den s tore katastrofe
mellem demokratier og totalitære kræfter kulminerede i Hitlers magtovertagelse i 1933. Dette og det følgende bind ser nærmere på årsagerne til den fuldstændig grænseløse katastrofe, der fulgte i skikkelse af Anden Verdenskrig. Bøgerne identificerer disse årsager som fire indbyrdes forbundne kriseelementer, der var helt unikke for disse årtier: (1) et eksplosivt udbrud af etnisk-racistisk nationalisme; (2) forbitrede og uforeneligt modstridende krav om territorial revisionisme; (3) akut klassekamp – nu med konkret fokuspunkt i Oktoberrevolutionen i Rusland; og endelig (4) en langstrakt krise i kapitalismen (som mange af datidens iagttagere mente var definitiv). Bolsjevismens triumf var et nyt, dynamisk element efter 1917. Det samme gjaldt den næsten konstante krisetilstand i kapitalismen, som kun tegnede til det bedre i nogle få år i midten af 1920’erne. De andre elementer havde også været på færde før 1914, men i langt mindre graverende omfang. Ingen af elementerne havde i sig selv været den primære årsag til Første Verdenskrig. Det dødsensfarlige samspil mellem dem affødte nu en ekstremt voldelig epoke, som igen resultererede i Anden Verdenskrig, som var langt mere destruktiv end den første. Sammenkædningen af de fire elementer gik værst ud over det centrale, østlige og sydøstlige Europa – som overvejende udgjorde kontinentets fattigste regioner. Vesteuropa klarede sig bedre (dog med Spanien som en vigtig undtagelse). Opløsningen af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn og Osmannerriget ved afslutningen af Første Verdenskrig samt de umådeligt voldelige omvæltninger under Den Russiske Borgerkrig, der fulgte umiddelbart efter revolutionen, frisatte nye, ekstremistisk-nationalistiske kræfter, for hvilke den nationale identitet typisk var etnisk defineret. De nationalistiske og etniske konflikter var særlig udbredte i den fattige østlige halvdel af kontinentet – regioner med lange traditioner for etnisk blandede samfund. Ofte gjorde det nationalistiske had specielt jøderne til syndebuk for forurettelse og social elendighed. Der var flere jøder i det centrale og østlige end i det vestlige Europa, og de var gennemgående dårligere integreret og havde lavere social status end deres trosfæl12
Den store katastrofe_DK.indd 12
14/02/2017 15.56