Frie Skoler 5, 2022

Page 1

Magt og afmagt

NO. 05 • MAJ 2022
SIDE 06 - 17
TEMA
Hvad må læreren gøre, når ord ikke er nok?

meld din klasse til gocook smagekassen

Deltag i GoCooks eksperimenterende og tværfaglige forløb om rodfrugter. Lær fx om rodfrugters bæredygtighed, og hvordan grøntsager får mere smag i en suppe eller ved bagning. Lær også om konservering og grundsmagene. I uge 39 modtager du GRATIS undervisningsmaterialer og opskrifthæfter til hele klassen til mindst 8 ugers undervisning. I uge 43, 44 eller 45 henter du en GRATIS smagekasse* i en lokal Coop-butik. Kassen indeholder råvarer til to retter for 24 elever.

LÆS MERE OG TILMELD DIN KLASSE PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK

Du kan ændre eller annullere din tilmelding frem til 1. september 2022.

*Du må regne med at skulle bruge op til 200 kr. på ekstra råvarer til de to retter i Smagekassen.

Skolekontakten
155.000 elever deltog i 2021

Var det berettiget, at en lærer skulle miste sit job, da han indledte et forhold til en tidligere elev?

Lund fik udbetalt 250.000 kroner, hun havde til gode, ved hjælp af Frie Skolers Lærerforening.

NÆSTEN 40 ÅR

Det er svært at løbe om hjørner med lærerne, når teamet også er ægtepar og taler om arbejde hen over aftensmaden. Kirsten Lauesen og Hans Erik Hansen går på pension efter næsten 40 år sammen på Haderslev Realskole.

Der har været udskiftning i hovedbestyrelsen. Se hvem der nu udgør den politiske top i foreningen.

Hvad gør du, når en elev bliver vred, slår og sparker? Det er der i dag ikke klare regler for. Frie Skoler besøgte et botilbud, der trænede afværge og skånsom fastholdelse.

GIV NYE KOLLEGER EN BEDRE START

FSL.DK/MENTOR22

Hvordan giver vi nye lærere en god start på lærerlivet? Det er omdrejningspunktet for Frie Skolers Lærerforenings mentorkursus, som er udviklet i samarbejde med Via University College.

TEMA MAGT KOLLEGER OG PAR I
28
06 26
24
20
Tina
03
FOTO HANS RAVN

Efterskole scorede massivt ved Unge Forskere

Skals Efterskole ved Viborg blev kåret til årets forskerskole og hev flere priser hjem ved finalen i talentkonkurrencen Unge Forskere 2022. Blandt andet vandt to elever ’Boblerprisen’ for deres projekt, hvor de har udviklet en bæredygtig metode til at gøre stof vandafvisende med fedtstof.

En anden gruppe vandt for ideen om at ville lave en bedre og smagsneutral træske, som lever op til folks forventninger og ikke fjerner nydelsen fra yoghurt. En anden gruppe vandt for ideen om at gøre papsugerør stærkere og mere bæredygtige end de nuværende papsugerør ved hjælp af harpiks •

SIDEN SIDST

Lærlingeoprøret

»Jeg fik selv et ret godt snit på gymnasiet, men jeg skal undskylde, at jeg har taget en erhvervsuddannelse. Jeg får tit at vide: Du er sgu da for klog til at tage en erhvervsuddannelse. Men jeg kender ikke én eneste mester, der har et problem med for kloge medarbejdere« •

23-årige Carl Emil Lind Christensen, der er i lære som industritekniker, initiativtager til lærlingeoprøret, student fra 2018 og formand for Metal Ungdom. Til Politiken.

04
FOTO

millioner kroner til læreruddannelsen skal sikre flere undervisningstimer til de studerende ifølge den vedtagede finanslov 2023.

Kilde: skolemonitor.dk

Gratis online-yoga for lærere Lærernes a-kasse har hele foråret udbudt gratis online-yoga to gange om ugen.

Tilbuddet er tiltænkt medlemmer og lærere, uanset om de er ledige, under uddannelse eller i job, men alle kan tilgå tilbuddet via laka.dk/arrangementer. Træningen varer 55 minutter og er for alle, uanset om man er begynder eller erfaren. Forløbet kører indtil videre til og med uge 27 og foregår tirsdag klokken 9.00-9.50 og torsdag klokken 16.00-16.50.

Ny podcast om den svære snak Faren til en dreng i den klasse, jeg er klasselærer for, er uhelbredeligt syg – hvordan hjælper jeg bedst min elev i den forfærdelige situation?

Spørgsmålene er mange og tunge, når vi bliver konfronteret med et barn, hvis mor eller far er alvorligt syg. Kræftens Bekæmpelse har netop udgivet podcastserien ”Omsorg for børn”, der skal gøre det lidt nemmere at tage den svære snak. I ti afsnit kan man fra to eksperter få gode råd og vejledning til, hvordan man hjælper børn med sorg. Find podcasten, hvor du normalt hører podcasts • ARKIVFOTO ISTOCK

Slå hjernen fra

»Det at være tæt på andre elever og have timer og aktiviteter hele dagen hjælper os til at ’slå hjernen fra’. Når man holder sig i gang, er dagligdagen lettere« •

Alisa Malysheva, ukrainsk elev på Idrætshøjskolen Aarhus. Til hojskolerne.dk.

Internet til alle på kloden

»Mange betragter adgang til internettet som en menneskeret, men det er det ikke for halvdelen af planeten« •

Opfinderen af LifeStraw Mikkel Vestergaard Frandsen vil sørge for internet til fire milliarder mennesker ved at sende en flåde af luftskibe op som højtflyvende sendemaster. Til Politiken.

65
05

Lærerne har brug for klare regler for anvendelse af magt

Der mangler klare regler for magtanvendelse på de frie skoler. Det er en usikker situation for lærerne, at de ikke står på et sikkert lovgrundlag, siger professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet. Han foreslår, at man overfører regler fra loven for anbragte børn og unge til skoleområdet.

Hvordan skal man gribe ind, hvis elever er i voldsom slåskamp i skolegården? Må man fastholde, flytte eller fjerne en meget urolig og forstyrrende elev? Og hvad gør man, hvis der er tale om en stor og velvoksen elev, som råber ukvemsord og udviser chikanerende adfærd?

Der er der faktisk ikke et klart svar på, når man er lærer på en fri skole.

Og det er usikkert for lærerne, at de ikke ved, præcist hvad de må og ikke må, mener professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard. For samtidig er der undervisningspligt, og undervisningen skal gennemføres, for at skolen kan leve op til sit formål, og mange lærere vil

have siddende på rygraden, at man ikke må ”lægge hånd på et barn.”

Hverken frie grundskoler, efterskoler eller højskoler er dækket af en ordensbekendtgørelse på samme måde, som folkeskolen har sin egen ordensbekendtgørelse.

Ifølge Jørn Vestergaard er det ensbetydende med, at der ikke gælder særlige regler om magtanvendelse.

Skoleledelsen har dermed ikke særlige beføjelser til at fastsætte eller håndhæve ordensregler, der ville indebære uforholdsmæssige indgreb i elevernes personlige integritet eller selvbestemmelsesret.

»Derfor er der de samme gode grunde som på folkeskolens område til at gøre skolernes og de enkelte underviseres beføjelser

mere klare«, siger Jørn Vestergaard.

Han forstår godt, hvis lærerne er forvirrede og er ængstelige for fyring og straf, hvis elever påstår at være blevet udsat for vold. For det er nemlig en risiko for lærerne, når der ikke er klare love og regler for, hvad man må som lærer, når eleverne bliver voldelige, chikanerer undervisningen, og ord ikke er nok.

Tyndt lovgrundlag

I vejledningen til folkeskolens ordensbekendtgørelse står der, at lærere må anvende magt i ”fornødent omfang” for at afværge, at ”eleven øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting”. De frie skoler er ikke omfattet af denne ordensbe -

07
MAGT TEMA OM

LOVGIVNINGEN

Folkeskolen

Ved folkeskolens oprettelse i 1814 stod der blandt andet om god orden i skolen, at hvis formaninger ikke bar frugt, var det tilladt for lærerne at straffe børn under ti år med ”et lidet ris”, de større børn med en tynd tamp med knuder.” Som øvrige straffe nævntes advarsel, udelukkelse fra deltagelse i fornøjelser, friheder og legetimer samt nedflytning i klassen.

I 1860 meddelte ministeriet, at der i

§ 26. Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til risiko for arbejdsrelateret vold i arbejdet.

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

kendtgørelse, men selvom man måske skeler til den som lærer på en fri skole, finder man ikke et klart svar.

For hvad læreren konkret skal eller kan gøre, hvis det bliver nødvendigt, er ikke uddybet, og det er ifølge Jørn Vestergaard ikke godt nok. Og derfor har han fuld forståelse for de lærere, der mener, at det nuværende lovgrundlag er for tyndt.

