Magasinet Frie Fagskoler 2021

Magasin 02 Frie Fagskoler

Faglighed i praksis Frie Fagskoler

Design & Maker

Care

Game Design

Gastronomi & Event

Håndværk

Interview med børne- og undervisningsministeren:

Folkeskolen bør lade sig inspirere af Frie Fagskoler Pernille Rosenkrantz-Theil: Efter min mening løser Frie Fagskoler en opgave, der er en undladelsessynd fra folkeskolen ikke at have løftet

Side 06 - 11

MAGASIN 02

FRIE FAGSKOLER

02

Intro Frie Fagskoler

Vi skal vokse endnu mere Vi er meget stolte over vores Fri Fagskole Magasin nr. 2. Endnu et magasin fyldt med gode historier om, hvad det er, vores skoleform kan, og det, synes vi, skal deles i et meget større forum. I dette nummer er der tilmed et interview med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, hvor hun roser os til skyerne, så vi får helt røde kinder – men skal vi være helt ærlige, synes vi også, det er velfortjent.

Vi ved jo, vi har en meget vigtig dagsorden: Vi har en praktisk-faglig undervisningsform, vi kalder gøremålsundervisning - som du også kan læse om her i magasinet - og som efterspørges af unge, der vil bruge både hænderne og hovedet til at blive klogere. Og vi vil have endnu mere gøremålsundervisning – også i de boglige fag.

Dansk erhvervsliv mangler hænder. Ikke kun nu, men også i fremtiden. Som en praktisk skoleform med fokus på at lade unge mennesker prøve kræfter med et eller flere fag, er vi den målrettede vej til en erhvervsuddannelse – og et godt job.

Frie Fagskoler giver ikke blot faglige og håndværksmæssige kompetencer. Vi giver også et eller to kostskoleår, hvor fællesskab og dannelse er lige så vigtige, som det at finde ud af, hvad fremtiden skal byde på.

Frie Fagskolers tilgang til undervisning og fællesskab er dermed del af løsningen for mange børn og unge, som vil have en mere virkelighedsnær og praktisk måde at lære på. Der er et enormt behov for at nytænke undervisning, hvad ministeren også understreger i interviewet, og at den praktisk-faglige dagsorden udbredes i det danske uddannelsessystem. Vi opfordrer flere til at slutte sig til vores praktisk-faglige dagsorden.

Og som I også kan læse i dette nummer, er der mindst en ny Fri Fagskole på vej.

Det vil betyde, at flere unge i fremtiden vil få muligheden for at genfinde glæden ved at lære og ovenikøbet få øjnene op for, hvad en erhvervsuddannelse kan tilbyde og hvilke fremtidsmuligheder, den kan give.

Det er win-win for de unge og for Danmark.

Rigtig god læselyst- og husk at fortælle det videre!

Toni Hessner Formand for Foreningen af Frie Fagskoler.

Design & Maker

Care

Game Design

Gastronomi & Event

Håndværk

03

Intro Frie Fagskoler

indhold

Afsender

Foreningen af Frie Fagskoler Ny Vestergade 17 1471 København K Telefon: 33 11 12 91 E-mail: hej@friefagskoler.dk

Skoleprofiler 04

Overblik - 13 Frie Fagskoler

06

Interview med Pernille Rosenkrantz-Theil

12 14

Frie Fagskolers 10 dogmer Sagt om Frie Fagskoler

Profilhistorier Hadsten

Vejle

20 24

Sydfyn

28

Vittrup

Halvor

32 36

Odense

40

Norsøen

44

Tronsø

Kreditering Art direktor: Gitte Hansen Tekst: Emil Kondrup Lasse Kjær Nette Schou Foto: Tao Lytzen Les Kaner Karsten Christensen

16

48 50

I Hadsten hjælper man unge på vej mod uddannelse, job og voksenliv.

