Page 1

Mød estedet fo r geog ra fi s k i n for mat i on • M ar t s 201 9 • N r. 202

TEMA

Visualisering

Visualisering - Er vi i mål? Side 4


KORT NYT ­­­

TEMANUMRE I årets numre af GEOFORUM bringer vi en række artikler, som vi sam­ mensætter, blandt andet ud fra temaer inspireret af Kortdage 2018. I dette årets tredje nummer af GEOFORUM er det et tema om Visualise­ ring. Artiklerne forklarer, hvordan vi kan blive bedre til at få budskabet til at brænde igennem ved at arbejde med kortenes udtryk og design. Med få effekter kan løsningerne forbedres, så man fanger brugerens opmærksomhed. Senere følger artikler bl.a. inden for temaer som droner, satellitdata international, forsyning, og ejendomsdata. Hvis man som læser sidder derude og får lyst til at bidrage med en artikel inden for ét af de ovenstående temaer, så send en mail til redaktør Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

GEOFORUM OG DANSK BYPLAN­LABORATORIUM HOLDER DIGITAL VÆRKTØJSMESSE Geoforum og Dansk Byplanlaboratorium går igen i år sammen om et fælles arrangement med den Digitale værktøjsmesse den 20. juni i Vejle. Hvordan kan digitale visualiseringsværktøjer understøtte kommunernes fysiske planlægning? I hvilke typer planlægningsprojekter giver det god mening at arbejde med digitale visualiseringsværktøjer? Vi har inviteret en række spændende oplægsholdere, som bl.a. vil fortælle om det nyeste nye indenfor GIS og BIM, og dele ud af deres erfaringer og eksempler på fordele og ulemper ved brugen af disse værktøjer. Samtidigt bliver du præsenteret for et overblik over konsulentfirmaernes løsninger.

Læs mere om arrangementet på: www.geoforum.dk/kalender

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi har overleveret ti anbefalinger til, hvordan Danmark kan blive frontløber i den grønne om­ stilling. Et nyt grønt eventyr, som det D ­ anmark har oplevet i vindmølleindustrien, kan stå på spring i kulissen. Men der skal lettes på regler for bl.a. forsyningsdata, og danske virksomhe­ der skal ind i kampen om at udvikle fremtidens grønne løsninger. Læs mere om anbefalingerne på: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet hjemmeside.

FREMTIDENS MATRIKEL SER DAGENS LYS GST er i øjeblikket i fuld gang med skabe den Matrikel, som vi skal arbejde med i fremtiden som følge af Ejendomsdataprogrammet. I februar er sket en overgang, og både registre­ ring af ejerlejligheder og notering af bygning på fremmed grund foregår nu i matriklen. De registrerede oplysninger om bygning på fremmed grund er overført fra ESR til Matriklen med succes. Senest er registreringen af ejer­ lejligheder overført fra Tingbogen til Matriklen. Nu er der i Matriklen sammenhæng mellem alle tre ejendomstyper: Samlet fast ejendom, Ejer­ lejligheder og Bygninger på Fremmed Grund.

Kom og bliv klogere på værktøjsmessen.

GEOFORUM ISSN 1602-4435 Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

DANMARK SOM FRONT­ LØBER I DEN GRØNNE OM­ STILLING

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk Trykkeri KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 1.400

Læs mere på GST’ hjemmeside.

Forsideillustration Danmarkskort på hovedet og byer i afstand af 5 timers kørselsafstand fra Aalborg. Illustration: Topi Tjukanov, hovedtaler ved Kortdage 2018

Kommende numre Deadline Nr. 203 12. mar. 2019 Nr. 204 10. apr. 2019 Nr. 205 13. maj 2019 Nr. 206 13. aug. 2019 Nr. 207 13. sept. 2019 Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/ annonce


LEDER

Valgår – og hvad så? AF ULLA KRONBORG MAZZOLI, GEOFORUMS BESTYRELSE

2019 er valgår – i Danmark og ikke mindst i EU.

kan ske på tværs af grænser, hvad enten det er

Mellem d. 23. og 26. maj er der afstemninger i

sektorspecifik, administrativ eller geografisk. Det

medlemslandende og EU’ borgere sammensætter

lyder genkendeligt for os, der arbejder med den

hermed et nyt parlament. Samtidig udløber den

nationale infrastruktur for geografisk information

nuværende EU-kommissions mandat og der skal

(SDI).

findes en ny kommissionsformand. Det får betydning for EU’ retning i de næste 5 år. Den afgående

Den igangværende revision af PSI-direktivet

formand, Jean Claude Juncker, satte eftertrykkeligt

(regulering af videreanvendelse af offentlig informa-

det digitale på EU’ dagsorden understøttet af

tion) ser bl.a. ud til at munde ud i et krav, der

væsentlige reguleringer, fx GDPR-lovgivningen.

pålægger alle medlemslande at stille en række data af ”høj værdi” (High Value Data) frit og åbent til

I 2019 ser vi ind i store visioner og reguleringer, der

rådighed. Ligeledes er der tanker om at omdøbe

vil få indflydelse, også på geodata-området. EU’

PSI-direktivet til Open Data Directive. Dermed er der

arbejdsprogram for 2019 omfatter bl.a. videreførelse

vist ingen tvivl om, hvor EU-kommissionen ønsker at

af det digitale indre marked - med et stort fokus på

data-dagsordenen skal bevæge sig hen.

dataområdet. 2019 bliver et interessant år, hvor nogle store og Det forventes at digital forvaltning og øget dataan-

betydende rammer for anvendelse af bl.a. geodata

vendelse i den private sektor vil have en betydelig

fastlægges. Den øgede digitalisering og de EU-regu-

langsigtet indvirkning på udviklingen af et europæisk

leringer, der skal bære den frem, har indflydelse på

marked. Etablering af standardiserede digitale

vores virke og fremtidige muligheder (fx flere åbne

infrastrukturer er en hjørnesten heri. Det er også

data, nye regler for licenser og standarder for

understreget i Tallinn-deklarationen, underskrevet af

distribution). Det påvirker måden, vi fremover skal

regeringsledere fra alle EU-medlemsstater og

samarbejde på – offentlig, privat og forskningsver-

EFTA-lande. Den markerer et nyt politisk engagement

denen – for at sikre vores egen forretning og

på EU-plan og en prioritering af, at offentlig digital

geodata-området de bedste betingelser.

infrastruktur skal stille brugerrelevante digitale tjenester til rådighed for borgere og erhvervslivet.

Derfor vil Geoforum følge udviklingen tæt og søge indflydelse dér, hvor det er muligt, og gerne i

Det skal ske på en sammenhængende måde (Inter­

samarbejde med andre interesseorganisationer. Det

operability by default), så udveksling af information

vil I selvfølgelig høre mere til i løbet af 2019.

Kort Nyt

Designerfaringer indenfor interaktive kortløsninger

2

Leder 3

16

Byd ind med idéer til Kortdage 2019 19 Visualisering - er vi i mål? 4 Portræt af et Geoforum medlem 20 Nyt skibsrutesystem i Skagerak og Kattegat 9 Mødekalenderen 22 Visualisering til understøttelse af 12 Udpluk af arrangementer 23 beslutningsprocessor Fortæl historier med kort

14

Nyt fra virksomhederne

24


Visualisering – er vi i mål?

Der er i dag et øget ønske om at inddrage data i beslutningerne – at være datadrevet. Det gælder både vertikalt – fra det overordnede og strategiske niveau til den konkrete sagsbehandling – og horisontalt i organisationerne, hvor brugen af data spreder sig til fagområder, som ikke altid har de nødvendige datakompetencer. Dette stiller store krav til visualiseringen af data, som skal give brugeren ny viden og indsigt.

AF JESPER GAARDBOE JENSEN, GEO FYN

Udfordringen Udfordringen er ikke ukendt. Målet er at få bearbejdet de rå data til information og præsentere dette for brugeren, så denne kan træffe gode beslutninger. Opgaven er dog langt fra triviel, men kræver mange og forskelligartede kompetencer.

Form, Indhold og Interaktion, se figur 1. Hvilken form har produktet? Er det en plakat eller webapp, der skal kunne tilgås af en smartphone? Hvad skal indholdet være? Er det et kort eller et søjlediagram? Hvad skal der fortælles? Hvordan skal interaktionen være med produktet? Er det en plakat, der kan kigges på, eller en webapplikation, der skal kunne interageres med via skærm, mus og tastatur? >>

Værktøjskassen I Geo Fyn og ejerkommunerne anvender vi en række modeller og metoder, som sikrer, at vi kommer hele vejen rundt, får indhentet oplysninger og taget de nødvendige drøftelser førend, at udarbejdelsen af løsningen reelt sættes i gang. Udgangspunktet for os er brugerens ønsker og behov. Metoderne her er mange og kan fx være et interview, en uformel snak over en kop kaffe eller brug af scenarier og prototyper. Målet er at få brugerens billede af produktet/løsningen. Når vi har en fornemmelse af det ønskede produkt, arbejder vi ofte – iht. Lars Brodersens ”Grundmodel for informationsdesign” – med

4

G EOFOR U M • MA R TS 2 0 1 9

Figur 1. Grundmodel for informationsdesign (efter Lars Brodersen).


