Ledelsesperspektiver · 43 Opsummering af overordnede sammenhænge Ledelsesperspektiv
Organisationsteori
Kvanteperspektiv
Teorier om komplekse processer
Aktørperspektiv
Postmoderne organisationsteorier
Systemperspektiv
Moderne organisationsteorier
Analytisk perspektiv
Human Relations-teori
Styringsperspektiv
Menneskesyn
Indrestyring
Ydrestyring
Y-syn
X-syn
Klassisk organisationsteori
Fig. 2.6 Opsummering af overordnede sammenhænge.
I fig. 2.6 viser vi yderligere opdelingen i styringsperspektiver, hvor klassisk organisationsteori, Human Relations-teorien og de moderne organisationsteorier er præget af ydrestyring, mens de postmoderne organisationsteorier og komplekse processer er præget af indrestyring. Ydrestyring betyder, at disse teorier er baseret på, at man som leder kan styre organisationen og medarbejderne udefra, dvs. ved at sætte rammer og mere eller mindre direkte gribe styrende ind i arbejdets udførelse. Indrestyring er kendetegnet ved, at lederen anerkender, at beslutninger træffes indefra, dvs. at medarbejderne selv skal tage en beslutning fx om at tage ansvar, før det vil ske i praksis. Figuren viser, at der for alle organisationstyperne og alle ledelsesperspektiverne gælder, at der er tale om både ydrestyring og indrestyring, dog sådan at ydrestyring er i overvægt i retning af de klassiske organisationsteorier og indrestyring i overvægt i retning af de komplekse processer. Opdelingen mellem ledelses- og styringsperspektiver har grund i forskellen på at lede som det at træffe beslutninger og dermed løbe en risiko og det at styre, der er et spørgsmål om at handle, så forskellen i forhold til et fastsat mål bliver så lille som muligt. Vi kan kort sige, at det at lede indebærer et højere niveau af aktiv beslutningstagen end det at styre. I yderste kolonne på fig. 2.6 vises menneskesyn, der kan betegnes som lederens opfattelse af sine medarbejdere og deres adfærd. Der er altså ikke tale om, hvordan medarbejderne reelt set ER, men derimod lederens opfattelse af dem. X-synet er, at mennesker har ubehag ved at arbejde og derfor skal dirigeres. Det giver samtidig den tryghed, mennesker søger. Y-synet er, at mennesker kan og vil gøre en indsats og betragter arbejdet på linje med leg og hvile, selv kan fastsætte egne mål og tage ansvar for, at disse opnås.
146981_Ledelse.indb 43
17-05-2013 15:23:39