Frie Skoler 4, 2023

Page 1

KLASSEN I SKOLEN

Verena Bartlett er et bevis på, at det kan lade sig gøre at bryde den sociale arv. Læs hendes historie, dyk ned i forskeres viden om social arv i skolen, og tag med til en historisk skole, der har social mangfoldighed som omdrejningspunkt.

SIDE 06 - 19

NO. 04 • APRIL 2023 TEMA

Store oplevelser venter

Fuld

Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser.

De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. +45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk Se alle rejser på alfatravel.dk Nygade 5 7500 Holstebro Christian, Brian & Sanne er dine erfarne rejserådgivere christian@alfatravel.dk +45 96 10 04 21 brian@alfatravel.dk +45 96 10 04 27 sanne@alfatravel.dk +45 96 10 81 31 Oplev ski Vrådal Inkl. 5 nætter, færge, busrejse i Norge t/r & 4 dages liftkort/skileje Fra kr. 2.098 Oplev aktiv Vrådal Inkl. 4 nætter, færge, busrejse
Fra kr. 1.648 Oplev Berlin
Fra kr.
Bremen
Fra kr.
i Norge t/r & aktiviteter
Inkl. 2 nætter, busrejse t/r og morgenmad
948 Oplev
Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad
1.298
tryghed i bagagen

Til Mini Skills fik elever fra Skorpeskolen Privatskole lov til at prøve fag som tømrer, plastmager, redder og vvs’er. Tag med til en erhvervskreativ dag!

Den 1. april 2023 var det 10 år siden lockouten af lærerne. Frie Skoler ser tilbage på en hård tid, der samtidig understregede et unikt sammenhold.

»Det, der foregår i køkkenet og i værkstedet, er lige så vigtigt som det, der foregår i klasselokalet«, siger Tino Børge Stott, der elsker sit fag Jord til bord.

K KL ASSEN I SKOLEN

Social arv fylder stadig i skolen. Men der er noget, man kan gøre for at bryde den – og det handler blandt andet om forventninger, siger en af de tre forskere i dette tema. Tag også med forbi Det Kgl. Vajsenhus, der i flere århundreder har været til for de socialt udsatte børn, og mød en lærer, der har trodset fordomme og brudt sin sociale arv.

»Paradoksalt nok begrundes

hele skiftet med konkurrencestatens store mantra: arbejdsudbuddet. Vi skal have flere i arbejde hurtigere. Det er da pudsigt«.

Kender du kandidatEN?

Frem til 1. maj kan du indstille kandidater til både Børnekulturprisen og Åndsfrihedsprisen. Læs om indstilling og kriterier på fsl.dk/priser.

TEMA SIDE 06-19
FSL.DK 34
28
Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole om SVM-regeringens skole- og uddannelsespolitik:
24 32
03

Friskoleelever overraskede deres lærer med takkesang

Som lærer er man vant til, at der af og til sker uforudsete ting i løbet af undervisningen. Alligevel var Camilla Nielsen, der er lærer på Grønbjerg Friskole i Spjald, ikke forberedt, da hun midt i en dansktime blev overrasket af et kamerahold, en tv-vært og syngende elever. Hendes elever havde nemlig meldt hende til TV Midtvest-programmet ’Få Det Sunget’.

Programmet er for helt almindelige danskere, der har et budskab, som kan være svært at få sagt. Her får de besøg af værten Andreas Bro, som hjælper med at omsætte budskabet til en sang. Eleverne på 9. årgang på Grønbjerg Friskole ville gerne takke Camilla Nielsen for hendes store indsats som deres mangeårige dansklærer.

»Hun er sådan en lærer, der ved, hvem vi er. Også udenfor skolen. Altså i vores privatliv. Jeg drømte bare om at give hende en fed oplevelse. Noget, som hun vil kunne huske os på«, siger eleven Freja Dyrholm Kähler i tv-udsendelsen.

Camilla Nielsen blev også meget glad for overraskelsen:

»Det var så overvældende. Jeg er stolt af, at mine elever kunne gøre det. Det er lidt svært at beskrive præcist, hvad det gjorde ved mig, men man kan måske sige, at jeg blev sådan grundglad«, siger Camilla Nielsen.

Hvis du har lyst til at se, hvordan det hele gik til, kan udsendelsen ses på tvmidtvest.dk • MDC / FOTO TVMIDTVEST

SIDEN SIDST

Humanistiske fag er essentielle

»Læsning er ingen eksakt videnskab. Ord lever, fordi vi lever. Det er ikke ligegyldigt, om vi med Jeppe Aakjær synger:

”Sneflokke kommer vrimlende, hen over diger trimlende, det knyger ud af himlene”, eller dovent konstaterer, at ”det sner”« •

Journalist Peter Wivel forsvarer de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag i Politiken.

04

… så stor en andel af landets

efterskoleelever stoppede, før skoleåret 2021/2022 var forbi. For fem år siden var det

10 procent, der stoppede før tid, viser tal fra Efterskoleforeningen. I undersøgelsen, som er foretaget af DR, peger flere efterskoler på, at udviklingen blandt andet skyldes en stigende mistrivsel blandt eleverne •

MDC / KILDE: DR

Mænd læser bøger af mænd Når en mand sætter sig for at nyde en god bog, så er der stor sandsynlighed for, at den er skrevet af en anden mand. Det viser en ny undersøgelse om danskernes læsevaner foretaget for Kulturministeriet. Her har man bedt 2.752 danskere om blandt andet at notere forfatteren på den seneste bog, de har læst. Og svarene viser en tydelig forskel: Cirka 80 procent af de bøger, mændene sidst har læst, er skrevet af en mandlig forfatter. Omvendt fordeler kvinderne deres læsning næsten ligeligt mellem bøger skrevet af mandlige og kvindelige forfattere • MDC / ISTOCK

Højskoleruten officielt indviet Siden 2021 har 14 højskoler i Østjylland arbejdet sammen om at skabe et netværk af i alt 29 vandre-, løbe- og cykelruter – til sammen kaldet Højskoleruten – og den 1. april var der officiel indvielse. Ideen til Højskoleruten opstod på Aarhus Idrætshøjskole under coronanedlukningen med ønske om at give flere danskere mulighed for at nyde naturen der, hvor de bor. Målet er at binde højskolerne tættere sammen og give nye naturoplevelser. Undervejs på ruterne kan besøgende se små film, lære om lokale landemærker, synge en sang eller få ro til refleksion • MDC / FOTO

En friere folkeskole?

»Frihedsforsøget har gjort, at jeg faktisk synes, det er fedt at gå i skole. Hvis jeg havde magten til at bestemme over skolerne, ville jeg lade frihedsforsøget fortsætte for evigt« •

15-årige Tobias fortæller i Skolemonitor om Vipperød Skoles forsøg med kortere skoledage og flere valgfag til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

14
%
05

social arv social arv social arv so cial arv social arv forventninger so cial arv social arv Matthæus social arv Rosenthal so cial arv social arv mangfoldighed social arv social arv mønsterbry der social arv so

K KL ASSEN I SKOLEN

”mens nogle børn slår græs og samler flasker efter mor og far/ udvikler andre børn sig/ i kraft af at være børn”

Glenn Bech har med sin bog ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” sat fokus på klasse- og sociale forskelle. Også i skole- og uddannelsesverdenen. I interviews fortæller han om, hvordan det var for ham som søn af en enlig, ufaglært mor at gå i skole og møde den øvre middelklasses verden og sprog.

”ikke alle har adgang til at fremstå dannede”, skriver han blandt andet.

Frie Skoler går i Glenn Bechs fodspor og undersøger skoleklassen og de sociale forskelle. Vi skriver om en lærer, som selv har oplevet dem. Om en skole, der har det som sit dna at arbejde med dem. Og vi undersøger, om skolen udligner eller forstærker de sociale forskelle.

”JEG HEDDER GLENN

MIN BROR HEDDER RENÉ

FORDI VORES FORÆLDRE

PRIORITEREDE NOGLE NAVNE

DER KUNNE RÅBES HURTIGT

OG JEG TÆNKER FORÆLDRENE

TIL AXEL AMADEUS BJERGKAM

GØR SIG EN MASSE LIGNENDE MEN OGSÅ SKELSÆTTENDE

ANDERLEDES OVERVEJELSER I TILVÆRELSEN”.

Glenn Bech, 2023

07 KLASSEN I SKOLEN

Social arv fylder stadig i skolen –den viser sig bare på en anden måde

Mindre fokus på karakterer og mere fokus på forventninger. Lærerens rolle er stor i forhold til at bryde social arv i skolen, men nogle gange spænder rammerne ben. Og den bedste indsats er tidlig indsats. Læs, hvad tre forskellige forskere siger om social arv i skolen.

Engang handlede klassekammerateffekten om at være gode kammerater, støtte hinanden og skabe socialt sammenhold. Siden er der sket et skred i retningen mod at styrke eleverne fagligt – og i dag handler klassekammerateffekten mere om karakterer end om det sociale.

Det kunne man i hvert fald konkludere i starten af marts, da en ny analyse fra Tænketanken DEA blev diskuteret vidt og bredt i medierne. Analysen satte spørgsmålstegn ved, om der egentlig er en positiv faglig effekt for

ressourcesvage elever ved at gå i klasse med ressourcestærke elever. Og analysens konklusion var, at ”En elev, der i de små klasser klarer sig godt i forhold til sine klassekammerater, klarer sig bedre uddannelsesmæssigt og i forhold til faglig selvtillid end en elev med samme testresultat, der har klassekammerater, der fagligt klarer sig bedre”.

DEA kommer altså frem til en decideret negativ klassekammerateffekt for de fagligt svageste elever, hvilket går imod hidtidig forskning og opfattelse. Analysens resultater over-

rasker dog ikke Niels Rosendal Jensen, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, og forsker i social ulighed og eksklusion i velfærdsstaten og i de pædagogiske institutioner.

»Logisk set kan jeg godt se, hvor DEA vil hen, men jeg betvivler, om det er hele sandheden, vi får. Og derfor må jeg indrømme, at jeg ikke er helt overbevist om, at de har ret. For et er karaktererne – noget andet er, hvordan samspillet i en klasse fungerer. Karaktererne fortæller jo ikke noget om det levede liv«, siger Niels Rosendal Jensen.

08 KLASSEN I SKOLEN

»Ud fra mine samtaler med skolelærere er min oplevelse, at det handler om, at man ikke forventer det samme af de svageste elever. Mine bekymringer går derfor ikke så meget på karaktererne, men mere på forventningerne –og hvad vi vælger at gøre ved det. Vi er nødt til at overveje, hvilken virkning lave forventninger har på hele læringsmiljøet«, siger han.

Niveauopdelinger

Både politisk og forskningsmæssigt er det et kendt fænomen, at en elevs præstationer i skolen afhænger af forældrenes kulturelle kapital, hvoraf moderens har størst betydning, fortæller Niels Rosendal Jensen. Hvis en mor har forladt uddannelsessystemet med enten folkeskole, ungdomsuddannelse eller gymnasial uddannelse som højeste niveau, så vil hendes børn i gennemsnit følge samme vej. Og således kan man hurtigt forestille sig, at en klasse kan opdeles i et A- og B-hold, som der vil stilles forskellige forventninger til, mener forskeren:

»Forventningerne til A-holdet i klassen vil være betydeligt højere end til B-holdet, fordi forældrene til A-holdet har krav til skolen og går ind i samarbejdet på en anden måde. De forstår, hvad det er, de skal gøre som forældre, og de er i stand til at gøre det: De svarer på Aula, deltager aktivt i forældremøder, har overskud uddannelsesmæssigt. Så når mor i familien kan dét dér, så har læreren en forventning om, at eleven også kan det«, siger Niels Rosendal Jensen.