IT TIL BY OG LAND IT-understøttelse til planlægning, udvikling og vedligeholdelse af vores fysiske miljø Software by Sweco

Er du klar til at opfylde kravene i den nye LER-lov? Med den nye LER-lov stilles der krav til, at ledningsoplysninger skal været digitaliseret senest i 2023, og at de kan leveres til det nye LER-system indenfor 2 timer. Sweco samarbejder med Mølbak Landinspektører A/S, og i fællesskab tilbyder vi en samlet LER-pakke, så kunderne kan leve op til de nye krav. LER-pakken består af Swecos LER-ledningsmodel og LERmailer til automatisk besvarelse af graveforespørgsler. Mølbak Landinspektører er specialiseret i opmåling og registrering af bl.a. forsyningsledninger og kan registrere data specificeret i forhold til Swecos ledningsmodel. Desuden rådgiver og hjælper vi kunderne gennem hele processen. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Morten Blemmer morten.blemmer@sweco.dk

Læs mere på www.sweco.dk


Figur 2. En visualisering af ledelsesinformation. Bemærk, at både kort og grafer er taget i brug.

Noget af det, der bør bruges megen tid på, er, hvordan data bedst muligt visualiseres. Ofte vil et kort give et godt overblik, mens grafer og søjle­ diagrammer er oplagte til data med historik og visning af udvikling over tid. Løsningen Det kan også være en god ide at koble forskellige fagligheder. I Geo Fyns ejerkommuner er der etableret et netværk bestående af GIS/geodata- og økonomi/analyse-konsulenter, som arbejder med ledelsesinformation. Ud af dette er der blevet udarbejdet en løsning, som visualiserer en række nøgletal.

Løsningen giver et geografisk overblik ved at bruge kort og et indblik i udviklingen over tid vha. en grafvisning, se figur 2. I et andet projekt er der over en periode på 2-3 år arbejdet med test og ibrugtagning af sensor-data. Tilgangen her har været cases og pilotprojekter, hvor der er samarbejdet med by- og trafikplanlæggere, hvilket har givet et meget indgående indblik i ønsker og behov for visualisering af data. Et af behovene har været et ønske om at kunne sammenholde sensordata fra tællinger i gågader >>

Figur 3. Visualisering af sensordata. Vejrdata for det aktuelle tidspunkt vises med trafiktællinger.

6

G EOFOR U M • MA R TS 2 0 1 9


INVITATION

Den Danske Esri Brugerkonference 2019

Kom med til forårets største GIS-konference

7. - 8. maj i Korsør På Den Danske Esri Brugerkonference kan du høre om nogle af de mest innovative GISprojekter, lavet med de nyeste teknologier. Programmet spænder vidt og du vil få nye ideer, inspiration, samt tips og tricks, som du kan bruge i dit daglige arbejde. På konferencen vil du blandt andet høre følgende indlæg: Steve McCulla, Operations Improvement Manager hos Belron International, viser hvordan et lille team kan støtte en globalt virksomheds ekspansion. Belron, som bl.a. ejer SafeLite, Autoglass og O’Brians, har haft stor vækst og regional succes. Hør hvordan de, som en del af deres succecfulde strategi, har anvendt lokationsdata som værktøj til at engagere og informere regionalt.

Ny Europæisk Utility model Ninna Samsøe-Jensen og Max Knudsen fra Radius/Ørsted fortæller om den nye Europæiske Utility model “Utility Network Community”, som blev startet i 2017. Det er et samarbejde mellem fire nordiske selskaber. Hør blandt andet om baggrunden for samarbejdet, hvad det nye er, og hvor langt man er nået.

Anne Vendeløkke Olsen og Jens Peter Vesterager fra SDFE fortæller om produkter, baseret på egne data og GeoDanmark-data, med udgangspunkt i skærmkortet.

Læs mere om de mange spændende indlæg på www.geoinfo.dk.

Vi glæder os til at se dig i Korsør.


med vejrdata, da store udsving i tællingerne kan skyldes vejret, se figur 3. Er vi i mål? De to eksempler viser, at vi som geodata-branche er blevet dygtige til at visualisere komplicerede data både flot og informativt. Brugerne inddrages, og data bearbejdes og beriges. Der arbejdes med brugervenlighed og lækker visualisering – ikke kun på kort, men også som grafer og søjlediagrammer. Spørgsmålet er dog, om vi er i mål? Forskellen mellem visualisering og fortælling, som var et af temaerne på Kortdage 2018, er, at visualisering betyder ”skabelse af et billede af noget” eller ”omdannelse til noget synligt”, mens fortælling betyder ”det at fortælle noget”. Når vi visualiserer sensordata som grafer, skaber vi et billede af data, som brugeren må forholde sig aktivt til, fortolke og selv opnå indsigt på baggrund af. Dette kan være tidskrævende og kræve en del faglighed. Ser man på grafer for udviklingen af både sensordata og ledelsesinformation over tid, så erfarer man, at det er tidskrævende og svært at udtrække tendenserne og konkludere. Skal vi virkelig have succes med og ibrugtage vore løsninger, bør vi ikke kun visualisere data, men også tage hul på fortællingen – give brugeren svar. På den måde skal brugeren ikke bruge tid på at fortolke kort og grafer, men kan forholde sig passivt og modtage svar. Vi er gået i gang med fortællingen og ønsker, udover at visualisere sensordata på kort og grafer, at give brugerne svar på 10 ”Vidste du, at…?”spørgsmål. Det kan være svar som: ”Vidste du, at der omkring sensor 10 har været en stigende tendens i perioden?” og ”Vidste du, at der fredag den 11. januar 2019 var 45% mere aktivitet end gennemsnittet?” Det er ikke en stor opgave at få dette med i vore løsninger, da vi ofte gennem vores brugerinddragelse ved, hvad brugerne gerne vil vide. Jeg er sikker på, at vi som geodata-branche kan tage dette skridt. Adfærdsdesign Fortællingen er et oplagt skridt at tage. Ofte vil man opleve udfordringer i forbindelse med ibrugtagning af nye løsninger i organisationen, for vanens magt er stærk!

8

G EOFOR U M • MA R TS 2 0 1 9

Ser vi på adfærdsdesign skyldes vanen, at vi anvender to systemer, når vi skal træffe beslut­ ninger. System 1 arbejder hurtigt, automatisk, ukontrolleret, ubevidst og intuitivt. System 2, derimod, arbejder langsomt, reflekteret, kontrol­ leret, selvbevidst og analytisk. Det interessante er, at vi bruger System 1 90% af tiden. Når vi har problemer med ibrugtagningen af vores nye smarte løsninger, skyldes det ofte, at det er lettere at arbejde, som man plejer, hvor værktøjerne og opgaveløsningen er velkendt, fremfor at lære sig noget nyt. Det er her, adfærdsdesign og nudging kommer ind. Der er flere virkemidler. Et er: ”Gør det lækkert”, hvor vi er godt på vej med vores flotte løsninger og gode visualiseringer i form af kort og grafer. Et andet er: ”Gør det let”, som vil blive indfriet, hvis vi supplerer vore løsninger med fortællinger – give målrettede svar på vore brugeres kendte spørgsmål. Supplér derfor de flotte kort og grafer med svarene på 10 ”Vidste du, at…?” og få derved succes med implementeringen af en løsning. AI er næste skridt Næste skridt er at ibrugtage Machine Learning og Deep Learning til at finde mønstre i data, som kan give ny viden og lave forudsigelser. Således kan vi få løsninger, som med kort og grafer giver brugeren mulighed for at være eksplorativ, ”Vidste du, at…?”-spørgsmålene giver brugerne svar på kendte spørgsmål. Og Machine og Deep Learning giver brugerne svar på de ikke-kendte spørgsmål.


3D-MODEL AF STOREBÆLT

Nyt skibsrutesystem i Skagerrak og Kattegat De maritime myndigheder i Danmark og Sverige har siden 2008 arbejdet tæt sammen om et større rutetiltag af hensyn til sejladssikkerheden i Skagerrak og Kattegat. Et moderne skibsrutesystem kan mindske risikoen for ulykker og olieudslip og dermed beskytte havmiljøet. 3D-model af Storebælt.

AF JES CARSTENS, GEODATASTYRELSEN

I Kattegat er der kun én anbefalet transitrute, som blev etableret for over 40 år siden. Skibene er i dag langt større end tidligere, og der er derfor behov for at etablere et nyt rutesystem til at organisere skibstrafikken. Dansk-svensk rutegruppe Derfor har de maritime myndigheder i Danmark og Sverige siden 2008 arbejdet tæt sammen om et større rutetiltag af hensyn til sejladssikkerheden i Skagerrak og Kattegat. Søkortmyndighederne, dvs. Geodatastyrelsen og Sjöfartsverket, har deltaget i den nedsatte rutegruppe, som bl.a. har indsamlet og anvendt geodata for at løse opgaven med at udforme et sammenhængende system af ruter, trafikseparationer og dybvandsruter fra Skagerrak ind i Kattegat og ned mod Storebælt og Øresund.