Fra pædagogdrømme til greenkeeper Bøgevangsskolen - et godt sted at være og et godt sted at lære 18- årige Laura: “Pludselig var der nogle lærere, der rent faktisk gik op i, hvordan jeg havde det” Værkstedslærer på en Fri Fagskole GastroEvent bliver ny branchelinje på Halvor Fri Fagskole At se, jeg hele tiden bliver dygtigere, giver motivation Nordsøen Fri Fagskole åbner i Hirtshals Stor EVA-undersøgelse om Frie Fagskoler Camps – Prøv før du vælger

Skoleprofiler - overblik 13 Frie Fagskoler

04

Skoleprofiler 12 Frie Fagskoler med hver deres profil

Hadsten Fri Fagskole

Halvor Fri Fagskole

Odense

Fremtidens kloge hænder

Vi tror på talentet i dig

Et stærkt kreativt fællesskab

Hadsten Fri Fagskole Østergade 77 8370 Hadsten

Halvor Fri Fagskole Halvorsmindevej 107-109 9800 Hjørring

Odense Designakademi Ørstedsgade 28 5000 Odense

Telefon: 86 98 01 45 Email: info@hadstenff.dk Web: www.hadstenff.dk

Telefon: 98 92 12 22 Email: kontor@halvorsminde.dk Web: www.halvorsminde.dk

Telefon: 66 12 21 45 Email: info@odensedesignkademi.dk Web: www.odensedesignakademi.dk

Rødding Fri Fagskole

Sorø Fri Fagskole

Struer Fri Fagskole

Venskaber og trygge genkendelige rammer

Vi følger din drøm til dørs

Høj faglighed med plads til alle

Rødding Fri Fagskole Rødding Præstegårdsvej 11 6630 Rødding

Sorø Fri Fagskole Holbergsvej 7 4180 Sorø

Struer Fri Fagskole Vesterled 7 7600 Struer

Telefon: 74 84 25 00 Email: mail@fagogefterskole.dk Web: www.rødding.dk

Telefon: 57 83 01 02 Email: mail@fagskole.nu Web: www.fagskole.nu

Telefon: 97 85 08 22 Email: post@struerfrifagskole.dk Web: www.struerfrifagskole.dk

Designakademi

05

Skoleprofiler - overblik 13 Frie Fagskoler

Sydfyns Fri Fagskole

Textilskolen Fri Fagskole

Tronsø Fri Fagskole

Lille skole giver store muligheder

Menneske og materiale

Prøv før du vælger

Sydfyns Fri Fagskole Klingstrupvej 5 5881 Skårup

Textilskolen – Fri Fagskole De Conincksvej 20 2840 Holte

Tronsø Fri Fagskole Tronsø Parkvej 40 7200 Grindsted

Telefon: 62 23 13 28 Email: post@sydfynsfrifagskole.dk Web: www.sydfynsfrifagskole.dk

Telefon: 45 42 59 15 Email: info@textilskolen.dk Web: www.textilskolen.dk

Telefon: 75 32 07 22 Email: mail@tronsoeskolen.dk Web: www.tronsoeskolen.dk

Vejle Fri Fagskole

Vittrup Fri Fagskole

Vordingborg

Trivsel - Faglighed Fællesskab

Du bestemmer selv om du vil have en god dag

Vejle Fri Fagskole Bøgevang 18 7100 Vejle

Vittrup Fri Fagskole Børglum Klostervej 84 9480 Løkken

Vordingborg Fri Fagskole Violvej 3a 4760 Vordingborg

Telefon: 75 82 11 76 Email: mail@bvsk.dk Web: www.bvsk.dk

Telefon: 40 20 59 49 Email: forstander@vittrupskolen.dk Web: www.vittrupskolen.dk

Telefon: 55 36 06 36 Email: info@vordingborgskolen.dk Web: www.vordingborgfrifagskole.dk

Bøgevangskolen - Et godt sted at lære, et godt sted at være

Nordsøen NY Fri Fagskole En praktisk vej til det maritime

Nordsøen Fri Fagskole Niels Juelsvej 32 9850 Hirtshals Telefon: 61 27 60 17 Email: peter@nordsoenff.dk Web: www.nordsoenff.dk

Fri Fagskole

FLERE LINJER PÅ VEJ FLERE SKOLER PÅ VEJ

Interview Pernille Rosenkrantz-Theil Om Frie Fagskoler

06

07

Interview Pernille Rosenkrantz-Theil Om Frie Fagskoler

Pernille Rosenkrantz-Theil om Frie Fagskoler:

”Frie Fagskoler spiller simpelthen bare en afgørende rolle i vores samlede uddannelsespalet” Undervisningsministeren ser et stort potentiale i Frie Fagskoler og mener, at folkeskolen bør lade sig inspirere af den måde, man skruer undervisningen sammen på i Frie Fagskoler. Især den praktiske og erhvervsrettede tilgang er vigtig. Læs hele interviewet med ministeren om hendes syn på uddannelse, og hvor hun ser at frie fagskoler spiller en vigtig rolle

Interview Pernille Rosenkrantz-Theil Om Frie Fagskoler

08

”Drengene keder sig helt vildt i folkeskolen. Og det er jo altså ikke særligt befordrende for, at de får skolemotivation og læringsmotivation. Det opfatter jeg som de største udfordringer” Pernille Rosenkrantz-Theil

09

Interview Pernille Rosenkrantz-Theil Om Frie Fagskoler

De frie fagskoler løser en opgave, der er en undladelsessynd fra folkeskolen ikke at have løftet Du gav sidste år Frie Fagskoler en håndsrækning på 10 mio. kr. til at styrke den praktiske og erhvervsrettede indsats for at forberede elever til en erhvervsuddannelse. Hvad var baggrunden for det?

Baggrunden er, at Frie Fagskoler løfter en væsentlig opgave og derfor selvfølgelig også kan bruge nogle ekstra muskler. Efter min mening løser skolerne en opgave, der er en undladelsessynd fra folkeskolen ikke at have løftet: Nemlig, at elever i meget højere grad stifter bekendtskab med, hvordan fag omsættes i praksis. Alt for mange børn og unge kommer gennem folkeskolen uden i tilstrækkelig grad at have stiftet bekendtskab med den måde at lære på, som de frie fagskoler stiller til rådighed. Og derfor synes jeg, de frie fagskoler spiller en afgørende rolle, og for rigtig mange unge er det jo første gang, de kommer ind på skoler, hvor det er meningsfuldt, det der foregår, i forhold til den måde, de lærer på.

Så efter min mening spiller de frie fagskoler simpelthen bare en afgørende rolle i vores samlede uddannelsespalet.

Jeg mener, bevægelsen burde være gået den anden vej.

At man i højere grad lærte håndens arbejde i folkeskolen Hvad er dine uddannelsespolitiske ambitioner som minister?

Jeg mener, at det er afgørende, at vi får et bredere dannelsesperspektiv omkring vores uddannelsessystem. På trods af at intentionen bag folkeskolereformen egentlig var, at der skulle være en mere varieret skoledag, så må man konstatere, at skolefokusset er blevet mere og mere snævert på de boglige discipliner hen over de seneste årtier.

Da jeg var barn, havde vi et helt fantastisk metalsløjd-lokale på den folkeskole, jeg gik på, og vi kunne vælge metalsløjd som valgfag.

Der er ikke så meget tilbage af den slags i den danske folkeskole, og jeg mener, at bevægelsen burde være gået den anden vej. Altså – at man i højere grad lærte håndens arbejde i folkeskolen.

Frie fagskoler bidrager i hele sin grundsubstans til at levere løsningen på udfordringerne Hvilke uddannelsespolitiske udfordringer ser du som nogle af de største i dag? Og hvor ser du i den forbindelse den praktiske dagsorden?

De allerstørste udfordringer er, at der stadigvæk er for mange, der forlader skolen uden at kunne læse og regne tilstrækkeligt til at kunne klare sig i vores samfund. Der er en alt for stor gruppe unge, som ikke får sig en kompetencegivende uddannelse, og derfor kommer vi til at mangle ekstremt meget faglært arbejdskraft.

Og så har vi et dannelsesbegreb, der er blevet meget smalt. Det, med at få et bredere dannelsesbegreb, handler også om andre end de elever, der skal have en praktisk uddannelse. Det er også vigtigt at kunne køre en almindelig husholdning og sørge for de ting, man skal, når man er i et hjem, hvor rigtig meget har sin rod i praktisk arbejde. Hvis du ligesom lægger de ting sammen og siger, at det er vores største udfordring, og så i øvrigt at drengene keder sig helt vildt i folkeskolen. Og det er jo altså ikke særligt befordrende for, at de får skolemotivation og læringsmotivation. Det opfatter jeg som de største udfordringer.

