{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

Mød estedet fo r ge og rafi s k i n for mat i on • M aj 201 9 • N r. 20 4

TEMA

Satellitdata

Status på satellitdata Side 4


KORT NYT ­­­

TEMANUMRE

FLERE NYE KRÆFTER

I årets numre af GEOFORUM bringer vi en række artikler, som vi ­sammensætter, blandt andet ud fra temaer inspireret af Kortdage 2018.

Brugstedet-redaktionen er i foråret blevet udvidet

I dette årets femte nummer af GEOFORUM bringer vi et tema om brugen af satellitdata. Igennem artiklerne kan du få indblik i en række anven­ delser af satellitdata i Danmark, herunder anvendelser inden for kom­ munerne, landbruget og staten. Danmark er også med internationalt, ­ og i temanummeret finder du god inspiration til, hvordan de store datamængder med den rette behandling kan føre til ny indsigt, til et bedre overblik og til de rette beslutninger.

i gang med at indsamle de mange gode idéer, som

Senere følger artikler bl.a. inden for temaer som interna­tional, forsyning og ejendomsdata.

Lennart Christoffersen, formand, KL

Hvis man som læser sidder derude og får lyst til at bidrage med en artikel inden for ét af de ovenstående temaer, så send en mail til redaktør Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Michaela Bloch Eiris, Novafos (Nyt medlem)

SKIFTEDAG I EUROGI Efter fire år med præsidentposten træder Geoforums repræsentant i EUROGI, professor Henning Sten Hansen, tilbage. Ved generalforsamlingen i Bruxelles den 6. april blev den nye bestyrelse for EUROGI valgt med Andreas Wytzisk som ny præsident. Andreas Wytzisk har været vicepræsident i EUROGI gennem de senere år. Han er dekan og professor i geodæsi ved universitet i Bochum, Tyskland. Set i lyset af de betydelige ændringer og udviklingen i det europæiske GI-landskab besluttede generalforsamlingen at påbegynde udviklingen af en ny strategi for EUROGIs arbejde. På baggrund af input fra EUROGI-medlemmerne i løbet af det sidste år og en struktureret høring af EUROGI-medlemmer og udvalgte europæiske GI-interessenter det næste halve år vil en dedikeret task force i bestyrelsen udarbejde en strategi til at understøtte EUROGI’ videre færd. EUROGI har nu 25 år på bagen, hvilket blev markeret ved mødet i Bruxelles. Geoforum har været med til at holde fanen højt i EUROGI i mange år, men med Henning Sten Hansens udtræden forlader Geoforum samtidig EUROGI’ bestyrelse. Geoforum benytter pausen fra den europæiske inderkreds til at afklare den fremtidige internationale indsats.

GEOFORUM ISSN 1602-4435 Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk Trykkeri KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 1.400

med tre nye medlemmer. Redaktionen har allerede holdt sit første møde, og vi glæder os til at komme forventes at være derude. Redaktionen vil have særligt fokus på FN‘ verdensmål i udvælgelsen af eksemper til Brugstedet.dk.

Redaktionsmedlemmer Trine Vejlskov Jensen, SDFE Mette Borg, Geoforum Thomas Mølhave, SCALGO (Nyt medlem) Søren Tollund Christensen, Geoinfo (Nyt medlem)

REPRÆSENTANTSKABS­ MØDE I GEODANMARK Den 24. april blev der afholdt repræsentantskabs­ møde i GeoDanmark. For et år siden vedtog ­GeoDanmarks repræsentantskab en ny strategi og et omfattende udviklingsprogram til ny systemunderstøttelse. Det var nu tid til at holde status for den nye vej. GeoDanmark er lykkedes med at få både det nye system og den nye strategi sat i søen. Der har dog været udfordringer undervejs, idet produktionen endnu ikke er afsluttet, uddannelse er kommet sent i gang, og adgangen til 6.0-data har været forsinket. Ved mødet var der en god og konstruktiv dialog. Medlemmernes tre forslag om, at det får højeste prioritet, at aktuelle GeoDanmark-data bliver gjort tilgængelige, at der sættes fokus på initiativer til en væsentlig højnelse af datakvaliteten, samt at der bliver iværksat et uddannelsesforløb blev en del af arbejdsprogrammet for 2019-2020.

Forsideillustration Modificeret ­Copernicus Sentineldata 2019 for ­Thyborøn Kilde: DHI GRAS

Kommende numre Deadline Nr. 205 13. maj 2019 Nr. 206 13. aug. 2019 Nr. 207 13. sept. 2019 Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/ annonce


Geoforum sender et nyt satellitdataudvalg i kredsløb

LEDER

AF MADS BJØRN-MØLDRUP, GEOFORUMS BESTYRELSE

Endnu et aktuelt fagligt udvalg har set dagens lys i regi af Geoforum, nemlig et nyt satellitdataudvalg. Udvalget er bredt sammensat og består af ti medlemmer fra stat, kommune, forsyningssektor, universitet samt private virksomheder. De repræsenterer med deres forskellige baggrund således bredden i Geoforum. Bestyrelsen har valgt at nedsætte et udvalg med fokus på satellitdata, da vi kan se, at Geoforums medlemmer for tiden viser stor interesse for at komme i gang med at anvende satellitdata og derved udnytte potentialerne heri. Interessen kom især til udtryk under efterårets Kortdage, hvor der var stor tilslutning til rumsporet, der bl.a. satte fokus på DIAS og Copernicus data. Gymnasie-­ konkurrencen handlede om, hvad data fra rummet kan bruges til. Og bevares, en glimrende keynote af Danmarks astronaut, Andreas Mogensen fra ESA, gjorde heller ikke begejstringen mindre. For præcis et år siden etablerede vi droneudvalget, som fortsat lever i bedste velgående, og bl.a. leverede det faglige indhold til et af sporene ved Kortdage 2018. I disse tider med fokus på (digitalt) genbrug har vi valgt samme tilgang til etableringen af det nye udvalg. Deres arbejde skal således bidrage til dels at øge vidensniveauet for anvendelse af satellitdata og dels til at sætte fokus på nogle af de muligheder, som satellitdata giver. Det kan f.eks. være i form af nedbringelse af vedligeholdelsesomkostninger af nedgravet infrastruktur, myndighedernes tilsyn af landmænds overhol­

Kort Nyt

2

delse af EU-regulering, eller monitorering af landhævninger og –sænkninger. Udvalget har som noget af det første gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte Geoforum-medlemmer for at få et indblik i den aktuelle viden om og anvendelse af satellitdata – og undersøgelsen viser, at der er nok at tage fat på: Mere end 50 medlemmer har deltaget i under­ søgelsen, fortrinsvist kommunale ansatte. Undersøgelsen viser, at kun 1/4 af de adspurgte har anvendt satellitdata i deres nuværende arbejde, mens 2/3 har interesse for at anvende satellitdata i deres arbejde. Undersøgelsen viser også, at de tre største barrierer for at anvende satellitdata i større omfang er manglende viden, tid og kompetencer. Manglende tid hos det enkelte medlem kan satellitdataudvalget næppe gøre noget ved, men udvalget kan bestemt arbejde for at øge videns- og kompetenceniveauet hos medlemmerne. Det kan f.eks. ske ved at udarbejde informationsmateriale, der er mål­ rettet Geoforums medlemmer, føde nye idéer og udviklingstiltag til anvendelsen af satellitdata, samt forestå relevante arrangementer for medlemmerne. Vi håber, at vi med dette temanummer af GEOFORUM formår at sætte fokus på, hvordan satellitdata kan skabe værdi for Geoforums medlemmer, og at satellitdataudvalgets arbejde kan understøtte dette fremadrettet.

