Page 1

NO. 10 • NOVEMBER 2020

TEMA

#METOO

Sexisme og seksuelle krænkelser finder også sted på de frie skoler. Vi ser på, hvor slemt det står til. Side 04


E G I L G A F B Ø R L R U O T F S A G N DERVISNIN S I T A GR

UN

LEVERING I HELE DANMARK

BOOK NU PÅ UDVIKLET SAMMEN MED VIRKSOMHEDER OG UNDERSTØTTER FN’S VERDENSMÅL ALT I ÉN PAKKE – LEVERES LIGE TIL KLASSELOKALET I LIFE Forløb arbejder klassen undersøgende og praktisk med aktuelle samfundsudfordringer fra virkelighedens verden. Book nu og få materialer til eksperimentelt arbejde leveret lige til klasselokalet. Alle LIFE Forløb understøtter den almindelige undervisning og lever op til Fælles Mål i grundskolen.

LIFE.DK

ENZYMJAGTEN

NATUR/TEKNOLOGI | 6. KLASSE

WEGROW

BIOLOGI, FYSIK/KEMI, GEOGRAFI | 8. KLASSE

TURBOVÆKST

BIOLOGI, FYSIK/KEMI, GEOGRAFI | 9. KLASSE


22 I Ollerup bekæmper de støj med inddragelse af eleverne.

32

30 Eleverne må leve med, at lærerne viser muhammedtegningerne, siger den ene.

Nej, lad være med at vise de tegninger. Det krænker, og det er farligt, siger den anden.

Tue West gav eleverne i Odense en lektion i sangskrivning.

TEMA

04 #METOO

Det store flertal oplever ikke seksuelle krænkelser på de frie skoler. Men én er en for mange, som du kan læse i historien om en lærer, der fik stjålet sin telefon.

FSL.DK

26

FSL.DK / CORONA

PORTRÆT AF EN SOLDAT

Hvor mange må vi samles, og hvad betyder de nye corona-retningslinjer for mig? På foreningens hjemmeside kan du løbende finde opdaterede svar på det, der er relevant for dig som ansat på en fri skole.

Jens Peter Illum er efterskolelærer om dagen og soldat i hjemmeværnet om aftenen. Han bruger sin militærerfaring i skolen, hvor han forventer disciplin.

Øvrigt indhold 18

Foreningens sider

24 Noter 25 Stillingsannoncer 29 Noter 34 Epilog

FORSIDE MAIBRITT AMSLER

03


#METOO

ILLUSTRATION MAIBRITT AMSLER

V i bø r få i ta le s gr åz at de o ne r s åda ma n n set . Jeg f øl ge te ik bare utrol ke krænk mig ig e de r s kete t såret o t, men v me d mi n k e r d e t , o l le g a.

Hvis du e r i tvivl om et kompli ment, så kan du lave m or-testen: Er det he rn du ville sig oget, som e til din m or? Hvis nej, s å skal du lade v ære. 04


#METOO

ikke nogen, der Fordi der er lv, ånd på sig se b e g g læ n ka tte nødt til at sæ så bliver jeg ls. æ r. Det er tr klare grænse

Jeg k vin synes s k vin de, at a om n d dr er at b rug skal læ e e or det re NEJ .

Vi h a r b rug for e n handlin gsplan, så vi sikrer bå de kede og den krænk r æn k er en . Og u n d g år folkedom stole n.

e, le ønsk fra, Jeg vil agt avde s h g je paf at g blev je n e m

Alt kan jo opfattes krænkende, hvis man vil.

#METOO Hvor udbredt er sexisme og seksuelle krænkelser på de frie skoler? Det ser vi nærmere på i dette tema. Kommentarerne her på siden stammer fra den rundspørge, som Frie Skolers Lærerforening foretog i oktober.

05


#METOO

Få krænkelser på frie skoler - sexisme er mere udbredt Seksuelle krænkelser og sexisme findes også på de frie skoler, om end det store flertal aldrig oplever noget. Langt flere lægger øre til en sexistisk tone.

TEKST PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION MAIBRITT AMSLER

L

angt de færreste medlemmer af Frie Skolers Lærerforening har de seneste to år oplevet at blive krænket på arbejdspladsen. Det viser en rundspørge om sexisme og seksuelle krænkelser, som Frie Skolers Lærerforening har foretaget blandt sine medlemmer. Når medlemmerne svarer på en række spørgsmål, der handler om hændelser, hvor de personligt er blevet krænket, svarer mellem 95 og 99 procent af lærerne nej. De personlige krænkelser drejer sig blandt andet om: seksuelt krænkende kommentarer om ens udseende, nærgående spørgsmål om privat- og sexliv, seksualiserede blikke, uønskede berøringer, opfordringer til samkvem, upassende beskeder på sociale medier. Det store antal medlemmer, der siger nej til krænkende oplevelser, betyder dog ikke, at de frie skoler kan se sig fri for problemet. Kvinder på skolerne skal særligt lægge øre til kommentarer om deres udseende (4,7 %) og finde sig i uønskede berøringer (4,2 %) – i begge tilfælde står kolleger oftest bag – mens mænd oplever at få vist uønsket pornografisk materiale (5,52 %) – som oftest fra en elev. I bunden af kvindernes liste er upassende henvendelser på sociale medier (0,34 %), mens mændene nærmest aldrig modtager krænkende e-mails og sms’er (0,39 %). Formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup er både glad for og ærgerlig over resultaterne. »Jeg er selvfølgelig glad for, at den viser, at vi ikke oplever lige så mange seksuelle krænkelser, som vi har hørt om i andre brancher. På den anden side kan vi ikke sige, at vi

06

ikke har krænkelser og sexisme på de frie skoler, for én sag er én for mange«, siger han. Du kan læse et interview med Uffe Rostrup på side 16. Tonen på lærerværelset Antallet af bekræftende svar vokser, når spørgsmålene drejer sig mere om tonen på skolen. 13 % lægger således en gang imellem eller ofte øre til kommentarer og vittigheder, som er nedværdigende eller diskriminerende over for et bestemt køn, og cirka det samme antal har sagt fra over for upassende sprogbrug eller sexisme. Dertil svarer en tredjedel af medlemmerne, at tonen på skolen i en eller anden grad er sexistisk. Langt de fleste af dem svarer ’I lav grad’, mens resten mener, der i nogen eller i høj grad er en sexistisk tone. Efterskoler og handlingsplaner Deles lærerne op på skoletyper, er der en tendens til, at efterskolerne og kostskolerne skiller sig negativt ud. Det gælder kommentarer, den generelle tone og behovet for at sige fra over for upassende sprogbrug eller sexisme. Forskellene er de fleste steder små, men tendensen er klar hele vejen igennem undersøgelsen, uanset om kommentarerne eller tilnærmelserne kommer fra kolleger eller elever. En anden tendens i undersøgelsen knytter sig til spørgsmålet om, hvorvidt ledelsen har meldt klart ud, at den ikke vil acceptere en sexistisk kultur eller ej. Hvis man deler svarene op på dem, der har svaret, at ledelsen har meldt klart ud (20 %) på den ene side, og

EN Ø RG te s end N DS P U R i n e ng a r OM o m f e r esk ære s p ørg ler s L g t o o e k r n S else f e ri e Frie ænk e rår s r t d f k e e e r m ll e f te 262 4 . k sue r e e . l s m sko rgen ud o e f ri e dspø d n å u p r r a me de e sv sexis s v are mang e e b d r r e r fo lemm akke r. g en t nt a r e in n e r mme o Fo k g o

dem, der har svaret, at ledelsen ikke har meldt klart ud (52 %) på den anden side, så viser det sig, at antallet af upassende kommentarer og vittigheder fra kolleger og oplevelsen af en sexistisk tone daler med en klar udmelding. Samtidig betyder en klar udmelding fra ledelsen, at færre lærere har stået i en situation, hvor de efterfølgende ville ønske, at de havde sagt fra, ligesom færre føler sig set på som anderledes eller forkert, fordi de har gjort opmærksom på upassende sprogbrug. ■

Særligt om højskolerne og kostskolerne: Antallet af besvarelser fra højskole- og kostskolelærere er meget små. De er regnet med i det samlede antal og i opdelingen på mænd og kvinder, men ikke i opdelingen på skoletyper.


#METOO

Medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening også blevet spurgt ind til andre krænkende oplevelser, men ovenstående spørgsmål er dem, hvor flest svarer ja. Til hvert spørgsmål havde medlemmerne mulighed for at sætte flere krydser. Foreningen har også spurgt ind til krænkelser, hvor forældre står bag, men til alle spørgsmål på nær ét har færre end 0,4 % oplevet noget, hvor forældre er involveret. Det ene spørgsmål drejer sig om seksualiserede blikke fra forældre, hvilket er noget, som 1,21 % kvinder og 0,54 % mænd har oplevet.

07


#METOO

08


#METOO

Sådan gør du, hvis du føler dig krænket DET ER DIN OPLEVELSE, DER ER AFGØRENDE. Der findes ikke en fast grænse mellem acceptabel omgang på arbejdspladsen og en seksuel krænkelse. Seksuel krænkelse defineres derfor som en seksuel handling eller opmærksomhed, som den udsatte ikke ønsker og finder ubehagelig. Det er altså din oplevelse, der er afgørende, og det er op til dig, hvordan du vil håndtere krænkelsen. Her kan du se, hvilke muligheder du har.

TEKST JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK ILLUSTRATION MAIBRITT AMSLER

SIG FRA OVERFOR KRÆNKEREN

ten med dine oplevelser, kan du gå direkte til din skoleleder.

I langt de fleste tilfælde har din kollega ikke ønsket at kræn-

Kontakt en konsulent i Frie Skolers Lærerforening, hvis du fø-

ke dig, så hvis du siger fra, kan det være med til at stoppe

ler dig utryg ved at kontakte ledelsen med dine oplevelser.

nye krænkelser, hvis du føler dig i stand til det. Hvis ikke, kan

Hvis du udsættes for krænkelser fra forældre og elever, er

du henvende dig til din tillidsrepræsentant, din leder eller

det afgørende, at du fortæller det til skolens leder. Så din le-

Frie Skolers Lærerforening.

der kan iværksætte tiltag for at stoppe krænkelserne.

