GEOFORUM 221- Februar

Page 1

Mød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • Fe b r u ar 2021 • N r. 2 2 1

TEMA

Miljø-GIS


INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Kunstig intelligens, datafusion og miljøbeskyttelse

4

Marin naturvurdering

8

GIS styrker kommunernes miljøtilsyn

10

Luftkvalitetsmodeller til kortlægning og kommunikation af luftforurening i byer

12

Behov for digitale værktøjer til klimatilpasning

15

Nemmere samarbejde om miljøkonsekvenser af klimatilpasning

16

Mindeord over Lars Arge

18

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

19

Nyt fra virksomhederne

20

Kontingentbetaling til Geoforum

24

Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400 Forsideillustration Spildevandsforurening i vandløb

Kommende numre Deadline Nr. 222 5. februar Nr. 223 12. marts Nr. 224 12. april Nr. 225 10. maj Nr. 226 13. august Nr. 227 8. september Nr. 228 5. oktober Nr. 229 5. november Nr. 230 6. december

AKTIVITETER I GEOFORUM AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

2021 2021 2021 2021 2021 2021 2021 2021 2021

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

1.2 4.2

GEOFORUM nr. 221 udkommer – Tema: Miljø-GIS Forsyningswebinar – afholdes som et webinar i halen på Virtuelle Kortdage 2020

4.2

Online møde i Perspektiv-redaktionen

4.2

Online møde i Geoforums forretningsudvalg

10.2

Online 1. møde i Kortdagsudvalget 2021

11.2

Online møde i Kompetenceudvalget

11.2

Online møde i Perspektiv-redaktionen

25.2

Webinaret: Nørderi – afholdes som et webinar i halen på Virtuelle Kortdage 2020

26.2 1.3

Online møde i Arrangementsudvalg Øst GEOFORUM nr. 222 udkommer – Tema: Forsyning


M

Revideret

LEDER

Natur- & miljødata - en GIS-klassiker AF ANNE MARIE CARSTENS, GEOFORUMS BESTYRELSE

Der er meget lidt i denne verden, der ikke foregår et sted. Med et geografisk udgangspunkt eller med tanke på et landskab, en egn, eller en lille plet på kortet. På samme måde er der meget lidt viden, der er hjemløs, som ikke angår steder. Det meste, vi beskæftiger os med, har dimensioner, som kan formidles på kort.

indbyrdes relationer mellem enkeltelementer har ofte betydning for, hvad vi kan sige om miljøets tilstand et givet sted.

Vi kortlægger hændelsesforløb, processer, beslutningsgange, sindsstemninger. Vi danner overblik over store mængder af data og kompliceret viden – enten ved brug af kortlægningen som metafor for at ordne noget, sætte det fast med metafysiske knappenåle – eller for at vise, hvad vi ved om et givet emne i et givet område.

Miljøstyrelsen, regionerne og kommunerne indsamler og udstiller mange natur- og miljødata, bl.a. gennem Danmarks Miljøportal. De fleste data vises som kortlag. For Miljøstyrelsens vedkommende er det oftest i det geniale værktøj, MiljøGIS, der har været en vital del af den danske miljø­ forvaltning i mere end en dekade. Selvom godt værktøj bliver slidt med tiden, er MiljøGiS vokset i takt med opgaverne. Her kan man finde ufattelige mængder af data enten i en browser eller ved at trække data ind i eget GIS.

Geografisk information har vi brugt i mange menneskealdre, lang tid før vi fik IT-løsninger til at hjælpe. I mit gamle fag, arkæologien, har hånd­ tegnede distributionskort spillet en væsentlig rolle i opbygning af viden om handelsveje, kulturel udveksling og samfundsudvikling: hvilke slags keramik, hustyper, spænder, grave er fundet hvorhenne og i hvilke sammenhænge?

Fordi myriader af oplysninger bliver bragt i sammenhæng, bliver mange data til viden. Vi kan derved se på mange forskellige ”fundtyper” i sammenhæng med andre ”fund” i særlige områder. Det er et genialt værktøj, når man arbejder professionelt med miljøet, når man vil bruge naturen i sin fritid, når man vil forstå sammenhænge, når man bare er nysgerrig.

Der findes myriader af data om natur og miljø. Det drejer sig om tilstande for fisk og planter, dyr, insekter, forureninger, naturtyper, vandløb og søer. Data om, hvordan miljøet har det, og om, hvor man kan finde hvad. For data om miljøet er altid relateret til steder – geografiske punkter eller flader – og skal altid ses i en sammenhæng. Den faglige spændvidde er enorm, detaljeniveauet overvældende, og de

Der findes ikke nogen mere bedre måde at videregive al denne viden om naturen og miljøets tilstand på. Det illustrerer både hvor mange lag, der findes – lag af viden og indsigt, og lag af kort – og hvor meget, vi har viden om. Viden forpligter. Tilbage står blot at anvende den viden til at gøre noget godt. Til gavn for naturen, det billige skidt, som Otto Gelsted ironisk skrev i digtet, S ­ ommer­øen, fra 1934. Til gavn for os alle sammen.

Temanummer I dette nummer af GEOFORUM ser vi nærmere på

Næste temanummer bliver om forsyning, der ligeledes

miljø og GIS. Dette skulle have været et emne ved de

skulle have været et stort emne ved Kortdage 2020.

fysiske Kortdage 2020 – og vi har derfor valgt at bede en række af indlægsholderne, der gik glip af deres

Hvis du har lyst til at bidrage med

indlæg, samt en række yderligere skribenter om at

en artikel, så skriv til redaktør, Mette Borg, ­

skrive om miljøemnet i stedet.

mbo@geoforum.dk.


Kunstig intelligens, data­ fusion og miljøbeskyttelse Kombinationen af kunstig intelligens og geodata kan skabe nye måder at beskytte naturen og miljøet. Måske er regelmæssige skyfrie satellitbilleder en del af løsningen. AF MORTEN FJORD PEDERSEN & MALTHE DAHL JENSEN, CLEARSKY VISION

I Danmark er landbruget én af de store udle­dere af drivhusgasser. Med to tredjedele af det danske areal anvendt til landbrug kan det have en stor betydning for miljøet. Det danske landbrug er iblandt de mest effektive i verden til produktion af fødevarer, så outsourcing af dette arbejde til udlandet er ikke løsningen på globalt plan. Det kræver derfor en ændring i madvaner og/eller mere effektiv produktion. Præcisionslandbrug er én måde at bekæmpe disse miljømæssige påvirkninger – lokalt såvel som globalt. På 70% af det danske landbrugsareal anvendes der allerede præcisionsteknologi, men kun få benytter satellitdata – og måske kan der ændres på det. For lidt skyfrit geodata Lagde du for eksempel mærke til, at sidste år var mere solrigt end gennemsnittet? Det var ikke min umiddelbare tanke, da 2020 sluttede. Det datagrundlag, som satellitter tilbyder, er billigt og langtrækkende, men brugbarheden er derimod begrænset af vejrforholdene. 60% af de anven­­­de­ lige satellitbilleder er produceret i kun fire sommermåneder. Det er perfekt, hvis man kun er interesseret i geodata i dette korte tidsrum. Men

det er mindre perfekt, hvis man har brug for data på andre tidspunkter af året. Den nytteværdi, der er i præcisionslandbrug, kan variere meget for en dansk landmand. Det kan dreje sig om små tilfældigheder, som landmanden ikke har kontrol over – f.eks. en lille kumulussky på himlen over markerne. Det handler om at have det rigtige datagrundlag på det rette tidspunkt. Ved at anvende satellitinformation bliver man afhængig af sporadisk, skyfrit geodata i situationer, hvor man ofte har behov for en pålidelig datakilde. Kunstige, skyfrie satellitbilleder En måde at løse det manglende datagrundlag på er ved at anvende endnu mere geodata vha. datafusionsteknikker. Det er den vej, vi har valgt at gå. Det handler om at udvælge de mest opda­­terede, tilgængelige data på tværs af bølgelængder. Vi tvinger så at sige en kunstig intelligens til at gætte på hvad, der sker under skydækket. Efter at have kigget på mere end 100 millioner eksempler, kan modellen lave klare, skyfrie satellitbilleder. Kom­binationen af histo­ riske data, delvist skyet data samt radardata kan med stor nøjagtighed gen­danne landskabet under skydækket, se figur 1. >>

Figur 1. Skyfri datafusion af Sentinel 1, Sentinel 2 og Landsat 8 data - håndteret med kunstig intelligens (før og efter).