Deraf giver det sig selv, hvorfor jeg er utrolig glad for Frie Fagskoler – fordi de i hele sin grundsubstans bidrager til at levere løsningen på udfordringerne.

Interview Pernille Rosenkrantz-Theil Om Frie Fagskoler

10

De sidste tre årtier har været præget af new public management, som ikke har bragt os tættere på flere motiverede og fagligt dygtige elever Hvordan var din egen skolegang? Kunne du allerede dengang se klassekammerater, der faldt imellem et par stole og manglede en mere praktisk og erhvervsrettet undervisningstilgang?

Nu skal man passe på med at tage udgangspunkt i sin egen skolegang – men jeg synes, det er åbenlyst, at skolen allerede dengang var for bogligt fokuseret. Det var som om, da man skabte helhedsskolen, at man aldrig rigtigt fik taget hånd om at få skabt et dannelsesbegreb, der var bredt nok. Og det, synes jeg, er blevet værre hen over de seneste årtier. Man kan sige, at intentionen bag folkeskolereformen egentlig var at få gjort op med noget af det og få en mere varieret skoledag med flere praktiske fag – men det må man sige, at man ikke er kommet i mål med. Det mener jeg simpelthen er vigtigt og ja, det kunne man selvfølgelig se allerede dengang, jeg var barn, men det er egentlig min oplevelse, at det er blevet værre siden dengang.

Alligevel synes jeg ikke kun, at tingene er gået i den forkerte retning. Lærerne er blevet væsentligt bedre til at differentiere undervisningen i dag end dengang. Der er ikke kommet mere praktisk undervisning, men der er kommet et bedre blik for nogle af dem, der kan have svært ved at gå i skole. Det er ikke, fordi lærerne var dårlige dengang, men der er sket en udvikling af vores lærerstand i positiv retning. Men de politiske beslutninger, der er taget, som danner rammen om folkeskolen og indholdet af skolen, der synes jeg godt nok, at det er blevet meget snævert.

De sidste tre årtier har været præget af new public management, som ikke har bragt os tættere på flere motiverede og fagligt dygtige elever.

Frie Fagskole har jo et bredere dannelsesbegreb, som jeg er meget stærk tilhænger af Hvor ser ministeren, at Frie Fagskoler spiller en rolle i forhold til uddannelsespolitiske ambitioner? Hvordan ser du, at Frie Fagskoler kan spille ind i de uddannelsespolitiske udfordringer, der skal løses?

Jeg tror, at de frie fagskoler i sin blotte eksistens spiller ind. Fordi når man karakteriserer problemerne, som jeg lige har gjort, så giver det næsten sig selv, at bl.a. de frie fagskoler kan bidrage med en forståelse af, hvordan man måske kunne gribe tingene anderledes an.

De frie fagskoler har jo et bredere dannelsesbegreb, som jeg er meget stærk tilhænger af: Man har en balance, hvor en tredjedel af undervisningen skal være praktisk. Det gør, at skolen bliver enormt nærværende, mens man også får en forståelse for, hvordan man kan anvende de boglige elementer i praktiske fag. Dét at kunne anvende elementerne og dermed se, hvad det er, matematikken også kan – det, tror jeg, er væsentligt for mange i forhold til ikke at miste motivationen for skolen.

Derfor kan jeg rigtig godt lide det princip, man har på frie fagskoler: At man har så stor en andel, der skal være praktisk undervisning.

Det tror jeg, at rigtig mange – og i særdeleshed drenge – ville trives rigtig godt med i folkeskolen. Jeg synes i virkeligheden, at det er sørgeligt, at rigtig mange unge først oplever en skole, der faktisk er relevant for dem, når de kommer på en Fri Fagskole. Det, mener jeg, simpelthen ikke duer. Jeg mener i dén grad, at folkeskolen burde lade sig inspirere på af den måde, man skruer undervisningen sammen på i Frie Fagskoler.