»Der står ingenting om, hvad den enkelte lærer skal gøre, når det virkelig spidser til, og et udadreagerende barn skal bringes til ro. Man må selvfølgelig ikke bruge overdreven magt, men i farlige situationer, kan det være både nødvendigt og rigtigt at gribe ind. Det store problem er at finde ud af, hvad man må, og hvad man ikke må«, siger Jørn Vestergaard.

Han foreslår derfor, at skoleområdet får et

lovgrundlag, som ligner det, der er gældende for anbragte børn og unge under 18 år – nemlig voksenansvarsloven, som trådte i kraft i 2017.

Heri er udførligt beskrevet, hvordan den voksne må skride til handling alt efter situationens alvor. For eksempel er der beskrevet, hvordan og hvornår man må lave en fysisk guidning af et barn, der chikanerer sine omgivelser.

En fysisk guidning betragtes ikke i voksenansvarsloven for en magtanvendelse, der skal registreres og indberettes, som anbringelsessteder ellers er forpligtet til. Det gør den ikke, fordi den anses som værende nødvendig for at håndtere netop chikane.

»Lærere må ikke stå magtesløse tilbage, når realiteten er, at der er en risiko for, at lærerne møder vold, trusler og chikane i deres

stedet for ris kunne bruges spanskrør.

I 1938 udsendte Undervisningsministeriet en bekendtgørelse om forholdsregler til opretholdelse af god orden i folkeskolen. Den tillod anvendelse ”under særlige omstændigheder” af legemlig revselse overfor ”særlige og alvorlige forseelser”.

I 1952 blev legemlig afstraffelse i de københavnske kommuneskoler ophævet.

I 1953 blev det fastslået, at afstraffelse med spanskrør var forbudt.

I 1967 afskaffedes klø generelt i skolevæsenet med ”spanskrørscirkulæret”.

I vejledningen til ordensbekendtgørelsen står der i dag, at ”under særlige omstændigheder kan der anvendes magt for at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting”. ■

08 MAGT

hverdag. Det må man tage konsekvensen af og få lavet et regelsæt, der kan håndtere det«, siger Jørn Vestergaard og tilføjer, at det ikke handler om, at lærerne skal have flere magtbeføjelser – kun at det gøres mere klart, hvad de helt konkret må og ikke må, som det skete på anbringelsesområdet for børn og unge med opdateringen af voksenansvarsloven i 2017.

Udførlig vejledning giver tryghed Voksenansvarsloven indeholder udtrykkelige bestemmelser om afværgehjælp, fysisk magtanvendelse og fysisk guidning. Afværgehjælp indebærer, at barnet i tilfælde af tingsødelæggelse kortvarigt fastholdes eller føres væk. Desuden er der regler om registrering og indberetning af afværgehjælp og fysisk magtanvendelse.

»I tilknytning til den bekendtgørelse, der ledsager voksenansvarsloven, er der en udførlig og oplysende vejledning, som på udmærket vis bidrager til at skabe klarhed over, hvornår de forskellige slags foranstaltninger er tilladelige. En lignende vejledning på skoleområdet ville kunne give lærerne nærmere anvisninger og større tryghed i de tilspidsede situationer«, siger Jørn Vestergaard.

Han ser også fordele ved, at samtlige skoler registrerer og indberetter magtanvendelser, da det er en god rettesnor for udvikling af transparens og retningslinjer. Det er der i dag ikke pligt til, men det er en opfordring på folkeskoleområdet, som dog praktiserer det forskelligt fra kommune til kommune. ■

senere frifundet

I 2019 blev en 32-årig lærervikar dømt for vold mod en elev på folkeskolen Agerskov Skole i Sønderjylland. Lærervikaren blev ved byretten idømt 30 dages betinget fængsel samt 40 timers samfundstjeneste for vold mod en 14-årig elev.

Sagen vakte opsigt, da Vestre landsret omstødte dommen. Landsretten slog fast, at læreren havde taget så hårdt fat i eleven, at der var tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 244. Men landsretten slog samtidig fast, at læreren havde handlet i nødværge for at forhindre drengen i at angribe en anden elev. Det var straffelovens §13, der blev lagt til grund for afgørelsen.

»Jeg er tryg ved, at retten har slået fast, at lærere kan gribe ind uden at være bange for at miste deres job«, sagde lærerens forvarer, advokat Jes Andersen, dengang til JydskeVestkysten efter frifindelsen.

Friskoleloven definerer ikke noget om magtanvendelsesmuligheder eller en ordensbekendtgørelse.

Derfor er de frie skoler, efterskoler og højskoler underlagt straffelovens bestemmelser om nødret og nødværge på samme måde som alle andre borgere i landet. Der er kun udvidede magtbeføjelser for ganske få – eksempelvis politiet og militæret.

Straffelovens §13

Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Straffelovens §14

En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. ■

LOVGIVNINGEN
09 MAGT
De frie grundskoler, efterskoler og højskoler Voldsdømt lærer handlede i nødværge og blev
10
»Jeg er ked af, at det endte sådan, og at det nu er en del af min historie«.

Søren blev angrebet af en elev i undervisningen

Søren, der er lærer på en fri grundskole, blev overfaldet af en elev, da han forsøgte at få ham til at deltage i undervisningen. Skulle han have ladet ham være? Skulle han have hentet hjælp? Søren ville ønske, at skolen havde haft en politik eller en instruks, som havde forberedt ham bedre.

En ellers almindelig undervisningstime i 9. klasse udviklede sig en dag ganske dramatisk for Søren, der er lærer på en grundskole. En elev, der ikke ønskede at deltage i undervisningen, begyndte at slå løs på Søren, da han på pædagogisk vis, forsøgte at få ham til at deltage. Søren valgte, for at undgå slagene, at fastholde eleven.

Søren har valgt at fortælle om episoden og ikke mindst tankerne om det efterfølgende forløb, fordi skolen gjorde sig vigtige erfaringer om at være bedre forberedt, hvis noget lignende skulle ske en anden dag.

Af hensyn til eleven og hans familie er alle

detaljerne om selve overgrebet udeladt, ligesom skolen og læreren ønsker at være anonyme. Derfor er Søren et opdigtet navn, og han fortæller primært om forløbet efter overgrebet.

Noter blev hans held Søren greb pen og papir og skrev hele forløbet ned, da han efter episoden sad i stilhed på kontoret og sundede sig. Det var, mens kolleger overtog situationen, fik eleven sendt hjem og ringet efter forældrene.

Noterne blev senere hans held, for de blev hukommelsen, da der efterfølgende opstod tankemylder i hovedet. For det gjorde der i

dagene efter, hvor hændelserne flød sammen, og hvor ledelsen var på hårdt arbejde for at finde ud af, hvad der var op og ned i sagen. Det viste sig hurtigt, at eleven havde en anden udlægning af sagen. Søren talte med en krisepsykolog, forsikringsselskab, fagforening og så videre. Han skulle blandt andet tage stilling til, om han ville politianmelde eleven.

»Det er nok det mest kaotiske ved situationen – det er dagene og tiden efter«, forklarer Søren om forløbet.

»I situationen følte jeg, at jeg gjorde det rigtige og det, jeg var nødt til. Jeg vil selvfølgelig gerne have været situationen foruden,

11 MAGT

EN VOLDSPOLITIK KAN FOREBYGGE

Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal skolens ledelse og arbejdsmiljøorganisationen vurdere, om der er risiko for arbejdsrelateret vold og trusler.

Med udgangspunkt i risikovurderingen skal skolen lave en plan for forebyggelse af vold og trusler – herunder retningslinjer for, hvordan man på skolen håndterer eventuelle konfliktsituationer. Disse forebyggelsesinitiativer og retningslinjer kaldes også for en voldspolitik.

Skolen bør i forbindelse med den almindelige arbejdspladsvurdering undersøge, om de ansatte oplever risiko for vold.

Kilde: Arbejdstilsynet og Frie Skolers Lærerforening

§ 18. Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

og jeg ville ønske, at det aldrig var sket, men i situationen følte jeg, at jeg var nødt til at fastholde ham for at forsvare mig selv«.

Ubehageligt at tvivle på sig selv I dag er Søren ovenpå igen, og han er tilbage på gulvet som lærer uden alvorlige men. Han var sygemeldt ganske kort, og da han kom tilbage, gik eleven ikke længere på skolen.

Når han ser tilbage, er han mest overrasket over, at det kunne gå så galt, for han havde slet ikke set det komme, som han siger. Skulle jeg bare have ladet ham være, kan han nogle gange spørge sig selv.

»Men jeg gjorde jo det, forældrene og skolen forventede af mig i den her sammenhæng. Jeg forsøgte at løse min opgave og hjælpe eleven«, reflekterer Søren. Han kan også spørge sig selv, hvorfor han ikke hentede hjælp noget før, så

han ikke var alene med eleven.

»Men i situationen handler man jo bare for at løse udfordringerne«, forklarer Søren.

