
HER ER VI
Anne Assenholt

Teologisk medarbejder og daglig leder
anne@fusr.dk
86 43 00 80
Christina Bergmann Lowe


Pædagogisk medarbejder
christina@fusr.dk
86 43 00 80
Tina Kloster Beck
Administrativ medarbejder
tina@fusr.dk
86 43 00 80
Anne Assenholt
Teologisk medarbejder og daglig leder
anne@fusr.dk
86 43 00 80
Christina Bergmann Lowe
Pædagogisk medarbejder
christina@fusr.dk
86 43 00 80
Tina Kloster Beck
Administrativ medarbejder
tina@fusr.dk
86 43 00 80
Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og HobroMariager har i mere end 30 år tilbudt undervisningsprojekter til alle grundskolens klassetrin og arrangeret kurser og workshops for lærere.
Generelt for Skoletjenestens arbejde:
• Alle undervisningsprojekterne har særligt fokus på kristendomskundskab.
• Undervisningsprojekterne kan være tvær- eller flerfaglige.
• Alle undervisningsprojekter udarbejdes inden for rammerne af folkeskolens og fagenes formål.
• Alle Skoletjenestens aktiviteter og materialer er gratis for lærere i vores område.
• Det er altid muligt at kontakte Skoletjenesten for dialog om anvendelse af de enkelte projekter i specialklasser.
• Skoletjenesten samarbejder med andre kulturinstitutioner, læringscentre og centre for undervisningsmidler.
• Hvert andet år udvikles et større landsdækkende projekt på tværs af alle landets folkekirkelige skoletjenester til enten indskoling, mellemtrin eller udskoling. I dette skoleår er det mellemtrinsprojektet Man kan da ikke gå på vandet!?
• Ved udskolingsprojekter er der inspiration til prøveopgivelser og kulturteknikker.
• Det er altid muligt at arbejde med et undervisningsmateriale, men der er ingen garanti for, at man kan deltage i den tilknyttede event eller workshop. Vi bestræber os på at sende besked om mulig deltagelse, senest to måneder før arrangementet finder sted.
• Vi hjælper skoler med transporten til og fra vores arrangementer, såfremt der er mere end 5 km.
Projekt- og kursustilmelding foregår via Skoletjenestens hjemmeside: www.fusr.dk. Du kan kun tilmelde dig selv og dine egne klasser, ikke dine kollegaer.
Tilmeldingsfrist til projekter med events og kirkebesøg samt kurser er fredag d. 18/8 2023. Øvrige projekter kan man tilmelde sig løbende.
Det er altid muligt at kontakte Skoletjenesten på: info@fusr.dk
tlf. 86 43 00 80 www.fusr.dk
Skoletjenestens aktiviteter og projekter kan løbende følges på Facebook eller ved tilmelding til vores nyhedsbrev.
Formet af ler
Hvorfor er fastelavn mit navn?
Ballade mellem brødre
Øvrige projekter til indskolingen
WORKSHOP ONSDAG
D. 4/10
KL. 14.00-16.30
Klassetrin: 1.-4.
Fag: Kristendomskundskab og billedkunst
Lektioner: 8 + kirkebesøg
Projektperiode: Oktober-november
Workshop: Onsdag d. 4/10 2023 kl. 14.00-16.30 (se side 38)
Ler spiller en vigtig rolle i flere religioners skabelsesmyter og har haft en væsentlig betydning for menneskers liv.
I dette projekt får eleverne kendskab til de to skabelsesberetninger fra Det Gamle Testamente på en kreativ og skabende måde. Eleverne skal arbejde med ligheder og forskelle i de to bibelske fortællinger, og i projektet er der også udblik til andre religioners skabelsesmyter.
Undervejs i arbejdet med fortællingerne skal eleverne selv skabe væsner ud af ler og afprøve forskellige metoder og teknikker, som fremkalder personlighed og karakter. Elevernes væsner bruges som brikker i det afsluttende evaluerende spil.
I projektet indgår et kirkebesøg. Her vil eleverne sammen med præsten gennemleve fortællingen om, hvordan Gud skabte verden på syv dage.
Tilmeldte lærere modtager en lærervejledning, spilleplade og kort samt adgang til en hjemmeside med små film, kopiark m.m.
Klassetrin: 1.-3.
Fag: Kristendomskundskab
Lektioner: 6-7 lektioner + evt. besøg på Museum Østjylland
Projektperiode: Januar-februar
Fastelavn omtales ofte som børnenes fest, og mange børn i Danmark har sikkert også deltaget udklædte i tøndeslagning, raslet, sunget, gået fra dør til dør fastelavnssøndag eller spist fastelavnsboller.