Flere satellitbilleder på kommunekortet

18

Leder 3

Portræt af et Geoforum medlem 20

Status på satellitdata

Brugstedets redaktion tænker i FN‘ Verdensmål

4

Afgrødeklassifikation med satellitdata 8 Satellitter i Københavns Kommune Effektiv renovering af vand- og spildevand med satellitdata Nøjagtig position i vore byrum

12 14 16

21

Mødekalenderen 22 Udpluk af arrangementer

23

Nyt fra virksomhederne

24


Status på satellitdata I disse år vælter det ind ad døren med nye og spændende satellitdata. Hvordan får vi disse data omsat til reel værdi? Hvordan kommer man lettest i gang med at tilgå satellitdata og omsætte data til anvendelse? Det er nogle af de spørgsmål, som det nye satellitdataudvalg skal belyse på Geoforums vegne. AF GEOFORUMS SATELLITDATAUDVALGS MEDLEMMER

For at placere satellitdata godt og grundigt på landkortet i Geoforum-regi, har Geoforums bestyrelse netop oprettet et satellitdataudvalg, hvori der er samlet en bred vifte af personer med lang erfaring med og stor interesse for satellitdata. Udvalget skal bistå Geoforum med at sikre, at kendskabet til satellitdata udbredes til hele Geoforums interessentkreds. I denne artikel deler medlemmerne af det ny­ startede satellitdataudvalg deres erfaringer med og fremtidsperspektiver på satellitdata. Komplekse satellitbilledanalyser i Landbrugsstyrelsen Peter Ritzau Eigaard fortæller, at Landbrugs­ styrelsen i høj grad udnytter satellitbillederne og den information, der ligger i dem. Det har de gjort i de sidste 4 år, og det fortsætter de med, men indsatsen udbygges i de kommende år. Det er vigtigt for os at vide hvilken hovedafgrøde, der er på marken, om der er etableret efterafgrøder eller ej osv. ”Med satellitdreven viden kan vi udvikle og opti­mere vores administration til gavn for landbrug­erne. Typisk får Landbrugsstyrelsen hjælp og input til nyttige, komplekse satellitbilledanalyser gennem et godt samarbejde med både danske og interna­ tionale virksomheder”, forklarer Peter Ritzau Eigaard. Passion for satellitdata Rasmus Borgstrøm beretter, at DHI GRAS i snart 20 år har arbejdet med satellitdata og flittigt delt ud af deres viden og passion for satellitdata til en lang række af danske og internationale interessenter. De er meget optaget af at matche anven­del­ sen af intelligent bearbejdede satellitdata med konkrete udfordringer og behov hos brugerne. ”Jeg ser meget frem til at anvende denne erfaring til at sprede passionen til resten af Geoforums 1

4

medlemmer og sænke barriererne for anven­ delsen, så flere kan få gavn af værdien ved satellit­data”, udtaler Rasmus Borgstrøm. Rammevilkår for satellitdata Hos Rumkontoret i Styrelsen for Forskning og Uddannelse er de meget optagede af at øge optaget af satellitdata fra Copernicus-programmet, fortæller Anne Birgitte Klitgaard. Gennem deres arbejde forsøger de at skabe de bedst mulige rammevilkår for virksomheder, forskere og myndigheder inden for rumområdet. ”Følg med i forskellige danske nyheder under Brug Rummets hjemmeside, hvor vi inspirerer flere til at bruge rumdata og rumteknologi for at udnytte det potentiale for vækst i Danmark, som Danmarks nationale rumstrategi peger på”, opfordrer Anne Birgitte Klitgaard. Forøg anvendelsen af satellitdata John Kamper bidrager med, at Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) er meget optaget af at øge anvendelsen af satellitdata. ”Jeg vil gerne slå et slag for alt den inspiration, som findes under Copernicus-programmet. Særligt kan jeg anbefale, at læserne tager et kig på en nylig publikation1 , der beskriver 99 eksempler på anvendelse af satellitdata. Eksempelvis beskrives det, hvordan Sentinel-2 data anvendes til klassi­fikation og ændringsudpegning af overflader og objekter ved Liège i Frankrig”, gør John Kamper opmærksom på. Hos SDFE udvikles lignende løsninger på jord­ observationsdata, bl.a. til vedligeholdelse af GeoDanmark-data. Nye anvendelser i kommunerne Emil Møller Rasmussen fra Københavns Kommune fortæller, at satellitdata har muliggjort at analysere Københavns grønne strukturer på måder, som det ikke tidligere har været muligt. Disse analyser har >>

http://www.nereus-regions.eu/wp-content/uploads/2017/10/PUBLICATION_Copernicus4regions_2018.pdf GEOFOR U M • MA J 2 0 1 9


IT TIL BY OG LAND IT-understøttelse til planlægning, udvikling og vedligeholdelse af vores fysiske miljø Software by Sweco

FME 2019 er frigivet! Den nye udgave af FME er nu klar til at downloade. Nogle af de mest spændende nyheder er: • • • •

Customization - dark mode, animate mode, visual preview mv. Gamification – visualiser dine BIM og GIS data i Unreal Engine (Spilmotor) Automations – workflows i FME Server med drag-and-drop Mobile apps – kør FME jobs i en smartphone

Mange af de nye muligheder fik vi vist frem på årets velbesøgte FME World Tour i København. Vi vil sige tak til alle deltagere og især til de brugere, som delte deres FME-løsninger og -erfaringer med os andre. Se præsentationerne og find mere information på: dataflow.center/worldtour For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

Læs mere på www.sweco.dk

G E OFORUM • MAJ 2019

5


udmundet i både forædling af eksisterende datakilder og skabelse af nye datasæt. Samtidig har satellitdataanalyserne givet mulighed for et nyt evidensgrundlag.

forskere og private virksomheder. Her kan vores arbejde i Geoforum-regi hjælpe med til at gøre disse muligheder endnu mere synlige og reali­ser­ bare”, siger Steen Jappe.

”Vi har fokuseret skarpt på anvendelser, der giver værdi ind i eksisterende analyser og arbejdsgange. Ved denne tilgang er der opstået interesse for og efterspørgsel af satellitdata fra andre steder i forretningen”, konkluderer Emil Møller Rasmussen.

Markovervågning Rita Hørfarter fra SEGES fortæller, at de inden for landbruget har anvendt Sentinel-2 siden 2016 til overvågning af marken samt til omfordeling af kvælstof og andre hjælpestoffer inden for marken.

Ændringsudpegning og GIS-analyser Johan Hartnack, SNC-Lavalin Atkins, ser mange muligheder for anvendelse af satellitdata. Specielt i form af nedstrømsydelser som ændringsudpegninger til advisering og opdatering af GIS-analyser.

”Sentinel-2 data indgår i flere af vore beslutningsstøttesystemer. Vi er meget interesserede i at afprøve indeks for vand på marker, vand i afgrøder og andre biomasseindices end NDVI. Derudover ser vi store perspektiver i anvendelsen af Sentinel-1 alene og i kombination med Sentinel-2­data, da skyer er et problem for Sentinel-2”, uddyber Rita Hørfarter.

”I det regi ser vi frem til at arbejde med det Europæiske­­Miljøagentur (EEA) over de næste par år med fokus på Copernicus Land Monitoring Services (CLMS) og de tilhørende nedstrømsprodukter. Geoforum er en god platform til at kommunikere de muligheder, som CLMS giver offentlige og private aktører”, mener Johan Hartnack. Monitorering af FN’ verdensmål Steen Jappe forklarer, at COWIs afdeling for GIS og IT arbejder med anvendelse af satellitdata, bl.a. inden for landbrugssektoren samt med opgaver for European Union Satellite Centre (SatCen). ”Jeg ser mange fremtidige muligheder for anvendelse af satellitdata i forbindelse med vore ingeniørmæssige rådgivningsydelser og i forhold til monitorering af relevante FN-verdensmålsindikatorer. Med udgangspunkt i Danmarks nationale strategi for rummet ser jeg også mange spæn­ dende muligheder for synergi for myndigheder,

6

Forskning og undervisning i brugen af satellitdata På DTU Space er der en lang tradition for at forske og undervise i brugen af satellitdata, forklarer Per Knudsen. ”Gennem vores deltagelse i internationale og danske forskningsprojekter forsøger vi at udvikle nye instrumenter og metoder inden for jordobservation. Vi forsker endvidere i navigation og anvendelsen af globale navigationssatellitsystemer (GNSS). Der ligger et kæmpe potentiale i at kombinere inform­ation fra både Copernicus- og Galileo-tjenester. Vi ser frem til at stille denne viden til rådighed for udvalgets arbejde”, udtrykker Per Knudsen. Kom gerne med input til udvalgets arbejde, som bl.a. kan følges på Geoforums hjemmeside: http://geoforum.dk/satellit

GEOFOR U M • MA J 2 0 1 9

Geofo


VISUEL FORMIDLING MED

ESRI STORY MAPS Et intuitivt værktøj til formidling af din organisations planer, projekter og historier ved hjælp af geografiske kort, billeder, tekst og videoer.

En del af ArcGIS Online Esri’s Story Maps er webbaseret og det er nemt at komme i gang. Vælg en skabelon, og tilføj tekst, billeder og kort for at sammensætte din fortælling og underbygge dit budskab.

Visuel formidling med kort Brug data og kort fra din egen ArcGIS Onlineprofil, eller vælg mellem tusindvis af kort og data som allerede findes på ArcGIS Living Atlas.

Hjælp og vejledning i form af videoer, blog og få hjælp og vejledning.

Få gode råd til effektiv historiefortælling.

Hos Geoinfo har vi jævnligt Story Map-kurser, så hold øje med vores kursusoversigt.

Find masser af inspiration i Story Maps fra hele verden.

