__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

LÆRINGSRUM TIL BØRN OG UNGE

Læringsrum skabt til leg og læring giver sunde og hele børn


INTRODUKTION

Arkitektur til læring FRIIS & MOLTKE Architects har siden sin grundlæggelse i 1954 haft som mission at være værdiskabende for samfundet gennem nytænkning, dialog og udvikling. Med afsæt i vores brede viden og lange erfaring skaber vi smuk, brugbar og fremtidssikret arkitektur for alle. Vi har fokus på, hvordan arkitekturen indvirker på mennesker, samspillet mellem mennesker og rum – og med en særlig vægt på social bæredygtighed. Vores faglighed og tætte relation til vores kunder, brugere og samarbejdspartnere vægter højt – et tæt samarbejde er det bedste udgangspunkt for en god proces og et vellykket resultat. Med udgangspunkt i bygherrens ønsker og krav udfører vi læringsarkitektur med en klar bærende idé, som forener og udnytter stedets potentiale ved at videreudvikle og raffinere arkitekturen gennem hele processen til det færdige byggeri. FRIIS & MOLTKE Architects har gennem mere end et halvt århundrede arbejdet intensivt med netop arkitektur til læring, og det er kendetegnende for vores skoler, at de afspejler og understøtter samtidens nye og anerkendte læringsprincipper, centrale samfundsværdier, fællesskaber og menneskelig trivsel. Skolen er som institution i rivende udvikling, hvor centrale begreber som åbenhed, trivsel fællesskaber, variation og deling er udgangspunktet for vores arbejde. Skolen fungerer i dag i langt højere grad som et ”byens hus”, der også rummer lokalområdets mange fritidsbrugere, foreninger, aftenskoler m.v. – et hus, som i høj grad også ”lever” efter skoletid. Skolen skal ikke kun være for elever og lærere, den skal være for alle.

UNDERVISNING HEMS / NICHER

GRUPPERUM / NICHER

UDERUM

Skolen fungerer i dag i langt højere grad som et ”byens hus”, der rummer lokalområdets fritidsbrugere, foreninger, aftenskoler m.v. – et hus, som i høj grad ”lever” efter skoletid.

2

FÆLLESOMRÅDE


Vi udvikler læringsmiljøer, der sætter fokus på det 21. århundredes kompetencer og børnenes dannelse. Miljøer der indbyder til didaktisk variation med plads til bevægelse og leg.

Generationernes Hus, Aarhus Ø Fremtidens skole skal kunne rumme fællesskaber på tværs af alder – være et byens hus, der samler generationer i et levende fællesskab - før, under og efter skoletid.


LÆRINGSRUM TIL BØRN OG UNGE

Et summende værksted i inspirerende rammer Børns fysiske rammer skal spænde fra store, åbne arealer med højt til loftet over overskuelige fællesskaber til rum, der tilgodeser gruppen og individets fordybelse. Skolens fysiske rammer skal understøtte og udfordre, så de i sidste ende bliver en læringsressource. En skole i og til det 21. århundrede skal være meget mere end blot en skole i traditionel forstand. Den skal også være et lokalt kraftcenter og en værdifuld ressource for lokalsamfundet, som fungerer som et stærkt og naturligt samlingspunkt for byens borgere. Den skal være et hus, der summer af liv og et sted, hvor man mødes på kryds og tværs af alder og interesser - hvor det ikke kun er eleven, der møder læreren men også, hvor eleven møder samfundet, den ældre, forretningsmanden og gartneren. Samtidig skal det naturligvis også være en vidunderlig skole, der emmer af læring. Et summende værksted, hvor børns naturlige og iboende nysgerrighed på verden får lov til at komme til udfoldelse i trygge og inspirerende rammer. Et hus, hvor eleverne sammen med deres kammerater og lærere kan gå på opdagelse i de forskellige tilgange til verden, som skolens fag tilbyder. Et hus, der hele tiden byder på overraskelser og samtidig gør det let for eleven at finde rundt. Et hus, der anerkender individet og elevernes forskellige behov og samtidig hylder det demokratiske fællesskab og betydningen af samarbejde og teamwork.

Jeg elsker, når vi kan bruge kroppen i timerne. Mit ynglingssted er klatrenettet, hvor drengene og jeg altid får de sjoveste og bedste ideer til projekter.

Når jeg i projekter kan bruge lyd, film og kreative effekter, så glemmer jeg hele verden omkring mig!

Jeg glæder mig til at sidde med Sofie i læsehulen og læse sidste kapitel af vores læsebog.

INDSKOLING

4

I går fandt eleverne en solsorte-rede på en science-cykeltur - det skal vi nok få et spændende studie ud af!

MELLEMTRIN

UDSKOLING

PERSONALE

Personifisering af målgrupper ved brug af personaer kan benyttes til at italesætte og imødekomme samfundsmæssige problematikker og udfordinger.


Byggeri til børn skal stimulere leg og læring i rum, der giver frihed til fysisk udfoldelse, fordybet udforskning og kreativ produktivitet. TÆNKETANKSRAPPORTEN AARHUS KOMMUNE

Skole i Kødbyen Konkurrenceprojekt.


DIALOGVÆRKTØJ

En velovervejet proces er grundstenen for et vellykket projekt Der bygges og renoveres mange skoler i disse år rundt i hele landet. Vidensdeling, en klar vision og en god proces er utrolig vigtig for at sikre et vellykket projekt. Skolebyggeri kræver valg på både det strategiske, pædagogiske og praktiske plan. Det betyder, at der er mange interesser på spil, som kan spænde fra den faglige forvaltning i kommunen til brugergrupper og bygherreorganisationen. Allerede i de indledende faser kan en dialog således give indblik i potentielle udfordringer og væsentlige afklaringer. Her vil man i fællesskab tage stilling til strategiske overvejelser, definere visioner, værdier, kulturer, rammer, adfærd og de ønskede mål for den kommende skole. Til hjælp i denne indledende dialogproces kan det cirkulære dialoghjul være en hjælp til at komme hele vejen rundt i dialogen omkring en visions umiddelbare potentiale. Sammen med Bygherreforeningen og 21 andre udvalgte bygherrer, bygherrerådgivere og rådgivere udarbejder FRIIS & MOLTKE i skrivende stund et dialogværktøj, som er en praktisk hjælp til de af landets kommuner og skoler, der skal til at bygge, renovere eller ombygge. Værktøjet formidles igennem en håndbog, der skal styrke dialog og vidensdeling mellem den faglige forvaltning og bygherreorganisationerne i kommunerne. Dette samarbejde understreger vores tro på, at en god og velovervejet processtart er grundstenen for et vellykket projekt. FRIIS & MOLTKE deltager således gerne som rådgiver og sparringspartner i denne indledende proces både i offentlig og privat regi. Det ligger os på sinde, at landets fremtidige skoler bliver bygget på en klart defineret vision om højere værdiskabelse for skolen og alle brugerne.