KONTAKT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

KONTAKT FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Tillidsrepræsentanten kan hjælpe og støtte dig i at håndtere

Ved seksuelle krænkelser fra ledelsens side bør du altid hen-

dine oplevelser i forhold til de retningslinjer, der er i skolens

vende dig til Frie Skolers Lærerforening. Hvis du i øvrigt er i

personalepolitik. Du kan desuden bede tillidsrepræsentan-

tvivl om, hvordan du skal håndtere seksuelle krænkelser, kan

ten om at bistå dig i dialogen med ledelsen om den seksuel-

du få rådgivning af en af foreningens konsulenter. Sammen

le krænkelse.

med en konsulent fra Frie Skolers Lærerforening kan du drøfte:

KONTAKT DIN ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

• hvorvidt der er sket en klar overtrædelse af lovgivning

Arbejdsmiljørepræsentanten kan sørge for at tage proble-

mer med seksuelle krænkelser op i skolens arbejdsmiljøor-

• hvordan du anmelder en eventuel arbejdsskade

ganisation for at forebygge krænkelser og krænkende kultur.

eller arbejdsretlige principper, Du kan også få hjælp til at afsøge muligheden for at få kri-

sehjælp på baggrund af seksuelle krænkelser. ■ KONTAKT LEDELSEN Hvis du ikke kan eller ikke ønsker at gå til tillidsrepræsentan-

09


#METOO

TONEN PÅ LÆRERVÆRELSET

Sjov, plat eller grænse TEKST PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION MAIBRITT AMSLER

»Jeg føler mig jo ikke krænket, men…« Sådan lyder det i forskellige versioner fra en række lærere, som anonymt fortæller om, at de ofte eller engang imellem er trætte af tonen på deres lærerværelse. Foreningens rundspørge vi­ser også, at 13 procent af medlemmerne har lagt øre til krænkende kommentarer eller vittigheder fra en kollega eller leder in­denfor de sidste to år. Andre taler om, at de krænkede bare kan sige fra, og at den frie tone er med til at bringe alle på sko­len tættere sammen. Så hvad gør man, så alle kan være der? På højre side giver en psykolog og arbejdsmiljørådgiver sit bud.

På de blå og hvide post-its kan du læse nogle af de kommentarer fra rundspørgen, der handler om tonen på skolerne.

»Sproget p ofte ”und å møderne er er bæltest edet”. Ikke med h såre noge enblik på at n ker bare så , men det virprimitivt«

»På vores lærerværelse er det helt klart mere en diskussion mellem generationer med de ældre kvinder og mænd over for de yngre lærere. Især de ældre kvinder synes ofte, det er noget pjat, og at man bare skal sige fra«

gt »Jeg har bare sa så var alt fint«

fra, og

ar defini»Jeg savner en kl ænkel se kr tion af, hvad en er?«

10

, det er »Jeg sy nes bare jarat e, nd re te ri lidt ir l drejue ks se en r ge ta gonen lelsen fø t ds in ning – og ikke m t, hvis jeg pe er sn af at være del af det« ikke vil være en


#METOO

overskridende? EKSPERT

»NU er et godt tidspunkt at starte den her samtale« »Man kan jo nemt blive den, der ødelægger den gode stemning ved at pege på en særlig uønsket tone«

»Hvorn når gå år er det sjov, r ven? D det ubehagel og hvoret er en i g t i ma nogle f olk ikk balance, so m af« e kan fi nd e ud

rligt, »Det ville være ærge no e sig e rd tu hvis ingen æde get af fr ygt for at tr an M . ne nogen over tæer at ed m på skal pa sse ne, ud skamme mænde e« er nd som de store sy

E

n lidt nedværdigende eller sexistisk tone på lærerværelset er enormt svær for den enkelte person at gøre op med eller forsvare sig imod, siger autoriseret psykolog og arbejdsmiljørådgiver Vibeke Lunding-Gregersen, som også er direktør i firmaet Mindwork.dk. Derfor kræver opgøret en fælles indsats. »Vi har ofte en opfattelse af, at hvis det er sjovt, så kan det ikke være krænkende. Men det kan det godt, særligt hvis det kun er særlige grupper, for eksempel kvinder, der bliver talt om på en bestemt måde. Og hvis det er konstant, er det jo en del af kulturen på arbejdspladsen«, siger Vibeke Lunding-Gregersen og fortsætter: »Som arbejdsplads kan vi godt sige, at nogle former for indspist humor eller kommentarer er grænseoverskridende for nogle, og derfor ønsker vi dem ikke her. Dem må du ytre et andet sted. Det handler om, at vi alle skal føle os trygge – og du bliver jo ikke frataget en menneskeret, fordi du ikke må sige de kommentarer«. Et af problemerne er hierarkier og den uformelle magt. Nogle grupper er stærkere end andre, og det gælder også på skoler, hvor der ellers er en flad struktur. »På alle arbejdspladser er der nogle grupper, som er stærkere end andre. Det gælder også lærerværelser, hvor der er masser af hierarkier. Vi mennesker er sociale dyr, og den største trussel for os er at blive udstødt fra fællesskabet, og hvis jeg siger fra over for noget grænseoverskridende fra en af de stærke, så risikerer jeg, at det får sociale konsekvenser«. Lederen skal på banen Ifølge Vibeke Lunding-Gregersen er det vigtigt, at ledelsen sørger for, at holdninger til sexisme og seksuelle krænkelser bliver en del af de nedskrevne værdier og politikker. Dernæst skal samtalen i gang, uanset om

skolen eller lærerværelset tror, de har et problem eller ej. Et afsæt for en diskussion kan være anonyme spørgeskemaer til alle ansatte. Og så kommer vi ikke udenom, at lederen må tage teten. »Vi er nødt til at anerkende, at hvis det er et problem for bare én, så skal vi gøre noget ved det. På en arbejdsplads skal det være muligt at sige fra, sige vores mening, begå fejl og være i tvivl«, siger Vibeke Lunding-Gregersen og fortsætter: »Nu er et godt tidspunkt at starte den her samtale. Vi skal turde tale om de her ting, fordi hvis vi ikke gør, så vinder stilheden, og så risikerer vi at fastholde en kultur, hvor grænseoverskridende handlinger og krænkelser er okay. Her kommer vi ikke udenom, at vi skal have lederne på banen: De skal invitere til deltagelse og byde alle perspektiver velkomne. Og som leder er det vigtigt at gå forrest og vise, at man selv kan være i tvivl og for eksempel tør spørge: Har jeg sagt noget, der kan virke stødende?« ■

Det her handler ikke om, hvorvidt vi må have det sjovt eller ej. Men måske skal vi være lidt mere nysgerrige på hinandens grænser. VIBEKE LUNDING-GREGERSEN, AUTORISERET PSYKOLOG OG ARBEJDSMILJØRÅDGIVER

11


#METOO

Janne K. havde det, som om alle kunne se gennem hendes tøj Dengang tænkte Janne K. det ikke som krænkelser. Men det var det. Og hun stod helt alene.

TEKST MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION MAIBRITT AMSLER

H

NE K . OM JAN DES HISTORIE OG HE N

e n av n , ns rigtig re re læ e e . er ikk des fuld Jann e K nder hen e k n e å n ak tio k revet p men red gen er s in ll . æ n rt t. Fo lærere identite ws med ie rv te in re d af titet har baggrun ens iden d il k i r e e tt sk y re part Fo r at b e m e d an d lt ta s e n k e en ik r på kild dak tion n byg g e re krivelse s e B . n tionens e k s ag en re da m , n et. e b g ø in lses forl frems till r hænd e e ft ræ k e search b

12

vilken følelse får du, når du tænker tilbage? »Skam«.

Skam? »Ja, skam«. Janne K. tænker. Så fortsætter hun: »Skam og mistro. Oplevelsen skabte en mistro i mig, som jeg gerne ville have været foruden. Jeg bliver aldrig igen den sprællevende lærer, jeg var. Jeg er blevet lidt mere privat, lidt mere reserveret. Faktisk«, fortsætter hun, som om erkendelsen kommer lidt bag på hende, »er jeg ikke længere helt glad for at være lærer«. Hun læner sig tilbage. Øjnene er våde, en tåre triller ned ad kinden, og hun tørrer den væk. »Selv om det er fire år siden, begynder jeg stadig at tude, når jeg skal snakke om det. Der går ikke en måned, hvor jeg ikke tænker på det. Det dukker op, hver eneste gang jeg ser mig selv i spejlet«. ■

KRÆNKELSEN Med computertasken over skulderen skråner Janne K. over efterskolens p-plads hen til sin bil. Det er en dejlig forårsdag – solens stråler har fået varme. Hun sætter sig bag rattet, men vil lige tjekke telefonen, inden hun kører hjem. Hun åbner tasken, men mobilen er der ikke. Mærkeligt. Janne K. går tilbage til lærerværelset. Der er den ikke. Så går hun hen til faglokalet, hvor hun havde den sidste time. Den ligger ikke på katedret. Det ville også være underligt. Janne K. plejer altid at have mobilen i tasken i skoletiden. Hun står stille og tænker over, hvor den kan være, mens øjnene panorerer. Hov. Hvad er det? Hun går ned til den bagerste række – der hvor klassens drenge sidder i hendes timer. Der ligger hendes telefon. Hun tager den op. Det første hun ser, er et foto af sig selv, mens hun underviser – taget i dag og fra bagerste række.