4

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 1

Sweco


EN FOKUSERET OG EFFEKTIV LØSNING TIL DIN KOMMUNES MILJØTILSYN MiljøWeb er en ny tilføjelse til Swecos portefølje af IT-løsninger, som bidrager til at gøre dagligdagen nemmere hos de danske kommuner. Denne gang indenfor arbejdet med at føre miljøtilsyn med virksomheder, landbrug og vandanlæg. Løsningen blev lanceret i sommeren 2020, og indtil videre har 18 kommuner valgt MiljøWeb. Med MiljøWeb får din kommune en moderne IT-platform til miljøtilsyn, som er udviklet med fokus på effektiv sagsbehandling og brugervenlighed. Løsningen er opdelt i moduler til brug for virksomheder, landbrug og vandanlæg - det betyder, at MiljøWeb kan tilpasses din kommunes individuelle behov. DERFOR SKAL DU VÆLGE MILJØWEB •

Intuitiv og moderne brugerflade – logisk og nem for dig som bruger

Alle relevante data er automatisk tilgængelige, når du skal træffe miljømæssige afgørelser

Indbyggede GIS-kort giver et hurtig overblik, så du nemt kan orientere dig om nærmiljøet i forbindelse med din sag

Integrationer til jeres interne systemer via den fælles kommunale infrastruktur – omfatter adgangsstyring, økonomisystem og ESDH-system

Kontakt Lea Taggaard lea.taggaard@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

Sweco_AnnonceGeoforum_297x210-feb2021.indd 1

13-01-2021 12:08:39


Figur 2. Overvågning med skyfrie satellitbilleder - to ugers tidsperspektiv (ClearSky Vision nederst; Sentinel-2 ækvivalent øverst).

Det er en tankegang om, at det for landbruget er bedre med en præcis estimering end anvendelsen af forældet geodata. Datafusion på steroider Ingen metode er bedre end de underliggende datakilder, der anvendes. Denne datafusionsteknik er ingen undtagelse. Målet med anvendelse af satellitdata i landbruget er på mange måder ens på tværs af de forskellige satellitter, der er i kredsløb. Synergien, der findes i datafusion, er derfor interessant at udnytte. Det har vist sig, at der er stor synergi på tværs af de forskellige datakilder. Det er deres asynkrone kredsløb, alsidige bølgelængder og forskelligheder, der gør kombinationen kraftfuld.

Geodata kan gavne miljøet på adskillige måder og bl.a. være med til at reducere unødvendig udvaskning af kvælstof til åer og søer. En reduktion i udledning af kvælstof, som hovedsageligt er et problem om efteråret og vinteren, kan være med til at sikre et bedre vandmiljø. Geografisk kortlægning af problemet er en del af svaret. Ved at anvende satellitbilleder i landbruget kan det afgøres hvor meget gødning, afgrøderne har behov for, hvor tildelingen giver bedst udbytte, samt de miljømæssige konsekvenser. Hyppig overvågning af fugtighed og vegetation kan hjælpe til at gøre beslutninger, der bliver taget med baggrund i satellitdata, mindre reaktive.

Ensartet tidsdata Hvad sker der så, hvis vi prøver at estimere skyfrie satellitbilleder på helt naturlige, skyfrie dage? Vi ensarter billederne ved at give dem mere sammenlignelig belysning på tværs af sæsoner. Det er blandt andet den solstråling – og mangel derpå – der kan påvirke den efterfølgende analyse. Der er masser af brugbart data gemt bag dis og skygger, se figur 2. Hvis geodata ikke kan sammenlignes over tid, er en præcis udvikling vanskelig at følge. Kunstig intelligens kan til dels ensarte disse svingninger. Geodata, landbrug og miljø I stedet for at gøre bæredygtighed til et moralsk spørgsmål kan vi optimere landbruget igennem forøget udbytte og reduktion i omkostninger. En reduktion i udledning af kvælstof, der er opnået ved hjælp af intelligent gødskning, som er hjulpet på vej af satellitinformation, er ikke kun til gavn for miljøet, men også for landmandens økonomi. En rapport fra Københavns Universitet viser, at der er mellem 255 mio. kr. og 1,2 mia. kr. i årlig gevinst ved at anvende satellitter og droner i dansk landbrug. Disse gevinster vil også kunne påvirke naturen positivt.

6

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 1

Op mod 40% af al høst bliver tabt på globalt plan grundet sygdomme og skadedyr. Ved tidligere at opdage problemer i markerne – uanset om indikatoren er fra radar eller optisk geodata – kan det hurtigt fremvises til de rigtige personer, så der er tid til meningsfuld handling. Nogle sprøjtemidler kan være yderst skadelige for biodiversiteten. Med intelligente sprøjtehoveder kan arbejdet koncentreres de rigtige steder. Der produceres mere og mere geodata, og nye tilgange til gamle problemer kan måske ændre, hvordan satellitdata benyttes – eller i det mindste forbedre og simplificere en kompleks proces.


FORBEDRING AF RENTABILITETEN I BYGGEPROJEKTER MED DRONER, 3D-BYGNINGER OG OVERVÅGNING AF BYGGERIET

GIS, BIM OG DRONEOPTAGELSER GØR DET MULIGT AT SE OG FØLGE BYGGE- OG ANLÆGSPROCESSEN MED ET UTROLIGT DETALJENIVEAU OG INTERAKTIVITET. En bygning fungerer som en virtuel byggeplads som man kan gribe, dreje rundt og zoome ind på.

Hver etage i en bygning under opførelse kan skrælles af, så man kan se hvordan strukturen ser ud fra jordoverfladen og helt op til taget. De sammenkoblede teknologier i GIS og BIM gør denne 3D-visualisering mulig.

VIL DU VIDE MERE? Vores dygtige konsulenter er altid parate til at give yderligere information. Ring på +45 39 96 59 00 eller skriv til geoinfo@geoinfo.dk

LÆS MERE PÅ: WWW.GEOINFO.DK/CASES/FORBEDRING-AF-RENTABILITET-I-BYGGEPROJEKTER

G E OFORUM • FE BRUAR 2021

7


Marin naturvurdering Når søværnet laver øvelser på vandet, kan det forstyrre naturen og dyrene i området. For at minimere disse forstyrrelser benytter Søværnet i størst muligt omfang prædefinerede og afgrænsede øvelsesområder. Men der er forskel på, hvor følsomt et område er – alt efter tidspunkt på året og typen af forstyrrelse.

AF METTE THYGESEN, GEOINFO A/S

Alle øvelser til vands skal vurderes og godkendes af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES). Indtil for nyligt kunne det tage op til otte uger, men med det nye specialudviklede program: ”Marin Naturvurdering” kan øvelsen godkendes samme dag, som den skal afholdes. ”Vi vil gerne ud at træne, så vi kender vores materiel og ved, hvordan det virker. Men vi ved, at det påvirker naturen, når vi træner. Den påvirkning skal være så lille som muligt, så vi kan give naturen videre til fremtidige generationer.” Ordene kommer fra Simon Skov Andersen, som er sagsbehandler og faglærer ved Søværnets Center for Taktik (TAC), og ekspert i sonar og akustik under vand. På baggrund af Simons stilling og viden om akustik har han været med til at teste og komme med input til et nyt program med til marin naturvurdering, som er bygget på ArcGIS-platformen. Tid, sted og øvelsestype Når søværnet skal afholde en øvelse, er der groft skitseret tre afgørende parametre for,

8

G EO F O RU M • F EBRU AR 2021

om de får lov: Typen af øvelse, tidspunktet og det geografiske område. Nogle geografiske områder er mere påvirkelige end andre. Derfor er områderne vurderet og angivet med forskellige følsomheder. Eksempelvis findes der fredede øer og beskyttede ynglesteder for fugle eller marsvin, som man ikke kan lave sprængninger lige ved siden af. Tidspunktet på året er også en parameter, da dyrene kun yngler i bestemte perioder. Derfor har datoen for en øvelse betydning for, hvad man kan få lov til. Den tredje parameter er typen af forstyrrelse. Det betyder noget hvilken type af øvelse, man vil afholde. Indtil videre kan programmet vurdere sprængninger, skydeøvelser og sonar. Sonar og sprængninger Sonar er Simons ekspertise. Han forklarer, hvorfor en sonars lyde kan have skadelig effekt på nogle dyr: ”En sonar fungerer ved at sende >>


lyde ud på forskellige sekvenser. Derefter opfanges og bearbejdes de lydimpulser, som reflekteres tilbage fra genstande under vandet. Det er smart, når man for eksempel vil undersøge, om der er en ubåd i nærheden.” Han fortsætter: ”Når man sender lyde ud under vand, så bliver delfiner og marsvin fuldstændig omfattet af lyden. Det kan påvirke deres indre øre. En skade på delfiner og marsvins ører vil være meget uheldig, da de netop navigerer ved hjælp af lyd.” Et andet eksempel er sprængninger, som har en anden lydforstyrrelse end sonar. Samtidig kan sprængninger ødelægge et sårbart rev. Der er altså mange forskellige hensyn at tage. Derfor er det en stor fordel at få hjælp af et computerprogram til at arbejde sig igennem de mange beregninger og store mængder data. Så intuitivt og hurtigt som muligt Simon havde et klart ønske til det færdige program, selvom han ikke havde erfaring med deciderede GIS-systemer fra tidligere: ”Det er min ambition, at man ikke skal være ingeniør for at bruge programmet. Man skal kunne sidde morgentræt på et skib og – uden lange manualer – kunne bruge programmet så intuitivt som muligt og få en vurdering så hurtigt som muligt.” Han fortæller videre, hvorfor det netop er en tidlig morgen på et skib, at programmet kan gøre en stor forskel fremover: ”Nogle gange kan der pludselig opstå noget ekstra tid på en længere sejlads eller vise sig en god anledning til at improvisere en bestemt øvelse. De anledninger har vi ikke kunnet udnytte tidligere, fordi sagsbehandlingstiden var på over en måned. Fremover vil vi kunne indtaste en øvelse, imens vi er på havet. Hvis øvelsen ikke konflikter med nogen naturhensyn, kan vi få en grøn markering og afholde øvelsen samme dag.” Rød, gul eller grøn? Når man skal foretage en marin naturvurdering, begynder man med at indtegne et geografisk område i kortet. Herefter vælger man tidspunkt og forstyrrelsestype. Derpå arbejder programmet sig igennem de relevante data og beregninger, og tjekker, om øvelsen konflikter med fredede eller jagtfri områder.

Hvis vurderingen bliver rød, skal ansøgningen formentlig sendes videre til EU. Hvis vurderingen bliver gul, skal den hen til FES, som vurderer, om det kan lade sig gøre. Hvis den bliver grøn, kan øvelsen afholdes uden, at den kommer omkring FES først. Det er disse øvelser, som kan afholdes samme dag, som beregningen køres. Ved en marin naturvurdering baserer vurderingerne sig på store mængder data, som Rambøll har forarbejdet for FES. Mulighed for ny forståelse hos brugerne ”Det er jo vigtigt, at vi kan balancere mellem vigtigheden af kompetencetræning hos vores soldater og miljøhensyn. Det ville være horribelt at træne konstant og derved ødelægge naturen. Det vil også være dumt at tage flere hensyn, end det er nødvendigt, og så have soldater, som ikke kan finde ud af at bruge materiellet. Hvis vi kan mindske vores påvirkning af miljøet, så lad os gøre det,” konstaterer Simon.

Foto: Simon Elbeck, Forsvarsgalleriet

Han fortæller videre, at: ”Udfordringen ved det maritime miljø er, at man ikke kan se påvirkningen af naturen under vandet. Man ser ikke fiskenes opholdssteder og marsvinenes parringsområder på samme måde, som man kan se en fuglerede i skoven.” Simon fremhæver, at der er en bonuseffekt ved den marine naturvurdering: ”Ved at bruge programmet får brugeren indsigt i, hvad det er for nogle hensyn, der skal tages hvor. Derudover har udviklingen af programmet været anledning til at få lavet nogle klare definitioner af, hvor meget øvelserne støjer. På samme måde bliver det vurderet, hvor sårbare naturområder og dyreliv er.

G E OFORUM • FE BRUAR 2021

9


GIS styrker kommunernes miljøtilsyn Miljøsagsbehandlerne i landets kommuner sørger hver dag for, at virksomheder, landbrug og vandanlæg overholder miljølovgivningen og får de nødvendige tilladelser til deres drift – uden at gå på kompromis med miljøhensynet. GIS styrker denne proces.

AF MORTEN LAASHOLDT, SWECO

Sammen med 15 af landets kommuner udviklede rådgivervirksomheden, Sweco, portalløsningen, MiljøWeb, til at styrke kommunernes tilsyn med virksomheder, landbrug og vandanlæg. Visionen var at bruge relevante data fra de fællesoffentlige datasystemer til at berige sagsbehandlingen og understøtte beslutninger om miljøproblemstillinger på kontoret og i marken. 10 kommuner har nu taget systemet i brug og yderligere otte er på vej.

grænseflade på iPad og pc samt et GIS-modul, der henter data fra de fællesoffentlige datasystemer suppleret med lokalt relevant kortdata. Systemet præsenterer miljøsagsbehandleren for de mest relevante data, når de er på kontoret eller på tilsyn i marken hos en landmand eksempelvis,” forklarer teamleder i Technology Solutions & Services, Lea Taggaard, der har været projektleder på udviklingen af portalløsningen.

”Visionen med MiljøWeb var at bygge en brugervenlig portal, der styrkede kommunernes tilsyn. Vi satte ind på to fronter: En overskuelig og intuitiv bruger-

Ajourført data Det er vores egenudviklede Spatial Suite MiniMap, som er GIS-værktøjet i portalløsningen. Modulet henter tekniske data fra de fællesoffentlige dataregistre og relevante kort, som kan suppleres med lokale data fx om kloakledninger eller andre ledningsoplysninger. ”Ved at trække på data fra de offentlige systemer sikrer man sig, at data er ajourført, og man undgår manuelle arbejdsgange,” forklarer Lea Taggaard og giver et eksempel: Man kan søge et landbrug frem på et kort og zoome ind for at se, om der er >>

10

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 1


beskyttede naturarealer, vandløb eller andre elementer i området, som man skal være opmærksom på. Kortet er også værdifuldt ved kampagnestilsyn, hvor miljøsags­behandleren fx besøger bestemte landbrug ud fra en geografisk placering. Her fungerer kortet som et oversigts­ billede, der kan planlægges ud fra. ”Det optimerer planlægningen og udførelsen af tilsynet,” forklarer Lea, der også pointerer, at kortet kan lette oplæringen af nye medarbejdere: ”Hvis du er ny medarbejder i kommunen, kan en liste med 200 adresser på fx landbrug være overvældende. Men så snart du får dem præsenteret på et kort, får du et helt andet overblik og kan bedre planlægge arbejdsdagen,” siger hun.

forbindelse med tilsynsplanlægning har kortdelen været til stor hjælp. Vi forventer, at det bliver et uundværligt værktøj i tilsynsarbejdet både i forbindelse med forberedelse og udførelse af et tilsyn,” fortæller Christian Skaaning Laursen. Kortet bliver digital medhjælper Der arbejdes fortsat på at videreudvikle og forbedre systemet. En af de features, Lea og ­udviklerteamet arbejder på, er at gøre kortet til en digital medhjælper. Lea Taggaard uddyber: ”En miljømedarbejder har måske godkendt syv prøver af drikkevand, men det viser sig, at de stammer fra et område, der er udsat for foru­­­­re­ nende kilder. Her kan GIS-værktøjet automatisk

Gode erfaringer i Holstebro Kommune GIS-værktøjet har nu været i brug siden sommeren 2020, og erfaring­ erne er gode, fortæller civilingen­iør i Holstebro Kommunes Teknik- og Miljøafdeling, Christian Skaaning Laursen: ”I det daglige arbejde er systemet hurtigt at arbejde med. Det hjælper med at få et godt overblik over en ejendom eller et landbrug uden at skulle søge andre. Det har bestået sin ilddåb i forbindelse med den årlige opkrævning af brugerbetaling i november og med tilsynsplanlægningen i starten af januar. Netop i

gå ind og hjælpe sagsbehandleren ved at gøre opmærksom på problematikken. Det er en form for kunstig intelligens, der kvalificerer medarbejdernes vurderinger, så de kan sætte ind, hvor behov og effekt er størst,” slutter Lea Taggaard.

