Tæt på stress by Gads Forlag

TæT PÅ STRESS

En guide til pårørende, venner og kolleger

Af forfatterne til Aldrig mere stress igen

Tine Bendix

i samarbejde med Trine Rønnov og Hans-Jørgen Andersen

GADS FORLAG

Tine Bendix i samarbejde med

Trine Rønnov & Hans-Jørgen Andersen

TÆT PÅ STRESS

En guide til pårørende, venner og kolleger

Gads Forlag

Tæt på stress – en guide til pårørende, venner og kolleger

1.udgave, 1. Oplag

ISBN: 978-87-12-80205-1

Projektledelse: An-Magritt Erdal

Tekstredaktion: Hanne Godtfeldt

Omslag: Sabine Brandt

Grafisk tilrettelæggelse: LYMI DTP-Service

Tryk: Scandbook

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

Nye bøger fra Gads Forlag

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger og følg

Gad Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.

Forord

Hvis du står med denne bog i hånden, er der en god chance for, at du kender en med stress. Du vil gerne prøve at forstå, hvad der sker, og måske også, hvordan du kan være der for den stressede.

Stress påvirker ikke kun den ramte, det påvirker også dem, der står ved siden af. Som pårørende kan man føle sig magtesløs og måske endda lidt skyldig over ikke at kunne “fikse” situationen.

Selvfølgelig er det hårdt for det menneske, der har stress. Stress er ikke for sjov, det kan måske holde en gående i en kort periode, men vedvarende stress, hvor man bliver decideret syg af det, er virkelig ikke for børn. Men sommetider går det udover børn. Det går også ud over partneren, veninden, vennen, de voksne børn og kollegaen, måske den udvidede familie.

Er du pårørende til et menneske med stress, er denne bog til dig. Den er til dig, der gerne vil forstå, støtte og hjælpe, men også passe på dig selv undervejs.

Vi tilbyder ikke lange, tunge forklaringer, men viden om stress, enkle råd, små indsigter og historier, som kan gøre det hele lidt lettere at håndtere.

I bogen møder du forskellige stressramte. “Fortællinger fra Stresslægens terapier” er eksempler fra vores mangeårige arbejde med mennesker ramt af stress. Derudover har vi mellem hvert kapitel en case med en pårørende, der har stået i en situation, der måske ligner den, du står i nu. Alle cases er anonymiserede, og den situation, vi indleder bogen med, har vi skrevet ud fra vores mange oplevelser med stressede og deres pårørende, så du måske allerede på første side kan genkende noget.

Det kan også være, du står med bogen her, fordi du selv har stress og gerne vil hjælpe dine pårørende med at forstå, hvorfor du er, som du er nu, hvorfor du gør, som du gør, og ikke gør, som du plejer. Med denne bog kan du give dem – og dermed også dig selv – en hjælpende hånd.

God læselyst.

Kapitel 1

Hvad er stress?

Marie stirrede på sin mand, som han lå der i sofaen. Han lå netop i sofaen, sådan helt sunket ned i al dens blødhed og ikke bare på sofaen for lige at få en pause eller en lille lur. Han lå i sofaen og flyttede rastløst sin ene hånd op over hovedet for så at lade den hvile på panden, inden den igen søgte længere op og så ned mod den pude, han krammede mod maven. Hans puls bankede hårdt og synligt ved kravebenet, og hans kæber var så anspændte, at han nærmest rystede om munden.

Anders havde været sygemeldt i tre dage. Det var hende, der tvang ham til at skrive mailen, hvor han gjorde klart for sin chef, at han var nødt til at blive væk fra arbejdet.

Det havde stået på i et stykke tid. Arbejdsdagene blev længere og længere, og når han var hjemme, sad han mest bare og stirrede ind i computeren eller tog sin telefon med på lange toiletbesøg. Det var altid hende, der spurgte, om de skulle gå en tur, og han blev mere og mere stille ved aftensmaden, og når de kørte bil. Han var efterhånden holdt op helt med at spørge til hende, og der var ingen energi hos ham. Men om

natten kunne hun fornemme hans uro. Han vendte og drejede sig i sengen, gabte og sukkede. Stod op og kom snart i seng igen. Hun vågnede tit, fordi hans uro forplantede sig til hende. Hvad var der galt med ham?