Læs mere på www.geoinfo.dk/story-maps

Geoinfo A/S · Stationsparken 37, 4. · 2600 Glostrup · Tlf.: +45 39 96 59 00 · www.geoinfo.dk · geoinfo@geoinfo.dk

Geoforum april-maj_Geoinfo.indd 1

09-04-2019 14:47:35


Afgrøde­klassi­fikation med satellitdata Da de europæiske regler for udbetaling af landbrugsstøtte i 2015 blev reformeret, var et af de nye krav, at landbrugeren skulle have forskellige afgrødetyper på sine marker. Formålet var på årlig basis at forhindre ensidig dyrkning af afgrøder på store arealer og forbedre jordkvaliteten. Dette betyder, at danske landbrugere i dag, afhængigt af bedriftens størrelse, skal have to til tre forskellige afgrødetyper på sine marker for at få den fulde landbrugsstøtte udbetalt. Landbrugsstyrelsen varetager opgaven med at kontrollere, at kravet overholdes.

AF SANNE ESKESEN, LANDBRUGSSTYRELSEN

Satellitdata vs. kontrollører i marken Da vi i 2013 kunne se, at regelændringen var på vej, stod det klart, at denne kontrolopgave med fordel kunne udføres vha. automatiseret satellitbilledanalyse. Alternativet var at sende kontrol­ lører ud på bedrifterne og inspicere markerne fysisk. Kontrollen skulle foregå i en afgrænset periode fra efter, at afgrøderne var groet så meget frem, at man kunne identificere dem, til inden, de blev høstet. Yderligere var det en kontrolpopulation på ca. 40.000 marker. Dette ville give et stort pres på kontrollørressourcerne inden for et smalt tids­ vindue. Derfor foretog Landbrugsstyrelsen, i samarbejde med en Hollandsk virksomhed, et pilotprojekt i 2013-2014 for at afsøge, hvor langt man kunne nå med satellitbaserede analyser. Pilotprojekt med tilgængelige data I pilotprojektet blev der for to områder i Danmark foretaget en afgrødeklassifikation på baggrund af de satellitbilleder, der på det tidspunkt var

8

GEOFOR U M • MA J 2 0 1 9

tilgænge­lige for landbrugsstyrelsen. Dette vil sige et VHR-billede (WorldView2), et HR-billede (SPOT-6) samt hvad, der kunne samles af skyfri Landsat-8 billeder inden for vækstsæsonen. Afgrøderne blev klassificeret ved at ekstrahere gennemsnitspixelværdier inden for markerne for de forskellige spektrale bånd til forskellige tidspunkter i løbet af vækstsæsonen. Herefter blev en afgrødeklassifikation foretaget baseret på beslutningstræer. I forsommeren 2014 samlede Landbrugsstyrelsen feltdata til brug for træning af algoritmen. Ved hjælp af en GIS-app kunne der nemt registreres hvilke afgrøder, der voksede på markerne, imens man passerede forbi i bil. Pilotprojektet gav gode resultater. 88 % af markerne blev klassificeret med en sandsynlighed på over 90 %. Landbrugsstyrelsen besluttede derfor at idriftsætte metoden i 2015. Automatisk klassifikation med god præcision Der bliver i Danmark dyrket langt over 100 forskellige afgrødetyper. Dog udgør de 10 største >>


3D SCANNING & MODELLERING

TEKNISKE INSTALLATIONER

KONTAKT Laurids Rolighed Larsen lrla@niras.dk Niels Verner Pedersen nvpe@niras.dk NIRAS A/S

www.niras.dk G E OFORUM • MAJ 2019

9


afgrødetyper mere end 90 % af landbrugsarealet. Pilotprojektet viste, at der med en god overordnet præcision kunne klassificeres 11 af de største afgrødetyper. Fordi metoden stadig var ny for Landbrugsstyrelsen, og fordi der er en del afgrødetyper, der kan være svære at identificere, da de forekommer relativt sjældent, besluttede Landbrugsstyrelsen kun at bruge satellitbillederesultatet til at god­kende ansøgere for opfyldelse af kravet på deres bedrift. Hvis noget så tvivlsomt ud, skulle en kontrollør sendes ud på bedriften. I 2015 blev den satellitbilledebaserede metode brugt til at godkende omkring halvdelen af markerne. For flere områder var det problematisk at finde skyfri billeder inden for den periode, hvor afgrøderne adskiller sig mest, dvs. lige inden høst. En succesfuld opsendelse af Sentinel-2A i sommeren 2015 gav håb om, at der i 2016 ville være større chance for brugbare billeder. I 2016 fik vi dog endnu engang skyet vejr. Vi endte derfor igen med ”kun” at kunne godkende omkring halvdelen af de marker, som var udtaget til kontrol. Videreudvikling af metoden Efterfølgende er metoden derfor blevet videre­ udviklet væsentligt for at opnå valide resultater for en større andel af markerne. Blandt andet er Sentinel-1-billeder blevet inkluderet i analysen, da SAR (radarbilleder) har den fordel at være upåvirkede af skydække. På den måde er data sikret fra hele den periode, hvor afgrøden vokser på marken. Yderligere er klassifikationsmetoden blevet ændret til ”Random Forest”, som har den fordel at den er robust over for fejl i træningsdata. Dette har givet os mulighed for at bruge anmeldelserne fra landbrugerne, der indeholder den planlagte afgrøde på marken, som træning af algoritmen. Færre kontrolbesøg På den måde har Landbrugsstyrelsen sparet tid på feltdataindsamling. Landbrugsstyrelsen har dog fortsat indsamlet feltdata til validering af resultaterne. Der er også blevet skruet op for antallet af afgrøder, der klassificeres. Ændringerne har gjort den satellitbaserede kontrol af kravet om flere

10

GEOFOR U M • MA J 2 0 1 9

Sentinel-2-billedet ovenfor er optaget 15. maj hvor rapsen blomstrer og får markerne til at fremstå lysegrønne. Et billede optaget på et afgørende tidspunkt hvor særlige afgrøder adskiller sig, giver stor værdi til den satellitbaserede afgrødeklassifikation. afgrøder mere effektiv samt robust over for vejrmæssige årsvariationer. Omkring 85 % af markarealet kan derfor godkendes automatisk, og langt de fleste landbrugere kan derfor godkendes for kravet uden at modtage et kontrolbesøg. Paradigmeskifte for landbrugskontrol I skrivende stund står Landbrugsstyrelsen over for et paradigmeskifte ift. landbrugskontrol. Den kommende landbrugsreform, der formentlig implementeres i 2021, byder på mulighed for indførelse af et satellitbilledebaseret monito­ reringssystem til kontrol af arealbaserede støtteordninger. Dette betyder, at det klassiske kontrolbesøg på bedriften gradvist vil blive erstattet af satellitbaserede analyser for de arealbaserede støtteord­ ninger, hvor det er muligt. Det betyder også, at afgrødeklassifikationen fremadrettet skal udføres for alle marker i Danmark. Det giver nogle nye udfordringer i forhold til at tilrettelægge billederne til klassifikationen. Herudover vil Landbrugsstyrelsen fremadrettet benytte de resultater, hvor anmeldelse ikke stemmer overens med satellitdataanalysens resultat. Vi bevæger os på den måde i retning af en landbrugskontrol, hvor satellitbillederesulta­ terne også kan bruges til at angive, hvor krav til landbrugsstøtteudbetaling ikke overholdes. Sammen med muligheden for at monitorere hele Danmarks landbrugsareal håber Landbrugsstyrelsen på, at det vil lede til en bedre regelefterlevelse generelt.


DIGITALE VÆRKTØJER – i lokalplanlægningen Geoforum og Dansk Byplanlaboratorium holder digital værktøjsmesse den 20. juni i Bygningen i Vejle. Hvordan kan digitale visualiseringsværktøjer understøtte kommunernes lokalplanlægning? Flere danske kommuner deler ud af deres erfaringer og viser eksempler på værktøjs­messen. Desuden vil vi blive præsenteret for nogle af konsulent­firmaernes løsninger – samt at få inspiration fra Arkitektskolens forskning og spilverdenen.

Programmet byder bl.a. på: Hvad er det nyeste nye inden for koblingen mellem GIS, BIM og VR? Adjunkt Anders Hermund, Arkitektskolen (KADK) Vejles 3D Lab - lovkrav om brug af digitale bygningsmodeller og visualiseringer Stadsarkitekt Lisbet Wolters, Vejle Kommune (også mulighed for besøg på 3D-lab sidst på dagen) Kan vi lade os inspirere af spilverdenen? Animator Jais Bredsted, Unity Technologies (tidligere Google og IO Interactive)

Læs mere om værktøjsmessen, se programmet og tilmeld dig fra: www.geoforum.dk/byplan2019.

