Geoforum 238 - November

Mødestedet

Aktiviteter i Geoforum

Leder

Mød hovedtalerne ved Kortdage 2022

Fokus på forsyning og klimasikring ved Kortdage 2022

Uddannelsesdagen ved Kortdage 2022

Geodataprisen 2022

Mød de frivillige i Geoforum ved Kortdage 2022

Kort og geodata i et historisk perspektiv

Forsøg på automatisk identifikation af kulturarv

Borgerdrevne arkæologiske landvindinger

Brug af historiske kort i jagten på REGAN VEST

Dataøkosystemer – en ny måde at samarbejde om data på

Fagligt sociale aktiviteter ved Kortdage 2022

Portræt af et medlem

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

Nyt fra virksomhederne

Har du fået tilmeldt dig Kortdage?

Kortdage 2022 i Aalborg

Møde i GI Nordens bestyrelse, Aalborg – Jesper Skovdal deltager for Geoforum 18.11 EUROGI generalforsamling II, Bruxelles – Geoforum deltager ikke pga. sammenfaldet med Kortdage 2022, men giver Island mandatet til at stemme 24.11 Møde i Kompetenceudvalget, København 1.12 Repræsentantskabsmøde i GeoDanmark, Fredericia – Jesper Skovdal deltager for Geoforum 1.12 GEOFORUM nr. 239 udkommer – Tema: Året, der gik

LEDER

Fortid og fremtid på Kortdage 2022

AF CARSTEN ANDERSEN, FMD. KORTDAGSUDVALGET 2022

Som vanligt bruger vi november-nummeret af GEOFORUM til at varme op til Kortdage, der er årets store tilbagevendende begivenhed for hele Geodatabranchen. Vi glæder os meget til at se og tale med jer.

Det endelige program for konferencen er nu på plads og kan ses på https://kortdage.dk/program. Som sædvanlig har vi krydret det faglige program med en række spændende hovedtalere, som du kan læse om her i bladet. Vi skal blandt andet møde Rikke Hougaard Zeberg, der er branchedirektør i DI Digital, professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet, og direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev.

Temaet for Kortdage 2022 er: ”Tilbage til frem tiden”; på samme tid en selvmodsigelse og en reference til et univers med tidsrejser, g(eni)ale videnskabsmænd og ny, banebrydende teknologi. Gennem indlæg og aktiviteter på Kortdage skal vi både kigge mod fremtiden og tilbage i historien.

I dette nummer af GEOFORUM har vi sat et særligt fokus på anvendelse af GIS og geodata i arkæologiens tjeneste – mere specifikt på søgning og identifikation af arkæologisk interessante lokaliteter via luftfotos og LiDAR. Anvendelse af historiske kort berøres også både i historien om REGAN VEST og i artiklen af Peder Dam fra Museum Odense, som vi også får fornøjelsen af at høre i forbindelse med Geodataprisen 2022, onsdag aften på Kortdage.

Dataøkosystemer er et af de nyere begreber inden for Geodatabranchen. På Kortdage kan du fredag

morgen deltage i en engelsksproget session om emnet, som Geoforums internationale udvalg står for. Her i bladet kan du læse Ulla Kronborg Mazzolis introduktion til emnet og til workshoppen.

Uddannelse af nye kandidater til at indgå i og videreudvikle Geodatabranchen er noget, der i dén grad peger mod fremtiden, og som er et af Geoforums fokusområder. På Kortdage står Kompetenceudvalget for en Uddannelsesdag, der strækker sig over hele onsdagen. Her vil en række forskellige aktører inden for uddannelsesverdenen fremlægge deres praksis og syn på uddannelse og læring inden for GIS og geodata. Bliv inspireret af Morten Fuglsangs introduktion til arrangementet her i GEOFORUM.

Konferencens hovedtema vil også materialisere sig i udstillingen. I år har vi valgt at bruge noget af standpladsen på en mini-udstilling. Her kan nostalgien få frit løb, når vi i samarbejde med Aalborg Universitet udstiller historiske redskaber anvendt i landmåling og kortlægning. Der er også plads til en mere fremtidsrettet aktivitet, hvor du kan skabe kreative kort med hjælp af kunstig intelligens.

Som et nyt tiltag – om end ikke decideret futuristisk – vil Kortdage i år tage konference-appen ConferenceCommunicator i anvendelse. Den skal gøre den nødvendige information let tilgængelig for deltagerne, men den skal også være med til at øge interaktionen mellem oplægsholdere og tilhørere.

Rigtig god læselyst – vi ses på Kortdage!

Temanummer

Med dette temanummer af GEOFORUM varmer vi op til årets geodata-konference, Kortdage 2022. Vi letter lidt på låget for alt det, du kommer til at høre mere om ved konferencen.

Næste temanummer bliver til december, hvor vi runder året af med et tilbageblik. Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel til GEOFORUM i 2023, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Mød hovedtalerne

Præsentation af vores hovedtalere ved Kortdage 2022

HOVEDTALER

Onsdag d. 16. november 10.15 - 11.00

HOVEDTALER

Torsdag d. 17. november 09.00 - 09.45

Rikke Hougaard Zeberg DI Digital

Digitalisering vigtigere end nogensinde før

Ved åbningen af Kortdage 2022, onsdag, den 16. november, har vi den glæde at kunne præsentere Rikke Hougaard Zeberg som hovedtaler – hun er direktør for det digitale område i Dansk Industri.

Vi befinder os i en tid præget af kriser. Situationen med Coronavirus medførte store ændringer i vores dagligdag. Klimakrisen er blevet nærværende for os i form af varmerekorder, skovbrande og oversvømmelser, og krigen i Ukraine har bragt energikrise og inflation med sig.

I denne tid er digitalisering vigtigere end nogensinde før. Danmark er er et gennemdigitaliseret samfund med en førsteplads på FN’s måling af E-Government. Det er nu vigtigt, at vi bruger vores forspring inden for digitalisering til at klare os gennem svære tider.

I sin keynote vil Rikke Hougaard Zeberg pege på, hvordan Dansk Industri ønsker, at data og digitalisering skal bidrage til at udvikle vores samfund.

Katherine Richardson Københavns Universitet

Klimaforandringer er ikke problemet!

Torsdag den 17. november ved Kortdage 2022 har vi den glæde at kunne præsentere professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, Katherine Richardson, som hovedtaler.

Vi mennesker - lige som alle andre levende organismer ­ lever ved at bruge de ressourcer, der findes på Jorden omkring os. Vi udnytter ressourcerne direkte, men vi udnytter dem også, når vi ændrer/forringer andre organismers levevilkår ved at smide vores affald ud i miljøet.

Klimakrisen er fx skabt af vores behov for at smide vores drivhusgasaffald i atmosfæren, mens biodiversitetskrisen bunder i vores efterspørgsel efter jord. Jordens ressourcer er begrænsede, og vi får ikke flere, når vi har opbrugt dem, der er her.

Hvordan skal vi forholde os til denne kendsgerning? Og hvad sker der, hvis vi fortsætter med at handle som om, Jordens ressourcer er uendelige?

Katherine Richardson var formand for den danske regerings klimakommission, der i 2010 fremlagde en køreplan for, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i 2050. Hun er pt. medlem af det regeringsudnævnte Danske Klimaråd.

SES PÅ KORTDAGE 2022?

Spatial Suite

Du kan selvfølgelig høre om Spatial Suite, men også om vores LER-løsning samt FME - og hvordan disse løsninger kan hjælpe jer i dagligheden.

Vi glæder os til deltage på årets kort dage i Aalborg, og vi håber meget, at du vil komme forbi vores stand G7 til en uforpligtende snak.