Nye dybdedata Geodatastyrelsen Derfor måtte man, efter indledende valg af og placering af ruter, trafikseparationer og dybvandsruter, begynde en omfattende indsamling af nye dybdedata. Søopmålingen er således blevet gennemført i sektorer og korridorer under det projekterede rutesystem, hvor fuldt bunddækkende søopmåling manglede. Nye dybdedata er anvendt til finjustering af særligt dybvandsruterne og til fastsættelse af minimumsdybden i ruterne i Kattegat og Skagerrak, se figur 1. AIS data Rutegruppen har også anvendt AIS data (se faktaboks) som en del af grundlaget for de nye og >>

Godkendt af IMO Gruppen har også udarbejdet kortmateriale til brug for den offentlige høring af myndigheder og interesseorganisationer samt fremlæggelsen af forslag til nyt skibsrutesystem i Den internationale søfartsorganisation, IMO (International Maritime Organization). IMO gav skibsrutesystemet en endelig godkendelse i maj 2018 med implemen­ tering den 1. juli 2020. Smeltevandfloder fra sidste istid I størsteparten af Kattegat er der ikke stort manøvrerum i forhold til placering af ruter. De store skibe sejler nemlig i de render, som smeltevandsfloderne fra sidste istid skabte fra Østersøen ud gennem Storebælt og Kattegat, se 3D-model øverst på siden. Set fra et myndighedsperspektiv vil det ikke være betryggende at etablere nye ruter uden, at søopmåling har gjort det klart hvilken maksimal dybgang, skibe bør sejle med i ruterne.

Figur 1. Kortudsnit med ny dybvandsrute med DW 19 m dybde i ruten mellem Læsø og Anholt. Kortudsnittet viser, hvorledes dybdedata er anvendt til at fastlægge den præcise afgrænsning af dybvandsruten ”Kattegat North” med DW 19 m dybde. Dybder under DW 19 m er fremhævet med rødt.

G E OFORUM • MARTS 2019

9


Geodatastyrelsen

SIDE 1

Figur 2. AIS data nord og øst for Skagen. En ny trafikseparation ved Skagen forventes at organisere skibstrafikken bedre.

ændrede ruter og for at strukturere transit­ trafikken til og fra Østersøen på en mere forud­ sigelig måde. Analyser af AIS data bekræftede indtrykket af, at trafikmønstret særligt ved Skagen er præget af mange store skibe på krydsende kurser og i tæt kontakt med fiskeskibe, se figur 2, hvor de røde og blå stiplede linjer viser den øst-

hhv. vestgående skibstrafik i første uge af juni 2016. Skibstrafik fra alle retninger Ved Skagen navigerer skibene på basis af hver deres ruteplan, hvilket resulterer i et stort område med skibstrafik, der krydser hinandens kurs på tilfældige steder og tidspunkter. Når der til det føjes en stor udbredelse af fiskefartøjer, resulterer dette i et komplekst område med skibstrafik fra alle retninger. Behovet for en bedre organisering af trafikken var tydeligt, se figur 2, hvor den nye trafikseparation ved Skagen er lagt ind (lilla markeringer) og denne forventes at organisere skibstrafikken bedre. Data om kollisioner og grundstødninger Rapporter med data om kollisioner og grundstødninger i Kattegat og Skagerrak bekræftede desuden, at der særligt i farvandet mellem Læsø og Anholt er behov for, at skibe med stor dybgang vejledes bedre om sikker passage af dette farvand. Etablering af et >>

Figur 3. Kortudsnit viser nyt Precautionary Area (symboliseret med trekant med udråbstegn) i knækket nordøst for Læsø samt ny dybvandsrute (DWR Kattegat North) sydøst for Læsø. De to ruteelementer har bl.a. til formål at minimere risikoen for, at store skibe skyder genvej og derved grundstøder på Tønneberg Banke.

Geodatastyrelsen 10

G EOFOR U M • MA R TS 2 0 1 9

SIDE 1


såkaldt Precautionary Area og en dybvandsrute kunne være en oplagt mulighed, se figur 3.

Faktaboks

Nye papirsøkort og elektroniske søkort Når det nye rutesystem med tilhørende ruter, trafikseparationer og dybvandsruter træder i kraft, skal det præsenteres tydeligt for skibsfarten, således at skibene er i stand til at foretage en sikker sejladsplanlægning og overvågning af sejladsen. Af samme grund er Geodatastyrelsen i færd med at producere og udgive en række nye papir- og elektroniske søkort over de aktuelle områder, se figur 4. Søkort med friske data som grundlag Produktionen har taget udgangspunkt i en kortplanlægning med stillingtagen til dækningsområde, målestok og titel. Herudover stillingtagen til indsatte planer, korthenvisninger og noter. Arbejdet omfatter behandling af ny dybdedata samt fornyet og tættere valg af dybder fra eksisterende dybdedata. Desuden er harmonisering af dybdedata på tværs af søgrænsen til Sverige omfattet. I de nye søkort indlægges en opdateret kystlinje. Den baseres på GeoDanmark data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet (SDFE). Topografi og stednavne på land baseres ligeledes på GeoDanmark data fra SDFE.

• Hvert år passerer der ca. 70.000 skibe gennem Kattegat. • En stor del af disse er skibe med stor dybgang, og tankskibe transporterer årligt store mængder olie gennem Kattegat og rundt om Skagen. • AIS er en engelsk forkortelse for Automatic Identification System. Der er tale om et VHF baseret navigations- og antikollisions­værktøj, som gør det muligt at udveksle oplysninger skibe imellem, herunder bl.a. skibets navn, position, kurs og fart. • Rutesystemets godkendelse i IMO er betinget af, at havbunden under systemets forskellige elementer er eller vil være opmålt ved behand- lingen i IMO eller ved systemets ikrafttrædelse. • IMO gav skibsrutesystemet en endelige godken- delse i maj 2018 med en dato for implementering sat til 1. juli 2020.

Geodatastyrelsen

SIDE 1

Figur 4. Kortudsnit viser udkast til nyt papirsøkort nr. 121 over Skagen.

G E OFORUM • MARTS 2019

11


Visualisering til understøttelse af beslutningsprocesser Ved at koble registerdata med geografi og integrere data som en naturlig understøttelse af beslutningsprocesser kan vi høste store fordele. Styrken i geografien som nøgle bliver tydeliggjort og giver effekt direkte i Business Intelligence-universet (BI). AF OLE RUNGE MADSEN, LIFA

Fordelen ved at kombinere de rå registerdata med andre parametre såsom geografi er en øget forståelse af lokale, geografiske forhold hos brugerne af data. Da BI- Systemer bliver brugt i mange beslutningsprocesser, bør den geografiske dimension løftes fra kun at være til stede i GIS til at blive fuldt implementeret i BI, så flere kan få glæde af dens styrker. Anvendelsen af rå data I dag råder kommunerne over enorme mængder af registerdata i BBR, ESR, CPR, SVUR og Matriklen. Lige om lidt erstattes nogle af disse med Ejerfortegnelsen, Ejendomsbeliggenhedsregisteret, Matriklen med ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund og DAR. Udover registerdata har kommunerne data fra en række fagsystemer, som for eksempel er tilgængelige gennem FLIS. Har vi brug for at finde svar på konkrete spørgs-

Datakilder registre, geometri mm.

GIS Views

mål som: ”Hvor mange enlige kvinder over 70 bor i et parcelhus i den nordlige bydel og har kælder?”, så er der flere muligheder. Med alle de tidligere nævnte datakilder i huset kan vi gennem en SQL-database sammenkøre CPR og BBR, hvorefter vi har svaret. SQL-scriptet kan dog give en hel del hovedbrud, men svaret kan hentes i registeret. Ved at strukturere registerdata i et ”datamart”, kan data klargøres til at svare på ovenstående og mange andre spørgsmål uden, at der skal laves diverse SQL-scripts. Hvad er et datamart? Et datamart er en struktureret måde at præsen­ tere data på, se figur 1. Et datamart gør det nemt at benytte BI-systemer eller pivot i et regneark. Datamart’et indeholder en ”fact”-tabel, og denne indeholder det emne, der skal tælles på. Fact-­ tabellen tilknyttes en eller flere dimensioner, som gør det muligt at inddele optællingen. >>

Datamart Strukturerede data

Kuber

Regneark og Web

Business Intelligence

Figur 1. Viser et ”data mart” med strukturerede data og dets sammenhæng med datakilder, der føder information ind, med BI og regneark, der bruges til dataanalyse, og med GIS views, der igennem dashboards visualiserer udkommet.

