11 minute read
Samfund, politik og debat
Kurt Jacobsen Novo Nordisk
For første gang kan historien om Danmarks bedst kendte virksomhed og et af verdens i dag mest værdifulde selskaber fortælles på grundlag af fri adgang til selskabets og fondens arkiver.
Advertisement
Bogen giver et enestående indblik i Danmarks største industriselskabs udvikling gennem 100 år. Det er fortællingen om, hvordan to selskaber – Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium – for 100 år siden blev skabt på opdagelsen af insulinet. Hidtil ukendte sider af historien kommer frem fra det mangeårige modsætningsforhold, hvor firmaerne kappedes om at udvikle stadigt mere brugervenlige præparater og om at komme først med forskningsmæssige landvindinger.
Undervejs bredte begge virksomheder sig over andre områder som enzymer, blødermedicin, væksthormoner osv., og efter fusionen i 1989 stod Novo Nordisk tilsyneladende stærkt i den globale medicinalbranche.
Som noget helt nyt kan Kurt Jacobsen imidlertid fortælle om, hvordan selskabet i ti år forhandlede med udenlandske koncerner om fusion. Det var langtfra givet, at Novo Nordisk skulle blive Danmarks næststørste virksomhed og et fyrtårn inden for forskning, miljø og medarbejdertilfredshed under nogle af dansk erhvervslivs største navne som Mads Øvlisen, Lars Rebien Sørensen og Lars Fruergaard Jørgensen.
50 GAD Samfund, politik og debat
Kurt Jacobsen
(f. 1954) er dr.phil. og professor i historie ved CBS. Han har udgivet en lang række bøger om nogle af Danmarks største virksomheder, herunder Haldor Topsøe og GN Store Nord, og om det danske sundhedsvæsen samt biografier om industrimanden Alexander Foss og politikeren Aksel Larsen.
544 sider Udkommer 14. marts 2023
Claus Bøje og Søren Riiskjær Dansk idrætspolitik
Idræt har vidtrækkende betydning for os alle, og milliarder af offentlige kroner går til idrættens verden. Alligevel fylder idræt ikke meget i den kulturpolitiske arena. Med Dansk idrætspolitik tegnes for første gang et samlet billede af et underprioriteret område i dansk kulturpolitik.
Over halvdelen af alle danskere dyrker idræt, og idrætten modtager flere offentlige midler end nogen anden kulturel aktivitet. Idræt er væsentlig for sundhed, identitet og fællesskabsfølelse – og præger vores sprog, trivsel og læring. Og alligevel bliver idrætten igen og igen overset, når man taler kulturpolitik.
Forfatterne fortæller idrætspolitikkens historie, siden idrætten blev en del af Kulturministeriets ressort i 1976, en periode, som bl.a. har været kendetegnet ved dybe konflikter mellem staten og de frivillige organisationer. Og som aktive medspillere i udviklingen går forfatterne også bag kulisserne og beskriver det magtspil, der har udfoldet sig, når man har diskuteret statens rolle over for den frivillige sektor, elite- og breddeidrætten, fordelingen af tips- og lottomidler, bekæmpelsen af doping, matchfixing og korruption i international idræt, og forholdet mellem kongehus og regering i idrætspolitiske sammenhænge.
Claus Bøje
(f. 1941) er cand.polit. og tidligere idrætspolitisk rådgiver i Kulturministeriet, redaktionsleder på Danmarks Radio og forskningsmedarbejder på Idrætsforsk.
Søren Riiskjær
(f. 1953) er cand.phil., tidligere forskningsmedarbejder på Idrætsforsk, kontorchef i Kulturministeriet, direktør i Team Danmark og afdelingschef i DGI.
320 sider Udkommer 2. maj 2023
Forår 2023 51
Bjarke Dahl Mogensen Rune Detlif Baastrup Efter festen
Et farvel til målet om vækst
Vi er med stor hast i gang med at overskride de grænser, der muliggør menneskelige samfund på vores klode. Nægter vi at stoppe festen i form af vedvarende vækst, vil prisen blive høj. Efter festen er et velunderbygget og konkret politisk indspark i klimadebatten.
Siden vi begyndte at bruge fossile brændstoffer som drivmiddel i økonomien, har de menneskelige samfund med Vesten i spidsen set en stadig mere vidtgående acceleration i udnyttelsen af naturens ressourcer. Det har givet os en levestandard uden sidestykke i historien, men fortsætter vi festen, risikerer overtrækket på naturens ressourcer at gøre kloden ubeboelig for mennesker.
Bjarke Dahl Mogensen og Rune Baastrup – begge erfarne aktører i den politiske verden – lancerer i Efter festen et opgør med ideen om vækst i BNP som det centrale succeskriterium for ikke kun vores økonomiske politik, men for politik og samfund i det hele taget. Men hvad skal sættes i stedet?