FME

LERDataService

Derudover er det altid en god lejlighed til at få en snak over en kop kaffe med din konsulent eller projektleder.

Mød hovedtalerne

Præsentation af vores hovedtalere ved Kortdage 2022

HOVEDTALER

Fredag d. 18. november 09.00 - 09.45

HOVEDTALER

Fredag d. 18. november 10.15 - 11.00

Rane Willerslev Nationalmuseet

Bastiaan van Loenen Delft University of Technology, Holland

Rygrad og rummelighed Towards Geographical Information Ecosystems

Fredag, den 18. november ved Kortdage 2022 har vi den glæde at kunne præsentere professor i socialantropologi og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, som hovedtaler. Han vil med sin jordnære tilgang og ligefremme facon invitere deltagerne ved Kortdage 2022 til at tænke vildt og være nysgerrige, og han vil dele ud af sin indsigt fra såvel den akademiske verden som fra de fjerneste vildmarker.

I dagens Danmark kastes vi alle rundt i en stadig accelererende forandringsproces, hvis horisont vi formentlig knap nok kan skimte omridset af endnu. Alt, vi ved, er, at det bliver vildt. Vi oplever igen og igen kollaps, og meget af dét, vi ved og gør i dag, er med garanti ikke dét, vi gør og har brug for at vide i morgen.

I hovedtalen vil Rane Willerslev på underholdende og skarp vis ud fra to kernebegreber beskrive og forklare, hvad der skal til for, at vi mennesker kommer helskindet gennem en opløsningstid, hvor de gamle former og tanker konstant skal gentænkes og fornyes. Det skal ifølge Rane ske på et grundlag af solid og dyb faglighed – det er vores rygrad. Men også med en vilje til som samfund at møde verden med større rummelighed og et mod til at lade sin verden kollapse i mødet.

Fredag, den 18. november ved Kortdage 2022 har vi den glæde at kunne præsentere Bastiaan van Loenen som hovedtaler. Han forsker i dataøkosystemer ved Det Tekniske Universitet i Delft, Holland.

For nylig er begreberne dataøkosystem og åben SDI (spatial datainfrastruktur) blevet introduceret, hvilket tyder på, at der er en grundlæggende ændring i gang i Europa i den måde, vi driver vores SDI’er på.

Bastiaan van Loenens hovedtale vil behandle disse nye koncepter og diskutere, hvordan de adskiller sig fra de hidtidige rumlige datainfrastrukturer –og hvordan dette snart vil påvirke vores måde at se på data og datasamarbejde.

Hovedtalen efterfølges af sessionen: “Data ecosystems – a new way of doing data together”, hvor tre korte oplæg giver afsæt for en åben dialog.

Læs meget mere om dataøkosystemer i artiklen på side 17.

Fokus på forsyning og klimasikring ved Kortdage 2022

Kortdage 2022 har prioriteret forsyning og klimasikring som faglige emner. Vi gennemfører en forsyningsdag onsdag, den 16.11, og en klimasikringsdag torsdag, den 17.11. Vi har gjort os umage for at finde emner, der er aktuelle og relevante for såvel medarbejdere fra forsyningsselskaber som fra kommuner.

AF METTE BORG OG JESPER HØI SKOVDAL, GEOFORUM

Forsyningsdag den 16.11

Allerede hovedtalen onsdag morgen, der bliver leveret af Rikke Hougaard Zeberg, direktør i DI Digital, vil have et digitaliseringsstrategisk sigte og vil også være relevant for forsyninger. Læs mere på side 4 herom.

Derpå følger tre sessioner om forsyning i dagens program. Vi indleder med en session om GIS på tværs, hvor vi skal se nærmere på, hvordan forretningen kan understøttes af et samlet data-setup. Derpå går to store forsyningsselskaber foran og viser, hvordan dynamiske data kan visualiseres og analyseres i GIS.

Efter frokost bevæger vi os i retning af mere klassisk forsyning. Vi får eksempler på digitalisering af styrede underboringer, på hvordan ledningsdata i marken kan visualiseres med Augmented Reality, og på hvordan QR-koder kan bruges til at spore forsyningsledninger. Vi skal også have en status på, hvordan det går med implementeringen af det nye LER 2.0.

Efterfølgende tager vi hul på en time med GIS i samspil med andre niveauer. Vi går her tæt på benchmarking, og vi skal høre om muligheder med BIM i forsyningssammenhæng.

Klimasikringsdag den 16.11

Hovedtalen torsdag morgen bliver af Katherine Richardson, der er professor ved Københavns Universitet og førende forsker i klimaforandringer og menneskehedens indvirkning på de globale ressourcer. Hun er kendt for igennem mange år at have spillet en meget aktiv rolle i klimakommissioner og klimaråd i bestræbelserne for national og global bæredygtighed. Læs mere på side 4 herom.

Efter hovedtalen følger to sessioner om klimasikring i dagens program. Vi indleder med en session om fremtidens klimasikring, hvor vi skal se nærmere på, hvad der er på vej i forhold til en fælles indsats for en effektiv klimatilpasning. Vi skal høre om, hvordan vi i fremtiden vil få bedre varsler af oversvømmelser, og om hvordan Hovedstaden er i gang med at sikre sig mod fremtidens stormfloder.

Efter frokost bevæger vi os i løsnings-mode. Det kommer bl.a. til at handle om, hvordan vi – byggende på et fundament af geodata og analyser med modeller – konkret kan sikre vores værdier i forbindelse med oversvømmelser og skybrud.

Se programmet for forsynings- og klimasikringsdagen eller dyk ned i de bagvedliggende abstracts for indlæggene på www.kortdage.dk/program.

Uddannelsesdagen ved Kortdage 2022

Ved Kortdage 2022 stiller Geoforum skarpt på GIS­uddannelser i Danmark anno 2022. I mange dele af Geodatabranchen opleves der store udfordringer med at få besat nye eller vakante stillinger med GIS­medarbejdere – og der er stor rift om de kandidater, der som nyuddannede forlader de danske universiteter.

AF MORTEN FUGLSANG, RIGSPOLITIET OG FMD. FOR GEOFORUMS KOMPETENCEUDVALG

I Geoforums Kompetenceudvalg har vi stået for at arrangere en række uddannelsesdag ved Kortdage 2022. Uddannelsesdagen bliver onsdag den 16. november, og den kommer til at bestå af tre sessioner, der skal tjene det formål, at deltagerne får et 360 graders overblik over Geodatabranchens muligheder og udfordringer med rekruttering af de rette kompetencer.

De seneste optag på universiteterne på GIS-relevante uddannelser har været markant for nedadgående, så vi åbner uddannelsesdagen med et indlæg fra Søren Witzel, VIA UC, om fokus på GIS og kartografi i læreruddannelsen, da vi formentlig skal helt ned i Folkeskolen for at gøre børn og unge interesserede i en fremtid i vores fag.

Uddannelsesinstitutionerne byder ind Vi har inviteret alle de store uddannelsesinstitutioner til at give et indlæg, da disse udbyder GIS-undervisning – enten som samlede fagforløb, eller med enkelte kurser som dele af andre forløb. Målet er at danne et overblik over hvilke kompetencer, de nyuddannede GIS-folk har, når de forlader universiteterne.

Konkret har vi spurgt ind til den enkelte uddannelses kompetenceprofil og læringsmål. Dette skal gerne give et billede af både hvad og hvordan, de nyuddannede er blevet introduceret til GIS og geodata igennem undervisningen.

Du kan også møde uddannelsesinstitutionerne til en videre dialog på Geoforums stand i Udstillingen i pauserne den 16. november.

