Frie Skoler 5, 2024

05 • MAJ 2024

SIDE 06 - 15

10. KLASSE Minister genåbner debat. Side 18. REPORTAGE

permahave gror ærter og trivsel. Side 22 .

FOREBYG OVERGREB MOD BØRN

I SKOLE OG DAGTILBUD

Skab en stærk kultur mod vold og overgreb med Red Barnets undervisningsmaterialer Stærke Sammen.

Få viden og redskaber til at håndtere mistanke om digitale eller fysiske overgreb mod børn. Stærke Sammen lærer børn om grænser og handlemuligheder, når det gælder vold og overgreb.

Se mere på: skole.redbarnet.dk/staerke-sammen

STÆRKE SAMMEN

eller scan her

18

Undervisningsminister Mattias Tesfaye smider atter 10. klasserne i farezeonen. Formand Monica L. Jørgensen svarer igen.

10. KLASSE

22

På Ringsted Ny Friskole har eleverne i 4. klasse ansvaret for skolens permahave. Her lærer eleverne at passe på hinanden og naturen.

32

TILLIDSREPRÆSENTANTEN I FOKUS

I modgang bliver man stærk. Det oplevede Anja Lusty, som har været tillidsrepræsentant på privatskolen Solsideskolen i Nørresundby i knap ti år og på et tidspunkt var tæt på at smide håndklædet i ringen.

30

Mennesket er, mener den tyske filosof Immanuel Kant, umyndigt, når det ikke bruger sin egen fornuft. Fordyb dig i Filosofisk Frikvarter.

AI kan være med til at forbedre både forberedelse, undervising og feedback. Det kræver, at lærerne ved, hvad sprogmodeller som ChatGPT kan og ikke kan.

28

FORÆLDRE VILLE VÆLGE FOLKESKOLEN

Kun 29 procent af forældrene med børn på de frie grundskoler foretrækker den frie skoleform frem for folkeskolen, viser en ny undersøgelse fra VIVE.

Årets Gyldne Grundtvig

SIDEN SIDST

Den Gyldne Grundtvig går i år til det amerikanske forsknings- og uddannelsescenter "Highlander Research and Education Center" i Tennessee.

Den Gyldne Grundtvig er Odder Højskoles kulturpris og er siden 1999 blevet tildelt ”personer, organisationer eller foreninger, der enten direkte har ydet en indsats for højskoletanken og højskolebevægelsens fortsatte eksistens i det danske samfund eller har bidraget til den folkelige oplysningstradition og kultur, som den danske folkehøjskole udspringer af”.

Highlander Research and Education Center blev stiftet som Highlander Folk School af uddannelsestænkeren, socialisten og borgerrettighedsaktivisten Myles Horton i 1932, og siden 1950´erne har institutionen spillet en central rolle i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Blandt de borgerrettighedsikoner, der har betrådt Highlanders gulve kan nævnes Martin Luther King, Rosa Parks og John Lewis • JLG / KILDE: HSFO.DK

Køn dagsorden

»Vores budskab er, at vi skal fremme ligestillingen ved at modvirke stereotyper og uhensigtsmæssige betydninger af køn. Så elevernes køn ikke bliver udslagsgivende for deres muligheder, og for hvad de interesserer sig for og kunne tænke sig at beskæftige sig med« •

Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet, og formand for den ekspertgruppe, som blev nedsat i 2022 af forhenværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for at komme med anbefalinger til, hvordan man kan mindske køns betydning for faglig udvikling, læring og trivsel. Kilde: Skolemonitor.dk.

30.000

koster det i gennemsnit at holde en konfirmationsfest •

KILDE: SYDBANK

ILLUSTRATION ISTOCK

Depression ændrer sproget

Forskere ved Reading University har ved hjælp af AI analyseret store mængder tekster skrevet af mennesker med depression. De har set på både deprimerede personers skriftlige beretninger og dagbogsskriverier samt skriverier af en række kendte kunstnere som for eksempel Sylvia Plath og Kurt Cobain. Desuden brugte de uddrag af deprimerede menneskers talte sprog og lavede en stor tekstanalyse af indlæg fra mere end 6.400 medlemmer på 64 forskellige online psykiatriske fora.

Resultatet var, at der var en tydelig forskel på den måde, deprimerede mennesker bruger sproget på frem for kontrolgruppen uden depression. Personer med depressionssymptomer brugte for eksempel betydeligt flere 1. persons pronominer – som ‘mig’, ‘mig selv’ og ‘jeg’ og betydeligt færre 2. og 3. persons pronominer – som ‘de’, ‘dem’ eller ‘hun’. Det mønster indikerer ifølge forskerne, at deprimerede personer er mere fokuserede på sig selv og mindre knyttede til andre. Undersøgelserne viste også, at brugen af sandsynligheder såsom ‘altid’, ‘ingenting’ eller ‘fuldstændig’, forekom cirka 50 procent oftere blandt brugerne af angst– og depressionfora, og cirka 80 procent oftere i fora for mennesker, der er plaget af selvmordstanker, sammenlignet med brugere af andre internetfora • JLG / KILDE: VIDENSKAB.DK

»Der kommer til at ske noget, og de fleste kommer til at hade mig«

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, da han blev spurgt ind til arbejdet med en ny ungdomsuddannelse på VUC Årsmøde 2024. Kilde: vuc.dk.

ai kan gøre din undervisning mere kreativ og motiverende

AI kan være med til at forbedre både forberedelse, undervising og feedback. Det kræver, at lærerne ved, hvad sprogmodeller som ChatGPT kan og ikke kan. Samtidig skal tempoet sættes ned i undervisningen, for AI kræver, at vi snakker mere med eleverne om processen.

AF MIKKEL KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JOHAN NORD

Kunstig intelligens stormer frem, mens virksomheder, forskere, lærere og mange andre halser efter for at undersøge, hvad den nye teknologi kan og bør bruges til. Når det kommer til undervisning, er det korte svar, at vi ikke helt ved det. Området er så nyt, at det trods det kraftige spotlys stadig er meget underbelyst rent forskningsmæssigt.

Det fortæller Thomas Seiger Behrens, som er uddannelsesleder på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole med ansvar for digitalisering og teknologiforståelse.

»Langtidseffekterne på læring ved vi ikke så meget om, ligesom vi heller ikke ved meget om, hvordan det for eksempel påvirker socialisering og elevernes selvfremstilling,« siger uddannelseslederen, som blandt andet beskæftiger sig med mulighederne og udfordringerne ved generativ kunstig intelligens.

En af mulighederne er, at AI kan være med til at gøre eleverne mindre afhængige af deres sociale baggrund.

»AI bidrager til demokratisering, fordi alle hele tiden vil have en, de kan gå til for at få hjælp. Men eleverne skal lære, hvordan de gør det, og de fagligt dygtige vil stadig have betydelige fordele, fordi de sandsynligvis bedre kan stille relevante spørgsmål,« siger han.

Thomas Seiger Behrens understreger, at der også med de nye programmer er brug for lærernes faglighed.

»AI skaber information. Den skaber ikke vi-

den. Eleverne kan gøre information til viden, men det kræver, at de kognitivt bearbejder informationen og transformerer den til viden. Derfor skal eleverne have plads til og mulighed for at bearbejde og forholde sig fagligt til den information, de kan skabe. Det er en del af lærernes didaktiske opgave.«

Godt som kreativt værktøj Ligesom det er afgørende at kunne læse, skal lærere og elever nu også udvikle en AI-literacy, påpeger Thomas Seiger Behrens.

»Man skal have grundlæggende viden om, hvordan den kunstige intelligens fungerer, hvordan man prompter – altså stiller spørgsmål til programmet – og hvordan man får et ordentligt output. Samtidig skal lærere og elever kunne tage kritisk stilling til de informationer, de får ud af redskabet«.

Noget af det første, eleverne skal lære, er, hvad de forskellige programmer kan bruges til, og hvad de ikke kan. Et program som ChatGPT er for eksempel ikke specielt velegnet til at finde fakta, blandt andet fordi programmet ikke altid fortæller, hvilke kilder det bruger og ind imellem “hallucinerer” og simpelthen skriver noget, som ikke passer.

Som et kreativt værktøj giver det derimod store muligheder.

»Chatbots er mest relevante som en form for procesværktøj, når eleverne eksempelvis undersøger noget eller har brug for hjælp til at strukturere noget. Her skal eleverne lære at

AI skaber information. Den skaber ikke viden. Eleverne kan gøre information til viden, men det kræver, at de kognitivt bearbejder informationen og transformerer den til viden

Thomas Seiger Behrens, uddannelsesleder på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole med ansvar for digitalisering og teknologiforståelse

stille gode spørgsmål – altså at prompte – så de ikke beder maskinen lave en færdig tekst, men i stedet beder om hjælp til selv at skabe en bedre tekst,« siger Thomas Seiger Behrens.

Mikkel Aslak Koudal Andersen er pædagogisk konsulent hos VIA Center for Undervisningsmidler, lærer på Marienhoffskolen i Syddjurs Kommune og medlem af ekspertgruppen, som for nylig kom med anbefalinger til undervisningsministeren om nye prøveformer, som tager hensyn til brug af AI.

Han peger på, at AI kan bidrage med nye vinkler og perspektiver og på den måde give undervisningen ekstra værdi.

Han giver et par eksempler på mulighederne:

»Du kan prompte en chatbot til at være en fiktiv person eller en historisk person. Det kan give gode ”samtaler” med eleverne. De kan stille en masse spørgsmål i et safe space, hvor de ikke er nervøse for at stille dumme spørgsmål,« siger han og tilføjer, at man kan sætte gode diskussioner i gang med en chatbot om for eksempel landbrug og miljø, hvis man beder den om at være en konventionel landmand, mens man selv er en økologisk – eller omvendt.