Bagefter oplevede han at blive usikker på, om han havde gjort det rigtige, og om han kunne klandres for noget. Derfor endte det også med, at han ikke politianmeldte eleven, for en lille usikkerhed nagede ham: Tænk, hvis der ikke blev stolet på hans forklaring, men på elevens, og han blev dømt og mistede sit job?

»Det kunne have meget store konsekvenser, og det kunne jeg faktisk ikke overskue. Men det var ubehageligt at gå med den usikkerhed, at man pludselig tvivlede på sig selv«.

En drejebog kunne have hjulpet

I evalueringen af forløbet er Søren og hans ledelse enige om, at en politik, en drejebog eller en konflikthåndteringshåndbog ville have væ -

ret god at have. Selvom ingen ved, hvordan man reagerer i akutte situationer, så kunne en snak om, hvornår man henter hjælp, og hvornår man ikke længere skal håndtere en situation alene, have været nyttig at have haft. Ligesom der kunne have været en politik for, om skolen anmelder elever, eller om det er op til læreren selv.

»Der er ingen tvivl om, at en drejebog kunne have gjort nogle af alle de her ting lettere, selvom min ledelse arbejdede på højtryk og bakkede mig op. Men hvis man havde haft en samtale med kolleger om det, inden man står i situationen, og skolen havde haft en plan for, at ”du gør det her, hvis en elev gør det her”, så havde man måske håndteret det bedre, og det ville da også give en tryghed at vide, at man havde snakket om det på forhånd«. ■

12 MAGT

ANONYMITET

Både skolen og læreren har ønsket fuld anonymitet af hensyn til eleven og hans familie. Derfor er Søren et opdigtet navn.

»Man skal have en plan, inden ulykken sker«

Skolen havde aldrig været ude for en lignende oplevelse, da Søren blev overfaldet af en elev i forbindelse med undervisningen.

Blandt de yngre elever kan der af og til opleves udadreagerende elever, men at der var en overbygningselev, der slog på en lærer, havde skolen ikke stået med før. Derfor var der ingen erfaringer at trække på, da ledelsen pludselig skulle håndtere eleven, læreren, de øvrige forældre og beslutninger om, hvorvidt eleven skulle politianmeldes eller ej.

»Min leder sagde efterfølgende: "Du gjorde jo det, vi ville bede enhver lærer om. Du brugte dine pædagogiske redskaber, som vi forventer, du bruger. Du kunne også have vendt eleven ryggen og ladet ham være, men så løfter vi ikke vores undervisningsopgave"«.

»Det ville da have været rart, hvis vi havde haft en plan, vi kunne have trukket frem, hvor der havde stået, hvordan vi skulle håndtere det og i hvilken rækkefølge. Vi har en dygtig forretningsfører på skolen, som normalt er god til at minde os om, hvad vi skal huske, men det her var en ny situation for os«, fortæller skolelederen på den pågældende skole.

Skolelederen er glad for, at han fik sendt læreren hjem på en sygemelding i halvanden uge, i stedet for at han blot mødte hurtigt op igen efter episoden. Set i

bagspejlet er det ikke, fordi hele sagen skulle have været håndteret anderledes, men skolen kunne have gjort det lettere for sig selv.

»Jeg er glad for, at vi sendte ham hjem i en periode og ikke bare lod ham møde på arbejde igen med det samme, men det var ikke noget, vi havde stående i en plan nogen steder. Vi ville ønske, at vi havde haft planer, ligesom vi har planer for ulykker, mobning og andre ting, for der er mange beslutninger, man skal træffe på kort tid, og meget, man skal huske«, fortæller skolelederen. For eksempel fyldte det meget, om eleven skulle politianmeldelse eller ej, og hvem der i så fald skulle gøre det og ikke mindst tage beslutningen om det – skolen eller læreren.

Nu er en plan for voldsepisoder ved at blive udarbejdet, og det er også skolelederens vigtigste råd til andre – for pludselig kan man uventet få brug for den, fortæller han.

»Man skal have en plan, inden ulykken sker«. ■

13 MAGT

»Flad hånd, strit med fingrene. Det er vigtigt«, instruerer Niels Bräuner i en fysisk guidning. Den skal nemlig være frivillig, og derfor er det vigtigt, at man ikke holder fast. »Det handler også om, hvordan det opleves udefra af de andre borgere, personale, forældre«, siger Niels Bräuner, der her underviser Jenny Krogh, Jesper Bundgaard Pedersen (i midten) og Peter Højbjerg.

»Vi trækker vejret lidt langsommere, når vi ved, hvad vi skal gøre«

Personalet på botilbuddet PMU er glade for de konkrete handlemuligheder, voksenansvarsloven giver. Siden 2017 er det blevet mere tydeligt, hvad de må og ikke må, hvis en borger bliver voldelig, truende eller chikanerende.

14 MAGT

»Gør det ondt?« spørger kursusleder Niels Braüner, mens to ansatte fra botilbuddet PMU fastholder en tredje kollega i et sikkert greb på madrassen midt i kantinen.

Kollegaen vrider sig lidt. Og kan ikke komme fri.

»Nej, det gør ikke ondt«, svarer Jesper Bundgaard Pedersen, som agerer et ungt og frustreret menneske, som personalet har været nødt til at fastholde.

Teknikken har de netop lært på kurset ”Omsorgsfuld magt”, hvor kursusleder Niels Bräuner kalder det for den ”mindst dårlige” håndtering af voldelige borgere.

»Kan du komme fri?«

Kollegaen på gulvet spræller lidt, men kommer ikke fri.

»Det er vigtigt, at det ikke gør ondt, for I skal også have relationen bagefter«, forklarer Niels Bräuner.

»På den her måde kan I stadig pleje relationen og vise omsorg, selvom I fastholder en borger«.

Et skridt foran Når der er personalemøde på bo- og uddannelsestilbuddet PMU i Sindal for anbragte børn og unge med særlige behov, er der altid et bestemt punkt på dagsordenen: Magt.

Har der været nogle magtanvendelser, eller har der været optræk til det? Har nogen udvist chikanerende eller truende adfærd – fysisk eller verbalt?

Det er sjældent, at der er ret meget at snakke om, for botilbuddet har ikke haft en eneste magtanvendelse det seneste år. Det ved de med sikkerhed, for som anbringelsesinstitution er der registrerings- og indberetningspligt, fortæller daglig leder Jenny Krogh.

»Men derfor er det stadig vigtigt at tale om. Det giver os en opmærksomhed på magtanvendelser, og vi får talt om situationer, hvor der måske kunne have været optræk til det«, siger hun og tilføjer:

»Ofte er der ikke noget at tale om, og så går vi bare videre, men vi vil hellere være et skridt foran og være på forkant, og derfor er det altid et punkt på møderne«.

Loven har gjort det lettere Botilbuddet arbejder under voksenansvarsloven, som blev revideret i 2017 og kom med nye og konkrete handlemuligheder for personalet. Her blev blandt andet ”fysisk guidning” beskrevet som en mulighed, når en borger er vedvarende chikanerende.

»Før 2017 kunne et ungt menneske med styr på lovgivningen bare sige ”du må ikke røre mig, for jeg er ikke til fare” og så blive ved med at sidde og kaste kyllingelår i hovedet på den nye vikar«, som Niels Bräuner forklarer.

»Hvis der bliver slået og sparket, og der er fare for personalet, vil jeg altid lægge borgeren ned på den her måde. Fordi jeg ved, at det ikke gør ondt«, siger Niels Braüner, mens han instruerer i, hvordan man ”går” med borgeren ned på gulvet og fastholder i en særlig teknik, hvor man ikke ”sidder” ovenpå borgeren eller rører torso, hals og hoved.

Niels Bräuner

15 MAGT
»Når det ikke gør ondt, så bliver relationen ikke ødelagt«.

»Nu er der en mulighed for at føre det unge menneske væk fra måltidet med en fysisk guidning. Tidligere var det alle de andre, der skulle væk. Nu er der en lovgivning, der viser rammerne for chikanerende adfærd«, forklarer han med et konkret eksempel, som personalet på PMU kan nikke genkendende til.

Og selvom personalet på PMU altid har haft en stor opmærksomhed på magtanvendelser, så har den nye lov fra 2017 gjort det lettere.

»Det er altid godt for os og nemmere at navigere i, når man præcist ved, hvad man må og ikke må«, siger Jenny Krogh.

Og det er personalet enige i.

»Det giver mig tryghed, at jeg ved, hvad jeg skal gøre, selvom vi ikke har haft brug for det i lang tid. Mine kolleger ved det, og vi ved, hvordan vi kan hjælpe hinanden. Vi taler om det og har været på det samme kursus. Det er trygt«, siger Jesper Bundgaard Pedersen.