VISION

VÆRDIER

Lære at lære • Udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer • Synligt fokus på faglig udvikling • Danne fællesskaber der bygger på mangfoldighed, nysgerrighed og glæde

Trivsel • Sundhed • Faglighed • Tryghed • Udvikling • Motivation • Bevægelse inde og ude • Nysgerrighed Læringsfleksibilitet • Samarbejde • Fællesskab • Glæde

MÅL Skabe varierende inspirerende og inkluderende læringsmiljøer • Øget trivsel, sundhed og bevægelse • Øget uddannelsesparathed • Mindre sygefravær • Øget faglighed • Plads til fællesskaber og forskellighed

ADFÆRD Elevcentrerede læringsforløb • Udviklingsforløb • Forandringsledelse • Omstillingsparathed • Forankringsprocesser • Arbejdskultur • Samskabelse • Samarbejde og kommunikation • Inddragelse • Nudging • Pædagogisk praksis

6

?

KULTUR & LÆRING 21st Century Learning Skill • Teamsamarbejde • Inklusion • Faglig ledelse • Fællesskaber • Projektbaseret læring • Varierede arbejdsformer

RAMMER Differentierede læringsmiljøer • Rum ejet af faget • Faglaboratorier • Frontstage & backstage/Makerspace • 3rd Space • Adfærdsdesign • Færre og flydende grænser • Fleksibilitet og synergi

Det cirkulære dialogværktøj dialogværktøj er en praktisk hjælp til de af landets kommuner og skoler, der skal til at bygge, renovere eller ombygge.


Tjørring Skole, 2013 Præmieret skolebyggeri med en nytænkt struktur, der samler skole og institutioner i en helhed.

Den egentlige ressource i skolen er det liv, som børnene tilføjer.


BRUGERINDDRAGELSE

Brugerinddragelse sikrer de gode løsninger Udviklingen af et godt projekt er funderet på en grundig dialog med projektets interessenter og er en meget vigtig del af udviklingsprocessen. For at få afdækket alle relevante forhold i udviklingen af projektet, er dialogen med de fremtidige brugere vigtig - disse besidder på hver deres felt vigtige ekspertiser, som udgør betydningsfulde elementer i skabelsen af et vellykket projekt. Et sådant samarbejde kræver styring, idet der ofte er vidt forskellige udgangspunkter og mål for de forskellige interessenter. FRIIS & MOLTKE Architects har stor erfaring i procesledelse og anvender metoder, der sikrer innovative resultater og brugbare løsninger. Vores erfaring viser, at de bedste resultater opnås gennem brugerinvolvering, som er den stærkeste værdiskaber til at sikre ejerskab i implementeringen af strategiske visioner. Alle nye opgaver åbner op for nye samarbejder, nye udviklingsmuligheder og nye resultater. Vi vil som formidlere og idéudviklere tage afsæt i den viden, når vi udformer fremtidens læringsmiljøer. Brugerprocessen sammensættes i forhold til projektets karakter – det kan være i form af workshops, studieture, brugermøder, fokusgruppeinterviews, surveys, observationer, feltstudier og fremtidsfortællinger. Den viden vi får fra brugerne analyseres og vurderes og tages med videre i den videre bearbejdning af projektet. På den måde sikres det, at alle brugere føler sig hørt, og der opnås medejerskab til projektet.

Brugerinvolvering er den stærkeste værdiskaber til at sikre ejerskab i implementeringen af strategiske visioner.

8


Udviklingsprocessen udføres som en iterativ proces – en arbejds- og beslutningsproces, der foregår i loop, sådan at udvikling og beslutning ”gentages” under de nye forudsætninger, der opstår, efterhånden som projektet færdiggøres.

IDÉ

DESIGN

FEEDBACK

ANALYSE

9


FREMTIDENS KOMPETENCER

At kunne omsætte teori til praksis Ofte tager vi afsæt i udviklingen af det sæt af kompetencer hos eleverne, der betegnes som 21st Century Learning Skills. Det er et sæt af kompetencer, der er bred enighed om fra både virksomhedsledere, dannelsestænkere og forskere, vil være helt afgørende for, at de kommende generationer kan begå sig i fremtidens samfund. Et samfund, der i særlig grad er kendetegnet ved sin omskiftelighed og udviklingsacceleration. Den eneste måde at forberede eleverne til en sådan virkelighed er ved at skabe en skole, der er indrettet til at udvikle elevernes evne til at tænke kreativt – dvs. at være i stand til at se forbindelser mellem hidtil uforbundne felter, ligesom også evnen til at kunne omstille sig til et skiftende arbejdsmiljø er bydende nødvendigt. Det kræver både indlevelsesevne og en veludviklet evne til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige typer af mennesker og professioner. Derudover kræver det et problemløsende mindset. Derfor skal vi bygge skoler, der lærer eleverne at kunne opstille hypoteser på løsningen af konkrete problemer og samtidig være i stand til at konkretisere og applicere disse løsningsforslag i den virkelige verden. Med andre ord: At kunne omsætte teori til praksis – at gøre det abstrakte konkret. Men måske allervigtigst er det, at vi laver skoler, der sikrer, at eleverne forbliver nysgerrige på verden og bibeholder deres legende og undersøgende tilgang til sig selv og verden.

VIDEN

“Hvad vi ved og forstår” Interdisciplinaritet Traditionel (f.eks. Matematik) Moderne (f.eks. Entrepreneurship) Tema (f.eks. Global Dannelse)

KOMPETENCER

“Hvordan vi bruger det vi ved”

21st Century Learner

PERSONLGHED

“Hvordan vi agerer og interagerer”

Kreativitet, Kritisk tænkning, Kommunikation, Samarbejde

Mindfulness, Nysgerrighed, Mod & Robusthed, Etik & Ansvarlighed

META LÆRING

“Hvordan vi reflekterer og tilpasser os” Kognitiv læring, Udviklende tankegang

Illustration: 21st Century Learner, Center for Curriculum Redesign

10


Skærbæk Distriksskole, 2020 Skolen i Skærbæk er udformet, så de fysiske rammer matcher og understøtter principperne i ”21st Century Learning Skills”, en undervisningsform målrettet mod, at eleverne udvikler de kompetencer, der matcher det 21. århundredes kompetencekrav.


