning af

standardisering. Derfor har Geoforum taget initiativ til

begrebet. Vi vælger at definere det som en paraply-

at sætte rammer for standardiseringsarbejde fremad-

betegnelse, hvor den væsentligste overligger er

rettet. En startworkshop i foråret er under planlægning.

stedbestemt information og data, som udgør en stor del af vores faglighed. Når der suppleres med

Endvidere er der en erkendelse af, at Smart City i

konkrete eksempler, bliver begrebet mere jordnært og

version 1 besad fascinationen af teknologiens

forståeligt for de fleste.

muligheder. Denne blev efterfulgt af version 2 af Smart City, der primært var for de store byer. Vi

Potentialerne ved Smart City har der været talt længe

nærmer os nu version 3, hvor der både er fokus på

om. Der er igangsat initiativer på både nationalt og

data fra by og land. Samtidig er man blevet skarpere

kommunalt niveau. I praksis er bl.a. IoT et af de nye

på at definere udfordringer og reelle behov, hvor

store dataområder, som appellerer til vores faglige

teknologi og data er et middel til at understøtte et

interesser og kompetencer. Der peges på gode

givent udbytte, men ikke nødvendigvis svaret på alle

gevinster i forhold til løsning af forskellige opgaver

udfordringer.

hos såvel kommuner, stat og private aktører. Data og erfaringer høstes, mens man undervejs drøfter

Teknologien er i kraftig udvikling. Der er behov for at

gevinster og udfordringer. Vi hører om både standar-

understøtte med viden til medlemmerne om tenden-

disering, governance og ikke mindst kompetenceud-

ser og muligheder. Samtidig er Smart City et område,

vikling, da anvendelse af de nye typer af data og

hvor mange fagligheder mødes i et felt, hvor man kan

teknologier forudsætter ny viden og arbejdsmetoder.

tilgå emnet forskelligt. Det er derfor vigtigt, at vi er skarpe på, hvad vi som fagområde konkret kan

For at afsøge Geoforums rolle og prioriteter inden for

bidrage med.

Smart City-området samlede bestyrelsen i sommers en række af branchens aktive og kompetente aktører, som

I Geoforum har vi en stærk tradition for at nedsætte

arbejder med Smart City på forskellige områder.

udvalg, som favner branchens interesseområder.

Budskabet til Geoforum var klart – branchen understøt-

Bestyrelsen overvejer, om der skal nedsættes et Smart

ter allerede med teknologi til både intelligente byer og

City-udvalg. Vi hører derfor gerne, hvor Geoforum kan

samfund, men der er fortsat udfordringer med

understøtte dine interesser og behov.

skalering fra pilotprojekter samt standardisering inden for data for at lykkes og udnytte potentialet. Der peges

Rigtig god læselyst!

Kort Nyt

2

CityGML 3.0 er på vej

15

Leder

3

Portræt af et Geoforum medlem

18

Smart City: Trussel eller løsning?

4

Mødekalenderen

19

Udpluk af arrangementer

20

Nyt fra virksomhederne

21

Analyse og formidling er vejen til den smarte by

10

Smarte byer og samfund

12


Smart City: Trussel eller løsning?

Et globalt blik på IoT- og Smart City-teknologierne Hvorfor skal vi egentlig interessere os for Smart City-teknologier? Og hvorfor er det i disse år, at begrebet Smart City for alvor udbredes? Fra sin udstationering hos Danmarks tech-ambassadør i Palo Alto, som ligger i Silicon Valley i USA, giver Anders Raahauge os indblik i Danmarks placering i verdenssamfundet, hvad angår Smart City.

AF ANDERS RAAHAUGE, UDSENDT FRA KLIMA-, ENERGIOG FORSYNINGSMINISTERIET

For at forstå vigtigheden og potentialet og dermed den store interesse for Smart City-begrebet kan det være nyttigt at starte med lidt baggrund om den globale demografiske udvikling. I 1950 levede 750 mio. mennesker i byer, mens det tilsvarende tal i dag er 4,2 mia. Og i 2050 – altså om kun 30 år – forventes tallet at være 6,6 mia. Den voldsomme tilstrømning til byerne i verden svarer til, at der hver måned de næste 30 år er behov for at bygge en by på størrelse med Singapore.

at omkostningerne til både computerkraft, datalagring, trådløs dataoverførsel samt adgang til positionsdata er blevet så små, at de kan indarbejdes i små enheder til næsten ingen penge. Derfor ser vi i disse år en voldsom vækst af disse enheder, som er det tekniske grundlag for den smarte by.

Det er derfor nødvendigt, at vores byer fungerer effektivt og udnytter teknologi og data bedst muligt for fortsat at kunne være gode levesteder for indbyggerne. Hertil kommer, at byerne giver anledning til 70 % af verdens udledning af klimagasser, så der er brug for den smarte by for at sikre bæredygtighed og håndtering af såvel klimaudfordringen som udfordringer ved den globale urbanisering.

Danmarks udfordring Selvom udfordringen med urbanisering ikke er så voldsom i Danmark, som andre steder i verden, så har Danmark meget ambitiøse klimamål og derudover et godt udgangspunkt for at arbejde med den smarte by. Dette skyldes bl.a., at samfundet og den offentlige sektor allerede i høj grad er datadrevet. Derudover er befolkningen i Danmark meget teknologivenlig og har tillid til den offentlige sektor. Vi har ligeledes tradition for at samarbejde på tværs i den offentlige sektor – både vertikalt og horisontalt. Endelig er der i Danmark både høj velstand og stor lighed.

Hvorfor er det så i disse år, at begrebet Smart City for alvor kommer på alles læber? En forklaring ud over udfordringerne med klima og urbanisering er,

Der er dog stadig et stykke vej til, at vi som samfund udnytter det fulde potentiale i Smart City-teknologierne og de data, som skabes. Vi er >>

4

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 0


IT TIL BY OG LAND Sofftware by Sweco

IT-understøttelse til planlægning, udvikling og vedligeholdelse af vores fysiske miljø

Spatial Suite Spatial Suite er et unikt standardsystem, udviklet af GIS & IT i Sweco Danmark, og er i dag et af de mest udbredte geodatasystemer i både Danmark og Sverige. Visionen med Spatial Suite er at give kunderne det mest moderne, fleksible og hurtige webbaserede geodatasystem som muligt. Spatial Suite kan anvendes både til deling af kortinformation internt i organisationen og til ekstern formidling på internettet. Systemet er et fuldt konfigurerbart koncept, der blandt andet kan bruges til at: • søge i data • præsentere data, kort- og register-information • bruge GIS på mobilen • anvende geografiske data i sammenhæng med fagsystemer og sagsbehandlingssystemer • foretage analyser • producere/digitalisere data i en browser • leve op til GDPR i forbindelse med GIS data • uploade eksterne GIS-data til redigering, visning og analyse • og meget mere… Hvis du ønsker en præsentation af Spatial Suite, eller hvis du vil vide mere så kontakt Morten Blemmer på 91 37 71 05 eller morten.blemmer@sweco.dk

