Frie Skoler 8, 2019 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 08 • SEPTEMBER 2019

SOCIALT ANSVAR Stempler de frie skoler ud af fællesskabet, som undervisningsministeren mener? Læs, hvad skolerne gør, og hvorfor lærerne er uenige med ministeren. Side 04

ER DU HÅNDVÆRK OG DESIGN LÆRER ...er denne annonce til dig! LINÅ UDVIDER MED TEKSTIL og er klar til at være din medspiller både på tekstil og hårde materialer til faget. Ikke mindst pga. vores nystartede samarbejde med Betty Mørck Pedersen - mangeårig underviser fra Via University. Tjek det nye tekstilkatalog ud på linaa.dk eller rekvirer et eksemplar på firma@linaa.dk

(der er også fremsendt et katalog til alle privatskoler).

Vi ses på linaa.dk!

LINÅ A/S · BERGSØESVEJ 11 · 8600 SILKEBORG · TLF. 8680 2666 · FIRMA@LINAA.DK · WWW.LINAA.DK

Stop ikke snakken på lærerværelset, når din syge kollega kommer ind, opfordrer Kaare Jepsen.

Boganmeldelse: To lærere anbefaler ny bog om co-teaching

Vor Frue Skole i Næstved indfører omsorgsdage for de ældste lærere.

36 Fire studerende tager et opgør med vanetænkning og skriver digt om frie skoler.

TEMA

SOCIALT ANSVAR

Undervisningsministeren mener ikke, at de frie skoler tager socialt ansvar. Magasinet Frie Skoler har undersøgt, hvad socialt ansvar er, hvorfor vi taler så meget om det, og hvad det betyder for lærerne.

fsl.dk

25.000 KRONER: SÅDAN SØGER DU

MIG OG MINE BIER

Vidste du, at du kan få op til 25.000 kroner til efter- og videreuddannelse, så længe din leder er med på dine ønsker, betaler en del af udgifterne og godkender din ansøgning. Få hjælp på fsl.dk/kompetencefond. .

Lærer Hans Erik Hansen er fascineret af, hvordan en bi-familie på op til 60.000 bier arbejder for hinanden. Han er biavler i sin fritid.

Øvrigt indhold 18 Foreningens sider 32 Noter 40 Mig og min... 42 Frikvarter

Forside: Mai-Britt Amsler

Socialt ansvar på de frie skoler Socialt ansvar på skolerne står højt på den politiske dagsorden, især efter at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har sagt, at en del frie skoler er skabt for at stemple ud af fællesskabet. Lærerne på de frie skoler er ikke enige. Vi tager socialt ansvar, siger de.

S O C I A LT A N S VA R

Politikerne skærper tonen om socialt ansvar Som i historien om Peter og ulven har vi hørt det igen og igen: De sociale taxametre kommer. Men nu står de og banker på skoledøren.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION MAI-BRITT AMSLER

S O C I A LT A N S VA R

e, der i valgkampen lyttede opmærksomt til SF’s supernova Jacob Mark, havde måske luret, hvad der ville ske, for han talte vedholdende og varmt om sociale taxametre. Visheden voksede med regeringens forståelsespapir, som nævnte, at uddannelser og skoler skal afspejle samfundets sociale sammensætning, og varslede sociale taxametre på de frie skoler. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ryddede al tvivl til side med sit skolestartsbrev til de frie skoler, hvor det stod sort på hvidt: Regeringen undersøger, om den kan indføre et socialt taxameter på tilskuddet til de frie skoler. Og hvis du stadig ikke tror, at ulven kommer, kan du læse skoleliv.dks interview med undervisningsministeren, hvor hun banker sit politiske projekt fast med en mukkert: Regeringen ønsker et socialt taxameter, som tvinger de frie skoler til at tage et socialt ansvar. »Den sorteringsmekanisme, der ligger i, at man kan sige ja eller nej til elever og dermed undgå at påtage sig et socialt ansvar, duer simpelthen ikke«, siger ministeren i interviewet med skoleliv.dk.

ringen og Socialistisk Folkeparti gøre alt, hvad de kan, for at tvinge de frie skoler til at tage et større socialt ansvar. Det er det erklærede mål. Og midlet hedder sociale taxametre. Spørgsmålet er ikke længere, om det vil ske. Spørgsmålet lyder: Hvornår og hvordan?

Den politiske virkelighed er ny Frem til næste valg (og sandsynligvis inden finanslovsforhandlingerne i 2020) vil rege-

Socialt ansvar bliver gentænkt Kritikken af de frie grundskoler har været massiv, og den har strittet i mange retninger. Men med Jacob Mark som kuglestøber sætter S-regeringen nu en klar politisk dagsorden for de frie skoler. Det er nu klart, hvad partierne mener med socialt ansvar. Og det er klart, hvordan de vil nå det. Socialt ansvar er, at den enkelte skole skal afspejle befolkningens sammensætning så godt som muligt. Uanset hvor man i dag ser Pernille Rosenkrantz-Theil og Jacob Mark citeret, svarer de det samme: Den enkelte skole skal spejle samfundets sociale sammensætning. Begrundelsen kommer også unisont fra de to parter: Den enkelte skole skal ligne samfundet, fordi det styrker den sociale sammenhængskraft, at vi møder hinanden på tværs af klasseskel. Det modvirker ekkorum og ghettodannelser. Og, tilføjer blandt andre Jacob Mark: Blandede skoler sikrer klassekammerateffekten og styrker læringen.

Jeg mener, at de frie skoler allerede i dag tager socialt ansvar. Men det er ikke nødvendigvis på den måde og ikke nødvendigvis det ansvar, som politikerne nu stiller krav om. UFFE ROSTRUP, FORMAND FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Kritikken har raset længe Diskussionen om de frie skolers sociale ansvar er ikke ny. I de seneste 10-15 år har især socialdemokrater og folkesocialister kritiseret skoleformen. De frie skoler bliver forgyldt. De frie skoler skummer fløden og overlader ressourcekrævende elever til folkeskolen. De frie skoler sorterer ved døren. De frie skoler er varmestuer for de rige og veluddannede, som ikke ønsker, at deres børn skal sidde på skolebænken med kammerater, som ikke ligner dem selv. De frie skolers statstilskud giver folkeskolerne i fattige kommuner en helt uretfærdig konkurrencesituation. De frie skoler ødelægger muligheder for at nedlægge små skoler og forbedre det kommunale skolevæsen. De frie skoler fravælger det store fællesskab og ødelægger den sociale sammenhængskraft. Og så videre.

SOCIALT ANSVAR OG FRIE SKOLER

•

Børn med diagnoser Intet tyder på, at de frie grundskoler fravælger ressourcekrævende børn. En undersøgelse fra Dansk Handicapråd og VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, viser, at 15 procent af eleverne på de frie skoler har en diagnose, mens 14 procent af folkeskolens elever har en diagnose.

•

Blandede skoler Kritikerne mener, at den veluddannede overklasse klumper sig sammen på de frie skoler og isolerer sig fra andre sociale grupper. Men tallene taler en anden historie. Tal fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 29 procent af folkeskolerne er socialt blandede, mens 24 procent af de frie grundskoler er blandede. I undersøgelsen er alle elever fordelt i fem lige store grupper efter forældrenes indkomst. En skole defineres som blandet, hvis der i hver af de fem indkomstgrupper er mellem 10 og 30 procent af skolens elever.

Ulige børn lærer bedst Klassekammerateffekten er en af de ældste og mest omdiskuterede travere i skoleforsk ningens stald. Forsk ningen forudsiger, at eleverne lærer mest, når de går i socialt blandede k lasser. Effekten findes. Hvor stor den er, er derimod svært at afgøre. Nye studier peger på, at de svage elever bliver løftet fagligt af at gå i klasse med dygtigere (og socioøkonomisk stærkere) kammerater. Forskningen kan ikke spore nogen effekt – hverken positiv eller negativ – på de dygtige elever, men de, der kommer fra socioøkonomisk svage hjem, bliver dygtigere, og dermed løftes klassens samlede score. Og omvendt: Socialt segregering i sko-

S O C I A LT A N S VA R

SOCIOØKONOMI OG SKOLEGANG I over 40 år har uddannelsesstatistikere vidst, at der er en stærk statistisk sammenhæng mellem en række baggrundsvariable (forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelsesgrad) og elevens præstationer i skoleog undervisningssystemet (karakterer ved afgangsprøven, om eleven skal have specialundervisning, om eleven får en videregående uddannelse osv.). De socioøkonomiske indikatorer kan ikke fortælle noget om den enkelte elev. Men de fortæller noget om sandsynligheden for, at elever med en bestemt socioøkonomisk profil klarer sig godt i skolen, at de får en høj årsindkomst, at de får en videregående uddannelse og så videre. En skoles socioøkonomiske gennemsnit kan også vise, hvor ressourcekrævende eller let skolens elevgruppe er. Hvis man kombinerer det socioøkonomiske gennemsnit med de karakterer, eleverne faktisk får til for eksempel afgangsprøven, får man et billede af skolens løfteevne: Om skolen er i stand til at gøre eleverne dygtigere, end man kan forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund. Det socioøkonomiske gennemsnit bekræfter, at den sociale arv findes, og at mange udfordringer i skolen vender den tunge ende nedad. ■

len påvirker under visningseffekten negativt. Kroner skal påvirke adfærd Den nye regering går altså ud med et meget klart krav til de frie grundskoler: I skal ligne det omgivende samfund. Og kravet er også mere specifikt end tidligere: Det er ikke nok, at sektoren som helhed har en pæn profil – den enkelte skole skal være en miniature af samfundet. Regeringen og dens støtter er også mere afklarede på, hvordan de når deres mål: ved at skrue på statstilskuddet og dermed skolernes økonomi. Hvordan det konkret kommer til at se ud, er der ingen, der ved. Jacob Mark har foreslået, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der med eksperthjælp kan undersøge området og komme med et forslag. Men selv om modellen ikke er rentegnet,

er tænkningen bag regeringen og støttepartiets meldinger klar: De skoler, som har et socioøkonomisk indeks, der ligger over gennemsnittet, skal aflevere penge til dem, der har et svagere socioøkonomisk snit. Om det er et lokalt socioøkonomisk gennemsnit eller et landsgennemsnit, ved ingen. Det er heller ikke klart, om de skoler, som løfter en stor social opgave, skal straffes økonomisk, fordi deres socioøkonomiske indeks ligger under gennemsnittet, og de dermed fremstår som en slags ghettoskole. Lige så uklart er det, hvordan partierne forestiller sig, at det socialt sensible tilskud faktisk skal påvirke skolernes adfærd. Hvis elevsammensætningen skal ændres, skal skolerne optage flere af en type elever og færre af en anden. Men hvordan skal det helt praktisk ske? Skal elever, som søger ind på skolen, dokumentere, hvor familien står på den sociale rangstige? Det er ikke en helt rar tanke. Og skal klassetilhørsforhold være vigtigere end skolens ventelister? Foreningen spiller med Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er åben for at se på grundskolernes tilskud: »Det nuværende tilskud har eksisteret næsten uændret i mange år, så der kan være gode grunde til at se det efter i sømmene«, siger han. Og det kan sagtens være, at der kan og skal indarbejdes nogle andre fordelingskriterier end dem, der er i dag, siger Uffe Rostrup: »Det er ikke sikkert, at skolestørrelsen skal være den eneste variabel. Ja, det er slet ikke sikkert, at det skal have betydning. Måske skal tilskuddet styres af andre mere sociale kriterier«, siger han. Kommunerne kan ikke bestemme Men, fortsætter Uffe Rostrup, der er også nogle klare grænser for, hvordan man kan påvirke skolernes sociale profil. For kravet om socialt ansvar må ikke gå ud over skolernes frihed til at forfølge deres egne værdier: »Det er afgørende for os, at skolernes frihed til selv at vælge deres elever bevares. For det giver ingen mening at have værdibårne skoler, hvis ikke skole og forældre gensidigt vælger hinanden til«, siger han.