Det samme mener hans kollega Peter Højbjerg:

»Vi trækker vejret lidt langsommere, når vi ved, hvad vi skal gøre. Der er ingen grund til at gå i panik eller overreagere, og vi ved også, at en magtanvendelse ikke behøver at gøre nas«. ■

»Utryghed er det ord, jeg oftest møder på skolerne«

Kursusleder Niels Braüner kalder det for uartigt og alvorligt for lærerne, at der ikke findes en konkret lovgivning for anvendelse af magt på grundskolerne.

Niels Bräuner har travlt med sin kursusvirksomhed "Magt og Omsorg", hvor han underviser i skånsom magtanvendelse. Hvor det i starten primært var botilbud under voksen- og socialansvarsloven, han underviste, er det nu mange grundskoler, der henvender sig til ham.

»Det er, som om magtanvendelse har været et tabu på skolerne. Men det er noget, man er begyndt at tale om nu«, siger han og kan godt forstå, at skolerne er begyndt at interessere sig for, hvad lærerne egentlig må og ikke må.

»Utryghed er det ord, jeg oftest møder på skolerne. Det er utrygt som lærer, at man ikke kender sin lovgivning eller at opdage, at den er så tynd som en kop te. Især når man står med børn, som potentielt kan tænde af«, siger Niels Bräuner. Han er uddannet socialpædagog og har selv arbejdet på institutioner for både kriminelle og anbragte børn og unge, inden han begyndte at undervise i "skånsom magtanvendelse" og selve lovgivningen omkring magtanvendelse.

»Jeg oplever en stor usikkerhed hos lærerne. Hvad sker der, hvis jeg tager fat i armen på en elev, hvad siger skolelederen, hvis vedkommende kommer forbi, og jeg står og har fat i en elev? Hvad bliver jeg klandret for? Hvad siger forældrene, og hvad sker der så?« siger Niels Braüner og kalder det både uartigt og alvorligt, at man lovmæssigt har ignoreret lærerne.

Niels Braüner mener, at man let kunne overføre 95 procent af den nye voksenansvarslov, der i 2017 blev konkretiseret til socialområdet, til grundskoleområdet. Så ville man have et konkret lovgrundlag til fysisk guidning, afværgehjælp og fastholdelse.

»Det er synd for lærerne, at de ikke har et konkret lovgrundlag, som kan hjælpe dem, når de skal løse de her situationer«. ■

16
»Når konflikterne først er stukket af, og der står en elev og slår en lærer i maven, så skal du vide, hvad du må gøre«.

FORMAND:

Vi presser på for at få tydelige regler

Der er nødt til at være regler, som passer til grundskoleområdet, mener Monica Lendal Jørgensen og opfordrer til, at man på skolen taler om, hvordan man håndterer situationer med vold, trusler og chikane.

»Skolen skal være et trygt sted at være elev og et trygt sted at gå på arbejde, og så skal der ikke være usikkerhed om, hvor grænsen går«.

Alle lærere vil på et eller andet tidspunkt komme til at stå i en situation, hvor de er nødt til at gribe ind fysisk overfor en elev. Derfor er der brug for nogle klare regler for, hvad man må og ikke må som lærer, mener Frie Skoles Lærerforenings formand, Monica Lendal Jørgensen.

»Man kan ikke i et helt lærerliv undgå situationer, hvor nogen er i risiko for at skade sig selv eller andre eller ødelægge ting. Det kommer ikke til at ske. Uanset hvor dygtig en lærer du er, og uanset hvor dygtig du er til at håndtere konflikter. Derfor er det også nødvendigt med nogle klare regler«, siger hun.

Hun kalder det et fælles projekt for alle omkring grundskolen at presse på for klare og tydelige regler – for lærerne i folkeskolen har

VOLD OG TRUSLER

Vold er ikke kun fysisk vold som overfald, spark, slag, bid, spyt og kast med genstande. Vold kan også være psykisk i form af trusler og anden krænkende adfærd.

Alle episoder med vold og trusler på skolen skal ifølge Arbejdsmiljøloven registreres, også for eksempel udmattende eller voldsomme konflikt-

samme udfordring med uklare regler, selvom de har en ordensbekendtgørelse.

»Situationen er helt urimelig både for lærerne men også for eleverne. Det skal ikke afhænge af den enkelte lærers dagsform, hvor voldsom reaktionen bliver fra lærerens side«, siger Monica Lendal Jørgensen og tilføjer:

»Forældrene skal også vide, at de kan sende eleverne trygt i skole, og at lærerne ved, hvordan de skal håndtere en situation, hvis den bliver voldsom eller farlig. Både overfor de elever, som måske er udadreagerende, og de elever, som det måtte gå ud over. Men det handler også om, at det er utrygt for læreren at risikere kritik for ikke at have grebet ind«.

Tal om beredskabet Frie Skolers Lærerforening var med til en hø -

ring på Christiansborg i efteråret om netop vold, trusler og chikane i grundskolen, og her var der bred enighed om nogle klarere regler på området. Og det presser foreningen fortsat på for sammen med de øvrige parter på skoleområdet, fortæller Monica Lendal Jørgensen. Men indtil da opfordrer hun til, at man taler om det på skolerne og forbereder sig på alle tænkelige scenarier.

»Man skal tale om de her ting. Det er ledelsens forpligtelse at melde ud, hvad forventningen er, og hvad beredskabet er. Ligesom man ved, hvad man gør, hvis en elev kommer til skade eller løber sin vej. Eller på samme måde som når alle ved, hvor brandslukkeren er, nødhjælpskassen og hjertestarteren er, så bør der også være talt om det her på forhånd«. ■

episoder, som ikke udvikler sig til egentlig vold.

Hvis du kommer fysisk eller psykisk til skade i forbindelse med dit arbejde, skal skolen anmelde det som en arbejdsskade.

• Efter offererstatningsloven kan du få erstatning fra staten ved personskade efter for eksempel en voldshand-

ling. Det er normalt et krav, at episoden er politianmeldt inden for 72 timer.

• Frie Skolers Lærerforening kan rådgive dig om dine rettigheder, når du har været udsat for vold eller trusler om vold.

Kilde: Arbejdstilsynet og Frie Skolers Lærerforening

17
AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

10. klasse skal fortsat være en alment dannende del af grundskolen

gik en række interesseorganisationer fra Danske Underviserorganisationers Samråd sammen om det, de kaldte det rigtige ekspertudvalg om 10. klasse. Organisationerne er enige om, at 10. klasse i sin nuværende form opfylder formålet, og at der er de variationsmuligheder, der er behov for.

ser, er ikke en problemstilling, der kan eller skal løses af 10. klasse alene. Det er en samfundsproblematik, der skal løses langt bredere og ikke noget, man kan kvik-fixe med de elever, Undervisningsministeriet ønsker at segmentere i deres version af 10. klasse i grundskolen.

En enig hovedbestyrelse har netop færdigbehandlet Frie Skolers Lærerforenings politik vedrørende 10. klasse. Området berører direkte en forholdsvis stor andel af vores skoler og ikke mindst mange af vores medlemmer. Og politikken er aktuel.

Siden 2019 har et ekspertudvalg under Undervisningsministeriet arbejdet på en øget erhvervsretning af 10. klasse. Desværre har ministeriet ikke fundet det nødvendigt at rådføre sig med dem, der dagligt arbejder med og på området, for eksempel skole- og lærerforeninger. Derfor

I stedet for at indsnævre et godt uddannelsestilbud til udelukkende at være erhvervsrettet, kunne man med fordel øge frihedsgraden til at lave præcis det 10. klasse-tilbud, der lokalt giver mest mening.

Grundskolen er og skal være alment dannende. Det gælder også 10. klasse. Eleverne i 10. klasse på en grundskole såvel som i efterskolen bør bestå af en bred vifte af forskellige elevtyper, der alle modnes og kvalificerer deres videre uddannelsesforløb og liv i øvrigt. Vi laver skole for at danne og uddanne det enkelte menneske – ikke for udelukkende at dække statens behov.

At vi har en samfundsmæssig udfordring i at få flere unge til at vælge erhvervsrettede uddannel-

Hos vores folkevalgte er der alt for ofte en tendens til at se ensidigt på uddannelse som en udgift på kort sigt. Vores lange tradition for gode 10. klasses-tilbud skal i forhold til økonomi ses i et lidt længere perspektiv. For os, der befinder os i efter- eller grundskolen, er denne erkendelse åbenlys, men heldigvis underbygges det af forskellige undersøgelser på området. Henholdsvis EVA- og KORA-rapporter fra 2016 slår fast, at der blandt de elever, der tager et år i 10. klasse, er et markant lavere frafald på de efterfølgende ungdomsuddannelser. Frafald eller en skæv start på voksenlivet er en bekostelig affære for samfundet. Derfor skal 10. klasse ses som en investering, dels for samfundet, dels (og i særdeleshed) for det enkelte

»Det er ikke indholdet af nuværende 10. klasse, der bevirker, at for få unge vælger en erhvervsuddannelse. I stedet for at ødelægge en 10. klasse, der rent faktisk fungerer, burde man rette blikket mod det, der med stor sandsynlighed trænger til forbedringer«

menneske. Og derfor fastslår foreningens nye 10. klasses-politik, at 10. klasse fortsat bør være alment dannende og en del af grundskolen. Men, står der videre i politikken, den enkelte skole skal have mulighed for at lave netop det tilbud, som passer til skolens pædagogiske grundsyn og værdier. ■

FORENINGENS SIDER 18
FORMAND KREDS 1 LARS HOLM
FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 30 12 64 89 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.

Hvad nu hvis...

Er oprydning lærerarbejde? ?

Spørgsmål:

Min skoleleder lejer skolen ud i ferierne. Nogle gange beder han om, at vi hjælper til med at gøre klar eller rydde op efter gæsterne. Jeg synes faktisk ikke, det er rimeligt, men kan jeg overhovedet sige nej, når min skoleleder beder mig om det?

Svar:

Oprydning og rengøring efter lejere er ikke lærerarbejde. Du er derfor i din gode ret til at takke nej til den opgave. Men det er dog vigtigt at adskille oprydning fra klargøring af undervisningslokalet.

Klargøring kan du godt blive bedt om at sørge for, eksempelvis at vurdere hvilke materialer, du som lærer vurderer, skal fjernes fra klasselokalet inden arrangementet, og også efterfølgende igen at klargøre lokalet med pædagogisk indretning.

Du skriver, at skolelederen ”beder om hjælp”.

Det kan han i princippet godt, og der kan også være nogle lærere, der gerne vil udføre oprydningsarbejdet. Men når det ikke er læreropgaver, skal det stå helt klart, at lærerne ikke kan pålægges arbejdet, og at der ikke er en forventning om, at lærerne løser denne opgave.

Husk dog altid at kontakte sekretariatet, hvis ledelsen insisterer. Det er vigtigt, at du får drøftet den rette måde at tackle situationen på.

Med venlig hilsen

Jacob Teglgaard, konsulent ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

Kan jeres elever tage ansvar?

Er jeres elever kriseparate? Kan de handle hurtigt og rigtigt, hvis en ulykke eller en kritisk situation opstår?

Giv jeres elever et kursus, der åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv, hinanden og om at tage ansvar.

Som kriseparat handler det om at forebygge og afhjælpe. Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer får eleverne viden om en række beredskabsfaglige områder og redningsberedskabet.

Kurset har givet mig ny viden og gjort mig mere sikker på, hvordan jeg kan håndtere en kritisk situation. Jeg har fået et godt overblik og vil ikke være bange for at tage fat

- Carl Bastian, elev

Vi kommer til jer, når det passer jer. Ring eller skriv. Se kursusprogram på

19 SPØRGEHJØRNET
Gratis kursus
3 timer 7.-10.
for jeres elever
klassetrin - én eller flere klasser

DOMMER GAV SKOLE MEDHOLD:

Lærer mistede jobbet, da han blev kæreste med tidligere elev

Et forhold til en tidligere elev kostede en lærer jobbet. Frie Skolers Lærerforening prøvede sagen ved en faglig voldgift, men dommeren gav skolen medhold i afskedigelsen. Ekspert i arbejdsret og ansættelsesret kalder det for en svær sag.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION CHRISTINA ANN SYDOW
20

Må man som lærer blive kæreste med en tidligere elev, året efter eleven er gået ud af skolen?

Det dilemma har Frie Skolers Lærerforening prøvet for et medlem ved en faglig voldgift.

Den mandlige lærer på 27 år mistede nemlig jobbet, da hans arbejdsplads hørte om forholdet til den 16-årig pige, som var tidligere elev på skolen.

Forholdet blev indledt cirka ti måneder efter, at eleven havde forladt skolen. Pigens forældre havde ikke noget imod forholdet, men det havde skolen, som mente, det gik ud over skolens ry og omdømme og derfor afskedigede den 27-årige lærer.

Frie Skolers Lærerforening fandt afskedigelsen uberettiget og prøvede sagen ved en faglig voldgift, som dog gav skolen medhold.

En elev med særlige behov

Men der følger en række omstændigheder, som skal tages med i betragtningen.

Pigen var særligt sårbar, og det var der mellem parterne blevet indledt et særligt fortrolighedsforhold omkring. Læreren havde, mens pigen stadig var elev på skolen, taget sig ekstra godt af hende, hvilket pigens forældre påskønnede. Da hun forlod skolen, mistede læreren og eleven i en periode kontakten, og først i løbet af det efterfølgende forår genoptog de kontakten, hvilket udviklede sig til, at de blev kærester.

De var et synligt par i bybilledet, hvor man kunne se dem gå hånd i hånd, hvilket faldt skolen for brystet. Blandt andet fordi læreren stadig havde den klasse, pigen var gået ud af, og dermed hendes veninder.

Det var skadeligt for skolens ry og omdømme, mente skolen, som opsagde læreren, da den blev bekendt med forholdet.

I opsigelsen lød det blandet andet:

»Skolen finder, at du åbenlyst har handlet i strid med god dømmekraft, god professionel adfærd, og hvad der kan forventes af en lærer, at det må ses som værende i strid med det dekorumkrav, der er gældende for lærere ved en grundskole med xx Skolens værdier (skolens navn er anonymiseret af redaktionen)«.

Frie Skolers Lærerforening fandt ikke opsigelsen berettiget, blandt andet fordi der i personalehåndbogen ikke var nogen beskrivelse af det dekorumkrav, der henvises til i opsigelsesbrevet. Læreren var ikke blevet vejledt om, at en lærer ikke måtte indlede et forhold til en tidligere elev. Derudover var der ikke grund-

lag for at sige, at forholdet skabte utryghed eller skadede skolens omdømme, og pigens forældre billigede fuldt ud forholdet.

Dommer gav skolen medhold Derfor endte sagen i en faglig voldgift, hvor en dommer skulle afgøre tvisten om afskedigelsen. Han gav skolen medhold i, at afskedigelsen var berettiget.

Dommeren lagde til grund for afgørelsen, at pigen var i en meget sårbar situation, og at læreren havde oparbejdet et særligt fortrolighedsforhold til eleven. Men han lagde også vægt på, at læreren bevarede kontakten til eleven, efter at hun forlod skolen, og at denne kontakt med tiden og allerede i løbet af det næste skoleår udviklede sig til et kæresteforhold. Derfor var han enig i skolens betragtning om, at læreren ikke længere viste sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen som lærer krævede, og at der derfor var sagligt grundlag for at opsige ham, selvom forholdet var frivilligt og accepteret af hendes forældre.

En svær sag

Svaret på tvisten er ikke soleklart, siger lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet Natalie Videbæk Munkholm, der forsker og underviser i blandt andet arbejdsret og ansættelsesret.

Hun har læst afgørelsen i anonymiseret form og kalder det en svær sag.

»Begge muligheder her er ikke gode. En afskedigelse er måske lidt hård. Men hvis ikke skolen afskediger læreren, er det også et for blødt signal fra skolen at sende, når den finder forholdet til en tidligere elev alvorligt. Det er en svær sag«, siger Natalie Videbæk Munkholm.

»Lærerens adfærd er ikke i orden. Det er jeg enig med opmanden i. Måske havde en advarsel været mere på sin plads. Men hvad skulle en advarsel gøre – kræve at de stoppede kæresteforholdet? – Det havde også været vanskeligt at stå på mål for«, siger hun.

Det er den sædvanlige standard for ’tillid og agtelse som er stillingen værdig’ – altså et dekorum – som opmanden anvender i sagen, forklarer hun og tilføjer, at det jo ikke er et hvilket som helst fejltrin, der kan resultere i en opsigelse.

»Det er nok ikke generelt sådan, at lærere ikke må indlede forhold til tidligere elever. Heller ikke selvom de er unge. Og heller ikke selvom det er kort efter afslutning af elev-status. Men, der er nok grund til at være særlig

En afskedigelse er måske lidt hård. Men hvis ikke skolen afskediger læreren, er det også et for blødt signal fra skolen at sende, når den finder forholdet til en tidligere elev alvorligt.

opmærksom på adfærden for en lærer, der har haft den grad af tilsynsrolle overfor en sårbar ung kvinde, hvor kontakten ikke afbrydes, men blot fortsætter og kort efter udvikler sig til et kæresteforhold«, vurderer Natalie Videbæk Munkholm.

Var nødt til at prøve grænsen Frie Skolers Lærerforening var ikke i tvivl om, at sagen skulle føres videres til en faglig voldgift, fordi en lærer havde mistet jobbet for noget så privat som vedkommendes kærlighedsliv. Der var jo på ingen måde tale om noget kriminelt, fortæller forhandlingschef Jette Morsing, og forholdet varer fortsat ved, så der var ingen tvivl om, at der var tale om et helt reelt forhold.

»Vi er helt klar over, at der er et dekorumkrav for vores lærere, og at ting fra privatlivet kan få en betydning for ansættelsen, men vi var nødt til at prøve grænsen«, forklarer hun.