Læs mere på www.sweco.dk

G E OFORUM • FE BRUAR 2020

5


De fleste kender World Economic Forum (WEF) for det årlige møde i Davos i Schweiz, hvor topledere på tværs af sektorer mødes for at drøfte verdens udfordringer. I 2017 etablerede WEF ”Centre for the Fourth Industrial Revolution” (C4IR), der er en dedikeret enhed i San Francisco til at arbejde med de ”policy”-udfordringer, som de nye teknologier som IoT, AI, blochchain, mm. bringer med sig. Baggrunden var, at disse teknologier skaber muligheder og forandringer i et tempo, som traditionel regulering ikke kan håndtere. Målet med etableringen af C4IR var – i et samarbejde på tværs af sektorer – at forme anvendelsen og reguleringen (i bred forstand) af disse nye teknologier, så risici minimeres og fordele og positive muligheder fremmes.

ikke alene, da det desværre er tilfældet i både Danmark og resten af verden, at 3 ud af 4 IoTprojekter aldrig kommer forbi pilotfasen. Udstationering til USA Dette var baggrunden for, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering valgte at udstationere mig som ”government fellow” til World Economic Forum, Centre for the Fourth Industrial Revolution (C4IR) i San Francisco. Udstationeringen skete som en del af det partnerskab, som den daværende regering gennem Udenrigsministeriet og den danske tech-ambassadør havde indgået med World Economic Forum. Formålet var at få et internationalt perspektiv på udnyttelsen af IoT- og positioneringsdata i den offentlige administration. Centrale udbredelsesområder De fleste af de centrale anvendelser af IoT- og Smart City-teknologier i verden kender vi også til i Danmark. Det gælder fx håndtering af trængselsudfordringer og afvikling af trafik, logistik, intelligent styring af energiforbrug, overvågning af luftforurening, samt velfærdsteknologi, som anvendes i sundhedsvæsen og plejesektoren. Landbrugsområdet er et andet område, hvor både positioneringsdata og IoT fylder meget. Her er et stort potentiale for bedre økonomi og fødevareproduktion, men også et potentiale for at bidrage til håndteringen af verdens klimaudfordringer og sikring af bæredygtighed. Fx kan en kombination af præcis positionering, billeder fra droner og IoT-sensorer bruges til både automatisering, mere

6

effektiv dosering af gødning og ukrudtsmidler, samt lettelse af tilsynsopgaver. Der er dog også anvendelser andre steder i verden, som ikke er så udbredte i Danmark. I Brasilien fylder telemedicin og diagnosticering via smartphones meget. I Japan er der stort fokus på håndtering af de udfordringer, det giver at have en befolkning med stadig stigende gennemsnitsalder og mange ældre medborgere. Derudover er varsling og håndtering af katastrofer en use-case, som ikke er så relevant i Danmark, men som er helt central i japanske byer. Skræmmende eller fascinerende? Generelt er der meget stor interesse for Smart City-teknologier i både Kina, Indien og Japan, men både use-cases og det dataetiske og kulturelle grundlag er meget forskellige. Fx kan man i visse kinesiske byer med ansigtsgenkendelse lokalisere en borger på mellem 10 og 30 sekunder. I de samme byer udnyttes vejbanernes kapacitet 30 % bedre med intelligent styring af trafikken. Altså to use-cases med vidt forskellige implikationer. Verdens eksempler er således både skræmmende og fascinerende, og de giver et godt billede af hvilke muligheder og udfordringer, som teknologierne rummer. Den store globale forskel på, hvordan Smart City-teknologierne anvendes, og de ”Black Mirror”-scenarier, som mange frygter, er da også baggrunden for, at C4IR og G20 ved det japanske formandskab i 2019 lancerede samarbejdet: ”Global Smart Cities Alliance”. Her påtager G20 og WEF C4IR sig i fællesskab at lede en global indsats for at skabe et sæt normer og retningslinjer for implementeringen af Smart City-teknologier. Data, data, data, men… Det er nok gået de færreste menneskers næse forbi, at Smart City og IoT i høj grad drejer sig om data. Data, som skabes hele tiden, og gerne skal flyde hurtigst muligt fra der, hvor de bliver skabt, til der, hvor de skal anvendes, og dermed skabe bedst mulig information og grundlag for beslutninger. Den hastige udvikling og udbredelse af IoT gør det vanskeligt at etablere og forankre standarder for data, lagring, udveksling, mm. Det er min oplevelse, at IoT-området stadig er ”Wild West” og at der er en generel efterspørgsel efter standardisering. Konsekvensen af de manglende standarder er et landskab af forskellighed, som ikke understøtter udveksling og anvendelse af data på tværs. Hertil kommer risiko for at blive låst til specifikke leverandører og deres respektive standarder, når man en gang har valgt >>

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 0

Geo


Dansk Esri Konference 2020 12. - 13. maj i Kolding

Kom med til forårets største GIS-konference Denne gang slår vi dørene op på Hotel og Konferencecenter Comwell i Kolding. Vi planlægger et spændende program med masser af teknologi og brugerhistorier. Eksperter fra Esri og fra Geoinfo stiller deres viden til rådighed. Du vil også få mulighed for at drøfte udfordringer og tendenser – og få inspiration til egne projekter.

Nogle af programpunkterne Historiske kort Peder Dam, Museumsinspektør og GIS-ansvarlig hos Odense Bys Museer fortæller om historiske kort. Hans nye bog ‘Kortlægningen af Danmark’ er nomineret til Weekendavisens Litteraturpris.

Paneldebat: Hvor digitale er vi egentlig? Et spændende panel med repræsentanter fra kommuner, C40 Cities og andre toneangivende organisationer i den danske offentlige sektor, giver deres bud på, hvor langt vi er kommet med den digitale transformation.

Portal-GIS – en Web GIS løsning En præsentation af Geoinfo’s nye sagsbehandler-løsning, som indeholder en samling af kendte klassiske værktøjer i en moderne indpakning. Løsningen målretter sig blandt flere segmenter til kommuner til for eksempel konfliktsøgning, partshøring og søgninger mm.

Powel Ledningsfornyelse Samler og analyserer realtidsdata, som forsyningerne allerede har liggende. Dermed skaber man sig et solidt datagrundlag, som tager højde for de lokale forhold. Se det foreløbige program på www.geoinfo.dk.

Vi ses i Kolding.

Vis dine projekter Har du lavet et spændende projekt som du gerne vil dele, så indsend dit abstract og få 1.000 kr. i rabat. Besøg www.geoinfo.dk og læs hvordan.

Download Geoinfo’s Event App • • • • • • • • • •

Se program og alle oplæg Læs om oplægsholdere Planlæg dit eget program Deltag i konkurrencer Lav aftaler med udstillere Book møder med eksperter Få praktisk information Netværk direkte Deltag i paneldebatter Evaluér konferencen løbende.

Download appen i App Store og Google Play.

Bliv udstiller og få eksponering Se vores udstillerpakker på www.geoinfo.dk.