12

G EOFOR U M • MA R TS 2 0 1 9


FLYTTEBEVÆGELSER I DISTRIKTER

Y

Q

VÆKST

FLYTTEBALANCE

484 VÆKST I ANTAL INDBYGGERE PR. DISTRIKT

M

W

D

År

2011

292

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

FØDSELSOVERSKUD

192 VALGTE DISTRIKTER:

FØDSLER

Absalons Skole

DØDSFALD

583

Baunehøjskolen

391

Dåstrup Skole Gadstrup Skole Hedegårdenes Skole Himmelev skole Jyllinge Skole

INDREJSTE

UDREJSTE

797

Lindebjergskolen Lynghøjskolen Margretheskolen Peder Syv Skole

TILFLYTTERE ANDRE KOMMUNER

2980

Trekronerskolen Vindinge Skole

Fokusområde

Aarup

FRAFLYTTERE ANDRE KOMMUNER Assensskolen

-1

3135

Fraflyttere

7

1

6 Nederlandene

Aarup

9

4

5 Storbritannien

7

Salbrovadskolen Aarupskolen

Vissenbjerg Skole Haarby Skole

Glamsbjergskolen EKSTERN FLYTTEBALANCE

Haarby Skole

Assens

Salbrovadskolen

Oplandsområde

Norden

2 Italien

0

4 255

Flygtningeland

2 Nederlandene

0

2

Glamsbjerg Total

2 Malta

2

2

Glamsbjerg

Landegruppering

3 Italien

0

4

Glamsbjerg

Tallerupskolen

3 Frankrig

0

2

20130101 - 20131231

3 Cypern

1

2

Aarupskolen

Valgt periode:

4 Andorra

0

4

Aarup

4 Storbritannien

0

3

Verninge Skole

-155

Haarby

4 Tyskland

0

3

Haarby Skole

Gummerup Skole

20170101 - 20171231

4 Italien

4

4

20160101 - 20161231

4 Malta

2

8

20150101 - 20151231

4 Storbritannien

3

6

20140101 - 20141231

5 Tyskland

0

7

Tommerup

20130101 - 20131231

6 Spanien

5

4

Periode

I forhold til:

2

9

Ebberup Skole

Netto

1

7

Ebberup Skole

Brylle Skole

Oplandsområde

Tilflyttere

Assens

Assens

Brylle

Glamsbjerg

INTERN FLYTTEBALANCE

Fokusområde Ebberup Skole

Assens

Ebberup Skole

Sankt Jørgens skole Tjørnegårdsskolen

367

Fokusområde

Aarupskolen

Klostermarksskolen

2 Irland

Østeuropa

2 Spanien 49

Vesteuropa

2 Nederlandene

2 206

Øvrige

Andorra Belgien Cypern Frankrig Grækenland Irland Italien Malta Nederlandene Østrig Portugal Schweiz Spanien Storbritannien

Til- og fraflytning, nettobalance med udgangspunkt i valgt fokusområde Tilflyt

Fraflyt

Netto

80 60 40 20 0 -20

n

lie

Ita

e

en

nd

rla

de

Ne

rn

pe

Cy

nd

Irla

a

alt

M

ien

nn

rita

rb

Sto

rra

do

An

rig

nk

Fra

nd

nla

ke

Græ

trig

Øs

al

ug

rt Po

nd

kla

s Ty

n

lgie

Be

ien

an

Sp

eiz

hw

Sc

Figur 2. Et eksempel på et dashboard, der belyser flyttebevægelser i en kommunes forskellige skoledistrikter. Herigennem kan sags­behandlere fra skoleforvaltningen, demografiansvarlige i økonomiforvaltningen, samt beslutningstagere få indblik og overblik over en fælles problemstilling.

Et datamart for borgere i en kommune kan eksempelvis være hver person, som findes i CPR. Her vil en tidsdimension gøre det muligt at følge befolkningstallet over tid, men tilføjes dimensioner med alder, køn, familie, husstand og bolig, så kan vi svare på langt flere spørgsmål. Tilføjes den geografiske dimension til datamart’et, kan vi derudover også svare på hvilke distrikter, en person tilhører, eller hvor langt, en person har til skole, strand, skov eller en given adresse. Datamart’et er i bund og grund blot tabeller i en database. Disse kan efter kun ganske lidt bearbejdning bruges som grundlag for visualiseringer af temakort i GIS. Ved at benytte den samme kilde i BI, GIS og Excel får vi de samme resultater og dermed en bedre sammenhæng i organisationens dataanvendelse. Fra rå data til strategi Når data er omdannet til datamarts og eventuelt til ”kuber”, så kan disse benyttes i BI-systemer. Omdannelsen gør det også muligt at designe ”dashboards”, som på nem og overskuelig vis præsenterer komplicerede problemstillinger. På den måde er det nemt for beslutningstagere og andre interessenter at overskue billedet af f.eks. befolkningsudvikling, demografisk udvikling og flyttemønstre på et overordnet niveau eller på indsatsområder, byer eller bydele. Den geografiske dimension giver muligheden for at se, hvordan befolkningen flytter mellem forskellige områder i kommunen. Mulighed for bedre samarbejde og emne­ belysning Business Intelligence er ikke noget nyt. Det nye er måden, hvorpå vi arbejder med de eksisterende

data. Den geografiske dimension i systemerne har tidligere blot været postdistrikter og distrikterne fra CPR, men med den rigtige håndtering af geometri får vi en meget mere fleksibel måde at analysere og vise data. Nye sammenhænge og informationer bliver afdækket og synliggjort. Det handler altså bare om at implementere den værdi, som geografien indeholder, i nye eller eksisterende datamarts. Ved at opsætte dashboards, der er skræddersyet til bestemte analyser, skabes der en enestående mulighed for, at flere forskellige fagligheder kan samarbejde om at belyse en given problemstilling. Så hvor GIS-konsulenten, byplanlæggeren og analysekonsulenten tidligere kiggede på de forskellige datasegmenter med fokus på sit eget område, får de tre faggrupper nu præsenteret de samme data, som derved kan sættes i et større perspektiv og sammenhæng. Se eksempel på et dashboard i figur 2. Dataunderstøttet forretningsudvikling Dataunderstøttet forretningsudvikling bliver en mere og mere udbredt måde at drive sin forretning på. Vi kombinerer og bearbejder data fra forskellige kilder, og opnår derigennem et bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag. Vi udvikler metoder og værktøjer til at få genereret det fornødne baggrundsmateriale, før vigtige beslutninger træffes. Fokus kan ligge på at omsætte de eksisterende data til forståelig information og omsætte disse til konkrete handlingsplaner. Der kan også fokuseres på at udvælge og prioritere hvilke indsatsområder, der kræver særlig bevågenhed.

G E OFORUM • MARTS 2019

13


Fortæl historier med kort Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden og vi producerer hver dag enorme mængder af data. Vores udfordring er nu, at formidle denne data og viden, således den kan skabe værdi og inddragelse i samfundet. I geodata-branchen visualiserer vi typisk data i kort, og vi er gode til på den måde at skabe overblik, viden og sammenhænge i data. Kort er en del af vores hverdag, men alligevel kan det nogle gange være svært at formidle vores kort og den viden, som er i dem, på en nem og overskuelig måde. AF PAULINA KARKAUSKAITE OG METTE B. D. THYGESEN, GEOINFO

Når man arbejder med kort og data hver dag, bliver man vant til at forstå dem. Fokus bliver oftest rettet mod teknologiens muligheder og begrænsninger, indsamling og håndtering af data og analyser. Men kort har tillige et stort potentiale som omdrejningspunkt for formidling, især hvis kortene kombineres med klassisk storytelling, hvor en god fortælling kan danne ramme om kortet og formidle kortets budskaber til modtageren.

på spørgsmål som: Hvem var involveret? Hvad skete der? Hvor fandt det sted? Hvornår opstod det? Hvorfor skete det?

Den gode fortælling En fortælling er en af de mest autentiske og effektive måder, som vi mennesker kan kommunikere på. Den kan formidle budskaber, flytte holdninger og i sidste ende skabe handling.

Kort giver os indsigt i geografiske sammenhænge og skaber nysgerrighed omkring vores data. Men der gemmer sig meget viden i ethvert kort, som ikke er synligt for modtageren. Der er altid en risiko for, at et kort misforstås eller bliver en del af en fortælling, som det ikke var tiltænkt. Derfor er det en god idé at knytte relevante informationer til kortet og indramme det med dets historie. Det er i den forbindelse, at man kan få stor nytte af at læne sig op ad fortællekunsten. For når man

Men der er mange budskaber at konkurrere med. Hver dag bliver vi alle bombarderet med informationer, artikler, nyheder og holdninger. Derfor er det vigtigt, at man kan formidle sine budskaber målrettet, klart og præcist, så man formår at fange og fastholde opmærksomheden hos sin mål­gruppe. Det gælder uanset om, det er egens kolleger, chefen, kunder eller borgere, der er målgruppen. Når man vil fortælle nogen noget, i konkurrencen om opmærksomheden, skal ’den gode fortælling’ være gennemarbejdet, enkel at forstå og udformet til sin målgruppe. Den gode fortælling gør det også lettere for modtageren at huske budskab og pointer. Kortets egen fortælling Det særlige ved et kort er, at det også er en fortælling i sig selv. Et kort består af symboler, linjer, former og etiketter. Det giver sine egne svar

14

G EOFOR U M • MA R TS 2 0 1 9

Et kort er en forsimpling og en fortolkning af en kompleks verden, hvor noget fremhæves frem for noget andet. Derved skaber kortet indsigt og kontekst samtidig med, at det afslører mønstre og relationer.


