
14 minute read
Historie og kultur
Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup Afvigernes ø
– Livø Anstaltens historie
Advertisement
Historien om Livø Anstalten er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Vi kommer tæt på konkrete menneskeskæbner, nemlig de utilpassede og afvigere, som normalsamfundet ikke ville vide af og derfor sendte til en isoleret ø i Limfjorden. Med efterskrift af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønsket i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø.
Staten købte Livø i Limfjorden og indrettede i 1911 en isolationsanstalt, som frem til 1961 husede i alt 743 ”kriminelle, asociale og moralsk åndssvage” mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. For mange var flugt, sterilisation og kastration den eneste udvej. Historien om Livø Anstalten er fortællingen om, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En af dem blev siden far til en dansk statsminister.

Poul Duedahl
er professor i historie og forfatter til en lang række bøger. Han har vundet prisen for Årets Historiske Bog tre gange. Maria Clement Hagstrup
er historiker og museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum og stod bag museets populære udstilling: ANBRAGT – Livø Anstalten 1911-1961.
256 sider Udkommer 22. februar 2023
38 GAD Historie og kultur
Vibe Termansen I skyggen af Rusland
I denne bog forklarer Vibe Termansen de historiske og samfundsmæssige baggrunde for den krig, der i øjeblikket udspiller sig i Ukraine. Det er en bog om at være land og menneske i skyggen af Rusland, som aldrig har opgivet ambitionen om være et imperium. Vibe Termansen tager læseren tilbage i historien og fortæller om de lande, der har befundet sig i Ruslands slagskygge.
Vi troede, det var slut med krig i Europa, slut med russisk aggression. Balterne og polakkerne havde råbt ”Ulven kommer!” i årevis, men vi lyttede ikke. Desværre viste det sig, at de vidste nøjagtig, hvad de talte om. Under 2. Verdenskrig var det dem, der blev ”befriet af brodernationen”. Det kostede millioner livet. Og det kostede deres selvstændighed. Dét, som ukrainerne har kæmpet for siden 24. februar 2022. Sovjetiske tanks i gaderne med dræbte, sårede og flygtede har vi set i Østtyskland (1953), i Ungarn (1956), i Tjekkoslovakiet (1968). Vi har også været vidner til Ruslands krige i Tjetjenien, Georgien og til annekteringen af Krim i 2014.
Vi skulle have lyttet til de mennesker, der i århundreder er blevet malet til støv mellem imperier i kampen om interesser, ressourcer og overlevelse.
For at forstå mønstrene går forfatteren tilbage i historien og undersøger begivenheder, strømninger og identiteter, ligesom hun besøger folk og steder, der alle spiller en rolle i den større historie – i vores fælles historie.


Vibe Termansen
(f. 1977) er cand.mag. i historie og østeuropastudier fra Københavns Universitet og arbejder som freelancejournalist, oplægsholder og forfatter. Forfatter til bl.a. Kampen om Centraleuropa, 2019, Gads Forlag.
200 sider Udkommer 24. februar 2023
Forår 2023 39
Pavel Filatjev ZOV
– en russisk soldats dagbog fra Putins krig i Ukraine
En modig beretning fra en russisk soldat, som var med under invasionen i Ukraine, om hans oplevelser af en elendigt koordineret indsats, korruption og ligegyldighed i en dårligt rustet russisk hær – oplevelser, som siden fik ham til at sige ”nej til krig” og hoppe af til Vesten. Bogen er solgt til udgivelse i 16 lande.
24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. Pavel Filatjev var professionel soldat og sammen med sit kompagni udstationeret på Krim, hvorfra de uden megen information endsige forberedelse og nødvendigt udstyr blev sendt mod Kherson på den såkaldte ”specialoperation”, der reelt var en angrebskrig mod Ukraine.

To måneder senere blev Pavel sendt hjem pga. en øjeninfektion. Rystet over sine oplevelser med dårlig kommunikation, korruption, hærens tilsyneladende ligegyldighed med sine mænd og manglen på både udstyr og motivation i den russiske hær forsøgte han at tage sin afsked fra hæren. Det blev han nægtet, og han besluttede sig for at fortælle verden om sine oplevelser fra krigen.
I august 2022 offentliggjorde Pavel derfor sine oplevelser fra krigen i Ukraine på det russiske sociale medie VKontakte, og efterfølgende hoppede han af til Frankrig. Denne bog er baseret på hans optegnelser, efter han i sommeren 2022 blev udskrevet fra hospitalet.
40 GAD Historie og kultur Med forord af Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet, ekspert i russiske militære forhold og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

Pavel Filatjev
(f. 1988) er en tidligere russisk faldskærmssoldat, som i august 2022 afhoppede til Frankrig, hvor han har søgt asyl. Hans historie har været massivt omtalt i internationale medier som The Guardian, Le Monde, Der Spiegel, New York Times og i de fleste landsdækkende medier herhjemme.
176 sider Oversat af: Lotte Jansen Udkommer 30. januar 2023
Poul Villaume Mellem frygt og håb Den Kolde Krig – en ny global historie 1961-1977
Poul Villaumes kraftpræstation – baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne arkiver i Vesten, Sovjetblokken og Kina – er det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning.
Fra slutningen af 1940’erne til Berlinmurens fald i 1989 var hele verden underlagt Den Kolde Krig. De kommunistiske partidiktaturer og den demokratisk-kapitalistiske verden stod uforsonligt over for hinanden, og én overilet beslutning kunne udløse en tredje verdenskrig og civilisationens ødelæggelse i et atomart ragnarok.
Mellem frygt og håb tager både kronologisk og tematisk tråden op fra Frygtens logik (2020), som fortalte Den Kolde Krigs tidlige historie. Bogen fortæller således Den Kolde Krigs verdenshistorie fra begyndelsen af 1960’erne, hvor øst-vest-konflikten kulminerede med Cubakrisen i 1962, og verden var på randen af en global atomkatastrofe, til afspændingsårene midt i 1970’erne, hvor Den Kolde Krigs geopolitiske og ideologiske konflikter midlertidigt blev nedtonet og øst-vest-forholdet stabiliseret, om end på et stadig højere militært rustningsniveau.


Poul Villaume
(f. 1950) er dr.phil. og professor emeritus i historie ved Københavns Universitet. Som en af landets førende samtidshistorikere med speciale i Den Kolde Krig er han forfatter til bl.a. Dansk Udenrigspolitiks Historie (bd. 5, 2005), Politiken/Gyldendals Danmarkshistorie (bd. 15, 2. udg., 2005, medredaktør og medforfatter til Gads leksikon – Den Kolde Krig og Danmark, ligesom han er forfatter til Frygtens logik (2020).
528 sider Udkommer 20. februar 2023
Forår 2023 41
Emil Arenholt Soldaterhjerte Tabuer, traumer og fællesskab – ved fronten og hjemme igen
På tværs af kulturer og tidsaldre har mennesker altid oplevet og fået en fælles identitet af at gå i krig. Oplevelser, tanker og reaktioner på krigens væsen er de samme, uanset om man er 95 eller 25 år, amerikaner eller dansker.
Det er den erfaring, forfatteren har draget på baggrund af sine samtaler med veteraner fra andre lande: Soldater er ofte mere på bølgelængde med en fremmed person fra et andet land end med familie eller venner derhjemme, fordi soldater instinktivt forstår hinanden på et dybere plan. Den form for samhørighed er livsbekræftende og en oplevelse, forfatteren godt vil hjælpe andre veteraner til at få – og flere uden en militær baggrund til at forstå.

Med udgangspunkt i sine egne erfaringer fra Afghanistan samt interviews med veteraner rundt om i verden; fra forskellige krige og aldersgrupper, forsøger forfatteren at indkredse, hvad det vil sige at være soldat til alle tider. Hvorfor går man i krig, hvad betyder det at slå ihjel – og hvordan lever man med det bagefter?

Emil Arenholt
(f. 1990), er uddannet både journalist og officer og har været udsendt til Afghanistan. Han har arbejdet som journalist på Politiken.
42 GAD Historie og kultur 304 sider Udkommer 6. marts 2023
Frank Bøgh Berlins fald 1945
En fortælling om det sidste, vanvittige slag om Berlin i 1945, set fra oven i det store perspektiv og gennem øjenvidneberetninger af nogle af de danskere, der deltog.
2. Verdenskrig sluttede med et voldsomt slag om Berlin, hvor tyskerne forsvarede sig desperat mod de fremtrængende russere. Der blev ikke vist nåde fra nogen af parterne. Til at styre forsvaret af de vigende fronter sad den stadig mere vanvittige Hitler med sin stab i førerbunkeren under byen.
En række danskere deltog i det sidste forsvar af Berlin, ikke mindst de frivillige i Regiment 24 i Division Nordland. I Berlins fald 1945 har Frank Bøgh i dagbogsform beskrevet de sidste måneders store troppebevægelser og heftige kampe – set med danske øjne.