G E OFORUM • FE BRUAR 2020

Geoforum januar_Geoinfo_2.indd 1

7

13-01-2020 15:23:31


leverandør – med risiko for dyrere og dårligere løsninger til følge. Dette er en udfordring, som hele verden slås med. I mangel af relevant standardisering på globalt niveau er det de store leverandører, som sætter deres egne standarder. Databeskyttelse og datadeling Ligesom i Danmark er bekymringen for misbrug af data og de etiske spørgsmål, som følger i forbindelse med massiv indsamling af data, stor. Der er heldigvis store globale forbrugerorganisationer, fx ”Consumers International”, der forsøger at tage kampen op og påvirke tech-giganterne til at sikre gennemsigtighed i forhold til dataindsamling, -lagring og -anvendelse. Mens vi i Danmark og i geodatabranchen i mange år på nationalt plan har arbejdet med standardisering og tværgående anvendelse af data, så slås store dele af verden med ”siloudfordringen” på en helt anden måde end i Danmark. Af samme årsag betragtes Danmark mange steder – med rette – som frontløber, når det kommer til deling af data. I mange lande kan man ikke tage for givet, at der er et ønske om at dele data på tværs af den offentlige sektor. Man har typisk også ringe eller ingen tillid til, at den offentlig sektor kan administrere den magt, som data giver. Derudover er Danmark et meget lille, velstående og homogent land. Datadeling i fx en indisk delstat med 300 mio. mennesker rummer udfordringer, som man har svært ved at forestille sig, når man kigger på, hvordan vi arbejder med grunddata i Danmark. Endnu en udfordring er, at data i mange tilfælde skaber langt større værdi, hvis de anvendes til andet end det ene formål, de blev indsamlet til. I

8

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 0

Danmark har vi arbejdet systematisk med deling af data i mange år. I mange lande er dette ikke tilfældet, hvorfor der er stor global interesse for data­deling, men også for såkaldte: ”Data Market Places”, hvor private virksomheder kan handle med egne og andres data uden at miste kontrollen over data (i hvert fald i teorien). Dette var baggrunden for, at C4IR startede et projekt med det formål at etablere et sæt guidelines, som – på baggrund af erfaringer i verden – beskriver de overvejelser, man skal gøre sig, hvis man ønsker at dele data. Og hvad så med Geodata? Geodata fylder i sagens natur meget, idet stort set alle Smart City- og IoT-anvendelserne er baseret på data knyttet til en bestemt lokation. Det er dog ikke mit indtryk, at de muligheder, som fx TAPAS­platformen i Aarhus eller udbygningen af Gallileo giver, er meget nærværende på globalt plan. Da vi i oktober sammen med C4IR i San Francisco afholdt en workshop om TAPAS-platformen med deltagere fra Japan, Indien, USA og Emiraterne, var der stor interesse for de nye muligheder for præcis dynamisk positionering, som både TAPAS og Gallileo giver. Så set med internationale briller slås Danmark med de samme udfordringer som resten af verden. Vi er langt fremme på en række vigtige områder og står med et godt udgangspunkt for at skabe sammenhængende Smart Cities med gode grund- og geodata som grundlag. Potentialet for eksport af danske erfaringer, løsninger og knowhow til resten af verden vil givetvis også vokse i takt med, at de smarte byer i Danmark vokser i modenhed, sammenhæng og antal.


Efteruddannelse 2020 Fra grunddata til ejendomsvurdering – 6. februar 2020 – Frederiksberg Få et indblik i Danmarks nye datadrevne ejendomsvurderingssystem baseret på ensartede, landsdækkende, ajourførte offentlige (grund)data. Basis adressekursus – 3. marts 2020 – Vejle Kurset er til nye kommunale adressemedarbejdere og har fokus på det grundlæggende i adresse-arbejdet. AI 2020 – 25. marts 2020 – Odense Om kunstig intelligens (AI), Machine Learning og GIS anno 2020. Seminar om ejendomsdata – 23. april 2020 – Frederiksberg Få et samlet overblik på ejendomsdataområdet med basisviden og et ”brush-up” på seneste udvikling. Indendørs positionering og navigation – 19. maj 2020 – Aarhus Seminaret omhandler hvor, vi er med indendørs navigation, anno 2020.

Data mig her og data mig der – 17. juni – KBH En workshop, der klæder dig på til at identificere dataudbydere, vurdere datakvalitet og indhente data. Workshop: I luften med droner – 20. aug. – Jylland I denne workshop får du indblik i nye droneanvendelser gennem droneflyvning og dataindsamling, teori og lovgivning på området. IoT og GIS 2020 – 8. september 2020 – Aarhus Seminaret for dig, der gerne vil holde dig opdateret med udviklingen inden for IoT og GIS. Adresseseminar 2020 – 6. oktober 2020 – KBH Den erfarne adressemedarbejder får her et netværk blandt danske adressemedarbejdere og opdateres på aktuelle emner. Fra GI til BI – 11. november 2020 – Aalborg Seminaret ser på samspillet og samarbejdet mellem geodata og BI. Trafik- og mobilitetsdata i GIS – 1. dec. – Nyborg I dette seminar går vi i dybden med trafik- og mobilitetsdata.

Læs meget mere og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus

G E OFORUM • FE BRUAR 2020

9


Analyse og formidling er vejen til den smarte by Der er fart over digitaliseringen af vores byer. Men hvis vi også vil skabe succesfuld Smart City-teknologi i fremtiden, må analytikerne bag sørge for, at løsningerne er forståelige for borgere og politikere, der skal omfavne dem.

AF VICKI LARSEN, VEJLE KOMMUNE

Midt i Vejle ligger p-huset Trondur. Her kan bilister trille ind på udkig efter en ledig p-plads, hvorefter nummerpladen scannes automatisk. Har bilisten registreret sig online, bliver betalingen trukket uden, at dankortet skal op af lommen. Samtidig registrerer målere i vandløbene, hvis vandstanden bliver for høj, så kommune og borgere kan få sandsække frem inden en eventuel oversvømmelse. Bag de initiativer står Vejle Kommune, og Jette Vindum, der er Smart City koordinator, fortæller: ”Vi arbejder i spændingsfeltet mellem digitalisering og byudvikling. Vi henter, bruger og formidler data om byen hele tiden. I den forbindelse har vi især øje for hvilke behov, der er i byen og i vores organisation. Med løsningerne kan vi så sørge for, at borgerne får en lettere hverdag og en bedre by at leve i”. >>

10

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 0

Foto: Thomas Mølvig


kan sidde i vores fagsilo. Vi må oversætte, formidle og visualisere løsningerne, så de er udnyttet optimalt og giver mening på tværs af faggrupper”, siger Jette Vindum. Samtidig lukker det op for nye kompetencer i udviklingen af fremtidens byer. Her mener Jette Vindum, at dataanalyse og formidling må gå hånd i hånd – faktisk er det en kombination, som kan mindske gabet mellem faggrupper, politikere og borgere. ”Der er ingen grund til at plastre byen til med teknologi, hvis der ikke er nogen, der skal bruge de data, vi samler ind med den. Vi er i stedet nødt til hele tiden at afveje, hvad teknologien skal bruges til. Jeg tror på, at den tilgang også gør os bedre til at vurdere, hvor teknologien skal ind at gøre en forskel”, uddyber Jette Vindum. At udnytte sin viden og deltage i netværk En anden løsning, der skaber værdi i vejlenserens hverdag, ligger ved Tirsbæk Strand. Her har kommunen stillet vinterbadefaciliteter og sauna til rådighed, som kan bookes digitalt. Det er efterhånden så populært, at kommunen ønsker et overblik over, hvornår der er flest og færrest besøgende.

