HOME PLACE • 1937 •
Rachel Cazalet vågnede altid tidligt, men om sommeren, ude på landet, vågnede hun med fuglene. I stilheden, der fulgte, drak hun så en kop te fra termoflasken ved sengen, spiste en Mariekiks, læste endnu et kapitel af Sparkenbroke, som hun syntes var temmelig intenst, men godt skrevet, og mens det klare, grå lys begyndte at trænge ind i værelset (hun sov med gardinerne trukket fra for at få så meget frisk luft som muligt) og fik lyset fra lampen ved hendes seng til at virke snavset gult – nærmest beskidt – slukkede hun den, stod ud af sengen, tog sin uldne morgenkåbe og de uformelige morgensko på (underligt som de altid endte med at have samme facon som hestebønner) og listede hen ad den brede, tyste korridor og ned ad tre de trin til badeværelset. Dette rum, der vendte mod nord, havde vægge beklædt med mørkegrønne, malede fyrretræslister. Det var altid, selv om sommeren, så koldt som et spisekammer, og det lignede en luksuriøs hesteboks. Badekarret på løvefødder af støbejern havde en kromgrøn plet af vand, der dryppede ned fra den ældgamle hane i messing og porcelæn, hvis pakninger aldrig var helt i orden. Hun lod vandet løbe, anbragte korkmåtten og låste døren. Måtten var skæv, så den bulede, når hun stod på den; men det var meningen, det skulle være børnenes badeværelse, og det var ikke noget, de havde noget imod. Hertugen sagde, at det stadig var en ganske udmærket måtte. Hertugen
De gode år_TRYK.indd 83
19/06/2017 15.52