EN NY ALMENDIADAKTIK

Vi skaber mangfoldige lærings- og fagmiljøer med en tydelig kodning Fremtiden peger mod en ny almendidaktik og organisering af fag og arbejdsformer. Alle undersøgelser og erfaringer fra nyere skoler viser, at den bedste metode til at udvikle elevernes kompetencer til det 21. århundrede er gennem en projekt-baseret tilgang til undervisningen. En didaktik, der baserer sig på den metode, der ofte betegnes ”designthinking”. En undervisningsform, hvor der tages afsæt i et givent fagligt problem - gerne med udgangspunkt i elevens egen livsverden - hvorefter eleverne sammen med deres lærere gennemgår en række faglige aktiviteter mod produktionen af et eller flere løsningsforslag, der afslutningsvis videreformidles eller vises til et autentisk publikum. Skal denne arbejdsmåde muliggøres, bliver skolens fysiske rammer nødt til at spejle denne didaktik og faglige aktiviteter. Fremfor at tænke skolen som en række ens klasselokaler vurderes hvert eneste alderstrin i forhold til deres behov og udviklingsstadie. Vi omsætter disse analyser til aktiviteter i en projekt-baseret undervisningsform, og herudfra designes rum, der netop er kodet til hver af de forskellige aktiviteter og arbejdsformer, som gør sig gældende i en sådan praksisideologi. Der er overordnet tale om seks forskellige typer af læringsrum: Rum til formidling, rum til research, rum til planlægning, rum til sparring, rum til konstruktion og rum til udstilling. Det betyder konkret, at de ældre elever bevæger sig hen til og rundt mellem disse forskellige typer af rum i løbet af deres skoledag. For de yngste elever betyder det, at deres mere trygge ramme i stamklassen skal indrettes til at indeholde de fleste af disse rum i rummet.

gruppe

projekt studiezone

gruppe

bevægelse fordybelse udstilling

gruppe

formidling udstilling

12

Læringsmiljøet bliver et levende rum med plads til forskellighed. Her er både rolige kroge og større aktive områder til forskellige typer af aktivitet. Konkurrenceforslag til St. Olav Skole, “En skole i bevægelse”.


Mangfoldige læringsmiljøer med en tydelig faglig kodning vil kunne favne fremtidens nye ukendte undervisningsformer i fremtidssikrede skoler med fokus på individet og dets faglige udvikling.

projektor

borde langs vindue eller væg

ophæng på væg makerspace

udendørs ophold

udendørs ophold

FORDYBELSE

UDSTILLING

KONSTRUKTION

udstillingsvindue

gruppeborde åbne arealer PLC projektborde

auditorium fortællertrappe overdækket uderum

FORMIDLING

læringszone

SPARRING

udendørs ophold

fablab

gruppeborde

KREA, Skærbæk Distriksskole Imellem indskolingen og mellemtrinnet udfolder sig et dynamisk Håndværk & Design-miljø kaldet KREA, som inddrager de nære skærmede uderum samt områder i det store landskab som værkstedsrum.

PLC

Undervisningsaktiviteter Det generelle undervisningslokale i samspil mellem opholdssteder, grupperum, bibliotek, kantine, auditorium og udendørs læringsarealer. Diagram fra konkurrenceforslag til St. Olav Skole, “En skole i bevægelse”.


BIOMIMETISK ARKITEKTUR

Arkitekturen må spejle sine brugere Disponeringen og indretningen af nye skoler skal følge børnenes kognitive, sansemæssige og kropslige udvikling. Det vil sige, at afdelingerne for årgangene skal være tilpasset elevernes faglige såvel som sociale udviklingstrin. Arkitekturen må spejle sine brugere. Derfor tager vi afsæt i human-centered designprincipper, og lader skolens primære brugere være retningsgivende for byggeriet. Vi lader så at sige arkitektur og rum mime elevernes kognitive, sociale og psykologiske udvikling således, at hver afdeling tager sig forskelligt ud og er tilpasset den tilhørende elevgruppe. Et 6-årigt barn orienterer sig anderledes i rum end en 16-årig. Grundlæggende betyder det, at kompleksitetsgraden og antallet af rum, som eleverne skal færdes imellem, stiger med alderen. De mindste elever har brug for trygge og overskuelige rammer, mens de ældre elever bedre kan bevæge sig mellem aktiviteter. Biomimetisk arkitektur betyder også, at byggeriet forholder sig til og mimer den landskabelige og geografiske kontekst, den er placeret i. Således vil byggeriet ses som en spejling af landskabet og trække det omkringliggende landskab helt ind i byggeriet. Det kommer ofte til udtryk gennem store vinduespartier, hvor naturen kommer helt tæt på samt gennem en intelligent og gennemtænkt brug af de omkringliggende udemiljøer således, at de kan bruges aktivt i undervisningen og øge autenticiteten af elevernes daglige arbejde.

14

INDSKOLING

MELLEMTRIN

UDSKOLING

0.-3.

4.-6.

7.-9.

ÅRGANG

ÅRGANG

ÅRGANG

Børn i alderen 6-10 år har brug for trygge og overskuelige rammer og mulighed for fysisk udfoldelse samt styrkelse af deres motoriske færdigheder. Det er centralt, for udviklingen af barnets sociale kompetencer, at have mulighed for at indgå i grupperinger af forskellige størrelser.

Børn i alderen 10-13 år begynder i højere grad end tidligere, at opfatte sig selv i forhold til gruppen. I denne aldersgruppe, bør man for alvor forholde sig til mobning og gøre plads til forskellighder, derfor er muligheden for at arbejde i grupper, stadig vigtig i udviklingen af børnenes sociale kompetencer.

I udskolingen føler de 13-16 årige en modstand mod de rum, som de kender fra de var “små”. De foretrækker andre arbejdspladser end på stolen i klassen. Der foregår mindst ligeså god læring i vindueskarme, på trapper, i kroge, på gange, i kældre og på lofter. Unge elsker rum der virker som steder, de selv har opfundet en funktion for, da det i denne aldersgruppe handler om at definere sig selv og sine egne meninger.