Hun lægger desuden vægt på, at teknologi ikke altid er den bedste løsning. Tværtimod handler Smart City i lige så høj grad om at afdække behov, som kan dækkes ved hjælp af en ny organisering eller mere tilgængelig information, der får bybo­ erne til at handle endnu smartere. Databårne byer, der giver mening Det vigtigste er, at løsningerne giver mening. Alligevel kan der til tider være et forståelsesgab mellem fagfolk, borgere og politikere, når Smart City-initiativerne rulles ud i byrummet. Derfor er der brug for en oversættelse, så data og løsninger giver mening for andre end fagfolk. ”Hvis vi virkelig skal lykkes med Smart City-tilta­ gene, skal organisationen kunne følge med. Derfor kan vi, som analyserer data og udvikler byen, ikke

”For at løse dette så man på antallet af døråbninger fremfor at købe nye tællere, apps eller anden teknologi”, forklarer Jette Vindum og uddyber: ”Det handler i høj grad om, at vi også bruger den viden, vi har i forvejen. Vi har masser af data til rådighed, som dygtige fagfolk kan analysere. Data skal bruges på den rigtige måde og senere formidles, så vi ikke altid skal tænke nyt. Eksemplet med saunaen viser for mig, at det er de små løsninger, der gør en konkret forskel for folks hverdag eller i kommunens drift”. Vi kan lære af hinanden Hvis Jette Vindum skal tage et kig i krystalkuglen og vurdere, hvad næste skridt er for Smart City Vejle, er hun ikke i tvivl om, at klima og stormflodssikring kommer til at fylde. Af den grund er det også vigtigt at indgå i netværk med andre byer, der tænker digitalisering, byudvikling og bæredygtighed sammen. ”I bund og grund sidder mange af os med de samme udfordringer. Derfor tror jeg på, at vi kan lære af hinanden. Både i forhold til, hvor det gik godt, og hvor det ikke gik så godt. Det nytter ikke noget, at vi sidder og putter med vores viden, når vi i stedet kan bygge smartere byer sammen”, afslutter Jette Vindum.

G E OFORUM • FE BRUAR 2020

11


Smarte byer og samfund – governance er fundamentet til at opnå gevinsterne

De senere års offentlige investeringer i sensorer og IoT-devices rækker desværre ikke til at realisere smarte byer og samfund. Tiden er moden til, at vi arbejder sammen på tværs for at skabe fundamentet for et fælles dataøkosystem for Smart City i Danmark. AF PETER GODIKSEN, FREDERIK LEEN VON DER RECKE OG MADS BJØRN-MØLDRUP, PWC

Mange forsyningsselskaber og myndigheder har gennem de seneste år investeret i forskellige teknologier som sensorer og IoT-devices med henblik på at skabe smarte byer og samfund.

for løsningernes værdiskabelse for borgere og samfund, og for løsningernes kommercielle bæredygtighed for virksomheder, der udvikler ­ og leverer Smart City-løsninger og -produkter.

Forsyningsselskaber har anskaffet og installeret smarte forbrugsmålere, som giver mulighed for fjernaflæsning og indsendelse af målinger i nær-realtid til forsyningsselskabet. Kommuner har tilsvarende anskaffet og installeret smarte skraldespande, der selv giver besked, når de skal tømmes, smarte lyssignaler, der kan ændre skifte­ mønster afhængigt af den aktuelle trafiksituation, anskaffet og installeret sensorer, der kan måle luftkvaliteten, etc. Det er som udgangspunkt glimrende, at myndigheder og forsyningsselskaber ibrugtager nye teknologier for at digitalisere og optimere.

Vi har set utallige pilotprojekter og proof-of-­ concepts, der indikerer, at der er et potentiale ved anvendelse af en pågældende teknologi eller løsning. Det kunne fx være i form af bedre byplanlægning, bedre indsigt i luftkvaliteten eller bedre udnyttelse af elnettet. Det er i udgangspunktet rigtig fornuftigt at gå til de nye teknologiske mu­­­­­ligheder i mindre skala for at afprøve, hvorvidt løsningen egner sig til at imødekomme et konkret problem eller understøtte en given opgave.

Investeringerne rækker ikke Desværre er anskaffelserne og implementeringen heraf ofte hverken tænkt til ende eller alene nok til at realisere smarte byer og samfund. Det kan fx resultere i, at data fra sensorer fra forskellige leverandører ikke kan sammenstilles, at infrastrukturen på tværs af Smart City-funktioner ikke kan tale sammen, eller at myndigheder og forsyningsselskaber ikke har tilstrækkeligt ejerskab og ret­­­­­tigheder over de data, der opsamles og ana­ lyseres. Resultatet er, at løsningerne ikke opnår deres fulde potentiale i sig selv. Derved kan synergieffekterne på tværs af Smart City-“økosystemet” i langt mindre grad realiseres. Dette har betydning både

12

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 0

Fælles for størstedelen af disse pilotprojekter er dog, at de udvikles og testes i et “silo-miljø” både teknisk, regulatorisk og kommercielt. Af samme årsag oplever vi desværre, at der er langt mellem de gode cases, hvor skalering fra pilottest til reel implementering og ibrugtagning er lykkedes i et omfang, hvor gevinsterne kan høstes. Behov for veldefinerede rammer En del af forklaringen bag denne såkaldte “pilot­ syge” vurderer vi ligger i, at hverken rammerne eller spillereglerne for udviklingen af Smart City-løsninger endnu er veldefinerede. Det er med til at skabe en usikkerhed blandt anvendere såvel som leverandører, der er med til at hæmme udviklingen af smarte byer og samfund. Dette er tilfældet, fordi offentlige aftagere af Smart City-løsninger kan have svært ved at vurdere >>


Figur 1. Bud på en global Smart City-governance-model.

forudsætningerne for at skalere løsningen og høste gevinsterne. Desuden kan leverandørerne have svært ved at designe løsninger, der både teknisk, regulatorisk og kommercielt kan skaleres og spille ind i et egentligt økosystem af Smart City-løsninger. For at kunne lykkes med at fostre et dynamisk marked for Smart City-løsninger kræver det, at en række governance-relaterede forudsætninger er på plads. Tre udviklingsstadier for smarte byer og samfund Vi vurderer, at tiden er moden til, at vi i Danmark nu arbejder sammen på tværs af myndigheder, forsyningsselskaber, virksomheder og borgere for at skabe fundamentet for et fælles dataøko­ system for smarte byer og samfund. Det er

afgørende, at de enkelte tiltag og den samlede rejse frem mod udviklingen af smarte byer og samfund sker på en systematisk måde og med de rette forudsætninger for både offentlige aktører, virksomheder og borgere. Vi anvender en global tretrins model til at forstå udviklingen af smarte byer og samfund: - Trin 1: Etablering af enkeltstående og basale digitale tjenester og infrastruktur. Løsningerne er typisk baseret på traditionelt samarbejde og kontrakt mellem offentlige myndigheder hhv. forsyningsselskaber og private leverandører. Eksempler kan være oprettelse af et parkerings­ system, intelligent LED-gadebelysning eller et system til styring og overvågning af vand- eller energiforbrug. >>

