Geoforum 235 - Juni

Page 1

Mø d estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • J u n i 2022 • N r. 235

TEMA

Biodiversitet


INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Fremtiden er ukontrolleret og VILD

4

Biodiversitet, hvad gør vi i Hjørring?

8

Bæredygtig forvaltning af skovlandskaber har brug for kort

10

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75

Mere natur langs statsvejene i Danmark

12

Satellitdata til dynamiske grønne data for biodiversitet

15

Birkemus bremsede gasledning fra Norge

17

ISSN 1602-4435

Portræt af et medlem

19

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

20

Nyt fra virksomhederne

21

Tilmeldingen til Kortdage 2022 åbner onsdag, den 17. august

24

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

AKTIVITETER I GEOFORUM

Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

Forsideillustration Dette temanummer af GEOFORUM omhandler biodiversitet.

1.6 GEOFORUM nr. 235 udkommer – Tema: Biodiversitet 2.6 Bestyrelsesmøde i Geoforum – København 6.6 ISPRS General Assembly – John Kamper deltager virtuelt for Danmark

Kommende numre Deadline Nr. 236 Nr. 237 Nr. 238 Nr. 239

7.6 Virtuelt møde i Geoforums Forsyningsnetværk 7.6 Virtuelt møde i GI Nordens bestyrelse – Jesper Skovdal deltager

12. august 9. september 7. oktober 4. november

2022 2022 2022 2022

for Geoforum 8.6 Møde i Geoforums standardiseringsudvalg – Odense 8.6 5. møde i Kortdagsudvalget 2022 – København 8.6 Møde i Samordningsudvalget – Mads Bjørn-Møldrup deltager for Geoforum

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

13.6 Møde i Internationalt Udvalg – København 15.6 Online møde i Geoforums kompetenceudvalg 16.6 Gå-hjem-møde om Roskilde Festival – Arrangementsudvalg Øst, Roskilde 30.6 Besked udsendes om godkendte abstracts til Kortdage 2022 1.7 Et foreløbigt program til Kortdage 2022 publiceres Juli Sommerferie og lav bemanding i Geoforums sekretariat 1.8 Tidsfrist for færdige abstracts til Kortdage 2022 11.8 Kontaktmøde mellem SDFE og Geoforum – Mads Bjørn-Møldrup, Christian Mossing og Jesper Skovdal deltager for Geoforum 17.8 Tilmeldingen til Kortdage 2022 åbner 18.8 6. møde i Kortdagsudvalget 2022 – København 25.8 Webinar om Regeringens digitaliseringsstrategi – Kompetenceudvalget 1.9 GEOFORUM nr. 236 udkommer – Tema: Danmarks havneudvikling


M

LEDER

Når data over tid skaber viden om liv AF JENS GOTTLIEB, GEOFORUMS BESTYRELSE

Tænk, at birkemus og flagermus kan standse et stort infrastrukturprojekt. Hvad skyldes det? Det kan skyldes både vores øgede forståelse for naturens betydning for mennesket og vores bekymring for biodiversitetskrisen, men det kan også skyldes, at vi gennem mange år har indsamlet data om dyr, planter og deres levesteder, og at forskere har udviklet stadig bedre metoder til at indsamle og analysere disse data. I dette nummer af GEOFORUM har vi fokus på biodiversitet. Du kan vælge at læse artiklerne som et indslag i samfundsdebatten, eller du kan vælge at læse dem med de teknologiske briller på. Hvis du tager de teknologiske briller på, så handler det om indsamling, lagring, tilgængelighed, analyse og formidling af data. Disse elementer går igen i de fleste af artiklerne. Man skal ikke undervurdere betydningen af dataindsamling over lang tid – gennem direkte monitorering og observation af arter og deres levesteder i landskabet. Hver tid har haft sine egne teknologier; fra topografiske kort fra 1700-tallet, over feltbesøg med notesblok, til i dag, hvor vi har mulighed for monitorering ved hjælp af eksem­ pelvis GNSS i felten eller kontinuerlige jordob­ser­­ vationsdata indsamlet fra satellit, fly og drone. For at kunne analysere data om arterne og deres levesteder over tid er lange tidsserier essentielle. Derfor er det vigtigt at fortsætte med at observere og monitorere også i fremtiden.

ligeledes vigtigt for at sikre fremtidig anvendelse, ligesom der sikres nem og fri adgang til de delte data. Data om en plante- eller dyreart er i sig selv ikke så meget værd for forskningen uden at indgå i en sammenhæng med data for andre arter, som den deler levested med, eller i en tidsserie, som viser artens fremgang eller tilbagegang. Ved at sammenstille med andre datakilder kan forskerne udarbejde analyser og prognoser, som viser arters udvikling, og hvordan menneskets aktiviteter kan tænkes at påvirke biodiversiteten i et område. I den sidste ende nytter hele det store arbejde med dataindsamling og -analyse ingenting, hvis ikke resultaterne kommer ud til borgere og beslutningstagere. Det kan for eksempel være ved visualisering af forskningsresultater og interaktive værktøjer for sensitivitetsanalyser. Kendskab til og formidling af data og forskningsresultater er også vigtigt, hvis du som borger vil deltage i samfundsdebatten på et oplyst grundlag. Derfor kan en konkurrence som ”Danmarks vildeste kommune” være med til at engagere dig som borger til at ændre egen adfærd og til at påvirke de lokale beslutninger i en retning, der sikrer en større biodiversitet. Alle ovennævnte elementer: indsamling, lagring, tilgængelighed, analyse og formidling er fundamentale egenskaber i GIS-værktøjer. Derfor er GIS – også her – et oplagt redskab i arbejdet med at skabe overblik og beslutningskompetence om biodiversitet.

At både de historiske og nye data struktureret og systematisk lagres i standardiserede formater, er

God fornøjelse med bladet og artiklerne!

Dette temanummer af GEOFORUM omhandler

ning af udviklingen i naturen og indsatser mod

biodiversitet. På alle niveauer interesserer vi os for at

en forringet biodiversitet.

skabe en større biodiversitet. Selv miljøministeren har ønsket at bidrage til denne vigtige udgivelse af

Næste temanummer bliver til september, hvor

GEOFORUM.

vi sporer os ind på Danmarks havneudvikling. Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel til

Her er fokus på anvendelsen af GIS og geodata

GEOFORUM i 2022, så skriv til redaktør,

særligt i forbindelse med natur­projekter, overvåg-

Mette Borg, mbo@geoforum.dk.


Fremtiden er ukontrolleret og VILD Vi skal slippe kontrollen og give mere plads til VILD natur og bio­diversitet. Konkurrencen ”Danmarks VILDESTE kommune” skal være med til at gøre fremtidens Danmark VILDERE – og alle kan være med! AF MILJØMINISTER LEA WERMELIN

Det lyder som en selvmodsigelse: ”Ukontrolleret planlægning”. Planlægning forbinder vi som regel med overblik og stram kontrol. Men skal vi give biodiversitet og natur en hjælpende hånd, så skal vi lære at slippe kontrollen i planlægningen af vores byer og åbne landskaber. Fremtidens byog landplanlæggere, ingeniører og landskabs­ arkitekter kommer nemlig i langt højere grad til at planlægge områder med VILD og ukontrolleret natur, så vi kan give plads til mere biodiversitet. Vi skal vænne os til at tænke naturen ind i bygge­ riet, vores byer, vores landområder og vores hjem. Vi skal invitere det vilde, summende og ustyrlige liv ind – i stedet for at holde det ude med perlegrus, sprøjtegift og asfalt. Og vi skal vende os væk fra de perfekt trimmede græsplæner og i stedet vende os mod mangfoldige naturarealer med alverdens VILDE arter. Det er også den tanke, der ligger bag ”Danmarks VILDESTE kommune” – en konkurrence, jeg har inviteret alle landets kommuner til at deltage i. Her dyster kommunerne om at skabe de vildeste lokale projekter til fordel for bierne, svirrefluerne, de vilde blomster – og selvfølgelig alle os, der kan nyde flere farver, dufte og mere summen i vores byer og lokalområder. Det er en kæmpe glæde for mig, at samtlige landets 98 kommuner har sagt ja til at være med! Vi skal turde tænke nyt, og vi skal turde tænke grønt – og gerne samtidig. En usynlig krise Lige nu står vi midt i en historisk biodiversitets­ krise. Insekter, vilde blomster, fugle og firben forsvinder fra kloden med en hastighed, som ikke er set før i menneskehedens historie. På globalt plan kaldes det også den sjette masseuddøen. Årsagen er enkel: Naturen har fået for trange kår.