G E OFORUM • FE BRUAR 2021

11


Revideret

Luftkvalitetsmodeller til kort­­­lægning og kommuni­ kation af luftforurening i byer Længe før udbredelsen af COVID-19 var byer rundt om i verden begyndt at genopfinde sig selv gennem ”Smart City”-initiativer. Byerne investerede i nye tiltag og teknologier, der skulle imødekomme miljøspørgsmål som luftforurening, klimaændringer, trafikbelastning, offentlig transport og folkesundhed. Alt imens stod de over for et økonomisk pres.

ret

r

AF JULIA LUONGO, RAMBØLL

Pandemien har belyst sammenhængen mellem klima, miljøretfærdighed og folkesundhed. Den har yderligere intensiveret behovet for at tænke sig om og have indsigt, da byer kæmper med at vurdere effektiviteten af foranstaltninger og forblive modstandsdygtige. Eftersom 92% af verdens befolkning bor i områder, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anser for at overstige sikre luftforureningsniveauer, er der et presserende behov for at forstå luftforurening bedre. Relationen mellem luftforu­ rening og COVID-19 er blot endnu en påmindelse om, hvor vigtig ren luft er. Crowd sourced sensorrevolution I de senere år har der været en kraftig stigning i omfanget af litteratur omhandlende luftsensorer. ”Internet of Things” luftkvalitetssensorer revolu­ tionerer overvågningen og vurderingen af luftfor-

12

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 1

ureningen. Dette dækker også over en stigning i enkeltindividers brug af sensorer, se figur 1, hvor et eksempel herpå er vist med ”Sensor. Community”­­­­ i Tyskland og globalt. Ud over den akademiske verden anvender også nonprofitorganisationer og samfundsgrupper sensornetværker for bedre at forstå luftkvali­ teten og for bedre at kunne advokere for ren luft. Offentlige agenturer og byer, som AirParif i Paris, Frankrig, Londons ”Breathe London”-­ program, Berlins ministerium for miljø, transport og klimabeskyttelse, eller EU-finansierede programmer som CITI-SENSE i 9 europæiske byer, herunder Oslo, Edinburgh og Barcelona, administrerer alle sensornetværk for at kunne levere mere information til offentligheden. De fleste formål med sensorprojekter synes at cirkulere om ét centralt tema: Jo flere data, des bedre forståelse. >>


Figur 1. Kortet viser den omfattende dækning af Crowd sourced luftkvalitetssensorer fra Sensor.Community-netværket. Det anslås, at Sensor. Community udgør over ti tusind sensorer i mere end 70 lande.

Det store spørgsmål om luftkvalitet i dag ”Flere data” henviser til et skifte fra regional til lokal luftkvalitet. I de fleste byer lever store dele af befolkningen flere kilometer eller længere væk fra den nærmeste reguleringsmonitor. En eksponering for luftforurening kan ændre sig radikalt over så store afstande. Nogle regioner mangler pålidelige data fra overvågning af luftkvalitet i det hele taget. Desuden formår mange reguleringsmonitorer ikke at give information i realtid. Af disse grunde benytter byer sig i højere grad af nyere og mere omkostningseffektive sensorer for at få bedre data – herunder en tættere rumlig og tidsmæssig dækning, der er tilgængelig i realtid. Mens reguleringssensorer har bedre kvalitetskontrol, kan mere omkostningseffektive luftsensorer udfylde hullerne.

Anvendelse af luftkvalitetsmodeller på en ny måde Vi har udviklet en tilgang, der udnytter, at man kan kombinere data fra omkostningseffektive luftsensorer og reguleringsmonitorer med en analytisk indsigt i simulering af luftkvalitetsmodeller. Derved kan opnås datagennemsigtighed og kortlægning i realtid. I Shair-modellen (Share the air) kombineres den internationalt anerkendte fotokemiske model, CAMx, med en meget effektiv spredningsmodel på gadeniveau, Shair-street, i 10 x 10 meter beregningsceller. Vejrudsigter i realtid og opgørelse over regionale emissioner er input til CAMx, mens trafikemissioner i realtid bliver beregnet og tilføjet til Shair-street for at modellere lokal spredning.

Byerne ønsker at besvare spørgsmålene om hvordan, vores eksponering ser ud på et mere detaljeret niveau, og hvem, der bidrager til disse eksponeringer.

Modellen kører automatisk hver time og inkorporerer observationer fra reguleringsmonitorer og sensornetværk i en blandet interpolationsmetode for at justere modelresultatet på kortet, der vises i realtid, se figur 2. >>

Mens et øget antal af luftkvalitetssensorer udgør et værdifuldt værktøj til at besvare det første spørgsmål, er det nødvendigt at foretage yderligere analyser for at besvare det andet spørgsmål. Dermed kan den specifikke årsag bag luftforureningen diagnosticeres. Værdien af at dele viden og sikre klar kommunikation om, hvad data betyder, kommer i tilgift, mens en indsigt i luftkvalitet og gennemsigtighed af årsager til dårlig luftkvalitet understøtter ønsket om en bedre luftkvalitet og en forståelse for investeringer til at reducere luftforurening.

Figur 2. Et resultat fra Shair-modellen, der visualiserer forureningsspredning fra meget trafikerede veje.

G E OFORUM • FE BRUAR 2021

13


Figur 3 Et skærmbillede af den interaktive GIS-platform for Shair-modellen, der viser estimatet af kildebidrag til forurenende koncentrationer på et udvalgt sted i kortet.

Modellen udnytter CAMx-modellens evne til at producere kildefordelingsresultater. Dette betyder, at for et hvilket som helst punkt i modellen vil vi kunne vise det procentvise bidrag fra alle luftforureningskilder indeholdt i modellen. Det giver svar på spørgsmålet om hvilke kilder, der bidrager til forurening på et givet sted og tidspunkt, se figur 3.

Ved at identificere ukendte kilder får brugerne indsigt i, hvor data og input til modellen skal finjusteres, og hvor modellen ikke repræsenterer virkeligheden på tilfredsstillende vis. Hvis modellen fx ikke har taget højde for luftforureningsbidraget fra brændeovne, vil det være en ny kilde, der skal tilføjes til modellen. Derved gives en indsigt i brændeovnenes bidrag til den lokale luftforurening.

Nøjagtigheden af luftkvalitetsmodeller Usikkerheden på estimaterne afhænger af nøjagtigheden af input i modellen. Hvad med kilder, der ikke er i modellen (som fyrværkeri eller skovbrande)? Eller hvad hvis modellen eller den underliggende emissionsopgørelse er forkert og ikke i overensstemmelse med de observerede værdier?

Rense luften Data, der er genereret af modellen, bliver brugt på en række forskellige måder. For nylig har web­ applikationen været en værdifuld ressource til visualisering og kommunikation i forbindelse med de store skovbrande i Californien. Realtidsvisua­ lisering er et værdifuldt kommunikationsværktøj for at træffe de bedst mulige beslutninger for at minimere luftforurening.

I tilfælde af, at modellen ikke forudsiger den målte koncentration korrekt, gør modellen opmærksom på denne uoverensstemmelse med en ”Ukendt” kildekategori. Dette er en af de unikke egenskaber ved tilgangen, der skaber større indsigt og en holistisk forståelse af dynamikker i luftkvalitet.