G E OFORUM • MAJ 2019

11


Satellitter i Københavns Kommune En øget tilgængelighed til data samt et større fokus på bruger­ venlighed har medført, at satellitdata bevæger sig fra at være et nicheprodukt til at blive tænkt ind i flere anvendelser. Det kommunale område er et af de områder, hvor det forventes, at sate­llit­­­­­­­­­­­­­­data har et stort potentiale for at indgå i det nuværende arbejde. Her er forhåbningen, at data kan medvirke til at understøtte smartere arbejdsgange i forvaltningen, skabe bedre løsninger for borgerne og give bedre beslutningsgrundlag for politikerne.

AF EMIL MØLLER RASMUSSEN, KØBENHAVNS KOMMUNE

Kommunale potentialer Enkelte kommuner er så småt begyndt at udforske potentialerne i satellitdata, men anvendelser er stadig meget sporadiske. Dette betyder, at der er langt mellem de gode eksempler. I Bydata i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune er vi begyndt at bruge satellit­data mere aktivt i vores opgaveløsning. Eksempler på brugen spænder over alt fra simple visuali­seringer af satellitbilleder til avancerede analyser, der udnytter flere af de bånd, som satellitbille­derne består af. Den samlede brug af satellitdata har givet et nyt perspektiv på byen og skabt et øget fokus på satellitter som en del af opgaveløsningen. Vi starter med det grønne Det grønne areal fylder meget i de københavnske borgeres og politikeres bevidsthed. Til arbejdet med kommuneplan 2019 – der udgør den overordnede politiske ramme for byens udvikling de næste fire år – har der været et fokus på kortlægning og analyse af byens grønne strukturer. Med et højopløseligt satellitbillede som datagrundlag fik vi kortlagt byens offentlige og privatejede grønne arealer (figur 1). Denne information blev bagefter brugt til at forædle et nyskabt datasæt om byens rum og vejarealer – dette muliggør en visualisering af, hvor grøn en given vej og et givent byrum er. Analysen medførte et spørgsmål fra politisk side, om vi også kunne belyse den historiske udvikling i Københavns grønne areal. Ved at bruge historiske satellitbilleder kunne der hurtigt udarbejdes en

12

GEOFOR U M • MA J 2 0 1 9

Figur 1. Eksempel på vegetationsdækkeanalyse baseret på højopløseligt satellitbillede.

(grovkornet) tendensanalyse for grønt areal i København fra 1985 og frem til i dag. Den rekordvarme sommer gav flere analysemuligheder De foregående analyser har været med til at skabe opmærksomhed på, hvordan satellitdata kan give et nyt syn på byen. Resultaterne skal ikke nødvendigvis købes i byen. København havde tidligere fået leveret en analyse af temperaturerne i byen. Efter den varme sommer i 2018 var der interesse for, at vi genskabte denne analyse. Efter at vi havde udarbejdet metoden, lavede vi analysen helt tilbage til 1985 (­ se eks­ empel i figur 2). For at illustrere nogle mere simple muligheder i satellitbilleder valgte vi to datoer henholdsvis før >>


analyserne i konkrete behov fra forvaltningen har vi sikret, at forretningen selv er involveret i udbredelsesprocessen. Denne selvforstærkende effekt betyder, at flere eksempler medfører større interesse fra andre faggrupper og kontorer. Særligt med workshop-tilgangen håber vi, at vi kan få sat gang i endnu flere anvendelser. Det er dog vigtigt at påpege, at der findes en lang række udfordringer, når det kommer til at sætte satellitdata i spil. Først og fremmest er satellitdata, på trods af de landvindinger, der er forekommet på brugervenligheden, stadig et komplekst stof at arbejde med. Figur 2. Analyse af temperaturer i København. Røde områder viser særligt varme områder.

og under tørken samme sommer. Dermed kunne vi nemt dele en meget illustrativ visualisering af tørkens effekt på København (figur 3). Gode erfaringer med genbrug og samarbejde med forretningen Fælles for samtlige af de analyser, vi har lavet, er, at de er opstået fra et konkret behov i forvalt­ ningen. Fra starten har det været vigtigt for os, både fordi vi er sat i verden for at servicere vores forvaltning, men også fordi det behovsdrevne er med til at sikre en forankring ude i forretningen. Dette har yderligere haft den effekt, at de kontor­ er, vi har løst opgaver for, er begyndt at efter­ spørge yderligere overblik over, hvordan satellitdata kan bruges i deres arbejde. For at imødekomme denne voksende interesse og for at opstøve yderligere anvendelser har vi afholdt en workshop i Teknik- og Miljøforvalt­ningen, hvor relevante kontorer har været samlet, og der har været mulighed for i fællesskab at brainstorme over anvendelsespotentialer for satellitdata. Vi håber på, at workshopkonceptet på længere sigt vil give os endnu bedre mulighed for at understøtte forretningen med satellitdata.

Derfor er det nødvendigt, at kommunale interessenter skal blive bedre til at dele erfaringer, skabe netværk og belyse værktøjer, som kan gøre arbejde med materialet nemmere. I takt med, at flere kommuner begynder at få knækket satellitkoden, vil der ikke være tvivl om, at satellitdata på længere sigt vil indgå som en vilkårlig anden datakilde i den kommunale opgaveløsning.

På et teknisk niveau har reproducerbarhed og automatisering været et ledende princip ved udarbejdelsen af vores analyser. Flere af analy­ serne kan med fordel laves hvert år, og med reproducerbarheden sikres også, at analyserne ikke bliver personafhængige. Fremtiden med satellitter I Bydata har vi fået et førstehåndsindtryk af de positive effekter, som satellitdata har på den kommunale opgaveløsning. Ved at forankre

Figur 3. Øverste billede viser Kalvebod Fælled før tørken i sommeren 2018. Billedet nederst viser samme område under tørken.

G E OFORUM • MAJ 2019

13


Effektiv renovering af vand- og spildevandsnet med satellitdata Rør skal regnskabsmæssigt holde 75 år i Danmark. I Harboøre-Thyborøn holder de 20-40 år. Frem til 2015 var vi i den bevidsthed, at det skyldtes dårligt materiale eller ringe entreprenørarbejde. Men så blev forsyningen bevidst om, at rørenes reducerede levetid overvejende skyldes geologiske sætninger som følge af landhævning. Brugen af satellitdata har ført til denne viden og til, at man kan tage sine forholdsregler ved ny projekteringer. AF LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, LEMVIG FORSYNING

Hos Lemvig Vand og Spildevand har man gennem tiden i Harboøre-Thyborøn-området skulle skifte vand- og kloakrør med jævne mellemrum. Det har været i den bevidsthed, at rørene skulle skiftes, fordi det skyldes dårligt materiale eller ringe entreprenørarbejde. Rør skal regnskabsmæssigt holde 75 år i Danmark, men i Harboøre-Thyborøn holder de blot 20-40 år. Ny bevidsthed om geologiske sætninger Tilbage i 2015 blev Forsyningen kontaktet af en Ph.d.-studerende, Carlo Sørensen, Kystdirektoratet. Carlo Sørensen forskede i sætninger i området ved Thyborøn. Her blev forsyningen første gang bevidst om, at rørenes reducerede levetid, kunne skyldes andre forhold. En forsyning som Lemvig Vand og Spildevand er ejet af Lemvig Kommune. Vi har i omegnen af 850 km spildevandvandsrør og 650 km drikkevandsrør. De har en værdi af 1 mia. kr. I Danmark udgør forsyningssektorens aktiver under jorden en tredjedel af alle Danmarks offentligt ejede anlægsaktiver. Rør i Danmark holder gennemsnitligt 47 år, hvilket udfordrer vandselskaberne, og der er kun forbrugerne til at betale. At området ved Harboøre-Thyborøn sætter sig, har man også hos Geodatastyrelsen, nu Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SFDE), været bekendt med. På et tidspunkt i starten af 00’erne skulle styrelsen have opdateret højdekortene. Her undrede nogle medarbejdere sig over, at der var flere centimeters forskel i forhold til de seneste kort fra området.

14

GEOFOR U M • MA J 2 0 1 9

I første omgang troede man, at dette forhold skyldtes menneskelige fejl. Det ledte nu til flere undersøgelser, der i stedet viste, at forskellene skyldes geologiske sætninger. Hjælpen fra satellitdata SFDE har udviklet en hjørnereflektor (illustration 1) i samarbejde med Lemvig Vand og Spildevand, der gør det muligt at præcisere data fra Copernicus, Sentinel-1. Hjørnereflektorer fungerer som unikke identifikatorer i satellitbillederne og reflektorerne er forbundet med det danske højdesystem. Med anvendelse af sætningskort fra Copernicus, Sentinel-1, blev man hos Lemvig Vand og Spildevand opmærksom på, at brud på drikkevandsrør ikke skyldes ælde eller slid, men geologiske sætninger. Dermed har det vist sig yderst rentabelt at reparere fremfor at udskifte ledninger. Sammen med oplysninger om lokal geologi og kort over kloaksystemet i en web-baseret tjeneste, giver de Sentinel-1-baserede sætningskort medarbejderne et grundlag til at lave bedre vurderinger. På samme måde kan ændrede rørledningsgradienter i spildevandsrør tilskrives lokale fænomener af lodret jordbevægelse og ikke for ringe ingeniør- eller entreprenørarbejde. Denne viden har ført til, at man kan tage sine forholdsregler ved ny projekteringer. Det har også medført, at der arbejdes på at udvikle dynamiske rørberegninger, hvor der tages højde for, at undergrunden ikke er stationær. En fordel for forbrugerne Copernicus, Sentinel-1-baseret kortlægning >>


Mount for GNSS receiver

Leveling bolts Illustration 1. Til venstre vises hjørnereflektoren i Thyborøn. Til højre vises et lokalt sætningskort baseret på Sentinel-1-data. De røde nuancer viser identificerede større geologiske sætninger. Kilde: SDFE.

afslører områder med stor lodret jordbevægelse (illustration 2). Der kan ikke forventes en levetid for vand- og kloaknettet på 75 år i sådanne områder, men investeringer kan målrettes for at undgå for store omkostninger til udskiftninger. Til Lemvig-værktøjet er skiftet i driftspraksis givende og har allerede ført til lavere omkostninger til nyinvesteringer. Brugen af jordobservationsdata er i øjeblikket integreret i forsyningens strategiske planlægning. I 2018 havde man ved en vandledning ved Harboøre haft et par knækkede rør. Med større vandspild til følge. Der var budgetlagt en rørudskiftning, der ville koste 3,2 mio.kr. Dertil kommer gener i byområdet ved omlægningerne. Med det nye kendskab til sætninger, kunne det konkluderes, at de knækkede rør skyldes de lokale sætninger og Lemvig Vand og Spildevand valgte at reparere fremfor at udskifte – til en omkostning på under 10.000 kr. Perspektiverne med ny satellitdatateknik Sætninger er ikke kun et fænomen fra Lemvig. Det

forekommer overalt i de kystnære zoner i ­Danmark. Men landhævninger, der omend ikke forekommer i samme hastighed, kan være et ligeså stort problem hos vandselskaberne med hensyn til forandring af rørledningernes gradienter. Med kendskab til den nye satellitdatateknik kan der nu skabes bedre overblik med hensyn til fremtidens investeringer i forsyningerne. Dertil kommer, at klimaudfordringerne med stigende grundvand og større koncentrerede regnmængder også udfordrer forsyningerne. I Lemvig er der ved at blive bygget og etableret et Klimatorium, hvor der skal forskes i at finde løsninger på klimaudfordringer. Udviklingen af løsninger sker i et samarbejde mellem univer­si­ teter, det offentlige, private virksomheder og civilsamfundet (Quadroble Helix). Et af de væsentlige områder i Klimatorium er at anvende satellitdata til løsninger. Et klart mål er, at gennemsnitslevetiden for rør skal øges fra de nuværende 47 år, henimod de 75 år.

Illustration 2: Til venstre vises satellitbillede-dækningen af Danmark (Sentinel-1). Til højre vises et sætningskort for Thyborøn baseret på Sentinel-1-data. De gullige og røde nuancer viser identificerede geologiske sætninger. Kilde: SDFE.

G E OFORUM • MAJ 2019

15


Nøjagtig position i vore byrum Muligheden for at positionere sig nøjagtigt på baggrund af navigationssatellitter forbedres i disse år. Forsknings- og udviklings­platformen, TAPAS, i Aarhus, anvender de forbedringer til at skabe helt nye testmuligheder, hvor man kan positionere sig dynamisk med en nøjagtighed på 1 cm3, selv i et tætbebygget byområde. AF MARTIN SKJOLD GRØNTVED, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG EFFEKTIVISERING

Den nøjagtige position skaber muligheder Nutidens samfund bliver stadigt mere komplekse og ressourcerne ofte mere knappe. Af den årsag ligger der et stigende pres for at få teknologier til at hjælpe os til at skabe mere effektive og bæredygtige samfund. World Economic Forum1 udtrykker det på den måde, at vi går mod den ”den fjerde industrielle revolution”. Det betyder, at den digitale verden vil smelte sammen med den fysiske verden og blive et værktøj til fremtidens opgaveløsninger. I denne transformation er positionering på centimeterniveau et nøgleelement. Den præcise position vil medvirke til, at digitale objekter vil kunne navigere og løse opgaver i vores hverdag. Udviklingen betyder, at man skal nytænke, hvordan eksempelvis autonome robotter eller droner kan bidrage i vores drift- og mobilitets­ løsninger.

Fejlen på positionen formindskes, des flere satel­litter brugeren modtager signaler fra. Derfor er det interessant, at der i disse år er kommet flere satellitkonstellationer i form af det kinesiske, BeiDou, det russiske, GLONASS, og ikke mindst EU’ og vores eget Galileoprogram. Moderne GNSS-modtagere kan trække på flere af disse konstellationer på samme tid.

Forsknings- og udviklingsplatformen, Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer (TAPAS), er et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), DTU Space og Aarhus Kommune. Den giver danske myndigheder, erhvervsliv og forsknings­ institutioner mulighed for at tage del i denne udvikling.

Tæt jordbaseret infrastruktur er en løsning Geodætiske referencesystemer som eksempelvis RTK er den grundlæggende infrastruktur, der danner basis for positionering og navigation på få centimeter på basis af GNSS. Klassiske landsdækkende jordbaserede referencenetværk har en tæthed på ca. 50-100 km imellem referencestationerne. Disse korrigerer fejlene på GNSS-signal­ erne, hvilket bl.a. har hjulpet landbruget til en stor grad af automatisering.

Globale Satellitbaserede Navigationssystemer (GNSS) TAPAS udsender korrektioner af GNSS-signaler. GPS var det første GNSS, hvor en konstellation af 24 aktive satellitter svæver i et kredsløb 20.000 km over jorden. Hvis brugeren har signal fra fire satellitter, kan positionen beregnes.

Byområder indeholder derimod mange forhind­ ringer for satellitnavigationssignaler, som bl.a. kan reflektere på bygninger og derved give fejl i positionsbestemmelsen. Derfor må der tænkes i nye baner for at også byerne kan få gavn af de >>

1 https://www.weforum.org/agenda/2016/01/the-fourth-industrial-revolution-what-it-means-and-how-to-respond/

16

GEOFOR U M • A PR IL 2 0 1 9


teknologiske potentialer. Her har forskningen vist, at et meget tæt jordbaseret referencenetværk sammen med de nye satellitkonstellationer er en løsning, der kan understøtte, at byrum kan få adgang til nøjagtige positioneringsdata. TAPAS simulerer fremtiden TAPAS er en tæt geodætisk infrastruktur bestå­ ende af 11 referencestationer med en indbyrdes afstand på ca. 10 km i gennemsnit og baseret på ”state of the art” teknologi. Platformen dækker Aarhus by og havn. Her kan brugere opnå en nøjagtighed på 1 cm3. Det gælder både stationære objekter og objekter i bevægelse.

med at anvende den autonome teknologi til vedligehold af et byareal. Et tysk produceret køretøj blev ombygget til autonomi af virksomheden Conpleks og viste sig derpå i stand til at navigerede alene på TAPAS. Det slog græs på Vestre Kirkegård og maskinens operationer kunne opdateres i realtid i det kommunale forvaltningssystem, TourTrack. Projektet viste, at nøjagtigheden var brugbar, og at anvendelsen af autonome maskiner til driftsopgaver kan frigøre ressourcer.

Grundet sin placering i et pulserende byliv er TAPAS en unik platform på europæisk plan. Med denne platform kan vi simulere en fremtid, hvor digitale objekter kan positionere sig uhørt præcist i vores byrum. Platformen er et strategisk værktøj til brug for danske aktører, både til forskning og udvikling af produkter i et virkelighedsscenarium. Platformen er gratis at bruge og TAPAS er i sig selv ikke en kommerciel platform. Den forventes dog at være en katalysator for vækst. For at kunne modtage korrektioner fra TAPAS, skal man underskrive en brugeraftale med SDFE og anvende en avanceret GNSS-modtager med adgang til Internet.

Vigtig for teknologiudvikling TAPAS har i dag tiltrukket mange brugere. Den største andel af brugere er virksomheder, som arbejder med udvikling af teknologi inden for den fjerde industrielle revolution – med selvkørende robotter og droner. Dette sender et stærkt signal om teknologiens og samfundets udvikling.

Den dynamiske forvaltning Landbruget har med korrektioner af GNSS startet en transformation mod et mere automatiseret landbrug. Selvkørende robotter og droner tilbyder også muligheder for en ny måde at drive forvaltning. Under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har TAPAS dannet grundlag for et projekt

Platformen er en central del af den danske samarbejdsaftale med World Economic Forums Center for den fjerde industrielle revolution i Silicon Valley. TAPAS er desuden en del af den danske 5G handlingsplan, da synergien mellem TAPAS og 5G’ lave latenstid vil kunne hjælpe til eksempelvis at kunne få selvkørende biler i gaderne.

