OM TEKSTEN

Ordet “antisemitisme” blev lanceret af den tyske journalist Wilhelm Marr, som i 1879 stiftede Antisemiten-Liga. I overensstemmelse med den almindelige moderne sprogbrug anvender vi ordet om antijødiske fænomener i almindelighed, før og efter 1879.

Nogle læsere vil muligvis undre sig over, at vi betegner Theresienstadt som en “ghetto” og ikke en “koncentrationslejr”. Grænserne mellem de to kategorier er flydende, og vores valg er ikke udtryk for en graduering af rædslerne, men skyldes bl.a. Theresienstadts organisation og måde at fungere på, som var anderledes end de typiske koncentrationslejres. Ved at betegne Theresienstadt som en ghetto følger vi den sprogbrug, der i dag anvendes af det officielle israelske mindecenter for Holocaust, Yad Vashem. Vi henviser i øvrigt til Silvia G.T. Fracapane, The Jews of Denmark in Theresienstadt, og Anna Hájková, The Last Ghetto, An Everyday History of Theresienstadt. 3

Indtil 1. januar 1875 var møntenheden i Danmark rigsdaler. En daler var 6 mark, og en mark 16 skilling. Ved møntreformen i 1875 udskiftedes dalersystemet med kroner og ører. 1 rigsdaler blev omvekslet til 2 kroner. 1860-69 tjente en arbejdsmand i Odense og København 56 skilling per vinterdag og 64 skilling per sommerdag. Den gennemsnitlige timeløn for en faglært arbejder i byerne var i 1870: 10 skilling (21 øre); 1880: 27 øre; 1890: 30 øre; 1900: 43 øre; 1910 52 øre; 1920; 2,23 kr.; 1930: 1,56 kr.; 1940: 1,91 kr.; 1950 3,91 kr.4

Metersystemet indførtes i Danmark i 1907. Indtil da måltes længder i bl.a. alen (62,77 cm), fod (31,385 cm) og tommer (2,615 cm).

I citater på originalsproget er den oprindelige retskrivning bevaret; oversatte citater overholder moderne dansk retskrivning. Annelises dagbøger fra 1943-44 er kun bevaret i den udgave, som Annelise renskrev på maskine (og måske redigerede?) efter retskrivningsreformen af 1948. Vi har rettet indlysende slåfejl, tanketorsk m.v. uden at gøre opmærksom på det i de enkelte tilfælde, ligesom vi har skrevet en del forkortelser helt ud. Vi har anonymiseret enkelte personer.

Der er to slags noter i denne bog: De rene kildehenvisninger, som kun de færreste læsere vil være interesserede i at slå op i undervejs, og tekstnoter, som uddyber et eller andet forhold, fortæller en sidehistorie eller følger en biperson til dørs. Kildehenvisningerne er markeret med notetal. For tekstnoternes vedkommende er tallet tillige understreget.

Vignetten stammer fra den sang, der blev trykt i anledning af David Salomonsens konfirmation i 1894.