Man taler om to effekter i forskningsverdenen: Matthæus-effekten, som beskriver, at de elever, der kommer med mere, får mere, og Rosenthal-effekten, der beskriver, at hvis elever mødes med lave forventninger, så agerer de også derefter, hvorved effekten bliver selvforstærkende. De effekter skal vi være opmærksomme på, mener forskeren:

»Der er lavere forventninger til B-holdet. Mange af de forældre, der er uddannelsesfremmede – det vil sige, at de har folkeskolens 9. klasse som højest gennemførte uddannelse – ved heller ikke, hvordan de skal begå sig i det system. Det handler altså om sociale og kulturelle koder i skolesammenhæng for både elever og forældre. Og det understreger Matthæus-effekten«.

Og selv om de formelle niveauopdelinger i skolen i dag er væk, har det ikke fjernet uligheden, siger Niels Rosendal Jensen. På især de små klassetrin skal skolepædagoger og lærere i stigende grad være brandslukkere for elever, der er svære at styre, fordi mange har svært ved at forstå, hvad der skal ske.

»Uligheden bliver ved med at eksistere andre steder i skolen, den har bare fået andre opdelinger i dag. Måske tænker man ikke over det som lærer, hvis man selv kommer fra en velfungerende socialklasse, for så kender man koderne i forvejen. Men for eleverne fra de laveste socialklasser handler det om småting, der kan have stor betydning for udbyttet af undervisningen«, siger han.

Kodeordet er tidlig indsats Når man taler om social arv, og hvordan den påvirker børns skolegang, kan man overordnet se på to ting, siger Rasmus Landersø, der er forskningsprofessor og chef for forskning i uddannelse og familie i Rockwool Fondens Forskningsenhed:

»Den ene er, hvad barnet har med sig i tasken hjemmefra – hvor der er markante forskelle i forudsætninger for læring allerede på første skoledag – den andet er, hvilken skole barnet kommer på. Begge ting påvirkes af familiens baggrund og kan spottes allerede første skoledag. Derudover har elevernes omgangskreds og familiens fritid også en betydning«.

Det mest effektive vil ifølge Rasmus Landersø nok være at forbedre forholdene hjemme for børn i udsatte familier. Men dér, hvor vi som samfund lettest kan gøre noget, er på det strukturelle plan i forhold til det faglige indhold i timerne. Derudover er tidlige indsatser vejen frem – for virkeligheden er, at nogle børn starter i skole og kan alfabetet forfra og bagfra, mens andre ikke aner, hvad a og b er.

»Hvis en elev starter med et stærkt fundament, er det lettere at bygge mere ovenpå. Så hvis man ønsker at få hævet matematik- og læsefærdigheder blandt børn i skolen, skal man sætte ind tidligt og give børnene lige muligheder uanset baggrund. Ikke at de skal sidde og skrive diktat i børnehaven – læring kan også leges ind – men vi kan bare ikke lukke øjnene for, at konsekvensen er, at nogle får det med hjemmefra, mens andre ikke gør. Og det er dem med den bedste bagage, der får mest ud af undervisningen«, siger Rasmus Landersø.

Han tilføjer, at selv om man som lærer prøver at fokusere på hver enkelt elev i sin undervisning, kan det være virkelig svært at holde 27 forskellige undervisningstimer på én og samme gang. Især hvis det specialpædagogiske element fylder meget på ens skole, så man i praksis fungerer lige så meget som specialpædagog som lærer.

Lærernes begrænsninger

Men har lærerne overhovedet kompetencerne

MATTHÆUSEFFEKTEN

• Udtrykket stammer fra det bibelske udsagn om, at ’Den der har, til ham skal der gives’, mens de andre mister.

Med andre ord: De elever, der er gode til at ramme skolens sproglige og kulturelle koder – for eksempel hvordan man taler, og hvilken gestik man har – de opfattes som bedre begavede og belønnes frem for dem, der har svært ved det.

ROSENTHALEFFEKTEN

• En lærers forventninger til en elev (eller en klasse) har en tendens til at blive bekræftet. Hvis læreren har lave forventninger til en elev, præsterer eleven ligeså på et lavt niveau –og omvendt. Effekten bliver med andre ord selvforstærkende.

09 KLASSEN I SKOLEN

til at bryde elevernes sociale arv, og er kompetencerne i så fald gode nok? Ja, er det korte svar ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College. Men mulighederne for at udøve dem i skolens rammer er ikke altid til stede, og desuden kan læreruddannelsen forbedres, siger han:

»Du kan godt lære noget på en uddannelse, men det har først effekt, når du får det integreret i fagene i praksis. Det er med andre ord samspillet, der hidtil har voldt udfordringer, fordi det har været for fragmenteret i forhold til resten af arbejdet i klassen. Det, håber jeg, kan blive bedre nu, hvor læreruddannelsen har fået tilført flere ressourcer. Så vi får mere sammenhængende forløb, hvor fokus på social arv er indarbejdet i det, lærerne bliver uddannede til at undervise i, og at det kommer i spil i praktikperioderne«.

Andreas Rasch-Christensen bekræfter, at lærerens betydning for at kunne tilvejebringe og understøtte eleverne, så de bryder den sociale arv, er stor. I mange år har der været en gruppe på cirka seks-otte procent af eleverne, som har haft udfordringer med at løfte sig fra den sociale arv: De består slet ikke folkeskolen og får dermed ikke adgang til ungdomsuddannelse, siger han.

»Men uanset hvor meget kvalitet man putter ind i skoler, dagtilbud og uddannelse, vil hjemmet altid være den mest betydningsfulde kontekst for børns udvikling. Derfor er skolens og lærerens samarbejde med hjemmet afgørende og væsentligt at fremhæve«.

Selv om man er bevidst om lærernes betydning, er der selvfølgelig nogle rammer omkring lærernes muligheder, som varierer, påpeger forskeren. Noget, man dog ved, kan have en effekt i forhold til at bryde den sociale arv, er tutoring og mentoring gennem for eksempel tolærerordninger, som desværre er dyre og derfor kun til stede i varierende omfang. Uddannelsesverdenen ved altså, hvad der skal til – det er bare ikke alle steder, det kan realiseres, siger Andreas Rasch-Christensen. Og det påvirker lærernes mulighed for at bruge deres kompetencer:

»Vi har altså relativt veldokumenterede ideer, som vi ikke kan bringe i spil, fordi vi ikke har nok lærerstuderende, der søger ind, og fordi vi har for mange, der falder fra. Vi har med andre ord mangel på uddannede lærere, og derfor er det det samlede billede, som gør, at min optimisme er udfordret«, siger han. ■

Bryd social arv med høje forventninger og succesoplevelser

Det

Der er heldigvis noget, man som lærer kan gøre her og nu, hvis man ønsker at mindske den sociale arv, eleverne kommer med. For ifølge forsker i social ulighed Niels Rosendal Jensen underbygger forskningen flere punkter, der er med til at mindske Matthæus- og Rosenthal-effekterne i skolen. Det første handler om synlig styring i undervisningen:

»Når opgaverne formuleres og bøjes i neon fra lærerens side: Først gør vi dét, bagefter gør vi dét – så fungerer det. Det er nødvendigt for at få alle med. For hvis vi taler ud til en klasse, hvoraf flere ikke forstår, hvad der sker, men vi tror, at de forstår – så får vi jo det ud af det, at de stadig ikke ved, hvad der foregår«, siger han.

Variation i undervisningen er også et af punkterne. Når Niels Rosendal Jensen taler med elever i forbindelse med sine undersøgelser, giver de udtryk for, at det er det samme hele tiden. Det, de lavede i 4. klasse, minder om det, de i dag arbejder med i 6. klasse.

»Det har en betydning, for hvis du hele tiden præsenteres for arbejdsformer, der minder om hinanden, og du har svært ved at finde ud af dem – så er det jo en livstidsdom, du får. Så er der ikke den variation i skolegangen, der skal være«, siger han.

De vigtige forventninger

Noget andet, der kan gøre en positiv forskel, er, hvis læreren er bevidst om at undgå at have lavere forventninger til de elever, der har de fagligt laveste resultater, siger forskeren:

»Man skal stræbe efter at have høje

forventninger til ALLE elever. Ellers får vi Rosenthal-effekten, som vi jo gerne vil undgå. Og forskningen viser, at det har en effekt, især for de helt små, når læreren har høje forventninger til eleverne«.

Endelig fremhæver Niels Rosendal Jensen, at man i de senere år har neddroslet de praktisk-musiske fag i skolen, hvorfor han synes, at det er meget positivt, at man taler om at øge antallet af dem igen. For når vi ser, at nogle elever har svært ved de bogligt faglige fag, så er de praktisk-musiske en mulighed for de elever til at få succesoplevelser i skolen. På den måde understøtter fagene hinanden, mener forskeren:

»Hvis en lærer oplever, at Henriette er dårlig til tysk, men opdager, at hun er god i billedkunst, hvor hun både kan organisere og strukturere – så bryder det lærerens negative forventning til Henriette i tysk. Et godt råd er derfor, at man skal have de samme faglærere med i flere fag, så de ser deres elever have succes i andre fag. Det har vi set på mange frie skoler, hvor man i mange år har haft øje for elevernes evner på tværs af fagene«, siger han.

Og det er også vigtigt set med elevernes briller, mener Niels Rosendal Jensen. For succes kan forplante sig over i det, man har svært ved:

»Det understreger altså vigtigheden af variation i skoledagen. Man får blikket op for, at nogen kan noget andet. Det kan også være at tage på lejrskole. At komme et andet sted hen, opleve hinanden i nye situationer. Det er banale cowboytricks, men det rokker ved billedet«. ■ SKA

10 KLASSEN I SKOLEN
er ikke let at bryde den sociale arv. Men et godt redskab på vejen dertil er at have høje forventninger til sine elever – uanset baggrund, mener forsker.

2021/2022

Kurven viser, hvor høj undervisningseffekten i gennemsnit er for skoler med en socioøkonomisk reference inden for de syv intervaller. Gennemsnittet er ikke vægtet, da vi ikke har haft adgang til elevtallet for den enkelte skole.

Undervisningseffekten er ramt af Matthæus-effekten

Jo mere ressourcestærk en skoles elevgrundlag er, jo højere er undervisningseffekten. Skoler med det svageste socioøkonomiske elevgrundlag har i gennemsnit en negativ undervisningseffekt, viser en beregning, Frie Skoler har lavet.

Jo flere elever en skole har fra ressourcestærke hjem, desto lettere har skolen ved at løfte elevernes præstationer til karakterer, der er bedre end forventet. Det viser beregninger, som Frie Skoler har lavet ud fra tænketanken Cepos' tal for grundskolernes undervisningseffekt for skoleåret 2021/2022.

Frie Skoler har fået adgang til baggrundsdata fra Cepos og opdelt alle grundskoler i syv grupper efter forventet karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i skoleåret 2021/2022. Beregninger viser, at undervisningseffekten generelt er højere, jo højere forventninger der er til karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne.

Skoler med et forventet karaktergennemsnit på under 6,5 har i gennemsnit en negativ undervisningseffekt på -0,24 (se figur).

Skolernes elever fik altså generelt lavere karakterer i skoleåret 2021/2022, end man kunne forvente ud fra sammenlignelige skolers resultater.

Omvendt opnåede skoler med et forventet gennemsnit på over 9 en positiv undervisningseffekt på 0,45. Skolernes elever fik næsten et halvt karak-

terpoint højere i snit, end tidligere resultater for lignende skoler havde forudset.

Matthæus-effekten slår igennem Det forventede karaktergennemsnit på en skole med mange enlige forældre, ledige forældre og forældre med lav uddannelsesgrad er markant lavere end for en skole med elever, der generelt kommer fra højindkomstfamilier.

Selv om der er taget højde for socioøkonomiske forhold, viser de nyeste tal for undervisningseffekten, at jo længere nede på karakterskalaen det forventede gennemsnit ligger, desto sværere har skolerne ved at løfte elevernes karakterer mere end forventet og dermed opnå en positiv undervisningseffekt.