betragter sit kort som en del af en fortælling, begynder man at fokusere på sine modtagere og de budskaber, som man gerne vil formidle. Interaktive kort og Story Maps Før i tiden var et kort et statisk øjebliksbillede. Takket være teknologiens mange kvantespring, er vi nu i en tid, hvor kort kan være dynamiske og interaktive, og de kan opdateres hele tiden og afsløre yderligere detaljer ved et museklik. På den måde kan man skabe en fortælling, som ikke blot er et statisk aftryk af virkeligheden, men en interaktiv fortælling, som man kan gå på opdagelse i.

for værktøjet, som de blandt andet har brugt til at fortælle om et byudviklingsprojekt: ”Vi sikrer en klar og gennemskuelig kommunikation med løbende opdatering af processen. Vi kan implementere forskellige former for borgerinddragelse, der gør platformen til et redskab, der ikke kun formidler til, men også med, borgerne.” Hvis man har lyst til at finde mere inspiration til, hvordan man kan kombinere kort og storytelling, så kan man finde flere danske eksempler på http://arcg.is/10aSmi

Der findes forskellige muligheder for at fortælle historier med kort. Det kan blandt andet gøres med Esri’s webbaserede applikation Story Maps, hvor man kan kombinere kort med billeder, tekst, video, lyd og grafik. Man kan vælge mellem syv konfigurerbare skabeloner, hvori man kan bygge sin historie op på forskellige måder. Eksempler på historiefortælling med kort Der er flere og flere, som oplever, at man med interaktive kort på en simpel og illustrativ måde, kan formidle komplekse sammenhænge. Eksempelvis skriver Charlotte Hesel fra Skanderborg Kommune på LinkedIn, at de er blevet rigtig glade

Byudviklingsprojektet ”Låsby vokser”: https://arcg.is/1qjbuj

Fem principper for effektiv historiefortælling 1. Definér hovedbudskab og målgruppe Det er vigtigt at gøre sig klart, hvem man henvender sig til, og forme sit sprog, kort og indhold, så det passer til modtageren.

2. Gør modtageren nysgerrig

Start med et bang! Det er vigtigt at gøre modtageren interesseret med et interessant billede og en fængende overskrift.

Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland bliver formidlet igennem en interaktiv guide til ryttere: https://arcg.is/1Cvb0u

3. Vælg det rigtige format

Valg af formidlingsform, har betydning for, hvad man kan vise og fortælle. Esri’ formidlingsværktøj: Story Maps, er f.eks. en vej til at fortælle historier med kort.

4. Gør kortene nemme at læse

Sørg for, at kortene i præsentationen er enkle og brugervenlige at forstå ved at fjerne uvigtige detaljer, som forstyrrer budskabet.

5. Stræb efter det enkle

Budskaber bliver tydeligere, når man gør sig umage med at fjerne unødvendigt fyld. Forkort tekster, skærp kort og illustrationer, og gør hovedpointen tydelig med det samme. En interaktiv fortælling af Det Europæiske Miljøagentur, som informerer om støjforurening i Europa: http://noise. eea.europa.eu/

G E OFORUM • MARTS 2019

15


Designerfaringer inden for inter­aktive kortløsninger Når økonomien er lille, eller hvis løsningens formål er uklart og konventionerne glemt, kan det være svært at lykkes med sin kortløsning. Med få rettesnore og ved at følge generelle konven­ tioner, kan vi få langt flere løsninger på sporet.

AF KARSTEN PIHL, SEPTIMA

Vi møder nok alle brugere, der ikke forstår de løsninger, der burde være skabt til dem. Det er dog stort set aldrig brugerens skyld. Et interaktivt kort er et godt visualiseringsværktøj, og det kan – hvis det bruges rigtigt – understøtte den viden, man ønsker at få ud til brugeren. Løsningens formål Når vi skal lave en løsning med et interaktiv kort, er der flere områder, der skal tages stilling til for at kunne definere udformningen af løsningen. Vi skal se det som en helhed, hvor flere forskellige faktorer har indflydelse på løsningens design. Helt overordnet er det vigtigt at fastlægge et klart billede af hvem, der skal bruge løsningen, og hvad det er, vi gerne vil fortælle. Den gode løsning Ofte er det de enkle ting, der har den største effekt. Følgende fire områder er tit fine pejle­ mærker for at skabe en god oplevelse:

16

G EOFOR U M • MA R TS 2 0 1 9

Design, design, design

Konventioner

Snyd brugeren

Udnyt nye muligheder

Design, design, design Generelt skal man bruge de designretninger, der måske allerede findes i løsningen. Derved kommer kortet til at passe ind i den sammenhæng, hvori det indgår. Herved skabes der en sammenhæng og et tilhørsforhold til løsningen. Derudover er det de små ting, der tæller. Meget centralt for kort er, at der skal være harmoni i de farver, vi vælger, og at farvevalget hænger sammen med det emne, vi viser. Hvis det f.eks. er et naturkort med naturoplysninger, skal det ofte være med grønlige og blålige nuancer. Rød vil give et umiddelbart indtryk af fare eller risiko, så vi skal være påpasselige med at bruge det til andet. >>


Farvevalg er et af de nemmeste steder at gøre noget for at lave et design, der er flot at kigge på og nemt at bruge. Det kræver dog, at man har lidt flair for at sætte de rigtige farver sammen. En god dataforståelse er også afgørende for designet. Det er vigtigt at overveje hvilke infor­ mationer, kortets data skal formidle til brugeren. Designet skal tilpasses data, eller måske skal data tilpasses designet. Herved er det muligt at få målrettede kort med data, der passer til formålet. Hvis der er for mange data, drukner brugerne hurtigt i information. For ikke at miste brugerne, handler det om at holde på deres opmærksomhed og at gøre løsningen overskuelig. Derfor er det vigtigt at have adgang til og en forståelse af de rigtige og relevante data allerede i designfasen, så løsningen og data passer sammen. Det kan virke oplagt, men det er også vigtigt at vælge det rigtige baggrundskort til formålet. Baggrunden skal fremhæve det, vi gerne vil vise brugeren – i stedet for at skjule det. Konventioner Ud over farver er der efterhånden en række konventioner for, hvordan man f.eks. navigerer i et interaktivt kort. Google Maps har i en del år sat

standarden for interaktion. Man kan derfor lægge sig op ad den måde, som Google gør det på. Det gælder f.eks. den måde, man panorerer i kortet ved at trække i det, eller at man zoomer ind og ud på scroll-hjulet. Holder man sig til konventionerne, vil brugerne have meget nemmere ved at forstå og anvende løsningen. Ud over de basale ting skal vi også se mere bredt på konventionerne og generelt undersøge, hvor brugerne forventer noget, som vi skal imødekomme. Brugertests er en god måde at identificere, hvor brugerne forventer ét, og vi leverer noget andet. Snyd brugeren For at lave en god løsning handler det om at få brugerens opmærksomhed og fastholde den. Nogle gange kan det gøres ved at snyde brugeren. Det kan lyde negativt, men det er ikke ment sådan. En måde, man kan snyde brugeren til at holde fokus, kan være ved at bruge bevægelser. Det kan være små subtile animationer, der gør, at brugeren får øje på præcis dét, man gerne vil vise. Når vi viser en rute, kan vi lade ruten bevæge sig i den retning, den løber, se illustration nedenfor. Når der kommer et punkt frem i kortet, kan vi et >>

De rigtige designvalg kan gøre komplekse løsninger overskuelige ved at fremhæve de vigtigste informationer.

G E OFORUM • MARTS 2019

17


kort øjeblik ændre størrelsen, og når vi trykker på en knap, kan vi vise en lille bevægelse. Alt sammen er med til at holde brugernes opmærksomhed og give dem en tryghed i forståelsen af interaktioner. Udnyt nye muligheder Noget, vi har set de senere år, er, at indhold gøres mere dynamisk. Det ses tydeligt på Google Maps, hvor Google ved utroligt meget om den enkelte bruger. Her vises oplysninger, som, Google mener, er relevante for brugeren, og løsningen er ikke bare ens for alle. Google har også i et stykke tid brugt ”vektortiles”, når de viser kort. Vektortiles er små pakker med geodata, der er pakket i prædefinerede kvadratiske ”fliser” til overførsel over Internet. Vektortiles kan dog også bruges til andre ting end traditionelle baggrundskort. Med vektortiles kan vi begynde at styre, hvordan omgivelserne ser ud afhængigt af brugerens interaktion. Det kan f.eks. være den måde, vi fremhæver noget i kortet ved at nedtone de andre elementer. Det kan også være, at når bestemte data i kortet vises, så skifter kortet udseende, så det passer til disse. Kortet opleves med vores få ændringer som noget mere dynamisk.