Medlemsundersøgelsen om kompetencer Herefter præsenterer Kompetenceudvalget resultaterne af den medlemsundersøgelse, der er gennemført i efteråret, og som har haft fokus på kompetencebehovet i de forskellige grene af Geodatabranchen.

Vi har helt overordnet set spurgt ind til: ”Hvilke kompetencer benytter du for at løse dine daglige GIS-opgaver?” Vi analyserer på, hvordan opgaverne fordeler sig og hvilke kompetencer, der efterspørges.

Debat med aftagerne afrunder dagen Til slut rundes uddannelsesdagen af med en paneldebat, hvor vi har nedsat et ”aftagerpanel” bestående af repræsentanter fra kommuner, staten og private aktører. Her vil vi på baggrund af både universiteternes præsentationer og den afholdte medlemsundersøgelse kunne tage en dialog om, hvordan Geodatabranchens ønsker og behov passer sammen med uddannelsernes fagprofi ler, og hvordan vi i branchen tænker løsninger på vores rekrutteringsudfordringer.

Geodataprisen 2022

Redaktionen for Brugstedet.dk skyder onsdag, den 16. nov. Geodataprisen 2022 i gang.

Juryprisen

Ud af de i alt 20 spændende eksempler, vi har modtaget på brugstedet.dk, har juryen valgt tre nominerede til årets Jurypris.

De nominerede til Juryprisen 2022 er: - Maritim risikokortlægning af hele Grønland på rekordtid, der er bragt til veje af DHI i samarbejde med Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) og Søværnets Center for Taktik (TAC)

- LandsstævneGIS, der er fremstillet af Svendborg Kommune

- To eksempler deler den sidste nominering, nemlig: Klima-Lavbundskortet hhv. National kortlægning af jordfugtighed sikrer mest mulig klima for pengene, der er bragt til veje af Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøportal og DHI

Publikumsprisen

De fem nominerede til årets Publikumspris er resultatet af en afstemning i oktober på brugstedet. dk, hvor alle kunne bidrage. Deltagerne ved Kortdage kan læse mere om de fem nominerede til Publikumsprisen og stemme på egen favorit på Geoforums stand. Det eksempel, der modtager flest

stemmer, vinder Geodataprisens Publikumspris 2022, så kig forbi Geoforums stand i udstillingen, onsdag, og gør din stemme gældende.

De nominerede til Publikumsprisen 2022 er: - Scope 3 CO2 beregner til kommuner og private virksomheder, der er bragt til veje af KMD, Sønderborg Kommune, Oslo Kommune, samt Vigand og Maagøe

- National kortlægning af jordfugtighed sikrer mest mulig klima for pengene, der er bragt til veje af Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøportal og DHI

- Skovkortet.dk – det digitale skovkort, der er bragt til veje af Foresting Tomorrow

- Ny kortlægning giver nye muligheder i Grønland, der er fremstillet af SDFI

- Fremtidens cykelkort, der er bragt til veje af af Dansk Cykelturisme, Destination Bornholm, OpenStreet Map, samt SDFI

Geodataprisen uddeles ved Kortdage 2022 onsdag, den 16. november kl. 21.00 - 22.30

Den danske kartografis historie Prisfesten indledes med et oplæg om ”Den danske kartografis historie”, ved museumsinspektør Peder Dam, Museum Odense. Læs mere herom på side 11.

På Geoforums stand S8-10 i udstillingen ved Kortdage 2022 er der mulighed for at møde Geoforums frivillige. Standen er bemandet med et program under netværk og faglig inspiration.

Program for Geoforums stand

Onsdag den 16.11 kl. 09:00 - 10:00: Kortdagsudvalget er på standen og hjælper udstillere og deltagere i udstillingen.

Onsdag den 16.11 kl. 12:30 - 13:00, samt 15-16: Mød Redaktionen for Brugstedet.dk og læg din stemme på dit bud til Geodataprisen 2022.

Onsdag den 16.11 kl. 18:00 - 19:00: Mød Geoforums bestyrelse under udstillerreceptionen.

Torsdag den 17.11 kl. 09:45-10:30, samt 15-16: Grønlandsudvalget er et nyt udvalg i Geoforum og du kan møde dem torsdag, formiddag og eftermiddag.

Torsdag den 17.11 kl.15-16:

Arrangementsudvalg Syd, Øst og Vest spreder god karma i Udstillingen for at skabe synlighed for gå-hjem-møder i hele landet.

Brug for en pause?

Du kan på Geoforums stand også bare hænge ud, tage en slapper og møde de andre deltagere.

Endvidere vil der i år være en mulighed for særligt velvære i form af massage af spændte skuldre.

Geoforum

Kort og geodata i et historisk perspektiv

Hvis vi ser på udviklingen inden for kort og geodata i et langtidsperspektiv, er det tydeligt, at ikke kun den tekniske udvikling er forklaringen på ændringerne. Kort er basalt set kommunikation, og behovet for kommunikation fra kortproducent til kortmodtager har været omskiftelig.

AF PEDER DAM, MUSEUM ODENSE

De første kort baseret på opmålinger kom i Mesopotamien i nutidens Irak, hvor der omkring år 3.400 f.Kr. opstod skriftsprog, matematik og geometri. Kulturen var i høj opstået langs floderne Eufrat og Tigris, hvor regelmæssige oversvømmelser ganske vist gav frugtbare jorder, men også udviskede markskel og grænser. Derfor var geometri og kort vigtige redskaber. Til sammenligning brugte den samtidige og efterfølgende egyptiske kultur mere simple redskaber til udmålinger, og de fleste ”kort” eller hvad, man nu skal kalde disse, herfra er inden for det religiøse område, fx kort visende vejen til dødsriget.

I antikkens Grækenland, primært fra ca. 500 år f. Kr. til århundrederne e.Kr., skabtes meget viden i de private skoler, hvor drivkraften oftest var videnskab og filosofi. Resultatet blev bl.a. store verdenskort baseret på astronomiske målinger. Der er fx bevaret en liste over mere end 8.000 steder med X- og Y-koordinater, der muliggør rekonstruktioner af grækernes verdensbillede. Modsætningen til disse kort er i høj grad de efterfølgende kort fra middelalderen, hvor der kom en meget inderlig kristendom, der fokuserede på biblens budskab samtidigt med, at videnscentrene flyttede fra private skoler til de kristne klostre og kirker. I denne tid, særligt ca. 400-1100 e.Kr., var de få kort, der trods alt blev tegnet, verdenskort baseret på oplysninger fra biblen og andre kristne kilder.

Den øgede søfartshandel samt introduktionen af kompasset fra Kina fra omkring år 1100 skabte igen behov for (sø)kort, som vi kender det. Med renæssancens ideer om viden om den fysiske verden fra omkring år 1400 samt med behovet for flere gode kort, da de nye verdensdele opdages,

Udsnit af kort over Nordjylland fra det ældst bevarede egentlige danmarkskort fra 1572. Limfjorden er vist som en række floder med udløb til Skagerrak. Thy og Mors er vist som byer. Der var et godt potentiale for forbedringer… © Det Kongelige Bibliotek.

startede en næsten uafbrudt forbedring af kortene. Den tekniske udvikling under oplysningstiden i 1700-tallet samt de (ressource)stærke stater frembragte en revolution i, hvordan kort kunne bruges militært, matrikulært og landskabsforvaltningsmæssigt i den efterfølgende periode.