4

Den mangler ganske enkelt plads, fordi vi mennesker har bredt os for meget. For mange af os kan biodiversitetskrisens alvor måske være svær at få øje på i dagligdagen. Vi ser ikke, hvordan vi får færre bier, sommerfugle eller hasselmus, for det er en katastrofe, der foregår i slowmotion. Men det gør det ikke til en mindre katastrofe. Når det gælder vores natur, er der altså grund til bekymring. Men der er også grund til håb, for det er ikke for sent at give naturen en hånd. Viden er centralt Vi har brug for, at alle er med, hvis vi skal give naturens dyr, planter og svampe mere plads. Når vi kommer til byområderne og de kommunale matrikler, bliver viden vigtig for, at vi kan lykkes med at skabe mere og bedre natur. Vi skal have alle de professionelle, der arbejder med udvikling af byer med - landskabsarkitekter, biologer, ingeniører og alle de mange faggrupper, der arbejder med bynatur og natur i praksis. By- og landplanlæggeres viden er ikke kun vigtig, når vi skal skabe nyt. Når vi fx anlægger vilde parker, faunafacader og tagterrasser, natur­ national­parker, skove og grønne åbne områder. Den er ligeså vigtig, når vi skal passe på den natur, vi allerede har, og når vi skal forbedre den. En VILD konkurrence Lige nu har alle jer, der arbejder med by- og landplanlægning, en unik mulighed for at påvirke jeres byer og lokalområde mod mere ”ukontrol­ leret planlægning”. I kan nemlig hjælpe i alle landets 98 kommuner med at blive Danmarks VILDESTE kommune. Opgaven er simpel: At skabe det mest fantastiske biodiversitetsprojekt med bedst og mest VILD natur.4

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 2

Sweco


FME: AUTOMATISERING, DATAINTEGRATION. Biodiversitet er en vigtig faktor i opbygningen af fremtidens byer og samfund. Data fra historiske kilder og opgørelser, fra statistiske analyser og simulering af scenarier er nødvendige, for at arbejdet kan lykkes. FME anvendes i stigende grad til automatisering og dataintegration i praktisk miljøarbejde. Dataindsamling kan foretages med mange forskellige apps og platforme. FME giver dig mulighed for at oprette effektive dataflows fra dem alle til din databaseversion og til dine foretrukne analyse- og visualiseringsværktøjer. Eksisterende data kan være på papir, som pdf- eller tekstfiler eller i GIS og CAD. Med FME kan du automatisere opgørelsen af datakilder, produktionen af metadata og oprettelsen af kvalitetssikrede databaser. Vi hjælper dig gerne med eksempler på, hvordan andre har løst lignende udfordringer. Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

Sweco_AnnonceGeoforum_297x210-jun2022_V1.indd 1

G E OFORUM • JUNI 2022

5

09-05-2022 14:41:18


- Alle landets 98 kommuner dyster om at blive Danmarks VILDESTE kommune - Konkurrencen løber frem til september 2022, hvor Danmarks VILDESTE kommune kåres - Kommunernes indsats vil blive bedømt på idérigdom, borgerinddragelse, engagement, antal omlagte kvadratmeter

Vinderen af konkurrencen vinder ikke kun den ærefulde titel som Danmarks VILDESTE kommune. Vinderen får også en million kroner til et VILDT naturprojekt. Pengepræmien er doneret af Den Danske Naturfond. Forvaltninger og borgere over hele landet er allerede i fuld gang med at skabe mere plads til vores trængte natur. Vi ser alt fra kommuner, der giver naturen plads på tidligere lossepladser eller landbrugsjord, til kommuner, der køber nye skærehoveder til slåmaskinerne, så mere af vejrabatten kan stå urørt. Biolog Morten D.D. Hansen og syv andre naturentusiaster hjælper mig med at finde vinderkommunen. Med om bord har vi bl.a. en professionel fuglekigger, en professor i biodiversitet og ejeren af Djurslands nok mest kendte have, Søren Ryge Petersen.

og på, hvor vedvarende projektet er Læs mere om konkurrencen på: www.dkvild.dk

Spirende håb Isoleret set er det en VILD dyst kommunerne imellem, men jeg vil påstå, at vi alle kan kalde os vindere efter konkurrencen. For selvom kun én kommune løber med præmien og den ærefulde titel som Danmarks VILDESTE kommune, så er den vigtigste præmie den, vi i fællesskab kan give videre til vores børn og børnebørn: Mere sprudlende, summende og vild natur. Ud over at føre til mere vild natur vil konkurrencen forhåbentlig også føre til vildere vaner hos os alle.

Jeg har besøgt en del af kommunerne, og den indsats, der lægges for dagen, er virkelig inspirerende. Det giver mig håb om, at vi i hele Danmark kan gøre op med græsørkenerne, fritlægge flere vandløb og forvilde rundkørsler.

Selvfølgelig bliver byens parker aldrig til naturnationalparker. Vores vejtræer kommer aldrig til at rumme samme mangfoldighed som træer i en urørt skov. Og vilde blomster gør ikke et fortov til en vildmark. Men gør vi det rigtigt, og har vi alle med, så tror jeg, at selv små tiltag kan gøre en stor forskel.

Projektet har også en stor frivillig forankring med masser af gejst og utallige vilde Facebookgrupper. Så hvis man ikke arbejder direkte med naturprojekter eller planlægning i kommunalt regi, er der masser af mulighed for at bidrage med viden og engagement.

For det er et langt sejt træk, vi som samfund skal igennem. Årtiers tilbagegang stoppes ikke med et fingerknips eller en enkelt blomstereng. Sammen kan vi vende tilbagegang til fremgang for naturen, hvis vi vel at mærke tør give lidt slip på kontrollen og give plads til en vildere natur.

6

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 2


ARCGIS, VERDENS FØRENDE GIS- OG ANALYSESOFTWARE TIL BEVARELSE AF BIODIVERSITET BEVARING AF BIODIVERSITET ER EN DEL AF ESRI’S DNA Da Jack Dangermond for 50 år siden grundlagde Esri var visionen fra starten, at ArcGIS skulle bruges til at finde løsninger på miljøproblemer, uanset om det gjaldt byplanlægning, rent drikkevand, global opvarmning, nye transportformer eller forbedring af infrastruktur. I dag anvendes ArcGIS globalt til humanitære formål, til bevarelse af biodiversitet og til bæredygtig udvikling.

As the world changes, we need to manage the ecology instead of being a distant observer of nature. Jack Dangermond, President og stifter af Esri

Det får du med ArcGIS

Med ArcGIS får du et omfattende sæt af teknologiske løsninger til effektive og videnskabeligt understøttede bevaringsprogrammer.

Observér

Organisér

Analysér

Samarbejde

Integrerede mobilapps til planlægning, gennemførelse og analyse af feltobservationer med integrerede workforce management-værktøjer.

Med ArcGIS Living Atlas of the World får du adgang til den største samling af geografisk information fra hele verden.

Opdag nye dynamikker i biodiversiteten overalt i verden med de mest omfattende og åbne analytiske værktøjer, der er tilgængelige.

Få gode partnerskaber og engagér offentligheden ved at fortælle om bevaringsinitiativer med kort, apps og historier.