Den såkaldte Matthæus-effekt slår altså også igennem på undervisningseffekten. Matthæus-effekten tilsiger, at ”for enhver, som har, til ham skal der gives”, og sammenligningen af undervisningseffekt på tværs af forventede karakterer viser, at det er lettere for landets grundskoler at løfte elever fra hjem med en stærk social og økonomisk profil. ■

SÅDAN BEREGNES UNDERVISNINGSEFFEKTEN

Undervisningseffekten er et tal for, hvordan eleverne på en skole klarer sig ved afgangsprøverne set i forhold til skoler med en lignende socioøkonomisk sammensætning, herunder forældrenes uddannelses- og indkomstniveau. Tænketanken Cepos beregner undervisningseffekten for en skole ved at sammenholde det faktisk opnåede karaktergennemsnit ved afgangsprøverne med det forventede gennemsnit (den socioøkonomiske reference) som beregnes og offentliggøres af Børne- og Undervisningsministeriet.

11 KLASSEN I SKOLEN
Undervisningseffekt for skoleåret Forventet karakter ud fra socioøkonomiske forhold på skolen

»Jeg håber, at min historie kan være en øjenåbner: At det kan lade sig gøre at bryde den sociale arv.

Hr. Riise lyttede til mig, og det betød alt«.

Verena Bartlett Deutsche Schule Rapstedt, Sønderjylland KLASSEN I SKOLEN AF SIMONE KAMP SKA@FRIESKOLER.DK FOTO LENE ESTHAVE

»Jeg vil gerne gøre det anderledes. Gøre en forskel«

Som barn og ung blev hun mødt af fordomme og afslag fra skolen, mens hun derhjemme oplevede skyldfølelse og dårlig samvittighed. En venlig matematiklærer i 9. klasse gav Verena Bartlett mulighed for at bryde den sociale arv – og lyst til at give børn en anderledes skolegang end den, hun selv har haft.

»Jeg føler jo ikke, at jeg har haft en barndom. Jeg blev voksen meget tidligt«, siger Verena Bartlett.

Hun voksede op i Kiel i et hus, hvor hun boede med sin mor og far, men helt uden hjælp og voksenstøtte. Moren var arbejdsløs hele hendes barndom, fortæller Verena Bartlett, og det sidste minde, hun har med sin far, er fra skilsmisseretten, hvor det blev besluttet, at moderen skulle have forældremyndigheden over den 11-årige pige.

Et års tid efter skilsmissen fik moren en ny kæreste, som hun blev gift med, og de flyttede ind hos ham i Rendsborg i det nordlige Tyskland. Familien havde sjældent penge til at betale deres elregninger, så de skulle flere gange klare sig gennem hverdagen uden strøm. Det gjorde, at de flyttede meget, og at Verena Bartlett gennem årene har skiftet skole fire gange.

Udadtil lod moren altid, som om alt var godt, og at de var en 'dejlig familie', siger Verena Bartlett.

»Når jeg en sjælden gang kom til fødselsdag eller på besøg hos andre familier, fandt jeg jo ud af, at det, jeg troede var normalt i en familie, overhovedet ikke var normalt for andre. Det sætter spørgsmålstegn ved hele ens forståelse af, hvad en familie er, kan og skal«, siger hun.

Selv fik Verena Bartlett kun lov til at holde fødselsdag to gange i sit liv.

Hr. Riise

Verena Bartlett ville gerne have været på gymnasiet, Duborg-Skolen, men det mente skolen i Rendsborg ikke var en mulighed med hendes sociale baggrund. Moren sendte hende derfor i 9. og 10. klasse på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg, som havde kommunalt betalte kollegieværelser tilknyttet, hvorfor hun flyttede hjemmefra første gang som 14-årig.

Skoletiden havde indtil da ikke været nogen rar oplevelse for Verena Bartlett. Hun blev mobbet. Men på Gustav Johannsen-Skolen fik Verena Bartlett en ganske særlig matematiklærer: hr. Riise.

»Ham glemmer jeg aldrig«, siger hun og får tårer i øjnene.

»Hr. Riise var den første til at sige, at jeg var dygtig til noget«.

Verena Bartlett var nemlig ganske ferm til matematik. I en sådan grad, at hr. Riise flere gange spurgte hende, når hun var færdig med sine egne opgaver, om hun ville gå rundt og hjælpe de andre i klassen som en slags ekstralærer.

Efter en måned på skolen tog hr. Riise fat i hende og spurgte, hvad hun dog lavede her. Hun skulle da på Duborg-Skolen, for hun var

jo virkelig dygtig. Hun skulle da uddanne sig til lærer!

»Jeg blev lidt overvældet og svarede "Jeg tror, du har ret", for jeg havde selv gået med tanken om at blive lærer. Men det var første gang, en lærer var sød mod mig. Det betød også, at det først var i 9. klasse, at jeg blev glad for at gå i skole«, siger hun.

»Det er også en af grundene til, at jeg ville være lærer: Børn skal ikke være bange for at gå i skole. De skal ses, høres, opleve empati. Derfor betyder det også meget for mig, når de store elever fortæller, at de er glade for mig, fordi jeg gider lytte til dem«.

Mødet med gymnasiet

Hr. Riise arrangerede et fysisk interviewmøde mellem Verena Bartlett og rektoren på DuborgSkolen. Hr. Riise tog med til mødet, som resulterede i, at rektoren gerne ville give Verena Bartlett en chance, så hun startede i gymnasiet som 18-årig. Hun måtte dog gå 10. klasse om, fordi hun manglede et fjerde sprogfag for at kunne starte på gymnasiet.

Årene på Duborg-Skolen var udfordrende for Verena Bartlett. Fagligt klarede hun sig fint, men hun var nødt til at arbejde ved siden af sin skolegang for at klare sig. Hun havde ingen økonomisk støtte hjemmefra.

Hendes fritidsarbejde var som sælger i en

VERENA BRØD SIN SOCIALE ARV OG
13 KLASSEN I SKOLEN

»Det er ikke sådan, at jeg prøver at glemme min fortid. Det har jo været med til at forme mig til den, jeg er i dag. Og jeg er for eksempel meget konfliktsky. Men jeg er også meget lyttende og empatisk. Jeg vil bare gerne gøre det anderledes. Gøre en forskel«

fiskebod. Fiskeboden var tilfældigvis placeret foran en bager, hvor der arbejdede en pige, der kom ud for at ryge en cigaret indimellem. Hun og Verena Bartlett faldt i snak, blev med tiden rigtig gode veninder, og pigens familie tog hende til sig som en datter.

»I dag er det dem, jeg holder jul og fødselsdage sammen med. Min veninde er som en søster for mig, og det er dem, jeg kalder for min mor, far og familie«, siger Verena Bartlett.

Ejeren af fiskeboden blev i løbet af årene så glad for hendes hjælp, at han spurgte, om hun ville overtage forretningen, når han gik på pension. Verena Bartlett blev rørt af tilbuddet, men takkede pænt nej, for hun ville så gerne være lærer.

Vendepunkter

Som 21-årig stod Verena Bartlett endelig med

den længe ønskede studentereksamen i hånden. Bestået med fine karakterer, så hun kunne søge ind på læreruddannelsen.

Hun manglede dog penge, og derfor vidste hun, at hun var nødt til at arbejde et par år og spare penge op, inden hun søgte ind. Hun valgte derfor at flytte hjem til sin biologiske mor i Rendsborg, men det var ikke let. I stedet for opbakning og hjælp oplevede Verena Bartlett, at hun fik skyldfølelse og dårlig samvittighed:

»Jeg fik følelsen af, at jeg ikke var noget værd. Men udadtil var det stadig vigtigt, at vi holdt facaden som en dejlig familie«, siger Verena Bartlett.

Derfor valgte Verena Bartlett og hendes veninde, som også gerne ville læse til lærer, at flytte sammen til Flensborg og søge ind på læreruddannelsen i Haderslev i Danmark, hvor de kunne få SU og derved få betalt nogle af de faste udgifter. De blev begge optaget, startede i 2012 og pendlede fra Flensborg til Haderslev i fire år, mens Verena Bartlett arbejdede i fiskeboden i det omfang, hun havde tid til det ved siden af studierne.

I 2016 blev Verena Bartlett færdiguddannet lærer med linjefag i matematik, dansk og historie. For fire år siden blev hun gift og flyttede i hus i Flensborg. De seneste tre år har Verena Bartlett arbejdet på Deutsche Schule Rapstedt, der er en af de tyske mindretalsskoler i Danmark og ligger i Bylderup-Bov lige nord for grænsen – et arbejde, hun er meget glad for.

Hendes mor døde for halvandet år siden. De havde ikke haft kontakt siden Verena Bartletts 30-års fødselsdag – i dag er hun 37. Faren døde for flere år siden, har hun hørt.

»Det er ikke sådan, at jeg prøver at glemme min fortid. Det har jo været med til at forme mig til den, jeg er i dag. Og jeg er for eksempel meget konfliktsky. Men jeg er også meget lyttende og empatisk. Jeg vil bare ger-

ne gøre det anderledes. Gøre en forskel«, siger hun.

Deutsche Schule Rapstedt har 37 elever, hvoraf Verena Bartlett er klasselærer for de 13, der går i 3.-4. klasse, og som hun underviser i matematik, religion, natur/teknik og havetime. De ældre klasser underviser hun i historie, biologi, matematik og de tyske børn i ekstra dansk.

»Skolen er en familie for mig – vi passer på hinanden. Den er rigtig god til at acceptere og tage hensyn til hvert enkelt barn. Det føles rigtigt for mig«, siger hun.

En anderledes skolegang

Verena Bartlett vil gerne hjælpe børn i skolen til en god skolegang, gode oplevelser og følelsen af at have en at snakke med. Hvis hun kan se, at nogle af hendes elever har det svært, siger hun ofte til dem, at hun ved, hvordan det er.

»Jeg fortæller dem ikke min historie, men jeg siger, at jeg selv har været i deres alder, fået 00 og mærket hverdagen være uoverskuelig. Og at jeg tydeligt kan huske, hvor hårdt det er«, siger hun.

Hun ved, hvor afgørende det er at have en god portion tålmodighed, når man har at gøre med børn og unge med en tung social arv. At orke at forklare igen og igen og på nye måder. At fornemme stemningen i klassen –hvad er muligt at lave i dag, så eleverne får en god dag, en god oplevelse?

»Her på skolen bruger vi meget positiv psykologi, og det kan jeg virkelig godt lide. Det handler om at finde noget godt i hver dag. Flytte fokus og give mulighed for en succesoplevelse. Det gør en kæmpe forskel for de børn, der ikke får gode oplevelser med hjemmefra. Og masser af ros – især til dem, der har det hårdt«.

Folk, som kommer fra almindelige familier, tænker ikke over det, mener Verena Bart-

14 KLASSEN I SKOLEN

lett. Men hvis man har det svært, betyder det alverden at få en chance for at blive det, man gerne vil. Derfor har hun et særligt ønske med at dele sin livshistorie:

»Jeg håber, at min historie kan være en øjenåbner: At det kan lade sig gøre at bryde den sociale arv. Hr. Riise lyttede til mig, og det betød alt. Det er vigtigt at lytte til børnene, så de føler sig hørt. Men det er også godt at have forventninger til dem. Deres baggrund skal ikke blive en undskyldning. Som lærer skal man bare fornemme og balancere, hvor langt man kan gå med de forventninger, man stiller til eleverne«. ■

»Jeg fortæller dem ikke min historie, men jeg siger, at jeg selv har været i deres alder, fået 00 og mærket hverdagen være uoverskuelig.
Og at jeg tydeligt kan huske, hvor hårdt det er«
Verena Bartlett
15
Deutsche Schule Rapstedt, Sønderjylland

En privilegeret skole på en social mission

En fjerdedel af eleverne på Det Kgl. Vajsenhus har en social friplads. Det er en del af skolens mission at sikre mangfoldighed i klasseværelset.