#METOO

13


#METOO

Hvis du kan mærke, at det er noget, der er forkert, så sig fra. Det vil være mit første råd. Og det gælder, uanset om det er elever eller andre, som krænker dig. LÆRER JANNE K. (ANONYM KILDE / FRIE SKOLER ER BEKENDT MED NAVNET)

Janne K. tager mobilen og går op til skolens forstander og viser fotoet. »Jeg synes, det er virkelig træls, at de har taget min mobil«, siger hun. Forstanderen virker ikke forarget over det, eleverne har gjort. Han spørger, hvorfor hun ikke har kode på sin telefon. Janne K. forklarer, at hun er en klovn til det med mobiler og koder. »Og den lå i min taske. I min taske! De har rodet rundt i mine ting i pausen mellem de to lektioner, eller – måske – da jeg var ude og printe. Det må de da ikke«, siger hun. Forstanderen trækker på skuldrene og slår det hen som drengestreger. Da Janne K. næste dag er på vej over til bygningen, hvor hendes kontaktgruppe bor, pifter en af drengene efter hende. Hun studser over det. Men går videre. I sine 10 år på skolen har Janne K. altid haft det godt med eleverne og sine kolleger. Hun er vellidt og glad for sit arbejde. Men hun synes, at i år er det, som om det skrider. Der er nogle meget stærke og styrende drenge, og deres indflydelse er ikke god.

14

Næste gang Janne K. kommer over til kontaktgruppens værelser, er der en del drenge og piger på gangen. Hun lægger mærke til, at nogle af drengene kigger på hende, peger og hvisker til hinanden. Hun går hen til værelset med de piger, hun skal snakke med. Da hun er færdig, står flere af drengene stadig og hænger i gangen. De ser provokerende ud. En af drengene går direkte imod hende og stryger sin hånd op ad hendes hofte, da han går tæt forbi. »Hold op! Stop det der«, siger Janne K. Janne K. bemærker, at det påvirker hende negativt, når hun skal gå sin runde i kontaktgruppens værelser. Der er flere episoder, hvor hun oplever, at drengene går over stregen. De kommer for tæt på. De kommenterer hendes udseende. Fortæller sjofle vittigheder. De fniser upassende i timerne. En dag er der to fra kontaktgruppen, som spærrer vejen for hende og får kantet hende op ad væggen, så hun pludselig står midt i en sandwich. »Stop det der. Gå væk«, siger hun. De går væk med et skuldertræk og et grin. Men episoderne fortsætter. En dag, da hun beder drengene gøre rent på værelset, nægter de.

De siger, at hun ikke kan tvinge dem, for de har noget på hende. Skoleåret går på held, og traditionen tro tager lærerne på hyttetur med eleverne. Det plejer at være hyggeligt med en mere fri og kammeratlig stemning mellem lærere og elever. Efter middagen tumler en gruppe af drengene rundt med en af deres lærere. De slås for sjov, og det gør de en gang imellem. Janne K. står i køkkenet og ordner nogle småting. Da hun kommer tilbage til de andre, stopper hun brat op i døren – chokeret over det syn, som møder hende. Det er lykkedes drengene at få den mandlige lærer hen til en stolpe i spisesalen, hvor de har bundet ham. Og mens han står der, laver drengene samlejebevægelser og ydmygelser med seksuelle overtoner. Kollegaen reagerer ikke selv på det – han står stille. Janne K. farer hen til dem. »Hvad laver I?«, råber hun. Hun forsøger at få kollegaen fri, men han er bundet med strips. »Det er jo sygeligt, det her«, siger hun. En kvindelig kollega henter en saks, og sammen får de strippene klippet over. Ingen af de andre kolleger gør noget. Drengegruppen og nogle af pi-

gerne står tæt omkring lærerne og griner. »Gå væk. Sæt jer ned«, råber Janne K. og prøver at dirigere dem på plads. »Væk! Ned med jer«. »Ahr, hold nu op«, siger en af drengene. »Du er da vist ellers frisk på noget sjovt«. De griner. »Vi har dine fotos. Dejlige patter«, råber en anden dreng og holder sin mobiltelefon op. Janne K. kan ikke se, hvad der er på fotoet, men det kunne godt være et nøgenbillede. Drengene griner stadig. Janne K. står som lammet. Så kommer kvalmen. Hun skal kaste op. Hun løber tilbage til køkkenet. Hvad sker her? Hvad er det, de siger? Hvad betyder det? Tankerne flyver gennem hovedet på hende. Hun finder en stol, sætter sig ned og forsøger at samle tankerne. Kort efter kommer kollegaen, som hentede saksen, ud til hende. Janne K. er stadig paf. Det kan ikke passe. De kan ikke have fotos af hende, tænker hun. Det er vist nok rigtigt med de fotos, siger kollegaen. En af hendes kontaktelever fortalte for et stykke tid siden, at drengene har nogle fotos af Janne K.’s bryster. Det er nogle feriebilleder, hvor hun er topløs.


#METOO

Eleverne har taget dem fra hendes mobil og delt dem mellem sig. Billederne er også lagt på forskellige lukkede sider, hvor de har skrevet hendes navn og tilføjet MILF, siger kollegaen. MILF er pornoslang for Mother I Like to Fuck. Janne K. ringer til forstanderen. Hun er både oprevet og ked af det. Igen forsøger forstanderen at afdramatisere det. Rolig nu. Drengestreger. Slap af. Det betyder sikkert ikke så meget. Vi må finde ud af det. Janne K. kan ikke holde det ud. »Jeg skal hjem, og det er nu«, siger hun. Hun ringer efter sin mand, som kommer og henter hende. »Hvordan har du det med strips?«, råber en af drengene til Janne K.’s mand, da han henter hende.

Forstanderen siger, at Janne K. skal tænke på alle de elever, der har brug for en god afsked med hende og de andre lærere. Det betyder meget for dem alle sammen, om hun er der, siger han, og derfor mener han, at hun skal komme hen på skolen og sige farvel. »Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke komme tilbage«, svarer Janne K. Hun kan slet ikke forestille sig, at hun skal tilbage til hytten. Hun kan ikke engang gå uden for sin dør. Hun har det, som om alle kan se igennem hendes tøj – som om hun går helt nøgen, og alle stirrer på og vurderer hende. Forstanderen kalder hende egoistisk og mener, at hun bør tænke på andre end sig selv. Janne K. lægger på. Umiddelbart efter siger hun sin stilling op. Hun har ikke været på skolen siden. ■

Næste dag ringer forstanderen. Han siger, at det er vigtigt, at de får løst det her stille og roligt. Og inden for skolens rammer. Eleverne skal have en god afslutning. Det er det vigtigste, understreger han. Han siger, at det selvfølgelig ikke er i orden, det drengene gjorde, selvfølgelig ikke. Men han mener, at det er drengestreger – ikke noget kriminelt. Han mener, at de alle sammen bør se at komme videre.

EFTERTANKER Mistro, det forstår jeg godt, men hvorfor føler du skam? »Jeg er usikker på, om jeg gjorde det rigtige. Skulle jeg have gjort noget andet? Er der noget af det, som var min egen skyld«. Hvordan med dine kolleger?

Snakkede du ikke med dem bagefter? »En uges tid efter kom et par kvindelige kolleger og veninder. De sagde, at de støttede mig og forstod mig. Men siden har jeg ikke haft kontakt med nogen fra skolen, og jeg har heller ikke talt med forstanderen. Jeg har i anden sammenhæng mødt den mandlige kollega et par gange, men vi har aldrig talt om det, der skete«. Hvis du på baggrund af det, du har oplevet, skulle give et råd til andre lærere, hvordan vil det så lyde? »Hvis du kan mærke, at det er noget, der er forkert, så sig fra. Det vil være mit første råd. Og det gælder, uanset om det er elever eller andre, som krænker dig. Vi bliver nødt til at have en ordentlig tone og nogle ordentlige omfangsformer på en skole – og hvis vi oplever, at det skrider, må vi som lærere sige fra«. Andre råd? »Bak dine kolleger op, hvis de bliver krænket eller udsat for noget, som er svært. Det her er noget, vi er fælles op, og vi må samme sikre, at vi er ordentlige over for hinanden på skolen«. Andet?

»Pas på mobiltelefonerne. Jeg ved, at mobiler og pc’ere gør ting meget lettere, men de skaber altså også mange situationer og megen usikkerhed for lærerne, som kan blive filmet, uden at de ved det«. Er der noget, du gerne vil sige til de ledere, der læser med? »Lad være med at lægge låg på, når sådan noget sker. Heller ikke selv om det kan gå ud over skolens ry og rygte. Når nogen gør noget, som er uacceptabelt, må ledelsen bakke dem op, som det går ud over. Og skolen må have en politik eller nogle værdier, som slår fast, at det ikke er i orden – sådan noget som jeg var udsat for«. Hvordan har du det i dag? »Jeg arbejder på en skole, som har nogle meget klare adfærdsregler, værdier og en meget tydelig ledelse. Det har jeg det godt med. Jeg underviser kun de små elever. Jeg kommer aldrig til at undervise de store igen. Og jeg kommer nok heller aldrig til at arbejde på fuld tid igen«. ■

15


#METOO

INTERVIEW MED FORMAND UFFE ROSTRUP

Vi skal bryde tabuet på lærerværelset TEKST PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

H

vad mener du overordnet om resultaterne af rundspørgen? Jeg er selvfølgelig glad for, at den viser, vi ikke oplever samme seksuelle krænkelser, som vi har hørt om i andre brancher. På den anden side kan vi ikke se os fri for krænkelser og sexisme, for én sag er én for mange. Så man bliver helt klart nødt til at forholde sig til problemstillingen på de enkelte arbejdspladser. Er der noget særligt, du bider mærke i? Vi kan se, at efterskolerne har lidt større udfordringer. Dels handler det nok om, at man på en døgnskole skal ind og sige godmorgen og godnat, hvor nogle elever ikke har ret meget tøj på, dels at der opstår en anden samarbejdskultur på en døgnskole end en dagskole. Derudover er det også rigtig interessant, at antallet af krænkelser daler de steder, hvor ledelsen melder klart ud, at sexisme og