Jette Morsing ærgrer sig over, at det i den konkrete sag ikke stod i skolens vedtægter eller personalepolitik, hvad skolen tolererer, for hvor skal lærerne ellers vide fra, hvad der er okay at gøre i deres privatliv, spørger hun.

»Det er selvfølgelig problematisk, at vi ikke får svar på, om det havde gjort en forskel, hvis der var gået to år, fra hun var gået ud af skolen, eller hvis hun nu havde været 25 år«, siger Jette Morsing og opfordrer til, at man spørger sin skoleleder, hvis man er i tvivl om retningslinjerne, og om det, man er i gang med, kan få konsekvenser for ens ansættelse. ■

Læreren, som mistede sit job, samt kæresten og hendes forældre har læst og godkendt denne artikel.

21

NOTER

Mere end hvert femte barn i 8. klasse er blevet udsat for fysisk vold i hjemmet

22 procent – eller fem børn i en 8. klasse med 23 elever – er blevet slået, rusket eller på anden måde udsat for fysisk vold i hjemmet indenfor de seneste 12 måneder. Det viser en undersøgelse, som Børns Vilkår har lavet blandt 1.156 elever i 8. klasse. Samtidig har 23 procent af de adspurgte elever oplevet psykisk vold fra en voksen i hjemmet.

Det er 25 år siden, at det blev forbudt for forældre at slå deres børn, og i 2019 blev psykisk vold i nære relationer også strafbart. I den strafferetlige definition er der tale om psykisk vold, når nogen bliver udsat for gentagne groft

nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd i nære relationer. I Børns Vilkårs undersøgelse dækker det over ting, som trusler om at blive smidt ud hjemmefra, blive nedgjort og blive ignoreret i flere dage.

På baggrund af undersøgelsen ønsker Børns Vilkår blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne frem over skal undervise i forebyggelse og indsats mod vold, så alle fagpersoner, som er i direkte kontakt med børn, har kompetencer til at opspore vold og mistrivsel og til at handle kvalificeret ved mistanke om vold mod børn. ■ JLG / ILLUSTRATION ISTOCKPHOTO

Ny gratis bog fra Pædagogisk Rækkevidde

’Undersøgende Team’ er den 21. bog i bogserien Pædagogisk Rækkevidde og kigger nærmere på de teams, som lærere indgår i. I bogen, som er gratis for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, kan du blive klogere på, hvordan den gode undervisning opstår, når lærere indgår i undersøgende team.

»Samspillet med kolleger kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø i skolen.

Men samarbejdet kan også være besværligt, endda nogle gange spild af tid. Særligt hvis det ikke gavner eleverne. Alligevel ved vi, at god undervisning ofte opstår, når lærere arbejder sammen i undersøgende team«, står der i beskrivelsen af bogen.

Du kan finde bogen sammen med de 20 andre i serien som gratis e-bøger på fsl.dk under ’Mine medlemstilbud’.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg

København Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

22
■ JLG
28/11–2022 Indskoling Leg med sprog og litteratur – MED 120 I TIMEN 29/11–2022 Mellemtrin På opdagelse i tidens tekster – FRA BØRNEBØGER TIL BREAKING NEWS 30/11–2022 Udskoling Fra bogdropper til binge-læser – OM LÆSNING OG FORTOLKNING I UDSKOLINGEN DANSKKURSER I KØBENHAVN VI GENTAGER SUCCESSEN OG UDBYDER FOR NIENDE ÅR I TRÆK NYE, INSPIRERENDE DANSKKURSER I HJERTET AF KØBENHAVN LÆS MERE OM KURSERNE, OG TILMELD DIG SENEST 1/10 PÅ trinemay.dk INSTRUKTION Trine May MØD OGSÅ Marianne Iben Hansen, Stian Hole, Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen / Få inspiration, ny viden og indsigt / Bliv fagligt opdateret, præsenteret for den bedste og nyeste børne- og ungdomslitteratur, nye teorier om medier, litteratur og læsning samt nye tilgange / Mød nogle af vores største og helt aktuelle forfattere.

»I årenes løb har jeg tit haft den tanke: "Behøver jeg være i en fagforening? Kunne jeg ikke ligeså godt spare de penge?” Godt, jeg ikke lyttede til den stemme!«

24

Tina Lund fik 250.000 kroner, hun havde til gode i løn

En afskedigelsessag blev også til en lønsag, da en konsulent fra Frie Skolers Lærerforening opdagede, at Tina Lund havde været på det forkerte løntrin i seks år. En opdagelse, som endte med at give Tina Lund over 250.000 kroner.

Tina Lund blev afskediget på grund af sygdom efter 17 år som efterskolelærer, og forløbet op til afskedigelsen i februar 2021 havde været psykisk drænende. Hun havde derfor brug for at have nogen i sit ringhjørne, som kunne hjælpe hende i den kamp, hun var i gang med. Det fik hun i den juridiske konsulent Malene Stranddorf.

»Jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på, hvad Malene gjorde for mig. Bare sådan en lille ting, som at hun tilbød at overtage al kommunikationen med skolen, så jeg kunne slippe, var en kæmpe lettelse for mig. Det var så hårdt for mig at være i«, siger Tina Lund og fortsætter:

»Hele vejen igennem har jeg været så tryg ved, at Malene tog hånd om det hele. Jeg havde aldrig kunnet gøre det her uden hendes hjælp. Det bedste, jeg nogensinde har gjort, er at ringe til min fagforening«.

Sammen fik Tina Lund og Malene Stranddorf dannet sig et overblik over alle kontrakter og lønsedler for de seneste 17 år. Men noget stemte ikke. På en af lønsedlerne opdagede Tina Lund, at der stod en ansættelsesdato, som lå mange år efter, at hun var startet på efterskolen. Den opdagelse gjorde, at Malene Stranddorf begyndte at gennemgå alle lønsedlerne, og det stod hurtigt klart for hende, at der var noget helt galt. I stedet for at være steget i løntrin hvert fjerde år havde Tina Lund været på samme løntrin i ni år. En fejl, som kunne være rettet op på år forinden, hvis

Tina Lund havde tjekket sine lønsedler: »Jeg er en kluddermikkel med sådan nogle ting. Jeg har simpelthen ikke tjekket mine lønsedler, fordi jeg da troede på, at min arbejdsgiver selvfølgelig ville mig det bedste, og selvfølgelig sørgede for, at jeg fik den rigtige løn. Og først ville jeg slet ikke have, at Malene skulle gøre noget ud af det. Altså de småpenge, som de havde givet mig for lidt, ville jeg ikke blive uvenner med nogen over. Situationen var anspændt nok. Men så gjorde Malene mig opmærksom på, at det altså ikke var småpenge. Det var jo over 110.000 kroner bare for de seneste fem år,« siger Tina Lund.

Forældet krav. Eller hvad? Netop det med de fem år skulle vise sig at blive en udfordring. Der er nemlig fem års forældelse på den slags fejl, så beskeden fra skolen var i første omgang klar: Tina Lund havde kun krav på at få den løn, hun manglede for perioden 2016-2019. Årene før ville de ikke betale for; det var bare ærgerligt. Men den ville Malene Stranddorf ikke godtage. Tina Lunds lønsedlerne var nemlig så komplicerede, at hun ikke selv umiddelbart kunne have gennemskuet, at der var sket fejl.

Malene Stranddorf tog derfor sagen videre i det fagretslige system og argumenterede for, at der var ti års forældelse og ikke fem år. Det endte med et forlig, hvor Tina Lund fik yderligere 140.000 kroner for den manglende løn for 2013 til 2016. I alt fik de altså tilkæmpet Tina Lund 250.000 kroner. Og selvom hun

er glad for, hvordan det hele endte, ville hun meget hellere have haft, at det ikke have været nødvendigt at gå den lange vej igennem systemet:

»Jeg ville ønske, at jeg for mange år siden, havde sat mig ind i, hvad det var, fagforeningen kunne gøre for mig. Jeg opdagede det på den hårde måde, og det havde ikke været nødvendigt, hvis jeg var mødt op til de lønmøder eller havde sendt min lønseddel ind til tjek. Jeg har dunket mig selv så meget oveni hovedet, for det er mit eget ansvar at tjekke min lønsedler, men det nytter jo ikke noget«, siger Tina Lund.

En drøm bliver til en plan

Det sidste punktum blev sat i sagen i november 2021, og i dag arbejder Tina Lund på en skole med specialtilbud for elever indenfor autismespektret. Og så har hun gjort en drøm til en plan. Hun har med hjælp fra den store udbetaling indrettet sit hjem til at kunne tilbyde hesteassisteret terapi, købt en særlig hest og tilmeldt sig en diplomuddannelse i psykisk rideterapi. I fremtiden er planen, at hun skal arbejde på deltid og ellers arbejde i sin egen virksomhed, hvor hun vil hjælpe sårbare og stressramte mennesker igennem samvær med heste.