Trods kendskabet til og mulig deltagelse i fastelavnstraditioner, ved de færreste nok, hvilken forbindelse fastelavn har til folketro og tradition for slet ikke at tale om forbindelsen til kristendommen. Efter reformationen forsvandt selve fasten, men fastelavn som fest og folkelig skik bestod.
I dette projekt skal eleverne undersøge disse forbindelser og et centralt element i undersøgelsen er de to kategorier: Kirkens fastelavn og Folkets fastelavn. Elementer fra kategorierne er illustreret i nogle ‘huskebilleder’, der løbende udvælges og hænges på klassens store fælles fastelavnsris. Gennem undersøgelsen finder eleverne også frem til svaret på det spørgsmål, som projektets titel stiller: Hvorfor er fastelavn mit navn?
I projektet indgår bl.a. et elevhæfte til hver elev og en del formidling i projektet sker gennem filmklip, powerpoint og oplæsning af en bibelsk fortælling. Desuden er der mulighed for at inddrage andre religioners fastetraditioner.
Museum Østjylland bidrager til projektet med korte film om de folkelige traditioner omkring fastelavn. Desuden er der mulighed for et besøg på museet, hvor de lokale historier er flettet sammen i en sanselig fortælling. Der er et begrænset antal pladser.
Besøg på Museum Østjylland kan finde sted: Uge 4 og 5 ................................................................................ kl. 9.00 og kl. 10.30
Skoletjenesten kan evt. være behjælpelig med transport til og fra arrangementet.
Klassetrin: 1.-3.
Fag: Kristendomskundskab
Lektioner: 5 + evt. besøg i fortælletelt
Projektperiode: Maj-juni
Det er menneskeligt at ville have, hvad de andre har. Et lille barn, der leger med en rød bil, vil hellere have den blå, fordi det netop er den bil, det andet barn leger med. Unge mennesker ønsker sig ofte det samme tøj, som de andre unge går i, og mange voksne tror tit, at græsset er grønnere i naboens have. Misundelse er et almenmenneskeligt fænomen.
I fortællingen Ballade mellem brødre er Jakob også misundelig og vil have, hvad Esau har – både førstefødselsretten og farens velsignelse. Da Jakob snyder sig til at få begge dele, opstår der konflikt mellem brødrene, og Jakob må flygte fra Esaus vrede. Esau vil have hævn, mens Jakob kommer i tvivl: Hvad er vigtigst? Førstefødselsretten og farens velsignelse eller forholdet til Esau?
Fortællingen Ballade mellem brødre kredser om fænomenerne misundelse og tilgivelse. Fortællingen kan opleves lokalt i Skoletjenestens fortælletelt, hvor eleverne møder Jakob og yndlingshustruen Rakel, som sammen folder balladen mellem de to brødre ud for eleverne.
I lærervejledningen er der forslag til, hvordan der kan samles op på fortællingens tema om misundelse og tilgivelse. Det sker bl.a. gennem meddigtning som didaktisk greb, øvelser og elevernes eget ’foldetelt’.
Fortælleteltet kan besøges på følgende tidspunkter:
PROJEKTER
Skoletjenesten har gennem årene produceret mange projekter, hvoraf en del stadig kan bestilles.
På den følgende side kan du se dem til indskolingen.
På www.fusr.dk kan du læse mere om det enkelte projekt og bestille det.
Hver fugl synger med sit næb – Et (sang)projekt om Grundtvig NY
I dette projekt er Grundtvigs sange og salmer omdrejningspunktet. Gennem disse får eleverne et begyndende kendskab til Grundtvig og hans tanker. Til de sange/salmer, der er valgt til projektet, arbejder eleverne med tematikkerne: den gode fortælling, fællessang og glæden ved livet Klassetrin: 1.-3.
Fag: Kristendomskundskab og musik
Hvor der er vand, er der liv NY
Eleverne skal i dette projekt undersøge vand som livgivende element. Dette gøres ad to veje – dels skal de se på vandet i naturens kredsløb, dels skal de se på, hvordan vand optræder i kristendommen.
Klassetrin: 1.-2.
Fag: Kristendomskundskab, dansk og natur/teknik
Monstre på spil
– i kristendom, myter og folketro NY Drabelige drager, modbydelige marer og tumpede trolde. Folketroen og religionerne er fulde af monstre, og dem skal eleverne møde i dette projekt – både dem i Bibelen og i den danske folketro. Til projektet hører en oplæsningsbog af Morten Dürr og illustrationer af Julie Østergaard, hvor to børn bevæger sig i monstrenes verden.
Klassetrin: 1.-3.