G E OFORUM • MAJ 2019

17


Flere satellit­ billeder på kommunekortet Satellitbilleder er en hurtig, præcis og omkostningsbesparende informationskilde. Det er blevet en afgørende kilde til nøjagtig viden, når Danmark skal kortlægges. I takt med, at billederne er blevet stadigt mere tilgængelige og anvendelige, er de allerede nu med til at understøtte de danske myndigheder, når miljøet, skovene, kystzonerne samt effekterne af klimaforandringer skal forvaltes.

AF RASMUS ESKEROD BORGSTRØM, DHI GRAS

Brugen af satellitdata vokser De bearbejdede satellitdata anvendes i dag til en lang række af forskellige formål inden for den offentlige forvaltning og hos private virksomheder. I Danmark har der de senere år været en voksende accept af værdien af satellitbaseret information i en række centrale styrelser. Vi har således samarbejdet med Miljøstyrelsen om monitorering af vandmiljøet, med Geodatastyrelsen om automatiseret kortlægning af Grønlandske kyster som input til de nye grønlandske søkort, med SDFE om brug af machine learning til ændringsudpegning af GeoDanmark dataobjekter, samt med Landbrugsstyrelsen om metoder til landsdækkende kortlægning af hvilke afgrøder og hvilke aktiviteter, der er på de danske marker.

18

GEOFOR U M • MA J 2 0 1 9

Derudover kan satellitdata spille en central rolle i at forbedre datagrundlaget i udviklingslande. Vi har stort fokus på netop dette i vores samarbejde med det Europæiske Rumagentur (ESA), FN, Verdensbanken og andre internationale aktører. Fokus på øget anvendelse i kommunerne Kendskabet til satellitbilleder er i disse år støt stigende i de danske kommuner. Flere og flere kommuner er godt i gang med at få øjnene op for udnyttelsen af den information, der kan udledes fra de frie Sentinel-data og andre satellitbilleder. Ved en række forskellige arrangementer i de senere år (Kortdage, Geoforum seminar, besøg hos kommuner og kortsamarbejder) har vi demonstreret konkrete eksempler på, hvordan >>


Hvad er op og ned på satellitbilleder lige nu? Udviklingen inden for satellitbilleder går stærkt i øjeblikket. Vi giver dig her fem gode ting at vide: - De bedste satellitdata fås med en rumlig op løsning på 30 cm - Med satellitdata kan man let få billeder på forskellige tidspunkter på året, da man har mulighed for selv at styre både tidspunkt og sted for optagelsen - Billederne leveres typisk blot få timer efter optagelsen, så de hurtigt kan bringes i spil til anvendelse - Der er en række frit tilgængelige satellitdata, eksempelvis Sentinel- og Landsat-data, som indeholder billeder ned til 10 m rumlig opløsning - Satellitbilleder med bedre rumlig opløsning (30 cm – 5 m) kan fås for omkring 50-150 kr/km2 gennem officielle datadistributører

forskellige kommuner har anvendt eller med fordel kan anvende satellitdata. I Køge Kommune har satellitbilleder været anvendt som et omkostningseffektivt alternativ til droner og flyfotos til at overvåge byggeprojekter i kommunen. Den rutinemæssige monitorering af områder i forandring har reduceret behovet for manuel besigtigelse og kvalitetssikring af anlægsarbejde. Samtidig er et kontinuerligt og detaljeret dokumentationsgrundlag blevet sikret. De samme satellitbilleder kan anvendes på tværs i den kommunale forvaltning som et højfrekvensalternativ til de årlige flyfotos – og som en besparende ressource til at optimere overvågnings- og kortlægningsopgaver.

Let adgang til satellitdata Vi arbejder konstant med at gøre det så nemt som muligt at anvende satellitdata. En af barriererne er at kunne håndtere de store mængder satellitdata og samtidig sikre en let og overskuelig måde at navigere i data på. For at nedbryde netop disse barrierer og for at sikre, at alle kan få nem adgang til Sentinel-data, har vi udviklet SATLAS.DK – et nyt satellitatlas for Danmark. Her kan alle uanset erfaringsniveau ved selvsyn navigere i færdigt bearbejdede Sentinel-1og Sentinel-2-data, og derved danne egne erfaringer. Det er vores hensigt at stille en række datasæt, vi arbejder med til daglig, til fri afbenyttelse efterhånden, som de bliver bearbejdet.

G E OFORUM • MAJ 2019

19


Portræt af et Geoforum medlem Hvad er din baggrund? Jeg har taget min bachelorgrad i geografi på Københavns Universitet. Allerede fra begyndelsen stod det klart for mig, at jeg skulle lave noget med kort og geodata. På trods af det, valgte jeg at tage på udlandsophold i Tasmanien, hvor der var størst fokus på geologi (sten, sten og sten). Nu er jeg på 2. semester på kandidatstudiet i geoinformatik og vil skrive mit speciale inden for remote sensing. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche? Efter mit sabbatår skulle jeg bare i gang med at læse et eller andet i København. Om det nu var kunshistorie eller geografi. Men det blev altså geo, og det er jeg virkelig glad for! Fortælle om dine arbejdsopgaver. Jeg er meget begejstret over alt, der har med satellitdata at gøre! I sidste blok lavede jeg et projekt omhandlende klassifikation af træer i Sahel. Til maj skal jeg starte som studenter­medhjælper i Rødovre Kommune, og jeg glæder mig til at komme i gang med noget praktisk arbejde. Uden for studiet bruger jeg en del af min fritid på ”Unge GIS-brugere”. Ved at organisere events som frokostoplæg og virksomhedsbesøg, prøver vi at overbevise kultur- og naturgeograferne om, at geoinformatik er det sejeste fagområde, og nok det vigtigste bindeled imellem de to studieret­ ninger. Lige nu er vi i gang med at planlægge ”So ein GIS Ding”, som er en slags teknisk mini-udgave af Kortdage for studerende. Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Der sker en del inden for datatilgængeligheden af gratis satellitbilleder, som jeg som studerende nyder stor fordel af. Det betyder selvfølgeligt også meget for forskningen inden for klimaændringer, hvor det gennem højt opløselige data bliver nemmere at overvåge ændringer på en global skala. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Jeg har valgt at læse geografi, fordi jeg stadigvæk har den (naive) barndomstanke om at kunne redde verden, når jeg bliver voksen. GIS er i dag et vigtigt redskab, der måske ikke kan redde hele

20

GEOFOR U M • MA J 2 0 1 9

Navn Gyde Krüger Alder 23 Stillingsbetegnelse Studerende Hvor i landet bor du? København Hvor i landet arbejder du? Rødovre Hvad er din civile status? Jeg bor sammen med min kæreste og 16 andre studerende i et kollektivlignende kollegium på Frederiksberg.

verden på en gang, men det har stor potentiale til at angribe de store problemer i vores samfund (#klimaforandring #plastik). Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Ja! Den største er nok, at alle taler om problemer, men ingen handler! Vi er så stolte på Greta Thunberg, men hvem har lyst til at droppe flyrejsen til Thailand? Mig selv selvfølgelig inkluderet – mens jeg skriver dette, sidder jeg i Vietnam på en café med aircondition, hvor alt serveres i engangsplastik. I det mindste er jeg ikke på ferie, men på et feltkursus, hvor vi undersøger plastikproblemet i verdenshavene.


Brugstedets redaktion tænker i FN‘ Verdensmål

Redaktionen for brugstedet.dk (Geoforums eksempelportal) tænker i 2019 i FN’ Verdensmål. Konkret opfordrer redaktionen både nuværende og kommende bidragydere med geodata-­ eksempler på brugstedet.dk til at tænke i, hvordan deres eksempler passer ind i verdensmålene og derved bidrager til en bæredygtig udvikling. I første omgang varmer vi op med at skabe en bevidsthed om de 17 verdensmål, som handler

om at løse mange af klodens største problemer inden 2030. Senere på året vil vi gøre det muligt på brugstedet.dk at se, hvordan de enkelte eksempler understøtter verdensmålene – og dette vil afspejle sig i Geodataprisen 2019 til november. Du kan se de 17 verdensmål på: https://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal Verdensmålene blev vedtaget i 2015 på FN’ årlige generalforsamling med opbakning fra alle verdens lande.

G E OFORUM • MAJ 2019

21


MØDEKALENDER DATO EMNE

STED

2. maj

Generalforsamling 2019

København

8. maj

Seminar: Fra grunddata til ejendomsvurdering 2019

Frederiksberg

4. juni

Kom med til Naturpark Lillebælt Middelfart

4. juni

På tur i Dyrehaven i fodsporet på en landmåler

Lyngby

So ein GIS Ding #4

København

13. juni

Klimaforandringer og ændret hydrologi – et overset klimaproblem?