Derfor afviser han også blankt den idé, nogle socialdemokrater har foreslået: at kommunerne skal have anvisningsret til en vis del af pladserne på de frie skoler. Det går ikke, mener Uffe Rostrup: »Man kan ikke tvinge familier ind på en værdibåren, fri skole. Det vil ødelægge hele tanken med de frie skoler. De skal være et aktivt tilvalg«. Der ligger snubletråde Uffe Rostrup peger også på, at diskussionen om socialt ansvar indeholder mange faldgruber. For eksempel er han ikke nødvendigvis enig i den definition af socialt ansvar, som efterhånden udkrystalliserer sig: »For mig er social ansvarlighed ikke nødvendigvis, at skolen afspejler gennemsnittet af befolkningen. Det afgørende for mig er, at de familier, der ønsker at sætte deres børn på en fri skole, ikke udelukkes på grund af økonomi. Det handler altså om fripladsordning og en social ansvarlig betaling. Og så handler social ansvarlighed om, at lærerne får reelle muligheder for at lykkes med den opgave, det er at løfte alle eleverne«, siger Uffe Rostrup. Han mener samtidig, at det kan være meget svært for de frie skoler at leve op til det socialt ansvarlige kriterium, som blandt andre Jacob Mark slår på tromme for: »Jeg tror, at en række frie skoler får svært ved at få en socioøkonomisk profil, som matcher gennemsnittets. Og måske bliver det sværest for de skoler, som tager friskoleidéen allermest alvorligt og arbejder efter et klart alternativt værdigrundlag. Tag Freinetskolerne. Montesorriskolerne. Eller tag nogle af de meget kreativt/musiske skoler eller reformpædagogiske lilleskoler. Jeg har svært ved at tro, at deres forældresammensætning svarer til befolkningstværsnittet. Men det betyder ikke, at de ikke tager socialt ansvar. Og jeg synes ikke, at de skoler, som tager vores pædagogiske frihed alvorligt, skal straffes, fordi de appellerer mere til nogle grupper end til andre«, siger Uffe Rostrup, som dog gentager, at han og foreningen er parate til at se på tilskudssystemet og skolernes sociale ansvar: »Vi vil helt sikkert gå åbent ind i de drøftelser. Selv om de bliver svære«, siger han. ■

S O C I A LT A N S VA R

KOMMENTAR FRA MINISTEREN

Frie Skoler har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, men hun har ikke ønsket at lade sig interviewe.

Det sociale taxameters førstemand Jacob Mark (SF):

Blandede skoler sikrer sammenhængskraft KOBLINGSPROCENT #76 ER SOCIAL Med finansloven for 2018 øgede den tidligere regering tilskuddet til de frie grundskoler. Den såkaldte koblingsprocent steg fra 75 til 76 procent, og regeringen kaldte selv stigningen for en ’social koblingsprocent’. De ekstra midler blev således målrettet elever med særlige behov. ”På den måde bliver de frie grundskoler i endnu højere grad tilgængelige for familier, der falder lidt uden for den almindelige skoleramme,” sagde tidligere undervisningsminister Merete Riisager dengang. Den ene procent svarer til cirka 71 millioner kroner. Konkret gik midlerne til at øge inklusionspuljen med 31 millioner kroner, mens puljen med midler til specialundervisning fik tilført 40 millioner kroner ekstra. Inklusionstilskuddet tildeles alle skoler ud fra fire forskellige takster efter skolestørrelse. Små skoler får det største tilskud. Puljen til specialundervisning kan søges af frie grundskoler, der har elever med behov for et ugentligt støttebehov på mindst ni undervisningstimer. Specialundervisningstilskuddet tildeles efter tre takster, hvor skolen får flest penge for den første elev. Puljen for støtte til specialundervisning fastsættes hvert år i finansloven, og taksternes størrelse afhænger af, hvor mange elever, der søges støtte til. De 40 millioner kroner fra finansloven i 2018 øgede puljen med specialundervisningsmidler og derfor også taksterne. I finansloven for 2019 var koblingsprocenten også 76 procent, og puljerne til inklusions- og specialundervisningstilskud var fastholdt på niveauet fra 2018. Den 76. koblingsprocent er altså stadig social. ■ JFC

u er en af de stærkeste fortalere for, at der indbygges et socialt taxameter i tilskuddet til de frie skoler. Hvad er det, det sociale taxameter skal gøre godt for? Jacob Mark: »Et socialt taxameter skal sikre, at alle skoler – også de frie skoler – har en så bred og varieret social sammensætning som mulig. Det er en af de store fordele ved det danske skolesystem: Vi går i skole med børn fra andre sociale lag. Men sådan er det ikke på alle frie grundskoler i dag – særligt ikke på privatskolerne inde i byen«. På et tidspunkt tilbød en række frie skoler – især lilleskoler – Københavns Kommune at optage flere tosprogede elever. Men familierne ønskede ikke at have deres børn på de frie skoler, selv om det var gratis. Kan det være, at nogle frie skoler har en skæv social appel og derfor får en skæv social sammensætning? Jacob Mark: »Det tror jeg ikke. Vi kan se, at friskolerne har en social sammensætning, som ligner folkeskolernes meget. Det taler ikke for, at de frie skoler er mere attraktive i nogle sociale lag end i andre«. Men som du tænker taxametret, er der så noget i det, som vil gøre det attraktivt for bestemte sociale grupper at søge de frie skoler, eller handler det om at sikre, at skolerne ikke vælger bestemte grupper fra? Jacob Mark: »Det er kun det sidste problem, som de sociale taxametre skal løse. Vi ved jo også, at en række frie skoler tager et rigtig stort socialt ansvar. I dag får de det samme i tilskud som dem, der ikke har en lige så vanskelige opgave. Den forskel vil et socialt taxameter også udligne«. Har du et bud på, hvordan taxameteret skal skrues sammen? Jacob Mark: »Vi foreslår, at vi nedsætter en gruppe, som skal trække på eksperter fra sektoren. Den skal undersøge problemet og komme med forslag til en løsning. Jeg har ikke en færdig model, og jeg mener, at vi skal afvente ekspertgruppens arbejde«. ■ MHV

S O C I A LT A N S VA R

Frit folkeskole-valg modarbejder blandede skoler AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION MAI-BRITT AMSLER

De frie skoler får ofte skurkerollen, når man taler om, at sociale grupper isolerer sig på bestemte skoler. Problemet er det frie skolevalg, viser forskning.

e frie skoler bærer ikke skylden for, at folkeskolerne bliver mindre og mindre socialt blandede. Den skyldige er det frie skolevalg. Det viser forskning, som Andreas Bjerre-Nielsen og Mikkel Høst Gandil har lavet for Københavns Universitet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Forskerne har undersøgt, hvad det er, der sker, når en kommune ændrer skoledistrikterne. Mange kommuner trækker nye streger på bykortet for at sikre et mere socialt varieret elevgrundlag til folkeskolerne. Men resultatet bliver sjældent, som det så ud, da det blev

præsenteret for skolepolitikerne. Forskningen viser nemlig, at mange ressourcestærke familier fravælger den nye distriktsskole, som de kommer til at tilhøre. De fravælger især skolen, hvis andelen af ikke-etniske danske elever er høj. Men, og det var overraskende, de ressourcestærke vælger ikke først og fremmest privatskoler. De udnytter det frie skolevalg og vælger en anden folkeskole – ofte en skole, hvor andelen af ressourcestærke forældre i forvejen er høj og andelen af – især – ikke-etniske danskere er lav. Ændringer i skoledistrikterne giver altså ikke det, politikerne

ønsker: mere blandede folkeskoler. Tværtimod styrker de nye skoledistrikter den ghettoisering, som de skulle være medicinen imod. Det er altså det frie skolevalg og ikke de frie skoler, som driver udviklingen mod mere polariserede folkeskoler, konkluderer forskerne. Men forskningen viser også, at de frie skoler går ram forbi, fordi de ressourcestærke familier ikke har mulighed for at vælge en fri skole. Mange frie skoler har ventelister. Skoler kan ikke pludselig optage flere elever, fordi kommunen ændrer skoledistriktet. Derfor vælger de ressourcestærke famili-

er det næstbedste: en anden folkeskole. Hvis der havde været ledige pladser på de frie skoler, ville de hapse dem. At de socialt stærke familier ville vælge frie skoler, hvis de kunne, bygger forskerne på, at der var en social skævhed i distrikterne, før de blev ændret. Der er nemlig en tendens til, at der går flere ressourcestærke børn på de frie skoler i områder, hvor distriktsfolkeskolen ligger tæt på et udsat område. Og andelen af ressourcestærke forældre på de frie skoler ville være højere, hvis der var flere pladser. I den forstand bidrager de frie skoler til den sociale segregering. ■

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 10

S O C I A LT A N S VA R

HVAD BETYDER SOCIALT ANSVAR FOR DIG?

»Det er uvidenhed at sige, at de frie skoler ikke tager socialt ansvar« Michelle Dyhrberg Petersen, lærer på Hvilsom Friskole

»S

ocialt ansvar handler for mig om rummelighed og at afspejle samfundet. Vi skal som skole kunne rumme alle de elever, som kommer til os, og det er vigtigt, at vi afspejler det samfund, som vi er en del af. Det gør vores skole i høj grad, hvor vi både har børn med diagnoser, og får elever ind, som bare ikke trivedes i den kommunale skole. Vi gør en forskel for de her børn, fordi vi virkelig tror på dem, og hvis vi en sjælden gang ikke kan løfte opgaven, så sørger vi for at hjælpe dem godt videre i et ofte meget tungt system. Det virker, som om Pernille Rosenkrantz-Theil har glemt, at hun altså er minister for alle skoler. Ikke kun folkeskolen. Når hun går ud og siger, at frie skoler ikke tager socialt ansvar, så er hun med til at udbrede den uvidenhed, og så bliver det en legitim holdning at have. Og det er simpelthen ikke sandt. Det er at negligere det kæmpe stykke arbejde, som jeg og mine kolleger udfører hver dag. Det negligerer, at vi er nogle lærere, som har de her svage elever, som vores hjertesag. At vi er nogle, som får de her elever helt ind under huden og har søvnløse nætter over dem, fordi vi så gerne vil gøre en forskel for dem«. ■ JLG / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

S O C I A LT A N S VA R

Al-Hikma Skolens elever svarer ikke til gennemsnittet af den danske befolkning. Men det betyder ikke, at skolen løber fra sit sociale ansvar. Tværtimod, mener skolen.

Al-Hikma Skolen underviser sig til socialt ansvar AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO HENNING HJORTH

Det styrker ikke nødvendigvis fællesskabet, at alle går i fællesskabets skole. Det ved de på Al-Hikma Skolen, som tager konkret ansvar for en særlig gruppe elever.