Lindbjergskolen i Herning Forslag til Lindbjergskolen i Herning (konkurrenceprojekt)

Når vi indretter rum, skal det tænkes ind, hvordan rum påvirker mennesker, og hvordan rummets iscenesættelse spiller sammen med barnets aktuelle udviklingsniveau. TÆNKETANKSRAPPORTEN AARHUS KOMMUNE


HANDLINGSORIENTERET ARKITEKTUR

Faglige miljøer for alle Fagområderne til de kreative fag i folkeskolen - Håndværk & Design, Musik og Madkundskab - er en stor ressource for skolens elever, personale og eksterne brugere. De praktiske fag er populære for de fleste elever og er derfor en oplagt ramme for tværfaglige temaforløb, for fritidstilbud og for foreningslivet. Med en højere grad af lokalesambrug mellem skole og fritid samt kravet om en varieret skoledag er det oplagt at tænke de faglige miljøer ind i flere sammenhænge end de obligatoriske skematimer. De faglige miljøer kan være med til at bidrage positivt til skolen som helhed. Ved at organisere sig hensigtsmæssigt så dele af fagområdernes faciliteter kan indgå som fællesareal for skolen, tilføres mest mulig værdi til skolen. Især faget Håndværk & Design har en helt afgørende rolle for udvikling af kreativitet, innovation og entreprenørskab i skolen, og af den grund er det vigtigt at få disse perspektiver grundfæstet i faget. Innovation og entreprenørskab betyder, at nyttiggørelse og betydning for tredjemand bliver et omdrejningspunkt i faget, og i den forbindelse skal Håndværk & Design åbne sig mod det lokale samfund, hvor et samarbejde med nærmiljøets institutioner og interessenter kan etableres. Fagmiljøerne og indretningen af disse skal gøre det let for elever og undervisere at omdanne teori til praksis i alle fag. Miljøerne skal kommunikere og invitere til, at der arbejdes med virkelighedsnære problemstillinger i autentiske praksisfællesskaber. Samtidig skal fagmiljøerne understøtte fagenes identitet, organisering og pædagogiske/didaktiske principper.

FORSTÅ

EVALUER

DEFINER

FABRIKER

16

IDÉGENERER

I Håndværk & Design arbejdes der grundlæggende med en håndværksmæssig forarbejdning af materialer til produkter baseret på designprocesser. Det er derfor nærliggende at organisere de kreative fagmiljøer, så de understøtter de 5 faser i designprocessen.


..for nogle elever kan inddragelsen af det praktiske eller anvendelsesorienterede arbejde, understøtte læreprocesserne samt bidrage til at give eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdsformer, som bl.a. anvendes på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. FRA RAPPORTEN ”SKOLERS ARBEJDE MED AT FORBEREDE ELEVER TIL UNGDOMSUDDANNELSE”, UDARBEJDET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Håndværk & Design, Aalborg Kommune Etablering af faglokaler til Håndværk & Design på 24 af Aalborg Kommunes folkeskoler. Med udgangspunkt i en udviklings- og investeringsplan for 54 Aalborgskoler, udarbejdet af FRIIS & MOLTKE.


BEVÆGELSE OG SUNDHED

Kroppen bevæger tanken Sundhed og trivsel er et centralt omdrejningspunkt, når vi designer skoler. Motion og bevægelse handler ikke kun om at give mulighed for bevægelse i større åbne områder til boldspil og anden fysisk aktivitet. Det handler også om muligheden for at kunne bevæge sig på mange forskellige måder, så alle, uafhængig af alder og udviklingsniveau, bliver udfordret og udvikles motorisk. Fra læringsstile, øvrige pædagogiske modeller og forskningen ved vi, at bevægelse og motion fremmer indlæringen for både børn og voksne. Folkeskolelovens krav om at undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse gennemsnitligt 45 minutter om dagen betyder, at skoledagen skal brydes op med aktive pauser fra det stillesiddende teoretiske arbejde – og allerhelst således, at motion og bevægelse bliver en del af undervisningen. Derfor indretter vi nye læringsmiljøer således, at der overalt inviteres til og gives mulighed for, at elevernes kroppe kan være i bevægelse jævnt hen over hele dagen. Ud over motion og bevægelse ved vi også, at sund kost og evnen til at lære noget i skolen hænger nøje sammen. Forkert kost gør børnene trætte og sløve. Ved at give eleverne en dybere indsigt i dem selv og deres krop, kost, aktiviteter, vaner og uvaner kan vi modvirke denne tendens. Ved at skabe inspirerende rammer, der understøtter den sunde kost og en god måltidskultur, kan vi være med til at øge fokus på sundere mad til alle bidrage til at modvirke ulighed i sundhed og trivsel.

FYSISKE RAMMER

BEVÆGELSESMILJØ BEVÆGELSESAKTIVITETER

BRUGERE/ ORGANISERING Bevægelsesblomsten er udtryk for de parametre, der har indflydelse på etablering af bevægelsesmiljøer. Samtidig er der paralleller til RULL-blomsten, som er grundlag for Aarhus Kommunes skolemoderniseringsprojekt RULL.

18


Jo mere valgfrihed og kreativitet mennesker oplever, des mere socialt engagement og ansvarlighed vil man være tilbøjelig til spontant at opleve og mobilisere. TÆNKETANKSRAPPORTEN AARHUS KOMMUNE

Bevægelsessporet, Sønderangsskolen i Aarhus Skole+ pilotprojekt, der skal vise vejen til, hvordan indendørsfaciliteterne på landets skoler kan indrettes, så de i højere grad inviterer til idræt og bevægelse.


SKOLEN SOM ET LÆRINGSVÆRKTØJ

En inspirerende faktor i hverdagen Arkitektur i sig selv rummer ikke kun et dannelseselement, men kan, hvis det gøres rigtigt, fungere som et konkret undervisningsobjekt, der kan anvendes ind i mange forskellige undervisningsforløb i en lang række af skolens fag. En skole er en udstilling af læring og kundskab og fortæller historien om dem, der bruger den. En skoles vigtigste opgave er at danne optimale rammer, der inspirerer elever og fagpersonale til en fælles faglig udvikling, og hvor skolens bygninger og rum skal bruges som en inspirerende faktor i dagligdagen. Byggeriet i sig selv bliver et læringsværktøj på mange forskellige niveauer, der kommunikerer og motiverer – fra bygning til bruger. Således skal bygningen være en aktiv ramme om elevernes hverdag, hvor eleverne og lærerne kan interagere i faglige sammenhænge og øge autenticitetsgraden af undervisningen. Det skal ikke kun være muligt at tale og læse om f.eks. solceller - elever og lærere skal også kunne gå op på skolens tag, hvor en række solceller er placeret og på den måde opnå konkret og håndgribeligt indblik i netop denne teknologi. Synlige og teknologiske løsninger kan gøre elever, personale og besøgende bevidste om bygningens funktioner, miljømæssige påvirkninger og aktiviteter. Dette kan gøres på mange måder, og nedenstående idéer viser intelligente måder, hvorpå løsninger kan integreres i fremtidige skolebyggerier med ønsket om at fremme elevernes nysgerrighed, forskertrang og studieaktivitet. Samtidig kan det skabe en bæredygtig bevidsthed hos alle brugere og fremme motivation til fysisk aktivitet.