Nyt fokus sætter tempoet ned Når det kommer til at skrive, er det afgørende at have fokus på proces i stedet for det endelige resultat.

Det kan foregå på mange måder. For eksempel kan eleven og sprogmodellen skiftes til at skrive fem linjer, foreslår Mikkel Aslak Koudal Andersen.

»Så kan man analysere teksten og undersøge, om eleven kan lære noget af programmet, og om eleven i nogle dele af teksten skriver på en anden og måske bedre måde. Vi skal ikke bare bede programmet om at lave et færdigt produkt, men vende opgaven om, så den handler om proces.«

På denne måde skal sprogmodellerne ikke sætte tempoet op og hjælpe eleverne til at producere mere. Tværtimod.

»Teknologien kræver, at vi sætter tempoet ned i undervisningen, for vi skal snakke mere om proces og mere om, hvorfor eleverne gør, som de gør. Derfor vil vi nå færre ting,« siger Mikkel Aslak Koudal Andersen.

Mere menneskelige evalueringer Også evalueringer skal have mere fokus på proces, valg og fravalg, hvis de skal passe til den nye teknologi, siger Mikkel Aslak Koudal Andersen, der dog er usikker på, hvorvidt han selv og mange andre lærere er helt klar til den type vurderinger.

Mange lærere er ifølge ham vant til, at man efter eksempelvis et forløb i samfundsfag om demokrati kan give eleverne en opgave, hvor de skriver en halv side om, hvad de har lært.

»Vi er supertrænede i at bruge den type

evaluering til at holde øje med, hvad eleverne har lært. Men netop når de skal aflevere noget færdigt skriftligt, er det nemt at snyde med AI. Derfor skal vi evaluere på andre måder,« siger han.

Det kan for eksempel være, at eleverne afleverer flere gennemskrivninger, som de løbende forbedrer, ligesom de også kan aflevere prompts, de har brugt undervejs, og en logbog over deres fremgangsmåde. Man kan også i højere grad gennemføre personlige samtaler med eleverne om deres produkter og processen hen mod et eventuelt produkt.

»Det er vi ikke vant til på samme måde som den skriftlige evaluering, så der skal nok en del efteruddannelse til,« siger Mikkel Aslak Koudal Andersen.

Hvis fokus i evalueringerne skifter – også i afgangsprøverne – er det til gengæld en klar forbedring, vurderer han.

»Vores prøveformer er meget skriftlige og ikke tidssvarende i forhold til meget af undervisningen. Hvis vi ændrer fokus, kan det ende med at blive mere menneskelige prøver, selvom vi taler om, at vi indretter os efter teknologien. Prøverne kan komme til at passe bedre til det hele menneske, som for eksempel kan have god forståelse af et fagligt emne uden at være så god til at formidle det på skrift,« siger Mikkel Aslak Koudal Andersen. ■

Vi er supertrænede i at bruge den type evaluering til at holde øje med, hvad eleverne har lært. Men netop når de skal aflevere noget færdigt skriftligt, er det nemt at snyde med AI. Derfor skal vi evaluere på andre måder

Mikkel Aslak Koudal Andersen pædagogisk konsulent hos VIA Center for Undervisningsmidler, lærer på Marienhoffskolen i Syddjurs Kommune

Tine Wirenfeldt Jensen, ph.d. i læring og uddannelse, medlem af Børne- og Undervisningsministeriets ekspertgruppe om ChatGPT og prøveformer

ekspert:

Fokus på snyd snyder eleverne for vigtig viden

Hvis lærere har for meget fokus på at undgå snyd, kan det forhindre gode åbne samtaler med eleverne om, hvordan de kan navigere i en verden med AI.

AF MIKKEL KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

Hvis undervisere først og fremmest fokuserer på at forebygge snyd med AI-redskaber, risikerer de, at det er eleverne, som bliver snydt. Snydt for dannelse og vigtig viden om, hvordan de skal gebærde sig i en verden, hvor AI er særdeles udbredt.

Det siger Tine Wirenfeldt Jensen, som er ph.d. i læring og uddannelse og medlem af Børne- og Undervisningsministeriets ekspertgruppe om ChatGPT og prøveformer.

»Eleverne skal klædes på til at begå sig i den verden. Det gør vi ikke ved at holde dem væk fra sprogmodellerne, fordi de dermed får mulighed for at snyde. I stedet skal vi vise, hvordan de fungerer.«

Forskeren gennemførte sidste

år en undersøgelse blandt gymnasielærere. Den viste blandt andet, at hver fjerde i højere grad er begyndt at føle sig som en politibetjent, der forsøger at undgå snyd, efter sprogmodellerne er kommet ind i billedet. Det er negativt, for hvis narrativet er, at AI er dårligt i sig selv, kan det have negative effekter, som man måske slet ikke havde overvejet, forklarer Tine

Wirenfeldt Jensen.

»Man umuliggør en konstruktiv samtale mellem lærere og elever om AI. Så kommer der to parallelvirkeligheder, hvor det ikke rigtig er et emne i skolen, mens det er over det hele i elevernes øvrige hverdag. Hvis vi ikke taler om det, skal de navigere helt selv.«

Perspektiverne rækker ud over det rent skolemæssige, mener hun.

»Det handler om dannelse. Eleverne skal vide, at et billede kan være falsk, og at en tekst ikke er sand, bare fordi den tilsyneladende er perfekt skrevet«.

Opgaver på nye måder Hvordan skaber man grundlaget for de tillidsfulde samtaler mellem lærere og elever, når eleverne netop kan gå hjem og producere gode skriftlige afleveringer uden at skrive selv? Det handler om at tilpasse det skriftlige arbejde til den nye virkelighed.

»Hvis man stiller opgaverne, som vi altid har gjort, vil eleverne altid være under mistanke for at bruge AI. Det skal de beskyttes imod. Vi beder heller ikke elever lave færdighedsregning og lægger en lommeregner foran dem,« siger Tine Wirenfeldt Jensen Hun foreslår, at skriftligt ar-

bejde for eksempel kan deles op i flere mindre dele, så der måske er fælles brainstorm i klassen, hvorefter eleverne skriver og senere mødes igen til yderligere ideudvikling og skrivning. Pointen er, at der her er flere processer, hvor eleverne ikke kan bruge en sprogmodel, og de dermed også lærer at klare sig uden.

Tine Wirenfeldt Jensen understreger, at det er vigtigt at være kritisk overfor sprogmodellerne, men at det skal være på et oplyst grundlag

»Er man for eksempel kritisk, fordi sprogmodellerne er ejet af amerikanske big tech-virksomheder, skal man være klar over, at det ikke altid er tilfældet. Der er for eksempel den danske SkoleGPT og den norske Skolebot som alternativer, man kan bruge i undervisningen,« siger hun. ■

For mit eget vedkommende bruger jeg ChatGPT til noget af slavearbejdet i forberedelsen. Det kan være at udarbejde ti forståelsesspørgsmål til en tekst i engelsk.

JENS DJERNES, LÆRER, MARIAGERFJORD IDRÆTSSKOLE

lærer:

ChatGPT kan lave noget af slavearbejdet og frigive tid til andre opgaver

Jens Djernes har eksperimenteret med at bruge ChatGPT i sit arbejde som lærer. Han oplever, at det kan spare læreren tid, og at det kan give eleverne bedre ideer, men der er også faldgruber, siger han.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK

ILLUSTRATION

JOHAN NORD

ChatGPT i skolen deler vandene – både hvad angår lærernes brug af den kunstige intelligens i undervisningen og forberedelsen, men også, hvorvidt eleverne skal have lov til at spørge chatbotten. Det oplever Jens Djernes, der er lærer på Mariagerfjord Idrætsskole.

Han kan også selv være i tvivl om den kunstige intelligens’ berettigelse i skoleverdenen, men han har kastet sig ud i at eksperimentere med det, og indtil videre er han mere tilhænger end modstander, for han oplever, at det kan bidrage med noget godt til både ham som lærer og til eleverne.

»For mit eget vedkommende har jeg prøvet at bruge ChatGPT til noget af slavearbejdet i forberedelsen. Det kan være at udarbejde ti forståelsesspørgsmål til en tekst i engelsk. Eller andre lignende læs og forstå-opgaver i de mindre klasser. På den måde vil man kunne skære nogle minutter af arbejdet, og det kan frigive tid til andre opgaver i forberedel-

sen«, forklarer Jens Djernes.

Han nævner som eksempel, at han manglede en hygiejneliste i madkundskab, som han pludselig skulle overtage. På ChatGPT slog han op, hvad han skulle være særligt opmærksom på i faget.

»Jeg fandt ret hurtigt noget, som passede på danske standarder, men det kræver altid en faglighed at vurdere kvaliteten af det«, siger han og tilføjer:

»Udfordringen med ChatGPT er helt klart, at man skal være kritisk, for den laver også fejl nogle gange – grumme fejl. Så det er ikke viden, der kan stå alene, men det er der jo ingen viden, der kan«, forklarer Jens Djernes.

Brug oplagte hjælpemidler Jens Djernes følger også med i debatten om, hvorvidt det er snyd eller ikke snyd at lade eleverne bruge kunstig intelligens, men også om det er et nyttigt arbejdsredskab for lærerne.

Hvad begge dele angår, er han ikke i tvivl. ChatGPT kan noget.

»Man må jo vælge det arbejds -

redskab, man kan bruge, og som kan gøre ens arbejde hurtigst muligt på en måde, hvor kvaliteten også er i orden«, siger han, men fornemmer også, at lærere kan være nervøse for, om det er at ”snyde” med sit arbejde og sin forberedelse.