Frank Bøgh
(f. 1942), tidligere kriminalassistent og forfatter til en lang række bøger om danskere i tysk tjeneste under 2. Verdenskrig og om dansk kriminalhistorie. Som led i sit kæmpe researcharbejde har han gennem en længere årrække interviewet danske frivillige i tysk tjeneste.
304 sider Udkommer 4. maj 2023
Forår 2023 43
Martin Zerlang Danmark set fra en togkupé
Bogen skildrer togets og jernbanens kulturhistorie og beretter om, hvordan en af det 19. århundredes største opfindelser har sat sit præg på hverdagen og kulturen i det moderne Danmark.
Gennem kulturhistoriske nedslag viser bogen, hvordan toget og jernbanerne har omskabt landskabet og byerne – og skabt hundredvis af stationsbyer.
Politik, økonomi, kunst, litteratur, musik, mentalitet, alt har taget form og farve efter jernbanedriften.
Jernbanens og bogens første strækning er pionertiden ca. 1850-1870, som begynder da lokomotivet Odin i 1847 ruller ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde. Den anden strækning er gennembrudstiden 1870-1890, og den tredje er storhedstiden 1890-1920, hvor byporte erstattes af banegårde, og hvor det hele kulminerer med bygningen af Københavns Hovedbanegård.

Konsolideringstiden strækker sig fra 19201950, mens tiårene efter krigen, 1950-1975, er de store planers tid, ikke mindst Fingerplanen, hvor S-togslinjerne danner de fem fingre for forstadsudviklingen i København.
I perioden 1975-2000 mister togdriften terræn til bil- og flytrafik, men med det nye årtusind er der åbnet for en renæssance for tog.

Martin Zerlang
født 1952, er professor i litteraturvidenskab og moderne kultur på Københavns Universitet. Han har publiceret en række bøger om bykultur og kulturhistorie. Og han står bag de anmelderroste værker Danmark set gennem et cykelhjul (2018) og Danmark set i et bakspejl (2021), der havde henholdsvis cyklens og bilens kulturhistorie i Danmark som omdrejningspunkt.
272 sider Udkommer 16. marts 2023
44 GAD Historie og kultur
The EU Songbook
En original sangbog til befolkningerne i hele EU, som kan lære hinanden bedre at kende ved at udveksle – ikke kul, stål eller fisk – men sange.
The EU Songbook præsenterer et bredt spektrum af genrer og europæisk kulturhistorie fra 1400-tallet til i dag, fra folkemusik til moderne popsange. EU’s motto “forenet i forskellighed” manifesterer sig dermed på spektakulær vis i denne samling, der omfatter både internationalt elskede klassikere og lokale perler, som ikke er kendt uden for det enkelte EU-lands

egne grænser.
Eu-sangbogen omfatter 6 sange fra hvert af de 27 EU-lande samt Europahymnen og en særlig hilsen til Storbritannien – i alt 164 sange med tekst og noder. Sangene falder i 6 kategorier (love songs, nature & seasons, freedom & peace, folksongs & traditionals, faith & spirituality og children’s songs), og alle bringes med teksten på det originale sprog samt i en sangbar engelsk oversættelse.
Sangene er valgt af EU’s befolkninger: Mere end hundrede musiklærerorganisationer, korforeninger og musikkonservatorier fra hele EU har nomineret et større antal sange i hvert land. Derefter har 27 folkeafstemninger, hvori næsten 100.000 EU-borgere har afgivet en halv million stemmer, kåret vinderne i hvert land.

Udkommer 9. maj 2023
Forår 2023 45
Ines Geipel Fagre nye himmel – rumeventyr, eksperimenter og hemmelige østtyske arkiver
En personlig beretning om det østtyske doping- og rumprogram, som i 1970’erne og 1980’erne i hemmelighed eksperimenterede på mennesker i jagten på det ”nye menneske”.
Som ung var Ines Geipel østtysk topatlet og satte i 1984 verdensrekord i 4 x 100 meter løb med sit stafethold. I 1989, kort før Murens fald, hoppede hun af til Vesttyskland, og siden har hun forsøgt at få verdensrekorden annulleret, fordi hun var dopet.

I denne bog fortæller Geipel historien om det berygtede østtyske dopingprogram, som var en udløber af tidens rumprogram, hvorigennem man ville bemægtige sig verdensrummet. Gennem medicinske forsøg på mennesker søgte man at skabe det overlegne, nye menneske, som kunne sikre Østblokken herredømmet i rummet – og i sportsarenaerne. Det havde fatale følger for mange forsøgspersoner.
Bogen er baseret på hidtil hemmeligholdte arkiver og forfatterens egne oplevelser samt en lang række andre kilder.