For nogen tid siden var hun begyndt at lægge mærke til hans rystelser. Når han drak af et glas, rystede han ikke kun lidt på hænderne, også munden, læberne og kæberne dirrede, og han slog det hen, når hun spurgte. Hvis hun tænkte efter, var han også begyndt at stikke til maden. Hun havde igennem længere tid forsøgt at få ham til i det mindste at tage et par kosttilskud, men han brød sig ikke om at sluge pillerne, sagde han, sidst hun lagde dem klar på hans plads ved køkkenbordet om morgenen. Da han også begyndte at kaste op flere gange om ugen, forstod hun, at der var noget alvorligt galt, at han ikke bare var lidt presset på job.

Jobbet var fint, og han var god til det, men der var travlhed og mange krav. Det trivedes han ellers fint med, men virksomheden var i vækst, og der var de samme folk om mange flere opgaver, og en chef der ikke forstod, at de var nødt til at være flere. Anders holdt op med at fortælle om sit job derhjemme, og bare mumle et eller andet om, at det var ok, når Marie spurgte til det. Og hvis hun så lirkede lidt mere, var det ikke særlig positivt, faktisk var det efterhånden mest brok.

Og nu lå han så der i sofaen, rystende, men vågen, til stede, men trukket ind i sig selv. Sygemeldt med stress. Syg af stress.

Forstå stress

Det er hårdt at være syg af stress. Og det er hårdt at se sin partner være syg af stress. Når du står dér ved siden af og bare ser til helt magtesløs, mens din kære er ramt på sin hverdag, på sine evner til at fungere i jobbet, i fritiden, i familien. Eller når man som barn ser en forælder være ude af stand til at stå op.

Når man hver dag går i skole, og mor eller far stadig ligger på sofaen, når man kommer hjem.

Men hvad er stress egentlig?

Stress er en helt naturlig reaktion, en overlevelsesmekanisme og som sådan ufarlig på kort sigt. Den alvorlige stress opstår som et symptom på en overbelastning af hjernen, når vi er under pres og ikke får holdt de nødvendige pauser.

Grunden til, at vi dropper pauserne, er selvfølgelig et ønske om at nå mere. Det kan umiddelbart give os en oplevelse af styrke, mod og energi, at vi lykkes med at nå en masse, og vi kan faktisk blive helt afhængige af tanken om, at vi har travlt. Men det er en uholdbar og farlig strategi i længden. Det bliver et hamsterhjul, hvor vi løber og løber for at nå alt det, vi skal, alt det, vi sætter os for, og gerne lige lidt mere, fordi det nok forventes af os, og så må vi hellere lige give den en ekstra skalle.

Ofte har vi en følelse af at skulle starte forfra, når vi har holdt en pause, og så forekommer det meget lettere bare at fortsætte og få tingene gjort færdige. Sommetider undgår vi pauser, fordi

–15 –

vi jo bliver så trætte, når vi holder pause, og så virker det som den gode løsning at droppe pausen og holde sig i gang. Men trætheden er der allerede, pausen får os blot til at mærke os selv og altså vores træthed.

Overlevelsesstrategien kan holde os gående en tid, men ikke i længden, belastningen stiger, og det kan – især hvis vi ikke holder pauser – meget let føre til overbelastning.

Fortællinger fra Stresslægens terapisessioner

Karen havde haft hovedpine i årevis. Det var blevet værre og værre og efterhånden helt normalt at tage Panodil og nogle gange også Ipren flere gange om dagen, for man kan jo ikke sygemelde sig på grund af noget hovedpine.

Derhjemme gik det ikke så godt. Karen prøvede at lade, som om alting var godt, men hun kunne alligevel mærke, at hun ikke var til stede over for sine børn. Hun prøvede virkelig at være nærværende, sidde sammen med børnene, når de skulle lave lektier, men hendes tanker var et helt andet sted, og hun syntes egentlig, at det var spild af tid.

En dag på arbejdet, kunne hun ikke logge sig ind på sin computer. Hun havde simpelthen glemt sit password – hun der plejede at have styr på alt. Det var skræmmende, hun forsøgte at bede om hjælp, men kunne pludselig heller ikke huske kollegaens navn. Karen frøs til is, sad helt stille og brød sammen, og så blev hun sygemeldt.