Dansk og international erhvervsret

Page 87

6

erstatning

De erstatningsretlige regler og principper har til formål at give økonomisk genopretning og kompensation til en skadelidt, som har været udsat for en skade, og dermed har lidt et økonomisk tab. Skadelidte skal som udgangspunkt stilles økonomisk som før skadens indtræden, uden at skadelidte derved opnår en berigelse. I en erstatningssag er der to parter – skadevolder og skadelidte. Skadevolder er den, som forvolder skaden, og som skal betale erstatning. Skadelidte er den, som lider et økonomisk tab på grund af skaden.

Parterne: Skadevolder og skadelidte

Erstatningsretten er traditionelt set opdelt i 2 typer: • Erstatning i kontrakt og • Erstatning uden for kontrakt. Ved erstatning i kontrakt opstår erstatningskravet som følge af et kontraktbrud. Der kan være økonomiske konsekvenser forbundet med misligholdelse af en aftale, hvor den ene part i en aftale ikke opfylder sine forpligtelser.

Erstatning i kontrakt

Eksempel

Den 1. oktober 2010 skulle vinduesproducenten Valuks A/S levere vinduer til entreprenørfirmaet Bygge Bo A/S, som var i gang med at renovere en beboelsesejendom med 120 lejligheder. Den 15. september 2010 meddelte Valuks A/S, at de havde problemer i produktionen, og at leveringen ville blive forsinket med ca. 2 måneder. Aftalen var misligholdt og Bygge Bo A/S ophævede aftalen, og tog forbehold for at kræve erstatning for et eventuelt tab. Bygge Bo A/S kontaktede en anden producent, som kunne levere vinduerne 1. november 2010, men prisen var 20 % dyrere end vinduerne fra Valuks A/S. Bygge Bo A/S vil kunne kræve prisdifferencen på de 20 % erstattet af Valuks A/S, tillige med eventuelle meromkostninger i anledning af misligholdelsen.

Når man skal opgøre et økonomisk tab i erstatning i kontrakt, arbejder man med opgørelsesmetoderne positiv opfyldelsesinteresse og negativ kontraktsinteresse. Hvis skadelidte bruger opgørelsesmetoden for positiv opfyldelsesinteresse, stilles skadelidte økonomisk som om aftalen var gennemført korrekt, mens den skadelidte ved brug af den negative kontraktsinteresse som opgørelsesmetode, stilles økonomisk som om aftalen aldrig var blevet indgået. I tilfælde af misligholdelse af en aftale, kan erstatningens størrelse også være aftalt i en kontrakt mellem aftaleparterne. Når der fx indgås kontrakter mellem to erhvervsdrivende, kan der i kontrakten eller i samhandelsbetingelserne været taget stilling til omfanget og størrelsen af et eventuelt erstatningskrav, hvis én af parterne ikke kan opfylde sin del af aftalen. Dette kaldes også for konventionalbod og er et pengebeløb, som betales i kompensation ved overtrædelse af

Positiv opfyldelses­ interesse eller negativ kontraktsinteresse

Konventionalbod


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.