København

13. juni

Tag med på tur i Søhøjlandets natur omkring Silkeborg

Silkeborg

20. juni

Digitale værktøjer i lokalplanlægningen

Vejle

11. juni

22. august Workshop: I luften med droner 2019

Odense

3. sep.

Nyt LER på vej – hvad betyder det for dig?

Skanderborg

IoT og GIS 2019

Aarhus

8. okt.

14. nov.

Geodæsi for GIS-brugere København

13.-15. nov.

Kortdage 2019 København

22

G EO F O RU M • MAJ 2019


UDPLUK AF ARRANGEMENTER Seminar: Fra grunddata til ejendomsvurdering 2019

KOMPETENCE

Onsdag den 8. maj kl. 9:00 - 16:00 Deltag i seminaret og få et indblik i

forskellige fagdiscipliner, og at det er

Sted

Danmarks nye datadrevne ejen­

baseret på ensartede, landsdækken­

domsvurderingssystem.

de, ajourførte offentlige data, hvoraf

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Osvald Helmuths Vej 4 2000 Frederiksberg

grunddata spiller en stor rolle. Helt centralt for det nye system er, at

Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus

det i høj grad er tværgående på

Klimaforandringer og ændret hydrologi – et overset klimaproblem?

KOMPETENCE

Torsdag den 13. juni 2019 kl. 9:30-16:30 Klimaforandringer rammer allerede i dag Danmark med ændringer i nedbørsmønstre og havspejl. De umiddelbare effekter som oversvøm­ melser og tørke er også velkendte, og kommunerne har kortlagt områder i risiko for oversvømmelse.

på dagsordenen, men fortjener opmærksomhed.

Sted

I seminaret præsenteres status på forskning, udvikling, og anvendelse af hydrologiske modeller med geografisk information.

Københavns Universitet Øster Voldgade 10 1350 København K Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus

Dynamikker i det overfladenære grundvand er fx ikke i så høj grad

Workshop: I luften med droner 2019

KOMPETENCE

Torsdag den 22. august 2019 kl. 9:00-16:00 Hvad skal der til for at løfte brugen af droner til det næste niveau? Det får du indblik i på denne workshop, når vi gennem praktiske øvelser med flyvning og optagelse og en teoretisk gennemgang både

kigger på spændende nye anven­ delseseksempler og teknik.

Sted

Vi stiler mod at nå alt fra planlæg­ ning, over indsamling af data og efterfølgende dataprocessering til præsentation af resultatet på samme dag.

Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus

Odense (nærmere lokation følger)

GEOFORUM • MAJ 2019

23


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Bliv klar til det nye LER Bekendtgørelsen om det nye LER er snart klar og vi ved derfor også hvilke data, ledningsejerne skal aflevere i fremtiden. Hos Powel er vi i gang med at udvikle en ny version af Powel Cloud LER til automatisk besvarelse af graveforespørgsler i det nye LER. Den nye version af Powel Cloud LER vil ligeledes være en ægte og skalerbar skyløsning baseret på Microsoft Azure. Kombineret med Powels kompetente driftsorganisation kan ledningsejeren trygt stole på, at LERlovens krav om tidsfrister overholdes. Powel er klar med den nye LER-løsning, når det nye LER går i luften. Vi indbyder snart vores LER-kunder til et webinar, hvor vi vil fortælle mere om vores nye løsning og om de datamæssige udfordringer på vejen mod det nye LER. Vores dygtige konsulenter i Powel er allerede nu klar til at hjælpe alle ledningsejere (forsyningsvirksomheder, kommuner, offentlig og private ledingsejere) med at klargøre data, så tag endelig fat i os, så du kan blive klar til det nye LER. Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 61308667 Email: jan.norsted@powel.dk Hjemmeside: www.powel.dk

IoT i aktion Sensorer anvendes i dag i mange sammenhænge. Vi mærker en øget interesse for online målinger i real tid. Real-tids målinger kan dels give indsigt i et systems tilstand, men kan derudover benyttes til at styre og advisere på baggrund deraf. Eksempler på sidstnævnte er fjernvarmesektoren og vandløbsområdet. I fjernvarmesektoren har vi i samarbejde med Frese udviklet en ramme til at styre varmeforsyningen hos de enkelte fjernvarmebrugere, således at eksempelvis skader kan minimeres ved et evt. utæthed. På vandløbsområdet benytter vi, i samarbejde med GATE 21, målinger i kombination med machine learning til at prædiktere vandstanden frem i tid. På baggrund af prædiktionerne bliver der sendt adviseringer ud med vandstandsforudsigelser. Vi forsætter med at styrke holdet og siger velkommen til Ludvig Forslund, der er uddannet geomatikker og de seneste år har arbejdet for det Europæiske Miljøagentur. Ludvig styrker os med yderligere indsigt i remote sensing området. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: www.atkins.dk

Stor KMD Insight ’19 konfe­ rence d. 23. oktober 2019 Data er guld. Data rummer viden og giver muligheder i form af ressourceoptimering, serviceoptimering, nye indsigter, bedre beslutningsgrundlag og udvikling af løsninger og produktkoncepter. Alle taler forståeligt nok om data. Hvordan kan man løse virkelige problemer med data? Hvordan kan vi skabe en bedre verden gennem data? I årevis har vi hørt om potentialet i de enorme datasæt, det private og offentlige Danmark ligger inde med. Men hvordan gør vi fugle på taget til fugle i hånden? KMD Insight ’19 konferencen sætter fokus på, hvordan organisationer kan udnytte de nye muligheder, der opstår i samspillet mellem mennesker, data og organisation. Konferencen er en totaloplevelse for den data-ambitiøse organisation, som enten allerede udnytter data meget, eller for jer, der først lige er begyndt på rejsen. De inspirerende oplægsholdere fra ind- og udland bringer data og digitalisering ind i øjenhøjde - det er nu, man skal udfordre ‘business as usual’ gennem data. Kontaktperson: Anders Dalsgaard Bonnerup Telefon: +4541743679 Email: ado@kmd.dk Hjemmeside: kmd.dk

Nem turplanlægger for skoler og institutioner Septima ”På Tur” er målrettet lærere, pædagoger og andre, som vil ud og afsted med klassen, børnene og de unge. Vi har tilstræbt, at løsningen er nem at lære og intuitiv at bruge. Da det handler om børn og unge, har den ekstra fokus på trafiksikkerheden. Blandt andet derfor er den baseret på den lokale viden i kommunen om gode og knap så gode vejstrækninger og stier. På Tur kan anvendes til både cykel og kollektiv transport - eller en kombination, hvor børnene cykler noget af vejen. Løsningen er udformet i et tæt samarbejde med skolerne i Herning Kommune. Mød os på konferencer Septima udstiller igen i år på ESRI’ danske brugerkonference den 7.-8. maj. Her kan du blandt andet få en snak om, hvordan vores skyggekort kan anvendes til visualiseringer i ArcGIS Desktop. Vi viser også, hvordan Septima OneDoor spiller sammen med ESRI’ infrastruktur. Fredagsbar Kig forbi den 10. maj, hvor vi igen åbner dørene til fredagsbar. Vi skænker øl og vand fra klokken 15:30 og frem. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

24

GE OF OR UM • M AJ 2 0 1 9


Brugerkonference og nye løsninger fra Geoinfo

Geo lancerer Datarapport om undergrunden på DinGeo

Den Danske Esri Brugerkonference 2019 I denne måned afholder vi Den Danske Esri Brugerkonference den 7.-8. maj i Korsør. Programmet er tæt pakket med brugerindlæg, tekniske nyheder, inspirerende plenaryoplæg og mulighed for at netværke med kollegaer i branchen.

De mange besøgende på websitet www.DinGeo.dk, kan nu bestille en datarapport om undergrunden for en specifik adresse. Datarapporten er genereret via Geo’ webportal ”GeoAtlas Live,” som indeholder 3D-modeller af hele Danmarks undergrund.