G E OFORUM • FE BRUAR 2020

13


- Trin 2: Samarbejde mellem aktører om videreudvikling af nye tjenester, der bygger videre på basale digitale tjenester og infrastruktur (fra trin 1). Basale tjenester kan i dette trin give både den offentlige og private sektor mulighed for at tilbyde forbedrede tjenester til borgere og virksomheder, ligesom private virksomheder kan udvikle nye forretningsmodeller. En del af disse kan baseres på offentlig-private partnerskaber (OPP), der kan være attraktive for begge sektorer. - Trin 3: Fælles digitale økosystemer, hvor data skabes og anvendes på tværs af aktører og anvendelsesområder med en samlet governance, der sætter rammerne herfor. Governancen skal både skabe grundlaget for deling af data og teknologi, og den skal regulere anvendelsen. Med den gode governance er der grundlag for yderligere innovation og særligt udvikling af private tjenester, der giver værdi for både virksomheder, borgerne og den offentlige sektor. Vi vurderer, at vi i Danmark generelt befinder os et sted mellem trin 1 og trin 2. I praksis kan forskellige dele af samfundets fysiske og digitale infrastruktur, samt digitale tjenester være på forskellige trin på samme tid. Fx kan energiområdet være på trin 1 med etablering af IoT-sensorer hos forbrugerne til indsamling af data, men data bliver ikke anvendt af andre aktører og tjenester. Hvis vi skeler til et relateret område, ejendomsdataområdet, finder vi her et eksempel, hvor vi i Danmark befinder os på trin 2. Her er der mange forskellige private aktører som fx finansielle institutioner, landinspektører og ejendomsmæglere, som anvender og tilbyder digitale tjenester, der er baserede på offentligt etableret digital datainfrastruktur såsom Kortforsyningen og Datafordeleren. Fælles governance er fundamentet for at komme videre Udviklingen i Danmark har således enkeltstående eksempler på, hvordan fællesoffentlig it- og datainfrastruktur understøtter udviklingen af digitale løsninger, der bruger data på tværs af offentlige og private aktører. Omvendt må hovedparten af de eksisterende Smart Cityrelaterede løsninger fortsat betegnes som værende basale digitale tjenester, der understøtter enkeltstående formål i en relativt snæver kontekst og med få synergier til andre løsninger. For at kunne avancere yderligere mod trin 2 og 3 kræver det, at vi i fællesskab både får tegnet kridtstregerne og defineret spillereglerne for de aktører (både private og offentlige), der ønsker at

14

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 0

spille på banen. Derfor ser vi et behov for, at vi i Danmark sammen etablerer en fælles governance for udvikling og anvendelse af Smart Cityteknologi, som både for de individuelle aktører og i fællesskab kan sikre succes med fremtidens smarte byer og samfund. Et bud på en global model Vores bud på en global Smart City-governancemodel (figur 1) består af syv elementer, der tilsammen udgør et fundament for at kunne etablere og vedligeholde et samlet dataøkosystem for Smart Cities: 1. Datakategorisering 2. Samtykke 3. Dataindsamling 4. Anonymitet 5. Datalagring 6. Dataadgang 7. Samarbejds- og forretningsmodeller Først og fremmest er der behov for, at der etableres en fællesoffentlig datainfrastruktur baseret på governance-modellens seks første elementer. Denne infrastruktur skal forstås som nogle rammer, der både omfatter en række tekniske og juridiske standarder, samt principper for arbejdet med data og teknologi på tværs af sektorer. Helt konkret vurderer vi, at det er et fællesoffentligt ansvar at etablere denne infrastruktur i form af klare governance-tiltag ift. kategorisering af data, indhentning af samtykke fra borgere, principper for dataindsamling, sikring af anonymitet, samt regler for styring af dataadgang. Fælles governance af disse elementer vil bidrage til at skabe nogle fælles rammer for, hvordan Smart City-løsninger udvikles. Dermed forbedres forudsætningerne for også at skabe et fælles økosystem. Udviklingen af de konkrete Smart City-løsninger vil dog i høj grad også være afhængig af, at innovative virksomheder får muligheden for at udfolde deres kommercielle interesser – også, når pilotprojekterne skal skaleres og ibrugtages. Dette skal selvfølgelig ske samtidigt med, at borgernes og samfundets interesser tilgodeses. Forløsningen af Smart City-potentialet, trin 3, kræver, at de omtalte governance-elementer etableres i et fællesoffentligt regi og i en konstellation, der både tilgodeser borgere, samfund og virksomheder.


CityGML 3.0 er på vej City Geographic Markup Language (CityGML) er et koncept for et applikationsuafhængigt og åbent dataformat for modellering og udveksling af 3D bymodeller. AF LARS BODUM, AALBORG UNIVERSITET

I denne artikel forklares om den nye version 3.0 af CityGML, der er på vej. Konceptet er internationalt og understøttes af OGC som et anerkendt applikationsschema for GML3. Altså et schema, som opfylder alle betingelserne beskrevet under GML3 standarden. Siden Thomas Kolbe, Gerhard Gröger og Lutz Plümer i 2005 præsenterede idéen om et uafhængigt koncept for en 3D bymodel, har udviklingen båret tanken om et åbent format fremad. Med anerkendelsen fra OGC og en revision til den nuværende gældende version 2.0 har både brugere, softwareproducenter og udviklere generelt implementeret idéerne og tankerne bag CityGML. Det er dog ved at være nogle år siden, at version 2.0 blev godkendt af OGC. Derfor har der været mange nye krav til denne seneste opdatering. Lige nu arbejder folkene bag CityGML 3.0 på højtryk for at gøre dokumentationen klar og den endelige godkendelse i OGC-regi har heller ikke fundet sted i skrivende stund. Der er dog så meget information ude på nuværende tidspunkt, at det er relevant at omtale revisionen her i bladet. Når jeg refererer til folkene bag CityGML 3.0, så er det først og fremmest professor Thomas Kolbe og hans gruppe på TU München, som står for meget af dette arbejde. Dette arbejde understøttes desuden af OGC CityGML SWG og Special Interest Group 3D (SIG 3D) fra Geodata Infrastructure Germany (GDI-DE). Informationen her i artiklen stammer dels fra nyere forskningslitteratur og dels fra en workshop ved Smart Data & Smart City konferencen i Kuala Lumpur, Malaysia, oktober 2019. Revision fra ver. 2.0 til 3.0 Et af de problemområder, der altid dukker op i diskussionen om CityGML, er, hvordan snitfladen

skal være i forhold til de standarder, der ligger lige i grænseområdet. Således var det fra begyndelsen klart nok, at 3D bymodeller og BIM har et fælles publikum, men CityGML skulle selvfølgelig være noget andet end IFC. På samme måde er der sket meget med datamodelleringen for Land Administration (LADM – ISO 19152) og for semantiske webløsninger (RDF). Her skal man selvfølgelig også sørge for at afgrænse sig. Udviklerne bag CityGML 3.0 lover således bedre interoperabilitet med andre standarder såsom IndoorGML, IFC, RDF, LADM og INSPIRE for bare at nævne de nærmeste naboer. Det er således i de senere år blevet mere tydeligt, hvor CityGML skal udvikle sig og hvor man skal overlade potentialet til andre initiativer. Det giver også mulighed for at komplementere eksisterende standarder i stedet for at overlappe dem. Formålet med CityGML er derfor at fremme brugen af 3D bymodeller på en bredere palet af anvendelsesmuligheder – især anvendelser, der går videre end blot at være pæne visualiseringer af vores byer. Det kan være beregninger af potentiale for solceller, energiforbrug eller støjbelastning på facaden. Det kan også være knyttet til administration og vedligeholdelse af bygningen eller adgangsforhold i forbindelse med brand eller anden beredskabsrelateret anvendelse. Nye moduler i version 3 Først og fremmest kommer der en række nye moduler i version 3. Det drejer sig bl.a. om Construction, som nu samler et revideret Buildingmodul med Bridge og Tunnel. Desuden kommer der et PointCloud-modul og et Dynamizer-modul. PointCloud (punktsky) forklarer lidt sig selv, mens >>

G E OFORUM • FE BRUAR 2020

15


Dynamizer er lidt mere spændende – mere herom senere i artiklen.

bygninger, rum i bygninger, veje, vandløb o. lign. Klassen hedder AbstractPhysicalSpace.