14

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 1

Ved at gøre luftkvalitetsdata og information om kilder og emissioner åbent tilgængelige for offentligheden kan der skabes en dialog om ren luft og om behovet for at sænke emissionerne fra forskel­ lige kilder for derved at forbedre luftkvaliteten.


Ny teknologi til miljø­effekter af klimatilpasning Miljøministeriet støtter udvikling af ny teknologi til planlægning og prioritering af klimatilpasningstiltag og de relaterede miljøeffekter. Værktøjerne skal gøre det muligt at regne på miljøeffekterne, f.eks. CO2-udledninger relateret til klimatilpasningsløsninger. AF JØRGEN BO NIELSEN, CBMC GROUP, OG JOHAN HARTNACK, ATKINS

Hvert år investeres der milliarder i at tilpasse vores infrastruktur til de ændringer i klimaet, som allerede er tydelige, men som kun vil accelerere i de kommende årtier. Der findes allerede mange beregningsværktøjer og GIS-applikationer til at hjælpe med at sikre, at investeringerne får den ønskede effekt økonomisk og miljømæssigt.

god kvalitet, som kan hentes fra SDFE, miljø­portalen og andre steder. Vi har anerkendte modelleringsværktøjer til at regne på oversvømmelserne. Vi har også veludviklede standarder, som beskrevet i ”Skrift 31” fra IDA SVK, som beskriver, hvordan de forventede årlige skader på miljøet bør beregnes.

Alligevel har kommuner og forsyninger i flere undersøgelser (fx ”Smart Water”-projektet udført i 2018 af CALL) efterlyst ny teknologi, som kan skabe bedre overblik over risici og hjælpe med at priori­ tere indsatsen på tværs af geografi og risikotyper.

Men beregningerne er tunge og dyre i dag, og de kan ikke altid udføres af kommunerne selv. Det er dét, den nye teknologi skal råde bod på.

Derfor har Miljøministeriet netop givet tilsagn om støtte (under Ecoinnovation-MUDP-programmet) til udvikling af nye digitale værktøjer til prioritering og planlægning af klimatilpasningstiltag og de relaterede miljøtiltag. Miljømæssige skader af oversvømmelser Klimaændringerne rammer os ikke mindst i form af oversvømmelser – fra skybrud, fra stormfloder eller fra overfyldte vandløb. Dette fører til skader – både materielle og immaterielle. For at beslutte, om investeringer til at mindske miljømæssige såvel som økonomiske skader, er det vigtigt, at man kan se, hvor store de forven­ tede årlige skader er – nu og i fremtidige klima­ scenarier. Det er også vigtigt, at man har mulighed for at sammenligne på tværs af årsagerne, så man kan vurdere, om der bør investeres i kystbeskyt­ telse, bedre styring af afstrømning i åerne eller beskyttelse mod lokale skybrud, der helt kan forhindre oversvømmelser. De nye værktøjer skal netop medvirke til at skabe dette overblik. Bygger på et solidt fundament I Danmark har vi allerede et solidt fundament at bygge denne type digitale løsninger på. Vi har data af

Illustration af digitale løsninger til at evaluere hvilke klimatilpasnings­ løsninger, der er de mest effektive til at reducere de årlige miljømæssige og økonomiske omkostninger ved oversvømmelser.

Perspektiver med projektet Udgangspunktet for nyudviklinger er to softwarepakker: UCAT fra CBMC Group, som er ”regne­ maskinen” og cFlow fra Atkins, som udgør brugerplatformen til webløsningen. Udover de to nævnte firmaer er også Hydroinform og DNNK Udvikling (Det Nationale Netværk for Klimatilpasning) partnere i projektet. Projektet afsluttes medio 2022 med lancering af en webløsning. Der er allerede kontakter til flere udenlandske partnere, som er interesserede i at tilpasse løsningen til deres lande.

G E OFORUM • FE BRUAR 2021

15


Revideret

Nemmere samarbejde om miljøkonsekvenser af klimatilpasning Miljøstyrelsens nye klimaværktøj KAMP gør det nemmere for GIS-medarbejdere at samarbejde med plan- og miljømedarbejdere i kommunerne i den indledende fase af planlægningsopgaver. ­Kommunerne er begejstrede for et nyt brugervenligt screeningsværktøj, de mener kan øge dialog og samarbejde. AF BO OVERGAARD, SEPTIMA, MALDE VOLMER BEINTHIN, MILJØSTYRELSEN, OG INGA MARIE GALLØE, DANMARKS MILJØPORTAL

Nu har vi fået KAMP, og det er en god nyhed for dem, der arbejder med klimatilpasning, men også for dem, der arbejder med miljø og planlægning. Værktøjet samler klimadata og nationale kort, og giver et billede af, hvordan nedbør, stigende vandstand i vandløb og et stigende hav kan påvirke landskabet. Hvor vil vandet samle sig, og kommer boliger og veje i farezonen? Værktøjet giver kommunernes planlæggere et interaktivt billede af, hvor og hvordan f.eks. en ­ 10-, 20-, eller 50-års hændelse påvirker landskab og bygninger. Det hjælper kommunerne med planlægningen af klimatilpasningsindsatsen. I værktøjet kan man også se beskyttet natur som Natura 2000, fredninger og §3-områder, og dermed få indtryk af om klimatilpasningsløsninger som dæmninger, regnbassiner og dræning kan gå ud over beskyttelsesinteresser. Påvirkninger af miljøet Der er med KAMP basis for et nyt syn på miljø­ påvirkninger. Det gælder både hydrologi, natur, fredninger, jord og fysisk planlægning. I udviklingen af værktøjet har det ikke været målet at samle flest mulige data, men de mest relevante. Eksempelvis er det nemt at finde ud af, om et område er udpeget efter regler for beskyttet natur, har høj naturværdi eller omfatter areal­eller bygningsfredninger. Et andet eksempel er en kommune, der skal arbejde med planer fra Erhvervsstyrelsen, hvor man så ville indsamle tre baggrundskort fra Kortforsyningen, lokalplaner fra Erhvervsstyrelsen og byzoner fra en tredje tjeneste. Det løber hurtigt op, og her hjælper brugervenligheden samt den

16

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 1

indbyggede rapport-funktion, hvor man fx hurtigt kan få en screening af, om et naturområde potentielt vil blive påvirket af klimaforandringer. Selvom data er standardiseret i værktøjet, er der masser af krøller på det. Fx er der i Danmarks Arealinformation mange datalag, og det kan være en stor opgave at finde dem, der er relevante for et projekt. Værktøjet giver en god data-startpakke, der gør det nemmere at nå i mål. Kommunen kan supplere med andre informa­ tioner som for eksempel mere avancerede model­beregninger for oversvømmelser baseret på mere lokal viden og data. Det kan være data om skybrudshændelser, hvor KAMP bruger en “teflonmodel”, som ikke tager højde for, om noget er befæstet eller ubefæstet, eller kloakker. Det lægger nogle kommuner selv ind i deres egne systemer, og så får man mere lokale og præcise data, som kan sammenlignes med de nationale data i værktøjet. Kommuner begejstrede for bedre samarbejde I Jammerbugt Kommune skal man i gang med et projekt om, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til at forudse kommende klimarelaterede oversvømmelser. Kommunen afprøvede derfor værktøjet, og Heidi Egeberg Johansen, der er Koordinator for Digital Service i Jammerbugt Kommune, fortalte, at det ville blive et stærkt værktøj til at skabe overblik i arbejdet med lokalplaner og klimaindsatser i dagligdagen. Ud over at det er nemmere at finde de data, hun skal bruge, blev hun også inspireret til at under­ søge relaterede emner nærmere, hvor hun førhen ville nøjes med at finde det, hun ledte efter. >>


Her vises ”bluespot” fra nedbørs-kortet, hvor de violette marke­ ringer angiver potentielt påvirkede bygninger og veje. Et ortofoto vises som baggrundskort.

Her vises oversvømmede områder som følge af stigende havvandstand, hvor de violette markeringer angiver potentielt påvirkede bygninger og veje.

Roskilde Kommune har oplevet store oversvømmelser, især efter stormen Bodil i 2013, hvor området omkring Roskilde Fjord blev oversvømmet, og mange huse led stor skade. Kommunen har derfor været frontløber i at fremtidssikre sårbare områder.

Sammenstiller data fra mange kilder Der ligger komplicerede beregninger bagved, men systemet gør data intuitive og lettilgængelige.

Brugervenligheden i KAMP bliver af chefkonsulent for Plan og Udvikling i Roskilde Kommune, Lone Plovstrup, set som afgørende for at skabe samarbejde om emnet, da det ellers er meget komplekst at arbejde med de store datamængder, som ligger til grund for klimamodellerne. Hun forudser også, at det kan fungere som dialogværktøj overfor borgere, hvor kommunen på en mere enkel måde kan dokumentere, at et forbud mod nye huse eller krav om at bygge på en bestemt måde skal fremtidssikre mod oversvømmelser – og ikke er til for at genere borgerne. Hvordan hjælper værktøjet GIS-medarbejdere? GIS-medarbejdere ved meget om GIS og om sammenstilling af data. Men typisk ved de mindre om fagligheden inden for miljø- og planarbejde. Plan- og miljømedarbejdere har nu et screeningsværktøj, de let kan bruge, forstå og stille mere kvalificerede opfølgende spørgsmål ud fra. Det kan komme til at betyde bedre samarbejde mellem GIS-medarbejdere og plan- og miljø­ medarbejdere. De fleste GIS-medarbejdere kan sagtens finde de samme data, som KAMP samler, men det tager tid og er besværligt. Med værktøjet kan man nu let hente en komplet pakke med data inkl. opsætning som plan- og miljømedarbejderne selv kan arbejde videre med i eget GIS. Dermed får fagmedarbejderne muligheden for at koble alle værktøjets data med andre kommunale data.

Man kan zoome ind på et geografisk område og screene for påvirkninger fra nedbør, vandløb, og havvandsstigning. Fra februar 2021 vil man også kunne screene for påvirkninger fra grundvand. Systemet viser så nogle områder, hvor vandet samler sig. Så kan det fremhæve hvilke bygninger og veje, der påvirkes, hvis der fx falder 50 milli­ meter regn. Samtidig indregnes fakta om bygningerne herunder hvor mange bygninger, der potentielt bliver berørt, og en estimeret af værdi af bygningerne. Hvis man skulle lave de oversigter manuelt, kræver det specialprogrammer og teknisk indsigt, så det er ikke noget, man bare lige gør. Derfor åbner det for, at flere kan bruge data, hvor deres faglighed ikke er teknisk databehandling, men hvor de skal skabe beslutningsgrundlag for indsatser inden for klimatilpasning.

Fakta om KAMP KAMP i version 1 findes på: https://Klimatilpasning.dk/vaerktoejer/kamp. Værktøjet vil i starten af 2021 blive udvidet med nye data og kort for højtstående grundvand i højere opløsning. KAMP er udviklet af Danmarks Miljøportal i samarbejde med Miljøstyrelsen, KL, Danske Regioner, Styrelsen for Dataforsyning og ­Effektivisering og Erhvervsstyrelsen, og er finansieret af Miljøstyrelsen og den Fællesoffentlige D ­ igitaliseringsstrategis initiativ for klima, terræn og vand.

G E OFORUM • FE BRUAR 2021

17


Mindeord om Lars Arge AF MORTEN REVSBÆK OG THOMAS MØLHAVE

Om aftenen den 23. december 2020 gik Lars Arge bort efter længere tids kræftsygdom. Lars’ alt for tidlige bortgang er et stort tab for de, som kendte Lars. Det er et tab for forskningsverdenen, hvor Lars arbejdede utrætteligt for at fremme grundforskningen, og for geodata-branchen, hvor Lars bidrog med stor interesse for at vise, hvordan grundforskning kunne anvendes i praksis. Vi vil savne hans energi, entusiasme og gode humør, men Lars har givet meget til mange og plantet frø, som vil spire længe endnu. I 1996 færdiggjorde Lars sin Ph.D.-afhandling ved Datalogisk Institut på Aarhus Universitet. Lars’ afhandling omhandlede de såkaldte I/O-algoritmer, som er karakteriseret ved, at det er transport af data ind og ud af computeren, der er interessant, og ikke så meget antal udførte instruktioner som i den klassiske beregnings­ model. Efter sit studium blev Lars ansat ved det inden for I/O-algoritmer førende Duke University i North Carolina - først som assistant professor og senere som professor. I 2004 kom Lars tilbage til Aarhus Universitet efter at være blevet tildelt et Ole Rømer stipendium af Forskningsrådet. Her gik han straks i gang med at forberede den omfattende ansøgning til Grundforskningscentret, MADALGO (MAssive DAta ALGOrithms). Bevillingen på 30 millioner kroner blev givet i 2007 og fortsatte de normale 10 år indtil 2017. En bevilling til et Grundforsknings­ center tildeles på basis af ansøgerens og dermed den kommende centerleders kvalifikationer. Da Lars nogle få år senere, i 2010, modtog forsknings­ ministerens Eliteforskerpris, som i sagens natur også er baseret på individuelle kvalifikationer, var der ingen tvivl om hans status som en af de fremmeste dataloger inden for sit område. Med stor entusiasme, en utrættelig arbejdsindsats og en evne til at tiltrække internationale talenter formåede Lars at udvikle MADALGO til et verdensførende center inden for udvikling af algoritmer til analyse af store datamængder. Lars var som forsker og formidler dybt engageret i geodata gennem sig eget og sine mange studerendes virke, både i Danmark og i udlandet. Han blev for alvor involveret i geodata, da orkanen Floyd ramte North Carolina hårdt i 1999, hvilket efter­ følgende skabte et ønske fra myndighederne om

18

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 1

Foto: Morten Koldby

bedre oversvømmelseskort. Det var et ønske, man fandt svært at indfri, da en ny-indhentet LiDAR­scanning gav anledning til markant større datamængder, end de gængse softwaresystemer på det tidspunkt kunne håndtere. Efter hjemvendelsen til Danmark var han en eftertragtet foredragsholder og forfatter. Uanset publikum var geodata, og især højdemodellen, ofte en grundsten i hans artikler og foredrag, da de store datamængder i disse var en ideel kilde til de problemer, Lars var interesseret i at løse. Han bidrog gerne med sit sprudlende humør og sine gode historier og var derigennem ofte med til at gøre ”Den Fine Middag” markant sjovere og festlig for dem, der delte hans selskab ved bordet og i baren. I internationalt regi var han bl.a. fast medlem af programkomitteen for ACM’s årlige GIS-konference i årene fra 2007 til 2015 samt medforfatter til et utal af videnskabelige artikler, som skubbede til grænserne for hvad, man kan gøre med geodata, og især hvor hurtigt, man kan gøre det. Uden Lars ville meget af den realiserede gevinst af prestigeprojekter som Den Danske Højdemodel måske endnu ikke være indfriet. I slutningen af 2009 var Lars med til at stifte virksomheden SCALGO (Scalable Algorithmics) sammen med tre kolleger fra det akademiske miljø omkring MADALGO. Med rødderne i grundforskningen fra MADALGO har SCALGO udviklet sig til at være verdensførende inden for oversvømmelsesanalyse af store mængder terrændata - og med mere end 9000 brugere i seks lande. Lars blev 53 år og han efterlader sig hustru og to sønner. Vores tanker går til hans familie. Æret være hans minde. Morten Revsbæk og Thomas Mølhave


Arrangementer På baggrund af Regeringens tiltag for at begrænse smitten med Coronavirus følger Geoforum løbende sundshedmyndighedernes anbefalinger, hvorfor yderligere nogle af de planlagte arrangementer måske aflyses eller udskydes. Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på geoforum@geoforum.dk. Vi håber på forståelse herfor fra medlemmerne. Forsyningswebinar ved Virtuelle Kortdage 4. februar Webinar: Nørderi ved Virtuelle Kortdage 25. februar Webinar om naturovervågning ved Virtuelle Kortdage 11. marts Klimaforandringer og geodata 17. marts Anvendelse af satellitdata 25. marts Virtuelt kursus om ejendomsdata 8.,13. og 20. april Datafordeleren i praksis 20. maj Adresseseminar 2021 16. juni i København

Klimaforandringer og geodata

KOMPETENCE

Onsdag den 17. marts kl. 09:30 - 12:30 I de seneste år har vi set en stor interesse for anvendelse af geodata til kortlægning og analyse af klimaforandringer og til at se nærmere på muligheder for klimatilpasninger og afværge foranstaltninger (mitigation) – og vi har måske bare set toppen af isbjerget.

Et program for webinaret er under udarbejdelse. Læs mere på: www.geoforum.dk/ kalender

Datafordeleren i praksis

KOMPETENCE

Torsdag den 20. maj kl. 09:00 - 12:00 Med Datafordeleren har vi fået en helt ny indgang til data. På flere punkter adskiller den nye indgang sig fra hvad, vi traditionelt har været vant til med bl.a. Kortforsyningen.

oprettelsen og de forskellige brugertyper vil blive gennemgået, ligesom de mest almindelige tjenester vil blive afprøvet med afsæt i QGIS. Derudover vil der blive kigget på, hvorledes man opsætter dataabonnementer m.m.,

Dette webinar giver gennem en

der sikrer, at Datafordeleren selv

blanding af demonstration og hands-

leverer opdaterede data til brugeren.

on eksempler deltageren et indblik i, hvordan data er struktureret, og hvordan vi kan anvende dem. Bruger-

Anvendelse af satellitdata

Læs mere på: www.geoforum.dk/ kalender

ARRANGEMENTSUDVALG

Torsdag den 25. marts kl. 15:30 - 17:00 Vores arrangementsudvalg er gået sammen om et virtuelt gå-hjemmøde, hvor du bl.a. kan få nyheder fra rummet – let krydret med eksempler på danske anvendelser af satellitdata og effekter af COVID-19 set fra rummet. Desuden skal vi høre om, hvordan datafusionsmetoder måske kan gøre satellitdata mere homogent.

Vi dykker ned i, hvordan man producerer skyfrit geodata og i hvilket omfang, man kan have tillid til kunstig geodata - uanset oprindelsen. Et program for det virtuelle gå-hjemmøde er under udarbejdelse. Læs mere på: www.geoforum.dk/ kalender

www.geoforum.dk/kalender G E OFORUM • FE BRUAR 2021

19

O


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Vi er flyttet Hexagon er startet 2021 med en flytning – divisionerne Safety & Infrastructure, Geospatial og Process, Power & Marine er nemlig flyttet ud til nye og flotte lokaler på adressen Borupvang 2B 1.TH i Ballerup d. 1. januar. Her ville vi naturligvis gerne have inviteret kunder og forretningsforbindelser til hyggelig reception, men grundet Covid-19 situationen har vi udskudt festlighederne til et senere tidspunkt. Derudover, vil Hexagon gerne benytte denne lejlighed til at ønske jer alle et rigtigt godt nytår. Vi har selv set frem til 2021, hvor vi har en masse spændende begivenheder i kalenderen. Vi håber og tror på, at vi igen kan mødes fra sommeren 2021 og derfor afholder vi vores årlige HUGdk konference d. 1.-2. juni 2021 på Munkebjerg Hotel i Vejle, hvor vi har fyldt programmet med nyheder, underholdning og sparring. Kontaktperson: Amina Hadzic Telefon: 52141592 Email: amina.hadzic@hexagonsi.com Hjemmeside: https://www.hexagonsafetyinfrastructure.com/da-dk

Digitale værktøjer til klima­tilpasning Klimaændringerne rammer os ikke mindst i form af oversvømmelser – fra skybrud, fra stormfloder eller fra overfyldte vandløb. Oversvømmelserne leder til skader, både materielle og immaterielle. Oversvømmelserne kan til dels forebygges ved rettidig udførelse af klimatilpasningstiltag. MUDP har givet tilsagn om at støtte projektet ”Digitale Værktøjer til Klimatilpasning” der har til formål at udvikle nye digitale løsninger, som bygger ovenpå allerede eksisterende GIS- og modelværktøjer. Dette kan hjælpe de ansvarlige hos kommuner og forsyninger med at få overblik over det samfundsøkonomiske rimelige investeringsbehov. Udviklingen sker med inddragelse af kommuner, forsyninger og vidensorganisationer såvel som industrien i 2021 og 2022. Kontakt os ved interesse for at blive inddraget. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: Johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: atkins.dk

Map Ejerkort – Se hvem, der ejer ejendommene i Danmark Har du i dit arbejde ofte brug for viden om ejerforhold på ejendomme? Eller arbejder du et sted med en større ejendomsportefølje? Map Ejerkort viser ejendomsforhold på alle ejendomme i Danmark – nemt, overskueligt og hurtigt. Map Ejerkort kan derfor give dig svar på spørgsmål som: - Hvem ejer en konkret ejendom? - Hvilke ejendomme ejer et CVR-nr.? - På hvilke adresser er der ejerlejligheder? - Eller hvem ejer jorden, der støder op til vores virksomhed? Map Ejerkort trækker de nyeste data hver dag, så du altid har et opdateret kort. Og alle data kan trækkes ud til videre behandling i eget GIS- eller CAD-program. Kontakt os, hvis du vil høre, hvordan Map Ejerkort kan give dig det gode overblik og de ejendomsoplysninger, du har brug for. Kontaktperson: Lars Klindt Mogensen Telefon: 28581660 Email: lkm@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner.dk

20

GE OF OR UM • F E BR UAR 2 0 2 1

KAMP - et klimatilpasnings-­ og arealanvendelsesværktøj til miljø- og planmedarbejdere Septima har sammen med Globeteam stået bag udviklingen af KAMP-værktøjet for Danmarks Miljøportal og Miljøstyrelsen. KAMP fungerer som et screeningsværktøj, der baseret på data eksempelvis kan forudsige, hvordan ekstremregn og stigende vandstande påvirker landskabet, hvor vandet vil samle sig, og hvilke områder der potentielt ligger i farezonen for oversvømmelser. Ved lanceringen kan man screene for klimapåvirkninger forårsaget af nedbør, havvandsstigninger og fra vandløb - og inden længe følger påvirkninger fra grundvand. Prøv KAMP på Klimatilpasning.dk Ny medarbejder Eske Rahn er startet som seniorudvikler hos Septima. Eske har mange års erfaring inden for alverdens programmeringssprog, databaser og offentlige grunddata. De sidste mange år har Eske været selvstændig konsulent. Hos Septima vil Eske indgå i vores erfarne hold af it-udviklere. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE FlyFotosDK – En samling af Danmarks historiske flyfotos JO Informatik har i samarbejde med I•GIS udviklet en moderne landsdækkende flyfotoløsning, der bygger på de billeder de to firmaer hver især har oparbejdet igennem mange år.

Volue – tidligere Powel – indgår 6-årig GIS rammeaftale med Energinet og Evida

Samlingen giver en fuldkommen geografisk dækning af det danske landområde fra 1940’erne frem til 1990‘erne og indeholder mere end 1.200 luftfotoserier med over 500.000 individuelle billeder. Indholdet spænder imellem at være store regionale serier i lavere detaljegrad til meget detaljerede lokale serier.

Rammeaftalen omfatter anskaffelse af et Esri baseret geografisk informationssystem (GIS) til Energinet Forretningsservice A/S og Evida Service Syd A/S. Foruden anskaffelsen af det geografiske informations­ system omfatter rammeaftalen desuden anskaffelse af konsulent­ bistand. Rammeaftalen er indgået med Volue, hvor Geoinfo er under­ leverandør til Volue.

De mange serier og billeder udstilles for første gang i en samlet brugervenlig løsning.

GIS bruges hos ordregiver til registrering og vedligehold af geografisk data om el- og gas-infrastruktur.

Vi tilbyder WebGIS og WMS-adgang, og vi har udviklet en speciel QGIS plugin til FlyFotosDK, således at man i QGIS nemt kan udvælge de flyfotoserier, der er tilgængelige i et givet område.

Data bruges i forbindelse med projektering, analyser og rapportering. Data udstilles både internt og eksternt via webservices til webGIS, desktop-GIS og hjemmesider. Ordregiver gør desuden brug af mobile apps til visning, registrering og redigering af data i marken.

Læs mere om FlyfotosDK på https://flyfotos.dk/da-dk/ Kontaktperson: Jesper Olsen Telefon: 40619967 Email: jesper@jo-informatik.dk Hjemmeside: www.jo-informatik.dk

MiljøWeb og FME MiljøWeb er Swecos nye IT-løsning, som tilbydes til kommuner til effektivisering af deres miljøtilsyn med virksomheder, landbrug og vandanlæg. Løsningen er i løbet af et halvt år implementeret hos 10 kommuner – og 8 flere er på vej i drift. Kommunerne har alle haft et stort ønske om at viderebringe deres miljødata fra eksisterende miljøsystemer til MiljøWeb – og det har vi løst via et omfattende FME-script, som sikrer en konvertering fra en SQL database til MiljøWeb. Undervejs bliver data kontrolleret og tilpasset – og eventuelle fejl opsamles løbende, inden den endelige konvertering foretages. Alle konverteringsprocesser kører semiautomatisk og har været med til at optimere konverteringer fra de tidligere miljøsystemer til MiljøWeb. Kontaktperson: Lea Taggaard Telefon: 20 23 73 93 Email: lea.taggaard@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

Kontaktperson: Jens Holt Telefon: 24151596 Email: jens.holt@volue.com Hjemmeside: www.volue.com

Voxel-modellering - komplekse forhold under terræn I Geos geodata-afdeling arbejder vi i øjeblikket i stor stil med voxel modellering af undergrunden, som kobles til satellitdata over landsætninger. Arbejdet udføres i et projekt, der er støttet af ESA (den europæiske rumorganisation). Voxel-modellerne er anderledes end de traditionelle lagmodeller, hvor der i meget høj grad lægges vægt på en tolkning fra geologens side. I Voxel-modellerne åbnes for, at man kan kombinere geologens, ingeniørens eller geofysikerens tolkning med statistiske metoder. Man kan med metoden inddele hele undergrunden i rumlige kasser, som kan tilskrives flere forskellige egenskaber. Miljø-, hydro-, klima- og geotekniske projekter har alle brug for den bedste viden, og det kan Geo tilbyde med en kombination af modeller, faglighed og Danmarks højeste kvalitet inden for kortlægning af undergrunden. Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard Telefon: 31740188 Email: mrm@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

GEO FO RUM • FEBRUAR 2021

21


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Har du brug for at løfte dine GIS-kompetencer? Geoinfo‘s kursuskatalog byder på spændende GIS-kurser til både nybegyndere og mere rutinerede brugere. Grundet Covid-19-situationen afholder vi alle kurser online i februar måned. Vi skræddersyr også kurser, som passer præcist til dig og din virksomheds behov. På disse kurser laves kursusmaterialet specielt til jer. Se hele programmet på geoinfo.dk/uddannelse Kom til gratis webinar: Site Scan for ArcGIS & ArcGIS Drone2Map – 9. 2. 2021, Kl. 14:00 - 14:45 Site Scan for ArcGIS og ArcGIS Drone2Map er Esri’s to alsidige og brugervenlige apps, som kan skabe 2D og 3D GIS-produkter på få minutter ud fra dronebilleder. Læs mere og tilmeld på https://www.geoinfo.dk/Uddannelse/Webinarer/ Kender-du-dine-ArcGIS-apps

Lyset er tilbage - det samme gælder ortofotos Snart er dagene længere og solhøjden større. Det giver mulighed for gode ortofotos. Vi bruger fly og kan derfor med kort varsel levere ortofotos i hele Danmark med følgende egenskaber: • Opløsning (GSD) ned til 3 cm • True ortofotos - undgå skjulte arealer bag bygninger • Større arealer - også over byer • Punktsky, DSM og DTM • Hjælp til integration i eksisterende GIS-miljø • Browserbaseret klient - både til raster og 3D-data • Hurtig levering - fra dag til dag Se eksempler på: kortomatic.com/ortofoto Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70 26 94 26 Email: hans@kortomatic.com Hjemmeside: kortomatic.com

Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: DortheE@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

K RTOMATIC Nyt studie i NIRAS

Kontingentstigning i 2021

Nu, hvor pandemien begrænser fysiske møder i arbejdsdagen, er det afgørende at mødes med kolleger, leverandører, kunder og samarbejdspartnere på nye måder. Vi har lagt stor vægt på at optimere kommunikationen, der er udfordret af den fysiske afstand. Vi fandt succes i intensiv brug af videomødet i mange former: Møder, workshops, webinarer, brugerklubber og online konferencer.

Geoforums generalforsamling 2020 besluttede at justere medlems-

NIRAS har skabt et helt nyt studie til videoproduktion og afholdelse af professionelle online arrangementer, som fx de nyligt afholdte Virtuelle Kortdage for Geoforum.

af Kortdages overskud.

Centralt heri er MS Office 365 med dyb integration fra Teams til andre services, fx Sharepoint, der er blevet den centrale kommunikations­ kanal. Har du brug for hjælp til planlægning, opsætning og afvikling af store eller små online arrangementer, så kontakt os for sparring og assistance.

Kontingent­stigningen skal ske ”retfærdigt” for alle medlemstyper og

Kontaktperson: Morten Vium Telefon: 26196265 Email: vium@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk/

kontingentet fra og med 2021. I fremtiden skal en større del af foreningens indtægter komme fra medlemskontingent, mens en mindre del fra overskud fra Kortdage. Det er således ikke formålet, at foreningens overskud og egenkapital skal vokse. Vi vil alene at sikre, at foreningen fremadrettet bliver mindre sårbar overfor størrelsen

Medlemskontingentstigningen indfases gradvist over fire år. ”de bredeste skuldre skal bære mest”. Kommunerne vil blive placeret i kontingentkategori efter antallet af indbyggere. Alle øvrige virksom­ heder placeres i kontingentkategori efter antallet af medarbejdere inden for fagområdet Geografisk Information. Vi har i vores gennemgang fundet nogle få medlemmer, som ikke for nuværende er i den kontingentkategori, som de bør være. Vi vil kontakte disse og søge at få dette justeret fremadrettet. På foreningens vegne Laila Hanna Nissen, Kasserer

22

GEOFOR U M • F E BR UAR 2 0 2 1


DANMARKS DIGITALE GADEFOTO BILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG NY UDGAVE I 2020

Kunderne har taget rigtigt godt imod Danmarks Digitale Gadefoto, og mange har allerede bestilt den nye udgave, der fotograferes nu.

COWI Multi Viewer

Prøv COWIs egenudviklede gadefotoløsning, der sætter ny standard for brugervenlighed og performance.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.


Kontingentbetaling til Geoforum Når der dukker en faktura op fra Geoforum midt i marts, så tilbyder vi en nem måde at betale på. Hvis du tilmelder dig Betalingsservice, så sparer du nemlig fremover arbejdet med at betale via din bank eller netbank. Når du har et medlemsnummer, som fås i forbindelse med den første opkrævning eller ved henvendelse til sekretariatet, kan du tilmelde dig Betalingsservice på: https://geoforum.dk/betalingsservice. Husk at du skal betale din faktura manuelt, indtil aftalen med Betalingsservice fremgår af din Betalingsservice-oversigt. Hvis du tilmelder dig betalingsservice i år, skal du være opmærksom på, at den først træder i kraft ved kontingentopkrævningen i 2022. Har du fået ny adresse, ny kontaktperson eller nyt EAN-nr.? Meld en eventuel adresseændring ind til sekretariatet – og gerne hurtigst muligt. Dette gælder også, hvis I i virksomheden har fået en ny kontaktperson, eller hvis I fået nyt EAN-nr. Hvis du sender os en mail herom på geoforum@geoforum.dk senest den 1. marts 2021, så kan vi nå at få det med, inden opkrævningen udsendes. Har du spørgsmål, så kan du altid kontakte sekretariatet: geoforum@geoforum.dk. Med venlig hilsen Geoforums sekretariat