Økonomi eller uvidenhed Der skal ikke så meget til for at lave gode løsninger med lækre kort. Alligevel ser vi så mange ringe kortløsninger. Det handler sikkert om, at vi for sjældent gør det ekstra, der skal til, for at det, vi leverer, bliver rigtig godt. Det gælder både leverandører og kunder. Det hænger selvfølgelig også sammen med økonomi. Ved udbud er det ofte prisen, der er den afgørende faktor. Problemet er måske endnu større ved de små løsninger. Økonomi handler i sidste ende om prioritering. Specielt ved de små opgaver bliver design ikke altid prioriteret højt. En anden faldgrube er, at vi tænker, at vi sagtens selv kan finde ud af det. Ofte ender det dog med, at de personer, der designer løsningerne, ikke har de rette kompetencer. Indimellem ser vi også, at løsninger ender med at blive brugt i en hel anden sammenhæng, end de oprindeligt var tiltænkt. Endelig skal det nævnes, at vi alt for ofte glemmer at sætte os i brugerens sted, når vi laver løsninger.

KONTINGENTBETALING TIL GEOFORUM Når der dukker en faktura op fra Geoforum i løbet af marts, så tilbyder vi en nem måde at betale på. Hvis du tilmelder dig Betalingsservice, så sparer du nemlig arbejdet med at betale via din bank eller netbank. Når du har et medlemsnummer, som fås i forbindelse med den første opkrævning eller ved henvendelse til sekretariatet, kan du tilmelde dig Betalingsservice på: www.geoforum.dk/Betalings­ service. På siden er der en udførlig forklaring på, hvordan man gør. Husk at du skal betale din faktura manuelt, indtil aftalen med Betalingsservice fremgår af din Betalingsservice­­­­­­-oversigt. Hvis du tilmelder dig betalingsservice i år skal du være opmærksom på, at den først træder i kraft ved kontingent­ opkrævningen i 2020.

18

G EOFOR U M • MA R TS 2 0 1 9

Har du fået ny adresse, ny kontaktperson eller nyt EAN-nr.? Meld en eventuel adresseændring ind til sekretariatet – og gerne hurtigst muligt. Dette gælder også, hvis I i virksomheden har fået en ny kontaktperson, eller hvis I fået nyt EAN-nr. Hvis du sender os en mail herom på geoforum@geoforum.dk senest den 10. marts 2019, så kan vi nå at få det med, inden opkræv­ ningen udsendes. Udmeldelse af Geoforum Hvis du ønsker at melde dig ud af Geoforum i løbet af året, så gælder udmeldelsen fra årsskiftet 2019/2020, jf. vores regler se: www.geoforum.dk/udmeldelse Har du spørgsmål, så kan du altid kontakte sekretariatet:­ geoforum@geoforum.dk. Med venlig hilsen Geoforums sekretariat


Byd ind med idéer til Kortdage 2019 Geoforum har et tilbud til medlemmerne, hvor det er muligt at byde ind på idéplan til årets Kortdage-­konference. ­

Vi går nu skridtet videre med de gode erfaringer fra Kortdage 2018, hvor programmet blandt andet bar præg af flere eksterne samarbejdsparter. Vi ønsker at opsamle de gode idéer tidligt i plan­ lægningen af årets Kortdage. En idé kan være et indlæg, du selv vil holde, og formen kan både være kortfattet eller mere reflekterende. Det kan også være, at du har et forslag til en debat, en works­ hop, en udendørs aktivitet (open air), en hel session, et spor eller et forslag til en hovedtaler. Handler din idé om, hvordan vi når en bestemt målgruppe, er den også meget velkommen, eller måske er det blot en idé til et foredrag, du gerne vil høre. Dine idéer bliver trykprøvet, og Kortdagsudvalget hjælper videre fra idé til event.

Du må meget gerne indsende en idé, selvom dit projekt ikke er færdigt. Der er plads til ”i støbe­ skeen­­­/inspirations-” indlæg ved siden af de mere traditionelle indlæg om færdige projekter. Vi har planer om en større variation i længden af indlæg. Geoforum opfordrer dig derfor til at indsende en idé til det faglige program ved Kortdage 2019. Sidste chance er d. 1. april 2019.

Indsend din idé via geoforum.dk­/ide - det tager blot 5 minutter! Du hører fra Kortdagsudvalget ultimo april, om vi gerne vil arbejde med din idé til årets konference og herunder, om vi vil opfordre dig til at indsende et abstract til konferencen inden 1. maj.


Portræt af et Geoforum medlem Hvad er din baggrund? Jeg er geolog fra Århus Universitet med speciale i kystnær erosion og aflejring i det nordvestjyske. Plus lidt om havspejlsstigninger og terrestrisk fotogrammetri til bedømmelse af glaciale afsmeltnings- og pålejringsvolumener. Gab. Zzz. De seneste år har jeg gennemført en del inter­ net­­­­­­­­­­­­­­­kurser om programmering og dataanalyse samt ikke mindst en ni måneders uddannelse hos Udacity.com i software til selvkørende biler. I år skal det handle om Cyber Security, AWS og Adobe CC. Hvorfor valgte du i sin denne uddannelse/ branche? Geodata-branchen valgte mig, da jeg var en elendig grundvandsgeolog med flair for data. Som geologistuderende i firserne var mødet med den spritnye pc, programmering, kaotiske data og med det, selv at skulle digitalisere dem, blev definerende for mig. Resultatet var et ’mindset’, som fokuserede på xyz-data med en blandet pose attributter af meget svingende kvalitet. Det gjorde det forbavsende let at etablere en levevej på baggrund af geodata. Dengang stavede man MILJØ med stort, hvilket gjorde vejen til ressourcer nem. Det er lidt ligesom med KLIMA i dag. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Geodata-geolog. Eller Data manager. Staten kalder det AC-medarbejder. Min hovedopgave er at sikre det bedst mulige datagrundlag til Vejdirektoratets fireårige driftsudbud, som afregnes pr. vej efter driftselementernes antal, længde eller areal. Det kaldes mængder. Geodata på kort sikrer en god forståelse af mængdernes korrekthed, og det gør dialogen om hvor meget, der findes derude i virkeligheden, meget lettere. Jeg har også ansvar for et webbaseret GPS-system, som letter kontrollen med opgaveudførelse, specielt det daglige tilsyn med Statens veje.

20

G EOFOR U M • MA R TS 2 0 1 9

Navn Claus H. ‘JegHedderIkkeCarsten’ Rasmussen Alder 57 år Stillingsbetegnelse Geodatageolog datamanager Hvor i landet bor du? Højbjerg Hvor i landet arbejder du? Vejdirektoratet i Skanderborg Hvad er din civile status? Bor sammen med Lene Bestemmeren. Vi har 2+2 voksne døtre. Ingen katte.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? At lære, at give og at have det sjovt. Min maksime er, at ‘systemer forgår, data består’. Jeg er vist helt almindelig. At lære nyt i arbejdet med interessante emner er vigtigt. Da jeg lavede det første preweb ArcView sagsbehandler-GIS, fandt jeg glæden ved at kunne hjælpe dem, som ikke interesserer sig for it-skabte udfordringer. Sjovt er et andet kodeord – jeg mistrives i grå kedelighed. Det samme gælder mit forhold til de mange kolleger, som har været udsat for mig. Jeg husker de sjove og har glemt de andre. Jeg håber, at nogen kan huske mig? Jeg glemte selv lige selvfølgelighederne, ærlighed og oprigtighed :-) >>


Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Automatisering og AI. Der er potentialer gemt i automatiserede processer. Jeg er sikker på, at AI bliver drivkraften. Ikke blot i de semantiske AI-eksempler, som vises mange steder, men i det, at et øget fokus på cloud og webservices vil betyde bedre data til flere brugere. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Jeg er med til – med geodata og med stor hjælp fra mine kolleger – at gøre Vejdirektoratet til en bedre opgavestiller ved hjælp af et forbedret beslut-

ningsmateriale. Det bidrager direkte til en markant besparelse af rå skattekroner i Vejdirektoratets driftsudbud. Jeg hjælper også med i dataforædlingsprocesser, som både på kort og længere sigt giver data mere værdi og anvendelighed. Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Cyber Security er megakandidaten – den kommer vi ikke udenom. Uddannelser skal måske justeres, så de peger i retning af fremtiden og ikke kun på nutiden. Jeg imødeser store udfordringer, hvis ikke fokus øges på reelle samarbejder om tungere emner som data governance og data management, samt datakvalitet og bedre borgerrettede løsninger.

DIGITALE VÆRKTØJER – i lokalplanlægningen Geoforum og Dansk Byplanlaboratorium holder digital værktøjsmesse den 20. juni i Bygningen i Vejle. Værktøjsmesse med fagligt plenumprogram og messe for kommuner og konsulenthuse. Har dit konsulentfirma brug for en stand og en oplægsmulighed? Så skriv til Mette og Jesper fra Geoforum på geoforum@geoforum.dk Program udsendes i april.

G E OFORUM • MARTS 2019

21


MØDEKALENDER DATO EMNE

STED

21. mar.

Virksomhedsbesøg hos SkyTEM Aarhus

2. maj

Generalforsamling 2019

København

8. maj

Seminar: Fra grunddata til ejendomsvurdering 2019

Frederiksberg

13. juni

Klimaforandringer og ændret hydrologi – et overset klimaproblem?