»Hvorfor ikke bruge det til at lette foden lidt på nogle opgaver, hvis det giver os mere overskud til nogle andre opgaver«, siger han og tilføjer:

»Man regner jo heller ikke alt i hovedet i matematik, hvis der er en lommeregner tilgængelig. Den bruger man for at arbejde hurtigere, når man har forstået regnereglerne og baggrunden for regnestykket«.

ChatGPT ligestiller eleverne

Han lader primært eleverne bruge ChatGPT til idegenerering og som et hjælpemiddel, der kan sammenlignes med en lidt mere avanceret Google-søgning.

Det kan for eksempel være i de tilfælde, hvor elever har svært ved at få en idé til et selvvalgt

emne, så kan ChatGPT være en hjælp til at komme i gang.

»Så kan eleven skrive til ChatGPT, at man gerne vil lave noget om anden verdenskrig og amerikanernes involvering. ”Kom med nogle gode emner inden for dette emne”. Og så kommer der en lang liste, hvor eleven kan finde noget, som lyder spændende. Det er en anden måde at arbejde på, men jeg kan ikke se, at det er forkert. Eleven skal stadig undersøge og læse noget om emnet for at kunne fortælle om det«, forklarer Jens Djernes, som også oplever, at det kan være med til at ligestille eleverne.

For dem, som ikke kan få hjælp af deres forældre, kan nu spørge ChatGPT.

»Nogle elever går hjem og spørger deres forældre og får måske dem til at hjælpe med lektierne. Man stiller de elever, som ikke har det bagland, bedre ved at lade dem spørge ChatGPT«. ■

sådan kommer du i gang

Her kan du bruge AI

Lærerens forberedelse

AI kan komme med bud på undervisningsforløb og cases. Det kan give andre vinkler og ideer.

Programmerne giver gode muligheder for, at man som lærer selv kan tilrettelægge differentierede forløb, som er tilpasset eleverne.

Det kan spare en masse tid, så det er realistisk selv at lave målrettede undervisningsmidler som et alternativ til at bruge undervisningsportaler. Du kan for eksempel med få informationer skabe en tekst, der handler om netop din klasse.

I selve undervisningen

AI-redskaber kan fungere som et kreativt redskab. Det kan være som en dialogpartner, der for eksempel kan forklare svære ord på en nem måde for en elev i 4. klasse, eller man kan bede den forklare, som en professor ville gøre det til en kollega.

Man kan også prompte, så man får en chatbot til at stille relevante spørgsmål til eleverne. Det stiller krav til evnerne til at prompte og kritiske evner, når man skal forholde sig til svarene.

En chatbot er god til rollespil. Man kan for eksempel bede den være en bestemt person og svare som den person.

Feedback

AI-værktøjer er gode til at give eleverne feedback på en tekst. Igen kræver det gode prompts, men så kan det til gengæld være svært at gennemskue, hvilken feedback som er givet af en lærer, og hvilken der er givet af et program.

Her er udvalgte faldgruber

Sprogmodellerne kan hallucinere

AI-programmerne giver altid et svar, også selvom de ikke kender det rigtige svar. Dermed kan de blandt faktuelle oplysninger pludselig skrive noget, som er direkte forkert. Det kræver kritisk tænkning.

Upræcise spørgsmål giver dårlige svar

Som man spørger, får man svar, så det er afgørende, at man er god til at prompte. Derfor er det også stadig vigtigt at have stor viden, for den kan man bruge til at stille gode spørgsmål. Ellers får man bare et bredt og generelt svar.

Dansk er et lille sprog

Kvaliteten af den information, man får, er afhængig af, hvilket sprog man bruger. Du får bedre og mere præcise svar på engelsk end på dansk, fordi sproget er meget større, og sprogmodellen derfor er trænet på baggrund af et større materiale.

databeskyttelse

Hvis du lægger elevers tekster på ChatGPT, Co-pilot eller andre AI-tjenester, ligger de ikke på sikre servere. Det skal du være meget opmærksom på. Man skal ikke lægge personfølsomme oplysninger ud på eksempelvis ChatGPT.

Men hvordan lærer man eleverne at bruge kunstig intelligens, hvis man vil undgå problemer med persondatabeskyttelse?

En løsning er at bruge SkoleGPT, som er udviklet af CFU ved Københavns Professionshøjskole. Her bliver der ikke gemt oplysninger, man skal ikke logge ind, og de prompts, man laver, bliver ikke brugt til at forbedre SkoleGPT. Med andre ord er man anonym, og dermed er tjenesten heller ikke underlagt persondata-reglerne, for der er ikke personoplysninger. SkoleGPT hostes hos DBC Digital, som ejes af Kommunernes Landsforening (KL).

Tjenesten har indtil nu eksisteret i en betaversion, som havde svært ved at kapere, at den blev brugt af mange. Nu er den kommet i en ny og forbedret udgave.

KILDER: THOMAS SEIGER BEHRENS, MIKKEL ASLAK KOUDAL ANDERSEN OG SKOLEGPT.DK

Anbefalinger til prøver og eksaminer i en verden med kunstig intelligens

Børne- og Undervisningsministeriet nedsatte i maj 2023 ”Ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler”, som blandt andet skulle rådgive om, hvordan prøver og eksaminer kan se ud i en verden med kunstig intelligens. I april 2024 kom gruppens anbefalinger. Her er et udpluk:

• Prøverne skal gå på to ben, så der er prøver både med og uden digitale hjælpemidler.

• Antallet af prøver, hvor det er muligt at snyde eller blive anklaget for snyd, bør begrænses, så fokus bliver på læring.

• Det samlede prøvebillede bør understøtte både udvikling af elevers viden og færdigheder samt udvikling af kompetencer til at anvende og tage stilling til digitale værktøjer selvstændigt.

• Der bør kunne ske ændringer i prøveformer med kortere aftræk end tidligere, så prøverne løbende kan tilpasses omverdenen og ny teknologi.

• Ledelsen på den enkelte institution bør sætte fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring.

• Ledelse og lærere bør indtænke digitale hjælpemidler i den daglige undervisning på tværs af fagene, så der skabes sammenhæng mellem undervisning og prøver. ■ MKA

vil om få år sluge lige så meget strøm som hele Sverige

Hvis du søger på ChatGPT efter inspiration til undervisningen, en leg til frikvarteret eller en fællessang til sommerafslutningen, så står der et netværk af computere et sted i verden og tygger enorme mængder data igennem for at give dig et svar.

Der er to årsager til, at AI-modellerne belaster klimaet. Den ene er den krævende brug af computerkræfter, den anden er de enorme datasæt, der bliver trukket på.

Og det kræver store mængder elektricitet, så hver gang man laver en forespørgsel – en prompt – på ChatGPT, udledes der CO2.

Faktisk anslås det, at det globale elektricitetsforbrug på AI i 2027 vil svare til det årlige strømforbrug i Argentina, Holland eller Sverige. Det skriver Videnskab.dk.

I løbet af de seneste ti år er AI-modellerne blevet større og mere kraftfulde, de har dermed fået flere variabler, modellerne bliver trænet i, når de skal lave forudsigelser eller tage beslutninger. Når man træner modellerne på en stor mængde forbundne computere frem for en enkelt computer, vil der være et højere energiforbrug og større CO2-aftryk. Det kræver strøm – ikke mindst til at køle dem ned.

Den anden årsag er den store mængde

data, som modellerne bliver fodret med. De store sprogmodeller, såsom ChatGPT, trænes på meget store datasæt, som modellen skal arbejde med over længere perioder.

Sammenlignet med en Google-søgning bruger en prompt på ChatGPT 15 gange så meget energi. Når der dagligt sendes hundreder af millioner af forespørgsler afsted til chatbotten, svarer det ifølge én lektor i datalogi ved University of Washington til det daglige energiforbrug for cirka 33.000 husstande i USA. ■ MSO

Kilde: Videnskab.dk

Snyd ikke dig selv

KREDSFORMAND KREDS 1

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

LARS HOLM

Der er mange gode grunde til, at vi vælger at være medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Nogle af grundene er åbenlyse allerede ved indmeldelse og er direkte årsager til, at vi melder os ind i fællesskabet. Andre grunde bliver tydelige for os med tiden. For mange medlemmer er den væsentligste grund til indmel

delse, at vi ved at stå sammen i samlet flok, sikrer retten til at tegne en kollektiv overenskomst for vores sektor. Overenskomster, der sikrer ordnede forhold, gode arbejdsbetingelser, en rimelig løn og ikke mindst indflydelse.

Netop her i foråret 2024 har vi aftalt overenskomst, altså hvilke løn- og arbejdsforhold der skal være gældende for lærerne på det frie skoleområde i den næste toårige periode. Resultatets værdi, den samlede pakke, vil altid være genstand for diskussion. Medlemmerne er ikke i tvivl. Vi er bedst stillet ved at stå sammen om at kræve vores ret –spørg bare lærerne på højskolerne, der endnu ikke har retten til at tegne overenskomst.

Én ting er, at der på forskellige niveauer i forhandlingssystemet bliver forhandlet på vegne af vores ca. 11.000 medlemmer. Resultatet af anstrengelserne skal bringes ud på den enkelte skole og sættes i spil, ellers kan man diskutere værdien af aftaleresul -

tatet. Og den sidste del af den samlede pakke skal aftales ude på den enkelte skole i form af lokalaftaler og lokalløn.

I dette aftalesystem spiller tillidsrepræsentanten en central rolle. Det er tillidsrepræsentanten, der er medlemmernes garant for, at alle dele af aftaleresultatet kommer i spil ude på skolen. Det er via tillidsrepræsentanten, der har den lokale forhandlingsret, medlemmerne sikres gode lokalaftaler, der afspejler skolens kultur, en rimelig løn samt medbestemmelse på skolen.

