6 minute read

Romantik og feel good

Shelby Van Pelt Lykken har otte arme

En charmerende, hjertevarm og underholdende roman om en ensom ældre kvinde, der indleder et helt usædvanligt venskab med en kæmpestillehavsblæksprutte og for første gang i årevis aner et glimt af håb for fremtiden.

Advertisement

Siden hun blev enke, har Tova Sullivan arbejdet som rengøringsassistent på det lokale akvarium i Sowell Bay hver aften efter lukketid. Selvom hun egentlig har nået pensionsalderen, kan hun godt lide at holde sig beskæftiget, og efter at hendes søn forsvandt sporløst på en sejltur for over tredive år siden, har det været den eneste måde for hende at holde sig oven vande.

En aften bemærker hun, at akvariets kloge, gamle kæmpestillehavsblæksprutte, Marcellus, holder øje med hende. Marcellus ser alt, men kunne ikke drømme om at løfte en af sine otte arme for de mennesker, der holder ham fanget i akvariet – indtil han møder Tova.

Klog som han er, regner Marcellus nemlig ud, hvad der skete med Tovas søn den nat, han forsvandt. Og snart har han armene fulde med også at få Tova til at indse, hvad der skete dengang. Før det er for sent. ”Lykken har otte arme er den ultimative feel goodroman … om at miste kærligheden og genfinde den på det mest uventede sted … Uforglemmelig.”

WashIngTon PosT

Genre: Feel good Originaltitel: Remarkably Bright Creatures Oversat af: Anne Brinch Udgivelsesdato: 25. januar 2023

28 GAD Romantik og feel good

Shelby Van Pelt

er en amerikansk forfatter. Det var hendes barndoms yndlingsakvarium, der inspirerede hende til at skrive Lykken har otte arme. Hun er vokset op i Seattle, ikke langt fra den fiktive by, hvor romanen foregår. I dag bor hun sammen med sin mand, deres to børn og flere katte i Chicago. Hun kommer stadig jævnligt på akvariet.

Foto: © Karen Forsythe

Forår 2023 29

Emily Henry Bogelskere

En sprudlende romantisk komedie om kærlighed og bøger af den nye rom com-dronning Emily Henry. To rivaler mødes det mest usandsynlige sted, og deres fælles passion er ikke til at komme udenom.

En sommer. To rivaler. Et plot twist ingen af dem havde regnet med …

Hele Nora Stephens’ liv handler om bøger. Som litterær agent i New York vil hun gøre alt for sine forfattere, men også for sin elskede lillesøster Libby. Så da Libby beder hende tage med på en ferie til den lille, idylliske by Sunshine Falls i North Carolina, tager hun, noget modvilligt, med.

Planen er, at de to søstre skal tilbringe noget kvalitetstid sammen, mens Libby samtidig håber, at Nora endelig vil leve livet lidt. Men i stedet for romantiske picnics i det fri med en pæn landsbylæge eller drinks med en sexet lokal bartender bliver Nora ved med at løbe ind i Charlie Lastra, en gnaven redaktør fra New York.

Det kunne have været et sødt og romantisk sammenfald, hvis ikke de faktisk havde mødt hinanden før, hvor det bare aldrig har været særlig romantisk. Men da hendes arbejde og hans familie er i problemer, må de se, om de på trods af deres forskelligheder alligevel kan arbejde sammen.

30 GAD Romantik og feel good ”En af mine yndlingsforfattere.” colleen hoover

Genre: Romantik Originaltitel: Book Lovers Oversat af: Betty Frank Simonsen Udgivelsesdato: 30. maj 2023

Emily Henry

er en amerikansk bestsellerforfatter, der er godt på vej til at blive USA's nye rom com-dronning. Hun skriver romaner om kærlighed og familierelationer og har studeret kreativ skrivning ved Hope College og New York Center for Art & Media. Hun bor i Cincinnati, Ohio, og Bogelskere er hendes tredje roman på dansk.

Foto: © Devyn Glista

Forår 2023 31

Ewa Klingberg Lyserød lak og gyldne løfter

senesTe bInd I serIen var nomInereT TIl ÅreTs feel good-roman I sverIge

Lyserød lak og gyldne løfter er en charmerende feel good-fortælling om, hvordan kærligheden kan slå rod, når man mindst venter det. Med lige dele varme og humor skildrer svenske Ewa Klingberg to kvinders dramatiske skæbner fortalt i to tidsspor.