Versioning er også et nyt modul og samtidig er Transportation blevet revideret. Core-modulet, som samler de forskellige elementer i bymodellen, er grundlæggende revideret, og det skyldes et skift i hele konceptet for CityGML.

Logical Space er til gengæld ikke omgivet eller afgrænset af fysiske objekter, og er kendetegnet ved at have en tematik tilknyttet. Det kunne være åbne pladser, zoner, distrikter og andre administrative enheder. Klassen hedder AbstractLogicalSpace.

CityGML 3.0 har nemlig fået et Space-koncept. Det vil sige, at alle objekter i modellen enten tilhører Space eller Space Boundary. De er baserede på to abstrakte klasser AbstractSpace og Abstract­ ThematicSurface.

Dykker man længere ned i Physical Space, så kommer man ned til niveauerne Occupied Space og Unoccupied Space. Occupied Space er en repræsentation af fysiske volumetriske objekter som fx et rum, en bygning eller en parkeringsplads, hvor status er, at objektet helt eller delvist er optaget, besat eller beboet. Modsat er Unoccupied Space en repræsentation af fysiske volumetriske objekter, hvor status er, at objektet er ubesat, ubeboet eller ledigt. De to klasser, som bruges her, hedder henholdsvis AbstractOccupiedSpace og Abstract­UnoccupiedSpace.

Space er en enhed med et volumen i den virkelige verden. Det kan være bygninger, træer og veje, men også rum, områder og pladser. Disse er altså underklasser af AbstractSpace. Space Boundary er en enhed med et areal i den virkelige verden – altså en flade, der enten afgrænser eller forbinder flere Spaces. Det kan fx være en væg, en tagflade eller vandoverfladen, der adskiller luft og vand. På samme måde kan man se terrænet som Space Boundary mellem under­ grunden (Space) og verden ovenover. Space er igen opdelt i Physical Space og Logical Space. Physical Space er helt eller delvist omgivet eller afgrænset af fysiske objekter. Det være sig

16

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 0

Nye LOD-definitioner Den anden store nyskabelse er, at CityGML 3.0 ændrer på de eksisterende detaljeringsniveauer kaldet ”levels of detail” eller blot LOD-definitioner. Indtil nu har der være LOD 0-4 (fem niveauer), hvor LOD 4 repræsenterer arkitekturmodellerne med indendørsmodelleringen. LOD 4 er fjernet helt fra CityGML 3.0, men til gengæld er der nu mulighed for at lave indendørsmodellering på alle >>


LOD-niveauer. Denne ændring har tidligere været præsenteret, men her er en kort gennemgang af de 4 niveauer, LOD 0-3, i CityGML 3.0. LOD 0 – Terræn med DSM Dette er detaljeringsniveauet, der populært er blevet kaldt 2,5D eller en terrænmodel med bygninger i overfladen. Nu om dage vil disse modeller fortrinsvis blive fremstillet vha. Lidar og dermed være det, vi kalder en digital overflade­ model (Digital Surface Model – DSM). Selv om der nu bliver mulighed for at lave indendørs detaljer i LOD 0, så vil det med stor sandsynlighed ikke ske. LOD 1 – Blokmodel På dette niveau findes terræn med rejste bygninger uden tagstruktur. LOD 1 har været meget anvendt og vil stadig været udbredt. Det nye her er, at man kan forestille sig en bymodel model­ leret i CityGML 3.0, hvor bygningerne udvendigt er de kendte blokke, men når man bevæger sig inden-dørs, vil man kunne finde meget detaljerede modeller af det indvendige. Man kan således have forskellige LOD-niveauer for udendørs og indendørs modellering. LOD 2 – Blokmodel med tagflader Dette niveau af LOD har været meget anvendt. Det repræsenterer en stor del af de 3D bymodeller, der er lavet indtil nu. Det er stadig samme defini­ tion af bygningskroppe med mere eller mindre detaljerede tagkonstruktioner. Modellerne af bygningerne kaldes her for simple. LOD 3 – Bygningsmodeller Dette bliver således det højeste detaljeringsniveau med bygningsfremspring, vinduer, karnapper mv. På samme måde er tagkonstruktionen detaljeret og sammensat af forskellige flader med mange spring og knæk. Dynamizer-modul Der er et stigende behov for at kunne have dynamiske data i 3D bymodellerne. Både for at kunne vise tidsserier, men også for at kunne lave simuleringer direkte i bymodellen. Derfor er dette nye modul introduceret. Med øget fokus på Smart City og sensorer til dataindsamling via IoT, så giver det god mening at kunne knytte dynamiske data direkte til objekterne. Dette nye element i CityGML 3.0 vil givetvis stadig være under udvikling et godt stykke tid, da der indtil nu kun er ganske få erfaringer med brugen af det. Her er et stort potentiale for at knytte

andre databaserede funktioner på objekterne i 3D bymodellen. Dermed kan man undgå situationer, hvor modellerne eksporteres og importeres mellem forskellige softwareplatforme med risiko for at miste vigtig viden og opleve kvalitetstab. Status i forhold til OGC og hvad nu? Der er selvfølgelig mange andre detaljer i den nye version, som man kunne tage op her, men pladsen er desværre ikke til det. Den fulde dokumentation med UML-diagrammerne er på trapperne og vil snart kunne hentes via de forskellige officielle websteder. Allerede nu er der masser af dokumentation at hente via Github (se også faktaboks). Her kan man fx se, hvordan Construction- og Building-modu­l­erne er blevet ændret. Man kan også sætte sig mere ind i, hvordan et forbedret Versioning-­ modul kan hjælpe med at skabe sammenhæng i den histo­riske udvikling og samtidig give mulighed for at have flere repræsentationer af bymodellen liggende. Det er nu op til OGC CityGML Standards Working Group (SWG) og Special Interest Group 3D (SIG 3D) fra Geodata Infrastructure Germany (GDI-DE), som i fællesskab har stået for arbejdet med CityGML 3 siden 2014, at slippe det hele løs. 

Online ressourcer CityGML 3.0 UML Diagrammer + diskussioner https://github.com/opengeospatial/CityGML-3.0CM CityGML 3.0 XML schema filer + diskussioner https://github.com/opengeospatial/CityGML-3.0Encodings Open Source konverteringsværktøj CityGML 2.0 -› ­ CityGML 3.0 test data https://github.com/tum-gis/citygml2-to-citygml3 IFC -› CityGML 3.0 FME Workspace https://github.com/tum-gis/ifc-to-citygml3

G E OFORUM • FE BRUAR 2020

17


Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg er gift med Bente, som også er landinspektør. Hvad er din baggrund? Jeg er uddannet landinspektør i 1990 fra Aalborg Universitet (AAU) og fik min ph.d.-grad samme sted i 2000. Omtrent samtidigt var vi ca. 30 forskere fra meget forskellige institutter på AAU, der sammen åbnede et VR-center med helt unikke faciliteter. Det var en spændende periode, der var med til at definere meget af det, jeg laver i dag. Det var også i den periode, at jeg sammen med Thomas Balstrøm og Ole Jacobi havde et bogprojekt, der endte ud i ”Bogen om GIS og geodata”. I perioden 2010-2016 var jeg institutleder. For mig var ledelse dog alt for langt fra det, jeg gerne vil med mit arbejdsliv, og jeg valgte derfor den vej fra. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche? Jeg var helt overbevist om, at jeg skulle læse til ingeniør med energi som speciale. Efter gymnasiet startede jeg på AUC - TekNat Basis, som det hed dengang. Undervisningen i naturfagene var især udfordrende. Fx havde vi en underviser i fysik, der virkelig fik mig til at kigge rundt efter uddannelser, hvor fysik ikke var en del af pensum. Det gjorde, at jeg fik øje på landinspektøruddannelsen, og da vi samtidig skrev projekt om fisketrapper (!), så havde jeg også prøvet at måle et vandløb ind både i planen og højden. Vores vejleder hed Kai Borre og han var jo professor i landmåling. Jeg kan huske, at Hanne Brande også hjalp os med prikkenål og kantmålestok. Hanne blev senere vores specialevejleder og en god kollega i mange år. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Jeg er lektor i geografisk informationsteknologi på Aalborg Universitet. Jeg har et job, der både indeholder undervisning og forskning. Lige nu er fokus meget på undervisning, hvilket er spændende. Jeg får lov at vejlede mange forskellige projektgrupper og undervise mange forskellige kurser. Min forskning drejer sig i øjeblikket meget om Smart Cities og brug af ”citizen science” som dataindsamlingsmetode. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Det er alsidigheden i jobbet. Den ene uge er jeg til et projektmøde med partnere fra hele Europa og den næste uge står den på opstart af semester på første studieår. Det er også vigtigt for mig at formidle min forskning til et bredere publikum. Jeg har derfor deltaget i ”Bestil en forsker”-arrangementer gennem flere år. 18

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 0

Navn Lars Bodum Alder 55 år Stillingsbetegnelse Lektor Hvor i landet bor du? Hjørring Hvor i landet arbejder du? Aalborg Hvad er din civile status? Gift med Bente

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Der er en kraftig vækst på sensor-området. Altså det, som nogle også kalder Internet of Things (IoT). Det er ét af de områder, hvor den teknologiske udvikling går stærkest. Det er samtidig et marked, hvor der stadig er store muligheder for at påtage sig nye og spændende opgaver. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Citizen science – eller borgervidenskab, som det er blevet oversat til af de forskere, der har været med til at udbrede teorierne, forudser jeg, bliver et meget stort område. Vi er allerede godt i gang med hjælp fra vores mobiltelefoner at samle data til mange forskellige formål. Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Ja, der er mange. Vi er på vej ind i en usikker politisk periode, hvor befolkningerne i mange lande demonstrerer, og regeringerne skruer op for protektionismen og en generel overvågning af samfundet. Samtidig er klimaet og naturen mange steder truet. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at vi gennem en øget indsats for uddannelse og læring kan nå mange flere og give folk en forståelig forklaring på hvad, der er galt, og hvordan, vi i fællesskab kan løse udfordringerne.


MØDEKALENDER DATO EMNE

STED

6. feb.

Seminar: Fra grunddata til ejendomsvurdering

Frederiksberg

27. feb.

Digitale værktøjer i lokalplanlægningen

Vejle

Basis adressekursus

Vejle

25. mar.

AI 2020

Odense

Seminar om ejendomsdata

Frederiksberg

19. maj

Indendørs positionering og navigation

Aarhus

17. juni

Data mig her og data mig der

København

20. aug.

Workshop: I luften med droner

Jylland

8. sept.

IoT og GIS 2020

Aarhus

Adresseseminar 2020

København

3. mar.

23. apr.

6. okt.

11.-13. nov.

Kortdage 2020 Aalborg

Fra GI til BI

Aalborg

Trafik- og mobilitetsdata i GIS

Nyborg

11. nov.

1. dec.

GEOFORUM • FEBRUAR 2020

19


UDPLUK AF ARRANGEMENTER Digitale værktøjer i lokalplanlægningen

GEOFORUM

Torsdag den 27. februar kl. 9:30 - 16:30 Geoforum og Dansk Byplanlaboratorium holder digital værktøjsmesse den 27. februar 2020 i Bygningen i Vejle. Digitale værktøjer i lokalplanlægningen er en værktøjsmesse med

fagligt plenumprogram og en messe for kommuner og konsulenthuse. Hovedfokus er på lokalplaner og de værktøjer, der understøtter udarbejdelsen af disse.

Basis adressekursus

Sted Bygningen Ved Anlæget 14B 7100 Vejle Se www.geoforum.dk/byplan

KOMPETENCE

Torsdag den 3. marts kl. 9:30 - 16:00 Dette kursus henvender sig til nye kommunale adresse-medarbejdere. Der vil være fokus på det grundlæggende i adressearbejdet. Adresserne er en central del af Danmarks geografiske infrastruk-

tur. Det er vigtigt, at disse vedligeholdes sikkert og kompetent af de kommunale medarbejdere, som varetager myndighedsopgaven. I forbindelse med det igangværende “Adresseprogram” bliver opgaven endvidere udvidet og betydningen endnu større.

AI 2020

Sted Bygningen Ved Anlæget 14B 7100 Vejle Se www.geoforum.dk/kursus

KOMPETENCE

Onsdag den 25. marts kl. 9:30 - 16:00 Dette seminar handler om kunstig intelligens (AI), Machine Learning og GIS anno 2020.

med disse teknologier, så vi kan se hvor langt, vi er nået med at få udnyttet teknologierne.

Igennem oplæg og præsentationer får du et 360 graders indblik i emnet. Vi skal en rundtur i geodata-branchens erfaringer

Dagen afrundes med et perspektiverende foredrag af Nikolaj Sonne.

20

GE OF OR UM • F E BR UAR 2 0 2 0

Sted KMD Niels Bohrs Allé 185 5220 Odense SØ Se www.geoforum.dk/kursus


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Torsdags Tech Talks, kurser og Dansk Esri Konference 2020

Hexagon vinder World Smart City Award

Torsdags Tech Talks Sidste torsdag i hver måned afholder vi Torsdags Tech Talks. Det er et dialogbaseret onlinemøde, hvor du som ArcGIS-bruger kan sætte de emner på dagsordenen, som fylder i din hverdag. Vi viser også de seneste nyheder om platformen og fortæller om spændende og relevante supportsager.

Ved Smart City Expo World Congress 2019, blev Hexagon anerkendt for deres M.App Enterprise-teknologi, som hjælper med at forbinde satellit- og operationel data til at udpege forudsigelig vedligeholdelse for forsyningsselskaber. Teknologien effektiviserede forsyningens arbejde med 40% og gav værktøjer til at identificere mulige problemer og fremtidige udfordringer i forsyningsnettet.

Kurser i 2020 ArcGIS-platformen udvikler sig hele tiden og nye muligheder bliver tilgængelige. Vi oplever eksempelvis stor efterspørgsel på Arcade- og ArcGIS Pro-kurser. Se vores kursuskalender og find et kursus, der passer til dig.

M.App Enterprise er en platform til oprettelse af geospatiale apps, som gemmer billeder, vektor- og punktskydata, arbejdsgange og forespørgsler og gør dem tilgængelige ét samlet sted. Løsningen giver enkle, intuitive kortapplikationer, som kombinerer geografisk information og arbejdsgange til at sikre effektive og tidsbesparende processer.

Dansk Esri Konference 2020 Tilmeld dig til forårets vigtigste GIS-konference, som afholdes den 12. 13. maj 2020 på Comwell Kolding. Konferenceprogrammet byder på tekniske oplæg, paneldebat, brugeroplæg og netværk.

