FTFa Nyt Studie / November 2017

FTFa Nyt / November 2017

BLIV EN BEDRE NETVÆRKER

SÅDAN BLIVER DU KLAR TIL FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

SIG DET MED VIDEO

FTFa Nyt — 1

JEG GLÆDER MIG OVER, AT

Vi etablerer flere og flere samarbejder med virksomheder over hele landet. Samarbejdet betyder, at vi bedre kan matche dig som ledigt medlem med spændende virksomheder og jobs.

Det lysner forude for dig, som er selvstændig og medlem af en a-kasse. Reglerne har hidtil været besværlige, hvis du har haft selvstændig virksomhed, men i 2018 er der heldigvis nye regler på vej. Det kan du læse mere om på vores hjemmeside og facebookside i løbet af foråret.

FTFa får mange positive tilbagemeldinger fra medlemmer, vi har hjulpet videre i arbejdslivet. Jeg er glad for at se, at medlemmerne bruger vores tilbud om sparring, rådgivning og møder til at komme godt videre. Vi er nemlig en a-kasse, som tror på, at medlemmerne hellere vil have et job end dagpenge.

JEG ER IKKE TILFREDS MED, AT De studerende holder for i dagpengereformen med en lavere

dimittendsats. Vi skal tværtimod sikre, at der hele tiden er et stærkt incitament til at forsikre sig i en a-kasse. Det gør vi altså ikke ved at sætte dimittendsatsen ned!

Politikerne løbende laver små forringelser i dagpengesystemet i stedet for at arbejde for at sikre et attraktivt dagpengesystem. Vi skal værne om den danske model, der er et af verdens mest effektive systemer til at få ledige hurtigt i job igen.

Der med dagpengereformen fra i sommer blev indført ka rensdage for ledige, hvis de ikke kommer hurtigt nok i job.

Jeg kan ikke se fornuften i, at man fra politisk side vil straffe medlemmer, som fra dag 1 lægger sig i selen for at lede efter et nyt job.

Ghita Parry Formand for FTFa

FÅ FTFa UD PÅ DIN SKOLE Har du og din klasse lyst til at blive bedre til at skrive praktikpladsansøgninger?

Eller blive klædt på til at styrke jeres digitale visitkort og netværk på LinkedIn? Eller har I brug for tips til at lære at læse hurtigere og tage notater, der virker? Så kommer vi gerne ud og underviser din klasse.

Læs mere på ftfa.dk/studerende eller send en mail til undervisning@ftfa.dk

2 — FTFa Nyt

TRE GODE RÅD TIL AT SKRIVE DIG UDENOM KLICHÉER Af job- og karrierecoach Mads Ole Sørensen

1. EKSEMPLETS MAGT Ord som ”struktureret” eller ”ordensmenneske” er åbne for fortolkning. Giv arbejdsgiveren et klart billede af din person ved at bruge eksempler i stedet. Farvekoordinerer du fx konsekvent dine mails, eller når du altid dine deadlines, så skriv det i stedet. Har du ikke så meget erfaring at trække på, så brug noget fra hjemmefronten. Datomærker du dine frostposer, eller lægger du ugeplaner for alle dine indkøb, så fortæller det også meget om din person.

2. SPEJL OG PUNKTÉR Det er en god idé at spejle sproget i det stillingsopslag, du søger, men arbejdsgivere er ikke selv kliché-frie. Fx er det en eftertragtet evne at ”kunne holde mange bolde i luften”.

Brug ikke arbejdsgiverens klichéer blindt. Prøv i stedet at punktere klichéerne for så at analysere dig frem til det behov, der gemmer sig bag. Er du ernæringsassistent kan det fx være, at du har overblik over ugens vareleveringer, samtidig med at du koordinerer opgaverne til dagens menu og planlægger næste uges madskema.

3. MÅLRET OG BEGRÆNS DIG Er der nogle tillægsord, du ikke kan skrive dig udenom, så brug tommelfingerreglen: Målret og begræns dig. Lav research om arbejdsgiveren/virksomheden og brug analysen af jobopslaget, når du vælger tillægsord om dig selv.

Udvælg nogle få tillægsord, som passer til lige netop den virksomhed, du søger job hos. Undgå at bruge de samme tillægsord i alle dine ansøgninger – så risikerer du, at dine ansøgninger ikke er målrettede nok.

VIDSTE DU, AT ...

51 %

af danskerne har hjulpet deres netværk med at få job. 59% har hjulpet med viden om virksomhed/ arbejdsgiver, som en i netværket vil søge job hos.

52 %

bruger Facebook til at holde relationer ved lige i deres professionelle/ arbejdsmæssige netværk.

35% bruger LinkedIn.

61 %

svarer, at venner og bekendte fylder mest i deres professionelle netværk. 49 % svarer også, at nuværende kolleger fylder.

Kilde: Undersøgelse af danskernes brug af netværk. Foretaget af Epinion for FTFa, juni 2017.

FTFa Nyt — 3

STUDIETID ER NETVÆRKSTID ”Vil du have job efter studiet? Så skal du altså bruge dit netværk”. Netværk har på rekordtid fundet vej ind i vores ordforråd.

Nogle føler sig på udebane, mens andre er som fisk i vandet. Vi kan, ifølge netværksekspert Susie Lynge, alle sammen udvikle os og blive bedre netværkere – og studiet er et oplagt sted at starte.

Susie Lynge tager fire fordomme om netværk under luppen og giver gode råd til, hvordan du kan prøve kræfter med at netværke.

FORDOM #1: DET ER SVÆRT AT BEDE OM TJENESTER At netværk er en ”tjenestebank”, som du kan trække på, er kun den halve sandhed. For Susie Lynge handler netværk først og fremmest om at spille hinanden gode, så vi sammen kan opnå ting hurtigere og bedre, end hvis vi stod alene. Din viden og erfaring udgør 50 % af relationerne. For at opbygge et godt netværk bør du starte med at finde ud af, hvad du kan byde ind med. Som studerende har du fx fingeren på pulsen og kender den nyeste forskning og artikler. Når du har styr på det, så læg mærke til, hvor du kan tilbyde din hjælp til venner, bekendte og på studiet.

Start sneboldeffekten ”Når du hjælper andre folk, så starter du en snebold-effekt, hvor de får lyst til at hjælpe dig en anden gang. Så det er en udbredt misforståelse, at netværk kun handler om at bede om tjenester – det handler først og fremmest om at give,” siger Susie Lynge, der minder om, at det bliver mindre grænseoverskridende at få hjælp, når du selv har bidraget.

Du kommer dog formentlig ikke udenom at flytte dine grænser lidt, for det kan være sårbart at have brug for råd eller hjælp.

FORDOM #2: NETVÆRK FOREGÅR TIL KONFERENCER 4 — FTFa Nyt

Langt de færreste studerende går til konferencer og seminarer, men det er ikke nogen ulempe, fortæller Susie Lynge: ”Jeg oplever, at mange har en opfattelse af, at netværk er en ”klub”, som man enten er en del af eller ej. I virkeligheden er vores studie og arbejdsplads ofte det mest oplagte sted at netværke”.

Når vi netværker, viser undersøgelser, at vi instinktivt går efter at netværke med folk fra vores egen branche og tit mennesker, der ligner os selv. Ofte er der dog også folk i andre studieretninger, som ligger inde med nyttig viden. Ifølge Susie Lynge har vi i gns. mellem 1500-3000 forbindelser til folk, vi kender i større eller mindre grad – også kaldet tætte og perifere forbindelser.

Susie Lynge anbefaler, at vi koncentrerer os om at pleje vores perifere forbindelser, fordi der her er det største uudnyttede potentiale.

Find dine superkontakter Virker det uoverskueligt at holde styr på alle dine kontakter? Så råder Susie Lynge til, at du overvejer, hvad du har brug for i dit netværk og derefter laver en liste over dine ’superkontakter’. ”Superkontakter er folk, der enten inspirerer dig fagligt eller personligt, og så er det ’connectere’, altså folk der har mange kontakter. Når du har din liste over superkontakter, så ved du, hvilke relationer du bør koncentrere dig om, så det er en god måde at komme i gang på,” siger hun.

Susie Lynge oplever, at folk kan have en forestilling om, at netværk kun handler om kaffeaftaler. ”Det er fuldkommen urealistisk at skulle mødes med så mange mennesker. Ofte kan meget mindre gøre det. Skriv en mail, send en hilsen på de sociale medier eller giv et kort opkald,” forklarer hun og fortsætter:

”Netværk er ofte nemmest at give sig i kast med, hvis du tænker på det som små positive påvirkninger – det har vi alle sammen både tid til og mulighed for”.

FORDOM #4: NETVÆRK ER FOR UDADVENDTE MENNESKER

FORDOM #3: ANDRES NETVÆRK ER BEDRE END MIT

”Det er nok den fordom, jeg er stødt allermest på – og det er smadderærgerligt, fordi det slet ikke forholder sig sådan,” siger Susie Lynge og uddyber:

I sit arbejde støder Susie Lynge nogle gange på mennesker, der på forhånd har dømt sit netværk ude.

”Det bunder måske i en forestilling om, at der er én rigtig måde at netværke på, men folk skal huske at have sig selv med og indgå i relationerne på deres egen måde. Det handler i bund og grund om at være den bedste udgave af sig selv i mødet med andre.”

Det, Susie Lynge i virkeligheden oplever som vores største stopklods, er, at vi skal øve os i at sætte vores netværk i spil. ”Vi har et netværk, der er langt bedre, end vi går og tror. Men et godt netværk kræver altså, at vi husker at give noget af os selv.

På den måde giver vi folk muligheden for at vide, hvem vi er, og hvad vi kan,” siger Susie Lynge og påpeger: ”Den største forskel på folks netværk er oftest ikke, hvem de kender, men hvor gode de har været til at pleje kontakten.”

Hold netværket varmt Hun oplever, at vi kan blive langt bedre til at gøde jorden inden, vi står og har brug for en tjeneste: ”Stil dig selv til rådighed for dit netværk, inden du fx er færdiguddannet og leder efter job. At netværke er lidt ligesom at smede jern – det er vanskeligt at arbejde med, når det er koldt, og det tager lang tid at varme op og få smidigt. Hvis vi i stedet holder vores kontakter varme over en årrække, så gør vi i virkeligheden os selv en tjeneste, til når vi en dag har brug for hjælp,” fortæller Susie Lynge.

For Susie Lynge er netværkspleje en mulighed for personlig udvikling, og det kræver, at vi tør stille os selv udfordringer, som i starten føles uvante for os. Har du en udadvendt personlighed, kan du udfordre dig selv til at lytte mere intenst, når folk taler. ”Nogle udadvendte mennesker kan komme til at tro, at de har helt styr på at netværke. Men det kan være, at de kunne få et endnu bedre netværk, hvis de begynder at stille flere spørgsmål eller øver sig i fordybelse,” anbefaler Susie Lynge.

I hendes optik kan introverte mennesker være stærke netværkere: ”Nogle indadvendte mennesker får rigtig meget ud af deres netværk, fordi de er enormt gode til at holde stærke kontakter.

Det, de derfor kan øve sig i, er at udvide netværket lidt, eller at tage kontakt til fremmede mennesker,” forklarer hun. ”Det bedste råd er dog til os alle, idet Susie Lynge minder om, at: Det vigtigste er, at vi sætter os realistiske mål, som vi føler er svære men opnåelige.”

FTFa Nyt — 5

SIG DET MED VIDEO Har du nogensinde overvejet at fortælle om dig selv på video, når du søger praktikplads eller studiejob? Ifølge Jobindex er brug af video i ansættelsesprocessen nyt, men kommet for at blive. Her får du gode råd til at brænde igennem linsen, så du kan skille dig ud blandt de andre studerende.

Hver femte virksomhed forventer at bruge mere video i deres rekrutteringsproces i fremtiden. Det viser balligsagers rekrutteringsanalyse 2017. ”Video i rekrutteringsprocessen er stadig nyt, men det er kommet for at blive. Mange virksomheder har dog endnu svært ved at håndtere videoansøgninger alene, så videoen skal være et supplement til din skrevne ansøgning og cv,” siger Thomas Dahlgaard. Han er rekrutteringsdirektør hos Jobindex, der hvert år screener hundredevis af ansøgere på video.

Hos FTFa anbefaler job- og karrierecoach Jens Dinsen, at du fx kan linke til en 30 sek video i afsnittet om din faglige profil i cv’et.

Han forklarer: ”Videoen er din elevatortale. Når du sender den sammen med dit cv, skiller du dig ud. Du giver arbejdsgiver mulighed for at få et helhedsindtryk af dig allerede inden, de har mødt dig. Men brug kun video, hvis du føler dig tryg ved mediet.”

Er video altid en god idé?

Selvom du er vokset op med en mobil i hånden, og du spiser videoer til morgenmad, er det ikke alle virksomheder, der er klar til at modtage den.

“Nøgleordet er research. Snus rundt på virksomhedens hjemmeside og led efter fx produktvideoer eller videopræsentationer af medarbejderne. Findes de, så tyder det på, at videomediet er relevant for dem,” uddyber Thomas Dahlgaard.

Video som en del af jobsamtalen Videoen sniger sig ikke kun ind i ansøgningsmaterialet. Du kan også møde den som et led i jobsamtalen. I tre år har Jobindex brugt video til at screene ansøgere. Forud for en eventuel jobsamtale får du som ansøger en række spørgsmål, du besvarer i en video.

“Video giver dig simpelthen mulighed for at sætte ord på dine kompetencer og tale direkte til arbejdsgiveren. Og det kan du gøre mens du sidder hjemme i sofaen,” fortæller Thomas Dahlgaard og giver et par råd med på vejen:

• Hold øjenkontakt med kameraet (din arbejdsgiver)

“Du skal ikke lave en stor Hollywood produktion. Lyt i stedet til hvad virksomheden spørg om og svar kort og præcist. Brug gerne nogle af de ord, du ved, er vigtige for virksomheden. Så vil de se og høre, at du matcher, hvad de søger.”

• Brug kropssprog

Giv også gerne konkrete eksempler på dine kompetencer.

VIDEO-FIF FRA KARRIERECOACHEN

• Øv dig, så du virker naturlig og ikke læser op • Spejl dig i virksomheden i valg af tøj og baggrund • Undgå baggrundsstøj – fx et åbent vindue • Gør videoen til et oplæg til resten af ansøgningsmaterialet

6 — FTFa Nyt

“Når du siger, at du fx arbejder fleksibelt, så giv et eksempel.

Det er nemlig ikke sikkert, at dit billede af at være fleksibel er det samme som virksomhedens. Vær dog ikke for specifik. Der skal være luft i din fortælling, så den også kan lade sig gøre hos den nye virksomhed,” forklarer Jens Dinsen.

Se videoeksempler på elevatortalen og få flere tips til din video på ftfa.dk/video.

KLIK DIG TIL 500 KRONER

KORT NYT

Må vi få din mail og dit nummer?

For at kunne hjælpe dig bedst muligt vil vi meget gerne kunne få fat i dig.

Vi bliver derfor glade, hvis du logger ind og tjekker, om vi har din rigtige mailadresse og telefonnummer.

Log ind på: tastselv.ftf-a.dk Når du har opdateret dine oplysninger, deltager du i konkurrencen om tre gavekort á 500 kr. til gavekortet.dk.

Vi trækker vinderne den 1. februar 2018

Vinderne får direkte besked og navnene offentliggøres i næste nyhedsblad.

FÅ TELEFONISK SPARRING PÅ DIN ANSØGNING

Få en jobrådgiver til at kaste et sidste blik på din ansøgning og cv, inden du sender det afsted til arbejdsgiveren. Du får sparring via telefonen inden for 24 timer, efter du har sendt ansøgningen og opslaget til os. Brug os som sparringspartner og skriv dig til toppen af bunken på mail: ansoegning.cv@ftfa.dk

BLIV SET PÅ JOBINDEX

Om du har et job på hånden, når studiet er færdigt, eller ej, er det være rart at være synlig på arbejdsmarkedet. Kun sådan, bliver du måske en dag kontaktet af din drømmevirksomhed. FTFa’s jobrådgivere hjælper virksomheder med at rekruttere. Ofte til stillinger, der ikke bliver slået op andre steder. Læg dit cv på FTFa Jobindex og bliv fundet: ftfa.dk/jobindex

SÅDAN LANDER DU JOB I DANMARK

Har du en international uddannelse i bagagen er der forskellige veje, du kan gå, for at få et forspring i jobkøen. Nu kan du bl.a. møde Camila, Helmut og Erika som deler deres erfaring og gode råd med dig, der også ønsker at finde fodfæste på det danske jobmarked. Artiklerne er skrevet på engelsk her: ftfa.dk/graduates

TAST SELV ER LUKKET 4.-15. JANUAR

Vi er glade for at fortælle, at vi til januar får nyt IT-system. Det nye system giver os mulighed for endnu hurtigere sagsbehandling. I den periode, hvor vi flytter data over til det nye system, kan du ikke logge ind på Tast Selv. Derfor er Tast Selv lukket i perioden 4. – 15. januar 2018.

Nærmere info finder du på vores hjemmeside ftfa.dk.

FTFa Nyt — 7

VÆR KLAR TIL FREMTIDEN Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk – Center for fremtidsforskning, giver tre råd til, hvordan du kan blive klar til fremtidens arbejdsmarked.

1.

2.

Øv dig i formidling I fremtiden kommer du i højere grad til at arbejde sammen med mennesker, der har en anden uddannelse og andre styrker end dig selv. Derfor bliver det vigtigere, at du kan formidle din viden til dem. Her halter danske studerende lidt efter, når vi sammenligner med studerende fra USA eller England. Det skyldes, at uddannelserne i udlandet generelt har en længere tradition for at øve præsentationer foran andre. Så et råd herfra er, at du allerede nu skal begynde at forstå, hvad det er, du kan. Så får du fremover langt nemmere ved at forklare det til andre.

Hello, sveiki, ni hao Flere og flere firmaer har afdelinger spredt ud over hele verden. En tæt kollega i Indien eller Kina, som du kun har talt med digitalt, er derfor slet ikke usandsynligt.

Det betyder, at en dybere kulturel forståelse, og at du

kan kommunikere på en passende måde, kommer til at være vigtigt i fremtiden. For betyder et ’ja’ i Indien nødvendigvis det samme, som det gør i Danmark? Og kan du afslå din mexicanske chef på samme måde, som du ville kunne gøre over for en dansk?

3.

Vær kollega med en robot Botificering, det vil sige en større grad af kunstig intelligens på arbejdsmarkedet, er allerede begyndt, og det vil stige i fremtiden. Det betyder et farvel til rutineprægede opgaver og en efterspørgsel på problemløsning og idéudvikling. Robotter betyder ikke, at du kommer til at være overflødig, men at du skal kunne tage over dér, hvor robotternes evner er begrænsede. Sørg for, at du med din uddannelse får kompetencer til at tænke selvstændige løsninger og kunne træffe dine egne beslutninger.

QUIZ A — Sport

B — Film og tv

C — Musik

D — Historie

1. Denne cykelrytter er født i 1996 i Tårnby.

2. Talentet førte i 2015 til en kontrakt med det hollandske hold Boels-Dolman.

3. I 2016 blev hun verdensmester i landevejscykling som den næstyngste nogensinde.

1. Det var den første serie, der kun blev vist online, som opnåede Emmy nomineringer –og statuetter.

2. Serien er produceret af David Fincher og Kevin Spacey.

3. Serien følger ægteparret Frank og Claire, der kompromisløst forfølger hver deres karriere.

1. Denne hip-hop trio udsendte sit debutalbum i 1999.

2. Gruppen har indspillet sange med L.O.C., Tina Dickow og Lukas Graham.

3. “Kinky fætter” og ”Proletar” er blandt deres største numre.

1. Denne engelske matematiker levede fra 1912 til 1954.

2. Der blev lavet en Oscar-vindende film om personen i 2014.

3. Med turingmaskinen opfandt han den første primitive computer.

Svar: A — Amalie Dideriksen B — House of Cards C — Suspekt D — Alan Türing Udgivet af FTFa november 2017. Redaktionen er afsluttet den 23. oktober 2017.

Redaktion: Camilla Bech Hornung, Lene Søemod og Troels Nipper Nielsen (ansv.)

Billeder: Leitorp+Vadskær, Anne Kring og Jesper Balleby. Layout: JE:SU grafisk design Trykkeri: Strandbygaard Grafisk. Oplag: 150.000

@FTFAkasse linkedin.com/company/ftfa

facebook.com/FTFA www.ftfa.dk