Kort og geodata i dag er også en afspejling af vores kommunikationssamfund. Imponerende datamængder flyver frem og tilbage over hele verden samt mellem offentlige og private aktører. Men vi står ofte tilbage med kvalitetsproblemer, sammenkoblingsudfordringer og manglende kapacitet til at overskue det hele – præcis på samme måde som med andre typer af viden i samfundet. På den måde er vores tid endnu en gang markant forskellig fra den foregående periode, hvor Staten ofte havde monopolet på at ensrette kortene inden for relativt få kortkategorier.

Forsøg på automatisk identifikation af kulturarv i Nordeuropa

I Danmark kender alle ringborgene, som tilskrives Harald Blåtand, og tiden, hvor den danske konge magt første gang bliver synlig i historiebøgerne. Eksempler på mere eller mindre runde fæstninger fra samme tidsperiode findes i Sverige, Tyskland og Polen, og der er historiske indikationer på, at der findes flere i andre lande.

Udforskning af borge og befæstninger er en stor og langvarig opgave for de gravende arkæologer i hele Europa. En bedre forståelse for udbredelsen af befæstninger med ensartede træk og på tværs af nutidens landegrænser vil derfor i høj grad forbedre vores forståelse af Europas historiske geografi – ikke bare for vores Vikingetid med ringborgene, men også for andre arkæologiske perioder. Mange former for arkæologiske spor i landskabet er yderligere truet af erosion, så kortlægning af dem haster.

Arkæologers brug af LiDAR og ML

Luftbåren laserscanning (LiDAR) har gjort det muligt for arkæologer at identificere nye og forstå størrelsen af arkæologiske lokaliteter på lokal skala. LiDAR-datasæt er dog store og uhåndterlige, hvilket især er en udfordring, når større områder skal undersøges, eller når man krydser landegrænser. Maskinlæringsteknikker (ML) til automatisk at identificere spor i landskabet giver imidlertid mulighed for at løse disse arkæologiske udford

ringer. Dette kan opnås vha. en kombination af mønstergenkendelse og metoder, der automa tisk klassificerer landskabets geomorfologi. Samlet muliggør dette en identifikation af forskellige spor i landskabet på store arealer, og det forbedrer vores evne til at klassificere og kategorisere dem. Dette er især vigtigt, hvor man – som i tilfældet med befæstninger som ringborgene – har få eksempler til at træne algoritmerne.

ML på stor skala undersøges I et igangværende projekt på Aarhus Universitet undersøger vi, om der kan udvikles maskinlæringsmetoder til at identificere arkæologiske spor i landskabet på meget stor skala. Dette sker ved at bruge mønstergenkendelse på de digitale højde modeller, som er i open access data i Nordeuropa.

Vi gør dette ved at videreudvikle algoritmer og data processering til automatisk at identificere kendte og ukendte arkæologiske ringstrukturer i store dele af Nordeuropa – og til at gruppere de allerede kendte ringformede befæstninger.

De foreløbige resultater viser, at man kan identi ficere de cirkulære menneskeskabte og naturlige ringe, som vi allerede kender rundt om i Nord europas landskaber. Det er fx menneskeskabte runde strukturer som ringborge og rundkørsler, men også spor af naturlige fænomener som dødis,

Luftbåren laserscanning data (LiDAR) har gjort det muligt for arkæologer at identificere nye arkæologiske lokaliteter på lokal skala. Samtidig kan maskinlæringsteknikker til automatisk identifikation af spor i landskabet løse arkæologiske udfordringer ved en kombination af mønstergenkendelse og metoder, der automatisk klassificerer landskabets geomorfologi.

AF DAVID STOTT, SØREN M. KRISTIANSEN OG PETER JENSEN MARING, MOESGAARD MUSEUM OG AARHUS UNIVERSITET

A) Ringborg i byen Burgh, Holland; B) Overpløjet ringborg, Borgring ved Køge, Danmark; C) Borgø i Maribosøerne, Danmark; D) Altlandsberg i Brandenburg, Tyskland; E) Kaali, Estland; F) Morasko, Polen; G) Ilumetsa, Estland; H) Whitecourt i Alberta, Canada; I) Eroderet lodretstående fossilt lavarør i Telemark, Norge; J) Sandsynlig fossil pingo-rest, Danmark; K) Sandsynligt dødishul, Danmark; og L) Rundkørsel, Danmark

Data: Alberta- HRDEM, Open Government Canada; Brandenburg- DGM1 Landesvermessung und Geobasisinformation Brandenburg; Danmark- DHM1 SDFE; EstoniaEstonian Land board 2022; Holland- AHN2 Actueel Hoogtebestande Nederland; Polen- Główny Urząd. Geodezji i Kartografii 2021; Norge- Høydedata.no, Kartverket.

mæanderbuer, meteornedslag, lavarør, og istidens pingoer. I figuren ses eksempler på disse typer af ringe i landskabet, som automatisk kan identificeres i digitale højdemodeller fra hele verden.

Næste trin er, at vi nu forbedrer algoritmernes evne til automatisk at finde flere ringe, og især at klassificere og kategorisere de forskellige typer af dem i Nordeuropa.

Borgerdrevne arkæologiske landvindinger

Siden 2008 har Holstebro Museum prioriteret luftfotoarkæologien, der i 2021 resulterede i etableringen af forskningscenteret ”Luftfotoarkæologisk Center”. De seneste 14 års arbejde har bidraget massivt til den arkæologiske viden om landskaberne og har været en øjenåbner for de mange spor fra fortiden, der omgiver os.

AF MATHIAS CHRISTIANSEN BROCH, LUFTFOTOARKÆOLOGISK CENTER, HOLSTEBRO MUSEUM

Danmark er andelsmæssigt det mest opdyrkede land i Europa, og de mange marker gemmer på et væld af arkæologiske spor – også i de områder, hvor arkæologer sjældent foretager regulære udgravninger. Det er spor, som først bliver synlige, når markerne fotograferes fra luften på de rigtige tidspunkter.

På nyligt pløjede marker kan farvespor fra påført eller omflyttet jord ses. De kan fortælle om glemte gravhøje, oldtidens agersystemer, forladte forsvarsanlæg eller landskabernes væsentligste færdselsknudepunkter. Ligeledes kan vækstforskelle i forskellige slags afgrøde fortælle om fortidens bebyggelsessamfund. Nærmest som postkort fra fortiden.

Indsats med luftarkæologi Traditionelt har arkæologer søgt sådanne spor ved selv at overflyve udvalgte områder eller ved at se tusindvis af analoge lodfotografier igennem. Metoden kræver oplæring og uafbrudt arbejdstid, hvilket der sjældent er råderum til på de danske museer.

Siden 2008 har Holstebro Museum prioriteret luftfotoarkæologien, der i 2021 resulterede i etableringen af forskningscenteret ”Luftfotoarkæologisk Center” med bevillinger fra Aage og Johanne-Louis Hansens Fond, Augustinus Fonden og Færchfonden. De seneste 14 års arbejde har bidraget massivt til den arkæologiske viden om

landskaberne omkring os. Samtidig har det været en øjenåbner – der er stadigvæk masser spor omkring os, og de har stor betydning for at nuancere vores viden om dansk fortid.

Hjælp fra amatørarkæologer

De arkæologiske spor kan også findes på de ortofotos, som bruges af fx Google Earth eller Miljøportalen. De lodfotoserier, der ligger til grund for ortofotos, er ikke altid optaget på de bedst mulige tidspunkter, men den komplette dæknings grad og lette tilgængelighed opvejer generelt disse ulemper.

Derudover, er der efterhånden mange ortofotos at vælge imellem, og når informationerne herfra sammenholdes, bliver det virkelig vildt. For de forskellige år supplerer hinanden, og med grundig analyse er det muligt at rekonstruere fortidens landskaber i områder, som før var ukendt land.