Brugerkonference Igen i år afholdes HUG brugerkonference i Vejle d. 24.-25. marts, hvor brugerne og deres brug af Hexagonløsninger er i fokus.

Har du lyst til at holde oplæg på årets Esri Konference? Som oplægsholder har du mulighed for at dele dit arbejde og inspirere kollegaer i branchen. Indsend dit abstract og tilmeld dig via vores hjemmeside. Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: DortheE@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

D. 29.-30. april afholdes Hexagon EMEA brugerkonference i Tyskland. Her kan man komme helt tæt på det europæiske softwarecenter! Kontaktperson: Amina Hadzic Telefon: 52141592 Email: amina.hadzic@hexagonsi.com www.hexagonsafetyinfrastructure.com

BBR-registrering samt indlæsning af GML-data

Fuldt digitale planer på Langelinie

Hjælp med BBR-registrering Vurderingsstyrelsens nye ejendomsvurderingssystem skal baseres på bedre data. Geopartner har derfor i samarbejdet med Silkeborg Kommune verificeret og registreret alle kommunens ejendomme i forhold til BBR. Geopartner har med landinspektørfaglig ekspertise udført det forberedende arbejde ved anvendelse af data fra både luftfoto, skråfoto og bygningsarkiv til at verificere og geokode bygningerne. Kommunens registerteam har gennemført kvalitetssikring samt indberetning af rettelser til BBR-registret.

Den 10. december afholdt Erhvervsstyrelsen to meget velbesøgte workshops om digitale planer. Mange kommuner og flere løsningsleverandører deltog og hørte om styrelsens arbejde og overvejelser. Derefter var der rig lejlighed til at bidrage med egne erfaringer og idéer til vejen frem.

ER 2.0 - Indlæsning af GML-data Mange GIS-leverandører har arbejdet på at udvikle LER 2.0 løsninger, herunder også Geopartner. Der har hidtil ikke været fokus på at modtage disse digitale data. Geopartner har derfor udviklet GIS Importmodul til Bentley Map, som indlæser GML-data på en enkel og effektiv måde. Efter import af GML-data vil brugere hurtigt kunne arbejde videre med data og anvende disse i egne projekter. Bliv klogere på GIS Import på ­ www.geopartner.dk. Kontaktperson: Anders Møller Jørgensen Telefon: +45 3080 6027 Email: ajo@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk

Vi præsenterede to opgaver, som vi har løst for Erhvervsstyrelsen: En lækker visualisering af alle de nuværende plandata ved hjælp af teknologien vektortiles, og et proof-of-concept på idéen om fuldt digitale planer, dvs., at hele plandokumentet er digitalt og retligt gældende. Visualiseringen af plandata kan ses her: http://septima.dk/plandk2/. Løsningen benytter teknologien vektortiles og viser, hvordan man kan filtrere planer efter egenskaber, vise delområder, byggefelter og historik. Projektet for digitale planer viste, hvordan en lokalplan og et landsplandirektiv (Baltic Pipe) kan udtrykkes og præsenteres som retligt gældende og fuldt digitalt. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: www.septima.dk

GEO FO RUM • FEBRUAR 2020

21


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE NIRAS styrker sine data science kompetencer

Arkivversion software på SKI 02.18

Digitale løsninger og data science har længe været en grundsten for NIRAS’ arbejde. Nu fokuserer vi vores kræfter endnu mere med vores nyoprettede Data Science afdeling.

Atkins har gennem mange år samarbejdet med myndigheder om dannelse af periodevise digitale afleveringsversioner af deres forvaltningssystemer, både traditionelle ESDH-systemer og specielle fagsystemer. På den baggrund har vi udviklet ArkiverD – proces og værktøjskasse.

Grænsen mellem GIS-løsninger og korttunge data dashboards bliver stadigt mere udvasket. GIS-løsninger udstiller stadigt mere data, mens traditionelle dataløsninger får bedre kort tilknyttet. NIRAS dedikerede data science enhed sikrer, at geoinformation og andre datatyper kommer tættere på hinanden. NIRAS‘ løsninger kombinerer og udnytter synergien imellem f.eks. machine learning, GIS, interaktive dashboards og dataanalyse, til glæde for slutbrugeren. Vi bruger bl.a. Power BI til at kreere interaktive kort og datavisualiseringer, der muliggør, at man kan spørge ind til data og få lige dén indsigt, man ønsker. Når først løsningen bliver fuldt interaktiv, så er det kun fantasien, der sætter grænser. Kontakt os for at høre mere om vores dataløsninger, og hvordan vi kan hjælpe jer med jeres digitale datarejse. Kontaktperson: Torben Kirk Wolf Telefon: 29602666 Email: tkwo@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk/

Dataintegration driver Smart City I en Smart City skal opdaterede data fra mange forskellige kilder bruges til en mængde formål. Sensordata, IoT, AVL (Automatic Vehicle Location) og andre GPS-løsninger med live data skal spille sammen med opdaterede data fra GIS, CAD og BIM. Hver afdeling i kommunen har sine foretrukne systemer: Asset Management, sagsstyring, ERP, BI, GIS, etc. og i de smarte løsninger er der brug for at integrere data fra alle disse kilder. Hvad hvis der findes en integrationsmotor, hvor man uden at programmere kan få data fra alle kilder til at spille sammen? Med FME sparer kommuner i mange lande timer, dage og ugers arbejde ved at bruge færdige værktøjer til dataintegration. Lad os fortælle, hvad andre kunder allerede har implementeret. Måske kan nogen af de færdige eksempler på workspace passe ind i din organisation? Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 43484548 Email: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

22

GE OF OR UM • F E BR UAR 2 0 2 0

ArkiverD er en erfaringsbaseret, dynamisk og effektiv proces og værktøjskasse, der kan sikre, at din organisation får afleveret en valideret digital arkivversion af dit fagsystem eller ESDH-system til Rigsarkivet. Vi tager ansvar for at konvertere, kvalitetssikre og dokumentere arkivversionen. Vi varetager korrespondance og teknisk dialog med Rigsarkivet i forbindelse med udarbejdelse af afleveringsversionen. Vi sikrer at arkivversionen udarbejdes under gældende regler, bestemmelser og i godkendte formater. Vi analyserer, tester og dokumenterer datamodel og data fra fag- eller ESDH-systemet. ArkiverD kan anskaffes under SKI’s rammeaftale 02.18. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: www.atkins.dk

Stillingsopslag, der bringes på www.geoforum.dk, bliver rent faktisk set En aktiv stillingsannonce kommer nemlig ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1300 medlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af geodatabranchen. Derudover bliver Geoforums side ofte opdateret på Googles søgetjeneste, og din annonce på: www.geoforum.dk når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere.


GEODROPBOX › › › › › › ›

Vise og uploade egne billeder Automatisk placering og retning på kort Vise i COWIs browser sammen med f.eks. DDG Brug din mobil eller tablet i felten Hurtigt overblik Nemt at finde egne billeder Du sparer tid


Er du tilmeldt Geoforums nyhedsbrev? Når du modtager vores nyhedsbrev, får du løbende nyheder om hvad, der rører sig i foreningen og i geodatabranchen i ind og udland. Tilmeld dig nyhedsbrevet på: geoforum.dk/nyhedsbrev Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen. Medier og Formidling

Profile for Geoforum

GEOFORUM 211 - Februar  

Temanummer om Smart City

GEOFORUM 211 - Februar  

Temanummer om Smart City

Profile for geoforum5