Såvel ude som inde skal alle rum og mellemrum ses som potentielle læringsrum.

20


DTU CAS Bygningen fremstår åben, inviterende og visionær, så studerende og andre brugere af huset kan færdes blandt hinanden, hvor rammerne understøtter tværfaglighed, vidensdeling og innovation - en åben bygning, som kan bruges på alle tider af døgnet

Eksempler på læringsværktøjer i arkitekturen SYNLIGGØRELSE AF ENERGIFORBRUG ØGER BEVIDSTHEDEN Bygningens energiforbrug samt data fra energileverandører kan aflæses på skærme rundt om i bygningerne. Dette er med til at skabe en bevidsthed hos brugerne omkring forbrug og spare tiltag for vand og elektricitet. MÅLING PÅ ENERGIFORBRUG SOM MOTIVATIONSFAKTOR Der kan kobles måleapparater til træningsrummets udstyr for at give en forståelse for hvor meget den forbrændte energi er i forhold til bygningens energiforbrug. En skærm ud mod fællesarealet kan desuden synliggøre dagens samlede energiforbrug som motivationsfaktor for alle skolens brugere. AKTIVÉR ELEVERNE MED SENSORER Som et kunstnerisk bidrag kan sensorer lægges i skolens forskellige trapper, hvor sensorerne registrerer den energi der genereres af bevægelsen på overfladen. Energien fra bevægelsen på trappen kan enten bruges til belysning af trapperne (udendørs) eller som en synlig udstilling af dagens aktivitetsniveau på skærme. INDDRAGELSE AF VEDVARENDE ENERGIKILDER I UNDERVISNINGEN Solceller, solvarme og vindturbiner kan bruges i undervisningen for at fremme elevernes forståelse for vedvarende energikilder samt teknologien bag.


INKLUDERENDE FÆLLESSKABER

Det handler i høj grad om at skabe rum for fællesskaber Ved dannelse af læringsmiljøer og sociale fællesskaber der er inkluderende for elever med specialpædagogiske behov, er der behov for både mindre rum og større rum. Eller af muligheden for, at rum og møbler er kan indrettes fleksibelt afhængig af pædagogiske og didaktiske aktiviteter. Det betyder, at rummene både skal kunne understøtte individuelle læringsaktiviteter, og også fælles læringsaktiviteter for alle, og endeligt skal rummene kunne understøtte fælles pædagogiske aktiviteter i forhold til dannelsen af sociale fællesskaber via fælles oplevelser og aktiviteter. Det betyder for den fysiske indretning, at der gerne må være flere rum til rådighed, som kan give plads til individuelle læringsaktiviteter og mindre gruppe aktiviteter. Og samtidig – for at understøtte pædagogisk fællesskab og fælles læringsmiljøer – er der brug for et fællesrum eller måske en mulighed for, at de adskilte rum kan åbnes op og udgøre et eller to fælles rum. Mange problemer i forhold til at favne alle børn i folkeskolen i dag skyldes faktisk problemer med for meget støj og for lidt plads. Derfor arbejder vi meget med lave forskellige størrelser af rum, der er behandlet forskelligt i forhold til akustik, belysning, materialitet osv. Herved reduceres sygefraværet, indlæringen øges, og der skabes øget trivsel

22

Eksklusion

Integration

Inklusion

Udelukkelse fra et fællesskab eller en sammenhæng. Det anderledes stødes væk.

At optage noget som en del af noget andet. Det anderledes tillades.

Inddragelse i et fællesskab eller en sammenhæng. Det anderledes eksisterer ikke.


Inklusion handler om, at alle børn er aktive deltagere i og medskabere af fællesskabet, at alle børn bliver mødt dér, hvor de er, og at undervisningen tilrettelægges, så den giver de bedste betingelser for, at alle udvikler sig og lærer mest muligt. RÅDET FOR BØRNS LÆRING, 2014:8

Lindbjergskolen, Herning Konkurrenceprojekt.


MANGFOLDIGHED OG FÆLLESSKAB

Skolen som et kraftcenter for det øvrige lokalmiljø Fællesskaber er bl.a. baseret på anerkendelse af, at vi alle er forskellige. I vores arbejde med arkitektur til læring har vi derfor også altid fokus på at skabe forskellige rumligheder, der understøtter både fællesskab og individualitet. Vi benytter arkitektur som virkemiddel til at favne menneskelig mangfoldighed - dette sker bl.a. ved overgange mellem skole og det omgivende samfund. Åbenhed er derfor en væsentlig faktor for at gøre skolen til et sted for alle, hvor der nedbrydes sociale skel, alder, religion og etniske baggrunde. I den mindre skala arbejder vi med en organisering, der tager hensyn til både individ og fællesskab. De store fællesrum med ofte skiftende rumhøjder giver mulighed for at have flere forskellige og sideløbende aktiviteter, uden at de forstyrrer hinanden, ligesom klynger og fællestorve giver plads til både individer og grupper. Grupperum, udført som nicher eller udposninger på fællesarealerne giver mulighed for at deltage i et fælles undervisningsforløb, men stadig være i en rumlig kontekst, der understøtter specifikke læringsstile eller individuelle præferencer. Disponeringen af rummene skal gøre det let for lokalbefolkningen at bruge skolebygningen, uden at det konflikter med elevernes og lærernes arbejde. Det skal være muligt at bruge skolen som et byens hus – et kraftcenter for lokalmiljøet – der kan aktiveres i eftermiddags- og aftentimerne. Ved at opdele faciliteterne som ”frontstage” og ”backstage” sikres det, at skolens aktiviteter kan forenes med lokalsamfundets mange forskellige brugere af huset. Det giver både et potentiale og en synergi, der sikrer en fuld belægningsgrad over hele dagen, ligesom faciliteter, der er reserveret til skolebrug, kan friholdes fra de øvrige brugere af huset. Herved kan funktioner som borgerservice, folkebibliotek og foreningsliv få sin naturlige berettigelse i skolens fysiske rammer.

FORÆLDRE

ELEVER

LOVGIVNING

ØKONOMI

BYGGEGRUND

SKOLEN

LÆRERE

ELEVRÅD

LOKALSAMFUND

24

SKOLEBESTYRELSE

BYRÅD

ØVRIGE ANSATTE

Skolen som et kraftcenter for lokalsamfundet.


Skærbæk Skole er ikke kun en bygning for elever og lærere, men fungerer også som et lokalt kraftcenter for det øvrige lokalmiljø.

Skærbæk Distirktsskole Skolen i Skærbæk er udformet, så de fysiske rammer understøtter principperne i ”21st Century Learning Skills” og imødekommer lokalsamfundet.


INDRETNING AF LÆRINGSMILJØER

Et aktiverende læringsmiljø skaber de bedste betingelser for læring Et levende og inspirerende undervisningsmiljø har stor betydning for elevernes trivsel, udvikling og potentiale for læring – såvel fagligt som socialt. De fysiske rammer danner grundlaget for et varieret undervisningsmiljø, der understøtter de pædagogiske principper. Fra store åbne fællesområder, der inviterer til ophold, gruppearbejde og sparring, til stærkt kodede fagmiljøer, hvor den fagspecifikke læring er i fokus. Disse suppleres med en lang række øvrige rumtypologier, der tilgodeser elevernes behov for at veksle mellem forskellige arbejdsformer, teori og praksis. Indretningen af disse rum skal fremme de forskellige undervisningssituationer og fag og samtidig understøtte elevernes måder, hvorpå de bedst tilegner sig viden. Vores udgangspunkt er altid at skabe attraktive fysiske rammer, som understøtter eleverne og de ansattes trivsel og arbejdsfunktioner under hensyntagen til dagslys, akustik og indeklima. I vores arbejde med indretning er vi meget bevidste om de påvirkninger, vilkår og relationer, der har indflydelse på de enkelte brugere. Arkitekturen, formsproget og indretningen skal afspejle skolens værdier og medvirke som identitetsskabende faktorer. Rum og indretning skal understøtte faglige fællesskaber, vidensdeling og sparring og skabe inspirerende læringsmiljøer, hvor eleverne har mulighed for fordybelse, samarbejde og socialt liv. Ved at give eleverne flere valgmuligheder og lokalerne en høj faglig kodning, øges motivationen – og dermed også trivsel og indlæring. Hvert læringsmiljø kodes til at spejle en bestemt adfærd og specifikke muligheder i relation til faget, som eleverne hurtigt selv aflæser. I flere af vores læringsmiljøer er dele af inventaret udført som fast inventar for at undgå, at møblerne finder tilbage til traditionelle opstillinger. Miljøerne fremmer dermed mere specifikke læringsaktiviteter og opfordrer i højere grad til tilrettelægning af læringsforløb, der understøtter elevernes præferencer.

De fysiske rammer skal understøtte elevernes trivsel og arbejdsformer.

26


Eksempler på aktiverende læringsmiljøer AMFI SÆTTER SCENEN FOR GODE PRÆSENTATIONER Præsentationsaktiviteten er det, der ligger tættest på traditionel klasseundervisning og er kendetegnet ved, at læreren videreformidler et bestemt indhold eller stof til en elevgruppe. Det kan være introduktionen til en særlig aktivitet, problemstilling, mm. Rum til præsentation er kendetegnet ved, at en lærer skal kunne have øjenkontakt med en større gruppe af elever på samme tid og samle dem tæt omkring sig.

LOUNGEOMRÅDER TIL IDÉUDVIKLING OG SPARRING Aktivitetsformen er kendetegnet ved en høj grad af samtale. Her sidder mindre grupper af elever, enten alene eller med deres lærer, og kommer med gode idéer til, hvordan de kan gribe en opgave an. Dette kræver zoner eller rum indrettet på vidensdeling. Sådanne rum skal bl.a. indeholde store whiteboards eller kridttavler og et mere blødt møblement.

GRUPPEPLANLÆGNING OMKRING BÅLPLADSEN Planlægning er en aktivitet, der ofte foregår i mindre grupper. Her planlægger eleverne, måske sammen med deres lærer, hvordan de vil gribe den stillede opgave an. Denne aktivitet kræver mindre rum eller zoner indrettet til, at en lille elevgruppe kan sidde tæt omkring fx et bord, da arbejdet ofte er kendetegnet ved skrivning, samtale eller læsning.

RESEARCH OG FORDYBELSE I HULEN Research er en aktivitetsform vi også kunne kalde fordybelse. Her arbejder eleven ofte alene eller med en makker. Aktiviteten kræver en relativt høj grad af ro og afskærmning fra, hvad der ellers foregår omkring dem, således at de kan holde koncentrationen, da arbejdet ofte vil være kendetegnet ved læsning og skrivning.

KONSTRUKTION I VÆRKSTEDET Her er eleverne i gang med at producere, bygge eller designe noget. Denne aktivitet kræver rum eller zoner, der er indrettet til at eleverne kan samarbejde omkring tilblivelsen af et fagligt objekt. Det forudsætter rum, hvor der er faglige værktøjer alt afhængig af faget eller projektet. Samtidig skal rummet kunne facilitere en høj grad af bevægelighed og kropslig aktivitet.

FORMIDLING I GALLERIET Jo mere autentisk modtageren af elevernes arbejde er, jo mere motivereret og engageret er eleven i det skolefaglige arbejde. Det kræver, at der er mange rum og steder på skolen, hvor eleverne kan formidle og vise deres arbejde og projekter - om det være sig en fotoudstilling, et teaterstykke, en film, en model, en bog, osv.

VUC & HF Nordjylland Design af studiemøbler og indretning af studieog arbejdsmiljøer.


FLEKSIBILITET OG MULTIFUNKTIONALITET

Flerfunktionelle rum muliggør læringsaktiviteter, som kan understøtte pædagogiske og didaktiske intentioner for læringsmiljøet Vi sondrer mellem, hvad vi betegner som flerfunktionelle rum og rammer, og hvad der er fleksible rum og rammer - begge typer rum skal være til stede på en skole. De to rumtyper differentierer sig ved, at flerfunktionalitet i forhold til skolens rum betegner den type af rum, hvor der er mange rum i rummet. Dvs. at flerfunktionelle rum indeholder flere forskellige rumligheder, som eleverne så bevæger sig rundt mellem afhængigt af, hvilken faglig aktivitet de er i gang med. I fleksible rum er der kun én ”opstilling” og et scenarie ad gangen, men denne kan håndteres af rummets brugere. Fordelene ved disse to forskellige typer er, at de har to forskellige kvaliteter og byder på forskellige muligheder i forhold til en skolehverdag. Multifunktionelle rum gør det let for læreren og eleven at aflæse rummet for, hvilke muligheder for læringsaktiviteter, der er til stede, mens fleksible rum er pladsbesparende, da rummet kan re-designes, alt efter hvilke behov der måtte være aktuelle i en given situation. Vi benytter disse to metoder aktivt til at skabe optimal dobbeltudnyttelse af rum, uden at det går ud over faglighed og skolens daglige aktiviteter.