Forfatterne tager udgangspunkt i Socialdemokratiet som det parti, der gennem det meste af det 20. århundrede har stået bag opbygningen af velfærdsstaten og i disse år leder landet fra Statsministeriet, for at undersøge, om der skulle gemme sig en anden målestok for et godt og fremtidssikret samfund.
Bjarke Dahl Mogensen
(f. 1990), cand.polit. fra Københavns Universitet, tidligere særlig rådgiver i Undervisningsministeriet. Rune Detlif Baastrup
(f. 1980), cand.scient.soc. fra Københavns Universitet, direktør og partner i Huset DeltagerDanmark.
300 sider Udkommer 28. marts 2023
52 GAD Samfund, politik og debat
Ole Henrik Hansen Børneliv
– i velfærdsstatens hænder
Kender vi konsekvenserne af, at ni ud af ti børn tilbringer størstedelen af deres tidlige barndom i dagtilbud, som vi ikke kender kvaliteten af? Bogen diskuterer myterne om, at børn trives og udvikler sig bedre i dagtilbud, end hvis de passes hjemme.
Ole Henrik Hansen undersøger på baggrund af nyere forskning de offentlige fortællinger om dagtilbud og deres betydning for barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse. Hvem bidrager egentlig i udviklingen af børnenes sprog, sociale kognition og deres sociale kompetencer, og hvem skaber børnenes selvværd og kan give dem tryghed i de første leveår – forældrene eller dagtilbuddene?
Bogen forklarer, hvad forskning fortæller os om børns stress, og hvilke konsekvenser påvirkningen har for barnet, på kort og længere sigt. Den behandler betydningen af kærlighed og fysisk kontakt og et tillidsfuldt omsorgsmiljø med plads til at stimulere barnet relevant.
Bogens ærinde er ikke at afvikle dagtilbud, men at nuancere synet på dagtilbuddene og forældrenes betydning.
Endelig diskuterer bogen konsekvenserne af, at de yngste børn bliver overset i et samfundsøkonomisk perspektiv.
Ole Henrik Hansen
(f. 1960) uddannet socialpædagog, er cand.pæd. og ph.d. fra Aarhus Universitet i 2013 og professor i pædagogik ved Jönköping University i Sverige. Han har gennem en årrække været en fremtrædende og indimellem kontroversiel debattør omkring velfærdssamfundets omkostninger for børn og stiller spørgsmål ved børns opvækstvilkår i specielt vuggestuer.
250 sider Udkommer 27. marts 2023
Forår 2023 53
Heini í Skorini Kampen om ytringsfriheden – religion, politik og global værdikamp
Retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold er en konstant kilde til konflikter og magtkampe, også i FN-regi, hvor menneskerettighedernes indhold og betydning altid er til forhandling. Den historie kaster denne bog et nyt lys over.
9. januar i 2015 modtog en 32-årig saudisk blogger, Raif Badawi, 50 piskeslag foran den lokale moské i havnebyen Jedda. Den unge menneskerettighedsforkæmper blev straffet for sine religionskritiske ytringer på bloggen Free Saudi Liberals, og dommen lød på 10 års fængsel, 1000 piskeslag og en bøde på godt to mio. danske kroner.
I 1999 lancerede OIC en kampagne i FN-systemet, hvis formål var at indføre et nyt globalt forbud mod blasfemiske ytringer. Det blev startskuddet på endnu et kapitel i en global værdikamp, som dybest set handler om ytringsfrihedens grænser og religionens rolle i det 21. århundrede. En konflikt, som hvert år udkæmpes af stater og deres diplomater, og som bliver stadig mere aktuel i den digitale tidsalder.
Gennem nye data, historisk materiale og interviews med centrale diplomater fra hele verden giver denne bog et nyt og anderledes indblik i, hvordan retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold har været en konstant kilde til konflikter og magtkampe i international politik helt fra FN’s begyndelse.
Heini í Skorini
(f. 1983) er ph.d., lektor og studieleder på Institut for Historie og samfundsvidenskab ved Færøernes Universitet.
54 GAD Samfund, politik og debat 304 sider Udkommer 13. april 2023
Klaus Rothstein Den sorte mand
– Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur
Danske forfattere har i århundreder brugt sorte mennesker som motiv. Engang var det fuldkommen legitimt. I dag er det ofte kontroversielt og konfliktfyldt. Klaus Rothstein læser dansk litteratur.