Bag forstander Mathias Bruun hænger et stort portræt af Frederik IV. Mathias Bruun siger, at han kan mærke, at kongen ånder ham i nakken.

Og kongen er nærværende på skolen. Fra sin plads på væggen kigger han forstanderen over skuldrene og holder øje med, at han og medarbejderne hele tiden husker, hvorfor de er på netop Det Kgl. Vajsenhus: for at tilbyde et trygt sted og en ordentlig skolegang til børn, som ellers ikke ville få det.

Lige fra starten i 1727 har skolen på Nørre Farimagsgade i København haft en stærk social mission. Den blev grundlagt som en kostskole for forældreløse børn. Skolen var en hjertesag for kongen, der personligt skrev den 60 sider lange forordning, som den dag i dag er grundlaget for Det Kgl. Vajsenhus, og som Mathias Bruun sender ind til ministeriet, når det efterspørger skolens vedtægter.

Den smukke tanke bag skolen Frederik IV’s sociale engagement er indpren-

tet i skolens dna, fortæller Mathias Bruun, men skolens sociale arbejde har skiftet form flere gange på de 296 år.

Fra at være en kostskole udelukkende for forældreløse børn, blev målgruppen senere udvidet, så skolen også optog børn af enlige forsørgere.

I 2016 blev skolen åbnet for almindelig indskrivning, men omkring en fjerdedel af eleverne har en social friplads. Det er elever fra familier, hvis husstandsindkomst er så lav, at de umuligt kan betale for børnenes skolegang.

Og fripladserne finansieres nu som dengang af Frederik IV. Da han oprettede skolen, sikrede han dens økonomi ved at give den et privilegium: Skolen fik retten til at udgive og trykke den danske salmebog, og det er overskuddet fra salmebøgerne, som betaler for de mange fripladser på skolen, fortæller Mathias Bruun. Han synes, at det er en virkelig smuk tanke:

»Frederik IV var stærkt religiøs – han var pietist. Samtidig var han optaget af samti -

dens sociale problem med især forældreløse børn, og ved at oprette en skole og finansiere den med salget af salmebøgerne kombinerede han sin religiøse tro og sit sociale engagement«.

Missionens nye form

Mathias Bruun kom til skolen som forstander i 2014, og på det tidspunkt haltede økonomien gevaldigt. Salmebøgerne kunne ikke finansiere de mange sociale fripladser. Det var derfor, at skolen åbnede for almindelig indskrivning og forældrebetaling i 2016. Men tro mod sin sociale mission holdt skolen fast ved, at de penge, der kommer fra salget af salmebøgerne, bruges til at betale sociale fripladser til økonomisk udfordrede familier.

Frihed og mangfoldighed

Skolens sociale engagement viser sig ikke kun ved fripladserne, fortæller Mathias Bruun. Skolen forsøger også bevidst at placere sig et sted mellem folkeskolen og de mere traditionelle privatskoler:

16 KLASSEN I SKOLEN
AF MIKKEL HVID MHV@FSL.DK FOTO CLAUS BECH

»Vi udnytter den frihed, de frie skoler har, til at arbejde med et bredere dannelsesbegreb end de ofte mere boglige privatskoler. Vi lægger stor vægt på praktiske og kreative fag. Og vi forsøger at vise vores elever, at de kan gå andre veje end den, som fører til den røde studenterhue«, siger han.

Samtidig forsøger skolen at være lige så socialt mangfoldig som de københavnske folkeskoler:

»Vi lægger meget vægt på fællesskabet og på, at social mangfoldighed er en styrke. Det kan vi gøre, fordi vi har de sociale fripladser«, siger Mathias Bruun.

Men lykkes det skolen at få elever fra ikke-uddannelsesvante miljøer til at bryde den sociale arv? Og lykkes det faktisk skolen at få eleverne til at vælge andre uddannelsesveje end den traditionelle middelklassevej?

Her er Mathias Bruun mere i tvivl:

»Jeg tør ikke sige det. Vi har ikke et stort nok datagrundlag til at undersøge det. Og det er en virkelig stærk samfundstendens, vi er oppe imod. Det er meget svært at få unge

til at vælge andet end gymnasiet. Men vi gør vores bedste«.

Til gengæld er Mathias Bruun overbevist om, at Vajsenhuseleverne forlader skolen med en god forståelse af fællesskabets betydning og gode evner til at begå sig i en mangfoldig verden.

Så, jo, på det punkt mener Mathias Bruun, at skolen lever op til sin sociale mission:

»Jeg tror bestemt, at Frederik IV ville smile og nikke anerkendende fra sin grav i Roskilde Domkirke, hvis han så skolen i dag«, siger han og kaster et hurtigt blik op mod kongen. ■

Mathias Bruun forsøger at videreføre Det Kgl. Vajsenhus i Frederik IV's ånd: med stort fokus på skolens sociale opgave.

TRE TING DU SKAL VIDE OM DET KGL. VAJSENHUS

• Tidligere statsminister Anker Jørgensen (1922-2016) var forældreløs, og derfor fik han plads på Det Kgl. Vajsenhus. Her gik han, indtil han forlod skolen efter 7. klasse.

• Christian Weyse, der skrev musikken til mange af Ingemanns salmer, var musiklærer på Det Kgl. Vajsenhus, og historierne fortæller, at Vajsenhusbørnene var de første, som hørte ”I østen stiger solen op” (1837) og ”Nu titte til hinanden” (1837).

• Da Det Kgl. Vajsenhus i 1795 brændte ned for anden gang, blev børnene sendt ud på Blågården – et kongeligt lystslot uden for København. Skæbnen ville, at man her var ved at bygge Danmarks første lærerseminarium, så Vajsenhus-børnene blev elever på det såkaldte øvelsesseminarium.

17 KLASSEN I SKOLEN

I sløjdlokalet får eleverne nye roller

Håndværk og dets mesterlærertradition kan et eller andet helt særligt pædagogisk, mener lærer på Det Kgl. Vajsenhus Tedde Gustavsen. Og det kan vise eleverne, at der er andet i livet end bøger og gymnasiet.

De saver, pudser og borer – de ni elever fra 4. klasse.

Én elev er ved at forvandle en rundstok til løbet på en træriffel. Spændt fast i en skruetvinge hænger en hund – den venter på at blive pudset og efterbehandlet, så den bliver pæn og rar at røre ved. Rundt i lokalet er der vinkellinealer, hamre og andet håndværktøj.

Midt i det arbejdsomme kaos står Tedde Gustavsen. Hun er sløjdlærer for 4. syd, og lige nu hjælper hun Laura og Line med at lave en skabelon, så de kan få en manke på deres træløve. Bagefter skærer de den til på rundsaven.

Tedde Gustavsen kom til Det Kgl. Vajsenhus for 20 år siden, så hun har både arbejdet på den gamle Vajsenhus-skole, hvor eleverne var forældreløse eller børn af enlige forsørgere, og det nye Vajsenhus, hvor en fjerdedel af eleverne har sociale fripladser.

Tedde Gustavsen kom fra 12 år på en folkeskole i Brøndby, og det første, hun bemærkede på sin nye skole, var den stærke relation mellem elever og lærere.

18 KLASSEN I SKOLEN
Da Tedde Gustavsen kom til Det Kgl. Vajsenhus, bemærkede hun, hvor stærke og tætte relationer lærerne havde til eleverne. Det er en del af skolens kultur og et resultat af dens fokus på trivsel og social mangfoldighed. AF MIKKEL HVID MHV@FSL.DK FOTO CLAUS BECH

»Vi er meget tæt på dem. Både fysisk, hvor vi ofte giver et kram, og tæt på dem i den forstand, at vi kender dem, deres udfordringer og deres familier rigtig godt«, siger hun.

Vigtigt skole-hjemsamarbejde

Den stærke relation til eleverne er også et udtryk for, at en del af eleverne kommer fra hjem, der ikke er skole- og uddannelsesvante, og som tidligere havde socioøkonomiske udfordringer.

Det betyder, at skolen har et stærkt fokus på trivsel. Skolen og lærerne skal tilbyde eleverne et rum, hvor de er trygge, trives og kan udvikle sig. Også trygge nok til at dele de udfordringer, de har, fortæller Tedde Gustavsen:

»Hvis en elev har udfordringer, taler vi åbent om det i klassen. Og der bliver ikke drillet. På den måde bliver vores elever meget rummelige«, siger hun.

Det gælder også faglige udfordringer:

»Jeg lægger meget vægt på, at de faglige udfordringer løses i det faglige. Hvis en elev har det svært i for eksempel matematik, nyt-

ter det ikke noget, at eleven får lov til at lave noget andet, som er mindre udfordrende – gå en tur, slippe for opgaverne eller lignende. Vi hjælper hinanden med de faglige udfordringer, der er, og vi løser dem, som det de er: faglige udfordringer. Det er der også en vigtig læring i for eleverne«.

Tilsvarende gør skolen meget ud af skole-hjemsamarbejdet, og der bliver sat mange timer af til det. Der er to klasselærere på hver klasse, og ud over teamtid, skole-hjemtid og forældremøder, får de en god pose timer til diverse andet skole-hjemsamarbejde.

Fokus på håndværk Skolens sociale dna viser sig også i fagrækken. Ikke-boglige fag som sløjd, madkundskab, musik, billedkunst og håndgerning fylder meget på skemaet. Blandt andet for at spejle, at der findes andet i verden end vidensarbejde, og at man kan lære på andre måder end gennem bøger.

Den del af lærerarbejdet elsker Tedde Gustavsen:

»Jeg synes, at det mesterlære-element,

der er i for eksempel sløjd, er fantastisk. Jeg viser dem, hvordan de gør. Jeg hjælper dem og styrer deres arm, når de saver første gang. Der er et eller andet helt særligt ved det. Også fordi den form for kropslig læring er så vanskelig«.

Pædagogik i praksis

En anden fordel ved praktiske og kreative fag er, at eleverne starter fra scratch alle sammen. Elever med skolevante familier har ikke et kulturelt betinget forspring her, som de ellers ofte har det i skolen. Pædagogisk er det godt, mener Tedde Gustavsen:

»Som lærer får jeg lettere øje for de andre elever og deres kvaliteter, når jeg ser dem i et fag, som ikke lægger op til den boglighed, som måske er fremmed for dem. Og eleverne kan følge hinanden udvikle sig. De lærer af hinanden, hjælper hinanden. De får øje på hinandens kvaliteter. Og de oplever betydningen af at arbejde sammen og være en del af et fællesskab«, siger hun. ■

19 KLASSEN I SKOLEN
»Jeg lærer også eleverne, at de ikke skal være så benovede over det industrielt fremstillede. Vi kan jo sagtens selv lave det, vi har brug for«, siger Tedde Gustavsen.

Som fagforening skal vi også tilbyde et meningsfuldt fællesskab

viduelle og professionelle forskelle, der er mellem os.

Som lærere i Frie Skolers Lærerforening arbejder vi på et hav af forskellige skoler. Der er efterskoler med døgnarbejde, der er lilleskoler med flad ledelsesstruktur, der er tyske mindretalsskoler, der er internationale skoler med ansatte fra alle verdenshjørner, der er skoler med forskellige pædagogikker, højskolerne som de nye i klassen osv.

somheden den frygteligt høje pris, vi betaler for at stå uden for fællesskabet.

Foreningen gennemfører jævnligt medlemstilfredshedsundersøgelser, og undersøgelserne viser, at medlemmerne er glade for at være en del af fællesskabet.

Den svenske forfatter

Carl Hammarén skrev noget i retning af, at fællesskab er en følelse af at høre til, selv med mennesker, som vi virkelig ikke kan lide.