S O C I A LT A N S VA R

l-Hikma Skolen virker helt forladt. På gangene hører man ikke en lyd. På lærerværelset, hvor væggene er smykket med motiverende slogans om uddannelse fra Einstein og Mandela og med billeder og opslag, som roser nuværende og tidligere lærere, ligger nogle opslåede blade og en madpakke med to gulerødder – men her er ikke en eneste lærer. Alle er opslugt af det, som er skolens kerneopgave: at undervise de knap 230 børn, hvor hovedparten har irakiske forældre. Al-Hikma Skolen, som holder til i en ucharmerende betonklods i det københavnske sydhavnsområde, har flere gange toppet Cepos’ liste for undervisningseffekt. Men på Al-Hikma Skolen er god undervisning ikke bare god undervisning. God undervisning handler om socialt ansvar: om at hjælpe en særlig gruppe elever, som ellers aldrig ville finde deres plads i det danske samfund. Det handler om at give dem en chance. Ambitionerne lå for lavt Al-Hikma Skolen blev dannet i 1993. Bag initiativet stod en gruppe politiske flygtninge fra Irak. Forældrene, hvor de fleste var højtuddannede, mente ikke, at folkeskolen gjorde nok for deres børn, fortæller viceskoleleder Allaa Al-Naqach: »Forældrene havde store ambitioner på deres børns vegne. De vidste, at uddannelse var vejen frem i et samfund som det danske, og de ville sikre børnene en så god skolegang som mulig. Men de mente ikke, at folkeskolen have store nok forventninger til de irakiske børn. Det virkede, som om skolen var tilfreds, hvis børnene lærte at tale nogenlunde dansk«, siger Allaa Al-Naqach. Kulturforskelle skabte sociale problemer Forældrene havde det også svært med kulturen i den danske folkeskole anno 1990, siger Allaa Al-Naqach: »Folkeskolen var præget af en nordisk, reformpædagogisk strømning, og forældrene, som kom fra et angelsaksisk skolesystem, ønskede mere disciplin, flere lektier og mere paratviden og respekt for lærerne«. Samtidig oplevede de, at deres børn mistrivedes i folkeskolen. De kunne ikke finde sig til rette i skolen, og derfor identificerede de sig med hinanden og skabte uhensigtsmæssige modkulturer til skolen og lærerne. Det blev afsættet til Al-Hikma Skolen. Forældrene oprettede en bogligt ambitiøs fri

skole, hvor der var mere disciplin end på mange danske skoler, fortæller Allaa AlNaqach, der selv gik på skolen fra 5. klasse, og til han tog sin afgangsprøve. Skolen taler ikke om socialt ansvar Per Ring har været lærer på skolen i 16 år, og for ham er det en social og politisk mission: »For mig handler det om, at jeg som lærer kan give de her elever en chance. Jeg kan være med til at sikre dem en plads i samfundet. På den måde tager jeg et socialt ansvar som lærer: Jeg er med til at integrere en gruppe elever, som ellers ikke ville have haft de samme muligheder som andre«, siger han. Skolen taler ikke så meget om socialt ansvar, fortæller Per Ring. »Faktisk bruger vi slet ikke begrebet. Vi spørger i stedet os selv: Hvad er det, de her elever mangler, for at de kan klare sig, få en uddannelse og et passende job? Og når vi finder ud af, hvad det er de mangler, giver vi dem det«. Dannelse er medicin Næsten alle elever fra Al-Hikma Skolen læser videre efter 9. klasse, og mange af dem fort-

sætter på universitetet. Per Ring, der også er skolens tillidsrepræsentant, havde et år en klasse, hvor syv af 22 elever læste medicin efter gymnasiet. Viden og lærdom er ikke alt, og i de 26 år, skolen har eksisteret, har den udviklet sig og justeret kursen, fortæller Per Ring: »I de første år fokuserede vi meget ensidigt på viden og faglighed. Med tiden er vi blevet opmærksomme på, at hvis vores børn skal finde en plads i samfundet, må vi også give dem noget dansk kultur. Ellers vil de komme til at sidde på en arbejdsplads og ikke ane, hvad de andre taler om. De vil være udenfor«. Det er også en af grundene til, at hovedparten af lærerne på skolen er etnisk danske: Det er lettere for dem at indføre eleverne i dansk kultur. Men skolen har også lærere med arabisk baggrund, og samarbejdet mellem de to er afgørende, mener Per Ring: »Det er jo ikke nemt, det her, og vi har brug for forskellene, så der hele tiden er nogle, som kan oversætte fra den ene kultur til den anden«. Pædagogikken kompenserer Derfor arrangerer skolen også en lang række

Lærer Per Ring (tv) og viceskoleleder Allaa Al-Naqach er helt enige: Man tager ikke nødvendigvis socialt ansvar ved at samle alle elever i det store fællesskabs skole. Socialt ansvar kan også være at gøre noget for særlige grupper, der ikke oplever sig som en del af det store fællesskab.

S O C I A LT A N S VA R

»Politikerne bør lytte til den praksis, som virker, i stedet for at stole på en stor ideologi om, hvordan fællesskabet bør være«. ALLAA AL-NAQACH, VICESKOLELEDER

ture og kulturelle besøg. Det kgl. Teater. En skitur. Højskolesange. Og det er ikke bare et tilbud. Eleverne skal deltage, siger Per Ring: »Det er en del af vores undervisning, så der er mødepligt. De skal kende noget til dansk kultur, hvis de skal blive en del af samfundet«, tilføjer Per Ring. Samtidig gør skolen meget ud af at lære eleverne gode arbejdsvaner og flid, fortsætter han: »Vores elever bliver nødt til at præstere mere end mange andre børn for at opnå det samme. Så vi må lære dem at arbejde hårdt«, siger læreren. Allaa Al-Naqach mener, at skolens indsats ligger i fin forlængelse af de frie skolers historiske mission: »Vi har lavet vores skole, fordi denne elevgruppe ikke fik det, den har brug for i folkeskolen. Den var ikke en del af folkeskolens fællesskab. Det er i virkeligheden det samme, de første frie skoler gjorde. Friskolerne blev oprettet for at give bøndernes børn en chance i borgerskabets uddannelsessystem, mens mange privatskoler opstod for at styrke kvinderne i en mandsdomineret verden. Vi gør det samme, men for en anden gruppe, der har brug for en særlig pædagogisk indsats«. Alle er ikke fælles Kodeordet her er særlig. Al-Hikma Skolen tror ikke på, at man tager socialt ansvar eller integrerer ved at tvinge alle til at være sammen. Per Ring forklarer: »Det, at man går i den samme skole, giver ikke automatisk integration«, siger han og henviser til forældrenes erfaringer fra 1990’erne. »Her er de sammen med nogle, som ligner dem selv. De kan slappe af og koncentrere sig om at lære«, siger han. Allaa Al-Naqach nikker. Og så håber han, at de politikere, som ønsker, at flere skoler tager et socialt ansvar, vil lytte til blandt andre Al-Hikma Skolens erfaringer: »Jeg håber virkelig, at politikerne vil lytte til praksis og tage udgangspunkt i det, som virker, i stedet for at holde fast i en ideologisk forestilling om det store fællesskab. Og vi lykkes med vores integration. Vi løfter vores elever«, siger han. ■

Al-Hikma Skolen har hverken fantastiske bygninger eller designermøbler. Skolen prioriterer undervisningen, og for os er det at tage socialt ansvar, fortæller viceskoleleder Allaa Al-Naqach.

S O C I A LT A N S VA R

HVAD BETYDER SOCIALT ANSVAR FOR DIG? »Vi siger hellere ja end nej til børn med specielle behov« Mikkel Smith Hein, lærer på Aabenraa Friskole.

»F

ællesskab er simpelthen det allervigtigste på vores skole. Så jeg bliver helt vildt provokeret over dét, Pernille Rosenkrantz-Theil siger med, at de frie skoler ikke tager socialt ansvar. For når hun ikke skyder på nogen bestemt, så skyder hun på alle. Det fremstår, som om de frie skoler kun vælger de bedste elever og vrager alle de svage. Vi ved, hvad det kræver at have børn med specielle behov, og vi siger hellere ”ja” end ”nej”. Og det gør vi, fordi vi synes, at vi kan løfte den opgave på en virkelig god måde. Lige nu får 12,5 procent af alle vores elever støtte i en eller anden form. Det er elever, som højst sandsynligt var blevet tabt i mængden på en stor skole, og som måske aldrig ellers ville nå op på deres højest mulige udviklingsniveau. Det er en succesoplevelse for os som skole og for mig som lærer at få en elev med særlige behov igennem ti års skolegang og ud som et dannet og uddannet menneske. Vi vil rigtig gerne løse opgaven med at hjælpe de udfordrede elever, og vi påtager os det ansvar hver eneste dag«. ■ JLG / FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

S O C I A LT A N S VA R

Kære minister – vi er ikke enige... De frie skoler tager ikke socialt ansvar, mener undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). På Frie Skolers Lærerforenings Facebook-side spurgte vi følgerne, hvad de mener.

LOUISE SCHOU THYGESEN »Måske skulle ministeren også besøge

nogle af de mindre fri- og privatskoler på landet. Her vil hun nok få et lidt mere nuanceret billede af, hvilke familier der vælger friskoler/privatskoler«.

TINA KRABBENHØFT »Vi formår endda at have ele-

ver med både adhd, autisme, sensitivitet og 117 andre forskellige udfordringer i de samme klasser og løfter stadig deres faglige niveau ganske betragteligt, fordi normeringen og tilrettelæggelsen er optimal for deres læring«.

TRINE STAMPE: » Jeg kan slet ikke genkende det

billede på min friskole. Vi har bevidst besluttet, at vi gerne vil arbejde med inklusion og gerne vil afspejle samfundet og har derfor samme klientel som folkeskolerne i vores område. Vi har elever med særlige behov i samtlige klasser«.

LISBET MØLLER KJÆR » På min arbejdsplads har vi elever med

diagnoser og elever, der er flyttet til på grund af manglende trivsel i det kommunale«.

NIELS KJÆR » Her på min efterskole har vi

MAJA ILUM DANIELSEN »Måske hun skulle tage ud og besøge de der berygtede friskoler, før hun dømmer«.

eksempler på at optage elever, som andre har sagt nej til. Vi tager socialt ansvar, og jeg er stolt over at være på en fri skole, hvor vi målrettet går efter at få eleverne til at lykkes. Bliver sgu en smule fortørnet over ministerens udmelding. For det er efter min ydmyge opfattelse ikke den generelle mekanisme på de frie skoler«.

S O C I A LT A N S VA R

HVAD BETYDER SOCIALT ANSVAR FOR DIG? »Ingen skal tabes på gulvet« Mónica Navarro Vargas Trabolt, lærer Skorpeskolen Privatskole, Hillerød.

»V

i har alle sammen et ansvar for, at der ikke er nogen børn, der bliver tabt på gulvet. Det er ligegyldigt, om de er udfordret på grund af det faglige eller det sociale; vi skal alle gøre det bedste, vi kan, for at løfte dem i fællesskab. Jeg forstår slet ikke, hvorfor det skal være ”os imod dem”, når det kommer til at tage ansvar. På vores skole tager vi imod stort set alle, og vi samler børn op, som ikke kan fungere i de store kommunale skoler. Vi har elever, som aldrig før har turdet sige noget i klassen, eller som har indlæringsproblemer, og som først er blevet opdaget hos os. Og det er ikke et skud imod folkeskolen, for der skal være plads til begge skoleformer, men når der er så store klasser, så er det bare nemt at blive overset i mængden. Der er mange måder at være barn på, og der kan være mange årsager til, at man som forældre vælger en fri skole. Men det er ikke for at stemple ud af fællesskabet. Det er bare et valg af et mindre fællesskab, som er nemmere for nogle børn at navigere i«. ■ JLG / FOTO: HENNING HJORTH

FORENINGENS SIDE

BRUG LÆRERLOG indtil alt bliver lige så godt som i gamle dage

F O R M A N D, K R E D S 4 HANS ERIK HANSEN

lting var ikke bedre i gamle dage. Men når snakken falder på arbejdstiden for lærere på frie grundskoler og efterskoler, var tingene bedre før lockouten, regeringsindgrebet og Lov 409. Lov 409 er lavet på baggrund af arbejdstidsaftalen for statens tjenestemænd, men den passer bare ikke til lærerjobbet! De fleste skoler og de fleste lærere foretrækker, at lærerne selv admini-

strerer en del af deres arbejdstid. Det passer godt til deres selvforståelse som lærere på de frie skoler. Det er i princippet ikke noget problem, og da slet ikke, hvis man sørger for, at den samlede arbejdstid holder sig på de ca. 40 timer om ugen i 42 uger om året. Men det kræver, at nogen holder styr på, at timerne ikke skrider og bliver til 41, 42 eller flere. Og denne nogen er skolelederen. Det står umisforståeligt i overenskomsten, at skolen skal holde styr på de ansattes arbejdstid. Hvordan skal ledelsen ellers vide, om man har overtid, hvor meget man skal have i undervisningstillæg, eller i tillæg for arbejde efter kl. 17 og i weekenderne? Når året er omme, skal læreren have en opgørelse af den præsterede arbejdstid. I de tilfælde, hvor læreren udfører en del af sit arbejde på en anden matrikel end skolens, er det selvsagt umuligt for skolelederen at tælle de præsterede timer, og derfor giver overenskomsten også mulighed for, at lederen i stedet for selv at tælle stiller

et optællingsværktøj til rådighed for den ansatte og implicit stoler på, at man tæller korrekt. Og når året er omme, er det den ansattes optælling af den præsterede arbejdstid, der afgør, om man nåede årsnormen eller endte med overtid. I den bedste af alle verdener sker dette på alle skoler hver dag. Men fra medlemsspørgeskemaer og sidste vinters ”Få tjek på arbejdstiden”-arrangementer ved vi, at en tredjedel af vores medlemmer ikke får den opgørelse, de har krav på, og at skolen ikke har bedt dem om selv at tælle deres arbejdstimer. Og når vi samtidig ved, at de lærere, der tæller arbejdstid, i vid udstrækning ender med overtid, som de enten kan afspadsere eller få udbetalt, er det nærliggende at konkludere, at rigtig mange af dem, som ikke registrerer deres arbejdstid, arbejder gratis i en eller flere timer om ugen. Det er ganske enkelt ikke i orden. Frie Skolers Lærerforening har udviklet et enkelt og overskueligt timeregistreringsværktøj, LærerLog, som virker både på

Med LærerLog kan du blive bevidst om – og overrasket over – hvor meget du faktisk arbejder, og du vil have rigtig gode kort på hånden, når du skal i dialog med din leder om din arbejdstid. HANS ERIK HANSEN

computer og mobiltelefon. Hvis du ikke har talt timer tidligere, kan jeg kun anbefale dig at gøre det. Jamen, er der da ikke nogen måde at slippe for al det bureaukrati på? Jo, med fuldt planlagt arbejdstid. Så kan du koncentrere sig om at undervise og måske citere fra Grundtvigs smukke julesalme: ”Da vågne de mildt i morgengry og tælle mer ej timer”. Men indtil da: Brug LærerLog. ■

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening finurlige og vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som vi tænker, kan have betydning for andre end den, der stillede det. Har du et spørgsmål om dit arbejde, dit arbejdsliv eller din skole, som du gerne vil have svar på, kan du sende det til mso@frieskoler.dk, så forsøger vi at svare. Vi kan ikke garantere, at alle spørgsmål bliver besvaret.

Jeg startede på skolen sidste år og undrer mig over, at hverken ledelsen eller lærerne registrerer arbejdstid. Derfor får jeg heller ikke den arbejdstidsopgørelse, som I skriver, jeg har ret til. Hvordan forholder jeg mig til det?

Arbejdstiden kan være tilrettelagt på flere måder, men fælles for alle gælder, at tiden skal kunne opgøres samlet ved skoleårets afslutning. Vi vil til enhver tid foreslå, at du selv registrerer arbejdstiden, så du har det nødvendige overblik over dine arbejdstimer og dermed kan være i løbende kontakt med din ledelse om tidsforbruget og eventuelle justeringer hen over året. Vi har udviklet et værktøj, LærerLog, som egner sig til registrering af arbejdstiden (fsl.dk/lærerlog). Men det kan være vanskeligt, især som nyansat, at føre sit eget tidsregi-

streringsprojekt på skolen. Og indtil videre har du konstateret, at dine kollegaer ikke registrerer tiden og nok heller ikke drøfter emnet. Men det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt dine kolleger ønsker eller ikke ønsker at registrere arbejdstiden, men et spørgsmål om, at skolen SKAL kunne opgøre jeres arbejdstid. Du kan jo i realiteten bare sige til din ledelse, at du har krav på en arbejdstidsopgørelse ifølge overenskomsten. Men vi ved, at du som ansat er i en sårbar situation, og derfor afholder de fleste sig fra selv at kræve en opgørelse. Det er selvfølgelig altid bedst, hvis I som lærergruppe står sammen om at kræve, at skolen lever op til arbejdstidsreglerne, men det lykkes ikke altid at få kollegerne til at prioritere emnet. Din tillidsrepræsentant, eller alternativt konsulenterne her på sekretariatet, vil rigtig gerne hjælpe med at sikre dig en registrering af arbejdstiden. Normalt forhører vi os først hos tillidsrepræsentanten om tidsregistrerings-

forholdene på skolen og hjælper med at etablere en proces, der sikrer lærerne, at forholdene bringes i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis du er på en skole uden tillidsrepræsentant, forhører vi os hos ledelsen om det samme. I øjeblikket har vi ekstra medvind i forhold til arbejdstidsopgørelser, fordi der netop er kommet en EU-afgørelse, som går i retning af, at det er arbejdsgiveren og ikke den ansatte, der skal dokumentere den daglige arbejdstid af hensyn til arbejdsmiljømæssige forhold. Vi ved dog ikke helt endnu, hvordan afgørelsen får indflydelse på de danske regler, men vi håber, det går i den retning. Så det bliver ikke nødvendigvis dig og dit konkrete ønske om en tidsregistrering, der bringes i fokus, men Frie Skolers Lærerforening forsøger at skabe en proces, der sikrer, at skolen overholder overenskomsten. ■ Med venlig hilsen Kirsten Herskind, konsulent

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN 23.-25. oktober: TR-2C på Hornstrup Kursuscenter. 30. oktober kl. 16-21: Formøde for alle kredsens repræsentanter til det kommende repræsentantskabsmøde samt andre interesserede. Sted følger. KREDS 3

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 1

28. oktober kl. 16.30-19: Kursus i ”Elevernes egne erindringer” på Skipper Clement Skolen i Aalborg. 29. oktober kl. 17-20: Lønmøde og løntjek på Phønix Hotel Aalborg. 29. oktober kl. 17-19: Medlemsarrangement med Rikke Yde Tordrup med foredraget ”Markante forældre” på Himmerlands Ungdomsskole, Aars. KREDS 2

25.-27. september: TR-2A på Hornstrup Kursuscenter. 26. september kl. 17.30-20: Ny lærer-møde. Mødet er for alle nyansatte på frie skoler i kredsen, samt TR. Invitation sendes til skolernes tillidsrepræsentanter. Sted følger. 2.-4. oktober: TR-2B på Hornstrup Kursuscenter. 7. oktober kl. 16-19: Medlemsarrangement med en konsulent ”Hvornår har du lov til at blive væk fra arbejde?” på Klank Efterskole.

24. september: TR-netværksmøde i MIDT (Herning, Ikast-Brande og Silkeborg). 26. september: TR-netværksmøde i NORD/VEST (Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer). Nærmere information om tid og sted, dagsorden og tilmelding til netværksmøderne findes på kredsens hjemmeside. 25. - 26. oktober: Medlemsweekend i kredsen. Sæt kryds i kalenderen. Mere information følger senere. KREDS 4

23. oktober kl. 16.30: Medlemsarrangement med Rikke Yde Tordrup om ”Markante forældre” på Gram Slot med efterfølgende spisning kl. 18.30. KREDS 5

8. oktober kl. 10-14: ”Din vej til nyt job”, en formiddag for ledige lærere i samarbejde med A-kassen på Hotel Svendborg. Tilmelding er nødvendig. 22. oktober kl. 17-20: Lønmøde og løntjek på Vissenbjerg Storkro. 28. oktober kl. 17-20: Lønmøde og løntjek på Tøystrup Gods, Ringe. KREDS 6

1. oktober klokken 13.30-20: TR-

træf og formøde på Hotel Kirstine, Næstved. På træffet vil det blive gennemgået, hvordan man laver lokalaftaler, og det vil være muligt at se på de enkeltes lokalaftaler. Efter TR-træf og netværksmøde er der formøde kl. 19-20 til repræsentantskabsmødet 2019. 28. november kl. 13-18: Kursus for TR og TR-suppleanter på kredsens efterskoler. Her vil blive gennemgået arbejdstid, hviletidsbestemmelser osv. Efterfølgende netværksmøde. Lundby Efterskole.

30. oktober: Netværksmøde for TR, AMR og TR-suppleant på efterskoler. Sted kommer senere. ■

KREDS 7

25. september kl. 18: Biografforestillingen Daniel Blake i Big Bio, Herlev. For alle medlemmer. Sammen med kreds 8. 2. oktober kl. 16-19: Foredraget ”Markante forældre – handler i kærlighed” med forfatter og psykolog Rikke Yde Tordrup på Institut Sankt Joseph på Østerbro. 8. oktober kl. 17-20: Lønmøde og løntjek – ”Får du den løn, du skal have?” på Scandic Copenhagen. 30. oktober: TR-træf for efterskoler i samarbejde med kreds 8. Sted kommer senere. 31. oktober kl. 16-19: Formøde til repræsentantskabsmøde. Kom og debatter beretningen og klæd kredsens repræsentanter på til mødet. Sted kommer senere. 25. november kl. 17-20: Lønmøde og løntjek – ”Får du den løn, du skal have?” på Scandic Glostrup. KREDS 8

25. september kl. 18: Biografforestillingen Daniel Blake i Big Bio, Herlev. For alle medlemmer. Sammen med kreds 7.

KREDSBESTYRELSERNE BLEV KLÆDT PÅ TIL ÅRETS OPGAVER

Foreningens otte kredsbestyrelser mødtes i slutningen af august til det traditionsrige kredsbestyrelsesseminar på Hornstrup Kursuscenter. Og på dagsordenen var både vigtige og vanskelige punkter. Formand Uffe Rostrup beskrev det politiske landskab og de udfordringer, der ligger og venter på foreningen. Herunder var han også inde på, hvilke forventninger foreningen har til den nye regering, og hvad forståelsespapiret giver os af hints om, hvad der kan være i vente. Dernæst fik kredsbestyrelsesmedlemmerne et lynkursus i persondatareglerne og de særlige krav, de stiller til en fagforening som Frie Skolers Lærerforening og – ikke mindst – til kredsene. Persondata bliver et virkelig varmt emne i fremtiden. Efter at kredsbestyrelserne havde drøftet årets kanog skal-opgaver og afklaret, hvordan opgaverne skal forstås, fortalte foreningens sekretariatschef, Henrik Wisbech, om de frie skolers

KORT NYT FRA FORENINGEN sociale ansvar og udfordringer, skolerne står over for på det område i øjeblikket. Endelig fik kredsbestyrelsesseminaret besøg af konsulent Torben Løvschall, som fortalte om LærerLog og om de nye features, som blandt andet tæller en resttids-beregner. Desuden understregede Torben Løvschall, hvor vigtigt det er, at lærerne husker at tælle deres arbejdstid og at bruge appen. ■ MHV

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

FORMANDSKABET ER PÅ POLITISK TOUR

BUSSEN KØRTE GODT

Bussen til Folkemødet på Bornholm er et godt medlemstilbud. Selv om den især bliver brugt af medlemmerne øst for Lillebælt. Det konkluderede hovedbestyrelsen, da den i midten af september evaluerede foreningens engagement i og tilbud på Folkemødet. Derudover lagde hovedbestyrelsesmedlemmerne op til, at der godt kan komme ændringer i foreningens arrangementer og deltagelse. Men hvordan du i fremtiden kan møde Frie Skolers Lærerforening på Folkemødet, står først klart i slutningen af oktober, hvor Skoleog Uddannelsespolitisk Udvalg kommer med en indstilling til hovedbestyrelsen. ■ MHV

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Foreningens formandskab, Uffe Rostrup og Monica Lendal Jørgensen, er på tour hos de politiske partier for at føle dem på tænderne om sociale taxametre. Foreningen vil gerne vide, hvad ordførerne mener om taxametrene, og hvilke udfordringer partierne tænker, at taxametrene skal håndtere. Foreningen bruger sonderingerne som et indspil til den politiske udviklingsproces, som hovedbestyrelsen så småt har taget hul på. ■ MHV

ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 9 - uge 42 / Nr. 10 - uge 47 2019 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.527 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

LØNFORHANDLINGERNE ER I GANG

Organisationsforhandlingerne mellem Moderniseringsstyrelsen og Frie Skolers Lærerforening er blevet genoptaget efter folketingsvalget og sommerferien. Eneste punkt på dagsordenen er lønsystemet på de frie skoler. Det første møde blev holdt fredag den 13. september. ■ MHV

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

Kaare mistede stemmen - men nu er han tilbage som lærer Kaare Jepsen mistede stemmen efter alvorlig sygdom og en stor operation. Nu er han tilbage i jobbet som lærer, og det giver han blandt andet kollegerne en stor del af æren for.

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

aare Jepsen troede egentlig ikke, det var noget særligt, da han gik til øre-, næse-halslægen i efteråret 2017 med en underlig fornemmelsen i halsen. En forstørret drøbel, var den første forklaring fra lægen. Noget udløst af nervøsitet, sagde lægen, da han kom anden gang. Men en skanning viste senere, at han havde kræft og havde en stor tumor siddende på spiserøret – en tumor, der ville ende med at blokere både luft- og spiserør, hvis ikke den blev fjernet. Mange forskellige specialister blev inddraget, inden en otte timer lang og livstruende operation blev sat i værk. Tumoren sad tæt på hovedpulsåren og andre vitale dele, så operationen blev gennemført med stor risiko, og Kaare Jepsen var på forhånd blevet advaret om, at han ikke kunne være sikker på at vågne op igen. Det gjorde han heldigvis. Og I dag er han tilbage som lærer på Den Fri Hestehaveskole ved Galten, hvor han underviser i dansk, historie, religion og har timer som administrator. Underviser med mikrofon og højtaler Det var med slanger og ledninger overalt, at Kaare Jepsen vågnede op efter operationen den 22. februar 2018. Taknemmelig over at have livet i behold, over at se sin hustru og sin voksne søn igen, men også forskrækket over, at stemmen var væk, og at han var delvist lammet i hele højre side. Da lettelsen over operationens forløb havde lagt sig, og den første kritiske tid på intensiv afdeling var overstået, begyndte tanker-

ne om fremtiden dog at rumstere. Kunne han komme tilbage til lærerjobbet uden sit vigtigste arbejdsredskab – stemmen? »At være lærer er en stor del af min identitet, og for mig er det verdens bedste job. Jeg brænder for mit arbejde og for mine elever, og det var en stor ting at ligge der og have mistet stemmen, selvom jeg selvfølgelig var taknemmelig for, at operationen var gået godt«, fortæller Kaare Jepsen. Han er blevet ommøbleret indvendigt, som han siger, og har blandt andet mistet sit spiserør. Derfor døjer han med en masse senfølger, men det største arbejde ligger i at tale på en helt ny måde, fordi han ikke har samme muskelkraft i mellemgulv og brystkasse. Derfor har han ved hjælp af fysioterapeuter og talepædagoger lært at tale på en ny måde, så han nu har fået en stemme igen. En svag stemme, der dog skal skånes og kræver meget af ham, hvis han skal mere end bare hviske. Derfor underviser han med en mikrofon og højtaler, der forstærker stemmen, uden at han skal overanstrenge sig. Eleverne har udvist stor forståelse for hans situation og udnytter den ikke, selvom han ikke kan råbe dem op. »De er søde og roser mig, når jeg taler godt uden min højtaler«, siger Kaare Jepsen og griner. Kollegerne hjalp ham tilbage Kaare Jepsen er ikke i tvivl om, at det er omgivelserne opbakning, der har fået ham på højkant igen – og ikke mindst tilbage til sit højtelskede job som lærer.

»Min familie, mine venner og min arbejdsplads har fået mig tilbage. Det er for deres skyld, at jeg ville op at stå igen. De var der for mig, og det betyder alt, for så er der noget at kæmpe for, når man ligger der og ligner en krigsveteran, har mistet stemmen, skal lære at tale og spise igen og ikke kan holde til at gå to skridt«, siger Kaare Jepsen og kalder sin arbejdsplads og kollegers opbakning for helt unik. En kollega kom jævnligt på sygebesøg på vegne af hele kollegaflokken. Med sig havde han hver gang tegninger fra børnene og hilsner fra kollegerne, og det var med til, at kontakten blev bevaret, og alle fik sendt beskeder og hilsner frem og tilbage. Hans målsætning om at vende tilbage på 100 procent har han dog måttet indse, at hverken kræfterne eller stemmen rækker til. Han er netop blevet tilkendt fleksjob med hjælp fra en konsulent i Frie Skolers Lærerforening. Det betyder, at han nu arbejder 30 procent af en fuldtidsstilling. »Jeg har fået en fantastisk hjælp fra foreningen. En konsulent var med til alle møder, vi havde mange, lange snakke. Hun var god til at lytte og til at holde overblikket. Hun tog over, lavede alle beregninger og fik alt på plads, da det gik op for mig, at jeg ikke var i stand til at arbejde fuldtid«, fortæller Kaare Jepsen. »Når man føler sig kørt over af en damptromle, hele ens identitet er væk, så er det en gave at have en fagforening i ryggen og en konsulent, som bare er der og arbejder for at få det hele til at fungere«. ■

54-årige Kaare Jepsen er tilbage som lærer, selvom han for halvandet år siden mistede et vigtigt arbejdsredskab – stemmen.

HAR DU EN ALVORLIGT SYG KOLLEGA? Kaare Jepsen er ikke i tvivl om, at hans kolleger har været med til at hjælpe ham igennem sit sygdomsforløb og fået ham tilbage på jobbet. Han giver disse råd, hvis du er kollega til en alvorligt syg: •

Vær ikke bange for at spørge. Og hvis du er bange for at spørge, så spørg, om du må spørge. Hellere det, end at du tier eller undgår den syge kollega.

•

Er du ikke i stand til at spørge, så læg en hånd på skulderen af din syge kollega. Det indikerer også din betænksomhed.

•

Lad være med at stoppe snakken på læreværelset, fordi din syge kollega kommer ind. Vær ikke bange for tale om hverdagsting og banaliteter. Jo mere almindeligt, kollegerne opfører sig, jo mere almindelig kan man føle sig som sygdomsramt.

•

Vær så naturlig, som du kan. Det værste er misforstået omsorg, hvor der bliver stille på lærerværelset. Den sygdomsramte skal nok sige fra eller sige stop.

ANNONCE

Alt til din undervisning samlet i én portal Xplore Matematik Introtilbud Spar 30% Introduktionstilbud til nye kunder: Bestil

Hvert forløb indeholder:

Tidsbesparende lærerressourcer

Introduktion til emnet

Lærervejledninger med facitlister

Undersøgende opgaver

Overblik over elevernes besvarelser

Faglige opgaver

Statistik over, hvordan eleverne klarer sig indenfor

Matematiske spil

videns- og færdighedsområderne

Selvrettende træningsopgaver

Interaktive årsplaner.

Xplore Matematik inden

Evalueringsopgaver

1. november 2019 og

Adaptive test (4.-9. klasse)

Skab sammenhæng med naturfagene

spar 30% på første års

Logbog og fagligt leksikon

Forløbene er opbygget, så der gives mulighed for samarbej-

Oplæsning af tekst

de med Xplore-læremidlerne til natur/teknologi, geografi,

(indtalt i lydstudie)

biologi og fysik/kemi. Xplore Matematik giver dig derved

Træningsoplæg til alle prøver

mulighed for nemt at skabe sammenhæng til naturfagene

(8.-10. klasse).

på alle klassetrin.

abonnementspris! Læs mere her: goforlag.dk/matematik/ kampagne

O 15.000 ver opgaver Undersø gende o Faglige o pgaver pg Trænings aver opgaver Evaluerin gsopg Adaptive aver test Matema tiske spil

Xplore Matematik 0-3 Systemportal 50 kr. pr. elev pr. år. Udkommer fra skolestart 2019 Xplore Matematik 4-6 Systemportal 50 kr. pr. elev pr. år. Xplore Matematik 7-9 Systemportal 50 kr. pr. elev pr. år. Xplore Matematik 10 Systemportal 50 kr. pr. elev pr. år. Udkommer fra skolestart 2019

Xplore Matematik er en fuldt dækkende systemportal til 0.-10. klasse med mange typer af opgaver, træning, test og grundig lærervejledning. Læremidlet er undersøgende og tager udgangspunkt i dine elevers hverdag for at skærpe deres nysgerrighed overfor matematikken.

“

Det handler om virkelig matematik, som det bruges i hverdagen Gennem Xplore Matematik bliver eleverne trænet i at tænke matematisk, fordi det handler om virkelig matematik, som det bruges i hverdagen. Vi arbejder med virkelige undersøgelser i et læringsrum baseret på fælles erfaringer, og så modellerer vi, stiller spørgsmål og reflekterer over, hvad læringen kan bruges til. Vi har fx sendt drager op, og har beregnet vinkler og flyvehøjde. Undersøgt og diskuteret resultaterne, og hvad problemerne skyldtes, når der var fejl. I hvert fald har det virket. Jeg havde 26 elever til mundtlig eksamen med beskikket censor. Han var imponeret. Snittet var 8, og det var tydeligt, at eleverne var fortrolige med arbejdsformen i den undersøgende tilgang. Og netop det, at kunne modellere sig matematisk frem, er en vigtig kompetence. Amalie Christiane Yding Lærer på Islev Skole i Rødovre.

Se portalen på www.matematik.xplore.dk Bestil gratis og uforpligtende prøveabonnement på goforlag.dk/prøveabonnement.

Prøvekrav

før ansættelse i folkeskolen overraskede Ollerup-lærer Ollerupprøven bliver sjældent brugt, men er et krav i loven. Det fandt en frustreret Anna Bjerre Hanghøj ud af, da hun søgte job på en fynsk folkeskole.

AF PETER KROGH ANDERSEN • REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

vis du er uddannet fra Den frie Lærerskole og vil arbejde i folkeskolen, kan du blive mødt med, at din nye arbejdsgiver vil se et eksamensbevis fra Ollerupprøven. Det vidste Anna Bjerre Hanghøj, der er nyuddannet fra Den frie lærerskole, egentlig godt, men hun havde glemt alt om det, da hun blev vist rundt på en fynsk folkeskole i forbindelse med et jobinterview. Lederen sagde, at en ansættelse krævede en bestået Ollerupprøve. »Det irriterer mig, fordi jeg føler, jeg har taget en god uddannelse og er en god lærer på niveau med alle andre nyuddannede, der kommer fra professionshøjskolerne. Jeg synes også, det er underligt og nedværdigende: Hvorfor er min uddannelse ikke god nok?« spørger Anna Bjerre Hanghøj. I folkeskoleloven står der, at det kræver en uddannelse som folkeskolelærer at være ansat i

folkeskolen. Når Ollerupprøven er bestået, indtræder den folkeskoleansatte lærer til gengæld på samme vilkår som enhver anden folkeskoleuddannet lærer. Ganske få tager prøven Der findes ingen statistik over, hvor mange der tager Ollerupprøven, men Frie Skolers Lærerforening såvel som Den frie Lærerskole hører sjældent om den. Flere studerende på Den frie Lærerskole kontakter godt nok praktikkoordinator på Den frie Lærerskole Gitte Madsen for at høre, hvad prøven er for en størrelse, og om de bør tage den med det samme efter endt uddannelse. »Men vi siger, at de skal se tiden an og lade være med at tage prøven, før de står over for et job, hvor de kræver det. Jeg har hørt om én studerende, der tog prøven, efter han blev færdig her for to år siden, men ellers er det meget, meget få, jeg kender til.

Langt de fleste af vores studerende får job på en af de frie skoler«, siger Gitte Madsen. På Den frie Lærerskole snakker de om prøvekravet i starten af uddannelsen, og det er Gitte Madsens overbevisning, at de studerende kender til prøven, inden de går i gang med uddannel- Lærer Anne Bjerre Hanghøj blev sen. Selv fortæller hun dog om præsenteret for et prøvekrav, da prøven, hvis eleverne selv spørhun søgte job på en folkeskole. ger. Og det gør de faktisk i stigende grad. »Nogle unge kan godt være skulle arbejde på en af de frie nervøse for, om de kan få job, skoler, og det går hun stadig efnår de er færdige. Og generelt ter. spørger de mere til videreuddan»Jeg brænder for de frie skonelse og kompetencer – vi oplelers verden, og selv om jeg godt ver et klart større fokus på at kan mærke, at det er mega træls dygtiggøre sig yderligere end for at være på dagpenge og ikke bare 15 år siden«, siger Gitte kunne starte på en folkeskole, Madsen. fordi jeg skal bestå en prøve, så Anna Bjerre Hanghøj husker tænker jeg ikke, at jeg har valgt også, at hun er blevet oplyst om den forkerte uddannelse. TværtiOllerupprøven på Den frie Læmod – den her oplevelse gør mig rerskole, men hun satte sig aldrig frustreret og får mig til at tænke, yderligere ind i prøven og kraveat jeg skal vise dem, at jeg er god ne, fordi hun altid troede, hun nok!« ■

HVAD ER OLLERUPPRØVEN? Som udgangspunkt skal man være folkeskolelæreruddannet for at undervise i folkeskolen. Det står i folkeskolelovens §28. En læreruddannet fra Den frie Lærerskole kan dog opnå ret til at undervise i folkeskolen ved at tage den såkaldte Ollerupprøve. Prøven indebærer en afsluttende prøve i mindst to undervisningsfag, der indgår i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Når prøven er bestået, indtræder læreren på samme vilkår som alle andre lærere i folkeskolen.

»Jeg synes, prøven er relevant« Signe Vithner er uddannet på Den frie Lærerskole, og derfor var der ingen vej uden om Ollerupprøven, da folkeskolen Parkvejens Skole i Odder tilbød et job. Hun startede som selvstuderende i enkeltfag på læreruddannelsen i Aarhus. Prøven kræver mindst to fag, men Signe Vithner tog tre for at være på forkant med eventuelle krav til linjefagsundervisning i fremtiden: Biologi, matematik og fysik-kemi. Hvert fag kostede 5-6000 kroner og inkluderede fem vejledningstimer. »Underviserne var meget imødekommende. De gav mig pensumlister og fortalte om indholdet i prøverne, så der ikke var nogen overraskelser«, siger Signe Vithner.

Få Danmarks bedste studiekonto Når du er medlem FSL, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar. Med 3 % på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste. Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk. Ellers send en mail til studiekonto@lsb.dk eller ring på 3378 1948 og book et møde.

Særligt prøverne med opgaveskrivning krævede en del arbejde, men i dag er hun glad for at have taget prøven. »Jeg synes, prøven er relevant. Jeg fik et godt indblik i, hvad de studerende kommer igennem på den almindelige læreruddannelse og dermed, hvad man har med sig af viden og kompetencer som folkeskolelærer«, siger Signe Vithner, som dog ikke ville have gjort noget anderledes. »Jeg fortryder på ingen måder. Det, jeg lærte på Den frie Lærerskole, var meget unikt, og jeg oplever, at jeg kan bidrage til folkeskolen med noget andet end dem, der har læst på en almindelig læreruddannelse«. ■

på din

lønkonto

Studiekonto – ganske kort

Du får 3 % i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,00 % Vælg en kassekredit på op til 50.000 kr. Du betaler kun 5 % i rente Visa/Dankort og MasterCard – med samme pinkode StudieOpsparing – som giver 0,05 % i rente Gebyrfri hverdag Behold dine fordele i op til 3 år efter endt studie Søg nemt og hurtigt via mobilen.

For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af FSL. Du får 3 % i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,00%. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (var.) 5,09 %, ÅOP 5,09%. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende 9. maj 2019.

FSL_190822_Studie_163,5x107.indd 1

Download app’en Zapp og søg om en studiekonto.

15/08/2019 13.54

LENE OG RIE HAR LÆST NY BOG OM CO-TEACHING:

»Det er ikke sådan, vi arbejder, men vi kan lære en masse af bogen« Lene Ackermann og Rie Gade Pedersen er klasselærere for 44 elever i en 8. klasse på Th. Langs Skole i Silkeborg. De underviser sammen, men laver ikke egentlig co-teaching. Alligevel har de fået meget ud af at læse en ny bog om emnet, og de anbefaler bogen til både lærere og skoleledere.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK

ene Ackermann og Rie Gade Pedersen er klasselærere for 44 elever i en 8. klasse på Th. Langs Skole i Silkeborg. De underviser sammen, men laver ikke egentlig co-teaching. Alligevel har de fået meget ud af at læse en ny bog om emnet, og de anbefaler bogen til både lærere og skoleledere. Co-teaching handler om at kombinere viden om fag og didaktik med specialpædagogik. Det er en samarbejdsform mellem lærere og specialpædagogisk personale i den almene undervisning. Så hvad kan to lærere, der underviser sammen, få ud af at læse en bog om noget, de ikke gør? Ret meget fortæller Lene Ackermann, der er lærer på Th. Langs Skole i Silkeborg, som bruger to-lærerordning på tværs af alle klassetrin: »Det sjove er, at vi begge havde en oplevelse af, at vi bruger principperne i alle de fem former for co-teaching, bogen beskriver. Men vi er blevet mere bevidste om, hvad vi gør, hvornår vi gør hvad, og hvornår vi gør det både godt og mindre godt. Det giver os et fælles begrebsapparat, vi kan bruge til at vurdere, hvornår det er smart at implementere de forskellige former i vores undervisning«, siger Lene Ackermann, der har læst bogen ’Co-teaching’ af Janne Hedegaard Hansen, der er centerchef på Nationalt Videnscenter om udsatte børn og unge. Bogen er på blot 66 sider og er en del af seri-

en ’Pædagogisk Rækkevidde’, hvor nogle af landets førende pædagogiske forskere formidler ny viden i en form, som lærere kan bruge i deres daglige praksis. Kort er også godt Netop formatet er en af grundene til, at Lene Ackermann og kollegaen Rie Gade Pedersen anbefaler bogen til både lærere og skoleledere, som arbejder med co-teaching eller to-lærerordning, eller som gerne vil i gang med det. »Jeg har stiftet bekendtskab med begrebet co-teaching før på efteruddannelse, men problemet med tykke fagbøger er, at man ikke har tid til at få dem læst ordentligt. Og hvis man gør, er de ofte svære at koble til undervisningen. Bogen her er let forståelig uden at blive banal. Det er rart med en praksisnær bog, som er let at læse og fyldt med eksempler. Det tror jeg, at alle lærere sætter pris«, siger Rie Gade Pedersen. Ifølge bogens forfatter Janne Hedegaard Hansen giver det ikke mening at udpege ”inklusionsbørn”, som lærere må kompensere for i undervisningen. I stedet skal lærere tage afsæt i elevernes forskelligheder, når de sammen planlægger, gennemfører og evaluerer en undervisning, som styrker alle børns trivsel og udbytte. Lene Ackermann og Rie Gade Pedersen me-

ner, at netop det er en af bogens centrale pointer, som de med det samme kan bruge i deres undervisning: »Vi har fået nogle redskaber, som kan komme alle elever til gode. Det kan f.eks. være ved at den ene stiller de ”dumme” spørgsmål, som nogle elever måske sidder med og ikke får stillet, men som alle kan have gavn af at få svar på«, fortæller Lene Ackermann. De to lærere fremhæver desuden, at bogen har gjort dem mere opmærksomme på, hvordan de kan bruge skolens specialpædagogiske ressourcer til at planlægge og evaluere den almene undervisning. ■

HENT BOGEN GRATIS Bogen ’Co-teaching’ er den 14. i serien ’Pædagogisk rækkevidde’, der udgives på Aarhus Universitetsforlag i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du hente ’Co-teaching’ som gratis lyd- og e-bog på fsl. dk/fordele. Det samme gælder de 13 andre bøger i serien ’Pædagogisk rækkevidde’.

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

de STORE læser

Kan

Nyhe

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

30.-31. januar 2020 Helnan Marselis Hotel, Aarhus

Hør bl.a. om læse-, fremstillings-, fortolkningsog kommunikationskompetence og ikke mindst prøverne i dansk. Mød Nina Christensen, Steffen Larsen, Pernille Tjellesen, Mette Eike Neerlin, forsanger i Folkeklubben Kjartan Arngrim og Knud Romer m.fl.

9358 - jyst - 08.19

Konference om danskfagets kerneområder

viacfu.dk/destorelaeser

Billige, skræddersyede studieture med tog, bus eller fly Når du køber studieturen hos BENNS, får du:

56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Tog

Bus

Fly

Berlin

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 725,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 685,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 895,-

Hamborg

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 765,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 820,-

3 dg./2 nt. | Rutebus | kr. 995,-

München

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.586,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.615,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 2.298,-

Amsterdam

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 1.675,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.125,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 1.815,-

Paris

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 3.329,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.798,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.575,-

Rom

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.964,-

Bruxelles

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 2.350,-

5 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.598,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.648,-

Prag

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 1.225,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.295,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.645,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.395,-

Mange flere priser og rejsemål på www.benns.dk/studietur Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog, fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i fler- sengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk 30

BERLIN FRA KR 698,-

AMSTERDAM FRA KR. 1.128,-

Masser tid til hyggeligt samvær RIGA FRA KR.af 2.098,AlfA Travel på Sicilien i 2013

SANDIE ER NY REJSEEKSPERT HOS ALFA TRAVEL AlfA Travel i Paris i 2017

BERLIN, AMSTERDAM ELLER RIGA FRA KUN 698,- ! Vores nye rejseekspert Sandie sidder blandt andre klar til at hjælpe jer, hvis I skal på skolerejse til Tyskland, Holland eller et af de baltiske lande. Se udvalgte rejser her:

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

Tryghed uden uventede overraskelser

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Fleksibilitet, når I har brug for det

Priserne inkluderer rejse, indkvartering og morgenmad og gælder i udvalgte perioder. Se mere på www.alfatravel.dk

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

NOTER FSL-SA

NGEN

EDST

B ALLER SAMMEN

nvind de morge den bli kind 1 Når varme - klar på din cyklen kysser på dig tter og du sæ g u en da tro til endn stille stemt af gen Hjertet om at da ntning en forve dét go’ hed for vil blive og åben r ke tan mmen Spændte ske – sa få til at vi kan

SAMM

1 Når den blid

e morgenvin d kysser på din varme kind og du sæ tter dig på cyklen - klar til endnu en dag Hjertet ste mt af stille tro en forvent ning om at dagen vil blive go’ Spændte tanker og åbenhed vi kan få til for dét at ske – sam men 2 Skolen er

et samme

nspil du kan og vil Gi´ og tag med ro og empati hver eneste dag Der´ så me get vi ska l nå mange nye sammenhæ nge vi skal fors tå Når vi lær er og søg er hvem vi gør vi det er allerbedst – sammen Dele hvad

3 Finder du

balance i lidt af ‘dig ’ og mest af ‘vi’ skabes rum så andre kan bli´ set hver eneste dag Det er nog et helt for sig glæden ved at andre ogs å lytter til dig Når vi dan nes og lær er at gi’ pla gør vi det ds allerbedst – sammen

r sig t ændre nssyne 4 Verde og mig v til dig dighed Nye kra mangfol eden er Virk’ligh g este da d hver en sin ne vores n Vi må åb me verde og rum brede ud sprog ind fælles og lukke skaber og r ne sammen Når vi fav edst – t allerb gør vi de

Foreningens sang er blevet udgivet som single

spil 4 Verden ssynet æn sammen drer n er et Nye krav 2 Skolesig du kan og vil til dig ad ti og mig Dele hv og empa Virk’lighede n er mangfog tag med ro ´ old Gi igh hver eneste ed g dag este da hver en al nå Vi må åbn e vores sind så meget vi sk e Der´ enhæng brede ud og rumme e samm nge ny ver den ma og lukke ind vi er forstå r hvem vi skal ge Når vi fav sø og ner og ska mmen vi lærer ber Nå fælrles st – sa gør vi det sprog allerbed allerbedst r vi det – sam gøme n

gstid brydnin st i en 5 Vigtig flid aritet og res liv mer vo Solid vilkår for Skolens g este da en er g hv hjertesa en er t bedste Så de fælles for det kampen fag res ret s for vo for vores slå og mper sammen Når vi kæ edst – t allerb de vi r gø

Frie Skolers Lærerforening har sin helt egen sang. Den hedder 'Allerbedst sammen' og er skrevet og komponeret af musikeren Kristian Bach, som vandt sangkonkurrencen i forbindelse med foreningens 10-års jubilæum i 2016. Sangen har indtil nu kun levet som en smuk fællessang, sunget til foreningens samlinger. Kristian musik: Tekst &

ch ose Ba Krogsm

i balance ’ brydnings der du st af ‘vi tid3 Fin Solidarite g’ og me ´ set t og flid kan bli lidt af ‘di så andre Skolens vilk år former abes rum sk vor g es liv hver eneste este da dag sig hver en lt for Så det er noget he en hjertes så Det er ag andre og kampen for ved at det fælles glæden bedste for vores plads dig fag rer at gi’ lytter til læ og es Når vi kæ mper og slås r vi dann sammen edst – for vores Nå gør vi det ret r vi det allerb allerbedst gø – sammen 5 Vigtigs t i en

Tekst & mu sik:

Kristian Kro gsmose Bac h

Men nu har Kristian Bach indspillet og udgivet sangen, og den streames under titlen 'Når den blide morgenv' ind på både Spotify, iTunes og Yousee Musik. Sangen, som er inspireret af sangerens egne oplevelser med den frie skoleverden, er samtidig blevet indstillet til optagelse i højskolesangbogen. ■ JLG

DU KAN BLANDT ANDET HØRE SANGEN PÅ SPOTIFY HER: bit.ly/fslsang

Ny håndbog skal hjælpe nye medlemmer Der er mange ting at holde styr på som nyansat på en fri skole. Derfor har Frie Skolers Lærerforening lavet en håndbog, der skal guide de nye medlemmer til en god start og et godt arbejdsliv. Den giver overblik over de frie skolers historie, over arbejdstidsreglerne, deko-

rum, loyalitetspligt og alt det andet, som er særligt for de frie skoler. Bogen bliver en del af velkomstmaterialet, som vi sender til alle nye medlemmer. FIND DEN HER Den ligger også frit tilgængeligt for alle an- bit.ly/fslhaandbog dre medlemmer på fsl.dk. ■ JLG

Kender du årets læsevejleder? Frem til den 30. september kan du nå at nominere kandidater til Læsevejlederprisen 2019. Den kommende vinder kunne være en af dine kolleger, der har udviklet nye metoder til at arbejde med ordblindhed. Prisen favner dog bredt, så vinderen kan også være en person, der har nedbrudt tabuer om ordblindhed eller i det hele taget udbredt kendskabet til problem-

stillingerne omkring læsevanskeligheder. Ud over æren vil vinderen af Læsevejlederprisen 2019 modtage 12.500 kroner. Bag prisen står institutionen Nota, der hører under Kulturministeriet. Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelig for mennesker med læsehandicap. ■ JFC

LÆS MERE Du kan læse mere om nomineringen på nota.dk.

Ulovligt fravær og sprogstimulering I forrige udgave af Frie Skoler fortalte vi, at elever på 12 frie grundskoler fra dette skoleår kan dumpe 0.-klasse, hvis de ikke består en sprogtest. Det gælder for skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra boligområder, som er eller har været på ghettolisten inden for de seneste tre år.

Elever med utilstrækkelige sprogkundskaber kan melde sig til et særligt sommerskoleløb, som de berørte skoler skal tilbyde for at øge sprogstimuleringen. Men som Undervisningsministeriet, der læser Frie Skoler, bemærker, så skal denne sprogstimulering ikke kun finde sted i sommerferien

men naturligvis i løbet af hele skoleåret. I samme forbindelse fortalte vi, at forældre, hvis børn har mere end 15 procent ulovligt fravær i et kvartal, kan straffes ved at blive trukket i børne- og ungeydelse. Denne regel gælder kun for folkeskolen. ■ MSO

Klar parat teknologi-start

Vær med

i udviklingen af vores nye fagportal til teknologiforståelse

Er du klar til at undervise i teknologiforståelse? Ellers kan du blive det med Gyldendals nye fagportal. Portalen understøtter under visning på alle klassetrin med teknologitræning og designforløb, der tager afsæt i problemstillinger fra den virkelige verden. Og det hele samles op i en digital logbog, der gør det nemt at følge elevernes proces undervejs. Både faget teknologiforståelse og vores fagportal er under udvikling, og derfor vil vi rigtig gerne have inputs fra dig og dine elever. På fagportalen er det derfor nemt at komme i dialog med os, når du har prøvet kræfter med forløbene. Vi åbner for fagportalen til teknologiforståelse i september 2019, og frem til nytår kan du prøve portalen gratis. Læs mere på teknologiforstaaelse.gyldendal.dk

På Vor Frue Skole får de ældre lærere også omsorgsdage De ældre lærere på Vor Frue Skole i Næstved kan fra dette skoleår tage fri til at passe deres forældre eller børnebørn eller for lige at puste ud. Både tillidsrepræsentant og skoleleder er glad for skolens nye seniorordning.

AF PETER KROGH ANDERSEN • REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Lea Enggaard er glad for de nye senioromsorgsdage på Vor Frue Skole i Næstved.

vis de ældre lærere på Vor Frue Skole trænger til en enkelt dags luft, så er det muligt fra i år. Uden at ofre andre personalegoder er det nemlig lykkedes tillidsrepræsentant Lea Enggaard at få seniordage indført på skolen. »På vores klub-møder har vi længe talt om, at det ville være dejligt med nogle seniordage, fordi ældre lærere kan have brug for at tage sig af deres aldrende forældre eller hjælpe med børnebørnene eller for bare at få pulsen ned. Så det var rigtig dejligt, at vores leder og bestyrelse var lydhør over for det ønske«, siger Lea Enggaard. For få år siden havde ældre lærere på statens område ret til at få nedsat arbejdstiden med 175 timer om året, uden at det påvirkede løn og pension. Den ret er gradvist blevet udfaset siden overenskomstforhandlingerne i 2013. Seniordagene på Vor Frue Skole er ikke på samme niveau som de 175 timer. Alligevel er Lea Enggaard tilfreds: »Det kan ikke være en skoles opgave at give 175 timer til de ældre lærere. Det skal komme igennem overenskomsten. Vores ordning er et personalegode, og det er vi rigtig

glade for. Så kan vi bare håbe, at der bliver gjort noget i forhold til overenskomsten, for det er lang tid, at folk skal være på arbejdsmarkedet. Jeg skal for eksempel arbejde, til jeg er 69 år«. Et skulderklap til de ældre Skoleleder Søren Vilstrup er enig. Den nye seniorordning på skolen er næppe den, der er afgørende for, om hans lærere fortsætter med at arbejde i en sen alder, men forhåbentlig kan seniordagene give ny energi og frisk luft. Samtidig er det en anerkendelse: »Det er også et skulderklap, hvor vi siger: Vi synes, at I gør det godt, og vi vil gerne have, at I bliver her«, siger Søren Vilstrup, der indførte ordningen med en enig bestyrelse bag sig. Skolelederen ser en klar tendens til, at folk fortsætter i længere tid på jobbet end for bare få år siden. Dengang var det helt normalt at gå på efterløn som 60-årig. Derfor kan det også sagtens være, at skolen er nødt til at justere ordningen i fremtiden. Længere tid på arbejdsmarkedet giver nemlig flere udfordringer, påpeger skolelederen: »Hvad angår de lærere, som har lysten og energien til at udvikle sig, så er det helt fan-

tastisk at have nogle medarbejdere med rutine. De kan give erfaringer videre til de yngre medarbejdere, og det er vigtigt. Men der er også nogle, der er klar til at stoppe tidligere, og den mulighed har de ikke længere i dag. Det kan godt blive en udfordring senere – særligt i et job, hvor de skal være ude i klasselokaler med larmende børn det meste af dagen«, siger Søren Vilstrup. Behovene er forskellige Og hvad kan du gøre, hvis du gerne vil have en lignende ordning indført på din skole? Søren Vilstrup mener ikke, at der kommer noget godt ud af at kopiere andre skoler, fordi behovene ofte er forskellige fra sted til sted. Det er Lea Enggaard enig i, og derfor er det vigtigt at snakke om, hvad netop jeres lærerværelse og skole har brug for, mener hun: »Vi har snakket om det her i lang tid, så det er ikke bare noget, der er kommet frem i år. Mit råd er, at du som tillidsrepræsentant skal have et solidt mandat fra dine kolleger. Og så er det selvfølgelig vigtigt at vide, at du ikke kan spørge om hvad som helst«, siger Lea Enggaard. ■

DE GENERELLE SENIORORDNINGER Hvis du er født før 1. august 1956 Overenskomsten sikrer dig ret til at få din arbejdstid reduceret med 175 timer per år fra starten af det skoleår, hvor du bliver 60 år. Du får fuld løn og den pension, som svarer til din nuværende ansættelsesgrad. Hvis du er født mellem 1. august 1956 og 31. juli 1963: Overenskomsten sikrer dig ret til at få reduceret din arbejdstid med 175 timer per år fra starten af det skoleår, du bliver 60 år.

Din løn reduceres tilsvarende, men du bevarer den pension, som svarer til din nuværende ansættelsesgrad. Alle lærere og børnehaveklasseledere: • Cirkulæret om aftale om seniorordninger og fratrædelsesordninger giver ældre medarbejdere ret til en senioraftale. Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at du får samtalen, når du fylder 58 år. • Derudover kan skolen ifølge cirkulæret aftale, at ansatte

over 60 år kan gå ned i tid og løn men fastholde den pension, som svarer til deres nuværende ansættelsesgrad. Skolen kan aftale at tilbyde lærere, der er fyldt 62 år, en fridag om måneden med løn og en fastholdelsesbonus. Seniordagene og fastholdelsesbonussen skal aftales mellem skolen, skolens tillidsrepræsentant og den enkelte senior. Få ordningerne ind i personalepolitikken Det er vigtigt at gøre seniorord-

ningen til en del af den samlede personalepolitik, så de ældre medarbejdere ikke står alene. Skolen skal overveje, hvordan den vil fastholde alle medarbejdere, og derfor skal personalepolitikken tage højde for hele arbejdslivet, fra man bliver ansat, til man stopper. ■

Kilde: Cirkulære om aftale om senior- og fratrædelsesordninger og konsulent Britta Juul Jensen, Frie Skolers Lærerforening.

Tomater og demokrati – med hånden, ånden og hjertet… Fire studerende fra Den frie Lærerskole i Ollerup har skrevet et digt om de frie skoler som modsvar til vanetænkning.