»Jeg har forandret mig af hele den her proces, og jeg er kommet ud af det, som et andet menneske. Og pengene har gjort, at jeg kan vende alt det negative til noget positivt og bruge det til at hjælpe andre«, siger Tina Lund. ■

25

Her er den nye hovedbestyrelse

Tre ud af ti hovedbestyrelsesmedlemmer er nye efter forårets

generalforsamlinger i Frie Skolers Lærerforenings kredse.

Den 4. og 5. maj mødtes foreningens hovedbestyrelse til ordinært hovedbestyrelsesmøde på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle.

På mange måder var det business as usual men så alligevel ikke, for tre af deltagerne var med for første gang, siden de blev valgt som nye kredsformænd. Hovedbestyrelsesmødet blev derfor blandt andet brugt til, at medlemmerne konstituerede sig i de to faste udvalg; skole- og uddannelsespolitisk udvalg samt fagpolitisk udvalg.

Hovedbestyrelsen består nu af (fra venstre på billedet):

Rikke Josiasen, 55 år

• Næstformand for Frie Skolers Lærerforening siden 2021

• Inden da lærer på Flemming Efterskole

Minna Ranta Riis, 55 år

• Formand for kreds 7 siden 2014

• Lærer på Rygaards Skole

• Medlem af skole- og uddannelsespolitisk udvalg

Finn Trond Hansen, 58 år

• Valgt til formand for kreds 4 i 2022

• Lærer på Kongeådalens Efterskole

• Medlem af fagpolitisk udvalg

Lars Holm Jensen, 50 år

• Formand for kreds 1 siden 2013

• Lærer på Klostermarksskolen

• Medlem af skole- og uddannelsespolitisk udvalg

Lykke Svarre, 46 år

• Formand for kreds 8 siden 2020

• Lærer på Holbæk Lilleskole

• Medlem af fagpolitisk udvalg

Vivian Holm Witt, 57 år

• Valgt til formand for kreds 3 i 2022

• Lærer på Sct. Ibs Skole

• Medlem af skole- og uddannelsespolitisk udvalg

Rikke Friis, 47 år

• Formand for kreds 2 siden 2014

• Lærer på Skanderborg Realskole

• Medlem af fagpolitisk udvalg

Karen Louise Pedersen, 46 år

• Valgt til formand for kreds 6 i 2022

• Lærer på Allindelille Friskole

• Medlem af skole- og uddannelsespolitisk udvalg

Ricky Bennetzen, 50 år

• Formand for kreds 5 siden 2014

• Lærer på Broby Sportsefterskole

• Medlem af fagpolitisk udvalg

Monica Lendal Jørgensen, 56 år

• Formand for Frie Skolers Lærerforening siden 2021

• Inden da lærer på Vor Frue Skole. ■

26
AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Fuld tryghed

Store oplevelser venter Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor 2-3 hverdage. +45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk Se alle rejser på alfatravel.dk Nygade 5 7500 Holstebro Kirsten, Louise & Morten er dine erfarne rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk +45 96 10 04 28 louise.k@alfatravel.dk +45 96 10 04 29 morten@alfatravel.dk +45 96 10 81 30 Oplev Barcelona Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.398 Oplev Løkken Inkl. 4 nætter, busrejse t/r, morgenmad & kayak/surf Fra kr. 1.998 Troll Aktiv Inkl. 3 nætter, færge t/r, bus i Norge og aktivitetsprogram Fra kr. 1.948 Skirejse Neukirchen Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dages liftkort/skileje og halvpension Fra kr. 2.498
tryghed
Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik
og sikkerhed. Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde alle rejser lige før afrejse. Vi formidler også både en god og dækkende rejseforsikring og afbestillingsforsikring fra Gouda - en god sikkerhed at have med i bagagen.

Fra spritduplikator til og fra livsstil til lønar

KOLLEGER OG PAR GENNEM NÆSTEN 40 ÅR:
Kirsten Lauesen og Hans Erik Hansen har været et par siden kort efter, at de blev ansat på Haderslev Realskole. Elever dannede espalier ved brylluppet, og kollegerne blev deres venner og omgangskreds. Nu går de på pension efter næsten 40 år som kolleger.
AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD
Kirsten Lauesen og Hans Erik Hansen har været ansat sammen på Haderslev Realskole i næsten 40 år. Nu skal der snart være mere tid til haven, familien, sommerhuset, rejser og bøger.

80"-skærme bejde

For Kirsten Lauesen og Hans Erik Hansen har det været helt naturligt at følges ad til og fra arbejde i næsten 40 år. Faktisk har deres samarbejde været så tæt, at de har fulgt en klasse op fra 1. til 10. klasse som et team. Han var matematiklæreren, og hun var dansklæreren.

Et tæt samarbejde, som havde flest fordele, fortæller de.

»Så var der ikke nogen, der kunne løbe om hjørner med os. De vidste jo, at vi talte om arbejde hen over aftensmaden«, siger Kirsten Lauesen og griner.

Og det blev en helt særlig klasse for dem og en flok elever, som de stadig har kontakt med i dag. Klassen stod for eksempel espalier ved deres bryllup i Haderslev Domkirke i 1991.

At de blev ansat på samme skole og mødte hinanden igen efter den fælles studietid på Haderslev Statsseminarium var lidt en tilfældighed.

Hans Erik Hansen havde de første vikartimer på realskolen i 1982 under studietiden. To år senere blev han fastansat på skolen. Og i 1984 blev Kirsten ansat.

Kort efter blev de også et par privat, men de var ikke det eneste par på skolen. Faktisk ansatte skolelederen gerne par ud fra devisen om, at så var fællesskabet og samhørigheden til skolen større, og han ønskede den familiære arbejdsplads.

»For os har det aldrig været et problem, at vi arbejdede det samme sted. Men der har da været eksempler på det modsatte. Vi har oplevet andre par sidde og småskændes på lærerværelset«, fortæller Hans Erik Hansen.

En stor familie på skolen

Da Kirsten Lausen og Hans Erik Hansen flyttede ind i deres murermestervilla i Haderslev, troppede kollegerne op og hjalp med at flytte og male. Kirsten var på barsel med en af deres to sønner, og kollegerne var klar i arbejdstøjet, selv skolelederen kom og hjalp med at male.

»Vi var nærmest en familie«, siger Kirsten Lausen

Kirsten har været min største kritiker. Jeg er i hvert fald ikke blevet strøget med hårene.

HANS ERIK HANSEN, om sit engagement i Frie Skolers Lærerforening, hvor hans hustru Kirsten ofte har udfordret hans holdninger og politiske standpunkter.

og tilføjer:

»Vi hjalp hinanden, holdt børnefødselsdage og tog på ferie sammen. Hvis der var fester eller sociale sammenkomster, var der altid ægtefæller med. Vi var en stor del af hinandens liv, vi var ikke bare kolleger«, siger Kirsten Lausen.

Det er svært at forestille sig i dag, medgiver de, for adskillelsen af arbejdsliv og privatliv er blevet langt større siden, og mange har i dag travlt med mange andre gøremål. Det er blot en af mange ting, der har ændret sig i de knap 40 år, de har været ansat sammen på Haderslev Privatskole.

Fra livsstil til lønarbejde Da de begyndte som lærere, foregik forberedelsen på spritduplikator eller med saks og limstift hjemme ved køkkenbordet om aftenen. Det var også dengang, filmapparat, lysbilleder og overhead var en del af undervisningen.

»Kan du huske, dengang man syntes, det var

29

stort, at få det der tårn på hjul med fjernsyn og VHS, som man kunne rulle ind i klasselokalet«, spørger Hans Erik Hansen.

»Ja det føles jo helt fjollet nu, hvor der hænger 80 tommer skærme i alle klasselokaler, og rigtig meget undervisning foregår på skærm. Måske næsten for meget, for hvad gør det mon ved børnene med så meget skærm?« spørger Kirsten Lauesen, som selv sværger til at fastholde bøger og papir som en del af undervisningen.

»Det har uden tvivl været den største udvikling i vores tid som lærere. Og det er jo ikke noget, vi er blevet undervist i. Vi har måske været på nogle små tænd-sluk-kurser, men ellers har vi bare været nødt til at følge med tiden«, siger Kirsten Lauesen.

»Hold op, hvor har vi siddet og lavet mange undervisningsmaterialer selv. Klippet og klistret. Der er også mange ting, der er blevet lettere«, siger Hans Erik Hansen.

Tiden har også skabt store skred i lærernes arbejdsvilkår. Et stort skifte skete i 90’erne, hvor U-, Fog Ø-tid blev indført som en opgørelse over forberedelse, undervisning og øvrig tid.

»Der gik vi fra, at lærerjobbet var en livsstil, til at det blev et lønarbejde«, siger Kirsten Lauesen.

»Ja, groft sat op«, siger Hans Erik Hansen.

»Der begyndte vi at tælle. Det havde vi aldrig

BLÅ BOG

KIRSTEN • 63 ÅR

har primært undervist i dansk, religion, historie og fransk. De senere år har hun været skolebibliotekar.

gjort før«, siger Kirsten Lauesen.

Det absolutte nulpunkt var lockouten i 2013, som de ikke vil huske for andet godt end sammenholdet mellem lærerne og glæden ved at vende tilbage. Og så taler vi ikke mere om det. Der er ingen grund til at ødelægge den gode stemning.

Et tilvalg af fritiden

Når Kirsten Lauesen og Hans Erik Hansen i løbet af sommeren går på pension, så er det ikke et fravalg af lærerjobbet. Det er et tilvalg af mere fritid. Mere tid til familien og det lille barnebarn, sommerhuset på Sydfyn, køkkenhaven og drivhuset, skønlitteraturen og rejserne til udlandet.

For de er ikke trætte af at være lærere, eller at vækkeuret ringer til en ny uge mandag morgen. Tværtimod. Men mere tid til fritidsinteresserne begyndte at lokke, og efter to år med nedlukninger, nødundervisning og et meget omskifteligt arbejdsliv begyndte tankerne om en tilværelse i et andet gear at fylde.

At de stopper på samme tid, skyldes frygten for de gule sedler hjemme på køkkenbordet, hvis det kun var den ene, der gik på pension. Eller måske endnu værre – ingen lister, som Hans Erik siger med at glimt i øjet. Nu skal de finde en ny hverdag sammen.

HANS ERIK • 64 ÅR

har primært undervist i fysik/kemi, matematik og hjemkundskab. Derudover har han været aktiv i Frie Skolers Lærerforening først som tillidsrepræsentant og senere som kredsformand og medlem af hovedbestyrelsen.

30
LIFE FORLØB ER GRATIS NATURFAGLIGE UNDERVISNINGSFORLØB LIFE Forløb understøtter udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og indeholder materialer til eksperimentelt arbejde. » MIKROSAFARI 1.-2. KLASSE » ENZYMJAGTEN 6. KLASSE » PLASTMISSIONEN 7. KLASSE » WEGROW 8. KLASSE » KRÆFTENS GÅDE 8.-9. KLASSE » TURBOVÆKST 9. KLASSE BOOK ET LIFE FORLØB KLAR TIL NÆSTESKOLEÅR? LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK
32
• Forløb i indskolingen med sokkedukkerne Angst, Vrede, Sorg og Glæde, og dialogbøger med plads til børnenes tegninger.
• Lærervejledning og kurser for lærere og børnehaveklasseledere
følelser på... SKOLESKEMAET Bliv medlem! BODDUM-YDBY FRISKOLE OG BØRNEHUS søger ny skoleleder info@balle-friskole.dk / www.balle-friskole.dk børnehave med 30 børn, en efterskole for ledere ved Frie Grundskoler mv. af sp@balle-mail.dk Petersen tlf. 26156240 VICESKOLELEDER SØGES TIL Læs mere på fsl.dk/job22051 søger Friskoleleder Læs mere på fsl.dk/job22052 Læs mere på fsl.k/job22053
• Skræddersyede forløb for alle klassetrin Kontakt os for at høre nærmere Mette Dinesen og Finn Erik Larsen Mobil: 2620 8604 / 4032 1632 Mail: info@dinevalgerditliv.dk Læs mere på https://www.dinevalgerditliv.dk/skole/ Sæt

EN GLAD LÆRER SMITTER

Humør smitter. Er man glad for sit job, kan omgivelserne mærke det. Og det gælder måske især, når man er lærer.

Men lærerjobglæde kommer ikke af sig selv.

Først og fremmest kræver det, det helt rigtige jobmatch. Og vi ved også, fra sidste års lærerrekrutteringsanalyse, at ledelse og kollegaer er det vigtigste. Dygtige chefer og søde kollegaer er altafgørende for

lærerjobglæde. Ligesom det modsatte er den primære årsag, når lærere kigger sig om efter nye græsgange.

Du finder de fleste og bedste lærerjobs på lærerjob.dk ­ ligesom det er her, de dygtige kandidater kigger. Vi kan ikke garantere lærerjobglæde ­ men vi ved med sikkerhed, at det er det bedste sted at starte.

Undgå dyre lærepenge

EPILOG

Det er problematisk, at der ikke er klare regler for, hvad man må og ikke må som lærer. Man risikerer kritik for at have overreageret, man risikerer kritik for ikke at have grebet ind, og man risikerer sin ansættelse, hvis man greb forkert ind.

Når elever bliver udadreagerende, truer eller chikanerer undervisningen, er det ikke en mulighed at gå i en stor bue udenom. Som lærer har man tilsynspligten for børn og unge, og man har pligt til at gennemføre undervisningen.

I den bedste verden var pædagogiske redskaber og det gode relationsarbejde tilstrækkeligt, så man ikke nåede en situation, hvor ord ikke er nok. Men faktum er, at det oftere og oftere er nødvendigt at gribe ind fysisk.

Tal fra Arbejdstilsynet viser, at der i 2021 blev registreret 235 arbejdsulykker på grundskoler, hvor årsagen var vold eller trusler fra borgere – i dette tilfælde elever eller forældre. I 2017 var det tal 89. Kurven har været jævnt opadgående for hvert år.

I 2021 var der 20 arbejdsulykker, som var relateret til traumatiserende hændelser på grundskoler - for eksempel vold. I 2017 var det antal 10. Så vold og trusler på skolen er altså en stigende tendens.

Det går måske ikke ud over så mange lærere, men det kan have store konsekvenser for den enkelte.

Derfor er det nødt til at være et samtaleemne på skolerne - hvornår man som lærer må, skal og har pligt til at gribe ind og på hvilken måde. ■

34
AF
er nødt
at være et samtaleemne ILLUSTRATIONER ISTOCK REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk T: 21 72 59 39 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk Produktion Cleanprint by Strandbygaard OPLAG 11.078 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEILLUSTRATION Els Cools Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener. Cleanprint by Strandbygaard The catalogue is a Cleanprint produ which is 'Cradle to Cradle Certified' SVANEMÆRKET Miljømærket tryksag 5041 0751
Magt
til

OPDAG TUNESIEN !

ÅRETS FAGLIGE OPDAGELSESREJSE

. Med det nye materiale kommer dine elever tæt på Tunesien: Et mødested for folkeslag gennem årtusinder – og rigt på traditioner, kultur og natur. Men samtidig et moderne land med et helt ungt demokrati, med skole til alle – og med kontraster og store forandringer. I oplever det grønne indland med fåreflokke, romerske ruiner og olivenlunde. I ser Saharas sandørken med palmeoaser og saltsøer. I møder det travle kystland, fiskernes ø, storbyen og den gamle medina. Undervejs lærer I om børnenes dagligliv, om medieklubber, om skorpioner og blåkrabber, om dadler, guldtøfler og arabiske dekorationer. I møder også Star Wars, eksperimenterer med salt og bygger en akvædukt. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde og passer også til arbejde med verdensmålene.

1.-5. KLASSE – NEMT, ENGAGERENDE OG MED MASSER AF KERNEFAGLIGHED:

Årets bog: ’En farlig film’ af Kirsten Sonne Harild. Naim på 12 år får en mobiltelefon af sin bedstemor og kommer til at filme en hændelse, som kan få store konsekvenser. Bogen rummer også masser af faktastof i små bidder, flotte illustrationer og tre eventyrlige læs let-historier fra Tunesien.

Årets film: Masser af små film om børn og dagligliv. Plus film fra DR Ultra og en Ramasjang-serie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg får problemer i Tunesien.

Kreativitet: Syng med på årets sang. Arbejd med tunesiske mønstre og symboler, med foldebøger, smykker og malerier.

Masser af fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver, laver N/T-eksperimenter og formidler.

Bevægelse: Brain breaks og sjove lege.

Lærer-web med alle materialer klar til brug og nemme opgaveark.

Kreative IT-værktøjer: Skab nye, flotte fotohistorier eller lav selv en interaktiv lågekalender om Tunesien til forældrene eller en venskabsklasse. Journalistik i børnehøjde: Kom tæt på børnereporterne fra Tunesien og opdag, hvorfor rigtige nyheder er så vigtige – også hjemme i ens egen by! Årets projekt: Den danske organisation IMS støtter demokratiet i Tunesien ved at uddanne børn og unge til at lave deres egne, uafhængige lokalmedier.

279,- Komplet klassesæt Bestil på u-landskalender.dk 30 store elevbøger 2 lærervejledninger Omfattende web-materiale Lærerne siger: Fantastisk materiale • Både lærere og elever var begejstrede • Spændende og lige til at gå til • Megalækre bøger • Virkelig god variation og faglig spredning • Børnene var vildt, vildt optaget af det • Noget af det vigtigste, de lærer hele skoleåret • Altid en KÆMPESTOR succes BESTIL NU Lav pris før 1. juli
www.meloni.dk
Afsender: Frie Skoler
Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.