KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 505
for ejerne af en anden ejendom at benytte en vej eller sti, der går henover grunden. Byrder skal tinglyses med en påtaleberettiget, som er den, der kan kræve rettigheden opretholdt eller give tilladelse til at rettigheden slettes eller indskrænkes. Pant i den faste ejendom skal tinglyses for at være beskyttet mod senere aftaleerhverve og retsforfølgende kreditorer, og det samme gælder for retspant, fx udlæg. Ofte er der tinglyst mere end et pant i ejendommen, og så opstår der en prioritetsorden. Det pant, der står på 1. prioritet, vil først få betalt restgælden, hvis ejendommen bliver solgt på tvangsauktion.
Pant og udlæg
Eksempel
I tingbogen står følgende prioriteter: 1. Realkreditpanterbrev, rentetilpasningslån 2. Ejerpantebrev, underpant til ABC-bank 3. Udlæg, tømmermester Hansen
1.000 tkr. 300 tkr. 48 tkr.
Bliver ejendommen solgt på tvangsauktion, vil realkreditpantebrevet først få betalt restgælden. Herefter vil bankens gæld op til 300 tkr. blive betalt og til sidst tømmermester Hansens udlæg.
Når der foretages udlæg i en fast ejendom, og udlægget får prioritet lige efter et ejerpantebrev, får udlægget prioritet efter sidst skyldte krone af den gæld, som ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for. Det betyder, at når der tages udlæg i en fast ejendom, og udlægget får prioritet lige efter et ejerpantebrev kan udlægget bryde ind i ejerpantebrevets plads. Hvis ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for en gæld, som er mindre end ejerpantebrevets hovedstol, vil udlægget få prioritet efter sidst skyldte krone. Er ejerpantebrevet f.eks. på 300.000 kr. og det ligger til sikkerhed for en gæld på 100.000 kr., vil udlægget få prioritet lige efter de 100.000 kr. I tingbogen fremgår, hvad kreditorerne har pant for, men det er som regel ikke muligt at se, hvor stor restgælden er. I de fleste pantebreve er det aftalt, at pantebrevet skal rykke op, efterhånden som gælden på det foranstående pantebrev bliver betalt. I eksemplet ovenfor har banken skrevet i ejerpantebrevet, at det skal rykke op efter foranstående panthaver. Når realkreditpantebrevet bliver afdraget, vil bankens pant rykke op og få prioritet lige efter restgælden i realkreditpantebrevet, jf. TL § 40, stk. 3. Oprykningsretten medfører, at en efterstående panthaver skal give tilladelse til, at et pant udvides, enten fordi hovedstolen skal være større, eller fordi gælden skal afdrages langsommere. Begge dele vil medføre, at efterstående panthaver ikke får den prioritetsstilling, han havde forventet. Panthaver bliver stillet dårligere i tilfælde af tvangsauktion, og det er derfor nødvendigt, at der gives tilladelse i form af en rykningspåtegning, som skal tinglyses. En rykningspåtegning er et tillæg til det efterstående pantebrev om, at det respekterer ændringen i det foranstående pantebrev.
Erhvervsret 15-23.indd 505
Oprykningsret
Rykningspåtegning
05/07/13 11.09