Ines Geipel
(f. 1960) er tysk forfatter, professor i litteratur og tidligere topatlet i Østtyskland. Hun hoppede i 1989 af til Vesttyskland, hvor hun har taget sin uddannelse og lever i dag. Forfatter til række bøger, hvoraf Kampzonen tidligere er udkommet på dansk.
46 GAD Historie og kultur 240 sider Udkommer 9. marts 2023
Anders Otte Stensager Holocaust
– fortalt gennem steder og genstande
Et bruserhoved fra et gaskammer, ødelagte jødiske skrifter, en fangedragt og totter af afklippet hår er blandt de genstande, læseren møder i denne bog. Tilsammen bidrager de til at gøre holocaust håndgribelig og nærværende.
Traditionelt er holocaust blevet beskrevet gennem de bevarede skriftlige kilder, mens de fysiske efterladenskaber så som bygningsanlæg og enkeltgenstande kun i mindre omfang er blevet inddraget. Professionelle arkæologer har dog igennem de senere år bidraget betydeligt til genfortællingen af katastrofen gennem helt nye og opsigtsvækkende fund, så vi får mulighed for at lære mere om ofrenes liv og død og de gerningsmænd, der begik en af de mest forfærdende forbrydelser i det 20. århundrede.
Anders Otte Stensager har i samarbejde med en række museer udvalgt 25 genstande og steder, der fortæller om holocaust – fra Krystalnatten og drabene på sindslidende i Tyskland til koncentrations- og udryddelseslejrene. Genstandene, som findes udstillet eller opbevares ved en række internationale og danske forskningsinstitutioner og museer, bringer os tættere på aktørerne i holocaust og undertiden også meget tæt på deres helt personlige oplevelser og skæbne. Med andre ord bidrager de fysiske genstande og steder til at øge vores forståelse af og dybden i det nazistiske folkedrab på jøderne.


Anders Otte Stensager
(f. 1968) er magister i arkæologi fra Københavns Universitet med speciale i holocaustarkæologi. Han har udgivet flere bøger omhandlende de tyske kz-lejre og andre udryddelsesprogrammer, herunder biografier om krigsforbrydere og gerningsmænd som lægen Josef Mengele og lejrkommandanten Franz Stangl.
236 sider Udkommer 27. januar 2023
Forår 2023 47
Henri Goldstein (red.) Danske jøder – 400 år i Danmark
I november 1622 inviterede Christian 4. de første jøder til at bosætte sig i landet. Det har indtil nu betydet 400 års danmarkshistorie med et jødisk mindretal. I bogen skriver 10 ikke-jødiske forfattere om Danmarks jøder.
Selvom jøderne i nogle århundreder blev spredt til omkring 10 danske byer, har den jødiske minoritet i de sidste 100 år været koncentreret om København.

Der er tale om en unik integrationshistorie, hvor jøder i Danmark har markeret sig i det danske samfund på en række områder, som kunst/kultur, videnskab, politik, erhvervslivet m.m. Den jødiske historie i Danmark er således omfattende.
Bogens skribenter omfatter politikeree og forskere, kristne og muslimer, som med hver deres udgangspunkt skriver om de danske jøder. Bogens bidrag rummer viden og synspunkter, som er nærværende for nogle – og måske overraskende for andre.

Henri Goldstein
(f. 1948), er formand for Det Jødiske Samfund (Mosaisk Trossamfund). Blandt forfatterne er teolog Martin Schwartz Lausten, Birthe Rønn Hornbech, imam Naveed Baig, sognepræst Anne Kathrine Giversen, museumsdirektør Janus Møller Jensen, Özlem Cekic m.fl.
200 sider Udkommer marts 2023
48 GAD Historie og kultur
Karsten Skjold Petersen Nederlag og triumf
Den tætte og dramatiske beretning om den danske hærs vej fra store nederlag til en endnu større triumf i Store Nordiske Krig.
Efter et stort nederlag til den svenske hær ved Helsingborg 1710 vendte den danske konge opmærksomheden mod de store svenske besiddelser i Nordtyskland. Svenskerne sendte en undsætningshær under ledelse af sejrherren fra Helsingborg, Magnus Stenbock. Han besejrede igen den danske hær i Slaget ved Gadebusch 1712, men så var det også slut. Svenskerne blev indespærret på en halvø i Slesvig, og da forsyningerne slap op, måtte de overgive sig. Danmarks onde ånd, Magnus Stenbock, og hele den svenske felthær på omkring 11.000 mand måtte gå i dansk krigsfangenskab.


Karsten Skjold Petersen
f. 1967. Seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i dansk militær- og krigshistorie. Har tidligere skrevet den medrivende beretning om felttoget i Skåne og nederlaget ved Helsingborg 1710, Det ulykkelige slag (2017).
320 sider Udkommer 10. februar 2023
Forår 2023 49