AF METTE SØNDERGÅRD • MSO@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

Fra venstre mod højre er det Lasse Neumann, Markus Lentz, Henriette Johansen og Trine Agergaard Jensen, som alle går på femte årgang på Den frie Lærerskole i Ollerup. Privatfoto

No ge t o

m de f r

i e s k ole

r Je g d y r k e r tom a te r og Me d h å de mok r nde n , å at i nde n o Je g b i d g hjertet r a ge r t il å n d s Me d f r f r ih e d ih e d og o g f æ ll h a n dle e ssk ab Je g h a r m u l ig h t i ll i d t i e d l l æ Me d f r re r ne o i s k ole lo g læ r in ve n i lo g Je g o p l mme n e ve r m o d s va r Me d u n t il v a n e de r v i sn tæ n k ni i n g s p li Je g o p l ng g t og m e ve r a t o r ge n s a é t Je g b Vi , d e i ng sl y s t li v e r t il v r ige l æ e t Vi re re og D anne e n g a ge r det he r e d e fo le m e n n Vi s t å r ræ ld re e s ke p å m ål m e d fo Me d v o l k e s k ole re s n G e n ne m hi stor i sk e p o e t i sk e po se lv st æ e si n d ig h e Vi t r o r d og st a p å l ige t s r t il s k u d e t fo r L Vi e r a ok e så v f fo l k e t e l , so m T i l fo l k fo r T h o et r sh a v n Fordi f olk e t

vad er frie skoler? Det kan være svært at forklare overfor uvidende, og derfor blev fire lærerstuderende fra Den frie Lærerskole i Ollerup stillet opgaven at finde en ny og kreativ måde at præsentere de frie skoler på. Og det er der nu kommet et digt ud af, som indleder med 'Jeg dyrker tomater og demokrati med hånden, ånden og hjertet'. »Vi skrev det, fordi det lyder helt 'Halfdan Rasmussensk' - som når han skriver noget om kruspersille og 'der står øller på mit bord'. Det er lidt i samme ånd. For os er det også noget med at tage et opgør med vanetænkningen. Vi synes, de frie skoler er et modsvar til vanetænkningen«, fortæller Markus Lentz, der er en af de fire skribenter fra gruppen, som var enige om, at fællesskabet skulle fylde meget i digtet. »Det var vigtigt at understrege det med, at jeg'et bliver til et vi. Når man sidder der til morgensang og mærker fællesskabet. Det burde faktisk være vedtaget ved lov, at alle politikere skulle synge morgensang sammen hver morgen, inden Folketinget åbner. Der er en tilbøjelighed til, at man bliver sure på hinanden i stedet for at kigge indad. Når jeg’et bliver til et vi, så er vi fælles om noget – fælles om en sang, fælles om at drive en skole eller fælles om at dyrke tomater. Der er ikke noget dem og de, men et os«, forklarer Markus Lentz. Og deraf kom også formuleringen 'Vi er af folket og til folket'. »Vi er jo ikke folkeskole. Vi er lavet af folk og til andre folk, fordi vi vil folket. Det er også det, vi mener med linjen lige over om Thor og Loke«. Digtet er skrevet af de fire studerende Lasse Neumann, Trine Agergaard Jensen, Henriette Johansen og Markus Lentz fra femte årgang i faget 'Pædagogik, psykologi og didaktik'. ■

NOTER Ny fond åbner døre til efter- og videreuddannelse

»Godmorgen chef. Jeg har fundet den her efteruddannelse, jeg gerne vil på. Kan vi afsætte 25.000 kroner til det?«. Uddannelse koster penge, og med Den Statslige Kompetencefond har du fået en joker på hånden, når du skal snakke kompetenceudvikling med din leder. Som lærer på en fri skole kan du søge

Nyhed Historie og Samfundsfag på Danmarks Jernbanemuseum Tag dine elever med på museum i centrum af Odense. Vi tilbyder interessante læringsforløb i autentiske rammer om industrialisering, dansk og international jernbanehistorie. Museet er åbent alle dage. Nabo til Odense Station.

Dannebrogsgade 24 • 5000 Odense C T 66136630 • uvj@jernbanemuseet.dk

om op til 25.000 kroner om året til efter- og videreuddannelse, så længe din leder er med på dine ønsker, betaler en del af udgifterne og godkender din ansøgning. Midlerne i Den Statslige Kompetencefond kommer fra OK18-forliget mellem Finansministeriet og blandt andre Lærernes Centralorganisation (LC). I overenskomstperioden frem til 2021 er der afsat 172 millioner kroner til individuel kompetenceudvikling for statens ansatte. Til området under LC er der i alt 22,7 millioner kroner, som bliver fordelt i puljer, så der er nye midler hver tredje måned. Fonden dækker ikke udgifter til kompetenceudvikling, som enten er grundlæggende for opgavevaretagelse eller rutinemæssigt tilbydes på arbejdspladsen. Det samme gælder kompetenceudvikling, som arbejdspladsen er forpligtet til at tilbyde.

Book et forløb på jernbanemuseet.dk

Derudover kan du søge støtte til alle former for kompetenceudvikling, men en række aktiviteter er på forhånd vurderet berettiget til midlerne under Lærernes Centralorganisation. Positivlisten er: • Fagspecifikke kurser, herunder AMU • Akademiuddannelser (eller -moduler) • Diplomuddannelser (eller -moduler) • Kandidatuddannelser (eller -moduler) • Masteruddannelse (eller -moduler) Midlerne administreres af Kompetencesekretariatet, og du kan læse mere og ansøge om støtte på kompetenceudvikling.dk. Fonden åbnede for ansøgninger den 4. september. På fsl.dk/kompetencefond finder du gode råd til, hvordan du forbereder en ansøgning. Du finder også en guide til, hvordan du udfylder selve ansøgningen korrekt, når du er lærer på en fri skole. ■ JFC

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.laka.dk www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018 Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

WWW.LPPENSION.DK

hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

ATTRAKTIV ANNONCERING Med en annonce i medlemsmagasinet Frie Skoler når du ud til mere end 10.000 lærere, ledere og forstandere på ca. 500 grundskoler og ca. 250 efterskoler.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Mig og min…. … er en ny serie, hvor der er plads til at udfolde en særlig interesse, et særligt undervisningstrick, fag, emneuge eller undervisningsråd. Det kan også være, at du har en kollega med en helt særlig teknik, hobby eller evne, som andre elever eller lærere kan have glæde af, så send et tip på mso@frieskoler.dk.

BLÅ BOG Hans Erik Hansen, 62 år, bosat i Haderslev, underviser i matematik og fysik/kemi på Haderslev Realskole, medlem af kreds- og hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening.

Mig og mine...

BIER

»Jeg er fascineret af, hvordan en bi-familie på 60.000 bier er som social organisme, og hvordan de ofrer sig for hinanden. Alle ved, hvem der laver hvad, og hvad deres funktion i familien er«, fortæller lærer Hans Erik Hansen, der er biavler i sin fritid.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER..DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Hvornår er det bedst at være biavler? »Det er altid en god start på sæsonen, når alle bi-familierne har overlevet vinteren. Der er altid nogen bier, der dør, men i år havde alle familierne overlevet vinteren. Det er en god start på sæsonen, for så ved man, at de har haft det godt, og at der har været foder nok. Når det går rigtig godt, kan der være 60.000 bier i en familie. Når sæsonen starter om foråret, er der måske kun 10.000 bier tilbage i familien«. Hvilke udfordringer er der? »Hvis ikke du passer dine bi-familier godt nok, så risikerer du, at de sværmer. Så forlader dronningen en dag sit stade og tager op mod 20.000 arbejdsbier med sig. Det vil man gerne undgå. I den gamle jyske lov stod der, at den, som ser en bisværm og kan lægge sin hat over den, har krav på familien. Og sådan er det stadig. Hvis en dronning er stukket af med en familie, så forsøger vi at finde dem igen og få dem tilbage til bistadet – for eksempel ved at skære grenen, de sidder på, af og flytte dem tilbage til bistadet. For at undgå at de sværmer, skal du sørge for, at de har plads nok i stadet – hele tiden ved at stable flere kasser op i løbet af sommeren. Og så skal man være opmærksom på, om de er begyndt at udklække nye dronninger, for det er det første tegn på, at de vil sværme«.

Hvornår har man mest travlt som biavler? »Hele sommeren kigger vi til dem, gerne en gang om ugen. I hvert fald hver 14. dag. Vi holder øje med, om der er plads nok, og om de har det godt nede i stadet, for ellers vil de sværme. Så efterhånden som der bliver mere honning i stadet, har de brug for mere plads, og så opstabler vi flere bistader og sætter flere tomme tavler ned, så der er plads til honningen. Omkring sankthans kan vi høste den første honning. Fra en bi-familie kan man have 25 tavler med hjem, som vi kan slynge. Hver tavle giver op til tre glas honning«. Hvad er det værste, der kan ske? »Bierne kan blive angrebet af varroa-mider, som kan gøre det af med en hel bi-familie. Derfor sprøjter vi med oxalsyre ned i kasserne om vinteren. Vi holder også øje med, om de har foder nok til vinteren. Vi undgår at åbne kasserne for meget, for så er det sværere for dem at holde varmen og overleve vinteren. Men vi giver dem sukkervand, så de har noget at leve af, når vi har taget deres honning. I løbet af efteråret får de 15-20 kilo sukker rørt op i varmt vand. Vi fylder det i plastikposer, lukker og prikker et par huller eller tre. Så kan bierne suge det ud«. Hvordan blev du biavler? »Jeg havde tre lærerkolleger, som begynd-

te at avle bier. Jeg syntes, det lød spændende, og spurgte, om jeg måtte komme i erhvervspraktik som biavler. Da jeg hverken ødelagde noget eller løb skrigende bort, fik jeg lov til at være lærling, og efter sæsonen spurgte de, om jeg ikke ville være med i foreningen. Det er måske 15 år siden. I dag er de tre andre i foreningen pensionister, og jeg er den eneste, der stadig arbejder som lærer«. Hvad er det bedste ved at være biavler? »Det sociale i biavlerforeningen, og at vi er flere sammen om det. Vi taler hele tiden om – skal vi gøre det ene, eller skal vi gøre det andet, hvis vi er i tvivl om noget. Man kommer ud i naturen med gode mennesker og laver noget sammen. Det siges, at når to biavlere er sammen, så er der tre meninger til stede. Vi har en årlig generalforsamling. Der er ingen vedtægter, men vi har en regel om, at vi skal have tre retter mad, og at der skal indgå honning i alle retterne. Og så giver det jo også god honning til eget forbrug, når man er biavler«. Kan du bruge biavl i undervisningen? »Mine kolleger på skolen har brugt mig nogle gange til at fortælle om bier i de små klasser. Vi har også været på besøg hos en biavler i nærheden af skolen, hvor vi kan tage over og kigge ned. Så låner jeg bi-dragter til alle børnene«. ■

FRIKVARTER

10.097 1. september satte Frie Skolers Lærerforening ny medlemsrekord med 10.097 medlemmer.

Færre udskyder skolestart I 2018 var det kun 6,1 procent af årgang 2012, som udskød skolestart og ikke startede i 0. klasse. Det er en halvering i forhold til 2009, hvor 13,4 procent startede sent i skole. Kilde: Danmarks Statistik

Harry Potter bortvist fra amerikansk privatskole Den katolske privatskole St. Edward Catholic School i Nashville, Tennessee, har efter råd fra skolens præst og flere eksorcister fjernet de populære Harry Potter-bøger fra skolens bibliotek. Det har man gjort, fordi bøgerne efter sigende skulle indeholde rigtig magi, og læseren er i fare for at hidkalde onde ånder ved at læse bøgerne. KILDE: THE GUARDIAN

Historisk mange unge på efterskole 30.069 unge er i år startet på landets 240 efterskoler. Det er ny historisk rekord og 863 flere elever end sidste år. KILDE: EFTERSKOLEFORENINGEN

en unik d e m g in tr js e g e b b a k S ag og udfordrende skoled

Book ag din skoled

r /frieskole

e.dk på univers

Oplev en fantastisk spændende og lærerig skoledag i Universe Science Park. Med et originalt undervisningsforløb tilpasset jeres klassetrin, kan I bl.a. bygge raketter eller udforske robotteknologiens verden. I kan også gå på opdagelse i parken, køre segway eller paraglide i VR. Gå ikke glip af universets mest finurlige skoledag.

Universe Lejrskole Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø, der kombinerer overnatning og adgang til Universe Science Park. Ved overnatning i Universe Science Park har I mulighed for at opleve parken før og efter almindelig åbningstid. Se mere på: universe.dk/lejrskole

Universe Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

Oplevelsesparken hvor sjov er en videnskab

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Klassesæt til foræringspris!

Køb et sæt og få 25 bøger om Tordenskiold med:

Historie Billedkunst Dansk 1000 kr.

Frie Skoler 8, 2019

Articles inside

Al-Hikma Skolen underviser sig til socialt ansvar

Hvad betyder socialt ansvar for dig?