Anerkendte danske forfattere har beskrevet sorte mennesker med både fordomsfuld fascination og ideologisk racisme. Vi bør dog ikke udskamme fortidens forfattere og litteratur med nutidens værdisæt i hånden, mener Klaus Rothstein. I en række essays genbesøger han derfor nysgerrigt tekster farvet af N-ordet for at forstå litteraturen og åbne op for en samtale om kultur og menneskesyn.
Rothstein læser bl.a. tekster af: H.C. Andersen, Karen Blixen, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg, Inger Christensen, Michael Strunge, Morten Pape, Kristina Stoltz, Jakob Ejersbo, Katrine Marie Guldager, Hanne-Vibeke Holst og Christina Hagen.
Klaus Rothstein
(f. 1964) er forfatter til en række essaysamlinger, litteraturkritiker og kommentator på Weekendavisen. Han har gennem mange år været programvært i DR, de seneste år på litteratur- og musikprogrammet Mesterværker på P2. Han har desuden skrevet og tilrettelagt litterære podcasts.
160 sider Udkommer 26. maj 2023
Forår 2023 55
Christian Groes Da #metoo ramte manden
En bog om magt, sex og nye grænser. Hvor går grænsen mellem flirt, samtykke, krænkelser og magtmisbrug? Bogen tager pulsen på den danske mand efter #metooo og undersøger, hvilken rolle mænd spiller i opgøret med sexisme.
Metoo-debatten i 2020 fik store konsekvenser for mænd, ikke mindst i toppen af samfundet, og mange talte om en kulturændring. Men hvordan opleves #metoo egentlig generelt af mænd i Danmark? Er der stadig plads til at være maskulin, flirte og lege med seksuelle grænser?
Bogen beskriver bl.a. betydningen af maskulinitet, kulturændring, samtykke, flirt, krænkelser, skam og seksuelle grænser – ud fra en kønsteoretisk og antropologisk tilgang. Har #metoo smittet af på mænds adfærd og kønsrollerne, og hvad er de nye spilleregler i forhold til flirt og dating?
Bogen bygger på samtaler med 14 mænd fra hele landet og indeholder såvel kønsteoretiske som antropologiske bidrag.
Christian Groes
(f. 1974) er antropolog, kønsforsker og ansat som lektor på Roskilde Universitet. Han har udgivet en række artikler og bøger på internationale forlag, men er mest kendt som kommentator i medierne om emner som køn, krop, seksualitet, ligestilling og #metoo. Han har modtaget flere priser for sit akademiske arbejde og har været forskningsleder på et projekt om sugardating blandt marginaliserede unge.
112 sider Udkommer 8. maj 2023
56 GAD Samfund, politik og debat
Hvad vil det egentlig sige at være normal? I en tid med diagnose-eksplosion, trivselskriser, normkritik og identitetspolitik er spørgsmålet om normalitetens grænser, former og skyggesider mere aktuelt end nogensinde.
Hvad er der på spil, når vi spørger, om noget er normalt? Handler det om, at det ’noget’ er hyppigt eller almindeligt? Eller handler det snarere om, at det er i orden, sundt eller rigtigt? Hvad vil det sige at være normal i en tid, der hylder det unikke? Og er det problematisk, når samfundets indretning prioriterer bestemte måder at leve på, være på og se ud på som ’normale’?
Denne bog undersøger ud fra en sociologisk og idehistorisk tilgang normalitetsbegrebet i en moderne kontekst, og den spørger gennem en række aktuelle danske eksempler til de etiske og politiske udfordringer, der opstår i relationen mellem det normale og det afvigende.
Birgitte Schepelern Johansen
(f. 1975) er cand.mag. og lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.
112 sider Udkommer 15. maj 2023
Forår 2023 57
Thomas Brudholm Ytringsetik
Må man overhovedet må sige noget længere, uden at nogen bliver krænket eller stødt? Denne bog viser, at der faktisk findes forskning og faglighed, der kan berige og nuancere vores samtale om, hvem der må sige hvad.
Vi lever i en tid med vedvarende debatter om, hvem der må eller bør ytre sig (eller ikke ytre sig) om, hvad og hvorfor. Det drejer sig ikke blot om, hvad det bør være strafbart at sige, men også om hvad man kan slippe af sted med uden at miste sit job. Hvilke idealer og forventninger om sensitivitet og omtanke eksisterer i dag? Den offentlige samtale kører på for fuld skrue og er ofte både ophedet, polariserende og overfladisk og rejser en række etiske spørgsmål.
I denne bog bliver almindelige forestillinger og antagelser om, hvordan vi bør ytre os, lagt under lup med henblik på en mere præcis og eftertænksom debat.
Thomas Brudholm
(f. 1969) er ph.d. i filosofi og lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.
112 sider Udkommer 22. maj 2023
58 GAD Samfund, politik og debat