Selv om langt de fleste medlemmer af Frie Skolers Lærerforening på egen skole er repræsenteret ved en tillidsrepræsentant, oplever vi stadig i 2024 enkelte skoler uden tillidsrepræsentant. I skrivende stund har 115 ud af 768 grund- og efterskoler ikke nogen tillidsrepræsentant. På de 67 højskoler er vi overbeviste om, at man vælger en tillidsrepræsentant, når man får mulighed for det – nemlig når der tegnes

overenskomst på området. I kredsene forsøger vi at komme i dialog med medlemmer uden tillidsrepræsentant. Der er mange gode grunde til at vælge en tillidsrepræsentant, men den vigtigste peger medlemmerne selv på, når vi med jævne mellemrum foretager en medlemsundersøgelse. I medlemsundersøgelserne giver medlemmer udtryk for, hvad der betyder mest for tilfredsheden med eget arbejdsliv. Arbejdstid og løn kommer selvfølgelig højt på listen, men det vigtigste for medlemmerne er indflydelse på eget arbejdsliv. Og den indflydelse får du via din tillidsrepræsentant. Indflydelsen er formelt sikret via den arbejdstidsaftale vi fik forhandlet hjem ved overenskomsten i 2021.

I foreningen kan vi derfor være bekymrede for, at medlemmerne uden tillidsrepræsentant går glip af værdifuld ret til indflydelse. ■

HØJSKOLELÆRERE PÅ EFTERUDDANNELSE I ARBEJDSMILJØ

Psykisk arbejdsmiljø, høje følelsesmæssige krav og arbejdets tilrettelæggelse var på programmet, da arbejdsmiljørepræsentanter fra højskoler onsdag 8. maj var på efteruddannelse hos Frie Skolers Lærerforening i Risskov.

Formålet var at sætte fokus på nogle af de problematikker, foreningen ved, fylder på højskolerne, ved at tilbyde et skræddersyet kursus tilpasset lige netop arbejdsmiljøet på højskolerne. Og det blev godt modtaget af arbejdsmiljørepræsentanterne på højskolerne, fortæller Tone Dandanell, konsulent i Frie Skolers Lærerforening:

»Flere af arbejdsmiljørepræsentanterne tilkendegav, at de havde fået en ahaoplevelse. En deltager fortalte for eksempel, at han havde fået øjnene op for vigtigheden af at passe på sig selv i arbejdet«.

Tone Dandanell vurderer, at mange højskolelærere ser udfordringerne med det psykiske arbejdsmiljø som et vilkår, når man arbejder på en højskole, og derfor ikke taler om det. Hun nævner som et eksempel, at arbejdstiden ikke er så reguleret, og at det kan være svært at vide, hvornår man skal møde, hvornår man har fri, og om man har arbejdet nok, og det giver udfordringer med arbejdsmiljøet.

»Alene det, at vi taler med hinanden om det, giver nogle kompetencer og gør det lettere for arbejdsmiljørepræsentanterne at sætte fokus på det på hjemme på højskolerne«. ■ MSO

KOM

MED DINE SÆRLIGE FERIEØNSKER NU

Den 1. maj 2024 fik du fem særlige feriedage. Dem skal du bruge inden 30. april 2025.

Hvis du selv vil have indflydelse på, hvornår feriedagene ligger, kan det være en god idé, at du allerede nu går op til din skoleleder eller forstander med dine ønsker. Frem til den 31. december 2024 kan du nemlig komme med ønsker til dagenes placering, og skolelederen skal i vid udstrækning efterkomme dine ønsker.

Du kan placere dem som hele dage eller dele af dage, du kan sprede dem ud eller samle dem, og du kan placere dem i hele perioden fra den 1. maj 2024 til den 30. april 2025. Det er dog afgørende, at de fem dage, du ønsker fri, repræsenterer en normal arbejdsuge.

Hvis du kommer med dine ønsker i god tid, skal din skoleleder have vægtige grunde til at vende tommelfingeren ned. Skolelederen kan kun sige nej, ”hvis afholdelsen er uforenelig med tjenesten, eller afviklingen set under ét afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt”. Du kan læse mere om de særlige feriedage på hjemmesiden www.fsl. dk. ■ MHV

?

Spørgsmål:

Ændringer

i arbejdstiden

Jeg har påtaget mig ekstraopgaver i starten af året. Nu har skolen aflyst en del af min undervisning og har sat vikar på i stedet. Jeg synes, det er utilfredsstillende i forhold til kvaliteten af undervisningen i ”min klasse”, og jeg får intet for min ekstraindsats. Må de det?

Svar:

Kære lærer

I forhold til at du oplever den ændrede planlægning som en forringelse af kvaliteten af din undervisning, så er det en ledelsesbeslutning, og det er ledelsen, der har det overordnende ansvar for kvaliteten af undervisningen.

Ledelsen må gerne ændre i din opgaveoversigt og på den måde udjævne din arbejdstid, således din samlede arbejdstid i normperioden ender på de 1679,8 timer, som er din samlede årsnorm.

Hvis det opleves som en større ændring af opgavens indhold eller omfang, har du i kraft af arbejdstidsaftalen adgang til en drøftelse med din leder om, hvilke konsekvenser ændringen har for dine samlede opgaver.

I den drøftelse vil det også kunne nævnes, at det kan være en arbejdsmiljømæssig belastning, når du som lærer står med følelsen af ikke at kunne levere undervisning af den kvalitet, du gerne vil, og som både elever og forældre ligeledes forventer.

Denne drøftelse kunne måske være med til at aftale en praksis for lignende situationer i fremtiden.

Med venlig hilsen

Jacob Teglgaard, konsulent i Frie Skolers Lærerforening. ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

10. KLASSE

er igen i politisk uvejr

Meget tydede på, at faren var drevet over, og 10. klasse var home safe. Men så fortalte undervisningsminister Mattias Tesfaye om sine planer, og pludselig er det populære skoletilbud igen i farezonen.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO / FOTO KELD NAVNTOFT

Det er både urimeligt og unødvendigt, at undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) igen skaber tvivl om 10. klasses eksistens.

Det siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen, efter at Mattias Tesfaye i midten af april 2024 fortalte Altingets uddannelsesredaktør, at han havde smidt HF, EUX, HHX og 10. klasse i en stor gryde for at koge det hele sammen til en ny ungdomsuddannelse, der skal lede flere unge over mod erhvervsuddannelserne.

Monica Lendal Jørgensen mener, at ministeren kokkerer efter en helt forfejlet opskrift:

»Sådan en ny sammenkogt ret kan aldrig erstatte 10. klasse for de unge«, siger hun.

Tving ikke håndværkere

I dag vælger omkring 40.000 unge 10. klasse, og de gør det af meget forskellige grunde, siger formanden:

»Nogle ønsker ekstra faglig fordybelse. Nogle søger et år, hvor de kan udvikle sig personligt og socialt. Nogle har brug for tid til afklaring. Nogle vil forbedre deres karakterer i bestemte fag. 10. klasse imødekommer virkelig mange og vidt forskellige behov hos de unge, og det er umuligt at forestille sig en ungdomsuddannelse, som kan matche alle de forskellige behov«, siger hun.

Der er 10. klasser på blandt andet efterskoler, grundskoler, kostskoler og frie fagskoler, og der er 10. klasser med meget forskellige profiler – faglige, sociale, kreative osv. Det er netop den mangfoldighed, som er 10. klasses styr-

ke, siger Monica Lendal Jørgensen, som er helt uenig i undervisningsministerens strategi:

»Vi får ikke en eneste god håndværker ud af at presse de unge ind på en uddannelse, som de ikke ønsker. Vi får ikke en eneste god håndværker ud af at nedlægge 10. klasse eller blokere adgangen til de uddannelser, som de unge faktisk søger i dag«.

Gulerod – ikke pisk

I stedet for at tvinge de unge til at vælge det, ministeren ønsker, burde Mattias Tesfaye lære af 10. klasses succes, mener hun:

»De unge vælger selv at tage et ekstra år i 10. klasse. De ønsker 10. klasse, fordi det er et attraktivt tilbud for dem. Hvis ministeren vil have flere ind på erhvervsuddannelserne, skal han skele til 10. klasse og lave erhvervsvejen mere attraktiv for de unge. Lyt til deres behov og ønsker, og lav nogle erhvervsuddannelser, som faktisk lever op til de unges ønsker. Det er det, 10. klasse har gjort: lavet tilbud, som er attraktive og relevante for de unge«, siger Monica Lendal Jørgensen, som mener, at den statslige dimensionering og styring af de unges uddannelsesvalg har taget overhånd:

»Naturligvis skal vi have studerende ind på de uddannelser, som vi har brug for i samfundet. Men det giver ikke mening i den grad at styre de unge med tvang«, siger Monica Lendal Jørgensen, som indrømmer, at hun er bekymret for 10. klasses fremtid.

»Ja, det er jeg. Men jeg er overbevist om, at de, der bestemmer i sidste ende, vil tænke sig om og have øje for de mange kvaliteter, som 10. klasse har«. ■

DET VED VI OM TESFAYES

PLANER

• Mattias Tesfaye siger, at han kommer med sit forslag til en ny ungdomsuddannelse inden jul. Og han siger, at det bliver en omfattende ændring af området, og at alle vil blive sure på ham.

• Den nye ungdomsuddannelse skal ifølge ministeren kunne tiltrække mellem 25 og 40 procent af en ungdomsårgang. Den nye uddannelse skal bestå af elementer fra HF (højere forberedelseseksamen), EUX (der kombinerer erhvervsskoler og gymnasiet), HHX (højere handelseksamen) og 10. klasse.

• Ministeren har foreslået, at man hæver adgangskravet til gymnasiet. Elever, der vælger gymnasiet, må gerne skulle stå på tæer for at følge med den faglige progression. Omvendt skal elever, som begynder på erhvervsuddannelserne og -skolerne, forberede sig på, at de skal stå tidligt op om morgenen.

• Ministerens arbejde med ungdomsuddannelsen opfattes som et prestigeprojekt for regeringen og ikke mindst Socialdemokratiet. Det bygger videre på de tanker, som lå bag reformkommissionens anbefalinger, der kom i maj 2023. Reformkommissionen foreslog, at 10. klasse nedlægges, også på efterskolerne, og det skabte en mediestorm. Ministeren siger i dag, at man ikke vil efterskolerne til livs, men dermed ikke sagt, at skolerne får lov til at udbyde 10. klasse og 10. årgang. Mattias Tesfaye vil kun love, at de unge vil få ret til og mulighed for at komme på efterskole efter 9. klasse.

Kilder: Altinget og Skolemonitor

Frie skoler gjorde rent bord ved Unge Forskere 2024

Rotorblade inspireret af den kortfinnede makohajs tandlignende skæl, ikke-medicinsk psoriasismedicin og plastspisende enzymer. Det er bare et udpluk af de mange projekter, som de unge forskere deltog med, da Astra, det nationale naturfagscenter, endnu en gang afholdt finale i konkurrencen Unge Forskere. 205 unge i alderen 1020 år deltog i finalen, og elever fra frie grundskoler og efterskoler løb med sejren –og 2. og 3. pladserne – i samtlige juniorkategorier. Kæmpe tillykke til alle de unge innovative, nysgerrige og dygtige elever og til deres lærere.

VINDERNE ER:

Årets Unge Forsker Junior 2024

Alexander Puggard, Atheneskolen

Technology Junior:

1 Jonathan Bangert og Elliott Friedrich, Klostermarkskolen

2 Johanne Tousgaard Piil, Annika Lyngholm Lauridsen og Caroline Houmøller Krog, Skals Efterskole

3 Severin Alling Andersen, Skals Efterskole

4 Luka Padkjær Linnebjerg og Simone Hovaldt Eriksen, Skals Efterskole

7. klasse på Herfølge Friskole blev danmarksmestre i kål

200 børn fra hele landet demonstrerede deres kålkompetencer ved DM i Madkundskab 2024, hvor de dystede i fire discipliner inden for temaet ’kål’, mens de blev heppet på af lærere, dommere, konferencier og kok Umut Sakarya. Og især 7. klasse fra Herfølge Friskole imponerede dommerne med både deres retter, viden og kreativitet. Derfor blev det dem, der løb med titlen som danmarksmestre i madkundskab 2024.

DM i Madkundskab er en del af projektet Madkamp, der, udover danmarksmesterskabet, bl.a. udvikler undervisningsmaterialer. ■ JLG / FOTO MADKULTUREN

Physical Science Junior

1 Alexander Puggaard, Atheneskolen

2 André Flores Treebak og Josefine Winther Birk Nielsen, Skals Efterskole

Life Science junior

1 Gustav Kvist Kalmar, Leonardoskolen

2 Elise Sol Cashmore, Skt. Josefs Skole

3 Alma Hartmann Jensen og Dicte Juul Schøt, Nordborg Slots Efterskole

3 Signe Søndergaard, Skt. Josefs Skole

Årets Otto B Unge Forskere juniorskole Naturfagslærer Maria Heidebach Krause vandt Otto B’s Unge Forskere Juniorskole til Faxehus Efterskole. Prisen er en anerkendelse af det store arbejde, der skal til, når man som lærer og skole skal sikre en god og inspirerende naturvidenskabelig undervisning. ■ JLG / FOTO ASTRA

DANSKKURSER I KØBENHAVN

25/11–2024

Indskoling

Leg med sprog og litteratur

26/11–2024

Mellemtrin

På opdagelse i tidens tekster

27/11–2024

Udskoling Fra bogdropper til bingelæser

INSTRUKTION Trine May. MØD OGSÅ Marianne iben Hansen / Søren Riis Vestergaard / Søren Jessen og Jonas Kleinschmidt / Få inspiration, ny viden og konkrete ideer til din undervisning / Bliv fagligt opdateret og præsenteret for den bedste og nyeste børne- og ungdomslitteratur / Få bud på sjove og kreative tilgange i undervisningen.

LÆS MERE OM KURSERNE, OG

1/10 PÅ trinemay.dk

Underv sning med fingrene i j rden

På Ringsted Ny Friskole har eleverne i 4. klasse ansvaret for skolens permahave. Her lærer eleverne at passe på hinanden og naturen.

AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH / ILLLUSTRATION ISTOCK

Eleverne på Ringsted Ny Friskole må bruge permahaven i både frikvarterer og i fritiden.

Hvad er permakultur?

Ordet permakultur er en sammentrækning af permanent og agriculture, hvor målet er at efterligne naturens gang ved at producere fødevarer lokalt og på bæredygtig vis. Kongstanken er, at naturen ikke selv producerer affald, men at alle planter og dyr indgår i et kredsløb, der ikke skader jorden, som mennesker derfor må forsøge at efterligne. En permahave adskiller sig fra en almindelig køkkenhave ved, at man forsøger at påvirke det naturlige økosystem mindst muligt. I en permahave ønsker man at undgå at grave i jorden og luge i planter og ukrudt. Derudover er målet at skabe et miljø, hvor forskellige planter kan vokse side om side, give hinanden næring og tiltrække insekter.

Permakulturens tre grundprincipper:

1. omsorg for mennesker

2. omsorg for jorden

3. retfærdig deling af ressourcer.

To veninder er de første, der grinende og pjattende træder ud mellem træerne og ind i den grønne lysning. Mellem sig bærer de en trækasse fyldt med frøposer og arbejdshandsker. Lige efter kommer en dreng ræsende med sin klassekammerat siddende i en trillebør. Snart har hele 4. årgang fundet vej mellem træerne og slået sig ned på hjemmelavede sofaer bygget af paller.

Det er formiddag, og solens klare stråler får eleverne til at misse med øjnene. Katja Bjørn Parlo underviser 4. årgang i naturteknologi, og uanset om solen skinner, eller regnen øser ned, så foregår dét fag altid udenfor i skolens permahave.

»I dag er det vigtigste, at vi når at så alle de sidste ærter, inden vi går på weekend«, siger Katja Bjørn Parlo og kigger rundt på eleverne.

»Må vi også godt hente heste -

møg?«, spørger en dreng, mens han peger på sin sidemakker med tommelfingeren.

»Ja, det må I gerne«, siger Katja Bjørn Parlo og smiler. »Man kan også hjælpe med at fjerne tidsler i nøglehulsbedet eller plante løgkarse. I vælger selv, hvad I gerne vil lave«.

Eleverne er samlet midt i skolens permahave, som er en have, der er designet på en måde, der efterligner et naturligt økosystem. Det indebærer, at plante en blanding af afgrøder, der støtter hinanden, genbruge haveaffald og fremme biodiversitet. Målet er at skabe en bæredygtig have, der ikke kun producerer mad, men også styrker miljøet omkring den.

Ivrige grønne fingre

Kort efter at eleverne har fået en introduktion til dagens lektion, går de summende i gang med deres opgaver. Som en flok arbejderbier sværmer de rundt i ha -

Eleverne i 4. klasse har lært, at man kan bruge hestemøg som naturlig gødning til havens planter.

Elsker at komme i haven

Julie Funk Beck og Anne Schnack

Rasmussen var med til at etablere permahaven på Ringsted Ny Friskole under første coronanedlukning i 2020. I dag går de i 7. klasse og nyder stadig at komme i haven.

Julie:

I starten kunne vi ikke helt se, hvorfor vi skulle være med til at dyrke en have. Men i dag savner jeg at have undervisning herude. Det er bare helt vildt sjovt at se, hvor meget der er sket, siden den gang vi startede med at komme her.

Jeg har prøvet at overbevise både mine forældre og bedsteforældre om, at vi skal have en køkkenhave, men det går ikke så let.

Anna:

Permahaven gav os en mulighed for at komme i skole, da Danmark lukkede ned. Vi var lige startet på projektet, da corona ramte. Og fordi der var plads til os i permahaven, fik vi lov til at mødes her i stedet for at sidde hjemme foran computeren.

Når jeg flytter hjemmefra, så er den her slags permahave min drømmehave. Der er måske mange, der drømmer om rododendron og græsplæner, men det her er bare vildt fedt og naturligt.

Julie og Anne var med til at etablere permahaven for fire år siden.

ven og fjerner tidsler, sår plantefrø og taler om, hvor mange forskellige planter, de hver især kan navnet på.

På Ringsted Ny Friskole er det altid 4. årgang, der har ansvaret for at passe haven. Det var Katja Bjørn Parlo, der fik ideen til at anlægge en permahave tilbage i 2020. Og da landet kort efter lukkede ned, fik hun og et par af de andre lærere lov til at fortsætte undervisningen på fuld tid ude i haven.

I de måneder oplevede hun, at både lærere og elever trivedes i den friske luft og med det fælles projekt om at få permahaven til at gro. Så da Danmark igen åbne -

de op, forsatte hun med at bruge permahaven i sin undervisning.

Men Katja Børn Parlo fortæller også, at det kan gavne klassens fællesskab at trække undervisningen ud i permahaven.

»Arbejdet i haven giver eleverne mulighed for at se hinanden fra nye sider. De lærer hinanden at kende på en anden måde, når de skal arbejde sammen om at få ting til at gro, og så opdager de af og til nogle evner hos hinanden, som de slet ikke havde lagt mærke til i et klasselokale«, siger hun.

Ræser med hestemøg Ét sted i permahaven er energi -

Katja Bjørn Parlo fik ideen til en permahave, kort før første coronanedlukning ramte landet.

Et par elever fra 7. klasse viser, hvordan man planter ærter med den helt rigtige afstand.

niveauet vokset til helt nye højder. To drenge står bøjet over en bunke hestelort og skovler ihærdigt bunkens indhold over i en trillebør.

»Der kan sagtens være mere møg i!«, siger den ene dreng.

»Okay, men så skubber du den også den her gang«, svarer hans kammerat.

Sammen fylder de et par skovlfulde hestemøg oven i den i forvejen meget fulde trillebør og tonser gennem haven til et af de større bede, hvor hestemøget skal bruges som gødning.

To piger vandrer systematisk rundt til bedene og giver planterne vand, mens en gruppe

drenge er klatret op i et træ.

Katja Bjørn Parlo fortæller, at der nogle dage er en helt fast ramme for, hvad eleverne skal nå, før lektionen er forbi. Men hun synes også, det er vigtigt at give børnene plads til at udforske forskellige aktiviteter i haven.

»Wow, hvor er der mange bier«, siger en af drengene med trillebøren, da de kortvarigt har gjort et stop foran havens bistader. Kort efter ræser begge drenge tilbage til bunken med hestemøg.

En tiltrængt tænkepause

Kort før spisepausen kalder Katja Bjørn Parlo eleverne sammen.

Som det sidste skal de lave en øvelse, hvor børnene hver for sig skal finde et sted at sidde og være helt stille i fem minutter.

Eleverne i 4. klasse er med på ideen. En pige lægger sig på maven i det høje græs, en dreng stiller en trillebør på højkant og sætter sig i den, mens de andre lister ud i hver sin retning for at nyde et øjebliks stilhed.

Katja Bjørn Parlo har lavet øvelsen med andre elever mange gange før. Hun fortæller at permahaven gerne må være et sted, hvor hendes elever oplever, at de kan slappe af og være til stede i nuet.

»I skoleregi bliver der talt om

»Wow, hvor er der mange bier«

både en trivselskrise og en biodiversitets- og klimakrise. Derfor er det så vigtigt, at vi kan give børnene nogle oplevelser og løsningsmuligheder, som de kan tage med sig videre«, fortæller hun.

Derfor er der også en særlig grund til, at Katja Bjørn Parlo har bedt eleverne om at være stille i fem minutter.

»Vi arbejder med begrebet økodannelse, som handler om at give eleverne undervisning i bæredygtighed og naturforståelse. Så når jeg beder 4. klasse sidde stille i naturen, så er det for at vise, at de ikke kun skal tage sig godt af planterne i haven, men at de også skal tage sig godt af hinanden og tage sig tid til at mær-

ke, hvad de får ud af at være i naturen«, siger hun.

Katja Bjørn Parlo håber, at permakultur og økodannelse kan give flere børn oplevelser af, at de har en plads både i naturen og i fællesskaber.

Derfor har hun igangsat flere projekter, hvor eleverne på Ringsted Ny Friskoles blandt andet underviser andre skoleklasser i permakultur og laver podcast om deres oplevelser i permahaven.

Snart efter er øvelsen forbi, og børnene tripper snakkende ud af haven til lyden af fuglefløjt og summende bier. ■

Bierne nyder godt af alle permahavens forskellige blomster. Til gengæld leverer de sød honning til skolens elever og ansatte.

Permakultur handler både om at drage omsorg for naturen og for andre mennesker.

årets tema:

t værfagligt, niveaudelt undervisningsmateriale

• Digital lærervejledning

• Samtalekort til klasse-talks

• Opgavehæfter til alle elever

• Spil

• Musikvideo

Tilmeldingen er åben – begrænset antal pladser

sidste år deltog mere end 63.000 elever

99 % tilfredshed blandt lærerne

arla.dk/foodmovers og få sendt materialet direkte til skolen

Vi har over 19 års erfaring med håndtering af skolegrupper og gør det derfor nemt for dig at arrangere lejrskolen til København. Hos os bor I lige i hjertet af byen, i gå afstand fra Hovedbanegården. Vi hjælper også gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, plan lægning af måltider og madpakker med mere. Lad os komme med et godt tilbud!

Book en studietur uden for sæson og få en ekstra god pris.

Mange forældre på frie skoler foretrækker folkeskolen

Kun 29 procent af forældrene med børn på de frie grundskoler foretrækker den frie skoleform frem for folkeskolen, viser en ny undersøgelse fra VIVE. Men de frie skoler skal ikke være bekymrede, siger chefanalytiker.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

FOTO ISTOCK

PHOTO

Et solidt flertal af forældrene foretrækker af princip folkeskolen. Men når de skal vælge skole til deres barn, vender flere af dem folkeskolen og principperne ryggen og følger barnet til en fri grundskole. Det viser en undersøgelse af forældrenes skolevalg, som det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har offentliggjort. Analysen er gennemført i og for Gladsaxe Kommune, men chefanalytiker Sarah Richardt Schoop, der er tovholder på rapporten, mener, at resultaterne godt kan generaliseres:

»Man skal naturligvis altid

være forsigtig, for der kan være særlige forhold i kommunen. Men vores resultat viser de samme mønstre, som man tidligere har set i landsdækkende undersøgelser, så jeg tror på, at de fortæller en større historie«.

Kigger man dybere i tallene, viser det sig, at forældrene foretrækker folkeskolen af ideologiske og værdimæssige grunde. De opfatter folkeskolen som en af samfundets grundsten og som et projekt, de gerne vil bakke op om. Men når det kommer til stykket, vælger en del af dem en fri skole til deres lille Søren eller Mette. Det skyldes, at den lokale folkeskole ikke lever op til deres øn-

sker og forventninger, fortæller Sarah Richardt Schoop:

»Forældrene oplever, at den lokale distriktsskole er uforenelig med deres præference for folkeskolen som skoleform«, siger hun.

Folkeskolen som idé er altså større og mere attraktiv end de konkrete, lokale skoler.

Mange forældre er splittede At en betydelig del af forældrene foretrækker folkeskolen, men vælger de frie grundskoler, har konsekvenser for forældresammensætningen på de frie skoler.

Det betyder nemlig, at 45 procent af de forældre, som har børn på en fri grundskole, ville have

DET BETYDER NOGET FOR SKOLEVALGET

Forældre, som vælger folkeskolen, gør det, især fordi …

• skolen ligger tæt på

• børnene har kammerater på skolen

• skolevejen er tryg

Forældre, som vælger en fri grundskole, gør det, især fordi …

• skolen og klasserne er mindre

• skolen har en særlig profil og pædagogisk tilgang

• skolen har gode værdier og fokus på relationer og fællesskab, samt at eleverne trives på skolen

foretrukket en folkeskole, hvis de kunne finde en, som levede op til deres præferencer for en god skole. Kun 29 procent af forældrene med børn på de frie grundskoler foretrækker den frie skoleform. Forældrene vælger altså ikke en fri grundskole af kærlighed til skoleformen. De vælger den på trods af skoleformen. Deres skolevalg er både et fravalg af den konkrete folkeskole og et tilvalg af de særlige rammer og den specielle pædagogik på den konkrete frie skole, siger Sarah Richardt Schoop.

I modsætning til det foretrækker kun otte procent af de forældre, der har børn i folkeskolen, at have børn på en frie grundskole. Folkeskoleforældrenes valg er altså mere helhjertet valg af skolen og skoleformen.

Det paradoks betyder dog ikke, at de frie grundskoler skal være bange for at miste masser af elever til folkeskolen, hvis de ikke leverer godt nok, siger Sarah Richardt Schoop:

»For det første er et skoleskift en stor ting for forældrene. Der skal meget til, før man skifter skole. For det andet vælger mange forældre en fri grundskole, fordi skolen har en særlig profil – kreativ, faglig eller lignende såvel som færre elever i klassen og en mindre skole. Det er det, de vælger til. Og det har de svært ved at finde i den lokale folkeskole. Man kan vanskeligt forestille sig, at den lokale folkeskole pludselig kan til-

byde alle de specielle pædagogikker og profiler på en gang. Så jeg tror ikke, at forældrene pludselig vælger folkeskolen, hvis en fri skole ikke på alle parametre gør det godt nok«, siger hun.

Børn arver skolen

Læst som en imageanalyse er VIVE's skolevalgsundersøgelse nedslående for de frie grundskoler: De frie skoler er ikke førsteelskeren.

Men bagerst i rapporten er der alligevel lidt håb at hente: Et flertal af de forældre, som selv gik på en fri grundskole (52 procent), vælger en fri grundskole til deres eget barn. Forældre, som selv har gået på en fri grundskole, er meget mere tilbøjelige til at fortrække en fri skole end forældrene generelt.

Omvendt med folkeskolen: De forældre, som selv har gået i folkeskolen, er betydeligt mere åbne for at sende deres barn på en fri grundskole.

»Det tyder på, at forældrene, som selv gik i en fri grundskole, har haft en god skoletid, og de sender deres børn på en fri grundskole for at give dem det samme. Mens flere forældre, som gik i folkeskolen, har mere blandede skoleerfaringer, og det får for nogles vedkommende dem til at sende deres børn på en anden skoletype – nemlig de frie grundskoler«, fortæller Sarah Richardt Schoop. ■

Skoleforældre med børn i hhv. folkeskole eller på fri grundskole fordelt på vigtigheden af skoletype

FOLKESKOLE FRI GRUNDSKOLE

Skoletype ikke vigtig Ville foretrække folkeskole Ville foretrække fri grundskole

Har det som udgangspunkt betydning for dig som forælder, hvilken type skole dit barn går på?

% 59 %

Jeg ville som udgangspunkt foretrække, at mit barn gik på en fri grundskole.

Jeg ville som udgangspunkt foretrække, at mit barn gik i folkeskolen. 24 %

Skoletype er ikke vigtigt.

FILOSOFISK FRIKVARTER

Oplysning er at have mod til at bruge sin fornuft

At se på er det på alle måder et undseeligt hæfte – 46 små sider, en ryg, der kun er seks mm tyk, og så vejer det kun sølle 64 gram.

Men hvad hæftet mangler i fysik, har det i indholdsmæssig tyngde og gennemslagskraft. For Immanuel Kants "Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning?" (1784) er en af de vigtigste tekster i filosofi- og idehistorien.

I dét lille skrift opsamler Immanuel Kant (1724-1804) kernen i det, vi i dag kender som oplysningsfilosofien og oplysningstiden. Og han gør det så klart og markant, at bogen fremstår som et kampskrift for fornuften og oplysningen.

Immanuel Kant, som blev født for 300 år siden den 22. april, spil-

der ikke tiden i sit lille skrift. Allerede i det første afsnit besvarer han spørgsmålet om, hvad oplysning er: "Oplysning er menneskets bevidste udgang af dets selvforskyldte umyndighed".

Mennesket er, mener den tyske filosof, umyndigt, når det ikke bruger sin egen fornuft, men lader sig styre af samfundets, tidens og sine medmenneskers tanker, forestillinger og forventninger. Det umyndige menneske overvejer ikke kritisk, hvorfor noget er godt eller skidt, rigtigt eller forkert, men overlader sin dømmekraft til andre. På den måde kommer mennesket, som ifølge Immanuel Kant er født med evnen til at bruge sin fornuft og kritiske dømmekraft, til at ligge i lænker – det er fanget og ufrit.

Denne civilisationskritiske

pointe hos den store tyske filosof genfindes hos en af de andre store oplysningsfilosoffer, Jean-Jacques Rousseau, som i sin lille afhandling om "Samfundspagten" skriver: "Mennesket er født frit – dog er det overalt i lænker".

Som de andre oplysningsfilosoffer havde Immanuel Kant blind tillid til fornuften. Mens andre samtidige filosoffer mente, at sanserne og empiri var de afgørende kilder til menneskets erkendelse, mente oplysningsfilosofferne, at det var oplysning og fornuften.

Umyndigheden er ifølge Immanuel Kant selvforskyldt. For mennesket kan godt lade sig lede af sin fornuft – det gør det bare ikke. For det mangler mod. Det mangler modet til at stå frem og træffe selvstændige og fornuftige beslutninger og lader i stedet kir-

ken, staten og omgivelserne bestemme for sig – derfor en selvforskyldt umyndighed.

Men her er det så, at oplysningen kommer ind: Oplysningens projekt er at udfordre, opdrage og oplyse mennesket til at bruge sin fornuft og således kaste sine lænker – således blive myndigt.

Eller som Immanuel Kant selv udtrykker det: "Sapere aude! Vov at vide! Er det motto, oplysningen giver".

"Sapere aude"-mottoet oversættes de fleste steder med netop "Vov at vide", hvilket jo også lyder godt og har et smukt bogstavrim. Men i netop denne sammenhæng ville det nok give mere mening at oversætte det med: Hav mod til at bruge din fornuft. ■

IMMANUEL KANT MARMORBUSTE HAMBURGER KUNSTHALLE

Når du finder den rigtige, er du ikke i tvivl

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. For tredje år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 86 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.

Er du medlem af Frie Skolers Lærerforening – men ikke kunde i Lån & Spar?

I så fald går du glip af en række fordele, du som medlem har adgang til. Som MedlemsKunde får du Danmarks højeste rente på din lønkonto, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Hvorfor får du disse fordele?

Fordi Frie Skolers Lærerforening er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Frie Skolers Lærerforening – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/fsl eller ring 3378 1948

Kilde: Loyalty Groups

Brancheindex Bank 2023

FOKUS PÅ

æsentan

»Det var alfa og omega at føle opbakningen fra kollegerne.

Vi stod sammen som en familie«

Anja Lusty har været tillidsrepræsentant på privatskolen

Solsideskolen i Nørresundby i knap ti år, men var på et tidspunkt tæt på at smide håndklædet i ringen.

I dag har hun fået forhandlet en god lokalaftale hjem med en gennemsigtig arbejdstid og fair løn, og hun er glad for samarbejdet med både kolleger og ledelse.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO CATHRINE ERTMANN

Hvad brænder du for i dit tillidshverv?

Jeg er meget optaget af, at vi som kolleger og lærere har en god arbejdsplads, og at vi har gode vilkår at arbejde under. Og med ordnede arbejdsforhold mener jeg fair løn, at vores arbejdstid er gennemsigtig, så man ved, hvor meget tid man har til de forskellige opgaver.

Hvis ikke der var styr på løn- og arbejdsforhold, så tror jeg også, at andre ting også ville begynde at skride. Vi er begyndt at snakke om, hvordan vi får lavet nogle gode aftaler for seniorerne, så vi kan beholde dem og deres ressourcer, ligesom vi har tænkt på de nye og lavet en mentorordning, så de nye ikke drukner i alt det nye.

Når man sætter sig til forhandlingsbordet, så kigger man på skolen som helhed. Når man kan se, at der er lange ventelister, god og sund økonomi, så må man også tænke på, hvad det er, der får hjulene til at dreje rundt. Og det er jo os på gulvet, så det er man nødt til at anerkende med gode vilkår og fair løn, så det ikke bliver kommuneskolen på den anden side af vejen, lærerne vælger.

Jeg brænder for at få skabt gode arbejdsbetingelser for os alle sammen. Jeg har en ledelse, som er forstående og villig til at mødes, og som kan se tingene fra begge sider.

Hvad er du mest glad for, at du er lykkedes med?

At vi har fået lavet en lokalaftale, fået kigget på arbejdstid og fået sat i system, hvad der skulle indgå og hvilke akkorder, der skulle sættes på.

Nu har vi en god lokalaftale med tid på alt – også forberedelsestid. Det er ikke bare en rest. Så vi har et værn mod det grænseløse arbejde. Det har hjulpet os rigtig meget.

Den lokale løn blev der også ryddet op i, så vi nu får en fair løn og er på niveau med folkeskolen. Det er to store poster på vores skole, som der nu er styr på. Det er to tunge sten, som kan skabe rigtig meget ravage, hvis der ikke er styr på det. Det har virkelig været mine kæpheste at få styr på det.

Hvad betyder opbakning fra medlemmerne for dig?

Det betyder alt. Vi er en lille skole med en god organisering, og på den måde er vi en samlet flok.

Når vi mødes, er der som regel altid god opbakning, og der er som regel en gyldig grund, når folk melder fra. Som udgangspunkt så bakker folk op. De ved, at det betyder noget for mig, at vi står sammen. Jeg kan sagtens sidde ved et bord på lærerværelset og blive enige med nogen, men det er meget bedre, at vi bliver enige om

Har du stået med nogle store udfordringer?

Jeg har en gang smidt kortet: ”Nu vil jeg ikke mere”. En tidligere

skoleleder ville ikke lytte og ville ikke være med til at lave aftaler. Jeg gik nærmest grædende derfra. Jeg var meget frustreret. Der var både konfliktmægler på og en konsulent fra Frie Skolers Lærerforening. Det kan godt være, man ikke er enige, men det vigtigste er at blive set, anerkendt og lyttet til af sin ledelse. At have en ordentlig og god dialog. Når jeg tænker tilbage, så var det ikke rart. Det var hårdt, og der blev grædt nogle tårer. Men det er længe siden nu, og jeg er kommet videre.

Hvordan kom du igennem den svære periode?

At jeg ikke mistede modet, skyldtes mine kolleger, som var der for mig. Jeg havde overvejelser om at søge væk fra skolen, og hvis jeg havde gjort det, så havde vi ikke en tillidsrepræsentant mere. Heldigvis blev det skolelederen, der fandt en anden vej at gå, og så blev jeg. Det så vi som en sejr. Vi stod sammen, og jeg følte 100 procent, at de havde min ryg. Det gjorde, at jeg tog kampen.

Jeg kom styrket ud af at have været i modvind. Det lærer man jo også af. Men det var alfa og omega at føle opbakningen fra kollegerne. Vi stod sammen som en familie.

Har du opnået noget, som du har været særlig stolt af?

Det er ufatteligt vigtigt, at man som lærer føler, man har en ordentlig arbejdstid og god løn – en gennemsigtig arbejdstid, at man kan se, hvad man har til eksamen, forberedelse, lejrskole, klasselærerrolle og så videre. Det er et kæmpe arbejde at få udspecificeret, men det er jeg glad for at være kommet i mål med. Den er hele tiden til revision – er der kommet mere til, noget fylder mere, skal der tages noget fra andre steder? Jeg er glad for, at det er nedfældet. Vi har en god dialog om tingene. Jeg siger ikke, at vi altid får vores vilje, men vi bliver hørt og imødekommet.

Hvad motiverer dig som tillidsrepræsentant?

Jeg bliver super glad for de anerkendende ord, som jeg får med på vejen fra kolleger. Deres ros motiverer mig til at blive ved. Selvfølgelig er det også motiverende, at jeg er kommet i gennem med nogle ting. At være med i Frie Skolers Lærerforening, at møde andre tillidsrepræsentanter på kurser i kredsen eller på repræsentantskabsmødet, det at være en del af noget større, motiverer mig også. Men opbakningen hjemmefra er det vigtigste. ■

GODE RÅD

… til nye tillidsrepræsentanter

• Sørg for god opbakning og få så mange som muligt med på møderne. Vær tydelig, så de ved, hvor de har dig, så det, du kommunikerer, er til at forstå.

• Søg råd, vejledning og sparring i det netværk, du er i. Brug alle de kanaler, du adgang til.