København

22. august Workshop: I luften med droner 2019

Odense

3. sep.

Nyt LER på vej – hvad betyder det for dig?

Skanderborg

IoT og GIS 2019

Aarhus

14. nov.

Geodæsi for GIS-brugere

København

13.-15. nov.

Kortdage 2019

København

22

8. okt.

G EOF O RU M • MART S 2019


UDPLUK AF ARRANGEMENTER Virksomhedsbesøg hos SkyTEM

VEST

Torsdag den 21. marts kl. 15:00 - 17:00 SkyTEM Surveys ApS blev startet i april 2004 af geofysikere med tilknytning til Aarhus Universitet. Vi beskæftiger os med kortlægning af undergrunden fra en helikopterplatform med det sigte at lokalisere mineralforekomster, kortlæg­ ge grundvandsmagasiner og belyse andre geologiske problemstillinger. Vi er en international virksomhed med kunder og samarbejdspartnere i såvel

Danmark som i udlandet. Under besøget på SkyTEM vil vi præsentere lidt af virksomhedens histore og de forskellige teknologiske metoder der bliver brugt. Der vil blive vist eksempler på nogle af de undersøgelser vi har foretaget på lokaliteter rundt omkring i verden. Desuden vil der blive tid til en rundvisning i vores værksteder

hvor vi udvikler og producerer det meste af det udstyr som bliver brugt til at indsamle de geofysiske data. Sted SkyTEM Dyssen 2 8200 Aarhus N

Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kalender

Seminar: Fra grunddata til ejendomsvurdering 2019

KOMPETENCE

Onsdag den 8. maj kl. 9:00 - 16:00 Deltag i seminaret og få et indblik i

det i høj grad er tværgående på

Sted

Danmarks nye datadrevne ejen­

forskellige fagdiscipliner, og at det er

domsvurderingssystem.

baseret på ensartede, landsdækken­

ICE Osvald Helmuths Vej 4 2000 Frederiksberg

de, ajourførte offentlige data, hvoraf Helt centralt for det nye system er, at

grunddata spiller en stor rolle.

Klimaforandringer og ændret hydrologi – et overset klimaproblem?

KOMPETENCE

Torsdag den 13. juni 2019 kl. 9:30-16:30 Klimaforandringer rammer allerede i dag Danmark med ændringer i nedbørsmønstre og havspejl. De umiddelbare effekter som oversvøm­ melser og tørke er også velkendte, og kommunerne har kortlagt områder i risiko for oversvømmelse. Dynamikker i det overfladenære grundvand er fx ikke i så høj grad på dagsordenen, men fortjener opmærksomhed.

I seminaret præsenteres status på forskning, udvikling, og anvendelse af hydrologiske modeller med geografisk information. Vi skal bl.a. se nærmere på beregninger af ændringer i hydrologien som følge af klimaforandringerne.

Sted

Københavns Universitet Øster Voldgade 10 1350 København K Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus

GEOFORUM • MARTS 2019

23


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Copernicus Data Vi ser frem til at arbejde med det Europæiske Miljøagentur (EEA) på Copernicus Land Monitoring Service (CLMS) programmet. Formålet med CLMS er at tilvejebringe information baseret på satellitdata. Disse data kombineres med andre datakilder til anvendelse inden for miljø, landbrug, regional udvikling, transport og energi. Programmet udføres på EU-plan og adresserer europæiske forpligtelser til internationale konventioner. Arbejdet vil omhandle Copernicus produktkataloget med fokus på vedligeholdelse af billeddatasæt i høj opløsning (VHR, HR) samt kortindhold på Copernicus land-portalen. Data produkterne integreres i Copernicus Data and Information Access Services (DIAS), som fungerer som agang for brugere af CLMS baseret data. For yderligere information om Copernicus Land Monitoring Service, henvises til CLMS portalen: https://land.copernicus.eu Har du interesse i at arbejde med Copernicus data, hører vi gerne fra dig. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: www.atkins.dk

GeoSite - DataSync ­DataFordeler GeoSite har udviklet DataSync som en universel klient til at hente data fra datasamlinger. En lang række datasamlinger kan allerede udnyttes, og flere kommer til løbende: * DataFordeleren * GeoDanmark * Dava * GIS4Mobile * Plansystem * DAI Programmet håndterer filtrering via område og polygoner, samt dato og andre felter. Således hentes kun det relevante. Hvis datasamlingen har en max begrænsning, vil DataSync opdele området i mindre delområder, så der kun hentes det lovlige antal features. DataSync kan afvikles som en planlagt opgave (scheduled job) f.eks en gang dagligt, og dermed sikre, at alle de ønske data er ajour. GIS4Mobile lancerer en kampagne, hvor der i en begrænset periode vil være rabat på opstart af en GIS4Mobile aftale. Kontakt os, og referer til denne annonce for at udnytte din rabat. GIS4Mobile anvendes nu i USA, Peru og Bolivia. Ud over Danmark, sæ‘fø‘li. Kontaktperson: Ove Lindholt Hansen Telefon: +45 40101091 Email: olh@geosite.dk Hjemmeside: www.geosite.dk

Similix har modtaget Utility Network Management Specialty fra Esri Similix er stolte af at have modtaget Esri’ Utility Network Management Specialty. Esri beskriver denne Specialty som en ”anerkendelse af vores ekspertise inden for forsyning og vores implementering af løsninger og services, som bygger på ArcGIS Utility Network Management Extension”. Vi glæder os til at hjælpe endnu flere danske forsyningsselskaber med at komme sikkert i mål med migrering til Esri’ Utility Network og få udbytte af de mange nye funktionaliteter. Tag et kig på www.similix.dk og se en demo af, hvordan vi har bygget et Sketch Tool ovenpå Utility Network til at understøtte udvidelser af forsyningsnettet på en intuitiv måde. Sketch Tool virker både på PC og iPad, og tilbyder både stykliste- og load flow beregning. Du kan også se en demo af vores OMS, som bruger den nye tracing funktionalitet i Utility Network. Med OMS kan du håndtere kundekald, automatisk identificere det fejlende asset og se hvilke kunder, der også er ramt. Se mere på www.similix.dk Kontaktperson: Jesper Vinther Christensen Telefon: 26331200 Email: jesper@similix.dk Architecting Smart Energy Hjemmeside: www.similix.dk

24

GE O F OR UM • M AR TS 2 0 1 9

Bliv en del af successen! Høj vækst inden for såvel opgaver som kunder gør, at vi lige nu kan tilbyde enestående karrieremuligheder hos LIFA inden for flere specialer: GIS-konsulent - Gennemførelse af GIS-projekter fra A-Z - Ny- og videreudvikling af LIFA’ produktportefølje - Sparring, dialog og behovsafdækning med kunden - Opsætning og konfiguration af løsninger hos kunden IT-konsulent med domæneviden – offentlige sektor - Opbygning af rapporter, analyser, beslutningsoplæg, prognoser og nøgletal - Sparring, dialog og behovsafdækning med kunderne - Gennemførelse af udviklingsprojekter fra A-Z - Kvalitetssikring af udviklingsarbejdet fra udvikling til produktion Supportkonsulent - Support omkring dataforståelse og brugen af LIFA’ løsninger - Udarbejdelse af dataanalyser - Installation og opsætning af løsninger hos kunden - Uddannelse af kunden i LIFA’ software Læs meget mere på lifa.dk Kontaktperson: Anders Møller Jørgensen Telefon: 5196 5216 Email: amj@lifa.dk Hjemmeside: lifa.dk


Droner skal sikre billigere energi Geopartner Inspections indgår i et nyt ambitiøst udviklingsprojekt, Drones4energy, som partner i projektet, og ser et vigtigt fremtids­ potentiale i at kunne tilbyde selvflyvende og selvopladelige droner til inspektion af højspændingskabler. Droneteknologien kræver i dag, at dronen skal styres af en person på jorden og skal lades op efter 20-30 minutter. Samtidig tager dronen mange tusinde billeder, som skal ses igennem af en person. Målet er en proces, hvor selvflyvende og intelligente droner, anvender energi fra højspændingskablerne, når batteriet bliver fladt, i samspil med software, der selv identificerer uregelmæssigheder på ledningerne. Fordi inspektionen sker uden menneskelig indblanding vil omkostninger reduceres med op til 95 procent. Samtidig sikres en endnu mere stabil strømforsyning, fordi man inspicerer luftledningerne oftere og dermed opdager fejl tidligere. At reparere en skade i et tidligt stadie er op til 100.000 gange billigere end, hvis fejlen først opdages senere. Kontaktperson: Lars Bach Poulsen Telefon: 28 96 07 82 Email: lbp@geopartner-inspections.com Hjemmeside: geopartner-inspections.dk

Mølbak og Sweco tilbyder fælles LER-pakke Mølbak Landinspektører A/S har indledt et samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco om ydelser i forbindelse med LER-loven. I starten af 2019 har Mølbak og Sweco besøgt flere kommuner sammen. Mølbak Landinspektører er specialiseret i opmåling og registrering af bl.a. forsyningsledninger, og Sweco leverer software med lednings­model, som passer sammen med LERmailer til automatisk LER-besvarelse. Senest i 2023 skal ledningsejerne digitalisere deres ledningsoplysninger, så de kan leveres inden for to timer. Datasæt skal være landsdækkende og leve op til SDFE’ krav. Samtidig skal det eksisterende ledningsejerregister udvides, så brugerne kan modtage og sammenstille planerne. Kravene skal sikre mod blandt andet graveskader.