Lollo driver den populære neglesalon i Huskvarna og er for nylig blevet single. For at få et tiltrængt afbræk i sit travle liv besøger hun en dag motormessen i Jönköping. Udstillingen er som skabt til den nostalgiske Lollo, som forelsker sig i den ene veteranbil efter den anden, mænger sig med de skæggede mænd og har hjertet i halsen til de vovede stuntshows. På messen møder hun sin tidligere nabo, Lars, og midt imellem luksusbiler og ivrige sælgere slår kærligheden gnister.

Men kan kærligheden få fat, og kan de to give sig hen til hinanden? Eller er forhindringerne for svære? Og hvad er det egentlig med den vidunderlige Cadillac med lyserøde hajfinner, som Lollo så på messen? Den synes at forfølge hende, både på gaden og i hendes hoved. Lollo opdager en gammel hemmelighed, der fører hende tilbage til midten af 1800-tallet – og en hårdtarbejdende kvinde som hende selv ved navn Lydia. ”Max hyggefaktor.” göTeborgs-PosTen

Genre: Feel good Originaltitel: Sprucket läder och svikna löften Oversat af: Rikke Toft Kleemann Udgivelsesdato: 19. april 2023

32 GAD Romantik og feel good

Ewa Klingberg

(f. 1953) er blevet udråbt til Sveriges feel good-dronning. Hun er oprindelig uddannet lærer, men arbejder nu som forfatter på fuld tid. Lyserød lak og gyldne løfter er det fjerde, selvstændige bind i hendes populære Huskvarna-serie, hvis bøger udspiller sig i 1800-tallet og nutiden og skildrer uventede skæbnemøder og varme bekendtskaber. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Foto © Hans Jansson

Forår 2023 33

Sarah Jio Huset på stranden

Den amerikanske succesforfatter Sarah Jio leverer med Huset på stranden en stærk og gribende kærlighedshistorie om en ung kvinde og en mystisk soldat. Det er en storslået 2. Verdenskrigs-saga om tabt kærlighed, et mystisk maleri, en unævnelig tragedie – og i centrum for det hele: huset på stranden.

I sommeren 1942 ankommer den unge kvinde, Anne Calloway, til stillehavsøen Bora-Bora, hvor hun er udstationeret som militærsygeplejerske. Hun har ikke haft nogen skrupler over at forlade sin forudsigelige, og lidt kedelige, forlovede derhjemme for i stedet at drage ud på sit livs eventyr.

Da hun ankommer til øen, bliver hun hurtigt tiltrukket af en mystisk soldat ved navn Westry, og snart springer deres forhold ud i lige så fortryllende nuancer som hibiscusblomsterne på den tropiske stillehavsø. Parrets faste mødested er et hus på stranden, hvor de kan være i fred – lige indtil den dag, de bliver vidne til en grusom forbrydelse.

Huset på stranden er en tidløs fortælling om uendelig lidenskab, om at tage nye chancer og at genopdage sit eget hjerte – at det kan gløde igen. ”En fuldstændig fængslende fortælling.” booKlIsT ”Sarah Jio er blevet en af de mest læste kvinder i USA.”

Woman’s World

Genre: Feel good Originaltitel: The Bungalow Oversat af: Ulla Oxvig Udgivelsesdato: 3. maj 2023

34 GAD Romantik og feel good

Sarah Jio

(f. 1978) er en amerikansk bestsellerforfatter fra Seattle, hvor hun bor med sine tre sønner og sin mand. Udover at være etableret forfatter er Sarah Jio uddannet journalist og skriver artikler og blogindlæg for New York Times, Glamour, Oprah Magazine, Marie Claire og mange flere. Hendes bøger udkommer i 27 lande, heriblandt Norge, hvor hun har solgt over en halv mio. bøger. Huset på stranden er hendes sjette roman på dansk.

læserfavorIT og succesforfaTTer TIl mere end TI besTsellerromaner

Foto © Brandon Ebel

Forår 2023 35

This article is from: