FTFa Nyt / November 2017

FTFa Nyt / November 2017

SIG DET MED VIDEO

SÅDAN SKRIVER DU DIG UDENOM KLICHÉER I DIN ANSØGNING

SUSIE LYNGE: SÅDAN BLIVER DU EN BEDRE NETVÆRKER

FTFa Nyt — 1

JEG GLÆDER MIG OVER, AT

Vi etablerer flere og flere samarbejder med virksomheder over hele landet. Samarbejdet betyder, at vi bedre kan matche dig som ledigt medlem med spændende virksomheder og jobs.

Det lysner forude for dig, som er selvstændig og medlem af en a-kasse. Reglerne har hidtil været besværlige, hvis du har haft selvstændig virksomhed, men i 2018 er der heldigvis nye regler på vej. Det kan du læse mere om på vores hjemmeside og facebookside i løbet af foråret.

FTFa får mange positive tilbagemeldinger fra medlemmer, vi har hjulpet videre i arbejdslivet. Jeg er glad for at se, at medlemmerne bruger vores tilbud om sparring, rådgivning og møder til at komme godt videre. Vi er nemlig en a-kasse, som tror på, at medlemmerne hellere vil have et job end dagpenge.

JEG ER IKKE TILFREDS MED, AT Politikerne løbende laver små forringelser i dagpengesyste met i stedet for at arbejde for at sikre et attraktivt dagpengesystem. Vi skal værne om den danske model, der er et af verdens mest effektive systemer til at få ledige hurtigt i job igen.

Der med dagpengereformen fra i sommer blev indført ka rensdage for ledige, hvis de ikke kommer hurtigt nok i job.

Jeg kan ikke se fornuften i, at man fra politisk side vil straffe medlemmer, som fra dag 1 lægger sig i selen for at lede efter et nyt job. e studerende holder for i dagpengereformen med en lavere D dimittendsats. Vi skal tværtimod sikre, at der hele tiden er et stærkt incitament til at forsikre sig i en a-kasse. Det gør vi altså ikke ved at sætte dimittendsatsen ned!

Ghita Parry Formand for FTFa

2 — FTFa Nyt

TRE GODE RÅD TIL AT SKRIVE DIG UDENOM KLICHÉER Af job- og karrierecoach Mads Ole Sørensen

1. EKSEMPLETS MAGT Ord som ”struktureret” eller ”ordensmenneske” er åbne for fortolkning. Giv arbejdsgiveren et klart billede af din person ved at bruge eksempler i stedet. Farvekoordinerer du fx konsekvent dine mails, eller når du altid dine deadlines, så skriv det i stedet. Har du ikke så meget erfaring at trække på, så brug noget fra hjemmefronten. Datomærker du dine frostposer, eller lægger du ugeplaner for alle dine indkøb, så fortæller det også meget om din person.

2. SPEJL OG PUNKTÉR Det er en god idé at spejle sproget i det stillingsopslag, du søger, men arbejdsgivere er ikke selv kliché-frie. Fx er det en eftertragtet evne at ”kunne holde mange bolde i luften”.

Brug ikke arbejdsgiverens klichéer blindt. Prøv i stedet at punktere klichéerne for så at analysere dig frem til det behov, der gemmer sig bag. Er du ernæringsassistent kan det fx være, at du har overblik over ugens vareleveringer, samtidig med at du koordinerer opgaverne til dagens menu og planlægger næste uges madskema.

3. MÅLRET OG BEGRÆNS DIG Er der nogle tillægsord, du ikke kan skrive dig udenom, så brug tommelfingerreglen: Målret og begræns dig. Lav research om arbejdsgiveren/virksomheden og brug analysen af jobopslaget, når du vælger tillægsord om dig selv.

Udvælg nogle få tillægsord, som passer til lige netop den virksomhed, du søger job hos. Undgå at bruge de samme tillægsord i alle dine ansøgninger – så risikerer du, at dine ansøgninger ikke er målrettede nok.

VIDSTE DU, AT ...

51 %

af danskerne har hjulpet deres netværk med at få job. 59% har hjulpet med viden om virksomhed/ arbejdsgiver, som en i netværket vil søge job hos.

52 %

bruger Facebook til at holde relationer ved lige i deres professionelle/ arbejdsmæssige netværk.

35% bruger LinkedIn.

61 %

svarer, at venner og bekendte fylder mest i deres professionelle netværk. 49 % svarer også, at nuværende kolleger fylder.

Kilde: Undersøgelse af danskernes brug af netværk. Foretaget af Epinion for FTFa, juni 2017.

FTFa Nyt — 3

BLIV EN BEDRE NETVÆRKER ”Vil du have nyt arbejde? Så skal du altså bruge dit netværk”. Netværk har på rekordtid fundet vej ind i vores ordforråd.

Nogle føler sig på udebane, mens andre har det som fisk i vandet. Uanset om vi er novicer eller netværkshajer, kan vi, ifølge netværksekspert Susie Lynge, alle sammen udvikle os og blive bedre netværkere.

Susie Lynge tager fire fordomme om netværk under luppen og giver gode råd til, hvordan du kan prøve kræfter med at netværke.

FORDOM #1: DET ER SVÆRT AT BEDE OM TJENESTER At netværk er en ”tjenestebank”, som du kan trække på, er kun den halve sandhed. For Susie Lynge handler netværk først og fremmest om at spille hinanden gode, så vi sammen kan opnå ting hurtigere og bedre, end hvis vi stod alene. Din viden og erfaring udgør 50 % af relationerne. For at opbygge et godt netværk bør du starte med at finde ud af, hvad du kan byde ind med af hjælp, råd og viden. Når du har styr på det, så læg ekstra mærke til, hvor du kan tilbyde din hjælp til venner, kolleger og bekendte.

Start sneboldeffekten ”Når du hjælper andre folk, så starter du en snebold-effekt, hvor de får lyst til at hjælpe dig en anden gang. Så det er en udbredt misforståelse, at netværk kun handler om at bede om tjenester – det handler først og fremmest om at give,” siger Susie Lynge, der minder om, at det bliver mindre grænseoverskridende at få hjælp, når du selv har bidraget. Du kommer dog formentlig ikke udenom at flytte dine grænser lidt, for det kan være sårbart at have brug for råd eller hjælp.

FORDOM #2: NETVÆRK FOREGÅR TIL KONFERENCER Langt de fleste af os har en hverdag, som foregår langt væk fra 4 — FTFa Nyt

konferencer og seminarer. Og det er ikke nogen ulempe, fortæller Susie Lynge: ”Jeg oplever, at mange har en opfattelse af, at netværk er en ”klub”, som man enten er en del af eller ej. I virkeligheden er vores arbejdsplads ofte det mest oplagte sted at netværke”.

Når vi netværker, viser undersøgelser, at vi instinktivt går efter at netværke med folk fra vores egen branche og tit mennesker, der ligner os selv. Ofte er der dog også folk i andre job eller afdelinger, som ligger inde med nyttig viden. I følge Susie Lynge har vi i gns. mellem 1500-3000 forbindelser til folk, vi kender i større eller mindre grad – også kaldet tætte og perifere forbindelser.

Susie Lynge anbefaler, at vi koncentrerer os om at pleje vores perifere forbindelser, fordi der her er det største uudnyttede potentiale.

Find dine superkontakter Virker det uoverskueligt at holde styr på alle dine kontakter? Så råder Susie Lynge til, at du overvejer, hvad du har brug for i dit netværk og derefter laver en liste over dine ’superkontakter’. ”Superkontakter er folk, der enten inspirerer dig fagligt eller personligt, og så er det ’connectere’, altså folk der har mange kontakter. Når du har din liste over superkontakter, så ved du, hvilke relationer du bør koncentrere dig om, så det er en god måde at komme i gang på,” siger hun.

Susie Lynge oplever, at folk kan have en forestilling om, at netværk kun handler om kaffeaftaler. ”Det er fuldkommen urealistisk at skulle mødes med så mange mennesker. Ofte kan meget mindre gøre det. Skriv en mail, send en hilsen på de sociale medier eller giv et kort opkald,” forklarer hun og fortsætter:

”Netværk er ofte nemmest at give sig i kast med, hvis du tænker på det som små positive påvirkninger – det har vi alle sammen både tid til og mulighed for”.

FORDOM #3: ANDRES NETVÆRK ER BEDRE END MIT I sit arbejde støder Susie Lynge nogle gange på mennesker, der på forhånd har dømt sit netværk ude.

Det, Susie Lynge i virkeligheden oplever som vores største stopklods, er, at vi skal øve os i at sætte vores netværk i spil. ”Vi har et netværk, der er langt bedre, end vi går og tror. Men et godt netværk kræver altså, at vi husker at give noget af os selv.

På den måde giver vi folk muligheden for at vide, hvem vi er, og hvad vi kan,” siger Susie Lynge og påpeger: ”Den største forskel på folks netværk er oftest ikke, hvem de kender, men hvor gode de har været til at pleje kontakten.”

Hold netværket varmt Hun oplever, at vi kan blive langt bedre til at gøde jorden inden, vi står og har brug for en tjeneste: ”Stil dig selv til rådighed for dit netværk, inden du fx har brug for hjælp til at finde et nyt job. At netværke er lidt ligesom at smede jern – det er vanskeligt at arbejde med, når det er koldt, og det tager lang tid at varme op og få smidigt. Hvis vi i stedet holder vores kontakter varme over en årrække, så gør vi i virkeligheden os selv en tjeneste, til når vi en dag har brug for hjælp,” fortæller Susie Lynge.

FORDOM #4: NETVÆRK ER FOR UDADVENDTE MENNESKER ”Det er nok den fordom, jeg er stødt allermest på – og det er smadderærgerligt, fordi det slet ikke forholder sig sådan,” siger Susie Lynge og uddyber: ”Det bunder måske i en forestilling om, at der er én rigtig måde at netværke på, men folk skal huske at have sig selv med og indgå i relationerne på deres egen måde. Det handler i bund og grund om at være den bedste udgave af sig selv i mødet med andre.”

For Susie Lynge er netværkspleje en mulighed for personlig udvikling, og det kræver, at vi tør stille os selv udfordringer, som i starten føles uvante for os. Har du en udadvendt personlighed, kan du udfordre dig selv til at lytte mere intenst, når folk taler. ”Nogle udadvendte mennesker kan komme til at tro, at de har helt styr på at netværke. Men det kan være, at de kunne få et endnu bedre netværk, hvis de begynder at stille flere spørgsmål eller øver sig i fordybelse,” anbefaler Susie Lynge.

I hendes optik kan introverte mennesker være stærke netværkere: ”Nogle indadvendte mennesker får rigtig meget ud af deres netværk, fordi de er enormt gode til at holde stærke kontakter.

Det, de derfor kan øve sig i, er at udvide netværket lidt, eller at tage kontakt til fremmede mennesker,” forklarer hun.

Det bedste råd er dog til os alle, idet Susie Lynge minder om, at: ”Det vigtigste er, at vi sætter os realistiske mål, som vi føler er svære men opnåelige.”

FTFa Nyt — 5

SIG DET MED VIDEO Har du nogensinde overvejet at fortælle en arbejdsgiver om dig selv på video i stedet for på skrift? Ifølge Jobindex er brug af video i ansættelsesprocessen nyt, men kommet for at blive. Her får du gode råd til at brænde igennem linsen, så du kan skille dig ud i ansøgerfeltet.

Hver femte virksomhed forventer at bruge mere video som deres rekrutteringsproces i fremtiden. Det viser balligsagers rekrutteringsanalyse 2017.

Er video altid en god idé?

Selvom du har det som en fisk i vandet, når du optager video – er det ikke alle virksomheder, der er klar til at modtage den.

”Video i rekrutteringsprocessen er stadig nyt, men det er kommet for at blive. Mange virksomheder har dog endnu svært ved at håndtere videoansøgninger alene, så videoen skal være et supplement til din skrevne ansøgning og cv,” siger Thomas Dahlgaard. Han er rekrutteringsdirektør hos Jobindex, der hvert år screener hundredevis af ansøgere på video.

”Nøgleordet er research. Snus rundt på virksomhedens hjemmeside og led efter fx produktvideoer eller videopræsentationer af medarbejderne. Findes de, så tyder det på, at videomediet er relevant for dem,” uddyber Thomas Dahlgaard.

Hos FTFa peger job- og karrierecoach Jens Dinsen på, at du fx kan linke til en video på 30 sekunder i afsnittet om din faglige profil i cv’et. Han forklarer: ”Videoen er din elevatortale. Når du sender den sammen med dit cv, skiller du dig ud. Du giver arbejdsgiver mulighed for at få et helhedsindtryk af dig allerede inden, de har mødt dig. Men brug kun video, hvis du føler dig tryg ved mediet.”

Video som en del af jobsamtalen Videoen sniger sig ikke kun ind i ansøgningsmaterialet. Du kan også møde den som led i jobsamtalen. I tre år har Jobindex brugt video til at screene ansøgere. Forud for en eventuel jobsamtale får du som ansøger en række spørgsmål, du besvarer i en video. ”Video giver dig mulighed for at sætte ord på dine kompetencer og tale direkte til arbejdsgiveren. Og det kan du gøre, mens du sidder derhjemme,” fortæller Thomas Dahlgaard og giver et par råd med på vejen:

• Hold øjenkontakt med kameraet (din arbejdsgiver)

”Du skal ikke lave en stor Hollywoodproduktion. Lyt i stedet til hvad virksomheden spørger om og svar kort og præcist. Brug gerne nogle af de ord, du ved er vigtige for virksomheden. Så vil de se og høre, at du matcher, hvad de søger.”

• Brug kropssprog

Giv også gerne konkrete eksempler på dine kompetencer.

VIDEO-FIF FRA KARRIERECOACHEN

• Øv dig, så du virker naturlig og ikke læser op • Spejl dig i virksomheden i valg af tøj og baggrund • Undgå baggrundsstøj – fx et åbent vindue • Gør videoen til et oplæg til resten af ansøgningsmaterialet

6 — FTFa Nyt

”Når du siger, at du fx arbejder fleksibelt, så giv et konkret eksempel. Det er nemlig ikke sikkert, at dit billede af at være fleksibel er det samme som virksomhedens. Vær dog ikke for specifik. Der skal være luft i din fortælling, så den også kan lade sig gøre hos den nye virksomhed,” forklarer Jens Dinsen.

Se videoeksempler på elevatortalen, få flere tips og tekniske guldkorn til din video på ftfa.dk/video

KLIK DIG TIL 500 KRONER

KORT NYT

Må vi få din mail og dit nummer?

For at kunne hjælpe dig bedst muligt vil vi meget gerne kunne få fat i dig.

Vi bliver derfor glade, hvis du logger ind og tjekker, om vi har din rigtige mailadresse og telefonnummer.

JULEHYGGE

Traditionen tro har FTFa igen i år inviteret ledige medlemmer til julehygge. FTFa er mere end en a-kasse, og det giver medlemmerne et samlingspunkt i juletiden med rig mulighed for hygge og netværk. På dagen stiller veloplagte oplægsholdere skarpt på, hvordan man brænder igennem over for sin næste arbejdsgiver.

For hvad svarer du, når folk spørger: ”Hvad laver du så?” Og hvad spørger du selv om?

FÅ SPARRING INDENFOR 24 TIMER

Sidder du og bokser med din ansøgning? Eller er du i tvivl, om dit cv er målrettet nok? Så giver vi dig gerne sparring, så du kan skrive dig til toppen af bunken. Send din ansøgning, cv og jobopslaget og dit telefonnummer til vores hotline: ansoegning.cv@ftfa.dk

BLIV SET PÅ FTFa JOBINDEX

Uanset om du har job eller ej, kan det være rart at være synlig på arbejdsmarkedet. Kun sådan, bliver du måske en dag kontaktet af din drømmevirksomhed. FTFa’s jobrådgivere hjælper virksomheder med at rekruttere. Ofte til stillinger, der ikke bliver slået op andre steder.

Læg dit cv på FTFa Jobindex og bliv fundet: ftfa.dk/jobindex

TAST SELV ER LUKKET 4.-15. JANUAR

Vi er glade for at fortælle, at vi til januar får nyt IT-system. Det nye system giver os mulighed for endnu hurtigere sagsbehandling. I den periode, hvor vi flytter data over til det nye system, kan du ikke logge ind på Tast Selv. Derfor er Tast Selv lukket i perioden 4. – 15. januar 2018.

Nærmere info finder du på vores hjemmeside ftfa.dk.

Log ind på: tastselv.ftf-a.dk Når du har opdateret dine oplysninger, deltager du i konkurrencen om tre gavekort á 500 kr. til gavekortet.dk.

Vi trækker vinderne den 1. februar 2018

Vinderne får direkte besked og navnene offentliggøres i næste nyhedsblad.

FTFa Nyt — 7

ET KIG IND I FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk – Center for fremtidsforskning, giver tre hurtige bud på, hvad der kommer til at præge vores arbejdsliv i fremtiden.

1.

2.

Mere freelance Der kommer stadig til at være brug for fastansatte medarbejdere i fremtiden, ligesom der er i dag, men behovet for freelancere vil stige. Det kan give dig mulighed for at få et arbejdsliv med stor frihed til at prøve en masse ansættelser og kompetencer af. Kortere ansættelser vil gøre det vigtigere, at du kan forklare andre, hvad du kan. Øv dig i at forklare dine kompetencer til folk, der arbejder i en anden branche end dig. Det kan blive guld værd i fremtiden.

Høj mobilitet Engang var detailhandel ensbetydende med butik, og sygeplejerske var lig med et hospital. I dag er der mange, der driver detailvirksomhed online, og sygeplejersker besøger i stigende grad patienter i eget hjem. Den tendens vil brede sig til flere brancher, og vi vil derfor opleve

en større mobilitet i arbejdslivet. Vores flyvske hverdag vil betyde, at vi kommer til at lægge større vægt på at bygge en solid base, som vi kan vende hjem til efter en arbejdsdag på farten.

3.

Robotisering I fremtiden kommer vi til at se, at rutineprægede opgaver inden for både produktion og administration vil blive overtaget af robotter og maskiner. Vores arbejde vil i højere grad blive at tage over dér, hvor robotterne må give fortabt. Det kan fx være kontakt med kunder eller borgere, ligesom det kan være at indstille robotterne, så de gør, som de skal. Har du et job, hvor der er mange rutineprægede opgaver, så prøv at lægge mærke til de opgaver, hvor du selv tager beslutninger eller finder løsninger – det er den type opgaver, du vil skulle løse i fremtiden.

QUIZ A — Sport

B — Film

C — Litteratur

D — Geografi

1. Denne sportsstjerne gik på pension som kun 30-årig.

2. Han har otte OL-guldmedaljer hængende hjemme i skabet.

3. Han kan løbe 100 m. på 9,58 sekunder.

1. Denne film fra 1984 er instrueret af Erik Balling.

2. Filmens soundtrack blev det mest solgte danske album nogensinde.

3. I 2018 kan publikum følge Susan Himmelblå på ny, når filmen bliver opsat som musical.

1. Denne bog kan i år fejre 50-års jubilæum.

2. Handlingen foregår i Macondo, en fiktiv by i Colombia.

3. Bogen var Gabriel Garcia Marques’ helt store gennembrud.

1. På dette bjergs top er en 11.000 år gammel gletsjer, der frygtes at smelte væk inden for 30 år.

2. Næsten 40.000 personer forsøger hvert år at bestige bjerget.

3. Bjerget repræsenterer Afrika i The Seven Summits: de højeste bjerge på verdens syv kontinenter.

Svar: A — Usain Bolt B — Midt om natten C — 100 års ensomhed D — Kilimanjaro Udgivet af FTFa november 2017. Redaktionen er afsluttet den 23. oktober 2017.

Redaktion: Camilla Bech Hornung, Lene Søemod og Troels Nipper Nielsen (ansv.)

Billeder: Leitorp+Vadskær, Anne Kring og Jesper Balleby. Layout: JE:SU grafisk design Trykkeri: Strandbygaard Grafisk. Oplag: 150.000

@FTFAkasse linkedin.com/company/ftfa

facebook.com/FTFA www.ftfa.dk