Fag: Kristendomskundskab, dansk, evt. musik og billedkunst
Den lille prins – En filosofisk undersøgelse af det gode liv Med udgangspunkt i fortællingen om Den lille prins inviteres eleverne i dette projekt med ind i en filosofisk undersøgelse af det gode liv gennem forskellige øvelser og opgaver.
Klassetrin: 1.-3.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Det store i det små
– Højskolesangbogen for børn Højskolesangbogen for børn udkom i 2018, og i dette projekt skal eleverne arbejde med et mindre udvalg af sange og salmer herfra. Sangene og salmerne beskriver noget genkendeligt fra vores hverdagsliv, vores følelser, vores sanser – og endda noget om Gud... Og så skal der naturligvis synges!
Klassetrin: 1.-3.
Fag: Kristendomskundskab og musik
Det sære og det svære Billedbogen har gjort sit indtog i danskundervisningen, og i kristendomskundskab er billedbøger relevante i forhold til de eksistentielle temaer, der tages livtag med. Med afsæt i nyere billedbøger skal eleverne beskæftige sig med det sære og det svære, fx identitet, ensomhed og kærlighed. Klassetrin: 1.-4.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Esbjerg Evangeliet
Skoletjenesten har en kopi af Erik Hagens’ billedfortælling Esbjerg Evangeliet. Værket kan lånes til udstilling på den enkelte skole, hvis flere årgange vil arbejde med det. Skoletjenesten holder et lærerkursus.
Der er udarbejdet en hjemmeside, som giver eleverne mulighed for at arbejde digitalt med billedfortællingen. Klassetrin: 1.-10.
Fag: Kristendomskundskab, dansk og billedkunst
Etik, tak!
I projektet er der sat fokus på etik i børnehøjde, belyst gennem udvalgte bibelske fortællinger. De enkelte underemner i projektet er valgt med udgangspunkt i hverdagens dilemmaer.
Klassetrin: 3.-6.
Fag: Kristendomskundskab, dansk, musik og billedkunst
Fra mig til dig – Gaver i 1000 år
Ofte ligger der en glæde i både at modtage og give gaver, men bag gavegivningen ligger mange uskrevne regler og mekanismer, og det skal eleverne se nærmere på i dette projekt. Den kristne højtid jul indgår som en del af projektet med et forslag til, hvordan eleverne laver en julegave, så de også er klædt på til at deltage i julens gavegivningsritualer.
Klassetrin: 1.-3.
Fag: Kristendomskundskab
Selv en fjende kan bli’ en ven Med udgangspunkt i en fortælling om gamle Paulus og hans rejsekuffert skal eleverne arbejde med fjendebilleder og opblødningen af dem. Hver elev modtager deres egen ‘rejsekuffert’ til opsamling på fortællingens tema om fjendskab og deres egne tanker om opblødning af de skarpe grænser mellem ‘os’ og ‘dem’.
Klassetrin: 1.-3.
Fag: Kristendomskundskab
Vilde væsner og buttede basser – Om engle til alle tider
Billedkunsten og den folkelige tradition har bidraget til forestillingen om, hvordan engle ser ud: Engle, der vandrer op ad himmelstiger, glansbilleder af buttede engle på honningkager, og alle sammen har de vinger på. I dette projekt går vi tættere på Bibelens beskrivelser af engle, og så bliver billedet straks anderledes. Til projektet følger der illustrationer af John Kenn Mortensen.
Klassetrin: 1.-3.
Fag: Kristendomskundskab og evt. billedkunst
Man kan da ikke gå på vandet!?
Stald, stue og stamværtshus
Påsken Basic
Formet af ler (s. 8-9)
Øvrige projekter til mellemtrinnet
Klassetrin: 5.-6.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Lektioner: 11 + kirkebesøg (september-november)
Projektperiode: Hele året
Kursus: Onsdag d. 6/9 2023 kl. 14.00-16.00 (se side 38)
Vi ser og læser altid verden – og tekster – fra det sted, vi selv står. Vi ser en begrænset del, mens noget andet forbliver skjult. I projektet præsenteres dette med brillen som metafor for forskellige synsvinkler.
Eleverne erfarer gennem brillefodbold og andre øvelser, at menneskers blik og perspektiv på tilværelsen sjældent er helt ens. De introduceres derefter for de forskellige perspektiver gennem en nyproduceret tegnefilm, hvor drengen Oskar læser fortællingen om Vandringen på søen med tre forskellige briller.
Eleverne læser selv to andre bibelske tekster med projektets briller og undersøger, om brillerne repræsenterer forskellige pointer i teksterne.
