436 · ANALYSE AF INTERNE FORHOLD · KAPITEL 17
Diversifikation kan gennemføres på to forskellige måder: • Koncentrisk diversifikation • Konglomerat diversifikation
Koncentrisk diversifikation Ved koncentrisk diversifikation introducerer virksomheden nye produkter, der har naturlig sammenhæng (synergi) med de nuværende produkters værdikæde. Dette kan være i form af teknologien, som anvendes, når produkterne fremstilles, eller det varemærke, som produkterne afsættes under. Produkterne afsættes på nye markeder. (Koncentrisk = fælles midtpunkt). Oprindeligt startede den danske producent af vindmøllevinger, LM Glasfiber, med at producere glasfiberbåde. Det var koncentrisk diversifikation, da virksomheden valgte at producere vindmøllevinger. Her blev den eksisterende viden om glasfiberteknik udnyttet, da virksomheden gik ind på det nye marked med det nye produkt.
Konglomerat diversifikation Konglomerat diversifikation går ud på at afsætte helt nye produkter på helt nye markeder. Her er der tale om, at virksomheden går ind i nye brancher. A.P. Møller-Mærsk er en konglomeratvirksomhed med forretningsområder inden for fx containerskibe og olieudvinding. Dette er den mest risikofyldte vækststrategi, da virksomhedens ledelse ikke har erfaring med den nye branche. Årsagen til, at nogle virksomheder alligevel vælger at gå ind i helt nye brancher, kan være et ønske om at sprede risikoen, så når det går dårligt i en del af virksomheden, er der mulighed for, at det går bedre i en anden del af virksomheden. Fx stiger omkostningerne for A.P. Møller-Mærsks containerskibe, hvis olieprisen stiger, men til gengæld tjener virksomheden mere på den olie, som sælges. En anden årsag til, at en virksomhed går ind i en ny branche, kan være, at den er nødt til det, fordi den eksisterende branche er ved at ved at dø.
3.2 Integration Hvis virksomhedens ledelse ikke mener, at det er muligt at opnå tilstrækkelig vækst ved at anvende en af Ansoffs vækststrategier, kan et alternativ være vækst ved integration.