Ny kursuskalender Vores kursuskalender for 2019 er klar. Nu tilbyder vi også åbne kurser inden for PostGIS og SQLServer med fokus på geografiske data: - Generelt QGIS-kursus (1 dag): 26. februar og 23. maj - Avanceret QGIS-kursus (1 dag): 28. marts - PostgreSQL og PostGIS-kursus med fokus på geografiske data (2 dage): 7. maj - 8. maj - Introducerende MSSQL-kursus (1 dag): 17. september - Geografiske data og geografiske analyser med MSSQL (1 dag): 18. september Du kan læse mere på www.septima.dk/kursus. Ud over åbne kurser har vi stor erfaring med at holde kursus hos vores kunder, hvor I kan være med til at tilrettelægge indhold og vi kan arbejde med jeres egne data og arbejdsopgaver. MapMaker event Husk at tilmelde dig vores næste MapMaker-event, der er en temaeftermiddag om design- og brugerfokus i kortløsninger. Det er gratis at deltage i arrangementet onsdag den 27. februar kl. 16.30-18.30 i vores lokaler på Strøget. Skriv til sofie@septima.dk, hvis du vil med. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

ML til dit CV med FME Har du også lyst til at få Machine Learning (ML) på dit CV? Med de nye funktioner er det blevet meget nemmere at benytte FME i et ML projekt. Det største arbejde i et ML projekt er at træne algoritmerne med adækvat data. FME er adapteret til opgaven med at tilpasse og kvalitetssikre data. Det er dog ofte nødvendigt at udføre mange test med forskellige udvalg, kombinationer og tilpasninger af data, før man når det ønskede resultat. De nye funktioner med fx detektering af rasterobjekter eller ”natural language processing” er enkle at kombinere med datahåndtering i FME. Du har nu mulighed for at afprøve ML med FME til digitalisering af plantegninger eller PDF-kort samt detektering af objekt i ortofoto eller videooptagelser. Få inspiration og gode eksempler på: dataflow.center

Mølbak Landinspektører kan registrere data specificeret i forhold til Spatial Suites ledningsmodel, og Sweco automatiserer LER-forespørgslerne. De to virksomheder tilbyder en samlet pakke, som letter arbejdet mod at blive klar til den nye LER-lov.

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 43484548 Email: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

Kontaktperson: Else-Marie Ulvsgaard Telefon: 91893805 Email: emu@molbak.dk Hjemmeside: www.molbak.dk

GEO FO RUM • MART S 2019

25


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE NIRAS‘ automatisk lednings­ udlevering er klar til LER 2.0

Brugerkonference og nyheder fra Hexagon

NIRAS udruller snart en ny version af den populære automatiske ledningsudleverings-løsning, Lucrative.

På Hexagons brugerkonference, d. 20.-21. marts, stiller vi skarpt på de frie grunddata og hvordan, de kan bruges af forsyningerne og andre offentlige virksomheder, som i forvejen er storbrugere af geografiske data. SDFEs Jørgen Grum giver et overblik over hvilke data, der stilles frit til rådighed, og giver brugerne mulighed for at give feedback.

Løsningen har som formål at gøre det let for ledningsejer at besvare ledningsforespørgsler foretaget igennem LER. Lucrative vil fortsat leve op til den fælles standard, der vil blive påkrævet af den nye lov for registrering af ledningsejere. Lucrative udvides med en integration til en oversættelsesmekanisme, der giver mulighed for udlevering af ledningsplaner i flere formater. Det er som ledningsejer muligt at konfigurere løsningen 100% igennem en opdateret brugervenlig brugergrænseflade, og der er ingen afhængighed til typen af ledningsregistreringssystem eller GIS platform. Lucrative sørger for automatiserede LER behandlinger både for mindre forsyninger såvel som multiforsyninger.

Blandt produktnyhederne kan det nævnes, at G/DataBrowser nu er blevet endnu stærkere. I stedet for at bøvle med besværlige SQL-udtryk for at lave forespørgsler baseret på relationer mellem featureklasser, klikker man sig nu enkelt igennem data og fremstiller avancerede analyser på tværs af relationerne. Giv et Praj og Intergraph Field Inspector er nu blevet mere effektive at administrere i store organisationer. Dels kan administratorerne opdele brugerne i afdelinger, som kan arbejde med deres egne kategorier af data – og så kan afdelingerne udpege superbrugere, som kan administrere afdelingens kategorier.

En gennemsigtig løsning, der er omkostningsmæssigt lukrativ. Kontaktperson: Jens Henrik Hosbond Telefon: 96306484 Email: jhh@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk/

Den Danske Esri Bruger­ konference 2019 Tilmeld dig Den Danske Esri Brugerkonference, som afholdes d. 7.-8. maj 2019 på Hotel Comwell i Korsør. Programmet vil komme til at spænde bredt; fra dybe dyk i ArcGIS-maskinrummets teknik og kodning til brugerhistorier, aktuel forskning og teknologiske strømninger i form af Machine Learning og Big Data. Du vil eksempelvis få mulighed for at høre Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet, Omar Maher fra Esri og Klaus Dons, Carsten Bøcker og årets trainee-hold fra Geoinfo. Læs mere på vores hjemmeside: www.geoinfo.dk Udstillere kan kontakte Dorthe Esmark for yderligere info: DortheE@ geoinfo.dk. Besøg vores stand på forårets konferencer Mød os på Offentlig Digitalisering d. 13.-14. marts i Aarhus og på Danmarks Læringsfestival i København, som også afholdes d. 13.-14. marts. Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: DortheE@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

26

GE O F OR UM • M AR TS 2 0 1 9

Kontaktperson: Elizabeth Wedel Telefon: 52141592 Email: elizabeth.wedel@hexagonsi.com Hjemmeside: www.hexagonsafetyinfrastructure.com

Nyt fra Powel Powel har hovedsæde i de nordiske lande og leverer innovative IT-­ løsninger til over 1.000 kunder i Europa. Vores løsninger tager udgangspunkt i den enkelte forsynings behov og de bedste teknologier, der findes. Vi forenkler arbejdsgange, effektiviserer og skaber sammenhænge med vores enterprise-løsninger. Uanset, om du arbejder med projektering, dokumentation, analyser, drift, vedligehold, asset management, IOT eller andet, så har vi en simpel og effektiv løsning, der skaber værdi i din forsyning. I den kommende tid afholder vi korte gratis-webinarer, hvor det er muligt at høre mere om Powel Water Alert (overvågning af vandlækage og -tab) samt Powel Ledningsfornyelse (værktøj til at træffe omkostningseffektive beslutninger i forhold til vedligehold af forsyningens ledningsnet inden for vand, spildevand og fjernvarme). Såfremt dette har jeres interesse, bedes I sende mail til os, så sender vi jer invitationen. Kontorer: Glostrup - Kolding - Aalborg Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 61308667 Email: jan.norsted@powel.dk Hjemmeside: http://www.powel.dk


DET DETALJEREDE SKRÅFOTO BILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG NYE DETALJEREDE SKRÅFOTOS & ORTOFOTOS 2018 Vi har været i luften hen over sommeren og optaget højopløselige luftfotos med vores skråfotokamera og kan nu tilbyde skråfotos i en hidtil uset opløsning på 3-4 cm og ortofotos i 4-5 cm opløsning for hovedstadsområdet og Nordsjælland, samt enkelte provinsbyer. Disse detaljerede billeder giver sammen med COWIs gadefotos, der er optaget næsten samtidigt, en unik mulighed for at dokumentere by- og gaderummet helt ned i detaljen og fra alle vinkler. Se ortofoto, skråfotos og gadefotos i COWIs nye webviewer.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.

Det Detaljerede Skråfoto


Generalforsamling i Geoforum Du indkaldes hermed til general­ forsamling i overensstemmelse med Geoforums vedtægter. Generalforsamlingen bliver afholdt torsdag den 2. maj 2019 kl. 14.00 i Kulturhuset Islands Brygge (Lysthuset) Islands Brygge 18 2300 København S

IT & Teleindustri Klima & Energi Teknik & Byggeri

Sundhed & Service Transport & Infrastruktur

Hvis du har et forslag til general­ forsamlingen, er det meget velkom­ ment. Jf. vedtægterne skal forslag fra medlemmerne være bestyrelsen skrift­ Medier og Formidling ligt i hænde (geoforum@geoforum.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen. Dagsordenen og fremsatte forslag vil kunne ses på hjemmesiden: www.geoforum.dk/generalforsamling senest 3 uger inden generalforsamlingen. Vel mødt!

Profile for Geoforum

GEOFORUM 202 - Marts  

GEOFORUM 202 - Marts  

Profile for geoforum5