Gennem hele forløbet illustreres det begrænsede blik og de forskellige synsvinkler med en lille kasse, som også indgår i projektets kirkebesøg. Her erfarer eleverne, at også i kirkerummet kan ord og begreber betyde andet og mere, end det man kan se med det blotte øje.
Projektet afrundes med en skriveworkshop designet af forfatter Mette Vedsø. Alle elever producerer tre skriftlige værker eller ordbilleder, som viser, at der også altid er flere mulige perspektiver på tilværelsen.
På projektets hjemmeside findes korte videooplæg om metaforer ved ph.d. og leder af VIA Uddannelsesakademi, Linda Greve, samt om forskellige læsemåder af bibelske og andre tekster ved dr.theol., professor i teologi ved Københavns Universitet Mette Birkedal Bruun.
Tilmeldte lærere modtager lærervejledning, spørgsmålskort, små kasser og adgang til projektets hjemmeside med bl.a. tegnefilmen Oskars briller og videooplæg.
OM AT FEJRE JUL I FORSKELLIGE RAMMER
Klassetrin: 5.-7.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Lektioner: 6-8
Projektperiode: November-december
Hos os lugter der af hindbærbrus, røg, øl, hund og de appelsiner mig og min lillesøster spiser i både...
For mange er julen en tid med kalenderlys, gaver, veldækkede borde og kærlige familier, men for andre er julen helt anderledes. Den første jul blev fx fejret i en stald, og for hovedpersonen, i den nyskrevne novelle Kolde fødder, skal den fejres på det lokale værtshus. Fælles for både den bibelske fortælling og pigen i novellen er, at julen fejres på kanten af samfundet, og at den måde at fejre jul på næppe vil finde vej til ugebladenes glittede glansbilledreportager.
Og netop gabet mellem fortællingen om den perfekte jul og den alt andet end perfekte jul, som mange mennesker hvert år oplever, er omdrejningspunktet i dette projekt.
Med afsæt i novellen Kolde fødder og de bibelske tekster om Jesus’ fødsel i Matthæus- og Lukasevangeliet skal eleverne arbejde tværfagligt med:
• hvordan man i mødet med andre, på godt og på ondt, kan få et nyt blik på sig selv.
• hvordan man kan håndtere, at julen kan være alt andet end perfekt.
• hvordan familie både kan være noget man fødes ind i, og noget man vælger.
Forløbet afrundes med et kreativt produkt, hvor eleverne giver deres eget bud på en nutidig julekrybbe.
Fra novellen Kolde fødder af Karen SierckeKlassetrin: 4.-5.
Fag: Kristendomskundskab og musik
Lektioner: 6-8 + evt. sangarrangement
Projektperiode: Februar-marts
I foråret holder alle elever i Danmark påskeferie. En ferie, hvor nogle af dagene har navne: Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag.
I dette projekt får eleverne kendskab til den vigtigste og ældste kristne højtid, nemlig påsken. Projektet hedder Påsken basic, fordi der sættes fokus på basal viden om, hvorfor påske fejres i kristendommen, og hvad der egentlig ligger bag de enkelte helligdage i påsken. I projektet bidrager film, fortælling og musik på hver sin måde til at formidle denne basisviden.
Der er udarbejdet 5 korte film til projektet, hvor den italienske kunstner Giottos kendte fresker over påskeberetningen lidt efter lidt tegnes frem og kommer til syne, mens de fire påskedage genfortælles.
I påskeberetningen sker der nogle ret vilde og uventede ting, som i projektet kaldes plot twists, fx at kongen kommer ridende på et arbejdsdyr, at helten korsfæstes, og at den døde sejrer og bliver levende igen. Eleverne skal som en slags detektiver på jagt efter plot twists i fortællingerne.
Et gennemgående element i projektet er en stemningsmåler til hver elev. Den skal måle stemningen på de enkelte påskedage – både som det er formidlet i filmene og fortællingerne, men også i projektets påskesalmer. Derved skal eleverne få en fornemmelse af, at påskeberetningen er et samlet drama, som udvikler sig fra Palmesøndag til Påskedag.
Endelig er der mulighed for, at klassen kan deltage i et sangarrangement, hvor de sammen med andre elever og musikerne Martin Preisler, Joakim Øster og Niels Ole Thorning synger projektets fire salmer.
Sangarrangementerne finder sted:
Skt. Andreas Kirke, Randers ............................................................................. tirsdag d. 19/3
Sct. Pauls Kirke, Hadsten .................................................................................. onsdag d. 20/3
Hobro Kirke ............................................................................................................. torsdag d. 21/3
Sct. Clemens Kirke, Randers fredag d. 22/3
Skoletjenesten kan evt. være behjælpelig med transport til og fra arrangementet.
PROJEKTER
Skoletjenesten har gennem årene produceret mange projekter, hvoraf en del stadig kan bestilles. På den følgende side kan du se dem til mellemtrinnet.
På www.fusr.dk kan du læse mere om det enkelte projekt og bestille det.
På rejse med Grundtvig NY
Gennem en tegneserie skal eleverne på rejse med Grundtvig og her få et elementært kendskab til Grundtvig og hans betydning for det samfund, som eleverne lever i. Grundtvig har nemlig præget det danske samfunds forståelse af demokrati, skole og kirke.
Klassetrin: 5.-6.
Fag: Kristendomskundskab
Paradis NY
Paradisforestillinger er omdrejningspunktet for dette projekt – både dem, der optræder i Kim Fupz Aakesons bog Paradis og nogle udvalgte forestillinger fra Bibelen. I projektet arbejdes med elevernes egne forestillinger om paradis, som udtrykkes gennem collage.
Klassetrin: 4.-5.
Fag: Kristendomskundskab og billedkunst
Den lille prins – et filosofisk filmprojekt Gennem fortællingen om Den lille prins sætter projektet fokus på eftertænksomhed og undren over tilværelsen og menneskelivet, og hvad der giver det værdi.
Klassetrin: 4.-6.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Det sære og det svære Med afsæt i nyere billedbøger skal eleverne beskæftige sig med det sære og det svære, fx identitet, ensomhed og kærlighed.
Klassetrin: 1.-4.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Esbjerg Evangeliet
Skoletjenesten har en kopi af Erik Hagens’ billedfortælling Esbjerg Evangeliet. Værket kan lånes til udstilling på den enkelte skole, hvis flere årgange vil arbejde med det. Skoletjenesten holder et lærerkursus. Der er udarbejdet en hjemmeside, som giver eleverne mulighed for at arbejde digitalt med billedfortællingen.
Klassetrin: 1.-10.
Fag: Kristendomskundskab, dansk og billedkunst
Etik, tak!
I projektet er der sat fokus på etik i børnehøjde, belyst gennem udvalgte bibelske fortællinger. De enkelte underemner i projektet er valgt med udgangspunkt i hverdagens dilemmaer.
Klassetrin: 3.-6.
Fag: Kristendomskundskab, dansk, musik og billedkunst
Harry Potter og Fønixordenen
– Kan tvivlen komme os til gode?
Med inddragelse af klip fra filmen Harry Potter og Fønixordenen, bibelske fortællinger og fagtekster skal eleverne med udgangspunkt i tro, viden, ikke-tro og tillid arbejde med tvivl samt tvivlens udspring, indhold og rettethed.
Klassetrin: 5.-6.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Jesus og juleevangelierne
Eleverne skal arbejde med både Matthæus’ og Lukas’ juleevangelium. Hvad står der rent faktisk i de to juleevangelier? Og hvordan har traditionen tilføjet fortællingen krydderi? Det undersøger eleverne ved hjælp af kort med illustrationer.
Klassetrin: 4.-6.
Fag: Kristendomskundskab
Når billeder taler med
Eleverne skal i dette projekt arbejde med spørgsmålet: Kan man blive ven med døden? Spørgsmålet undersøges gennem arbejdet med to billedbøger og paralleller til kristendommen, hvor en eksistentiel forståelse af de samme temaer foldes ud gennem forskellige modaliteter: billede, fortælling og salmetekst.
Klassetrin: 4.-6.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Retfærdighed – uretfærdighed
Ved hjælp af undervisningsmetoden Cooperativ Learning skal eleverne arbejde med begreberne retfærdighed og uretfærdighed i forskellige lignelser.
Klassetrin: 4.-7.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Skabelse og undergang
– om egyptisk, nordisk og jødisk/kristen mytologi
Myterne har altid været brugt til at tale om det største og sværeste. I dette projekt vil eleverne møde tre forskellige mytologiske forsøg på at forklare og fortolke verdens skabelse og undergang.
Klassetrin: 4.-6.
Fag: Kristendomskundskab
Ternet Ninja
– Et filosofisk forløb om gode handlinger Med udgangspunkt i Anders Matthesens fortælling om Ternet Ninja arbejdes der i dette projekt med spørgsmålet om, hvad en god handling er.
Klassetrin: 4.-6.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
øjeBLIK – om at se hinanden
Hvad vil det sige at være usynlig? Hvad vil det sige at se hinanden? Og kan man blive usynlig af ikke at blive set?
I dette projekt arbejder eleverne med Mumitroldenes univers gennem Historien om det usynlige barn. I forlængelse heraf præsenteres eleverne for Søren Kierkegaards tanker om at blive set.
Klassetrin: 4.-5.
Fag: Kristendomskundskab, dansk og evt. billedkunst
Ungdommen nu til dags!
(U)tilstrækkelig
Kom frit frem
Stald, stue og stamværtshus (s. 20-21)
Øvrige projekter til udskolingen
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab og evt. dansk
Lektioner: 8 + evt. teaterforestilling
Projektperiode: Oktober-november
Ungdommen er skiftevis genstand for forherligelse og forbandelse. Meningerne står i kø, når det kommer til spørgsmålet om, hvad det gode ungdomsliv er – men hvad siger de unge egentlig selv?
Den norske forfatter Linn Skåber har skrevet en bog, der giver ungdommen stemme. Med udgangspunkt i interviews med unge mennesker har hun forfattet små tekster, der tager ungdommen alvorligt. Lisa Aisatos illustrationer går i dialog med teksterne.
Med afsæt i et udvalg af bogens tekster samt myten Menneskene spiser af frugten fra træet midt i haven undersøger dette projekt nogle af de eksistentielle spørgsmål og overvejelser, der knytter sig til ungdomslivet i overgangen fra barn til voksen.
Det kristendomsfaglige omdrejningspunkt er overgangsmotiver, og projektet har udblik til overgangsritualer i kristendommen og andre religioner.
I tilknytning til projektet vises forestillingen Til Ungdommen fremført af Teater V. Forestillingen inddrager et udvalg af teksterne fra bogen. Der er et begrænset antal pladser til forestillingen.
d. 23/11 ........................................................................................................... kl. 12.30
Fredag d. 24/11 ....................................................................................... kl. 9.00 og kl. 11.30
Skoletjenesten kan evt. være behjælpelig med transport til og fra arrangementet.
Der er inspiration til prøveopgivelser og kulturteknikker i lærervejledningen
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Lektioner: 11 + kirkebesøg
Projektperiode: Januar-februar
No prize for second best!
Don’t try – Do!
Be awesome, be fierce, be YOU!
Ovenstående udsagn findes i forskellige varianter overalt: På væggen i det lokale fitnesscenter, som hashtags på Instagram og trykt på alt fra termokopper til underbukser. Hensigten med udsagnene er at motivere iagttageren til at yde det bedste og være den bedste! Men hvad nu, hvis udsagnene i stedet bliver en evig påmindelse om, aldrig at være god nok, og kun minder én om, at man aldrig vil kunne slå til?
Med afsæt i højskolelærer og teolog Christian Hjortkjærs bog Utilstrækkelig skal eleverne arbejde med begreberne forbud, påbud og idealer samt undersøge, hvordan begreberne kommer til udtryk i samfundet, i kunsten, i litteraturen og i religioner.
Gennem et interaktivt kirkebesøg, øvelser fra forumteater og kreativ skrivning vil eleverne blive tvunget til at stoppe op og tænke over, hvad de forskellige påbud kræver af dem, hvem der er afsenderen, og hvad de egentlig selv kan og vil tage ansvar for.
Tilmeldte lærere får adgang til projektets hjemmeside samt et klassesæt af elevhæftet Lister, lister, lister.
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab
Lektioner: 4+
Projektperiode: Hele året
Hvilken rolle har kvinder spillet i kristendommens historie? Hvilken betydning har kristendommen haft for synet på kvinder i den vestlige kulturkreds? Og hvad står der egentlig om det i de bibelske tekster og kristne kilder?
De seneste år har der været et stigende fokus på kvinders rolle i alt fra politik, medier, kunst, historie og erhvervsliv. Projektet går videre ad den sti og zoomer ind på kvinder og fortolkninger af deres rolle, plads og betydning i kristendommen og dens historie.
I projektet arbejder eleverne undersøgende og historisk-kritisk med kilder, kontekst og kvindeskikkelser. Der arbejdes således både med et historisk overblik og med at belyse forskellige perioders blik på kvinder.
Eleverne introduceres indledningsvist til projektet gennem en citatplakat, som afspejler et udvalg af udsagn om kvinder fra Bibelen og andre kristne kilder. Derefter arbejdes der med den indflydelse, som kristendommen og kirken får på det kvindesyn, der bliver det dominerende i den vestlige kulturkreds. Desuden får eleverne mulighed for at fordybe sig i én eller flere udvalgte kvindeskikkelser:
• De første kvinder – tre myter om kvinder
• De knap så kendte kvinder i Det Gamle Testamente
• Paulus og kvinderne
• De navnløse kvinder
• Mamma Maria
• Maria Magdalene – chef eller synderinde?
• De mirakuløse kvinder
• Kvinder, kjoler og kraver – om kvindelige præster
Projektet afsluttes ved, at eleverne vender tilbage til citatplakaten og udarbejder et kulturprodukt ud fra deres tilegnede viden og refleksioner over projektet.
Tilmeldte lærere modtager: citatplakat, adgang til 3d Tiki-Toki-tidslinje, elevfolder og undervisningsvejledning.
Der er inspiration til prøveopgivelser og kulturteknikker i lærervejledningen
Skoletjenesten har gennem årene produceret mange projekter, hvoraf en del stadig kan bestilles. På den følgende side kan du se dem til udskolingen.
På www.fusr.dk kan du læse mere om det enkelte projekt og bestille det.
FOTO: KENNETH NGUYENHvor er opladeren?
Et herre måltid!
– Et projekt om Grundtvig og ånd NY
Hvad gør du, når batteriet er fladt, og du ikke kan få forbindelse til verden omkring dig? Det havde Grundtvig faktisk nogle holdninger til. Han talte om ånd, som en slags trådløst internet mellem mennesker; og han koblede bl.a. ånd sammen med frihed.
I projektet skal eleverne forsøge at indkredse dette luftige begreb ved at arbejde med Grundtvigs to beskrivelser af ånd samt en nyskrevet sang af Shaka Loveless.
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab
Ham der Jesus – #MandenMedDeMangeAnsigter NY
Jesus er genstand for utallige fortolkninger, og der findes ikke bare ét, men mange Jesus-billeder. De mange Jesus-billeder er omdrejningspunktet for projektet, og de introduceres for eleverne gennem bl.a. Bento, podcast og podwalk.
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab
100% FREMMED?
Hvornår er man fremmed? Er det, når man føler sig fremmed, eller når andre ser en som fremmed?
Gennem en portrætserie om asylmodtagere i Danmark arbejder eleverne med identitet, religion og personlig fortælling.
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab og samfundsfag
At skrive på stjernesprog – om skabelse og det, der ligner Lyrik og skabelsesberetninger, unge og identitet. Det er nøgleordene i dette projekt, hvor vi tager danske digtere i hånden og drager ud på en rejse – et feltstudie i skabelsesbegrebet. Vi undersøger to bibelske skabelsesberetninger og den naturvidenskabelige forklaring på universets opståen, vi stiller spørgsmål, samler på ord og skriver på stjernesprog.
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Dødens ABC
Døden rejser mange spørgsmål, men hvem skal svare?
I dette projekt skal vi undersøge døden, tabet og håbet gennem ny og gammel litteratur om sorg.
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab
Esbjerg Evangeliet
Skoletjenesten har en kopi af Erik Hagens’ billedfortælling Esbjerg Evangeliet. Værket kan lånes til udstilling på den enkelte skole, hvis flere årgange vil arbejde med det. Skoletjenesten holder et lærerkursus. Der er udarbejdet en hjemmeside, som giver eleverne mulighed for at arbejde digitalt med billedfortællingen.
Klassetrin: 1.-10.
Fag: Kristendomskundskab, dansk og billedkunst
De fleste ved, hvorfor vi fejrer jul og påske. Men når det kommer til pinse, er vi lidt mindre klare i mælet. I dette projekt lærer eleverne om denne højtid med afsæt i pinseberetningen og dens religiøse og kulturelle betydning.
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab og evt. madkundskab
God nok?
– Et projekt om skyld, skam og nåde
Eleverne stifter bekendtskab med de tre begreber skyld, skam og nåde og deres indbyrdes påvirkning gennem tekstlæsning, filmklip og fysiske øvelser.
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Magt, ære og evighed
Gennem arbejdet med centrale tekster og et udblik til islam, jødedom og hinduisme får eleverne mulighed for at tage livtag med de tre begreber magt, ære og evighed
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab
Med Kierkegaard på SoMe
– Et etik-forløb
I dette forløb får eleverne kendskab til Søren Kierkegaard og hans eksistensfilosofi. Hans filosofi aktualiseres gennem refleksion og dialog om, at alle valg har konsekvenser. Dialogen lægger endvidere op til, at man tager ansvar for sig selv og sine handlinger – også på de sociale medier.
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab
Retfærdighed – uretfærdighed
Ved hjælp af undervisningsmetoden Cooperativ Learning skal eleverne arbejde med begreberne retfærdighed og uretfærdighed i forskellige lignelser.
Klassetrin: 4.-7.
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Star Wars
Materialet er udviklet i forbindelse med Star Warsfestivalen i Randers. Star Wars-filmene er gamle myter i ny klædedragt, som fortæller om menneskelivets grundvilkår på en mere moderne måde.
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab
Tid til tanke
– Filosofiske undersøgelser
Få adgang til en netbaseret artikelbase med præsentation af 10 forskellige kristendomsfaglige temaer. Til hver artikel følger en metodisk vejledning, som beskriver, hvordan man gennem filosofiske øvelser og samtaler kan arbejde med artiklen og temaet.
Klassetrin: 7.-10.
Fag: Kristendomskundskab
Man kan da ikke gå på vandet!?
Formet af ler
Verdens vigtigste bog
Hvem: Linda Greve
Hvor: Salen, Sct. Mortens Hus, Staldgårdsgade 2, 8900 Randers C
Hvornår: Onsdag d. 6/9 2023 kl. 14.00-16.00
Målgruppe: Mellemtrinslærere, der er tilmeldt Man kan da ikke gå på vandet!?
I det nye landsprojekt Man kan da ikke gå på vandet!? skal eleverne på mellemtrinnet læse bibelske tekster med forskellige ’briller’, dvs. de skal fremdrage forskellige fortolkninger af de bibelske tekster, som er afhængige af, hvilken synsvinkel de læses fra.
Linda Greve, ph.d i teologi og leder af VIA
Uddannelsesakademi, holder en times oplæg om, hvordan forskellige synsvinkler helt grundlæggende er indbygget i vores sprog. Sproget er nemlig metaforisk, og selv de mindste ord kan fortolkes forskelligt, selvom vi ubevidst tror, at alle opfatter dem ens.
Oplægget tager kort udgangspunkt i den velkendte stilistiske metafor, men hovedvægten lægges på metaforen, som noget kropsligt funderet, der spiller med i alt, hvad vi gør. Gennem eksempler vil Linda Greve vise os, hvordan metaforen virker.
Efterfølgende fortæller Skoletjenestens medarbejdere om det nye landsprojekt.
Undervejs vil der være en lille forfriskning, og man får undervisningsmaterialet udleveret.
Ved tilmelding til projektet Man kan da ikke gå på vandet!? er du automatisk tilmeldt dette kursus.
PRAKTISK INFO
Hvem: Vibeke Hørlyck
Hvor: Salen, Sct. Mortens Hus, Staldgårdsgade 2, 8900 Randers C
Hvornår: Onsdag d. 4/10 2023 kl. 14.00-16.30
Målgruppe: Indskolingslærere, der er tilmeldt Formet af ler
I projektet Formet af ler skal eleverne selv forme lerfigurer, der skal bruges som spillebrikker i projektets afsluttende brætspil.
På workshoppen vil keramiker Vibeke Hørlyck inspirere tilmeldte lærere med forskellige teknikker, som anvendes i skabelsen af lerfigurerne.
Undervejs vil der være en lille forfriskning, og man får undervisningsmaterialet udleveret samt ler til eleverne.
Hvem: Kristian Leth
Hvor: Salen, Sct. Mortens Hus. Staldgårdsgade 2, 8900 Randers C
Hvornår: Onsdag d. 1/11 2023 kl. 14.30-16.30
Tilmeldingsfrist d. 13/10 2023 på www.fusr.dk
Målgruppe: Alle interesserede
I podcasten Bibelen Leth fortalt på P1 gennemgår Kristian Leth Bibelen og dens betydning. I dette foredrag fortæller han, hvorfor Bibelen er verdens vigtigste bog og forklarer, hvordan den påvirker os alle sammen, vores dagligdag, vores omgivelser og vores forståelse af os selv i verden.
Via nedslag i en række historier fra Bibelen bliver alt fra fundamentalisme til universalisme og – ja – selv ateisme forklaret som videreudviklinger af tendenser i kristendommen med rod i Bibelen.
Samtidig trækkes der tråde tilbage til det, der kom før, sådan at vi forstår, hvor radikale vores almene, overleverede ideer i virkeligheden er. Hvordan forstår man Bibelen og kristendommen i en større kontekst? Hvad er det for et øjeblik i menneskehedens historie, vi lever i? Og hvor er vi på vej hen, når Bibelen måske ikke fylder lige så meget, som den har gjort før?
Foredraget udfordrer både troende og ateister til at revurdere deres egen forståelse af den cirka 2.000 år gamle samling tekster, der har lagt grundlaget for den kultur og det samfund, vi lever i i dag.
Alle interesserede er velkomne til foredraget.
Tilmeldingsfrist d. 13/10 2023 på www.fusr.dk.
Undervejs vil der være en lille forfriskning.