Frie Skolers Lærerforening er et sådant fællesskab. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan lide hinanden. Men om vi kan eller ej, er ikke det afgørende for vores fællesskab; som medlemmer af fagforeningen har vi – og skal vi have – en følelse af at høre til på trods af de indi-

Som lærere er vi også meget forskellige lærere med forskellige professionelle værdier. Nogle går op i faglighed, nogle prioriterer relationer, andre karakterdannelse osv.

Men i fællesskabet Frie Skolers Lærerforening er alle – hvert eneste medlem – vigtigt, og alle har noget at bidrage med til fællesskabet. Det er fællesskabet, som giver foreningen styrke. Ressourcer for udvikling ligger netop i vores forskelle, fordi ingen kan det hele, men alle kan noget.

Alle har brug for at være en del af et fællesskab. For som Carl Hammerén også skriver, er en-

Fællesskabet gør os stærke. Det er kun i fællesskab, vi kan løse problemer og udfordringer, som vi også møder på den enkelte skole. Det er også i fællesskab, at vi kan give et stærkt mandat til tillidsrepræsentanten, når der for eksempel skal forhandles løn eller arbejdstid.

I år er der repræsentantskabsmøde i foreningen, og det er helt nødvendigt for fællesskabet og foreningens udvikling, at der deltager medlemmer fra så mange skoler som overhovedet muligt. Alle medlemmer har her mulighed for at blive valgt og deltage i mødet, hvor der vælges formand og næstformand, hvor foreningens linje for de næste to år udstikkes, hvor vi tager debatten om de vigtigste fagpolitiske emner og prioriteringer osv.

»Fællesskabet gør os stærke. Det er kun i fællesskab, vi kan løse problemer og udfordringer, som vi også møder på den enkelte skole«.

Følelsen af at høre til er også vigtig på den enkelte skole. Her gælder det om, at I lokalt finder ud af, hvordan vi bliver bedre til at skabe et fagforeningsfællesskab hos netop jer. En fagforening skal ikke kun sørge for et godt arbejdsmiljø, god løn og ferie. Der skal også være plads til samvær og følelsen af at tilhøre et fællesskab. ■

FORENINGEN MENER 20
FORMAND FOR KREDS 7 MINNA RIIS
FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.
MINNA RIIS

Ajour og nyt fra foreningen Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

26. APRIL KL. 10.00-16.00: TR-6 modul på TR-uddannelsen på HORISONT Konferencecenter. Tillidsrepræsentanter på uddannelse inviteres direkte pr. mail.

1. MAJ KL. 9.30: Fælles morgenmad i BUPL-huset, Aarhus.

24. MAJ KL. 16.00-21.00: Møde for tillidsrepræsentanter om ”Problemernes top 10”. Stedet følger.

KREDS 3

26. APRIL: TR-5 i Vildbjerg.

24. MAJ: TR-6 i Hornstrup.

KREDS 4

9. MAJ KL. 13.00-17.00: TR-6 for de uddannede tillidsrepræsentanter fra skoleåret 21/22. Afholdes på Aabenraa Friskole.

KREDS 5

8. MAJ KL. 16.30-19.00: Minikursus (Veje til mindre skældud) på Den frie Lærerskole i Ollerup.

KREDS 6

27. APRIL KL. 13.00-19.00: TR-6 for kredsens TR’ere under uddannelse. Afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved.

KREDS 7

31. MAJ KL. 18.00-21.00: ”Kredsløbet”: Vi mødes på Rygaards Skole kl. 18:00 i parken, hvor I hører lidt om aftenens gåtur/ løbetur, før vi begiver os afsted i samlet flok. Efter gåturen samles vi på skolen og spiser god mad og slutter af med bankospil med gode gevinster.

KREDS 8

26. APRIL: Kredsgeneralforsamling og kravopstillingsmøde inkl. middag, Hotel Sidesporet, Holbæk.

8. MAJ KL. 14.00: TR-6 for årgang 2021-22, Hotel Sidesporet, Holbæk. ■

Kender du en person eller gruppe, som har støttet åndsfrihed, udvist civil courage og i det hele taget demonstreret at være i besiddelse af et velfungerende moralsk/etisk kompas?

Så er det nu, at du kan medvirke til, at vedkommende får anerkendelse for sit arbejde ved at modtage Frie Skolers Lærerforenings Åndsfrihedspris 2023. Alle medlemmer af Frie Skolers Lærerforening kan komme med forslag til prismodtagere, så byd endelig ind!

Dit forslag skal indeholde en begrundelse for, hvorfor netop din kandidat skal modtage prisen. Send dit forslag direkte til formand Monica Lendal Jørgensen på mlj@fsl.dk senest d. 1. maj. Hovedbestyrelsen finder prismodtageren på baggrund af de indkomne forslag.

HVEM SKAL HAVE FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGS BØRNEKULTURPRIS?

Alle medlemmer kan foreslå modtagere af Frie Skolers Lærerforenings Børnekulturpris. Prisen og de medfølgende 50.000 kroner går til projekter med pædagogisk, socialt eller kulturelt sigte og/eller personer, institutioner eller organisationer, der arbejder for at forbedre forhold for børn og unge.

I 2021 gik Børnekulturprisen til Rachel Röst, der har stiftet organisationen ’Læs for livet’, der bekæmper ulighed og skaber social forandring ved at indsamle bøger og oprette små, lokale biblioteker landet over for udsatte børn og unge.

Hvis du vil stå skulder ved skulder med dine med-medlemskolleger den 1. maj, kan du i år gøre det to steder i landet.

I Aarhus er kreds 2 gået sammen med en række andre fagforeninger om at fejre kampdagen i BUPL-huset kl. 9.30. Socialrådgivernes formand, Signe Færch, holder 1. maj-talen.

I København fejres dagen naturligvis i Fælledparken. Her er det kreds 8’s kredsformand Malene Hegnelt, der taler på foreningens vegne i Underviserteltet. ■ MHV

Prisen uddeles på Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde i november 2023 og består af et diplom og 10.000 kroner, som doneres til en godgørende forening/NGO efter prismodtagerens valg inden for det område, prismodtageren har markeret sig.

Så skynd dig til tasterne, hvis du har en eller flere kandidater i tankerne! ■ SKA

Har du et bud på den rette prismodtager af Børnekulturprisen 2023? Så send dit forslag til formand Monica Lendal Jørgensen på mlj@fsl.dk med en god begrundelse for indstillingen. Fristen er 1. maj, så jo hurtigere, jo bedre!

Hovedbestyrelsen vælger prismodtageren på baggrund af de indkomne forslag, hvorefter prisen uddeles i forbindelse med repræsentantskabsmødet i Frie Skolers Lærerforening i november 2023. ■ SKA

21
1. MAJ MED FORENINGEN HVEM VIL DU INDSTILLE TIL FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGS ÅNDSFRIHEDSPRIS?
KORT NYT

Barsel med løn?

Spørgsmål:

Min kone og jeg skal have barn til sommer. Jeg ved, at barselsloven giver os hver 24 uger med dagpenge. Men hvor mange af dem kan være med løn?

Svar:

Det afhænger af, hvilke barselsaftaler I hver især er omfattet af.

Løn under barsel er overenskomstaftalt. Du er som lærer på en fri skole eller højskole omfattet af barselsaftalen på statens område. Så indtil der er forhandlet en ny overenskomst i 2024, gælder de ”gamle” aftaler om løn under barsel. I skal være opmærksomme på, at når I bruger en barselsuge med løn, bruger I samtidig en uge med dagpenge.

Hvis I begge er omfattet af statens barselsaftale, har I ret til løn i:

• Mor: 20 uger efter fødslen

• Far/medmor: Løn i 2+7 uger

• Til deling mellem forældrene: 6 uger

Hvis kun den ene af jer er omfattet af statens barselsaftale, og den anden er privat ansat, arbejdsløs eller ansat i kommunen, skal I ikke dele uger med lønret som i eksemplet ovenfor. Dette gælder, uanset om den anden forælder får fuld løn under sin orlov.

Hvis kun mor er omfattet af statens barselsaftale, kan hun holde: 26 uger med løn efter fødslen.

Hvis kun far/medmor er omfattet af statens barselsaftale, kan han/hun holde op til 2+13 ugers orlov med løn.

Kontakt sekretariatet, hvis du eller din partner er på vej på barsel – så taler vi om, hvordan barselsperioden kan tilpasses lige præcis jeres forløb, og laver en barselsplan, som du kan bruge både i forhold til skolen og i forhold til Udbetaling Danmark.

Venlig hilsen, Kirsten Roed Lauridsen, konsulent ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

På udkig efter nyt job? FSL.DK/JOBS Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111
søger musiklærer Læs mere på fsl.dk/job230401 FORENINGENS SIDER
Find masser af inspiration på vores hjemmeside.
?
22

Engelsk i 7. - 10. klasse

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN”

• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Forlaget Andrico

Tysk Fagudvalg, Sproglærerforeningen präsentiert in Zusammenarbeit mit Deutscher

Auslandgesellschaft:

Deutschseminar am 28. Sept. - 1. Okt. 2023 in Hannover.

Kunst, Legasthenie, Kultur und Workshops sind nur Beispiele des Seminars. Komm und mach mit!

Preis 4.000 kr. für Mitglieder og 4.300 kr. für nicht-Mitglieder. Inbegriffen sind

3 Hotelübernachtungen im Einzelzimmer, Frühstück und eine Hauptmahlzeit pro Tag. Hin- und Rückfahrt ist nicht im Preis inklusiv.

Änderungen vorbehalten

Beim Fragen und Anmelde dann bitte an diesem E-Mail wenden: piachristensen834@gmail.com

Zahlungsfrist 01.06. 2023

• Stifinderen i-bog,

Samme niveaudelte grammatik som i “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”.

Helt nye interaktive øvelser med point ved rigtige svar og rettelser ved forkere svar.

Videoer repeterer de vigtigste grammatiske regler.

Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår.

Rabat: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis skolelicens af i-bogen.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

www.laka.dk tlf. 70100018

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal

6700 Esbjerg

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal

9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk FA
Mossøbrå
(priser ekskl. moms)
23

Du skrev i januar en kronik i Politiken om regeringens stille skoleog uddannelsesrevolution. Hvad er det for et nybrud, du ser, i regeringens politik?

»På et overordnet samfundsniveau bemærker jeg et markant skift i samfundsforståelsen.

Samfundet beskrives ikke længere som et abstrakt, globaliseret videnssamfund, hvor det handler om vækst, frihed og uendelige muligheder. Nej, samfundet fremstilles som et konkret, dansk produktionssamfund. Grænserne, nationen og beskyttelsen er tilbage, og det ser jeg som en vigtig sociologisk markering.

Hvis vi kigger konkret på regeringens skole- og uddannelsespolitik, bemærker jeg fraværet af arkitektonisk tænkning. Der er ingen store strategiske tanker eller planer. Folkeskolereformen, universitetsreformerne og professionsskolereformen var stor, strategisk tænkning, men det er der intet af i regeringsgrundlaget. Det er mere betydelige forandringer på enkeltområder, for eksempel adgangsbegrænsning til gymnasiet og etårige kandidatuddannelser.

Samtidig er meget af det, vi kendte fra de seneste regeringers skole- og uddannelsespolitik væk. Ikke et ord om kvalitetsløft, evidens, tempo, målstyring og alt det, som prægede tidligere regeringers kurs og ambitioner. Nu handler det om håndens arbejde over for åndens og om mistrivsel. Færre skal på gymnasierne, kandidatuddannelserne skal være kortere – ja, vi kunne åbenbart godt blive for kloge. Og erhvervsuddannelserne skal sikre vores forsyningssikkerhed – læg mærke til det ordvalg: Uddannelserne skal passe på os og forsyne os i verden«.

Og i din analyse er det en ny måde at tænke skole og uddannelse på?

»Ja. Det er jo et tidehverv, det her. Fra arkitektonisk tænkning til lidt mere her og lidt mindre der. Og fra en forhippelse på viden, uddannelse, evidens, måling og styring til frisættelse, færre timer, praksisfaglighed og så nogle små markeringer om trivsel og dannelse, der ikke udfoldes eller gives fylde. Endnu i al fald.

Samfundssynet skifter. Den politiske værktøjskasse fornys. Og samtidig flyttes det pædagogiske fokus fra ”Viden er alt” til ”Det hand-

ler om øvelse, om praksis og håndværk”. Og paradoksalt nok begrundes hele skiftet med konkurrencestatens store mantra: arbejdsudbuddet. Vi skal have flere i arbejde hurtigere. Det er da pudsigt«.

Hvad er det bekymrende i det skift, du ser?

»For det første er jeg bekymret for, at det politiske system, som har sin fornemmeste opgave i at tænke i helheder, ikke direkte viser helhedstænkning på skole- og uddannelsesområdet. Det bekymrer mig.

For det andet bekymrer den hånd/åndmodsætning mig – det er simpelthen en primitiv dagsorden. Det store problem er ikke hånd eller ånd. Udfordringen er fordybelse og dannelse. Det er problemet i skolen, i gymnasiet mv. Så spørgsmålet er: Er hånd eller ånd overhovedet den rigtige akse, når det handler om dannelse?

Og så bekymrer det mig, at det eneste, regeringen præsenterer på det pædagogiske område samt social- og sundhedsområdet – velfærdssamfundets store områder – er nogle brede forestillinger om frisættelse og praksis. Og så tænker jeg: Hvad bliver effekten af, at vi prioriterer de områder så lavt? Det bliver, at samfundskontrakten knækker.

Kontrakten knækker ikke af, at du skal bruge en polsk håndværker, og heller ikke af, at du skal betale mere for din nye sofa, fordi den produceres i Portugal, eller af, at svenskere serverer på restauranter i København. Kontrakten knækker, når forældrene opdager, at der ikke er uddannet personale i daginstitutionerne, når lærerne forsvinder fra folkeskolen, når sundhedspersonalet ikke kan tale dansk og så videre og så videre. Dét går ud over os alle, for de institutioner er vores fælles mødesteder. Men det går især ud over de svageste, for du og jeg opretter bare en fri grundskole, vi kæmper bare for nogle private sundhedsforsikringer. Men det er noget skidt for sammenhængskraften. Og for arbejdsudbuddet. For jo mere skolevægring vi får, jo flere forældre må blive hjemme fra arbejde. Jo dårligere dagtilbud, jo tidligere bliver børnene hentet.

Det er det, som bekymrer mig: At regeringen ikke uddannelsespolitisk prioriterer den offentlige sektor, som er krumtappen ikke bare i samfundskraften, men i virkeligheden også for arbejdsudbuddet.

Politikernes indvending er, at der mangler

»Det er jo interessant, at der ikke er skyggen af tanker om de frie skoler i regeringsgrundlaget. Det er de frie skolers tvetydige drøm, at den, der lever stille, lever godt. Men her bliver de helt ignoreret – muligvis, fordi de er urørlige«

Stefan

• er født i 1971 og cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet (1999)

• er rektor for Københavns

Professionshøjskole

• har i flere sammenhænge skrevet og udtalt sig om skole, uddannelse og dannelse. Skrev bogen ”Hvor står kampen om dannelsen?”, som i 2016 udkom på Informations Forlag.

arbejdskraft overalt. Ja, det er sandt. Men jeg vil holde fast i, at der er nogle fag og områder, som ikke kan digitaliseres væk, som kræver uddannelse, og som ikke kan erstattes af udenlandsk arbejdskraft. Og det er her, regeringen bør sætte ind og prioritere.

Et eksempel på fraværet af helhedstænkning er, at regeringen starter med at beskære kandidatuddannelserne. Men kandidatuddannelserne er ikke problemet. De fungerer bredt set fint. Men at beskære kandidatuddannelserne kan få flere til at vælge universitetet frem for en professionsuddannelse. Medmindre man kobler forkortelsen med yderligere dimensionering på universiteterne og stærke reformer af professionsuddannelserne og deres arbejdsmarkeder, kan forslaget forøge den rekrutteringskrise i det offentlige, som faktisk er og bliver et problem.

Så når regeringen siger, at den lægger op til århundredes reform, synes jeg, at det er legitimt at svare: Ja, ja, men I har ikke tænkt tanken til ende«. ■

24

Regeringens reformkurs er ikke gennemtænkt

Det har været svært at fange sammenhængen i SVM-regeringens skole- og uddannelsespolitik. Stefan Hermann, der er rektor på Københavns Professionshøjskole, har samlet brikkerne og set på det billede, de danner.

25
STEFAN HERMANN:
AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO HENNING HJORTH

NOTER

Fællesskaber giver unge trivsel, men nogle har svært ved komme med

Unge har brug for meningsfulde fællesskaber, hvis vi skal komme den stigende mistrivsel til livs. Sådan lyder det fra både politikere, forældre, lærere og andre fagpersoner.

Men for nogle unge er det netop dét at tilpasse sig og indgå i et fællesskab, som er udfordrende og kan medføre mistrivsel. Det viser et nyt forskningsprojekt fra CeFU –Center for Ungdomsforskning, som er udarbejdet i samarbejde med Mary Fonden.

Forskningsprojektet viser, at fællesskaber på den ene side giver unge glæde, tryghed og en oplevelse af at passe

ind. Men samtidig understreger lederen af CeFU, Noemi Katznelson, at der er stor forskel på, hvor gode forudsætninger unge har for at indgå i et fællesskab:

»Mange unge er gode til at mestre de koder og normer, som er vigtige for at få og bibeholde en plads i fællesskaberne. Men der er også unge, der oplever at stå i periferien eller helt uden for fællesskaberne. Og for nogle er det en position, der gentager sig igen og igen, selv om de for eksempel skifter skole eller starter på en ungdomsuddannelse. De oplever gang på gang at

tabe kampen om at få en plads i fællesskaberne«, siger hun i pressemeddelelsen.

Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med 67 unge i alderen 14-19 år med henblik på at skabe en dybere forståelse for, hvordan fællesskaber har indflydelse på unges trivsel. Undersøgelsen viser desuden, at chancerne for at lykkes med at blive en del af et fællesskab til en vis grad hænger sammen med andre ulighedsskabende forhold, som for eksempel bopæl, økonomi og uddannelse. ■ MDC

De ældste folkeskoleelever er betydeligt gladere for at gå i skole, end både deres kammerater og forældre tror. Det viser Københavnsundersøgelsen, som er den første store danske undersøgelse af sociale misforståelser angående elevers holdning til deres skole.

I undersøgelsen svarer skolernes 7.-9.-klasses elever, at de tror, at kun 54 procent af deres kammerater er glade for at gå i skole. Men når eleverne bliver spurgt om deres egen tilfredshed, svarer hele 77 procent, at de er glade for at gå i skole.

Holdet bag undersøgelsen har desuden spurgt lærere, for-

ældre, pædagoger og SSP-medarbejdere om, hvordan de tror, skoletilfredsheden ser ud blandt de ældste elever. Og her viser det sig, at de voksne omkring eleverne på samme vis undervurderer elevernes trivsel.

Tallene peger på, at der på tværs af skolerne i hovedstaden hersker en udbredt misforståelse om, at de ældste elever er markant mindre tilfredse med at gå i skole, end hvad der i virkeligheden er tilfældet. Og spørger man forskerne bag undersøgelsen kan forestillingen om, hvordan ens kammerater har det, faktisk påvirke trivslen i en negativ retning:

»Sociale misforståelser kan bidrage til en ’tavshedens spiral’ og en negativ skolekultur, hvor elever ikke taler højt om egen skoletilfredshed, fordi de tror, at normen er, at elever er trætte af skolen. Det kan skabe problemer, både for elevernes vilje til at møde op i skolen og deres lyst til at lære noget, og eventuelt også elevernes trivsel i skolen«, siger sociolog og forfatter Aydin Soei, der har udarbejdet undersøgelsen sammen med professor emeritus Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg, i pressemeddelelsen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. ■ MDC

26
Udskolingselever er langt gladere for skolen, end alle går og tror

SPRO G • SKABET

Når sproget skjuler det, vi vil sige

Sproget bruger vi, når vi vil sige noget. Når vi har noget på hjerte, som vi gerne vil kommunikere.

Og dog. Mange gange bruger vi sproget på en måde, så man skulle tro, at vi primært ønsker ikke at sige noget.

Tag for eksempel den politiske analytiker Peter Mogensen. I Tirsdagsanalysen på TV 2 vil han gerne slå fast, at Lars Løkke Rasmussen er og bliver den stærke mand i Moderaterne, så Peter Mogensen siger, at Lars Løkke Rasmussen ”… bliver i hvert tilfælde ikke en mand uden betydning”. Ikke en mand uden betydning. Det er vel en mand med betydning. Men det direkte og positive udtryk (Lars Løkke Rasmussen har også i fremtiden stor betydning i Moderaterne eller Lars Løkke Rasmussen bliver også i fremtiden en mand med stor betydning i Moderaterne) virker skræmmende og forpligtende, og derfor bruger Peter Mogensen sproget, så han undgår at sige for meget. Han

lægger sproget som vat omkring budskabet.

Peter Mogensen bruger her sproget for at skjule og svække budskabet. Han bruger ikke sproget til at sige noget, men til at undgå at sige for meget og sige noget for klart.

Ikke-konstruktionerne er kun et af flere sprogvalg, hvis primære formål er at gøre det svært at fange, hvad vi egentlig vil sige. Der findes mange andre. Vi propper vores sætninger med fyldord, som skygger for budskabet. Vi vælger abstrakte ord og vendinger, som ikke henviser til noget præcist. Vi svækker vores udsagnsled og substantiverer sætningerne, så meningen fordufter. Alt sammen noget vi gør for at undgå at sige noget.

Og måske også for at virke lidt klogere. For som den britiske forfatter George Orwell (1903-1950) skriver i sin pamflet ”Politik og det engelske sprog”, så får banale udsagn ofte et skær af dybde. ■ MHV

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk.

? ... 27

OM MINI SKILLS

Mini Skills er en praktisk uddannelsesdag for 7. klasserne i Helsingør Kommune. Formålet er at give eleverne større kendskab til erhvervsuddannelserne og gøre dem nysgerrige ved at ”prøve selv.”

Mere end 700 elever og over 20 virksomheder deltog i Mini Skills 30. marts 2023. I år var frie skoler inviteret med for første gang.

Mini Skills blev afholdt første gang i 2019 og har bredt sig til flere kommuner. Skills Danmark er med i styregruppen blandt andet for at udbrede konceptet til andre steder i landet.

Helsingørs lokale erhvervsvirksomheder er nogle af hovedkræfterne bag Mini Skills. Det er dem, der afholder workshops for eleverne, hvor de får indblik i at arbejde som vvs’er, anlægsstruktør eller redder.

I mødet mellem elever, plastik og metal opstår smil og nysgerrighed

Til Mini Skills i Helsingør får elever fra 7. klasse lov til at røre, male, smede og smage sig frem til, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse.

I år er kommunens frie skoler inviteret med for første gang. »Det giver så god mening for børnene«, siger lærer.

Storm Panduro står bøjet over et bord med små stykker farvet plastik. I en kop med varmt vand smelter den 13-årige dreng plastikken og former en fuglelignende figur med udstrakte vinger. Han arbejder grundigt og helt opslugt af processen med blødt plastik mellem hænderne.

Sammen med sin klasse 7.y og parallelklassen 7.x fra Skorpeskolen Privatskole i Hellebæk er han til Mini Skills i Helsingør. Mini Skills er en workshop-event, hvor alle Helsingør Kommunes 7. klasser er inviteret til at opleve for en dag, hvad det vil sige at arbejde som erhvervsuddannet. I den gamle værftshal, Hal 14, har et bredt udvalg af kommunens håndværkerfirmaer sat boder op, hvor eleverne i workshops blandt andet kan lære at tække et tag, mure en væg eller bygge en båd.

Læring med øjne, hænder og mund: »Konceptet med, at man kan se, hvad det er, håndværkerne gør, tror jeg, er meget vigtigt, i forhold til hvordan eleverne husker, og hvad de finder interessant«, siger klasselærer Elizabeth Olsen.

»Normalt laver jeg ikke rigtig krea-ting. Men det her plastikarbejde er altså virkelig sjovt, så jeg vil gerne lige lave den færdig, inden jeg går videre til det næste«, siger Storm Panduro.

Det er tredje gang Mini Skills afholdes i Helsingør Kommune, men hidtil har dagen

29
AF SARA MARIE DYNESEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

været forbeholdt folkeskoler. I år tikkede der for første gang også en invitation ind til frie skoler, hvilket klasselæreren i 7.x på Skorpeskolen Privatskole, Line Rafn Hjelvang, blev meget glad for:

»Da vi fik invitationen til Mini Skills, tænkte vi ”endelig!” Det virker, som om kommunen har fået øjnene op for, at de frie skoler også er relevante at have med i den her slags tilbud. Det giver så god mening for børnene«, siger hun.

Skorpeskolen Privatskole ligger i et område af Nordsjælland, hvor langt de fleste forældre har lange videregående uddannelser, og hvor stort set alle børn vælger en gymnasial uddan-

Storm Panduro laver normalt ikke kreative ting og vil gerne i gymnasiet. Men til Mini Skills får han øjnene op for plastmagerfaget.

nelse efter grundskolen. Derfor er Line RafnHjelvang og Elizabeth Olsen, der er klasselærer i 7.y, begejstrede for, at eleverne med deres deltagelse i Mini Skills får muligheden for at prøve kræfter med erhvervsfagene.

Der skal billeder på

Der er nok at gå i gang med i den gamle værftshal. I løbet af dagen får eleverne lov til at deltage i tre forskellige workshops, der alle er bemandede af uddannede håndværkere og deres lærlinge. Netop det faktum, at det er håndværkerne selv, der underviser eleverne, er en vigtig del af læringen, mener Elizabeth Olsen.

»Her er en smed én, der står lige foran dem i et værksted og viser, hvad han kan, og man må spørge og prøve alt det, man vil. Det er ikke en person, der står foran dem i klassen og siger noget om at være smed helt ude af kontekst«, siger hun.

»Der skal billeder på. Konceptet med, at man kan se, hvad det er, håndværkerne gør, tror jeg, er meget vigtigt, i forhold til hvordan eleverne husker, og hvad de finder interessant«.

Pludselig bliver Elizabeth Olsen prikket på skulderen. En elev vil gerne vise hende, at han har bøjet og formet en skulptur i metal, inden han propper den i tasken. Han smiler stort, da han viser den frem.

Den type reaktion er afgørende for, om børnene får et positivt mindset omkring nye ting, mener Elizabeth Olsen. Derfor er 7. klasse et godt tidspunkt at lade dem deltage i et event som Mini Skills, hvor læring i høj grad foregår gennem kreativitet og leg.

»Elevernes nysgerrighed er stadig intakt, og de har lyst til at føle, smage og røre ved ting«, siger hun.

Line Rafn-Hjelvang er enig:

»Det er ret godt timet, at det er 7. klasserne, der deltager. Uddannelsesvalg er jo begyndt at spire i deres hjerner, men inden de får lagt sig

Eleverne får lov at prøve tre fag af efter frit valg. Det giver pigerne mulighed for at være tømrer for en dag.

fast på noget, er det godt at finde ud af, hvad der er af muligheder. Det breder viften ud til, når de når lidt længere frem«.

Privatskole i kommunalt projekt

Mini Skills er et samarbejde mellem blandt andre Ungdomsskolen i Helsingør, Helsingør Erhverv og Ungeenheden i Helsingør Kommune. Det er altså i høj grad et projekt, der er drevet af kommunale kræfter, så har en privatskole noget at gøre der? Ja, lyder det fra Line RafnHejlvang:

»Børnene bor jo i kommunen, så jeg synes, at de skal have de samme tilbud som andre børn. Men det vigtigste er jo, at vi om få år mangler håndværkere og ser ind i en regulær krise på det område. Og her er det også vores elever, som erhvervsuddannelserne og virksomhederne gerne vil have fat i«, siger hun.

Måske bliver en af de elever Storm Panduro. Egentlig har han tænkt sig, at han skal i gymnasiet og derfra på universitetet, hvor han vil læse kemi. Men i dag har han fået et alternativ af virksomheden, der står bag plastworkshoppen.

»Jeg er blevet tilbudt en praktikplads som plastmager hos dem«, siger han.

»Ej, hvor fedt, du er blevet headhuntet«, udbryder Elizabeth Olsen.

»Ja. Det kunne måske være meget sjovt«, siger Storm Panduro. ■

30
Klasselærerne Line Rafn-Hjelvang (tv.) og Elizabeth Olsen (th.) fra Skorpeskolen Privatskole oplever, at det gør en forskel, når eleverne kan prøve kræfter med erhvervsfagene i praksis.
Søger I ny kollega? Kandidatgaranti i Frie Skoler ANNONCEPAKKE FRA 1.995 KRONER Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk Bliv medlem! 31

10 ÅR EFTER LOCKOUTEN

Allerede før overenskomstforhandlingerne begyndte i 2013, stod det klart, at arbejdsgiverne ville af med lærernes arbejdstidsaftale. Lærerorganisationerne mente, at arbejdsgivernes krav var koordineret med Finansministeriet og regeringstoppen, og at afskaffelsen af arbejdstidsaftalen skulle finansiere regeringens folkeskolereform. 1. april 2013 lockoutede arbejdsgiverne lærerne. Efter 25 dages lockout greb Helle Thornings S-R-SF-regering ind og afsluttede konflikten med Lov 409 – loven lignede arbejdsgivernes ønskeseddel.

Vi ser her tilbage på den svære tid og starter 20. februar 2013, hvor medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening sang finansminister Bjarne Corydon ud af sit finansministerium. Her overrakte daværende formand Uffe Rostrup et åbent brev til ministeren med en opfordring til at lade lærerne beholde deres særlige arbejdstidsaftale.

Tv.: 26. februar fik Frie Skolers Lærerforenings forretningsudvalg foretræde for Folketingets undervisningsudvalg og forklarede, hvorfor forberedelse hænger sammen med god undervisning. To dage senere varslede Moderniseringsstyrelsen lockout af statsansatte lærere og dermed lærerne på de frie skoler.

Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening og flere andre fagforeninger holdt 20. marts demonstrationer i landets fire største byer, hvor cirka 35.000 lærere demonstrerede mod den varslede konflikt. Her er det billeder fra Christiansborgs Slotsplads og Store Torv i Aarhus.

32

25. marts var der ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Frie Skolers Lærerforening, og 1. april 2013 startede lockouten af omkring 67.000 overenskomstansatte lærere på forskellige skoletyper i Danmark.

På konfliktens fjerde dag blev Den Danske Model begravet ved

en højtidelighed foran hovedindgangen til Moderniseringsstyrelsen. Hver morgen under lockouten blev Moderniseringsstyrelsen stedet, hvor lærere fra de københavnske og sjællandske kredse mødtes og sang morgensang og aftalte dagens aktioner.

Der var udtalt engagement og initiativ hos de lockoutede lærere. Der blev camperet og brygget sympatikaffe uden for Levring Efterskole, gået 38.000 kilometer for en fair aftale, booket 500 busser til at transportere lærere til demonstration på Christiansborgs Slotsplads og bagt hundredvis af kager til eleverne,

TILBAGEBLIK

som lærere over hele landet mødtes med uden for skolernes område. På billedet til højre er det forældre på Gudenåskolen i Ry, der havde bagt kage til lærerne, da de vendte tilbage efter konfliktens ophør. ■ SKA / MHV / FOTOS HENNING HJORTH, POUL MADSEN, HUNG TIEN VU, SIMON JEPPESEN OG FINN NORDFELD

»Når jeg ser de her billeder igen, bliver jeg trist. For det var en trist periode, og 2013 var et trist år både for lærerne på de frie skoler og for os som forening. Det var en chokerende oplevelse, surrealistisk. Man gik fra dag til dag og ventede. Hvad sker der næste dag, hvornår får det en ende? Uvisheden var næsten det værste.

Jeg kan sagtens huske, at jeg sad derinde på gangen og ventede på at komme ind og tale med politikere. At vi stod og sang morgensang for Bjarne Corydon. Jeg bliver stadig vred, når jeg ser de her billeder, men jeg bliver også berørt og optimistisk, fordi vi holdt sammen. Når vi kan holde til det, kan vi holde til hvad som helst.

Vi har aldrig oplevet så stort et sammenhold i vores forening, så mange initiativer rundt om i landet, så mange fremmødte til arrangementer. Det er og har været svært at leve med, at vi i sidste ende mistede det hele og tabte kampen om arbejdstiden. Men solidariteten holdt hele vejen igennem«.

33
FORMAND I FRIE SKOLERS LÆRERFORENING, MONICA LENDAL JØRGENSEN APRIL 2023:

Hvad er det allerbedste ved at undervise i Jord til bord?

På Baunehøj Efterskole er madlavning noget, vi er fælles om. Jeg er skolens eneste medarbejder i køkkenet, så det er eleverne, der står for at lave maden. Alle elever har faget Jord til bord, hvor de i hold af 12 skiftes til at komme i køkkenet for at bruge formiddagen på at lave frokost til resten af skolens 104 elever og knap 20 ansatte.

Det bedste ved Jord til bord er, at jeg møder eleverne i en uformel situation. Når vi står i køkkenet, tænker eleverne ikke over, at de skal præstere, eller om de kommer til at stille dumme spørgsmål. Det gør, at samtalen flyder let, og så er det en rigtig god måde at lære dem bedre at kende på.

Hvorfor valgte du at undervise i Jord til bord?

Jeg har altid nydt at lave mad. Jeg er oprindeligt uddannet kok og har også drevet flere restauranter. I 1998 blev jeg spurgt, om jeg ville vikariere i madlavningsfagene på efterskolen, når der var sygdom i køkkenet. Det sagde jeg ja til, og så opdagede jeg, at der var en virkelig skøn energi i at være sammen med unge mennesker. Så da jeg blev tilbudt

en fast stilling i 2011, vidste jeg, at det var det, jeg ville.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Indimellem får eleverne lov til at flå rådyr og vildsvin, og selvom de i starten godt kan være lidt tilbageholdende, så ender de fleste med at rykke deres grænser. Jeg elsker, når jeg kan se, at eleverne er pavestolte og har lyst til at servere maden for deres venner. For når man laver mad, skal man jo kunne glæde sig over at glæde andre.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

Når eleverne kommer forbi med opskrifter, de selv har fundet, og spørger: »Må vi godt lave det her?«. Det er et tegn på, at de gerne vil have mere medbestemmelse, og det plejer at ske nogle måneder inde i hvert skoleår. Faktisk bliver min rolle mindre og mindre i takt med, at eleverne bliver vant til at være i køkkenet. I løbet af året går de fra at spørge om, hvor de kan finde kartoffelskrælleren til at tage ansvar for hele madlavningen. Det, synes jeg, er enormt fedt!

Hvilke udfordringer er der ved dit fag? Når der hver dag er 12 elever i køkkenet, bli -

ver det en udfordring for ledelsen, som jo skal få skoleskemaet til at gå op. Men på efterskolen har man besluttet, at det praktiske arbejde skal fylde meget. Og derfor er hele personalet klar på at være lidt kreative for at give eleverne oplevelser med madlavning og de andre praktiske fag.