Rumlig differentiering og fleksibilitet.

28


Skærbæk Distriktsskole Skolen er udformet, så de fysiske rammer understøtter principperne i ”21st Century Learning Skills”, bl.a. med flerfunktionelle rum, som eleverne kan bevæge sig rundt mellem, afhængigt af hvilken faglig aktivitet de er i gang med.

Flerfunktionelle rum muliggør forskellige læringsaktiviteter, som kan understøtte flere forskellige pædagogiske og didaktiske intentioner for læringsmiljøet. Indretning af flere læringszoner i rummet er en måde at arbejde med flerfunktionalitet på, og kan være med til at tydeliggøre over for børnene, hvad der skal foregå og dermed også hvilke forventninger der er til børnenes adfærd. UNDERVISNINGSMINISTERIET, ”FYSISKE RAMMER, DER UNDERSTØTTER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER”.


FREMTIDSSIKRING

Virkelighedsnære problemstillinger i producerende praksisfællesskaber Ingen kender fremtiden inden for læring og undervisning, men den nyeste forskning på området kan give os nogle værdifulde fingerpeg om, i hvilken retning og inden for hvilke områder vi skal holde fokus for at sikre, at vores skoler vil være tidssvarende i de kommende årtier. Hvordan skal skoler så indrette sig efter de nye læringsformer, der understøtter de kompetencer, som fremtiden efterspørger? Her tænkes bl.a. på: - Samarbejde på tværs af fagligheder og mellemmenneskelige relationer - Kreativ tænkning - Innovativ og entreprenant tilgang - Evner til at være omstillingsparat og tilpasningsdygtig For arkitekturen betyder det, at bygninger bør indeholde mange forskellige typer af rum og rumligheder, der er designet til at rumme mange forskellige arbejdsformer og gruppekonstellationer; fra solo-baseret researcharbejde og formidling i større grupper til arbejdet i mindre elevgrupper og ikke mindst rum, der gør det muligt at arbejde med både analog og digital konstruktion og produktion. Samtidig bør arkitekturen sikre, at man med tiden kan ændre i ruminddelinger, rumstørrelser og sammenhænge. Det kræver robuste huse med en stor grad af konstruktiv fleksibilitet, så fremtidens læringsfællesskaber kan blive ved med at udfolde sig inden for rammerne.

Arkitektur med konstruktiv fleksibilitet er med til at sikre, at man kan ændre i ruminddelinger, rumstørrelser og sammen-hænge som understøtter fremtidige behov.

30


Projekt-baseret læring kræver, at skolen designes robust og fleksibelt. Skolen som bygning skal således også være omstillingsparat og kunne ændres efter behov uden store bygningsmæssige udfordringer.

Skole i Kødbyen Konkurrenceprojekt


UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLANER

Styrkelse og fremtidssikring af skolernes fag- og læringsmiljøer Med reformen af folkeskoleloven blev der stillet helt nye krav til skolernes indretning og omgivelser - både hvad angik læringsmiljø, bevægelsesmiljø, faciliteter til personalet mv. – alt for at styrke arbejdsmiljøet og elevernes motivation til læring. Skoleeleverne opholder sig flere timer på skolen end tidligere, og derfor er det vigtigt med gode, varierede læringsmiljøer og fysiske omgivelser, som understøtter undervisningsdifferentiering såvel som inklusion, og samtidig giver mulighed for fred og ro til faglig fordybelse. Skolernes fagog læringsmiljøer skal styrkes, så de bliver fremtidssikret i forhold til kommunernes visioner, den pædagogiske praksis og elevprognoserne. I vores arbejde med udarbejdelse af udviklings- og investeringsplaner for de fysiske rammer tager vi afsæt i en registrering og analyse af den enkelte skole. Der bliver foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt arealerne kan benyttes bedre og mere fornuftigt i forhold til at understøtte de faglige mål og indholdet i undervisningen. Samtidig vurderes de indvendige overflader og de tekniske løsninger i forhold til en kategorisering af investeringsbehovet for at bringe de fysiske rammer op til nutidige forhold. Den endelige udviklings- og investeringsplanen indeholder forslag til en overordnet organisering, optimering og udvikling af såvel læringsmiljøer og faglokaler, der sikrer, at elevprognoserne og den pædagogiske og didaktiske praksis bliver understøttet samt overslag over investeringer til den pædagogiske modernisering samt renovering af overflader, belysning, ventilation mm.

32


INDSKOLING / DUS1

MELLEMTRIN / DUS2

UDSKOLING

FAGOMRÅDER

FÆLLESAREAL / DUS1

FÆLLESAREAL / DUS2

FÆLLESAREAL

FÆLLESAREAL

SPECIALKLASSE

SPECIALKLASSE

SPECIALKLASSE

ADM./PERSONALE

Aalborg Kommune Udviklings- og investeringsplaner for 54 af Aalborg Kommunes folkeskoler.


IBRUGTAGNINGSPROCESSER

Ibrugtagning af de nye rammer i praksis Det er vigtigt at forberede fagpersonale og elever til at arbejde i helt nye rammer. Det kræver, at personalet klædes fagligt på både med hensyn til funktionalitet, organisering og struktur, så ibrugtagning af byggeriet bliver en succes. Når først skolen er åben og hverdagen på den nye skole træder i kraft, er alle ressourcer rettet mod at få en skolehverdag til at fungere, og al fokus ligger på tilrettelæggelse og udførelse af undervisning samt koordinering og samarbejde med den øvrige personalegruppe. Vi anbefaler, at der påbegyndes et kompetenceudviklingsforløb for fagpersonalet helt op til et år, før de nye faciliteter tages i brug. Et sådant forløb sikrer, at alle skolens brugere har opbygget en fælles forståelse, viden og vision for deres nye skole, og at personalet føler et medejerskab fra starten. Rum og rammer er adfærdsregulerende, og det er vigtigt, at personalet er bekendt med, hvordan rammerne er tænkt fra et arkitektonisk og indretningsmæssigt perspektiv. Vi har eksperter i netop facilitering af sådanne kompetenceudviklingsforløb, som har stor erfaring med at hjælpe en ny skoles personale til at skabe en stærk samarbejdskultur og klæde dem fagligt på til at skabe en optimal hverdag fra det øjeblik skolen tages i brug.

