Tiden efter 2. verdenskrig

Page 17

17

division samt af divisioner, således 6. division i København, under korpsene; for pansertroppernes vedkommende suppleredes rytteriets ‑ nu pansertroppernes ‑ befalingsmandsskoler i Næstved med en kampvognsskole i Oxbøl, som oprettedes maj 1952, og hvor uddannelsen af befalingsmandselever m. m. på selve de tunge kampvogne og skydninger med disses langtrækkende kanoner finder sted. Hestene bevaredes, men antallet blev i høj grad nedskåret, da de som tidligere omtalt ikke længere skulle bruges i krigsorganisationen. Hærens hestevæsen centraliseredes ved Gardehusarregimentets hesteskadron, som dels skulle kunne stille eskorte til tjeneste ved Hoffet, dels tjene som stambestand for udtagelsen af de heste, der af generalinspektøren for pansertropperne fordeltes til konkurrenceryttere over hele hæren uden hensyn til våbenart, men med pligt til deltagelse i de militære stævner 1 og 2.

Teoretisk felttjeneste på terrainbord Det var dog ikke blot strukturen i hæren, der ændredes. I juni 51 trådte den nye personellov for forsvaret i kraft med delvis nye gradsbetegnelser og funktioner. Til samtlige rytterofficerers sorg og forbavselse afskaffedes vor traditionelle underafdelingsgrad, ritmester, en gradsbetegnelse hvis historie gik længere tilbage end »eskadronen«. Kaptajnløjtnanter, der forfremmedes efter lovens ikrafttræden, blev nu således kaptajner; det forekom alle i våbnet mærkeligt selvmodsigende, at mens man bevarede de tidligere rytterregimenters betegnelser, eskadroner og estandarter, og dermed tilkendegav ønsket om, at pansertropperne skulle videreføre rytteriets traditioner, så afskaffede man altså denne traditionsrige titel. Den hidtidige officiantgruppe, som i sin tid havde afløst den gamle faste underofficersgruppe, nedlagdes og erstattedes dels med indførelsen af officersgrader (af specialgruppen) for det ældre personel af officiantgruppen, dels med betegnelserne overfenrik og fenrik for de yngres vedkommende; ligeledes forsvandt de værnepligtige officerer, sekondløjtnanterne, underofficererne af reserven samt kornetter og underkorporaler. De afløstes af værnepligtige sergenter og oversergenter samt af korporaler, udnævnt direkte fra skolen. Endvidere forudsås søværnets ordning med faste menige mather ‑ overført til hæren, da det nye, ofte komplicerede krigsmateriel bedst og mest økonomisk ville kunne betjenes af fast stammandskab i lighed med førkrigstidens faste panservognskørere.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.