16

krænkelser ikke er velkomne. Det er jo et godt sted at starte for skolerne. Hvad ser du som de største udfordringer fremadrettet? En af de største udfordringer er at få fjernet tabuet fra lærerværelset, fordi det her er et tabuiseret emne at tale om, hvor den krænkede kan føle, at han eller hun slet ikke burde tage det op. Det bliver også en stor udfordring at skabe et trygt rum på mange skoler, fordi hvor går man hen, og hvordan sikrer man sig, at det bliver behandlet på den rigtige måde? Det kan godt være svært på en lille skole med meget få ansatte. Hvad vil du sige til dem, der mener, at I blæser noget op, som ikke er et reelt problem? At det er nemt at sige, hvis man er en del af det store flertal, men ikke så nemt, hvis man er fra det mindretal, der er blevet krænket. Der skal man i det store fler-

tal gå i nogle større sko og sige: Det problem, som én kollega har, det er vores problem som arbejdsplads. Vi taler jo ikke om, at folk ikke må flirte eller blive forelsket, men om uønskede tilnærmelser. Det skal man kunne snakke om og tage afstand fra, og så er det lige meget, om det er gået ud over 5, 10 eller 25 procent. Én er en for mange. Nogle mener, at I kun reagerer, fordi der kører en offentlig debat. Kunne I ikke have gjort noget tidligere? Jo, det kunne vi måske godt, men det er ikke noget, som vi har fået ret mange henvendelser om. Og når vi gør noget politisk, så starter det ofte med, at vi på sekretariatet får henvendelser fra medlemmer. Nu har vi en undersøgelse, som viser, at det heldigvis ikke er et udbredt problem, men det eksisterer, og det giver anledning til, at både vi og de enkelte skoler får taget diskussionen.

13 % af medlemmerne siger, at de en gang imellem eller ofte lægger øre til kommentarer og vittigheder, som er nedværdigende over for et bestemt køn. Hvad tænker du om de tal? Jeg troede faktisk, at tallet var højere, for jeg tror, der er mange steder, hvor man fortæller seksualiserede vittigheder og den slags. Så igen er det vigtigt, at vi får talt om det: Har vi en kultur, hvor det er i orden at sige, at man ikke rigtig gider høre den slags? Det skal være muligt, men det er jo svært mange steder, fordi man så ikke længere er en del af ”klubben”. Flere medlemmer skriver – eller siger – at det her handler mere om generationer end køn. Hvad er din erfaring? Jeg opfatter det også tit som en generationsting, og det vi kan se i undersøgelsen, er, at det oftest er medlemmer mellem 18 og 34 år, der oplever at blive krænket. Med hver ny generation er der et


Det problem, som én kollega har, det er vores problem som ar­bejdsplads. Vi taler jo ikke om, at folk ikke må flirte eller blive for­elsket, men om uønskede tilnær­ melser. Det skal man kunne snakke om og tage afstand fra, og så er det lige meget, om det er gået ud over 5, 10 eller 25 pro­cent. Én er en for mange. UFFE ROSTRUP, FORMAND FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

nyt værdisæt, og nu er vi nok et sted, hvor de unge har fået selvtillid af, at nogle prominente mennesker har stillet sig frem. Så de også tør sige, at vi skal have gjort op med den kultur, hvor vi i mange år har set igennem fingre med sexisme på arbejdspladsen. Det kommer til at ændre vores arbejdskultur mange steder, og det er sundt. Stadig er det næsten umuligt at få nogen til at stille sig frem og tale åbent om det. Hvad fortæller det dig? Det fortæller mig, at vi stadig er bange for, hvordan omverdenen reagerer, og jeg er ikke i tvivl om, at vi er rigtigt dårlige til at tale om det her i Danmark. Men vi skal hen til et sted, hvor man kan sige: Jeg har faktisk ikke noget behov for, at du lægger hånden på min skulder, når du taler til mig. Har Frie Skolers Lærerforening gjort nok for at undgå krænkelser og sexisme? Nej, det har vi måske ikke, men

vi har heller ikke vidst, hvordan det så ud. Nu har vi lavet en rundspørge, og jeg har været sindssygt spændt på at se resultaterne. Hvad gør Frie Skolers Lærerforening fremover? Rundspørgen er stadig helt ny, så vi skal først behandle den i hovedbestyrelsen og finde ud af, hvad vi gør. Min umiddelbare holdning vil være, at vi skal hjælpe dem, som har oplevet at blive krænket på et personligt plan, men også skubbe til tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne, så vi kan få sat gang i samtalerne ude på skolerne. ■

17


FORENINGENS SIDER

Fagbevægelsen skal også tage ansvar for

#METOO

KREDSFORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGS KREDS 5 RICKY BENNETZEN

I

begyndelsen af 1990’erne skrålede mange af os med på Shubi-duas underfundige hit ”Sexchikane”, og der var næppe mange af os på dansegulvet, som

18

tænkte nærmere over, hvad vi sang, men heller ikke over konsekvenserne af krænkelser, det psykiske arbejdsmiljø og den slags. Det gør vi så i 2020. Heldigvis! #MeToo, Sofie Linde, de mange vidnesbyrd fra kvinder i for eksempel medieverdenen og – ikke mindst – sagerne i Radikale Venstre og Socialdemokratiet – alt sammen har det sat fokus på krænkelser, sexisme og seksuel chikane i en grad, så problemet er røget i top på den politiske dagsorden. Også fagbevægelsen har fået øjnene op for de problemer, der kan være med sexistisk kultur internt og på arbejdspladserne. I slutningen af oktober offentliggjorde en række fagforeningsformænd og -kvinder fra Fagbevægelsens Hovedorganisation et åbent brev. I brevet lover forpersonerne, at fagbevægelsen vil gå

forrest i kampen mod ”… uacceptabel adfærd og sexistisk kultur”. Fagbevægelsen vil ikke tolerere krænkende adfærd, hverken på arbejdspladserne eller inden for fagbevægelsens egne rækker, står der i brevet. Helt konkret foreslår fagbevægelsen, at der indføres et indirekte, objektivt arbejdsgiveransvar. Det vil betyde, at det bliver arbejdsgiverne ansvar at sørge for, at medarbejderne trygt kan møde på arbejde uden at risikere seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed, hverken fra ledere, kolleger, kunder eller samarbejdsparter. Det indirekte, objektive ansvar giver arbejdsgiverne et stærkt incitament til at sikre en god kultur på arbejdspladserne, så vi alle bliver mødt med og møder hinanden med respekt, rummelighed og tolerance. Frie Skolers Lærerforening,

som er medunderskriver af brevet, har netop spurgt medlemmerne, om de møder krænkelser, sexisme eller en sexistiske kultur på jobbet. Undersøgelsen er endnu ikke færdigbehandlet, men de foreløbige resultater viser, at problemet ikke er udbredt på de frie skoler. Men for de relativt få, som oplever problemerne, kan det få voldsomme konsekvenser. Stress, lavt selvværd og ptsd-lignende symptomer er bare nogle af konsekvenserne. Som fagforening må vi fastholde, at en er en for meget, når det kommer til krænkelser. Det må ikke ske. Så lad os alle hjælpe hinanden med at skabe gode arbejdspladser med en sund kultur og et godt arbejdsmiljø uden nogen former for krænkelser. For som shubberne sang det i 1993: ”Vi finder os ikke i sexchikane!”. ■


?

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige og finurlige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.

Jeg er tillidsrepræsentant og meget forvirret over forsamlingsforbuddet, som er beskrevet i de nye corona-retningslinjer. Må vi holde netværksmøder eller kurser på en skole, hvis vi holder afstand, spritter af og den slags? Svar: Skolernes undervisning er undtaget forsamlingsforbuddet. Men det er skolens undervisning og det, der er nødvendigt for den, der er undtaget, ikke skolen som geografisk sted. Hvis I holder møder, kurser eller andet på en skole, vil det være omfattet af de almindelige regler om forsamlinger, selv om det ligger på en skole. Forsamlingsforbuddet findes i to versioner: det lille og det store. Det lille indebærer, at der maksimalt må være 10 personer i en forsamling. Det er dét forsamlingsloft, som vil være relevant i langt de fleste tilfælde. Det store giver ret til at samle op til 500 mennesker, men på ganske særlige betingelser. Blandt andet skal deltagerne sidde ned hele tiden, de skal kigge i samme retning, der skal være afstand, deltagerne må ikke bare forla-

de deres faste pladser, de må ikke gå rundt eller socialisere i pauserne og så videre. Det store forsamlingsforbud er for eksempel relevant for idrætsbegivenheder, koncerter eller foredrag, som typisk består af envejs-kommunikation. Frie Skolers Lærerforening har aflyst hovedparten af sine kurser og møder, da foreningen mener, at deltagerantallet overstiger 10, og at vores arrangementer ikke giver mening under de stramme regler, som gælder for det store forsamlingsforbud. Bemærk i øvrigt, at sundhedsmyndighederne henstiller til, at man begrænser ikke-nødvendig social kontakt. Så selv om I kan holde jer inden for forsamlingsloftet, er det en tanke værd, om I vil løbe den risiko, der er ved at samles. ■ Mvh. Michael D.F. Sørensen, konsulent. ■

Min skoleleder siger, at jeg skal lade være med at tage til et arrangement, jeg er tilmeldt og har glædet mig til. Lederen siger,

at jeg risikerer at blive smittet og tage smitten hjem til skolen. Men arrangementer overholder alle sundhedsmyndighedernes krav – også forsamlingsloftet. Kan skolen stille sådanne krav? Svar: Nej, ledelsen kan som hovedregel ikke blande sig i, hvad du laver i din fritid. Især ikke, hvis du følger sundhedsmyndighedernes regler og anbefalinger. Hvis du er uforsigtig og for eksempel rejser til et land, som på afrejsetidspunket er orange eller rødt, anbefaler myndighederne, at du skal i 14 dages karantæne efter hjemkosten, og det kan få både løn og ansættelsesmæssige konsekvenser. For eksempel kan skolen nægte at betale din løn, mens du er syg eller i karantæne, fordi fraværet er selvforskyldt. Men skolen kan og skal ikke stille krav, som er mere vidtgående end myndighedernes. Og du har ret til et liv ved siden dit arbejde. ■ Mvh. Kirsten Herskind , konsulent.

19


FORENINGENS SIDER

CORONA KAN GIVE ARBEJDS-

MINISTEREN KRÆVER FOKUS

PUKKEL – MEN AFLYSER IKKE

PÅ CORONA-RETNINGSLINJERNE

HVILETIDSREGLERNE

Aflyste lejrskoler, musicals og hjemsendte elever giver mange især efterskolelærere et bjerg af arbejdstimer, som de skubber foran sig. Timer, som ledelsen ifølge Lov 409 har ret til at placere frem til sommerferien, og det bekymrer mange lærer, som ser ind i et forår med et enormt stort arbejdspres. Men selv om ledelsen har ret til at placere de aflyste timer i den kommende tid, betyder det ikke, at lærerne skal stå til rådighed døgnet rundt. Hviletidsreglerne gælder stadig, så 11-timersreglen og reglerne om fridøgn og fridage skal overholdes. Det er derfor endnu vigtigere nu, at tillidsrepræsentanten er med til at sørge for, at reglerne overholdes på skolen. Og at lærerne registrerer deres arbejdstid, så de kan holde styr på timerne. Det siger faglig stedfortræder hos Frie Skolers Lærerforening Kirsten Herskind. Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder, så besøg www.fsl.dk/arbejdstid. ■ JLG

Foreningen har længe presset på for at få klarere corona-retningslinjer fra Undervisningsministeriet om blandt andet rengøringen på skolerne. Nu har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil udsendt et brev til alle de frie skoler, hvor hun opfordrer til, at retningslinjerne genbesøges, og at der bliver strammet op, der hvor der er blevet slækket. Både for at mindske smitten og for at skabe en tryg hverdag for lærerne på skolen. Og selv om brevet ikke indeholdt helt klare retningslinjer, er formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, tilfreds: »Brevet viser, at der bliver lyttet til os. Så jeg håber, at den nye ministeropfordring gør, at skolerne kan finde kræfterne til at gennemgå coronaproceduren igen og rette op. Og så slås vi videre for at sikre lærernes arbejdsmiljø bedst muligt i en helt ekstraordinær tid«, siger han. ■ JLG

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen • pka@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 11 - uge 51 - 2020 / Nr. 1 - uge 4 - 2021 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.796 stk. • 2019- 2020 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82

OBS!

På grund af coronavirussen er flere kurser og arrangementer aflyst. Hold øje med nyhedsbrev og fsl.dk for sidste nyt.

20

SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15


Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Frie Skolers Lærerforening særligt favorable vilkår

* 3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Frie Skolers Lærerforening og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra) Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

3% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb.

Hvad har Frie Skolers Lærerforening med dit valg af bank at gøre?

Lån & Spar er ejet af bl.a. Frie Skolers Lærerforening. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.

Giver det mening? Ring 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book et møde

05.10.2020 11.17

Up -Travel

^

Skolerejser med bus

FSL_201026_3%_Valg-A_189x127.indd 1

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

21


Lige nu er arkitekter i gang med at tegne en ombygning af spisesalen på Ollerup Efterskole, som skolen håber på, kan sættes i gang til næste skoleår. Det kommer automatisk til at sænke lydniveauet i spisesalen. »Lyden får et større område at vandre i«, siger lærer Jeppe Dandanell Jørgensen.

Inddragelse af eleverne sænker støjen på efterskole På Ollerup Efterskole er kampen mod støj en del af en større kulturændring på skolen.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO SØREN SKARBY

P

å Ollerup Efterskole ser de ud over Sydfyns bredde vidder med grønne marker og træer, når de spiser. De store vinduer rundt i den kvadratiske sal giver en af landets bedste udsigter, siger lærer Jeppe Dandanell Jørgensen. Desværre er glasfacaden også hård ved akustikken, og frokosten er ofte blevet indtaget i et inferno af støj. »Det værste var dengang, lærerne gik ind på lærerværelset og spiste deres mad på grund af det høje støjniveau. Og hvor de sårbare elever havde svært ved overhovedet at være i spisesalen«, siger han. Lærerne på skolen har igennem årene forsøgt at dæmpe lydniveauet ved at minde eleverne om, at de larmer for meget. Men den metode virker sjældent godt. »Høj stemmeføring er jo tit forbundet med grin og glæde, og det er ofte svært for eleverne at forstå, at det overhovedet er et pro-

22

blem. Og den kollektive besked, der kommer fra en lærer, der stiller sig op i afmagt og giver eleverne en røffel – den virker ikke. Det står de helt af på«, siger læreren. Inddragelse og høreværn Med et højt lydniveau og ineffektive metoder begyndte de på lærerværelset at lede efter andre løsninger. Dengang var Jeppe Dandanell Jørgensen arbejdsmiljørepræsentant. Med inspiration fra et elevhold, som af sig selv – og med stor succes – startede en klimagruppe, lavede aktioner og fik spredt en kamp mod ressourcespild på skolen, besluttede lærerne sig for at inddrage eleverne. Først med et udvalg på 10 elever, der fik spørgsmålet: Hvordan løser vi det her? »Eleverne er bedre til at kommunikere med hinanden, og når de bliver bevidste om deres eget ansvar, er det heller ikke læreren, der skal gå rundt og sige: Sænk lydniveauet. Så bliver det en kollektiv opgave, hvor de

kan sige til hinanden: Nu er vi for larmende, lad os være lidt mere stille«, siger Jeppe Dandanell Jørgensen. Skolen satte også et apparat op, som viser, hvor høj lyden er, og når det går fra grønt til gult til rødt, er der ikke nogen diskussion om, at niveauet er for højt. Derudover købte skolen også høreværn, som eleverne kan tage på. »Meningen med høreværnene er selvfølgelig signalværdien. Så de larmende elever kan se, at der er nogle af deres kammerater, som ikke kan holde ud at sidde i spisesalen. Og når vi har set, at høreværnene er blevet brugt meget, har vi også sagt det til eleverne, når vi har haft dialogen om lydniveauet«, siger han. Kulturændring Jeppe Dandanell Jørgensen mener ikke, at Ollerup Efterskole har fundet den perfekte løsning til at undgå støj, men mere, at skolens lærere er blevet bedre til at håndtere problemet. Det er en proces, som starter ved


Eleverne er blevet bevidste om problematikken, og ansvaret for at løse den er fælles. Det giver et rum, hvor eleverne over for hinanden kan påtale støjen. JEPPE DANDANELL JØRGENSEN LÆRER PÅ OLLERUP EFTERSKOLE PÅ FYN

hvert nye elevhold og dukker op igen og igen i løbet af skoleåret. Og så har arbejdet med støj ført til en større kulturændring på skolen. »Det her har smittet af på andre ting på skolen. Vi har for eksempel ikke altid haft et elevråd, men det har vi fået nu. Med coronaretningslinjerne inddrog vi også eleverne, og mens vi lærere i starten var politibetjente, er eleverne nu en del af løsningen og forstår, at det også er deres ansvar. Det er en kultur, som er kommet mere til os i løbet af årene«, siger Jeppe Dandanell Jørgensen og sammenligner med sit eget ophold på Ollerup Efterskole som elev for 17 år siden: »Alt var meget planlagt for os, og det nød vi selvfølgelig. Men i dag er vores erfaring, at eleverne er mere bevidste om, at de kan tage et ansvar. De ønsker også et større ansvar. Og så er det vores opgave som lærere at sørge for, at de føler sig inviterede og hørt og har de rigtige rammer«. ■

OM STØJ HVOR SKADENDE ER STØJ? Støj kan være generende, men almindelig støj er heldigvis sjældent høreskadende. Arbejds-

sempel signaler om stilhed eller stillezoner • ændre på bygningen med for eksempel beklædning af vægge eller lofter.

miljøloven kræver, at skolen skal fjerne eller reducere unødig støj. Støjniveauet er ofte højt

IKKE ALLE ER LIGE STØJFØLSOMME

i grundskolen, hvilket er et problem for medar-

Støjfølsomhed kan variere fra person til per-

bejdernes arbejdsmiljø og elevernes indlæring.

son. Følsomheden kan også forstærkes af for eksempel stress, og støj kan i forskellige

HVAD KAN DU OG SKOLEN GØRE?

situationer opfattes som meget generende

Når I vil arbejde med støj på skolen, kan selv

for nogle, men ikke for andre. Tag derfor en

en mindre indsats give oplevelsen af, at støjen

indledende samtale med arbejdsmiljørepræ-

er halveret. I kan altså forholdsvis nemt få en

sentanten eller tillidsrepræsentanten, når du

positiv effekt. Fx ved at:

oplever støj.

• ændre indretning, for eksempel opdeling af områder med forskellige aktiviteter • begrænse lyde fra inventaret, for eksempel med filtdupper • lave adfærdsregulerende initiativer, for ek-

HVOR KAN JEG LÆSE MERE? Du kan finde hæftet ”Støj i skolen” på arbejdsmiljoweb.dk, hvor du både finder tips og redskaber til et bedre arbejdsmiljø.

23


NOTER Ministerium overvejer at stramme tilsyn med seksualundervisningen Seksualundervisningen på de kristne friskoler er kommet i undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils søgelys efter en række artikler i Politikens Skolemonitor. I artiklerne beskrives det, at flere kristne friskoler bruger læringsportalen Adamogeva.dk, som blandt andet kritiseres for at sidestille homoseksualitet med incest og vold. Portalen er drevet af Indre Mission. Læringsportalen er uenig i kritikken, men har siden redigeret i nogle af dens tekster for at undgå misforståelser, mens Foreningen af Kristne Friskoler har skrevet til ministeren, at den tager afstand fra den type materiale. Foreningen af Kristne Friskoler oplyser desuden, at foreningen ikke har nogen »indikationer af, at der skulle være blevet brugt materialer og artikler med det beskrevne indhold på skolerne«. Pernille Rosenkrantz-Theil skriver i et svar til folketingsmedlem Astrid Carøe (SF), at der ikke er forbud mod brug af bestemt undervisningsmateriale i Danmark, men også, at hun på baggrund af sagen »er i gang med at se på mulighederne for bl.a. at stramme tilsynet med fri-og privatskolernes overholdelse af frihed- og folkestyrekravet, særligt i forhold til skolernes undervisning i Sundheds-, Seksual- og Familiekundskab (SSF)«. ■ PKA

151 nye sange i Højskolesangbogen 151 nye sange er blevet optaget i den nye udgave af Højskolesangbogen. I alt indeholder bogen 601 sange og er den 19. i rækken, siden den første bog udkom i 1894. I bogens forord forklarer Højskolesangbogsudvalget, hvorfor der efter 14 år er behov for en opdatering: »Historien går sin gang. Tider skifter, og sæder mildnes. Fremtid bliver nutid, og nutid bliver fortid. Dette vilkår er Højskolesangbogen ikke hævet over. Den må til-

stræbe at være i øjenhøjde med tiden«. Videre står der, at bogen naturligvis også rummer gamle sange og salmer, fordi den gerne vil »modvirke et historisk hukommelsestab ved at forbinde nutiden med den fortid, der har skabt den«. I den nye udgave er der blandt andet blevet plads til sangen ’Ramadan i København’ af komponisten Isam Bachiri. Da sangudvalget sidste år opfordrede komponi-

sten til at skrive et bud på en sang til bogen, vakte det irritation og vrede hos Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, der mente, at sangudvalget havde en klar politisk dagsorden med opfordringen. Liberal Alliances Henrik Dahl undrede sig også og mente, at de »kulturradikale fjoller som sædvanligt forvirret rundt«. I forbindelse med udgivelsen fortæller sangbogsudvalget, at den har taget stilling til over 3000 forslag. ■ PKA

SE MERE PÅ Højskolesangbogen hitter: Den seneste udgave af Højskolesangbogen – fra 2006 – har solgt i 400.000 eksemplarer. Første udgave af Højskolesangbogen kom i 1894.

24


Vil du være SFO-leder på en lilleskole med stærkt fællesskab, nærvær og højt til loftet

Læs mere på FSL.DK/JOB113

INSTRUKTØR TIL LIONS QUEST HOLDNING OG HANDLING KURSER

Læs mere på FSL.DK/JOB112

GRUNDPAKKE

Kun 1995,- kr

JOBANNONCE I FRIE SKOLER Webannonce på fsl.dk Rubrikannonce i Frie Skoler Link til annoncen i medlemsnyhedsbrevet. Gratis genindrykning inden for to måneder 25% rabat på efterfølgende jobannoncer inden for otte måneder. Læs mere på fsl.dk/annoncer

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18. Du du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

OUTDOOR

Robust vandtæt rygsæk til ski og vandreture

Item no.: B00320

Material: 100% polyester PU coating backpack water resistant

Color: Black FC

Size: 42 x 32 x 16

Weight: 0.95 kgs

Volume: 21 liter

Laptop: 15.6”

WWW.LPPENSION.DK

FÅ DE RIGTIGE ANSØGERE MED EN JOBANNONCE I FRIE SKOLER Nå ud til 10.000 læsere og lærere på 500 grundskoler, 250 efterskoler og 20 højskoler. Læs mere på FSL.DK/ANNONCER

Mærkevaren i rygsække/backpack mail@conda.dk Tlf. 21 62 34 60 www.arctichunter.dk

25


»DER ER IKKE SÅ MEGET AT FORHANDLE OM, NÅR DET ER MIG, DER UNDERVISER« Jens Peter Illum er efterskolelærer på fuld tid og hjemmeværnsleder i sin fritid. Hans militære erfaring smitter af i hans undervisning, hvor han forventer disciplin og ikke accepterer sjusk.

PORTRÆT

AF SALLY HILDEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HJV / BO NYMANN

Jens Peter Illum ligger gerne på lur i buske for at fange elever på natterend, og når han underviser i sejlads og fysik, forventer han, at eleverne hører efter, hvad han siger, forklarer han:

26


F

or nogle år siden var der alt for meget natterend på Idrætsefterskolen Grønsund, og til sidst orkede Jens Peter Illum ikke mere. En sen aften tog efterskolelæreren derfor sin sovepose med ned til skolen og lagde sig på lur i en busk. Efter en times tid var der bid: fire elever sneg sig ud for at ryge. »De blev meget, meget stille, da de så mig kravle ud af busken. Og så skyndte de sig ind i deres seng igen. Efter det havde vi ikke mere bøvl med natterend, og lige siden har jeg været den lærer, der ligger på lur i en busk«, siger Jens Peter Illum. Den 45-årige lærer er også chef for Hjemmeværnets sydsjællandske stabskompagni, og hans militærerfaring smitter af i hans undervisning. Jens Peter Illum ligger gerne på lur i buske for at fange elever på natterend, og når han underviser i sejlads og fysik, forventer han, at eleverne hører efter, hvad han siger, forklarer han: »Der er ikke så meget at forhandle om, når det er mig, der underviser. Jeg udstikker retningen, og så forventer jeg, at eleverne følger den plan, jeg har lagt. Det er nok noget, jeg har med fra militæret: Klar kommunikation og disciplin«. Kort og klar kommunikation Idrætsefterskolen Grønsund har 142 elever og ligger på den lille ø Bogø ud for Sydsjællands kyst. Ud for Skåningen, øens lille jollehavn, er sejlforholdene optimale. Vandet er roligt og lavt, og denne morgen er solen skarp og vinden mild. Jens Peter Illums sejlsportshold arbejder koncentreret med at rigge til. Han står med armene over kors og betragter eleverne arbejde, mens han af og til giver korte anvisninger, hvis han kan se et reb, der er for løst, eller et ror, der skal rettes. Der er en grund til, at det er sejlsportsholdet, han gerne vil vise frem. For det er her, hans militære erfaring bliver allermest tydelig, siger Jens Peter Illum: »For det første er mine elever spredt over et stort område, og jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg kan holde styr på dem. For det andet er der spørgsmålet om sikkerhed. Vi er ude på havet i små sejlbåde, og hvis man ikke har styr på det, man laver, kan det altså godt blive farligt«. Derfor er han nødt til at kommunikere præcist og kortfattet. Og eleverne er nødt til

at forstå, at det kan have konsekvenser, hvis de ikke lytter til det, der bliver sagt. Hård jargon og humor Der er to elever om en jolle, og da alle er kommet ombord, sætter holdet kurs mod Tærø. Ved ankomsten kæntrer to af drengene med deres jolle, fordi de kommer for tæt på stranden. Nu står de i vand til livet og kan ikke rette båden op. Illum speeder følgebåden op og instruerer eleverne i at få jollen tilbage på ret køl. En af eleverne fryser, gider ikke mere og vil gerne op i lærerens båd. Men Illum ryster på hovedet, sender ham et grin og sejler videre. »Han er en skidesød dreng. Men han sjusker for meget, og jeg bruger en masse kræfter på at få ham til at fokusere på det, han laver. Han har jo selv valgt at komme med på sejlholdet«, siger han. En af de andre elever på sejlholdet, Christian Holte, der også har Jens Peter Illum i fysik, forklarer, at sjusk og manglede koncentration er noget af det værste, eleverne kan byde Jens Peter Illum. Til gengæld er grænserne klare og tydelige: »Man ved altid, hvor man har ham. Hvis man gør, som han siger, er han skidesjov være sammen med, og hans undervisning er altid spændende. Jeg synes, han er en af de mest fantastiske lærere, jeg nogensinde har haft«. Leg styrker motivationen Når Jens Peter Illum i sin fritid trækker i uniformen og forvandler sig til aftenskolesoldat, som han afvæbnende kalder det, er han meget bevidst om, at hans kompagni arbejder frivilligt. Derfor tænker han meget over, hvordan han kan styrke hjemmeværnsfolkenes motivation: »Du kan godt give dem en ordre, men du skal være hundrede procent sikker på, at det er en ordre, du selv gider udføre. Ellers får du altså den her«, siger han, stikker sin langefinger i vejret og fortsætter: »Det er den samme motivation, jeg prøver at give mine elever. Det er min opgave at stikke nogle retningslinjer og rammer ud for dem, og inden for de rammer skal der være plads til at lege«. I dag skal eleverne lære at krydse. Når man sejler med vinden imod sig, må man sejle i zigzag for at komme frem. De fleste kla-

BLÅ BOG

Jens Peter Illum, 45 år og gift med Bettina, far til Lukas på 20. Uddannet lærer i 2002 fra Haslev Seminarium. Har siden 2004 været ansat på Idrætsefterskolen Grønsund, hvor han er lærer i idræt, fysik-kemi, sejlads, naturfag, fysik og fællesgymnastik. Chef for Stabshjemmeværnskompagni Sydsjælland og Lolland-Falster. Jens Peter Illum fejrer 25-års jubilæum i Hjemmeværnet i år, hvor han har været med, siden han som tyveårig blev kasseret til militæret på grund af sin astma. Også aktiv sejler og tidligere konsulent i Dansk Sejlunion.

27


rer det uden problemer, men andre har brug for hjælp. Det meste er learning-by-doing. Jens Peter Illum sætter igen fart i følgebåden. »Jeg kunne godt have valgt at sætte dem ned for at gennemgå hele teorien med dem. Men jeg synes, det er vigtigere, at de kommer ud på vandet og får prøvet tingene af. Jeg er ikke herre over vind og vejr, men det er mit ansvar, at eleverne får mulighed for at lege og lære, mens de er her«, siger han. En naturlig leder Jens Peter Illum forsøgte efter gymnasiet at komme ind i militæret, men blev kasseret, fordi han har astma. I protest meldte han sig ind i Hjemmeværnet, hvor han har været aktiv lige siden, og senere begyndte han at uddanne sig til lærer. Han ser mindst én vigtig lighed mellem de to hverv. »Både i militæret og i en skoleklasse er det vigtigt, at du kan træde i karakter som leder.

Militæret og lærerseminariet er jo Danmarks eneste reelle lederuddannelser. For kan du ikke lede din klasse, hvad kan du så?« Som efterskolelærer er Jens Peter Illum godt klar over, at hans kontante lærerstil kan være for meget for nogle af eleverne. Af og til er der elever, der har ringet hjem til deres forældre og klaget over, at han har været for skrap. »Det skal jeg tage alvorligt. Sådan er det jo at være lærer; mennesker er forskellige og lærer på forskellige måder. Det skal man tage hensyn til«, siger han. Verdens bedste job Sejlundervisningen er slut for i dag, og nu skal alle tilbage til skolen og spise frokost. På lærerværelset spørger Jens Peter Illums kollega Mette Berner Rasmussen drillende, hvorfor han ikke har sin uniform på i dag, og fortæller, at Jens Peter Illum altid har en me-

get detaljeret plan klar, når de skal på tur. Mette Berner Rasmussen synes til gengæld ikke, at hverken elever eller hjemmeværnsmanden selv har ret, når de siger, at han er en hård lærer: »Jeg synes ikke, at han er hård. Men han er enormt struktureret, og det er der nogle af vores elever, der kan slå sig på. Særligt på de årgange, vi får ind nu. Omvendt er han enormt god til at tale med de sårbare unge«, siger hun. Jens Peter Illum griner af kollegaens analyse og medgiver, at han faktisk er en ret blød mand. En blød mand, der er glad for sit arbejde. »Jeg har verdens bedste job. Vejret var med os, stemningen var god, og alle glemmer tid og sted, fordi vi er så optagede af at være på vandet og lære en hel masse. Dér giver det hele mening. På sådan en dag kan jeg arbejde ti timer i streg og stadig være helt høj og fuld af energi, når jeg kommer hjem«. ■

Jens Peter Illum forsøgte efter gymnasiet at komme ind i militæret, men blev kasseret, fordi han har astma. I protest meldte han sig ind i Hjemmeværnet, hvor han har været aktiv lige siden. Senere begyndte han at uddanne sig til lærer.

28


NOTER

Kostskolen Havregården er lukket, efter at flere medier omtalte kritisable forhold på skolen.

Havregården lukker Havregården Kostskole på Nordsjælland lukker. Det oplyste skolens bestyrelsen den 24. oktober, efter at en lang række kritisable forhold havde været omtalt i DR og andre medier. Bestyrelsen fandt ikke, at den realistisk kunne leve op til den genopretningsplan, som Socialtilsynet krævede. »Vi tror ikke på, at vi kan få genoprettet den tillid, der er brug for, for at Havregården kan fungere som et trygt sted«, sagde bestyrelsesformand Jonas Fedder Witt om lukningen til DR. En række tidligere elever og lærere har på DR fortalt om overgreb og krænkelser børnene imellem, og skolens ledelse er efterfølgen-

de blevet kritiseret for at skjule overgreb, slette dokumentation og optage børn og unge, som skolen ikke var godkendt til at tage sig af. Lederen er blevet fyret og politianmeldt. Formand for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, kalder det en ulykkelig situation. »Det er en ulykkelig situation. I særdeleshed for eleverne, men også lærerne. Vi koncentrerer os lige nu om vores opgave, nemlig at varetage lærernes interesser. Og så diskuterer vi selvfølgelig, hvordan foreningen skal handle i de her sager i fremtiden«, siger Uffe Rostrup.

Da Frie Skoler gik i trykken, havde Frie Skolers Lærerforening endnu ikke det fulde overblik over, hvad der er sket, og hvad der vil ske med de ansatte på Havregården. Derfor ønsker Uffe Rostrup ikke at sige mere. Frie Skoler følger op på situationen på Havregården. ■ PKA

29


Karikaturer udløser To ledere fra læreruddannelserne, Stefan Hermann og Alexander von Oettingen, er uenige om, om lærere skal vise muhammedtegningerne.

TEKST MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO SØREN BIDSTRUP / RITZAU SCANPIX (HERMANN) OG MARIE HEDEGAARD (OETTINGEN)

F

redag den 16. oktober blev Samuel Paty dræbt på åben gade i Paris. Samuel Paty var lærer, og han blev dræbt, fordi han i sin undervisning brugte to af muhammedtegningerne. Det bestialske mord har sendt ytringsfriheden til tops på den politiske dagsorden. Men tegningerne deler vandene i pædagogikkens verden. Umiddelbart efter mordet talte Berlingske med formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal. Han understregede, at vi aldrig må knægte ytringsfriheden med vold og trusler, men – fortsatte han – der kan være klasser og skoler, hvor det er forkert at vise tegningerne. »Vi kan sagtens snakke om ytringsfrihed uden at skulle vise de tegninger. Jeg kan ikke

»Hvis vi opgiver skolen som mødested for forskellighed og uenigheder, fordi vi er bange, er vi ilde stedt i den videre offentlige debat. Det er benzin på segregeringens bål, hvis vi ikke kan det« STEFAN HERMANN TIL SKOLEMONITOR.DK

30

forstå, at vi som skole skulle gøre noget, vi bevidst ved, vil gøre nogle børn kede af det eller nogle forældre vrede. Det er ikke vores opgave«, sagde Claus Hjortdal. Du underviser elever Interviewet med skolelederformanden blev kritiseret af rektoren på Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, i Berlingske. Han kaldte Claus Hjortdals udtalelser for ”urovækkende” og fortsatte: »Skolens opgave er ikke at servicere eller behage hverken forældre eller elever«. Stefan Hermann kaldte Claus Hjortdals udtalelser ”… en ommer”: »Man underviser elever, ikke etniciteter«, pointerede han. Stefan Hermanns mener, at hvis lærerne af frygt for terror undlader at vise tegningerne i klasseværelset, er det et kæmpestort demokratisk og pædagogisk nederlag for samfundet. Og hvis samfundet ikke kan garantere lærernes sikkerhed, er det et kolossalt nederlag for retsstaten. Kort efter meningsudvekslingen mellem Claus Hjortdal og Stefan Hermann blev en lektor på professionshøjskolen truet med halshugning, efter at hun på Facebook havde skrevet, at hun bakkede op om Samuel Paty og ville vise tegningerne i sin undervisning. Stefan Hermann henviste til den kvindelige lektor i den tale, han holdt ved en mindehøjtidelighed for Samuel Paty: »Hun og alle Københavns Professionshøj-


pædagogisk strid skoles medarbejdere skal vide, at de har ledelsens urokkelige støtte til at lade sig lede af oplysning og pædagogik og aldrig frygt eller behagesyge«, sagde han ifølge Politiken. Men ikke alene kan lærerne vise tegningerne med ledelsens opbakning. I mange sammenhænge vil det efter Stefan Hermanns mening være bizart ikke at vise dem. Lærerne skal aldrig vise tegningerne for at provokere, men af pædagogiske grunde. Og det særlige ved netop skolen er, at tegningerne i klassen kan diskuteres på en fornuftig måde. »Lærerne er uddannede til og har erfaringer i at håndtere uenigheder og gøre det til konstruktive drøftelser. Så netop i et klasseværelse kan man have konflikter, spændinger og uenigheder på en god måde«, sagde Stefan Hermann. At nogle elever bliver stødt, er efter hans mening ikke et argument mod at vise karikaturerne: »Det må eleverne leve med (…). Og det er helt afgørende, at vi tør undervise om kontroversielle ting i skole og uddannelse. Vi skal skabe borgere og medarbejdere, som hele tiden skal være i stand til at håndtere konflikter, uenigheder og mishagsytringer«, sagde rektoren til skolemonitor.dk. Lad nu være Alexander von Oettingen delte historien om den danske lektor, der blev truet, på sin Facebookside. Opslaget blev ledsaget af en kort opfordring: ”Kære danske lærer. Lad være med at vise de tegninger. Det krænker, og det er farligt. Ytringsfrihed ytrer sig også ved, at man ikke viser og ikke siger, selvom man godt må vise og sige. Skolen har sin egen ytringsfrihed”. Alexander von Oettingen er prorektor på UC Syd, der ligesom professionshøjskolen uddanner lærere. Og prorektoren mener, at det er for letkøbt i den nuværende situation at overlade det til den enkelte lærer at beslutte, om vedkommende vil bruge karikaturtegningerne eller ej. »Når vi ved, at det krænker nogen – og det ved vi, at tegningerne gør – og vi ved, det er livsfarligt, og vi skal tænke på at beskytte

»Den diskurs, vi har i samfundet lige nu, skal føres i det politiske rum og ikke i folkeskolens klasseværelse« ALEXANDER VON OETTINGEN PÅ MAGISTERBLADET.DK.

dervisning”, skriver han på Facebook. Med udgangspunkt i disse punkter plæderer Alexander von Oettingen for, at lærerne ikke viser de tegninger i skolen, men går andre didaktiske veje for at lære eleverne fagenes erkendelses- og handlingsformer og modet på fremtiden. Samtidig fremhæver han betydningen af, at læreren sikrer et trygt klassefællesskab. ■

børn, så er min holdning: Lad være«, siger Alexander von Oettingen til Magisterbladet. For Alexander von Oettingen er der en kategorisk forskel på at undervise voksne og børn. På universiteter og højere læreanstalter kan man vise billederne, men i grundskolen underviser lærere børn, som er underlagt undervisningspligten, og derfor bør man som lærer træde varsomt. Samtidig understreger Alexander von Oettingen, at der ikke er et 1:1-forhold mellem politik og pædagogik. At der er et politisk behov for at drøfte noget kontroversielt og aktuelt i samfundet, er ikke et argument for, at det skal vises i skolen. Beslutningen om, hvad man som lærer skal bruge i skolen, er bestemt af tre centrale didaktiske principper, mener Alexander von Oettingen. 1) Undervisningsindholdet skal ikke udvælges, fordi det bekræfter bestemte værdier, men fordi det frisætter barnets læringsproces. 2) Indholdet skal forbinde barnets fortid og nutid og pege ud mod børnenes fremtid. 3) Indholdet skal altid behandles nuanceret og må ikke idealiseres. Ligesom Stefan Hermann og flere andre debattører nævner Alexander von Oettingen lærerens metodefrihed. Men for Alexander von Oettingen betyder friheden paradoksalt nok, at læreren er begrænset: ”Hun kan ikke gøre hvad som helst, men må se indholdet og den konkrete elev, hun underviser. Metodefriheden er ikke friheden til at vise alt, men til at vise det, der er fagligt relevant (læreplanen), og som samtidig anerkender de konkrete elever i den konkrete un-

31


Musik er også et håndværk Musikeren Tue West kiggede forbi Odense Friskole for at lære eleverne i praktisk/musisk fag at skrive sange. »Han er billedet på alt det, vi arbejder med«, siger deres lærer.