Selvom hele arbejdsgangen er digital, vil en grundig national analyse kræve omkring 10-15 årsværk – en arbejdsbyrde, der tilmed vil vokse i takt med, at nye ortofotos produceres. Heldigvis har sådan bekymringer ikke standset en stadig voksende gruppe af amatørarkæologer. Bag hjemmepc’en eller på mobiltelefonen opbygges kompetencer på hobbyplan, og ny viden om

fortiden indsamles forskellige steder i Danmark –viden, som er essentiel for at forstå vores fortid.

Luftfotoarkæologisk arbejdsgruppe Amatørarkæologernes arbejde er opløftende, men både systematik og vidensdeling må forbedres, før de informationer, der findes om Danmarks fortid, for alvor kommer til sin ret. En fælles retning er også nødvendig for, at analyserne er uden huller eller uheldige overlap. Den opgave vil vi nu løfte med etableringen af Dansk Luftfotoarkæologisk Arbejds gruppe (DLA).

Arbejdsgruppen vil skabe rammerne for, at de mange frivillige kræfter kan samles og trække i samme retning – et sted, hvor vi kan træne hinan den i det analytiske arbejde, strømline arbejds gangen, forbedre samarbejdet mellem amatørog fagarkæologi og finde en masse seje spor fra fortiden. Først kaster vi os over de offentligt tilgæn gelige ortofotos, men forhåbningen er at udvide arbejdet i de kommende år med supplerende under søgelser, der kan give os endnu mere viden om hvad, der kom før os.

Arbejdsgruppen udspringer af de erfaringer, vi har gjort os i Holstebro, og er inspireret af det arbejde, som English Heritage (senere Historic England) igangsatte for ca. 30 år siden – et arbejde, der har resulteret i en national database af fortræffelig kvalitet.

Udsnit fra DDO®land2010 (miljøportal.dk) af en mark vest for Stadil Fjord, Vestjylland. I kornet ses sporene efter fire langhuse fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder (ca. 200-550 e.Kr.) som to rækker af parallelle mørkegrønne pletter. Omkring ses svagere spor efter vægge. De rundovale, grønne spor skyldes gårdenes arbejdshytter, og de u-formede spor skyldes gravede grøfter, der fungerede som gårdindhegninger. På marken ses således mindst tre gårde, samt tegn på ældre aktivitet samme sted.

Brug af historiske kort i jagten på REGAN VEST

Hvad var Danmarks dybeste hemmelighed? Det var en atombunker – kaldet REGAN VEST – 60 meter under jorden ved Rold Skov. Herfra kunne regeringen og dele af kongehuset føre Danmark igennem en atomkrig. Koldkrigsforfatterne Poul Holt Pedersen og Karsten Hvam Pedersen har skrevet bøger om Danmarks hemmelige bunkere. Her fortæller de om anvendelsen af historiske kort over Rold Skov, hvor REGAN VEST ligger.

Statsgeolog Theodor Sorgenfrei fra Danmarks Geologiske Undersøgelse (i dag GEUS) fandt i 1958 en genial placering til Danmarks dybeste hemmelighed. Theodor Sorgenfrei fandt placeringen ved Rold Skov, fordi der var en sjælden hård, men stødabsorberende undergrund, der kan beskytte anlægget godt mod atombomber.

At placere anlægget ved det øde Rold Skov nedbragte endvidere antallet af nysgerrige blikke samt konsekvenserne for civilbefolkningen, hvis en fjende skulle forsøge at bombe anlægget.

Forsvarets Bygningstjeneste gik i gang med detailplanlægningen og udvalgte en lokal landinspektør, Lau Bøgeholt-Laursen, der her fortæller:

”Jeg havde overtaget min fars firma. Jeg lavede blandt andet nogle opmålinger til grundsalg i nærheden af en lille landsby, der hedder Oplev. Opmålingerne skulle bruges til nogle jord-bytter, men også salg til forsvaret. Jeg tænkte ikke mere over det før flere år senere. Den 30. marts 1961 døde min far og jeg fik travlt med at overtage hans kontor i Terndrup og med at flytte til byen.”

”Lørdag, den 8. april 1961 – fem dage efter min fars begravelse – trådte der uanmeldt 4­5 officerer ind på mit kontor. Jeg var pinligt berørt over rodet.

Der lå papirer overalt. Alt var kaos. På trods af dette spurgte officererne mig, om jeg ville have en hemmelig opgave. De anonyme mænd spurgte

Bunkeren er udgravet under 60 meter kalk. Den er udformet som to ringe.

AF POUL HOLT PEDERSEN OG KARSTEN HVAM PEDERSEN, KOLDKRIGSFORFATTERE

Lau Bøgeholt-Laursen forklarer, hvordan de udgravede ringene i bunkeren fra to sider. ”Hvis de ikke ramte, fik de dobbelt så mange ringe til samme pris”, griner han.

mig: ”Har du et pengeskab til papirerne?”. Jeg svarede: ”naturligvis”. Det havde jeg dog ikke, men de blev låst inde i et træskab til tobak”, fortsætter Lau Bøgeholt-Laursen.

Han påbegyndte forberedelserne ved at lave mere end 1.000 højdepunkter, og derefter udarbejdede han terrænkort på de arealer, han kort tid forinden havde opmålt til grundsalget – og afsætningspunkter til byggeriet.

Karsten Hvam Pedersen har netop udgivet en ny bog: ”Secret nuclear government bunkers. REGAN VEST & how NATO prepared for World War III”. Bogen beskriver, at NATO forventede af Danmark – og de øvrige medlemslande – at de byggede atomsikre regeringsbunkere og forberedte et Nøddanmark, som kunne fungere under 3. verdenskrig, hvis atomkrigen kom.

Sovjetunionens generalsekretær, Nikita Khrusjtjov, var en mand med mange vanvittige idéer. Én af dem var en kortlægning af intet mindre end hele verden. Kort fra lande og byer verden over blev indsamlet i forskellige detaljeringsgrader og forsynet med stednavne i kyrilliske bogstaver.

Landkortene kunne bruges ved en invasion. På dette kortudsnit ses området ved REGAN VEST. På kortet er den hemmelige bunker ikke blevet afsløret. Det nærmeste, russerne er kommet på hemmeligheden på kortet, er, at de har indtegnet den midlertidige transformatorstation, som blev anvendt under byggeriet (markeret med rød pil). REGAN VEST blev i 2012 skrevet ud af beredskabet og åbner som museum i 2023.

Kortdage 2022 går all in på temaet: ”Tilbage til fremtiden”. Kig forbi vores selfie-spot og forevig dig selv i den helt rette stemning…

Vi står overfor stadig mere komplekse problemer og mangeartede brugerbehov. Det er en tiltagende udfordring at have adgang til de rette kompetencer og nødvendige ressourcer. Ved at samle kræfterne i et digitalt økosystem, hvor alle bidrager med det, de er bedst til, og hvor slutbrugeren er med fra starten, bliver mulighederne for at løse problemer og opfylde behov større.

I geodomænet har vi i mange år samarbejdet om at tilvejebringe, berige, dele og anvende geodata, og derigennem har vi skabt en national infrastruktur for geografisk information. Den har givet et solidt bidrag til et digitalt Danmark, og den leverer stadig grundstoffet til værdifulde løsninger, der anvendes bredt i samfundet.

En del af en dynamisk udvikling Adgang til viden on-demand er blevet en normsættende forventning. Nem adgang til data er stadig et mål, vi stræber efter at opfylde, men måske er det ikke længerere omverdenens primære mål. Den 4. industrielle revolution ruller omkring os. Kunstig intelligens, automatisering og Internet of Things er allerede kendte teknologier, der genererer og anvender data i løsninger, som kan give hurtige, behovsdrevne svar. Meget af denne udvikling sker i periferien af eller helt uden for vores domæne. Der efterspørges hastighed, mængde, kvalitet og relevans. Vores geodata og infrastruktur skal også i fremtiden være en del af denne dynamiske udvikling.

Vores stabile, strukturerede og troværdige geografiske infrastruktur vil stadig have en væsentlig rolle at spille i borgernære løsninger og som fundament for store samfundsbeslutninger. Vi skal være opmærksomme på de nye krav, der stilles til vores infrastruktur: Brugeren i centrum, behovsdrevet udvikling og teknologineutralitet. Det vil skubbe til den måde, vi

Dataøkosystemer – en ny måde at samarbejde om data på

samarbejder og åbner feltet for inddragelse af nye aktører.

Dataøkosystemer: Nye samarbejdsmodeller Så hvordan binder vi det hele sammen og sikrer, at vores geografi ske infrastruktur forbliver en del af løsningen? I bund og grund handler det om at forblive relevante for samfundet, så vi også i fremtiden kan levere et grundlag for øget værdiskabelse i et geografi sk cirkulært økosystem.

Internationalt tales der også om dataøkosystemer fx i FN-regi (UN GGIM), World Economic Forum, EU Kommissionen, og forskning i emnet foregår på flere universiteter herunder Delft University (NL) og Aalborg Universitet. På trods af forskellige indgangsvinkler til og beskrivelser af dataøkosystemer, så er der enighed om, at disse nye samarbejdsmodeller er kommet for blive.

Fokus på dataøkosystemer ved Kortdage 2022 På årets Kortdage sætter vi tid af til at drøfte dataøkosystemer både nationalt og internationalt. Vi stiller skarpt på, hvad de er gjort af, og hvordan de kan skabe værdi. Vi lægger op til dialog med tilhørerne og vil bl.a. drøfte, hvordan vi i geodomænet kan blive klar til at tackle morgendagens udfordringer.

Vi lægger ud med keynote Dr.ir. Bastiaan van Loenen, Associate Professor of Geo-information Science, ved Delft University of Technology, NL, der i fl ere år har beskæftiget sig med Open Data Ecosystems. Derefter følger sessionen: “Data ecosystems – a new way of doing data together”, hvor tre korte oplæg giver afsæt for en åben dialog. Vi glæder os til, at I bidrager til at folde emnet om dataøkosystemer ud sammen med os.

Et dataøkosystem består af en række aktører, der er gensidigt afhængige af hinanden for at skabe og levere værdi gennem data.

AF ULLA KRONBORG MAZZOLI, FMD. INTERNATIONALT UDVALG

Fagligt-sociale aktiviteter ved Kortdage 2022

Kortdagsudvalget har bestræbt sig på at lave en række fagligt-sociale aktiviteter, hvoraf nogen foregår på konferencestedet, mens andre foregår udenfor – sidstnævnte kalder vi: ”open air”. Vi ser frem til nogle anderledes oplevelser og måder at lære og at netværke på.

Tilbage til fremtiden Med temaet ”Tilbage til fremtiden” har vi fokus på fortid og fremtid inden for geodata. I udstillingen vil temaet udmønte sig i to stande – G10 og G11 – et kig tilbage i tiden og et kig ud i en mulig fremtid.

Fortidens opmåling vil i et tilbageblik være omdrejningspunktet og blive udstillet gennem et udvalg af de remedier og redskaber, der tidligere var tilgængelige, hvoraf nogle af disse i deres egen tid også repræsenterede de mest pålidelige systemer og den allermest sofistikerede teknologi.

I fremtidsstanden vil der være fokus på de nye emergerende værktøjer såsom kunstig intelligens og Augmented Reality. Kortdagsdeltagere vil her få mulighed for selv at samarbejde med en kunstig intelligens om at frembringe visuelle og grafiske fremtidskort. Der vil også på fremtidsstanden være mulighed for at træde ind i en ”Mirrorworld” i Augmented Reality og prøve kræfter med en af fremtidens potentielle kartografiredskaber.

Til at binde fortid og fremtid sammen har vi allieret os med en særlig type kortkyndig fagperson, der med udgangspunkt i tarotkort fra 1500-tallet vil kunne hjælpe velvillige kortdagsdeltagere med at se ind i en potentiel fremtid.

Studerendes dag

Studerende fra hele landet strømmer ind på konferencen onsdag, den 16.11. Der vil være aktiviteter, der er tilrettelagt for de studerende, men de vil i lige så høj grad være en del af konferencen, så tag godt imod dem.

Open Air: Hjemløse-byvandring

To hjemløse vil onsdag, den 16.11 kl. 16 tage os med på en anderledes byvandring i Aalborg, hvor vi vil se byen i et nyt perspektiv.

Udstillerreception

Kortdages udstillere holder reception i udstillingen onsdag kl. 18-19. Udstillerne er vært ved netværksarrangementet, hvor der bl.a. er udskænkning på standene. Så mød op og få en snak inden aftensmaden.

Open Air: Orienteringsløb for de morgenfriske

Hvis du har lyst til at være fysisk aktiv i løbet af konferencen, tilbyder vi et Open air, morgenorienteringsløb, med instruktør. En god og anderledes måde at starte dagen på torsdag, den 17.11 kl. 7.

Drone-aktiviteter

Kom med en tur i luften, når Geoforums Droneudvalg arrangerer et lille event med droneflyvning i parken ved siden af AKKC, torsdag den 17.11 kl. 10:30. Droner med forskellige sensorer blive sendt i luften og vil live-streame, så vi alle kan se, hvad dronen ser. Indendørs vil ”droner i bur” ligeledes blive et seværdigt element.

Open Air: Historisk tur i Aalborg En guide fra Aalborg Bymuseum tager os med på en historisk tur i Aalborg, hvor vi kommer på sporet af Churchillklubben og får et tilbageblik på Aalborg under 2. Verdenskrig.

Open Air: Naturvandring i Skovdalen Naturvandringen torsdag, den 17.11 kl. 16 vil blive guidet af naturvejleder Esben Buch fra Park & Natur, Aalborg Kommune. Her er mulighed for frisk luft og strække ben i Skovdalen inden Den Fine Middag.

Læs meget mere om alle aktiviteterne på: https://kortdage.dk/program

Portræt af et Geoforummedlem

Hvad er din civile status?

Gift med Birgit. Vi bor på en lille gård med vores tre børn samt hund, to køer, høns og katte.

Hvad er din baggrund?

Cand.scient. i Geografi og Historie fra RUC samt ph. d. i Historie fra KU.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Jeg har så længe, jeg kan huske, elsket de to fag. At jeg lige kom til at arbejde så meget med GIS, geodata og historiske kort skyldtes dels en fantastisk GIS-underviser på RUC, Esbern Holmes, dels spændende studenterjobs og dels, at der her var et nieceområde mellem geografi og historie, hvor man med GIS kunne give svar på spørgsmål, som andre ellers ikke kunne finde frem til.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.

Museumsinspektør og GIS-ansvarlig på Museum Odense, hvor jeg bl.a. arbejder med GIS og geodata i forbindelse med de arkæologiske udgravninger samt i div. forvaltnings-, formidlingsog forskningssammenhænge.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? At der er udfordringer, udvikling og godt samarbejde. Mine arbejdsopgaver spænder fra meget konkret dataarbejde til ganske komplekse og åbne forskningsanalyser af kulturhistoriske data fra såvel historiske kort, historiske folketællinger og historisk-statisk data samt kortlægninger af naturvidenskabelige bestemmelser af råstoffernes geografiske oprindelser ved arkæologiske fund. Dette spændingsfelt mellem det konkrete og det komplekse passer mig ganske glimrende.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Både inden for den kulturhistoriske verden snævert set og inden for den humanistiske verden bredt set har meget forskning og formidling i min optik fra og med 1990’erne været teoretisk orienteret og/eller meget baseret på mindre case-studier. Dette har i høj grad været på bekostning af større empiriske datastudier. Men en tendens inden for et felt skaber på længere sigt altid et behov for de modsatte kompetencer. Allerede i dag er der stor efterspørgsel efter kandidater, der både har en solid humanistisk baggrund og samtidig har datakompetencer, heriblandt ikke mindst GIS- og geodata-erfaring. Der er behov for personer med et ben i begge faglejre for at få sektoren bedre med i

Navn Peder Dam

Stillingsbetegnelse Museumsinspektør

Hvor i landet bor du? Bildsø, nord for Slagelse

Hvor i landet arbejder du? Odense

den dynamiske og stadigt mere komplekse dataverden. Det stiller større krav, men åbner også nye muligheder, som andre uden GIS-kendskab ikke har.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Ved mit praktiske dataarbejde skaber mit arbejde med GIS og geodata større arbejdshastighed, præcision og kvalitet, mens min brug af GIS og geodata inden for fx forskning giver svar, der ellers ikke var mulige at opnå.

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

Vi bør som samfund (inkl. undervisningssteder og firmaer) være bedre til at give kendskab til GIS og geodata til flere studerende. Ikke kun til geografistuderende, men også studerende inden for andre fag gennem kurser og studenterjobs. Der er behov for sådanne kandidater.

45 år

Uddannelsesdagen ved Kortdage 2022

Onsdag den 16. november sætter vi fokus på uddannelse i Danmark inden for GIS og geodata.

Igennem tre korte sessioner italesætter Kortdage 2022 uddannelse ved universiteter og tekniske uddannelsessteder. Det er Geoforums Kompetenceudvalg, der med dagen stiller skarpt på uddannelse inden for GIS og geodata i Danmark. Grundlæggende er formålet med

Webinar:

Uddannelsesdagen, at vi ønsker et fokus på at få hævet de nyuddannedes niveau og at sikre, at de er klædt bedst muligt på til arbejdsmarkedets udfordringer. Dette sker i vores bestræbelse på at gøre det mere attraktivt og at få flere til at søge en fremtid i Geodata-branchen.

Torsdag, den 8. december kl. 09:00 - 11:30

Sted og tid har altid haft stor betydning for kriminalitet. Det er ofte den vigtigste information efter selve

Tour de GIS

Tirsdag, den 25. april 2023 kl. 10:00 - 16:00

Sommeren 2022 har budt på både Folkemøde på Bornholm, Roskilde Festival, Tour de France og mange andre store arrangementer. Men hvordan afvikler man store arrangementer fra et GIS-perspektiv?

Hvilke overvejelser har man gjort sig før arrangementet, og hvilke erfaringer har man fået efter?

Kom og hør om, hvordan man bruger GIS til at planlægge store arrangementer og om hvordan det forløb, da Tour de France kom cyklende igennem Sønderborg Kommune.

Sted Roskilde Festival (Hal 1) Rabalderstræde 7 4000 Roskilde

KOMPETENCEUDVALGET

KOMPETENCEUDVALGET

KOMPETENCEUDVALGET

LE34’s nye IT-virksomhed gør det muligt

LE34 er blevet så stærke til at udvikle digitale løsninger baseret på GIS og registerdata, at vi er gået sammen med branchens dygtigste IT-udviklere og har startet IT34.

Vores mål er at forbinde mennesker og data på en måde, som gør hverdagen nemmere.

IT34 forener LE34’s ekspertise i kortdata, registerdata og GIS med ITog udviklingskompetencer, så vi kan løse tunge udfordringer for vores kunder.

Besøg LE34’s stand på Kortdage og se, hvordan vi har gjort det muligt at indsamle 3D-data med en mobiltelefon med appen SmartSurvey™ og hvordan du kan udstille, dele og bearbejde tunge 3D-punktskyer via en simpel browserløsning med PointView®.

Kontaktperson: Camilla Sager

Telefon: 40419348

Email: cas@le34.dk

Hjemmeside: www.le34.dk

Stand G9 – Der finder du LIFA til Kortdage 2022.

Igen i år stiller vi med et stærkt hold, som tager en masse spændende nyheder med.

Kom forbi vores stand, og bliv inspireret til, hvordan du får skabt værdi med: de nye grunddata og lokale geodata i LOIS, vores helt nye CVR-kube og meget, meget mere.

Et særligt fokusområde i år er LER. Det er det, fordi skæringsdatoen 1. juni 2023 nærmer sig for LER2. Står du af den grund som ledningsejer med en stor mængde ledningsdata, der mangler en konvertering? Så kig forbi G9, og hør om vores mange muligheder for at hjælpe dig.

Én ting er sikkert. Hvis du blot medbringer din nysgerrighed samt dit gode humør - så garanterer vi for god dialog og vidensdeling.

Vi glæder os til at se dig.

Kontaktperson: Henrik Skov Uldall

Telefon: 41175969

Email: hsk@lifa.dk

Hjemmeside: https://www.lifa.dk

Kortdage - Data driver bæredygtig byudvikling

Vi ser frem til at modtage jer i Aalborg til årets Kortdage, hvor der bliver rig mulighed for at vende de seneste teknologitendenser og hvordan, de kan hjælpe med at løse de udfordringer, vi står overfor, på en bæredygtig måde.

Vi har derudover indlæg med konkrete GIS-anvendelser inden for trafik samt banesektoren:

• Hvilken betydning har det, at sporet krummer?

• Hvad sker der, hvis jeg lukker byens hovedfærdselsåre?

Når du besøger vores stand, kan du bl.a. blive klogere på, hvordan historiske trafikdata og store mængder realtidsdata kan forbedre byplanlægning, samt hvor meget klimaændringerne giver anledning til skader i din kommune.

Kontaktperson: Johan Hartnack

Telefon: 52519357

Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com

Hjemmeside: atkins.dk

Nye kurser og kolleger

Vores kursuskatalog udbygges og udvides - senest med et kursus i dataindsamling i felten med QGIS og Mergin Maps. Tilsammen giver de to open source-værktøjer helt nye muligheder for at indsamle data på mobile enheder, hvorefter de kan synkroniseres med jeres masterdata. Første kursus er afholdt, men flere følger.

Nyt er også ”Raster data and analysis in QGIS”. Underviser er Kurt Menke, som er forfatter til lærebogen “Discover QGIS 3.x”, der nu er opdateret i en 2. udgave: https://locatepress.com/book/dq3

Vi fortsætter naturligvis vores vifte af certificerede QGIS-kurser og vores “Hands on” på PostGreSQL/PostGIS og MSSQL. Se kursuskalenderen på https://septima.dk/kurser

Fra vores egen verden er vi glade for to nye kolleger, der styrker vores team af frontend-udviklere: Nyansatte Jesper Petersen og erhvervspraktikant Anne Rømer.

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: 91326940

Email: bo@septima.dk

Hjemmeside: septima.dk

Kom og hør om vores spændende, nye tiltag på Kortdage

FME Community på Kortdage

Kom forbi vores stand på Kortdage for en uformel snak! Se de sidste nye ting fra os, diskuter med andre FME-nørder, eller bliv introduceret til, hvad du kan med FME.

En vigtig grund til fremgangen for FME er alle de gamle og nye brugere, som mødes, udveksler viden og idéer.

Med FME kan du automatisere opgørelsen af datakilder, produktionen af metadata, dataintegrationen og oprettelsen af kvalitetssikrede databaser.

Vi hjælper dig gerne med et bud på, hvordan eksempler fra forskellige andre virksomheder i FME Community kan realiseres i din organisation. Sweco er FME Partner med Safe Software og med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center.

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen

Telefon: 5372 1293

Email: mikwulff.thomsen@sweco.dk

Hjemmeside: https://sweco.dk

Hexagon samles – på Kortdage 2022 og på Internet

I starten af oktober lancerede vi vores nye website, www.hexagon.com. Det nye website samler og forener vores 8 divisioner på én hjemmeside. Derved er det blevet nemmere at udforske Hexagons mange løsninger. Den nye hjemmeside har også fået opdateret brugerfladen, så du får en god oplevelse, når du besøger os.

Besøg os på stand G3 Hexagon vil igen i år deltage ved Kortdage. Hos os kan du komme og høre om smart opmålingsudstyr fra Leica Geosystems, og hvordan du kan opnå RTK-nøjagtighed med din smartphone eller tablet. Hexagons implementering af LER2 og DANVAs nye datamodeller i vores nye hovedrelease af HxGN NetWorks kan du også se. Derudover kan du få en snak om søopmåling med vores nyeste BathyLiDAR-sensorer og geodataprodukter som DDO® 2022.

Traditionen tro vil der også være mulighed for at vinde Hexagons chokoladejulekalender.

Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52141535

Email: jackie.sandgaard@hexagon.com

Hjemmeside: www.hexagon.com

Ny NetGIS version

Der er ved at blive lagt sidste hånd på en opdateret udgave af NetGIS. Versionen bliver udgivet sidst på året. Alle de nye funktioner er udvalgt af vores trofaste kunder og brugere.

Kom forbi vores stand ved Kortdage 2022 og find et WSP-logo for at se alt det nye.

Så kan I også få lov at hilse på den nye afdelingschef, hvis I ikke allerede har mødt ham ;-)

Kontaktperson: Thomas Rokkjær

Telefon: 30950774

Email: thomas.rokkjaer@wsp.com

Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik

Det dynamiske fikspunkt giver bedre risikovurdering af jeres anlægsaktiver

Det dynamiske fikspunkt fra Geopartner er en ny generation af fikspunkter, som sikrer præcis og løbende højdebestemmelse for alle opmålingssystemer.

Kortlægning af højder og landbevægelser har betydning for klimatilpasning samt vedligehold af infrastruktur over og under jorden, bygninger, havne, m.v. Det betyder, at I som forsyning eller kommune kan udføre kvalificeret risikovurdering og fremtidssikre jeres anlægsaktiver i forhold til landbevægelsers påvirkning af infrastruktur og bygninger. Det giver god mening og god økonomi.

Det dynamiske fikspunkt anvendes som kontrolpunkt for kortlægning af landbevægelser uanset opmålingssystem dvs. både satellitbilleder, GPS, nivellementer eller droneflyvninger.

Besøg vores stand på Kortdage og hør mere om dynamiske fikspunkter og andre nye metoder til dataindsamling, bearbejdning og datadeling.

Kontaktperson: Niels Henrik Broge

Telefon: 41318534

Email: nhb@geopartner.dk

Hjemmeside: www.geopartner.dk

Kortdage 2022 i Aalborg

Vi deltager på Kortdage 2022 fra den 16. til 18. november og er frisk på en snak.

Det kunne være om: 3D-bymodeller. Vi medbringer friske eksempler fra hele Danmark. Modellerne er genereret fra de landsdækkende skråfotos og streames simpelt i en browser.

Kom i gang med 3D i dag og tag borgerinddragelse til et nyt niveau.

Droner

En ny generation af droner er landet, som gør det mere effektivt at indsamle den nødvendige data til detaljerede 3D-modeller.

Hør mere om de nye muligheder inden for både hardware og software.

HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos med kort varsel.

Kontaktperson: Hans Hansen

Telefon: 70 26 94 26

Email: hans@kortomatic.com

Hjemmeside: kortomatic.com

Stedsregistreringer og 3D bygningsmodeller

Mølbak Landinspektører A/S laver nøjagtige og detaljerede stedsregistreringer og 3D bygningsmodeller.

Bygnings-modellerne bruges direkte i FM-systemer af arkitekter, rådgivere og bygherrer, og laves i overensstemmelse med danske standarder fx DiKon, Molio.

I Åbenrå Kommune har vi scannet og modelleret et bygningskompleks med skole, SFO og børnehave. Scanningerne var grundlag for den ønskede 3D-model, som kommunen bruger til at forbedre og opgradere deres FM- og driftssystemer. Med vores erfaring inden for Scan-2-BIM-projekter rådgav vi kommunen til at finde en behovsorienteret løsning og hjalp med at udarbejde en kravsspecifikation, så modellen levede op til kommunens forventninger.

I 2022 har vi indtil videre scannet mere end 100.000 kvadratmeter fordelt ud på forskellige projekter og kunder.

Kontaktperson: Lone Hendriksen

Telefon: 29103941

Email: lsh@molbak.dk

Hjemmeside: https://molbak.dk/

Dansk Esri Konference 2023

Har du lyst til at dele dit GIS-arbejde på Dansk Esri Konference i maj 2023?

Hvis du bidrager med et abstract, som godkendes, giver vi 1.000 kr. i rabat på tilmeldingen.

Husk også, at der er Early Bird på konferencen, hvis du tilmelder dig inden 1. februar 2023. Tilmeld og indsend abstracts her: www.geoinfo.dk/ events/dansk-esri-konference-2023

GIS-kurser

Der er stadig ledige pladser på efterårets ArcGIS-kurser. Se kursuslisten her: www.geoinfo.dk/Uddannelse/Standardkursusoversigt.

Kontaktperson: Dorthe Esmark

Telefon: +45 61 55 58 03

Email: dorthee@geoinfo.dk

Hjemmeside: www.geoinfo.dk

K RTOMATICNIRAS tilbyder nu 3D geodata med hosting på Bentley Orbit

Orbit er en platform til hosting, visualisering, analyser og sammenstilling af flere forskellige 2D og 3D geodata. Det kunne eksempelvis dreje sig om skråfoto, punktskyer, 360 grader foto, dronefoto, terrænmodeller, CAD/BIM og alle de almindelige 2D geodata, bl.a. matrikelkort og ortofoto.

NIRAS Orbit er en uafhængig platform, som kan udstille data fra stort set alle datakilder. Dermed kan vi udstille data fra flere forskellige dataproducenter. Orbit er en webbaseret platform med plugins til bl.a. QGIS, ESRI og AutoCAD – således, at registrering af objekter i Orbit gemmes direkte i QGIS.

Orbit tilbydes som en simpel abonnementsløsning, som tager udgangspunkt i data og anvendelse, fx i de frie data, skråfoto, DTMDK punktsky og terræn og geodata. Alternativt kan du tage udgangspunkt i en konkret dataindsamlingsopgave.

Se mere på: https://orbit.magi.niras.dk/demo

Kontaktperson: Morten M. Sørensen

Telefon: 40728868

E-mail: mmks@niras.dk

Hjemmeside: https://www.niras.dk

Du kan stadig nå at tilmelde dig Kortdage

Mere end 700 af dine kolleger i geodata-branchen har allerede sikret sig en plads.

Du kan som altid få det fulde overblik og læse abstracts på www.kortdage.dk

Vi glæder os til at se dig i Aalborg! www.kortdage.dk/tilmelding