TANKER, IDEER OG VISIONER

FÆLLES SPROG (DILEMMA OG DIALOGVÆRKTØJ)

DISPONERING OG SAMMENHÆNGE + RUNDVISNING

WORKSHOP MED FOKUS PÅ VÆRDIER OG ØNSKER TIL SAMARBEJDE

FELTSTUDIER I HUSETS FYSISKE RAMMER

EKSEMPLER DER KNYTTER HANDLINGER OG VÆRDIER SAMMEN (DOKUMENTATION)

TID TIL REFLEKTION

OPSAMLING

Et kompetenceudviklingsforløb for fagpersonalet før de nye faciliteter tages i brug sikrer, at alle skolens brugere har opbygget en fælles forståelse, viden og vision for deres nye skole, og at personalet føler et medejerskab fra starten.

34


Håndværk & Design, Aalborg Kommune Etablering af faglokaler til Håndværk & Design på 24 af Aalborg Kommunes folkeskoler.


BÆREDYGTIGHED 0G VERDENSMÅL

At skabe stærk og ressourcebevidst arkitektur Når vi designer bygninger og rum til undervisning og læring, sker det med en bevidst balance mellem de sociale, miljømæssige og den økonomisk bæredygtig, herunder totaløkonomisk afvejning mellem levetid, anlægsudgifter, drifts- og vedligeholdelsesudgifter, hvor de valg og prioriteringer sker i dialog med klienten. Dette sikrer vi gennem en iterativ proces. Vi benytter processen til at skabe stærk og ressourcebevidst arkitektur, hvor de æstetiske, konstruktive og tekniske løsninger indgår i et integreret design, og hvor der er naturlig sammenhæng mellem bygherrens program, stedets potentiale, opbyggelse af social kapital i et ressource- og energimæssige koncept. I hovedpunkter støtter vi os til følgende statements: - sikre lang levetid, lav driftsøkonomi og god totaløkonomi. - fokusere på skolens sociale funktioner. - sikre godt termisk indeklima, gode dagslysforhold og høj visuel komfort. - sikre lavt energibehov gennem passive tiltag og høj energieffektivitet. - reducere materialeforbrug, miljøpåvirkninger og minimere driftsøkonomien. - holde fokus på åbenhed, tryghed og tilgængelighed.

I vores arbejde med FNs 17 verdensmål har vi særlig fokus på 3, 4, 11 og 12 - områder, hvor vi vurderer, at vi har størst mulighed for skabe en mærkbar effekt. For disse mål gælder, at de både hver især og som en helhed interagerer med det byggede miljø.

36


En bæredygtig udvikling er en udvikling, som imødekommer dagens behov uden at ødelægge mulighederne for de kommende generationer.”

Tjørring Skole, 2013 Præmieret skolebyggeri med en nytænkt struktur, der samler skole og institutioner i en helhed. Tjørring Skole og Børnehuset Stjernen er et rigtig godt eksempel på, hvordan man med succes kan samle og sammentænke skole, daginstitution og lokalsamfund.

37


PROJEKTER Oversigt over viste projekter i folderen. Se flere projekter på www.friis-moltke.dk/arkitektur/uddannelse

PROJEKT Generationernes Hus, Aarhus

PROJEKT Skole i Kødbyen

PROJEKT Tjørring Skole

BYGHERRE Københavns Kommune

BYGHERRE Herning Kommune

ÅR 2020

ÅR 2013

OMFANG 11.430 m²

OMFANG 9.400 m²

ØKONOMI DKK ca. 250 mio.

ØKONOMI DKK ca. 120 mio.

UDBUDSFORM Totalentreprise

UDBUDSFORM Totalentreprise

ILLUSTRATION Side 5, 31

ILLUSTRATION Side 7, 37

PROJEKT Skærbæk Distriksskole

PROJEKT Lindbjergskolen, Hammerum

PROJEKT Håndværk og Design, Aaborg Kommune

BYGHERRE Tønder Kommune

BYGHERRE Herning Kommune

BYGHERRE Aalborg Kommune

ÅR 2021

ÅR 2018

ÅR 2016

OMFANG 6.500 m²

OMFANG 13.500 m²

OMFANG 23 skoler

ØKONOMI DKK ca. 90 mio.

ØKONOMI DKK ca. 180 mio.

ØKONOMI DKK ca. 5 mio.

UDBUDSFORM Totalrådgivning

UDBUDSFORM Totalentreprise

UDBUDSFORM Totalrådgivning

ILLUSTRATION Side 11, 13, 25, 29

ILLUSTRATION Side 15, 23

ILLUSTRATION Side 17, 33, 35

BYGHERRE Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening ÅR 2017 OMFANG 27.500 m² ØKONOMI DKK ca. 365 mio. UDBUDSFORM Totalentreprise ILLUSTRATION Side 3

Illustrationer: FRIIS & MOLTKE Architects

38


PROJEKT Bevægelsessporet, Søndervangsskolen BYGHERRE Aarhus Kommune, RealDania, Lokale og Anlægsfonden ÅR 2015 OMFANG 10.000 m² ØKONOMI DKK ca. 5 mio. UDBUDSFORM Totalrådgivning ILLUSTRATION Side 19, forside

PROJEKT DTU, Lyngby

PROJEKT VUC & HF Nordjylland, Aabybro

BYGHERRE DTU, Lyngby

BYGHERRE VUC & HF Nordjylland

ÅR 2015

ÅR 2016

OMFANG 2.000 m²

OMFANG 1.900 m²

ØKONOMI DKK ca. 34 mio.

ØKONOMI DKK ca. 21 mio.

UDBUDSFORM Totalentreprise

UDBUDSFORM Totalentreprise

ILLUSTRATION Side 22

ILLUSTRATION Side 27


VI FORMER RAMMERNE FOR BØRNS TRIVSEL OG LÆRING

W W W. F R I I S - M O LT K E . D K

Profile for FRIIS & MOLTKE Architects

FRIIS & MOLTKE Architects / Læringsrum til Børn og Unge  

Læringsrum skabt til leg og læring giver sunde og hele børn. www.friis-moltke.dk/arkitektur/uddannelse

FRIIS & MOLTKE Architects / Læringsrum til Børn og Unge  

Læringsrum skabt til leg og læring giver sunde og hele børn. www.friis-moltke.dk/arkitektur/uddannelse

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded