HVOR BLEV DE AF? Historier om Husarer
Erik jensen har over 65 års tilknytning til forsvaret, blandt andet som klarinettist i Hjemmeværnet. Læs hans spændende historie her. Af Jan Treu-Nielsen Erik Jensen, med bynavn Frederiks sund, er en erfaren mand. Vi sidder i hans dagligstue i Husum, hvor efter årets lysindfald står skarpt, mens vi nyder en kølig pilsner og taler om nogle væsentlige begivenheder i Eriks lange spændende liv. Eriks udgangspunkt var et hjem med musik i Københavns Nordvest kvarter. Som 6-årig fik han en violin. Krige ændrer meget eller alt i men neskers liv, og anden verdenskrig ændrede i hvert fald på Eriks musi kalske udfoldelse. I dagens over flodssamfund kan det forekomme uvirkeligt, men A- og E-violinstren gene knækkede, og en teenagedreng kunne ikke købe 2 nye strenge. Det var alene forbeholdt professionelle musikere. Der forsvandt den vio linkarriere. Men når noget forsvinder, kom mer der ofte andet til, og en kla rinet dukkede i stedet op et sted fra krigstidens gemmer. Efter en tid hos en klarinet-lærer fik Erik et afgørende spørgsmål i sit liv: ”Vil du være professionel musik eller vil du være en glad amatør?” Det spørgs mål besvarede Eriks far: ”Du skal gøre en uddannelse færdig først.” Det gjorde Erik så, og har nu været en glad amatør på klarinet i 70 år, inspireret af den amerikanske musi ker, bandleder og klarinettist Benny Goldmann. 8
4/2015
Erik jensen ved seneste Jubilarstævne på Gardehusarkasernen i september.
Snød tyskerne med tårer Anden verdenskrig gav også Eriks liv en ny dimension: Han begyndte som skoledreng at dele illegale blade ud, i perioden hvor razziaerne blev intensiverede. En ”tilfældig cyklist”, der passerede Erik på vej til skole, hviskede: ”Der er razzia længere ned af gaden," og med illegale blade i skoletasken var det om at komme væk med det samme og hurtigst muligt finde en sporvogn for at komme til afleve ringsstedet. Det var en uheldig dag i 1945, for sporvognen blev standset af tyskerne, der gik i gang med at visi tere alle passagerene. Selv børn ville
Erik Jensen i 1990: kompagnichef, kaptajn for Hjemmeværnet Københavns Musikkorps på Kastellet.
komme på Dagmarhus og få tæsk, hvis de havde illegale blade på sig. Men som om han foregreb regi mentets motto, ”Vær lynsnar i hand ling”, søgte Erik øjenkontakt med en ældre tysk befalingsmand og gav sig til at stortude. Han blev kaldt hen til tyskeren, og da skolebørn under krigen kun havde tysk som fremmedsprog, kunne Erik, stadig tudende, på tysk fortælle befalings manden, at det nu var tredje gang i den uge, at han ville komme for sent i skole, fordi sporvognen blev standset. Det gjorde åbenbart indtryk på den tyske befalingsmand, for han fulgte Erik ud gennem afspærringerne på Nørrebrogade. Da Erik nåede næste gadehjørne vendte han sig om og vinkede til tyskeren, og tog så i løb ned af sidegaden. Orkestermusik i Tyskland Efter uddannelse til elektromeka niker i 1949 kom indkaldelsen til GHR. Efter rekruttiden kom udsen delsen med GHRs Tysklandseska dron, 2. eskadron, til Itzehoe i april 1951, hvor de blev indkvarteret på Borgaard-Kasernen, der tidligere havde været en af Tysklands største kaserner. Blandt GHRs officerer var davæ rende løjtnant J. A. N. Suenson, der sluttede ved regimentet i 1972 med rang af major, og som er husket af alle der har gjort tjeneste under ham. Kommando-Kureren på seks tæt skrevne sider var den ugentlige avis for de udsendte. I udgaven 7. april 1951 kan man læse ordensregler: Det er forbudt at stå stille på ”Langer Peter” (gaden langs kaserneanlæg get). Forklaring var, at der var så mange flygtninge, at Itzehoe var stærkt overbefolket og fortove og veje stærkt overbelastede. Der skulle også være underholdning for de udsendte. Allerede i foråret 1951 dannede ca. 20 af de udsendte soldater et orkester. Erik var selvføl gelig med på klarinet. Erik spillede også klarinet i kasernens biograf, hvor et ottemandsband spillede til filmene, selv om de ikke kunne skaffe moder. 40 år i samme firma Mandag den 21. maj 1951 var en historisk begivenhed for de udsta tionerede. Den øverstbefalende for