Hvorfor er Jord til bord et vigtigt fag? Fordi eleverne får en større forståelse for, hvor vores mad kommer fra. På Baunehøj Efterskole er eleverne med til at hente grøntsager i køkkenhaven, og de bliver også bedt om at plukke ænder og slagte kyllinger. Det giver en stor respekt for maden og madlavningen – og jeg hører sjældent elever brokke sig over dagens menu.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra faget?

Jeg håber, de opdager, at madlavning er et håndværk på lige fod med alt muligt andet her i livet. Efterskolen er jo et lille minisamfund, så jeg vil gerne vise mine elever, at stedet kun hænger sammen, hvis vi hjælpes ad og respekterer hinandens håndværk. Det, der foregår i køkkenet og i værkstedet, er lige så vigtigt som det, der foregår i klasselokalet. ■

34
»Jeg elsker, når jeg kan se, at eleverne er pavestolte og har lyst til at servere maden for deres venner«
AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · MDC@FSL.DK FOTO CLAUS BECH

er lærer og kok på Baunehøj Efterskole, hvor han blandt andet underviser i madlavningsfaget Jord til bord. Han vil gerne give eleverne en større forståelse for, hvor mad kommer fra.

35

Folketinget vil skærpe loven om seksuelle krænkelser af børn

I fremtiden skal det være lettere at straffe voksne, der udsætter børn og unge for seksuelle krænkelser online.

Det er målet med en række lovforslag, som partierne på Christiansborg behandlede i midten af marts, skriver Politiken. Lovændringerne, der forventes at blive vedtaget med et bredt flertal, skal blandt andet gøre det strafbart, når en voksen med betroet ansvar krænker et barns blufærdighed.

Det var en sag om en tidligere efterskolelærers flirtende og seksuelle beskeder til en elev, der gjorde Folketingets medlemmer opmærksomme på hullet i loven. I 2020 blev læreren først dømt for blufærdighedskrænkelse, men efterfølgende frifundet, fordi eleven havde givet samtykke til den erotiske relation.

I Danmark findes en såkaldt Underviserparagraf, der gør det ulovligt for voksne med særligt betroet ansvar for børn at have et seksuelt

forhold, der indebærer samleje, til børn under 18 år. Loven gælder for blandt andet lærere, pædagoger, spejderledere og plejeforældre. Men eftersom der i sagen med efterskolelæreren ikke var tale om et samleje, blev han frifundet for tiltalen. Med de ventede lovændringer ønsker partierne på Christiansborg at udvide Underviserparagraffen, så den ikke kun handler om samleje, men for eksempel også seksuelle beskeder eller deling af seksuelle billeder.

De foreslåede lovændringer glæder Johanne Schmidt Nielsen, generalsekretær i Red Barnet:

»Der sættes en stor, fed streg under, at børn ikke kan give samtykke til en seksuel relation til en voksen, der har ansvar for dem. At det aldrig er barnets skyld. At ansvaret for relationen entydigt ligger hos den voksne«, siger hun til Politiken. ■ MDC

Teamadag: På opdagelse med natur/teknologi

Mandag den 12. juni 2023 – Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, Aarhus C

Fælles oplæg

- Den levende naturformidling - Jonas Gadgaard

- Udvikling af natur/teknologifaget - Henriette B Refstrup

Arrangør: Brian Ravnborg, UCN CFU brr@ucn.dk

Ole Haubo Christensen, VIA Center for Undervisningsmidler, oleh@via.dk

Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/påopdagelse

Workshopper

- Science i børnehøjde

- Fra sort asfalt til grøn oase

- Spiselige insekter i undervisningen

- Krible krable – BioBlitz i børnehøjde

- Klimaundervisning der fremmer handlelyst

- Autopilot

36
NOTER
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Fortsat stor tilfredshed med foreningen

Den store medlemsundersøgelse viser endnu en gang, at Frie Skolers Lærerforenings medlemmer er meget tilfredse. Niveauet opretholdes dermed fra seneste undersøgelse i 2021, men det betyder ikke, at der skal hviles på laurbærrene, understreger formanden.

Hvert andet år tager Frie Skolers Lærerforening temperaturen på medlemmernes tilfredshed.

Undersøgelserne udføres af den uvildige virksomhed Ennova, som er førende i Danmark inden for medlemsundersøgelser i blandt andet fagforeninger.

Alle medlemmer blev inviteret på mail til at svare på undersøgelsen, og 24 procent besvarede.

Undersøgelsen viste, at tilfredsheden er meget høj: 79 procent svarer, at de er tilfredse med deres medlemskab af foreningen. Sammenlignet med Ennovas gennemsnit for fagforeninger ligger det resultat blandt de allerbedste i Danmark. Der er dog sket et minimalt fald fra 80 til 79 procent i forhold til undersøgelsen i 2021, men her så Ennova en generel større tilfredshed med fagforeningerne og tilskriver det coronakrisen.

Dykker man ned i resultaterne, kan man se, at det især er rådgivningen i Frie Skolers Lærerforening, som medlemmerne vurderer højt. De, som har været i kontakt med forenin-

gens konsulenter, oplever både rådgivningen som fagligt kompetent, venlig og imødekommende. 80 procent af medlemmerne vil også anbefale andre at blive medlem af Frie Skolers Lærerforening, og her er rådgivningen også den primære grund.

Ikke hvile på laurbærrene

Formand Monica Lendal Jørgensen er rigtig glad for, at medlemmerne endnu en gang har vist, at de er glade for foreningen:

»Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med det gode resultat, og at vi bliver ved med at kunne holde det meget høje niveau«, siger hun.

Ud over at finde ud af, hvor tilfredse medlemmerne er, bruger foreningen også undersøgelsen til at finde de indsatsområder, der skal arbejdes på i fremtiden. Lige nu behandles resultatet i hovedbestyrelsen, som skal omsætte det til konkrete initiativer:

»Vi bruger jo undersøgelsen i vores arbejde, når vi lægger strategien og vores næste årsplan. Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke skal hvile på laurbærrene, og vi ser på, hvor

det giver mening, at vi gør en indsats for at blive bedre. Nogle af tingene, som rapporten viser, vil også kunne danne grundlag for de politiske diskussioner, som vi skal have på repræsentantskabsmødet i november«, siger Monica Lendal Jørgensen.

Mindre tilfreds midt i arbejdslivet Generelt set er alle medlemsgrupper meget tilfredse, men de mest tilfredse er de unge og de ældste medlemmer. De, der er midt i deres arbejdsliv, er ikke utilfredse – de er bare ikke helt så tilfredse, som de andre:

»Det er meget tydeligt at se, at de mest tilfredse medlemmer, er dem, som har været i kontakt med os på en eller anden måde. Det er både dem, der har fået rådgivning, været på et kursus eller deltaget i et arrangement. Og måske er det sådan, at man mest bruger sin fagforening, når man er ung og ny eller skal have rådgivning, når man skal stoppe. Men det er vigtigt for os, at vi er relevante hele arbejdslivet. Så det er et område, vi vil være opmærksomme på«, siger Monica Lendal Jørgensen. ■

37
MEDLEMMERNE HAR TALT:
AF JULIE LØNDAL GROVE · JLG@FSL.DK

EPILOG

AF SIMONE KAMP REDAKTØR • SKA@FRIESKOLER.DK

Succesoplevelser i skolen

En af ekspertkilderne i dette tema, forsker Niels Rosendal Jensen, siger, at de praktisk-musiske fag kan give succesoplevelser i skolen til de elever, der har svært ved de boglige fag – og derfor skal vi prioritere kreativiteten. Som lærer er det vigtigt at se sine elever på tværs af fagene, fordi det på sigt kan være med til at bryde den sociale arv, argumenterer han.

Det fik mig til at tænke på artiklen med hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust fra martsmagasinets tema om musik i skolen. Her kommer han ind på musikfagets alsidighed og betydning i skolen samt vigtigheden af at præsentere børnene for variation og forskelligartet stimulans i en tidlig alder. Det taler nemlig fuldstændig ind i pointerne fra resten af dette magasins tema om social arv og klassen i skolen.

Fik du læst marts-temaet om musik i skolen? Ellers hermed en oplagt grund til at hive det frem igen. ■

Nudging med karrysild

Inden påskeferien var jeg ude at købe ind og gik i butiksindgangen forbi en ældre dame, der smilte venligt og stort til mig. »Det er virkelig et godt tilbud, normalt koster de 24 kroner glasset!«, sagde hun og pegede på de mange sildeglas i kølemontren. Jeg påskønnede hendes råd – og gik ellers videre. Lige indtil jeg pludselig fandt mig selv tilbage ved sildeglassene. Jeg er typen, der udelukkende spiser sild af høflighed, men ikke desto mindre fandt et glas karrysild vej til min indkøbskurv og derefter mit køleskab, hvor det stod i flere uger og stirrede på mig, når jeg åbnede lågen. Indtil jeg testede en mad og gav resten af glasset til sildeglade familiemedlemmer.

Nudging er en populær og hyppigt anvendt strategi i samfundet. Fodspor til skraldespanden, trappen, ’brug mig’-mærkater, fluen i pissoiret og så videre. Jeg ved ikke, om den ældre kvinde i supermarkedet var et nudgingindslag, men det satte gang i tankerne. Kender du eksempler på nudging inden for skole og undervisning? Nudger du dine elever? Kender du nogen, som gør det? Så skriv til ska@frieskoler.dk. ■

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Redaktør Simone Kamp • ska@frieskoler.dk

Kommunikationschef

Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk

Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk

Kommunikationspraktikant

Malthe Dam Christensen • mdc@fsl.dk

Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Annoncer

AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk

T: 21 72 59 39

Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler

Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk

Produktion

Cleanprint by Strandbygaard

OPLAG 11.196 • Oplag kontrolleret af DMO

FORSIDEFOTO

Lene Esthave

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

38
The catalogue is a Cleanprint produ which is 'Cradle to Cradle Certified' SVANEMÆRKET Miljømærket tryksag 5041 0751
Cleanprint by Strandbygaard
MUS K KO EN
ILLUSTRATION FRIE SKOLER OG ISTOCK

Skolerejser med 59 års erfaring

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 59 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os. group@benns.dk

www.benns.dk/studietur

Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 59 års erfaring Amsterdam 5 dage/4 nætter 3.248,Kommer med et stort fagligt kompendium München 5 dage/4 nætter 3.558,Wien 5 dage/4 nætter 2.375,- Amsterdam 5 dage/4 nætter 3.398,Amsterdam 6 dage/3 nætter 2.078,München 5 dage/4 nætter 2.548,München 6 dage/3 nætter 1.988,- Wien 6 dage/3 nætter 1.830,Ved valg af bus er bussen til rådighed hver dag Ring til os på: 65 65 65 63
Vi har 24 timers vagttelefon Tryghed på turen?
med et
Kommer
stort fagligt kompendium

Bruger du musik i undervisningen?

Nu kan I få en aftale, som giver jeres skole mulighed for at bruge indspillet musik til læring på nye måder.

Få rettighederne på plads med musikaftalen

Den teknologiske udvikling gør det hele tiden muligt at bruge musik i læringsmæssige sammenhænge på nye måder. Det gælder blandt andet, når der kopieres musik til brug i undervisningen. F.eks. når eleverne kopierer musik til brug i fremlæggelser, opgaver, videoer eller podcasts – og når elevernes arbejder

efterfølgende bruges i undervisningen – eller deles på Aula eller YouTube.

Med musikaftalen fra Copydan AVU-medier sikres I, at rettighederne til at bruge indspillet musik er dækket, så I kan slippe fantasien fri i undervisningen.

Læs mere om mulighederne med musikaftalen på copydan-avumedier.dk/musik eller scan QR-koden.

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190
Foto: Ditte Valente
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.