TEKST OG FOTO SIMON JEPPEZEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

E

n mand drager ud. Hvorfor? Hvor skal han hen? Kommer han mon tilbage? Spørgsmålene kommer fra sangskriveren Tue West, der står over for 14 elever fra 7. klasse på Odense Friskole. De har alle valgt musik som et praktisk/musisk-prøvefag, og nu møder de en musiker fra den virkelige verden. I tre timer skal Tue West fortælle om, hvordan man skriver en sang, og hvordan livet er som musiker. Eleverne er forbløffet over at høre, at Tue West kun tjener 14 kroner, når hans sange er blevet afspillet 1000 gange på en streamingtjeneste. Det er anden gang, at Morten Holmegaard inviterer Tue West ud på skolen. »Tue West er en rigtig sangskriver, som fortæller med sine egne ord. Han har været det igennem, som eleverne er igennem nu. Han er billedet på alt det, som vi arbejder med, og de kan se, hvad det kan blive til«. Krig og kærlighed Eleverne skal først skrive en sang med Tue West. Derefter skal de synge den sammen. Han spørger til et tema. Krig og kærlighed er to af forslagene, og de bliver skrevet på tavlen – sammen med forslagene monarki og corona. En mand skal i krig, finder de frem til. Hvorhenne? En dreng foreslår: »Sydøst på«.

Manden, der skal afsted, er nervøs, det er varmt, tørt, hårdt, foreslår eleverne. Tue West skriver ’Kulden trænger ind i blodet’ på tavlen. Agnes på 13 år er en af de 14 elever. Hun har spillet klaver i fem år, men er gået over til at spille trommer, fordi det er »federe«. Da Tue spørger til melodien, siger hun med det samme: mol! »Jeg elsker bare a-mol, fordi det er sådan en smuk akkord. Og sørgelig«, forklarer hun. Efter at sangen er skrevet nogenlunde færdig, sætter Tue West sin Fender Jazzmaster fra 1963 i forstærkeren og give en lille koncert. Når han er taget af sted, skal eleverne i gang med selv at skrive. »Nu skal vi snakke videre om lyrik, kvintcirklen og akkordrundgange – og arbejde med det i en digital produktion i skolens lydstudie«, fortæller Morten Holmegaard. Sangen slutter Før den danske sangskriver forlader lokalet, skal vi selvfølgelig høre, hvor manden, der drog ud, mon er endt. Sangen begynder på en ottendedels optakt. Tue West og de 14 elever synger linjerne på tavlen. Sangen slutter: »Dør af længsel, lever af kærlighed«. Melodien går nogle toner op: »Fred fylder kroppen. Fred fylder kroppen«, synger de alle. ■

KODA SKOLEKONTAKT Tue West besøgte Odense Friskole som en del af Koda Skolekontakt, hvor skoler og gymnasier har mulighed for at få en musiker ud til at arbejde med musik og fortælle om livet som musiker. Organisationen Koda opkræver penge på vegne af komponister og forvalter deres rettigheder.

32

»Der skal være et tema«, fortæller Tue West. Begivenheden skal ikke være for konkret til at begynde med. Det er nok at fortælle at manden skal afsted, ikke hvor han skal hen. Vi lærer først senere, at manden skal i krig Der skal være nogle indtryk, som ”trist” og ”mørkt”.


 Vi skal have noget poesi, siger Tue West. »Han skyder sig selv, fordi han ikke kan lide at skyde folk«, foreslår en pige. »Han tror, han skal dø, men så kommer hans buddies«, foreslår en dreng. »Han dør af længsel«, foreslår Agnes Foged. Fire piger, som sidder ved siden af hinanden, holder et hurtigt møde og bliver enige om: »Freden fylder hans krop med varme«.

 

»Det er vildt, at vi kan skrive en sang på så kort tid«, siger Agnes Foged på 13, der er en af eleverne. Lige nu hører hun mest dansk rap, Anders Matthesen. Hun har også selv skrevet sange; bla. en sang til hendes hund, der var ved at dø, og en efterårssang.

Morten Holmegaard er uddannet musiklærer og har undervist på Odense Friskole i 13 år. Han spiller bla. klaver og saxofon og er udøvende som keyboardspiller. Hans mål er, at hans elever kommer omkring kompetenceområderne musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse og derigennem får gode oplevelser igennem musikken og fællesskabet.

33


EPILOG

Nysgerrigheden kalder

Ti venligst stille

Redaktøren vender hjem

»Måske skal vi være lidt mere nysgerrige på hinandens grænser«. Sådan sagde psykolog og arbejdsmiljørådgiver Vibeke Lunding-Gregersen (s. 11), da jeg talte med hende om, hvordan vi kan undgå den krænkende sexisme på arbejdspladsen – uden at vi dræber en gode stemning. At være nysgerrig er i sandhed en fremragende evne, og en stor undersøgelse fra University of Michigan viste forrige år, at nysgerrige børn klarer sig bedre, særligt dem fra dårligere kår. Desværre daler nysgerrigheden, når børn kommer i skole, og allerede ved 10-11-års-alderen er der flere, der ingen spørgsmål stiller. Hvorfor? ■

Op til det amerikanske præsidentvalg kontaktede jeg fire samfundsfagslærere fra Texas for at høre, hvordan underviser i national politik, når emnet er så betændt, og holdningerne så splittede. En af lærerne forklarede: »Det er lidt et tabu. Faktisk har vi på et personalemøde for nylig fået at vide, at vi ikke må diskutere politik i nogen form på skolens grund – hverken med hinanden eller forældre. Vi underviser bare i årsagerne til, at man stemmer. Jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe dig mere, men vi lærere har ikke frihed til at diskutere den slags«, skriver hun. I det miljø er det svært at være nysgerrig. ■

Fra næste udgave af Frie Skoler er magasinets faste redaktør, Mette Søndergård, tilbage, efter hun har været væk fra posten i et år. Jeg fortsætter med at skrive for magasinet – fra tid til anden – og kan ligesom Mette altid kontaktes til en snak om alt det, der virker og ikke virker i den frie skole-verden: mso@frieskoler.dk eller pka@ frieskoler.dk. Hvis I har lyst til at fortælle, har vi altid en masse spørgsmål. Det lover vi. Så hvorfor ikke bare ringe i dag? Tak for denne gang. ■

FOTOS JANNE BAVNHØJ / RITZAU SCANPIX / MARTIN DAM KRISTENSEN

34

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK


NYHED Studieture i Danmark FORDELE: • Dag-til-dag program • Fast ‘grøn dag’ • Forslag til aktiviteter

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: Erfaring siden 1963 • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Bornholm | 5 dage/4 nætter

2.090

København | 5 dage/4 nætter

1.855

På en studierejse til Bornholm kan I udfordre jer selv med rappelling og klatring på klipperne og styrke team-ånden. I kan hænge ud ved røgerierne i de fine fiskerlandsbyer, smaeg Bornholms grønne omstilling – og tage på cykeltur dybt ind i Bornholms indre. Bornholm er tæt på. Men alligevel langt væk.

Tag med til de unges København, bæredygtighedens København, de gode historiers og fællesskabets København. Få en på opleveren på din studietur til København - og skub til dig selv. En studietur til København er cool uanset vind og vejr og tid på året.

Dag til dag program

Dag til dag program

Dag 1: Ankomst til Bornholm Dag 2: Grøn dag: Bæredygtighed, klima m.m. Dag 3: Akademisk dag (valgfrit) Dag 4: Eventyr & Team building (valgfrit) Dag 5: Hjemrejse fra Bornholm

Dag 1: Ankomst til København Dag 2: Grøn dag: Grøn omstilling og bæredygtighed m.m. Dag 3: Akademisk dag (valgfrit) Dag 4: High Rope teambuilding & Mountainbike (valgfrit) Dag 5: Hjemrejse fra Bornholm

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. 4 nt. på Gudhjem Hostel eller lign. | Alle måltider | Rengøringsgebyr | Transfer til/fra Rønne | Grøn dag (dag 2): Hamp & Gårdbesøg & guidede cykelture | Cykelleje

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. 4 nt. på Steel House inkl. morgenmad | Tivoli rundvisning og indgang | Torvehallerne og cykelsightseeing | Fællesspisning med de lokale

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk Forbehold for prisændringer


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

INNOVATION

DRONER OG FREMTIDENS TEKNOLOGIER Læring & udvikling af kompetencer med anvendelse af XR-teknologier

KLIMA

ROBOTTER, AUTOMATISERING OG PROGRAMERING

WORKSHOPS TIL UNDERVISERE! Fremtiden er her nu og I skal med på rejsen! Få et kompetenceløft og bliv skarp på hvordan I kan bruge XR-teknologierne i undervisningen og øge motivationen og indlæringsevnen blandt eleverne.

PLUG & PLAYLØSNINGER MED ”HOW TO”-VIDEOER

DESIGN

VR/AR/MR/=XR EXTENDED REALITY TEKNOLOGIER

SCAN QR-KODEN OG SE VORES NYE KATALOG

FN17 SEND EN MAIL: KONTAKT@XPLORXR.DK

VR

AR

WWW.

MR

HAPTICS

.DK

XR TLF: +45 42520719 BANEGÅRSPLADSEN 2, 1. SAL - 8800 VIBORG