Nye løsninger Vi lancerer vi tre nye produkter: • Geoinfo Skråfotoviser, som gør det muligt at se SDFE’ skråfotos for en vilkårlig position i Danmark. • Geoinfo Print Widget gør det muligt at få vist et indrammet område, som skal printes. • Geoinfo Gadefoto Widget kan samarbejde med Cowi’ gadefoto og gør, at man kan åbne gadefotos i ArcGIS Online. Målrettede løsninger til ejendomshåndtering og analyse Med vores pakke af løsninger til professionel ejendomshåndtering kan man få ny viden, effektivisere arbejdsprocesser, informationsflows og beslutningsprocesser, som er knyttet til køb, salg, udlejning og forvaltning af ejendomme. Kontaktperson: Ghita Krage Telefon: 31 57 66 76 Email: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

Datarapporten om undergrunden kan fortælle den private husejer eller andre interesserede om, hvordan geologien antages at se ud på netop denne adresse. Datarapporten viser blandt andet en ”virtuel boring”, som er det, vi kalder en boring i 3D-modellens geologiske lag. Tillige vises konkrete resultater fra nærmeste faktisk foretagne boring. Folk, der overvejer at købe hus, bygge til eller bygge nyt, kan med den nye datarapport om undergrunden få svar på spørgsmål som: Hvor langt nede ligger ler- eller kalk-laget? Er der risiko for at støde på terrænnært grundvand her? Er der forurenede områder i nærheden? Prøv selv på www.dingeo.dk Kontaktperson: Jeanett Egesø Telefon: +45 45204220 Email: jte@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

Bliv klogere på ejendomsdata

3D scanning af procesanlæg

LIFA har afholdt kursus i SQL og ejendomsdataforståelse for 7 sjællandske kommuner. Målgruppen for kurset har primært været begyndere og fokus har ligget på de SQL-kommandoer, man har brug for, når man som GIS-medarbejder arbejder med ejendomsdata.

3D-scanning af procesudstyret på et fynsk ostemejeri, en rørbro på taget af et vestjysk mejeri, komplet scanning af fabrik for en mælkepulverproducent på Sjælland. Dette er eksempler på opgaver, hvor 3D-modellering i Revit har effektiviseret det videre arbejde med at finde den nøjagtige placering af nyt produktionsudstyr eller finde realistiske og optimale muligheder for at placere nye forsyningsrør.

Med øvelser som: ”Hvilke olietanke i et givent område er forældede efter de gældende regler?” har deltagerne udover nye kompetencer også fået færdige analyser, som kan bruges til at understøtte sagsgangene direkte. Kurset har kørt over 3 dage med 14 dage mellem hver kursusdag, hvilket har givet deltagerne mulighed for at afprøve opgaverne i praksis. Anne Marie Findsen fra Helsingør Kommune er en af de deltagere, der har haft stort udbytte af kurset: ”Det gør en kæmpe forskel for mig, da jeg kan udnytte de nye kompetencer i mit daglige arbejde. Jeg har også fået en bedre forståelse af views og kan selv trække lister på en smartere og hurtigere måde.” Vil du også blive klogere på ejendomsdata? Kontakt os og hør mere om dine muligheder.

På NIRAS’ kontorer i hhv. Allerød og Aarhus har vi medarbejdere, der mestrer datafangst med håndholdte eller stationære scannere, eventuelt kombineret med droneoptagelser og hvor de resulterende punktskyer efterfølgende modelleres i 3D af vore specialuddannede bygningskonstruktører. Ud over procesanlæg udfører vi scannings- og modelleringsopgaver for bla. boligforeninger, kommuner og private bygningsejere, til anvendelse i forbindelse med Facility Management, ombygningsprojekter eller til nøjagtige opgørelser over antal m2, vægge, lofter og gulve. Kontaktperson: Niels Verner Pedersen Telefon: 51356714 Email: nvpe@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk

Kontaktperson: Anders Møller Jørgensen Telefon: 5196 5216 Email: amj@lifa.dk Hjemmeside: lifa.dk

GEO FO RUM • MA J 2019

25


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Sweco har vundet opgaven med at nyversionere Byggeskade­ forsikringssystemet Byggeskadeforsikringsordningen er et styringsredskab til sagsbehandling og kontrol, hvor forsikringsselskaber kan se hvilke sager, der er oprettet i systemet, samt tilrettelægge eftersyn. Byggeskadeforsikringssystemet understøtter sagsbehandlingen samt sikrer, at alle eftersyn gennemføres inden for lovens rammer. Formålet med byggeskadeforsikringsordningen er at styrke forbrugerens retsstilling ved at give adgang til en mere enkelt proces. Byggeskadeforsikringssystemets database indeholder viden om byggeskader i det private boligbyggeri. Den benyttes til efterfølgende erfarings- og vidensformidling. Version 1.0 blev sat i drift i 2008, og har siden fungeret som den fælles it-løsning for forsikringssagsbehandlere og byggesagkyndiges registrering og behandling af byggetekniske svigt i forbindelse med eftersyn. Sweco har udviklet løsningen og har stået for support og vedligeholdelse siden 2008. Vi er derfor meget stolte over at have vundet opgaven med at lave en helt ny version. Kontaktperson: Arne Hurup Nielsen Telefon: 43486649 Email: arnehurup.nielsen@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

Novafos vælger TVi Manager

Ser vi dig til Esri’ europæiske Utility konference i maj? Similix er naturligvis med, når Esri 7-9. maj afholder Utility konference i Rotterdam. Konferencen dækker alle forsyningsarter og har særlige spor til el, gas, vand og fiber. Det er en fantastisk mulighed for at se, hvordan forsyningsselskaber fra hele verden arbejder med Esri’ nyeste teknologier - ikke mindst Utility Network Management. Ses vi? https://www.esri.com/en-us/about/ events/esri-european-geoconx-conference/overview Similix modtog som den første Esri-partner uden for USA Esri’ Utility Network Management Specialty i slutningen af 2018. Vi har migreret data til Utility Network for 5 forskellige forsyningsselskaber og for flere forsyningsarter. Kontakt os, hvis I gerne vil i gang med at planlægge jeres Utility Network projekt. Vi laver gerne et tilbud på et pilotprojekt, som giver jer mulighed for at gøre jer erfaringer med de mange nye funktionaliteter på jeres egne data. Kontaktperson: Signe Bramming Andersen Telefon: 40825258 Email: signe.bramming@similix.dk Hjemmeside: www.similix.dk Architecting Smart Energy

Novafos har indgået aftale med Hexagon om levering af TVi Manager. Løsningen skal bruges til at planlægge, bestille, modtage, validere og se TV- og brøndrapporter. Udover, at forsyningen får en ensartet metode til bestilling, sikrer løsningen også overblik over hvad, der er bestilt, fremdrift i leverancer, og hvad, der er leveret.

Har du tilmeldt dig Geoforums nyhedsbrev?

Medarbejderne får øjeblikkelig adgang til video og rapporter via web. Samtidig sørger løsningen for automatisk validering af rapporterne, så leverancer kan afvises automatisk, hvis de har fejl. Det er med til at nedbringe tidsforbruget ved indlæsning af rapporter i GIS og forsy­ ningen får mere ud af de værdifulde inspektioner.

Når du modtager vores nyhedsbrev, får du løbende nyheder om hvad, der rører sig i foreningen og i geodatabranchen i ind og udland.

I den seneste version kan brugeren udpege ledninger og brønde til inspektion, hvorefter DANDAS XML-filer og kort i PDF-format udarbejdes automatisk. Ligeledes kan TV-inspektionsfirmaet og forsyningen følge fremdriften i en leverance ved, at farven på ledninger og brønde skifter fra rød til grøn efterhånden, som inspektionen er udført. Kontaktperson: Elizabeth Wedel Telefon: +45 52 14 15 92 Email: elizabeth.wedel@hexagonsi.com Hjemmeside: www.hexagonsi.dk

26

GE OF OR UM • M AJ 2 0 1 9

Tilmeld dig nyhedsbrevet på: geoforum.dk/tilmeld-nyhedsbrev Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet nederst i nyhedsmailen, som du modtager.


DET DETALJEREDE SKRÅFOTO BILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG NYE DETALJEREDE SKRÅFOTOS & ORTOFOTOS 2018 Vi har været i luften hen over sommeren og optaget højopløselige luftfotos med vores skråfotokamera og kan nu tilbyde skråfotos i en hidtil uset opløsning på 3-4 cm og ortofotos i 4-5 cm opløsning for hovedstadsområdet og Nordsjælland, samt enkelte provinsbyer. Disse detaljerede billeder giver sammen med COWIs gadefotos, der er optaget næsten samtidigt, en unik mulighed for at dokumentere by- og gaderummet helt ned i detaljen og fra alle vinkler. Se ortofoto, skråfotos og gadefotos i COWIs nye webviewer.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.

Det Detaljerede Skråfoto


Vær med til at forme udstillingen på KORTDAGE 2019 Er du udstiller, og vil du gerne have en stand på Kortdage 2019 i København?

IT & Teleindustri Klima & Energi Teknik & Byggeri

Sundhed & Service Transport & Infrastruktur

Så vær klar ved tasterne torsdag Medier og Formidling den 16. maj 2019 klokken 10.00, hvor vi åbner for salget af stande efter først til mølle-princippet. Læs mere på: www.kortdage.dk/stand

Profile for Geoforum

GEOFORUM 204 - Maj  

Temanummer om Satellitdata

GEOFORUM 204 - Maj  

Temanummer om Satellitdata

Profile for geoforum5