WWW.GEOINFO.DK

G E OFORUM • JUNI 2022

7


Biodiversitet, hvad gør vi i Hjørring? I Hjørring Kommune har vi i de sidste seks år arbejdet med fokus på at skabe mere biodiversitet. Det har vi gjort dels ved at skabe mere og bedre natur og dels ved at engagere kommunens borgere. AF JENS PEDERSEN, LAUS GRO-NIELSEN OG ANNE DITTE GRØNGAARD, HJØRRING KOMMUNE

Projektet: ”Naturkommunen blomstrer vildt” har på to år engageret mere end 700 husstande, boligforeninger og virksomheder til at skabe mere vild natur på deres arealer. De mange borgertiltag redder ikke biodiversiteten i Danmark, men de enkelte projekter giver hver borger mulighed for at opleve, hvad man selv kan gøre for naturen. Når man på egen hånd erfarer, at en lille handling resulterer i flere sommerfugle og insekter, kan det have stor betydning for holdningen til mere vild natur. Et projekt som: ”Naturkommunen blomstrer vildt” kan på denne måde være med til at skubbe udviklingen mod at prioritere naturen. Projektet er dokumenteret i tv-programmerne: ”Giv os naturen tilbage”, som er vist på DR. Skab vild natur på kommunale arealer Hjørring Kommune gør også selv en stor indsats ved at skabe mere vild natur på kommunale arealer. Tilgangen til indsatserne er flersidig, og den har både fokus på arealer i byerne og i det åbne land. For at der i et område kan komme mere vild natur og øget biodiversitet, er det en

forudsætning, at der er god natur i nærheden, således at denne kan sprede sig til nye arealer. I arbejdet med at udvikle mere vild natur på de kommunale arealer anvender vi i stor udstrækning GIS og kort til at undersøge potentialet for de enkelte arealer. Vi anvender i den sammenhæng forskellige kort på MiljøGIS. Biodiversitetskort fra 2021 med bioscore og artsscore har stor betydning i vurderingen af potentialet i de enkelte områder. Ligeledes anvendes de forskellige kortlag fra DAI med beskyttet natur, fredede områder og Natura 2000. Dyrkningshistorie, artsfund og naturudvikling Vi bruger således GIS til at få så mange forskellige informationer som muligt om et givent område. Det kan være i form af dyrkningshistorie, fund af arter eller hvilken natur, der har været igennem tiderne. De ældste oplysninger får vi fra kortet fra Videnskabernes Selskab, som blev lavet omkring 1795. Her kan man fx se, hvor stor Gårdbo Sø var, før den blev drænet. De mere præcise Høje Målebordsblade fra sidst i 1800-tallet viser, hvor der har været enge og heder, før de blev opdyrket, og ligeledes, hvordan vandløbene så ud, før de blev udrettet.

Udvidelsen af Skallerup Indlandsklitter med 7,3 ha var med henblik på give mere plads til naturen og at øge biodiversiteten på arealet. Det kalkholdige sand har skabt en helt særegen flora, og området danner levested for en af de største bestande af den truede sommerfugl, Kommabredpande. I forbindelse med udvidelsen fik området to nye vandhuller, som vil blive levested for bl.a. løvfrø og andre Bilag IV-arter.

8

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 2

Luftfoto og ortofoto kan bruges til at se ret præcise ændringer i naturtilstanden og dyrkningshistorien. Fra Vendsyssel har vi fotos fra 1954, 1964, 1979, 1985 og derefter stort set alle år. Luftfotos er detaljerede nok til, at man kan se om, der går græs­ sende dyr på et areal, om, der laves høslæt, eller hvilken anden drift, der er foregået.


I alt blev 22 ha i Hjørring Bjerge – i forbindelse med projektet: ”Naturkommunen blomstrer vildt” – konverteret til natur. En del af udviklingen af de nye naturarealer skete i samarbejde med skolebørn, der på ”Store Frøspredningsdag” spredte frø ud fra nærliggende naturområder.

Man kan også følge tilgroning af heder og overdrev ganske tydeligt. Fra 1940 - 1980 blev der taget mange billeder af landbrug fra små flyvemaskiner. Fotograferne tog derefter rundt og solgte billederne, men heldigvis blev alle negativerne gemt. De kan nu ses på hjemmesiden: ”Danmark set fra luften”. Her kan man se detaljer som fx husdyrarter, køkkenhaver og maskiner. GIS gemmer naturtilstanden Kommunen bruger selvfølgelig GIS aktivt ift. myndighedsarbejdet, men GIS bruges lige så meget til at gemme geografiske informationer om naturtilstand eller udbredelse og fund af arter. Mange af disse informationer er samlet i Biodiversitetskortet, som er værdifuldt, når man skal planlægge og prioritere naturpleje eller nye naturgenopretningsprojekter. Flere af de nye databaser, hvor alle kan registrere fund af dyre- og plantearter, indeholder automatisk lokalisering af fund. Ofte er der udarbejdet applikationer til smartphones, så man i felten kan indtaste fund, der automatisk bliver geokodet. Dette materiale er meget værdifuldt for kommunerne, når der arbejdes for biodiversitet og især ifm. sjældne arter. Naturpolitik med fire visioner Udgangspunktet og forankringen for arbejdet med biodiversitet og borgerinddragelse har afsæt i vores naturpolitik, Naturkommunen.dk. Det er en naturpolitik, der bygger på fire visioner:

• • • •

Vision 1: Hvad vil vi med naturen? Vision 2: Naturen tilbage i alle liv Vision 3: Sæt naturen fri Vision 4: Naturen skal sætte os på landkortet

Fælles for alle visionerne er, at de bygger på en række tiltag, der lægger vægt på borgernes enga­ gement. Et engagement, der er vigtigt i forhold til vores tids altdominerende dagsordner – klima­krisen og biodiversitetskrisen. Disse samfundsmæs­sige kriser kan ikke alene løftes af det offentlige. Løsningen er for begge kriser afhængig af en holdningsændring og et ejerskab hos borgere, organisationer og virksomheder. Kommunerne spiller her en væsentlig rolle, da de mange tiltag, der skal være med til at løse de to kriser, i høj grad skal faciliteres af kommunerne. Udvikling af myndighedsrollen I Hjørring arbejder vi stor grad med, at vi skal se anderledes på vores myndighedsrolle. Vi skal i udgangspunktet ikke være myndighed med stort M, som uddeler løftede pegefingre og påbud. Vi vil i stedet indgå i partnerskaber med omverdenen og skabe bæredygtige løsninger. Dette skal vi gøre ved at påvirke, skubbe på og facilitere for at skabe en bevægelse i den ønskede retning. Vi skal ikke lægge myndighedsrollen fra os, men til gengæld anvende vores rolle på en ny måde. I stedet for at sige nej til løsninger, der umiddelbart ikke kan lade sig gøre, skal vi gå i dialog og se muligheder. I vores alles ansvar for at løfte nutidens kritiske dagsordener må vi som kom­ mune derfor sætte os selv i spil.

G E OFORUM • JUNI 2022

9


Bæredygtig forvaltning af skovlandskaber har brug for kort I disse år minder klimaforandringer og et accelererende tab af biodiversitet om, at der både i Danmark og globalt er fortsat brug for fokus på en bæredygtig udvikling af vores samfund såvel som for skovene. For biodiversitet giver træer og skove netop den kontinuitet, som er en af de faktorer, der bidrager til at sikre levesteder over tid. Mange arter lever i samspillet mellem skoven, skovbrynet, og det åbne landskab – i skovlandskabet.

AF VIVIAN KVIST JOHANNSEN, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Bæredygtighed som koncept blev første gang formuleret i 1713 af forstmanden Hans Carl von Carlowitz i Tyskland. Det lange perspektiv invol­ veret i at dyrke træer kræver blik for den langsig­ tede udvikling for at imødegå, at ressourcen bliver overudnyttet. Det var netop, hvad der skete i de områder med minedrift, hvor von Carlowitz arbejdede, fordi træ var grundlaget for omsmeltning af malm til jern. Princippet om en bæredygtig og vedvarende produktion har siden da været grundlaget for al bæredygtig skovdrift. Konceptet om bæredygtighed blev omformuleret først som resultat af Brundtland-kommissionens arbejde i 1987 og siden for skovene ved ministerkonferencen i Helsinki i 1992. Erkendelsen af, at en bæredygtig udvikling må hvile på den langsigtede udvikling af de tre områder: økonomi, miljø og sociologi, blev her knæsat for skovene i resolution H1, se faktaboks. Kan du se skoven for bare træer? Før ”Fredskovsforordningen” i 1805 var skovenes areal reduceret til blot 2-3 pct. som følge af overudnyttelse og manglende fokus på geneta­ blering af skov efter rydning. Siden dengang har skovarealet været stigende og er mere end tredoblet siden 1881, hvor den første skovtælling blev udført. I dag udgør skovarealet i Danmark 633.000 ha. Forøgelsen af skovarealet har givet grundlag for en øget træproduktion,

10

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 2

men det har gradvist øget skovenes udbud af andre goder: • Biodiversitet har generelt bedre vilkår i skovene end i landbrugslandskabet. • Skovens stigende pulje af kulstof er med til at modvirke klimaforandringer. • Skovene giver beskyttelse til grundvand, værner mod sandflugt og skaber gode rammer for friluftslivet. Skove er defineret internationalt (min. 0,5 ha, min. 20 m bred og med træer, der kan blive 5 m høje og dækker mere end 10% af arealet), mens skovlandskaber er en samlet betegnelse for landskaber med skov og lysåben natur, hvor karakteren af landskabet samlet er præget af træer og skov. Kortlægning af skov og skovlandskaber Et vigtigt grundlag for en bæredygtig forvaltning, der inddrager biodiversitet i skov, er kortlægning af skov og skovlandskaber. Med en kombination af sikker viden om karakter af skov fra Danmarks Skovstatistiks prøveflader og EO-data som LiDAR og Sentinel-satellitterne kan der foretages kortlægning af skovarealet i Danmark og afledt deraf også af skovlandskaber. Det giver ikke kun afgrænsningen af arealet, men også information om variation i rum (fx højde, tæthed og variation) og tid (gennem gentagne kortlægninger). Således er LiDAR-baseret kortlægning af højde, vedmasse og kulstof i skovarealet tilgængelig og anvendes i forskellige sammenhænge.


Kortudsnit for Midtjylland med den beregnede sandsynlighed fra 0 (grøn) til 1 (rød) for stigende potentiale for biodiversitet i skov1.

Kortlægning af skovlandskaber bygger videre på kortlægningen af skov, men inddrager også arealerne imellem og omkring skovene. Skovlandskaber sammenfatter de visuelle effekter, som også er inddraget i Landskabskaraktermetoden fra 2007 og de økologiske effekter, der sammenfatter betydningen af rumlig variation i landskabet for biodiversitet. Biodiversitet i skov Skovene er ikke ensartede hen over landet. Variation i det økologiske grundlag (jordbund og klima), den historiske udvikling (fx gammel skov eller tidligere landbrugsjord, tidligere skovforvaltning) og rammer, der påvirker ejerens forvaltning af et givet skovareal, fører til skove med vidt forskelligt udsende og indhold – både generelt og for biodiversiteten især. Derfor er kombinationen mellem kortlægning af skov og skovlandskaber med andre georefererede data (fx vand, jord, klima, arter) et væsentligt grundlag for en bæredygtig forvaltning. Det er afsøgt i flere projekter, og konceptet med ”High Nature Value” (HNV) blev lanceret i 1993 med primært fokus på lysåbne landbrugssystemer. HNV-indikatoren udsprang således af en erkendelse af visse ekstensive land- og skovbrugssystemers betydning for biodiversitet. Siden 2014 er der arbejdet med forskellige sammenstillinger af data for at give grundlag også for skove (HNV skovkort, kortlægning af skove med potentiale for biodiversitet, biodiversitetskort). Forekomst af skove med potentiale for biodiver­ sitet er resultatet af såvel vækstvilkår som forvaltningshistorik kombineret med forhold på større skala end den enkelte bevoksning. Det sikreste

grundlag opnås med besigtigelse og registrering i felten af strukturer, økosystemer og arter, men en kortlægning giver et væsentligt input og et efter­ følgende resultat. Usikkerhed og behov for videre udvikling knytter sig bl.a. til tilgængelighed, sikkerhed og rumlig opløsning af information, samt sikring af uafhængige data. Bæredygtig forvaltning af skovlandskaber En række certificeringsordninger som fx FSC og PEFC har som mål at bidrage til dokumentationen af, at skovarealer er bæredygtigt forvaltet, så forbrugere kan sikre sig, at de køber træprodukter fra skovarealer, hvor der er fokus på bæredygtighed. Et vigtigt redskab i certificering er kortlægning af skoven og skovlandskabet, af ressourcer og biodiversitet samt af den variation der er inden for det samlede areal. Fremtidens skove og skovlandskaber, med kort eller lang historie, med unge og gamle træer, med og uden aktivitet – vil stadig have mange funktioner. Træer tager tid, og skovlandskabet både afspejler og er en historie om natur, kultur og samfund. Det vil også være gældende for frem­ tidens skovlandskaber – både i Danmark og internationalt. Om Resolution H1 “Sustainable forest management means the stewardship and use of forests and forest lands in a way, and at a rate, that maintains their biodiversity, productivity, regenera­tion capacity, vitality and their potential to fulfil, now and in the future, relevant ecological, economic and social functions, at local, national, and global levels, and that does not cause damage to other ecosystems.” Resolution H1 of the Helsinki Ministerial Conference on the Protection of Forests in Europe, 1992.

1

Johannsen et al. 2017: https://static-curis.ku.dk/portal/files/186879649/IGN_rapport_dk_potbiodivskov_samlet_002_.pdf

G E OFORUM • JUNI 2022

11


Mere natur langs statsvejene i Danmark Med Infrastrukturplan 2035 afsatte Folketingets partier en biodiversitetspulje på 150 millioner kroner til at fremme naturen langs den danske infrastruktur.

Her ses en seksplettet køllesværmer i en vejkant. Foto: Kasper Anias Møller.

AF ANNE-METTE JANSEN, VEJDIREKTORATET

Vilde blomster, insekter og smådyr skal have de bedst mulige livsbetingelser langs de danske veje og skinner. Derfor afsatte Folketingets partier, der står bag Infrastrukturplan 2035, en pulje på 150 millioner kroner til netop at fremme biodiversitetstiltag. I forligskredsen er der nu enighed om, at midlerne skal fordeles ligeligt mellem Vejdirektoratet og Banedanmark med en bevilling på 75 millioner kroner til hver, som udmøntes i perioden 2022 til 2035. Vejdirektoratet er allerede i gang med arbejdet, der i 2022 består af en række indsatser som for eksempel feltundersøgelser, plejeplaner og naturpleje af cirka 600 ha natur og vejkanter nær vejene. Sammenlagt råder Vejdirektoratet over cirka 5500 ha langs de danske veje. 7.600 km statslige vejkanter Christina Steenbeck, som er biolog i Vejdirektoratet­ ­­og primus motor for biodiversitetspuljen, fortæller: ”I Vejdirektoratet vil vi bruge puljemid­lerne til at løse nogle af de udfordringer, som naturen står

12

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 2

over for her og nu. Det handler selvfølgelig om plads, så naturen kan brede sig noget mere langs vejene, og så handler det om, at der rigtig mange steder bliver tilført for meget næring til jorden. På begge områder kan vi gøre en væsentlig forskel og fortsætte vores arbejde med at sikre mere vild natur langs statsvejene.” Vejnettet er en fysisk barriere for dyrenes frie bevægelighed, men infrastruktur kan faktisk også bidrage til at skabe sammenhæng og give afveksling i de åbne landskaber og bryde store mono­ kulturer af marker. På den måde kan arealer langs vejene bidrage til at skabe levesteder for planter som for eksempel den totalfredede orkidé, prik­ læbet gøgeurt, dueskabiose, gul evighedsblomst og bakketidsel, der alle er relativt sjældne og opført på den såkaldte ”rødliste” over arter, som er sjældne og i fare for at forsvinde på dansk jord. Screening for artsrige vejkanter Vejdirektoratet har ved hjælp af vej- og luftfotos foretaget en landsdækkende screening for artsrige vejkanter langs statsvejnettet. Efter den første


Den grønne markering viser, hvor der er registreret artsrige vejkanter langs motortrafikvejen mellem Holbæk og Sjællands Odde.

screening fandt vi ca. 600 ha, hvor vi kan arbejde med at øge biodiversiteten og understøtte naturen i Danmark. I 2021 har Vejdirektoratet besøgt et udpluk af arealerne og registreret arter og fysiske forhold, fx arealernes produktivitet, rand­påvirk­ ning­en, pollen- og nektarressourcer, jordlag og drift. De artsrige vejkanter er registeret i GIS på ­Vejdirektoratets trafikkort, således at man i igangværende og kommende projekter kan tage særlige hensyn ved arbejde i området, hvor de artsrige vejkanter er registreret. Mange steder er arealerne ved at gro til i krat, hvilket medfører forringelse af biodiversiteten. De indsamlede data giver et godt grundlag for at lave plejeplaner og udføre en målrettet naturpleje. I nye anlægsopgaver forøger vi antallet af artsrige vejkanter ved at arbejde efter devisen: Ud med muld – ind med råjord. I 2020 har Vejdirektoratet udgivet en vejledning med den mundrette titel: ”Frøblandinger – En vejledning til fagfolk, der arbejder med at understøtte biodiversiteten på færdselsfrie arealer langs veje”. Faunapassager for små og store dyr Store bestande af dyr er mere robuste og leve­ dygtige end små isolerede bestande. Derfor er det vigtigt, at vores naturområder hænger så godt

Side 1 af 1

sammen som muligt. Veje er barrierer, der splitter bestandene op i mindre delbestande, der er mere udsatte for at gå til, fx i en hård vinter med fødeknaphed eller pga. manglende adgang til nye territorier. Det kan føre til indavl. En snart 20 år gammel undersøgelse har påvist genetisk forskel i bestanden af grævling i Nordjylland øst og vest for motorvej E45, fordi de ikke kunne krydse vejen. Et andet eksempel er den fredede skovmår, hvor ungerne i sensommeren er store nok til at skulle stå på egne ben, og hvor de særligt nær skovområder kan findes døde i vejkanten i forsøget på at krydse vejene. Et tredje eksempel er vandløb, der er rørført under vejene uden en form for banket langs siden. Det tvinger de fredede og bilag IV-­ beskyttede oddere op over vejen, fordi de ikke tør svømme gennem røret. Odderen har været udryddelsestruet i hele Danmark bl.a. på grund af, at odderne bliver dræbt i trafikken. Forbedret naturpleje I Vejdirektoratet er det besluttet, at en del af midlerne fra biodiversitetspuljen skal gå til naturpleje og udbedring af eventuelle skader på de eksisterende faunapassager. Mens nogle faunapassager fungerer godt, er der andre steder behov for at fælde eller beskære træer og buske og reparere skader på faunapassagernes lysdæmpende hegn. Flere steder vil der også blive opsat4

G E OFORUM • JUNI 2022

13


Trafikdræbt grævling (tv.) og skovmår (th.). Foto: Lars Linneberg.

skilte, så folk får viden om, at kørsel og færdsel hen over faunapassagerne kan skræmme dyrelivet fra at bruge passagerne. Faunapassager er som de artsrige vejkanter registreret på Vejdirektoratets trafikkort, så både driftsfolk, projektledere og fagansvarlige kan orientere om de faktuelle data. Kampen mod invasive planter Der vil også blive igangsat en indsats til bekæmpelse af invasive planter som fx kæmpebjørneklo, japansk pileurt og gyldenris, der alle kan være til stor skade, da de fortrænger planter, der hører hjemme i Danmark. I første omgang skal der ske

en grundig kortlægning af de invasive planters udbredelse. Det sker ved brug af kunstig intel­ ligens i form af billedgenkendelse, som er en metode, man i Vejdirektoratet­­­foretog de første pilotforsøg med i 2021. Forsøg med den type kortlægning har alle­rede givet lovende resultater, og derfor har Vejdirektoratet­­­valgt at fortsætte med at udvikle på metoden, så den i løbet af få år kan blive en del af det almindelige vejmandstilsyn i direkto­ratet og derved fremskaffe det nødvendige overblik over forekomsten af invasive planter. Når det arbejde er gennemført, vil der blive sat gang i konkrete indsatser med bekæmpelse af de invasive planter.

Med Fyn som eksempel ses her de aktuelle faunapassager. Nogle er padderør, mens andre er rørlagte vandløb med banketter til fx odder. Side 1 af 1 Over Svendborgmotorvejen er der bygget en af de helt store faunapassager.

14

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 2


Satellitdata til dynamiske grønne data for biodiversitet En af byernes ultimative designmæssige udfordringer er at tilrettelægge integrerede bymiljøer, som balancerer mellem vækstambitioner med en stigende befolkning og nye standarder for grøn vækst, biodiversitet, klima og livskvalitet. Det kræver ikke mindst en velbalanceret anvendelse af grøn og blå infrastruktur at skabe attraktive, bæredygtige og modstandsdygtige byområder. AF MADS CHRISTENSEN, DHI GRAS

Både mennesker og biodiversitet nyder godt af sunde og grønne naturmiljøer i og omkring vores byer. Samtidig kan veletablerede og integrerede grønne områder styrke byernes modstandsdygtighed overfor klimaforandringer. Integration af blå, grøn og grå infrastruktur Naturbaserede løsninger (NBS) anvendes i stigende grad i byer verden over som et centralt redskab til at øge livskvalitet og samtidig adressering af de store udfordringer, som er udsprunget af klima- og biodiversitetskriserne. Komplementær integration af grå, blå og grøn infrastruktur i byplanlægningsprocessen er fx omdannelse af befæstede arealer til grønne områder med regnvandsnedsivning, træer og vejbede, (gen) etablering af vådområder til periodevis opmagasinering af vand, eller beplantning af tage og vægge. Disse eksempler repræsenterer naturbaserede løsninger, som bidrager til at øge byernes modstandsdygtighed overfor klimaforandringer, tilvejebringe grønne rekreative arealer, samt styrke den naturmæssige integritet og således understøtte biodiversitet og miljø. Skalerbar og holistisk integration af blå, grøn og grå infrastruktur kræver gode og målrettede planlægnings-, overvågnings- og evalueringsredskaber til at bestemme potentialet og egnetheden af NBS-aktiviteter og til løbende at kunne dokumentere og kvalificere effekten heraf på byniveau. Enkeltstående, statiske opgørelser kan bruges til at forstå struktur, funktion og økosystemtjenester på et givet tidspunkt, men en opgørelse kan hurtigt blive forældet i det dynamiske bylandskab. Målinger af indikatorer kan over

tid dokumentere forandringer, hvilket er afgørende for at bestemme tendenser og forstå byens dynamik, fx ændringer i vegetationsdække, og derved understøtte politiske mekanismer til at ændre disse tendenser, se figur 1.

Figur 1: Eksempel på kortlægning af alle grønne objekter i Gedser gennem brug af deep learning og højtopløselige satellitbilleder.

Satellitdata måler og vejer byens grønne puls Jordobservationsdata er særdeles velegnet til at understøtte sådanne skalerbare og kontinuerlige monitoreringsløsninger. Med moderne satellitdatateknologi kan hele byens grønne puls blive målt og vejet hver eneste dag, og ikke bare en enkelt gang om året. Hvor sund er vegetationen i byen lige nu, og hvor er der risiko for tørke? Hvad er forholdet mellem byens grønne og grå infrastruktur? Hvor mange træer findes der i byen, og hvordan har det ændret sig siden sidste år? Hvor meget grønt har byen per indbygger, og hvor er der grønnest? Hvor ofte bliver dette område oversvømmet, og hvornår skete det sidst? Hvordan har byens nye parkområde bidraget til at nedbringe overfladetemperaturen og den urbane varmeø? Se figur 2.4

G E OFORUM • JUNI 2022

15


der, hvor der skal sættes ekstra initiativer i gang, kan udpeges. Satellitdata kan således understøtte skalerbar og kontinuerlig monitorering af vores bymiljøer, men de skal sættes sammen på den rigtige måde og omsættes til brugerrelevante og fleksible redskaber, som adresserer de konkrete behov og besvarer de rette spørgsmål.

Figur 2: Overfladetemperaturer kan monitoreres kontinuerligt fra satellitter og derved skabe rumligt indblik over temperaturvariationer og eventuelle urbane varmeøer. Eksempel fra København (https://urban.satlas.dk).

Disse og mange andre spørgsmål kan løbende besvares ved hjælp af de nyeste geodata, heriblandt fra satellitter. Med moderne maskin­ læringsmetoder og cloud-infrastruktur kan de blive besvaret for hele byen på samme tid, ja sågar alle byer i Danmark på én gang. Det giver helt nye muligheder for at monitorere natur- og klimainitiativer på tværs af bygrænser. På landsplan kan den samlede effekt heraf dokumenteres, og byområ-

Hold øje med NBS-aktiviteter I et nyt ESA-støttet (Det Europæiske Rumagentur) projekt, ”GreenUP”, skal der sættes specifikt lys på, hvordan satellitdata og andre rumlige data kan omformes til fleksible og brugerrelevante redskaber som bl.a. kan anvendes af kommuner i Danmark til at understøtte udpegning, implementering og monitorering af NBS-aktiviteter samt dokumentere byens status og dynamik, se figur 3. Omfattende brugerinddragelse udgør en helt central del af GreenUP-projektet, og gennem en agil og iterativ tilgang skal det sikres, at satellit­ teknologiens byggeklodser bliver sat sammen på den helt rigtige måde og omformes til konkrete redskaber, som kan modsvare de faktiske brugerbehov blandt aktører i Danmark.

Figur 3: GreenUP-projektet vil tage udgangspunkt i de konkrete brugerbehov defineret af centrale danske aktører, som arbejder inden for det urbane område. Med udgangspunkt i disse behov vil GreenUP-løsningen tilbyde en fleksibel platform til at understøtte en kontinuerlig dokumentationsindsamling og monitorering af urbane områder.

16

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 2


Birkemus bremsede gasledning fra Norge - Vidner om behovet for at dele data Fra den ene dag til den anden blev miljøpolitik også sikkerhedspolitik, da Rusland invaderede Ukraine og satte forsyningssikkerhed på dagsordenen. I fremtidens grønne omstilling vil der blive brug for hurtigere­­ at kunne udarbejde VVM-tilladelser og lokalplaner. Her kommer indrapportering af miljødata til at spille en afgørende rolle. AF ANNI BERNDSEN, ENERGINET, OG DORTHE HOLME, DANMARKS MILJØPORTAL

Vi er alle enige om, at vores miljø og biodiversitet er vigtig. Vi ved, at miljøvurderinger spiller en central rolle ved at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse og dermed mindre belastning af vores omgivelser. Men miljøvurderinger er også et ressourcekrævende arbejde, hvor adgangen til ny og opdateret data er meget vigtig. Der ligger mange timers arbejde i processen – ikke mindst i de tilfælde, hvor projekter bliver afvist og ændret, hvorefter der skal udarbejdes nye miljøvurde­ ringer. Der kan være sket meget nyt siden sidste vurdering, så arbejdet rykker som udgangspunkt tilbage til start og begynder forfra. Det giver naturligvis god mening, for det er til gavn for vores miljø, vores økosystemer og vores dyrearters fremtid. Men det understreger behovet for aktuelle data. Det understreger også vigtigheden af, at der findes centrale steder, som Danmarks Miljøportal, hvor alle har nem adgang til data om planer, anvendelse, beskyttelse, fund og andre forhold af natur- og miljømæssig betydning. Data bør komme direkte fra ”kilden”, så de seneste ændringer altid er tilgængelige. Naturbeskyttelse og data hænger tæt sammen Habitatdirektivets bilag IV-arter har fået stort fokus efter, at Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet siden 2021 i en række afgørelser har ophævet VVM-tilladelser og lokalplaner for flere projekter. Det er bl.a. sket med henvisning til, at projekterne ikke opfyldte de krav, der er stillet i habitatdirektivets artikel 16 for negativ påvirkning af bilag IV-arters levesteder. Eller med andre ord: For at sikre biodiversitet og truede dyrearter. Et af eksemplerne var VVM-tilladelsen til etable-

ring af Baltic Pipe-gasledningen fra Norge, der er projekteret til at gå tværs gennem Danmark, og som nu er blevet en hastesag på grund af krigen i Ukraine. Projektet omfatter ca. 210 km gasrørledninger, som skal forbinde rørledningen Europipe II i Nordsøen med rørledninger i Polen. Projektet vil passere otte Natura 2000-områder, og forholdene for birkemus og flagermus betød, at arbejdet måtte sættes på pause på to strækninger i Østjylland og på Vestfyn. Samtidig betød det, at miljøvurderingen skulle startes forfra. Den del af arbejdet stod Energinet for, og i den forbindelse var der brug for at trække på en lang række datalag i Danmarks Miljøportal og Miljøstyrelsens MiljøGIS. Fx var der brug for detaljerede oplysninger om naturdata og grundvandsforekomster. Selvom man aldrig kommer uden om at foretage undersøgelser selv, er det en stor hjælp at have adgang til data, der allerede findes. Det er vigtigt, at der ikke skal bruges tid på at lede efter data fra mange forskellige kilder på mange forskellige it-platforme – og det er vigtigt, at miljødata er til rådighed på én fælles platform. Nyt digitalt værktøj på vej i 2022 EU’s habitatdirektiv har skabt øget fokus på miljøvurderinger. Derfor er der store forvent­ ninger til det nye digitale værktøj, som er ved at blive udviklet af Danmarks Miljøportal. Energinet og Danmarks Miljøportal er med i et bredt konsortium, der via DREAMS-projektet arbejder på at samle viden fra tidligere miljøvurderinger. Knap 2000 tidligere miljørapporter er4

G E OFORUM • JUNI 2022

17


indtastet i et nationalt repositorium, og Danmarks Miljøportal arbejder nu på at etablere et offentligt tilgængeligt baseline-værktøj, som kan bruges af alle, der arbejder med miljøvurderinger – særligt bygherrer og myndigheder. Målet er, at man i baseline-værktøjet kan samarbejde ud fra fælles data og sikre korrekte informationer – specielt i den indledende fase af miljøvurderingerne. Danmarks Miljøportal vil trække på eksisterende løsninger, fx fra Danmarks Arealinformation, således at eksisterende miljøvurderinger bliver tilgængelige. I baseline-værktøjet starter brugeren med at levere en eller flere geografier, og der vil være mulighed for en standardgennemgang af overlap i udvalgte temaer og lag. Derudover kan man oprette projekter, som gør det markant nemmere for bygherrer og myndigheder at samarbejde. Værktøjet vil reducere både processen og tids­ horisonten for at lave miljøvurderinger og miljø­ konsekvensvurderinger. I første omgang vil det nok især blive brugt af bygherrer, rådgivere og myndigheder, men også interesseorganisationer, virksomheder og borgere får samme adgang til baggrundsinformationerne. Data af høj kvalitet er en forudsætning Regeringens ønske om at styrke indsatsen for at

18

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 2

gøre Danmark mere selvforsynende med vedvarende energi har givet ekstra travlhed. Første version af Baseline-værktøjet forventes at være færdigt i løbet af 2022, men værktøjets værdi viser sig først, når bygherrer og myndig­ heder tager det i brug. Det er derfor, DREAMS­konsortiet er bredt forankret og består af både universiteter, bygherrer, konsulentvirksomheder, statslige myndigheder og Danmarks Miljøportal. Projektet har været i gang siden efteråret 2020, og Innovationsfonden har investeret 18,2 mio. kr. i projektet, som løber i tre år med et samlet budget på 27,45 mio. kr. Vi vil stærkt opfordre alle, der arbejder med geo- og miljødata, til allerede i dag at indtaste alle de data, I får fra undersøgelser, i Danmarks Miljøportals fagsystemer fx Naturdatabasen. Her kommer data med i det nye baseline-værktøj, og det bidrager til, at andre kan træffe afgørelser på et oplyst grundlag. På den måde kan vi alle være med til at løfte den grønne omstilling på vej og beskytte den biologiske mangfoldighed. I Danmark er vi blandt de eneste i verden, der arbejder aktivt for at samle miljødata ét sted. Det er vores håb, at alle aktører på miljøområdet fremover vil være med til at sikre den udvikling til gavn for vores fælles danske natur.


Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg er gift med Lars, og sammen har vi tre voksne børn på 19, 21 og 25 år. Hvad er din baggrund? Jeg er uddannet forstkandidat fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (KVL). I uddannelsen havde vi en lang række fag som jordbund, planter, genetik, økonomi og planlægning, og jeg blev introduceret til kort, opmåling og tegning i AutoCAD. Efter en ph.d. om vækstmodeller for træer har jeg siden arbejdet som forsker inden for skov med fokus på vækst af træer, kulstofoptag og kulstoflagre, biodiversitet og koblingen mellem areal­ anvendelse og træer i landskabet. I 2002 var jeg ansvarlig for at starte Danmarks Skovstatistik, som leverer data om skovenes tilstand og udvikling. Siden 2006 har jeg haft en ledelsesopgave sammen med forskningsopgaven, hvilket giver mulighed for at samarbejde med mange kolleger. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse? Jeg valgte skovbrugsstudiet ved KVL, fordi det havde en kombination af naturvidenskabelige fag, økonomiske og organisatoriske fag samt et anvendelsesmæssigt perspektiv, som tiltalte mig. Fortæl om dine arbejdsopgaver I dag er jeg seniorforsker med fokus på skovenes tilstand og udvikling, og med særligt fokus på vækst og dynamik i skovene. Sammen med et team leverer vi input til Danmarks rapportering vedr. skovenes bidrag til klimaregnskabet. Jeg har været med i flere projekter om anvendelse af satellit og LiDAR-data til kortlægning af skov. Det tværfaglige samarbejde, hvor de faktiske forhold på referen­ce­plots kombineres med data for samlede arealer, giver interessante resultater og nye erkendelser for alle parter. I beskrivelsen af landskabets udvikling og karakteristik som skovlandskab bliver redskaber og metoder fra skovsystemerne koblet med GIS-faglighed til nye produkter og information. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Det er vigtigt med fleksibilitet, videndeling med kolleger og samfundet, samt at have mulighed for samarbejde med forskellige profiler. Det er vigtigt for mig at bidrage til transparens og troværdighed i forskning og undervisning, og at understøtte samarbejde og udvikle ny viden i krydsfeltet mellem forskellige fagligheder og personer.

Navn Vivian Kvist Johannsen Alder 55 år Stillingsbetegnelse Seniorforsker, sektionsleder Hvor i landet bor du? Smørum Hvor i landet arbejder du? Frederiksberg, København

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Forskningen inden for skov, natur og biomasse rykker på mange områder, herunder også i forhold til GIS og digitale redskaber med en stærkere kobling mellem forskellige georefere­ rede datakilder, AI-teknologi og dokumentation. Behovene for at følge og dokumentere en bæredygtig forvaltning af træer fra alle arealer - fra byer til landskabet - er stigende for den enkelte private lodsejer såvel som for samfundet som helhed. En direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Skove, træer og de mange forskellige funktioner, de bidrager med, får stigende fokus med den grønne omstilling med bidrag til løsning af såvel klima- som biodiversitetskrisen. Det er interessant at bidrage med viden, der direkte kan omsættes i forvaltning med mange forskellige aktører. Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Hastigheden af ændringer i klima, miljø og samfundets behov er høj, men træer og skove tager tid. Har vi viden til at vælge og understøtte den rette forvaltning det rette sted? Det er en af udfordringerne.

G E OFORUM • JUNI 2022

19


Arrangementer Gå-hjem-møde om Roskilde Festival 16. juni i Roskilde

Gå-hjem-møde om Roskilde Festival

Webinar om Regeringens digitaliseringsstrategi 25. august

Torsdag den 16. juni kl. 15:00 - 17:00

I luften med droner 2022 8. september i Korsør Morgendagens GPS-opmåling og positionering 12. oktober i København Kortdage 2022 16.-18. november i Aalborg

Hvert år bygges Danmarks 5. største by i Roskilde vha. 30.000 frivillige ildsjæles dedikerede indsats. Her er festivalens GIS-løsning et centralt værktøj, der er med til at understøtte den tværgående organisering. Oplægget vil give en indflyvning til bevæggrundene for skiftet til GIS,

I luften med droner 2022

ARR. ØST

hvilke værktøjer, der anvendes, og ikke mindst, hvordan GIS og data indgår som et centralt element for planlægningen og opbygningen af festivalen. Oplægget slutter af med en rundvisning på festivalpladsen. Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

KOMPETENCEUDVALGET

Torsdag den 8. september kl. 09:30 - 16:30 I år har vi en række spændende oplæg, som fokuserer på den del af dronen, der skaber værdien – nemlig sensorerne. Kom og hør, hvordan forskellige private og offentlige droneoperatør bruger blandt andet LiDAR til at skabe ny viden for deres kunder og organisationer.

Se Komtetenceudvalgets efteruddannelsesprogram for 2022 på: https://geoforum.dk/kursus

Sted Slagelse Brand og Redning, Slagelse Landevej 3 4220 Korsør Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

KOMPETENCEUDVALGET Morgendagens GPSopmåling og positionering

Onsdag den 12. oktober kl. 09:30 - 16:00 Der er i øjeblikket omkring 170 navigationssatellitter derude, og mindst 25 af dem sender korrektioner. Det giver nøjagtigheder på helt ned til 1 cm (i 3D) til opmåling mm. til geodætiske formål, og ned til få meters nøjagtighed for en mobiltelefon, og det bliver endnu mere nøjagtigt med tiden…

formålet er at give deltagerne ny viden om status på de globale navigations satellitsystemer som GPS (over en bred kam kaldet GNSS). Sted SDFE Rentemestervej 8, 2400 Kbh. NV Tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Geoforums Kompetenceudvalg gennemfører en workshop, hvor

20

GEOFOR U M • JU NI 2 0 2 2


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Har du brug for hjælp til byggemodning?

Trust ’22 - Data Integrity Summit

I Geopartner har vi et dedikeret team, der varetager alle opgaver ifm. byggemodning og byudviklingsprojekter.

Precisely’s årlige ”Data Integrity Summit” afholdes i juni, hvor vi ser frem til at dele de seneste informationer, tanker og produktnyheder inden for dataintegritet med jer.

Vi hjælper kommuner, private udviklere m.fl. sikkert og effektivt gennem alle byggemodningens faser og trygt i mål. Vores uddannede arbejdsmiljøkoordinatorer kan løfte opgaven som AMK-P og AMK-B. Vi bruger vores kompetencer inden for arbejdsmiljøkoordinering under alle projekter, hvilket giver en helhed i projekterne og en nemmere og bedre overgang fra projektfase til udførelselsfase. Vi arbejder med alle størrelser af byggemodninger og byudviklingsprojekter. Er du interesseret i at høre, hvordan vi kan hjælpe? Så kontakt ingeniør, Louise Mejnert på tlf. 4256 6665.

Deltag i Trust ’22 d. 21. og 22. juni og hør mere om, hvorfor det er nødvendigt at have præcise, konsistente og kontekstuelle virksomhedsdata for at kunne tage de rigtige beslutninger. Emnerne på Trust ’22 spænder bredt inden for data: datakvalitet, data governance, location intelligence, databerigelse, dataintegration, automatisering af processer samt data til video og chatbots til kundekommunikation. Du kan sikre dig en gratis plads ved at tilmelde dig via linket nedenfor.

Kontaktperson: Anne Løye Telefon: 44128775 Email: all@geopartner.dk Hjemmeside: Geopartner.dk

Kontaktperson: Peter Horsbøll Møller Telefon: 29133769 E-mail: peter.moller@precisely.com Hjemmeside: https://trust.precisely.com

GRAVEAKTØR.DK

Klima, biodiversitet og friluftsliv

Har du udfordringer med at anvende LER 2.0 ledningsoplysninger i maskinstyringssystemet i din gravemaskine eller i dit eksisterende GIS-miljø?

I Septima er vi glade, når GIS og it kan bidrage til grøn omstilling. I år har vi således hjulpet Miljøstyrelsen med screeningsværktøjet “klimalavbund.dk”, som hjælper landbruget med at finde lavbundsarealer, som giver den største CO2-reduktion, hvis de tages ud af produktion.

På GRAVEAKTØR.DK kan du nemt konvertere dine LER2-udleveringer til GIS/CAD-formater. Du får let adgang til en række standard GIS- formater samt de hyppigst anvendte projektioner med vores nye konverteringsmotor. Det er utroligt nemt at komme i gang - du uploader bare din ZIP-fil med de samlede GML3-filer fra LER.dk, og så snart konverteringen er færdig, får du tilsendt dine konverterede filer. Du kan få adgang til GRAVEAKTØR.DK uanset, om du har et eksisterende GIS, og du behøver heller ikke have en eksisterende aftale om LER 2.0-udlevering af ledninger. Adgang til GRAVEAKTØR kan købes af alle. Læs om den nye løsning på GRAVEAKTØR.DK. Kontaktperson: Lea Taggaard Telefon: 2023 7393 Email: lea.taggaard@sweco.dk Hjemmeside: https://sweco.dk

Biodiversitet har i mange år været vores kollega, Kurt Menkes ekspertområde – fra kortlægning og modellering af potentielle levesteder for truede dyr, til design af grønne korridorer og måling af menneskelig påvirkning. Som QGIS-ekspert løser Kurt en vifte af grønne opgaver i ind- og udland. Et aktuelt eksempel er, at vi, i samarbejde med Københavns Universitet, IGN, udvikler metoder til at måle friluftslivets aktiviteter og aftryk i naturen. Projektet er startet af Dansk Kyst- og Naturturisme og skal bruges til at skaffe bedre viden om bæredygtig outdoorturisme. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

GEO FO RUM • J UNI 2022

21


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Gør byernes rum grønnere

Alle gode gange tre

I NIRAS hjælper vi kommunerne med at få overblik over mulighederne for begrønning i byens rum. Senest har vi hjulpet Gentofte Kommune med at etablere et vidensgrundlag for at planlægge og prioritere begrønningsindsatser langs kommunens veje.

Atkins vinder den tredje store rammeaftale for Metroselskabet & Hovedstadens Letbane

NIRAS har udarbejdet en metode baseret på ortofotos og befæstningsgrad til at kvantificere eksisterende begrønning i byrum. På baggrund af kortlægningen, input fra borgerne og opsatte kriterier har vi udpeget 14 lokaliteter. Lokaliteterne er efterfølgende vurderet og indekseret i forhold til hinanden ved hjælp af bl.a. NIRAS Bynaturværktøj, der tager udgangspunkt i parametrene livskvalitet, biodiversitet og klimafordel. NIRAS Bynaturværktøj beregner en bynaturfaktor som et produkt af bynaturareal og bynaturkvaliteter. Skal din kommune også være grønnere?

’Vi ser frem til at arbejde med digitalisering inden for den bæredygtige transportsektor i København’, siger Johan Stranddorf, direktør for Engineering i Atkins Danmark. Atkins har sammen med Globeteam, som én ud af fire virksomheder, vundet en 8-årige rammeaftale på IT og Digitalisering. Denne aftale komplementerer de to store rammeaftaler på henholdsvis transportsystemer og baneteknik, samt civil works, hvor Atkins også var blandt de vindende virksomheder. Vi glæder os til samarbejdet om den videre digitalisering af Metroselskabet og Hovedstadens Letbane og ser frem til at sætte vores GISspecialviden i spil!

Kontaktperson: Thor Lidegaard Telefon: 60400494 Email: thli@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk

Kunne du tænke dig at være med? Kontakt os, vi søger flere kolleger, se https://atkins.dk/karriere

Ortofoto fra fly - minus 10 cm GSD

Det sker i Geoinfo

I Danmark er vi begunstigede af landsdækkende ortofotos i en opløsning på 12,5 cm, der produceres hvert forår. Dem bruger vi alle. Men hvad sker der, hvis vi går fra 12,5 cm til 2,5 cm?

3D-visualisering- og analysemuligheder med ArcGIS – 7. juni Vi giver en opdatering på mulighederne for 3D-visualisering og analyse, og viser, hvordan du selv kan komme i gang med at inkorporere 3D i din organisation.

Vi har erhvervet nyt udstyr og kan nu producere ortofotos med en GSD på 2,5 cm fra fly. Det giver en detaljeringsgrad, som ellers kun er forbeholdt droner.

Gå-hjem-møde – 16. juni Deltag i et uformelt gå-hjem-møde, hvor vi netværker og taler om aktuelle GIS-faglige emner i offentligt regi.

Se et eksempel fra det centrale København - forår 2022 - her: kortomatic.com/ortofoto

Har du husket at tilmelde dig Esri User Conference 2022? Konferencen foregår i San Diego 11.-15. juli, hvor tusindvis af GIS-brugere og entusiaster fra hele verden mødes og bliver opdateret om den nyeste geospatiale teknologi.

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: atkins.dk

I løbet af foråret har vi leveret ortofotos af områder, hvor lovgivning forhindrer flyvning med droner (f.eks. i nærheden af lufthavne), eller hvor langsommelig sagsbehandling står i vejen for, at opgaven kan løses inden for rimelig tid. Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen og kan derfor levere opdaterede ortofotos med kort aftræk. Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70 26 94 26 Email: hans@kortomatic.com Hjemmeside: kortomatic.com

22

K RTOMATIC

GE OF OR UM • JUN I 2 0 2 2

Gå ikke glip af disse to kommende Geoinfo-events:

GIS-kurser Hos Geoinfo udbyder vi kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov. Se mere på geoinfo.dk/Uddannelse Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: Sorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE CO2-beregner kan løse vanskelig klimaknude

Hexagon hjælper Ghana med modernisering af elnettet

Når kommuner, virksomheder og organisationer i dag opgør deres CO2-regnskaber, er det meget ressourcekrævende at rapportere præcist. I løbet af 2022 lancerer KMD en simpel løsning på klimaknuden, der allerede nu viser lovende resultater efter en testperiode hos danske kommuner.

Hexagon har implementeret et avanceret netværksinformationssystem (NIS) for Electric Company of Ghana (ECG). Systemet, der er baseret på Hexagons G/Technology, skal hjælpe ECG med at planlægge, projektere, dokumentere, drive og vedligeholde deres elnet, som forsyner 4,5 millioner kunder.

En ny klimaberegner fra KMD kan sammenregne CO2-udledningen bagudrettet, men den kan også gøre kommuner, virksomheder og organisationer klogere på, hvor man bør nedbringe sin udledning af drivhusgasser, og hvilken indvirkning forskellige løsningsmuligheder vil have på resultatet fremadrettet.

Hexagons system erstatter en række gamle GIS-systemer og integreres med andre systemer ved hjælp af Common Information Model (CIM) standarden. Løsningen effektiviserer ECGs arbejdsgange for opmåling og indsamling af data, vedligeholdelse og netværksplanlægning og –beregning.

Den nye beregner adskiller sig fra andre løsninger, fordi den kan opgøre udledning på scope 3, der er den vanskeligste kategori at måle på, da udledningerne her kommer fra en meget bred vifte af indkøbte produkter fra underleverandører.

Landmåling og etablering af baggrundsdata foretages med udstyr fra Hexagon Leica Geosystems.

Kontaktperson: Sik Cambon Jensen Telefon: 25 10 41 51 Email: sca@kmd.dk Hjemmeside: https://www.kmd.dk/presse/pressemeddelelser-og-nyheder/co2-beregner-kan-loese-vanskelig-klimaknude

Offline mobilunderstøttelse danner grundlag for effektive inspektioner i marken, mens en web-portal hjælper ECGs medarbejdere med at lokalisere aktiver og søge informationer om elnettet. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52 14 15 35 Email: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: www.hexagonsi.dk

Hvis din virksomhed overvejer at købe en stand i udstillingen ved Kortdage i Aalborg, er det stadig en mulighed. Læs mere på kortdage.dk/stand

GEO FO RUM •

J UNI 2022

23


Kortdage 2022 16.-18. november 2022 i Aalborg Tilmeldingen til årets konference åbner onsdag den 17. august 2022 klokken 10.00. Læs om planlægningen af årets GISog geodatakonference og få mere information på: https://kortdage.dk