• Sørg for at have god kemi med både ledelse og medarbejdere. Lyt til både medlemmer og ledelse. Hold en god stemning og en god tone.

… sådan bakker du din tillidsrepræsentant op

• Kom til møderne, når tillidsrepræsentanten indkalder.

• Spørg din tillidsrepræsentant, hvis du er i tvivl om noget. Det er meget bedre end at snakke i krogene.

• Giv din mening til kende, så tillidsrepræsentanten ved, om man har opbakning. Kan du ikke komme til møderne, så fortæl gerne, at du er forhindret, men at du mener a eller b. Det er vigtigt for tillidsrepræsentanten, at man har en fornemmelse af, at man rykker sammen i bussen.

Frie Skoler sætter fokus på tillidsrepræsentanternes arbejde og rolle, og hvilken forskel det gør at have en tillidsrepræsentant. Kender du en tillidsrepræsentant, vi bør have i Frie Skoler, så skriv til mso@frieskoler.dk.

FSL.DK/JOBS

SIMON LANGKJÆR PÅ

TALERSTOLEN

»Pust nyt liv i fagbevægelsen«

»H

vordan bliver fagbevægelsen det, den var engang: en levende, meningsfuld og forandrende social bevægelse? Det spørgsmål har jeg nørdet mig ned i, siden jeg stoppede som lærer på Rødding Højskole og suppleant i Højskolelærerudvalget i Frie Skolers Lærerforening.

Jeg har studeret kunsten at organisere og engagere hos de sociale bevægelser. Og mit svar på spørgsmålet om, hvordan vi genopliver fagbevægelsen, lyder: ved at flytte opmærksomheden fra "hvad" til "hvorfor", og ved at mægtiggøre medlemmerne.

Når fagbevægelsen i dag skal argumentere for, at den er vigtig, og at man skal være medlem, påpeger den, hvilke ydelser den kan tilbyde medlemmerne som en del af en kontrakt: overenskomst, arbejdstidsaftale, lønudvikling.

Alt det er vigtigt. Men det er ikke det, som virkelig motiverer og engagerer. Ikke det, som opbygger stærke, handlekraftige fællesskaber. Og ikke det, som giver mennesker mulighed for at vokse med en opgave, udvikle sig, tage ejerskab og føle medansvar.

Overenskomsten og konkrete aftaler er og bør være en stor og vigtig del af fagforeningens arbejde, men det er dens ”hvad”. Det er, "hvad" fagforeningen gør. Men det er alt sammen midler til at indfri fagbevægelsens formål – dens ”hvorfor”.

Min pointe er, at fagforeningen først og fremmest skal opholde sig ved spørgsmålet om "hvorfor": Hvorfor er fagforeningen sat i verden? Hvad er forestillingen om det gode og attraktive arbejdsliv som lærer? Hvad er de bedste arbejdsvilkår på arbejdspladserne? I svaret på disse spørgsmål ligger fagforeningens egentlige formål, dens eksistensberettigelse. Og det er kun medlemmerne selv, der kan give svaret.

Derfor er det fuldstændig fundamentalt, at fagbevægelsen begynder at sætte spørgsmålet om ”hvorfor” i centrum af samtalen med sine medlemmer og de kommende medlemmer. For ”hvorfor” kalder på følelser og engagement, ”hvorfor” samler stærke fællesskaber.

En fagbevægelse, som ønsker noget af de sociale bevægelsers kvaliteter, må fokusere på at mægtiggøre medlemmerne. Det handler om at opbygge lokale kapaciteter og fællesskaber, som giver medlemmerne håb, styrke, kompetence og retning. Det handler om at give medlemmerne viden, retning, motivation, handlemuligheder. Fagbevægelsen skal ikke løse problemerne for medlemmerne. Den skal løse problemerne med medlemmerne. Den skal udruste sine medlemmer med magten og ressourcerne til at skabe den forandring, de ønsker – lille som stor. ■

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

I svaret på disse spørgsmål ligger fagforeningens egentlige formål, dens eksistensberettigelse. Og det er kun medlemmerne selv, der kan give svaret.

SIMON LANGKJÆR, FREELANCERKONSULENT, OPLÆGSHOLDER OG TIDLIGERE HØJSKOLELÆRER

Det lærer dine elever i rollen som civil, soldat eller nødhjælpsarbejder i ny, dramatisk, interaktiv oplevelse.

AF METTE SØNDERGÅRD

REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

ChatCPT har alligevel lidt selvindsigt

Forslag til nissedrillerier, rejseruter, fredagsmenuer og festsange. Det er i den boldgade, jeg har brugt og leget med ChatGPT.

Men i forbindelse med udarbejdelse af dette tema, var det alligevel oplagt at prøve at bede ChatGPT om at skrive en afrunding om AI i undervisningen til et fagblad for lærere. Det kommer der en masse fine parafraseringer ud af, men det var ikke ord, jeg selv ville have brugt eller skrevet.

Men en frase, vil jeg alligevel lige viderebringe her. I et afsnit skrev ChatGPT nemlig således:

»Men selvom AI er blevet en vigtig medspiller i undervisningen, er det vigtigt at huske, at teknologien aldrig erstatter den menneskelige faktor. Lærerne forbliver hjertet af uddannelsessystemet, og deres indsigt, omsorg og lidenskab for læring er uerstattelige«.

Det er da selvindsigt af en chatbot.

Det er kun fire år siden, at vi i dette magasin havde et tema om, hvilke tendenser der ville gøre sig gældende i klasselokalerne i løbet af 2020’erne, og her forudsagde en af eksperterne under overskriften ”Kommer robotterne?”, at AI på sigt ville kunne hjælpe læreren og overtage ting, som ikke nødvendigvis kræver et menneske.

Det er kun godt fire år siden, og nu er AI blevet en vigtig medspiller i undervisningen – ja, alle steder er man i gang med at finde ud af, hvordan man forholder sig til AI – men lærerne forbliver hjertet af uddannelsessystemet. Det er da vise ord fra en chatbot. Og ord, jeg også selv kunne have skrevet. Jeg håber, du fandt temaet nyttigt og relevant. ■

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør

Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk

Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk

Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Annoncer Media-Partners • annoncer@fsl.dk

T: 29 67 14 36

Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler

Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk

Produktion

Jørn Thomsen Elbo A/S

OPLAG

11.196 • Oplag kontrolleret af DMO

FORSIDEILLUSTRATION

Johan Nord

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

Illustration fra Frie Skoler 2020 af Gitte Thrane.

Skolerejser med bus

Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende.

Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. Vi arrangerer rejser til hele Europa.

Fuld tryghed i bagagen

Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser.

De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Oplev Prag

Oplev Troll Aktiv

Inkl. 3 nætter, bus i Norge t/r, færge, aktiviteter og morgenmad

Inkl. 4 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

OPDAG UGANDA

Giv dine elever en spændende ekspedition til Uganda. Kom helt tæt på livet i de frodige bjergbyer, mød de seje børn i storbyen og oplev dyrene på savannen. Din klasse kan også selv hjælpe naturen: Plant ét træ lokalt hos jer – så får I samtidig plantet 10 træer i Uganda!

Årets nye materiale er flot, varieret og lige til at gå til. Opgaver til mange fag i 1.-5. klasse.

I får et unikt indblik i hverdagen i de små landsbyer. Her lever børnene i tæt samspil med de vilde dyr og med en stærk bjergnatur. Samtidig står de midt i at tilpasse sig et klima, der allerede har ændret sig. I møder også de unge, der laver ’høje haver’ i hovedstadens slum. Og I oplever Ugandas fantastiske dyreliv. Glæd jer til flotte bøger, film, quizzer og masser af sjove og faglige opgaver til bl.a. Dansk, Billedkunst, N/T og Matematik. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde og kobler til Verdensmålene.

BESTIL

! Lav pris til 1. juli

Årets bog er af Anne Sofie Hammer (’Villads fra Valby’): Biira og vennerne standses af et stort jordskred på vej til skole, og så går det løs. Kan hun stole på drengen Kule – og hvad er leoparden ude på? Bogen rummer også en masse faktastof.

Kreativitet: Prøv sommerfugle-værksted og flotte ’gnide-billeder’ med naturmotiver, byg installationer af affald, tegn fugle, lav hoppebolde og Uganda-streetfood m.m.

Masser af gode opgaver: I læser, undersøger og formidler. I laver læseteater, dyre–kort, letlæsning om dyr, foldebøger, stangdukker, bladbingo, savanne-stratego m.m.

Masser af film, hvor I kommer helt tæt på børnene i bjergene.

DR-filmserie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg skal løse mysterier i Uganda.

Gratis lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.

Stort elev-website, hvor eleverne går på opdagelse i årets land.

Nemme digitale værktøjer: Lav flotte fotohistorier eller en digital lågekalender.

Vær med gratis – plant et træ: Din klasse får leveret ét træ gratis til skolen, og så sørger WWF og Velux Gruppen samtidig for at plante 10 træer i Uganda.

Årets projekt: WWF Verdensnaturfondens projekt ’Grønne skoler’ planter håb og handlekraft hos børn og unge i Ugandas landdistrikter. Her lærer de at beskytte og genopbygge deres lokale natur og er bl.a. med til at plante træer og køkkenhaver.

1 trykt klassesæt

30 store elevbøger

2 lærervejledninger

200 kr.

3 trykte klassesæt

90 store elevbøger

6 lærervejledninger

Digitalt klassesæt

Bøger som PDF Alle opgaver og web-værktøjer

495 kr. Gratis

Bruges på over 1.000 skoler, 98% af lærerne er tilfredse:

. ’Helt fantastisk materiale’

. ’Eleverne er helt vilde med det’

. ’Nemt at bruge’

. ’Super lækkert og gennemarbejdet’

. ’Vi bruger det hvert år’

. ’De har lært så meget’