11

Interview Pernille Rosenkrantz-Theil Om Frie Fagskoler

Frie Fagskolers 10 dogmer

12

FRIE FAGSKOLERS

10 DOGMER

Frie Fagskoler har fastsat 10 dogmer for skoleformens praktiske og erhvervsrettede undervisning. Dogmerne fungerer som pædagogiske og didaktiske pejlemærker for underviserens arbejde på alle frie fagskoler:

13

1 Virkelighedsnær undervisning

Fordi: Vi vil have undervisning, der fremmer elevernes motivation og læring af teori, som ellers ville være abstrakt og langt fra den kontekst, hvor den kan anvendes i praksis.

2 Ud af huset

Fordi: Læringsprocesser skal hele tiden bredes ud over skolens egne rammer for at sætte eleven i stand til bedre at interagere med det omgivende samfund og fællesskab. Vi samarbejder med virksomheder, foreninger, institutioner og folkeskoler.

3 Ind i huset

Fordi: Læringsprocesser skal hele tiden ind udefra i skolens egne rammer for at understrege, hvor meget teori og praksis spiller sammen i virkeligheden. Vi inviterer fx en dygtig konditor ind til at lave en masterclass på Gastronomi og Event-linjen.

4 Sæt kroppen i spil

Fordi: Hjerneforskning viser, at det at tilegne sig viden kræver elevernes aktive deltagelse.

Gennem praktisk og kropslig tilstedeværelse udvikles elevernes eksekutive funktioner, som er grundlæggende for al læring.

5 Skabe produkter

Fordi: At skabe et produkt virker motiverende og konkret for eleven. Det kan videreformidles til andre. Eleven bedømmes på sit produkt, ikke på sin person. Fri Fagskole undervisning skal altid udmunde i et produkt, fx et solfangeranlæg af genbrugsmateriale, et måltid, et bankospil med plejehjemsbeboerne, et rollespil, en beklædningsgenstand, et computerspil, et højbed med indbygget vandingsanlæg, en lampe etc.

Frie Fagskolers 10 dogmer

6 Gør noget for nogen

Fordi: At skabe et produkt, som også giver værdi for andre, giver faglig stolthed. Stolthed skal altid være en del af læringen og motivationen i Frie Fagskoler. Vi læser fx aviser for de ældre på plejehjemmet i samfundsfag eller laver mad til hjemløse.

7 Tværfaglige projekter

Fordi: Hånd og ånd er ikke modsætninger i Frie fagskoler - tanken er knyttet til erfaringen, så udførelse af et konkret produkt medfører behov for yderligere læring og refleksion over erfaringen. Fx at bygge et højbed med vandingsanlæg kræver bl.a. både matematik- geometri-, tømrer-, smede- og vvs-færdigheder.

8 Praksisfællesskaber

Fordi: Vi lærer at gøre brug af hinanden, når vi samarbejder om konkrete opgaver i undervisningen.

Samarbejdet forpligter og kræver kommunikation af viden for fortsat samarbejde. Den enkelte elev oplever at have en uundværlig rolle i et praksisfællesskab.

Fællesskabet løfter individualitetens åg fra den enkeltes skuldre.

9 Inddrag erhvervsliv

Fordi: Hverdagserfaringen forbindes med både viden og samfundsmæssig praksis, til arbejdsmarkedserfaring og ikke mindst direkte til praktik- og elevpladser

10 Gøremålsprøver

Fordi: Efter et år med praktisk arbejde og fællesskab giver det ikke mening udelukkende at blive bedømt på skriftlighed og individuel mundtlig eksamen. Vi laver derfor praktiske og erhvervsrettede prøver i værkstedet, hvor eleverne skal forholde sig til noget konkret og meningsfuldt. Den praktisk-faglige prøve er et opgør med den generelle opfattelse af udelukkende teoretiske vidensformer som udgangspunkt for faglig bedømmelse og eksamenskarakterer.

14

En udadvendt skoleform Sagt om Frie Fagskoler

En udadvendt skoleform

Sagt om Frie Fagskoler

En ny vej til erhvervsuddannelse

Virkelighedsnær undervisning

Direktør Lehmann Andersen

Forfatter Iben Valentin Jensen

”Vi støtter gerne initiativer, der stimulerer interessen for at søge ind på erhvervsuddannelserne. Ved at rykke ind på en erhvervsrettet kostskole i fællesskab med andre unge tror vi, det kan være med til, at nogle unge får øjnene op for nogle af de spændende muligheder, der eksisterer inden for faguddannelserne, men som har en tendens til at blive overset”

”Det, at lære en teori, behøver ikke nødvendigvis at gå igennem en bog. Forskningen viser, at den måde Frie Fagskoler griber undervisningen an på virker”

Nordea-fonden

Cand. pæd. og fhv. lektor på UC Syddanmark

15

Stort behov for de frie fagskoler Direktør Lars Klingby Exponet i Hjørring

”Vi har brug for flere af den slags unge, som kommer fra de frie fagskoler”

En udadvendt skoleform Sagt om Frie Fagskoler

Folkeskolen bør tage ved lære Minister Pernille Rosenkrantz-Theil

Børne- og undervisningsminister

”Jeg kan enormt godt lide det princip, man har på de frie fagskoler. At man har så stor en andel, der skal være praktisk undervisning. Det tror jeg simpelthen, at rigtig mange – og i særdeleshed drenge – ville trives rigtig godt med i folkeskolen. Jeg mener i den grad, at folkeskolen burde lade sig inspirere på af den måde, man skruer undervisningen sammen på i de frie fagskoler”

Profilhistorie - Hadsten Fri Fagskole Frie Fagskoler

16

I Hadsten hjælper man unge

PÅ VEJ MOD UDDANNELSE, JOB OG VOKSENLIV På Hadsten Fri Fagskole har man en praktisk og kreativ tilgang til undervisningen. 18-årige Mikkel og 17-årige Anne-Sophie er nogle af de elever, der har haft stor glæde af de muligheder, den frie fagskole har skabt for deres vej videre i livet.

17

Profilhistorie - Hadsten Fri Fagskole Frie Fagskoler

Håndværk

Med fokus på det, den enkelte elev har interesse for, vælger man én af fem erhvervslinjer, som man følger under sit ophold på Hadsten Fri Fagskole: FOOD, GAME, CARE, CRAFTS eller KREA. 18-årige Mikkel er en af dem, der har valgt CRAFT-linjen, som er tilrettelagt for unge, der har hænderne godt skruet på – og som drømmer om en fremtid med en håndværksmæssig uddannelse.

Fra Game til Crafts Mikkel har været elev på Hadsten Fri Fagskole i halvandet år, hvor han egentlig først startede på GAME-linjen: – Jeg var vild med at spille computer i fritiden, og derfor valgte jeg GAME, da jeg startede på skolen – men jeg kom her også for at lære noget nyt, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg hellere ville lave noget, der var mere fysisk end at sidde og kigge ind i en skærm, fortæller Mikkel om sin beslutning, der altså førte til, at han skiftede til CRAFTS-linjen.

Og skolens CRAFT-linje er netop et godt sted for unge, der gerne vil afprøve en fremtid inden for industri og håndværk.

Linjen giver for eksempel indsigt i livet som tømrer, murer, mekaniker og smed, og gennem brobygning og praktik inden for forskellige håndværksfag får eleverne mulighed for at prøve nogle forskellige fag af. Og det har ført til, at Mikkel ikke længere er i tvivl om, hvad han gerne vil arbejde med i fremtiden: – Man får lov til at få hænderne i en masse forskelligt, og det giver mulighed for, at man kan finde ud af, hvad man rigtig godt kan lide at lave. Efter at have været i praktik som gulvlægger var jeg ikke i tvivl om, at det er det, jeg skal, fortæller Mikkel og tilføjer, at man som gulvlægger arbejder med at lægge de fleste gulvtyper – eksempelvis linoleumsgulve, klikgulve og gulvtæpper.

Den videre uddannelse som gulvlægger tager fire år, og gennem sit praktikophold på skolen har Mikkel har allerede fundet et sted, hvor han regner med, at han kan komme i mesterlære, så han en dag kan komme til at leve af at lægge gulve: – Det er fedt, når man kører forbi et hus i byen og kan sige: “Dér har jeg lagt gulvet”. For mig ligger der noget stolthed i, at jeg kan se et fysisk resultat i det, jeg laver. Jeg glæder mig allerede til at lægge mange flere gulve rundt omkring, fortæller Mikkel.

18

Profilhistorie - Hadsten Fri Fagskole Frie Fagskoler

Gastronomi & Event

Mad på hjernen 17-årige Anne-Sophie har været elev på Hadsten Fri Fagskole gennem ét år, hvor hun på erhvervslinjen FOOD har lært en masse om mad, lækre retter og anretning – og hun er blevet bekræftet i, at madlavningen er vejen frem for hende: – Jeg har vidst, at jeg gerne ville noget med madlavning siden 6. klasse, og derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle vælge FOODlinjen, fortæller Anne-Sophie, der af den grund er gået benhårdt efter sin drøm om at få en uddannelse inden for madlavning, siden hun rykkede ind på skolen i Hadsten.

– Min far har altid sagt, at man kan, hvad man vil, og det er jeg begyndt at tro på, fortæller hun.

På FOOD-linjen tilegner eleverne sig også viden om det sunde liv og relevant økonomi – og så lærer de at arbejde i et køkken. Linjen er skabt med henblik på at uddanne og klargøre eleverne til at kunne tage videre på en erhvervsuddannelse inden for gastronomiens verden, og når Anne-Sophie er færdig på Hadsten Fri Fagskole, har hun allerede fået en arbejde på et tidligere praktiksted – en cafe, hvor hun skal være kokkens højre hånd de næste to år: – Det kunne være fedt at tage en kokkeuddannelse på et senere tidspunkt, men jeg tager det stille og roligt og ser, hvad der sker. Min drøm er at få en uddannelse inden for madområdet – og så betyder det ikke så meget, hvad det ender med, fastslår Anne-Sophie.

Mere end blot en skole Ud over at have fået klarlagt hvad der skal ske i fremtiden, har både Anne-Sophie og Mikkel også fået meget andet ud af opholdet på Hadsten Fri Fagskole: – Jeg kom direkte fra folkeskolen, hvor jeg gik og kedede mig – så jeg skulle prøve noget helt andet. Derfor valgte jeg at komme herud, hvor mit mål egentligt var, at jeg skulle have et bedre socialt liv, fortæller Mikkel, der lukkede sig meget ind på sit værelse i begyndelsen.

– Det er endt med, at det her ophold er blevet en helt ny start for mig.

Jeg har fundet ud af, hvad jeg vil i fremtiden, jeg har mødt en masse nye venner – og så har jeg også fået en kæreste, fortæller Mikkel, der føler, at det hele er gået op i en højere enhed: – Før var jeg afhængig af min computer, og jeg sad foran skærmen 7-8 timer hver dag. Nu rører jeg den måske to gange om ugen, et par timer ad gangen, fordi der sker så meget her, jeg ikke har lyst til at gå glip af, fortæller Mikkel.

Også Anne-Sophie tager mere end madglæden med sig videre fra Hadsten Fri Fagskole. Hun fortæller, at hun som ordblind altid haft skrive- og læseproblemer – og netop dét er noget, man også er god til at tage hånd om på Hadsten Fri Fagskole.

– Jeg har altid haft det svært med at gå i skole, og jeg har længe gået og slået mig selv i hovedet og sagt, jeg ikke kan noget, fordi jeg er ordblind – men her har jeg lært, at det kan jeg godt. Jeg kan, hvad jeg vil, fastslår Anne-Sophie.

19

Profilhistorie - Hadsten Fri Fagskole Frie Fagskoler

Profilhistorie - Vittrup Fri Fagskole Frie Fagskoler

20

21

FRA PÆDAGOGDRØMME

til greenkeeper En fordelsuddannelse er en uddannelse inden for et fag, hvor kommende arbejdsgivere forventer et stort behov for arbejdskraft. I 2021 er der valgt 35 i Danmark. En af dem er greenkeeperuddannelsen, som Anna fra Vittrup Fri Fagskole snart starter på.

Profilhistorie - Vittrup Fri Fagskole Frie Fagskoler

22

Profilhistorie - Vittrup Fri Fagskole Frie Fagskoler

Håndværk

Det var egentlig lidt af et tilfælde. Da Anna startede på Vittrup Fri Fagskole kom det sig nemlig af, at skolens forstander, Casper Nellemann, havde været lærer på den efterskole, hun tidligere havde gået.

Grøn som greenkeeper Derfor var det pludselig indlysende, at Anna skulle prøve kræfter med store græsområder – og en praktik ved Løkken Golfklub kom i stand, selvom Anna ikke havde gjort sig store tanker om, hvad en greenkeeper går og laver, da hun mødte op første dag:

– Han fortalte mig om Fri Fagskole, og at det var et sted, man kunne gå, hvis man var lidt ældre og ikke vidste hvad man ville, fortæller Anna.

– Jeg har aldrig tænkt over, at der lå så meget arbejde bag en golfbane.

De første dage må de godt nok have tænkt, at jeg stillede mange spørgsmål.

Og for en 17-årig pige som Anna, der netop ikke havde gjort sig store tanker om, hvad fremtiden skulle bringe, var det en oplagt mulighed med en skoleform, der har fokus på at komme ud og prøve nogle ting af i praksis. Med en lille idé om at hun kunne have en pædagog gemt i sig, tog hun på sin første praktik i den lokale børnehave. Ret hurtigt fandt hun dog ud af, at det ikke var noget for hende:

Og svarene på de mange spørgsmål var spændende i Annas ører. I hvert fald var det en periode, hun husker tilbage på som rigtig god: Hun var glad, når vækkeuret ringede, og hun kunne især mærke, at det føltes godt i forhold til de tidligere praktikker, hun havde været i. På trods af det var det dog ikke fordi Anna sad med følelsen af, at hun skulle uddanne sig til greenkeeper og gøre det til sin kommende levevej i første omgang. Den følelse kom først senere, og hun husker det helt præcist:

– Men så var det afklaret. Og jeg føler ikke, det var spild af tid, selvom det ikke var noget for mig – for så fik jeg prøvet det af.

Tilbage på skolen, efter at have aflivet pædagogdrømmen, måtte Anna igen gå i tænkeboks omkring, hvad der skulle ske. Her snakkede hun med skolens lærere om, hvad der interesserede hende, for på den måde at blive sporet ind på, hvilken retning hun skulle gå i.

Anna fortæller, at det med at sidde stille og følge med i undervisningen altid har været en udfordring for hende – og i kombination med ordblindhed, har det ikke altid været nemt at gå i skole.

– Jeg er ikke meget for at indrømme det, men på min gamle efterskole pjækkede jeg sommetider fra dansktimerne. I stedet gik jeg ned til pedellen og spurgte, om jeg ikke måtte hjælpe ham med at ordne de store græsområder på skolen – og det fik jeg lov til, fortæller Anna.

– I Løkken har de ikke en vinterbane, så der lukker hele klubben ned omkring oktober, og der stoppede min praktiktid. Men da jeg kom tilbage på skolen, kunne jeg virkelig bare mærke, at jeg manglede det i mit liv, fortæller Anna.

Greenkeeperuddannelsen Der gik derfor ikke mere end én uge fra stoppet i Løkken til en lignende ordning kom på plads på golfbanen i Brønderslev, der også har vinterbaner – og dermed brug for greenkeepere året rundt. Og det var her, Anna for alvor blev interesseret i greenkeeperuddannelsen.

En fire et halvt år lang uddannelse, der skifter mellem undervisning på skole i Brovst og praktik, som hun får i Brønderslev.

– Jeg glæder mig til at komme ud på skolen og lære om alt med gødning og vandingsbehov – men også til at komme ud og bruge de ting, jeg allerede har lært, fortæller Anna. For der er nemlig masser at lære – og det er et job der kræver mere, end de fleste tror: – Min tvillingebror spurgte mig, om arbejdet ikke bare består i at slå en græsplæne. Det blev jeg først noget sur over, men jeg tror, han har forstået, at det er mere end bare det, siger Anna og tilføjer: – Min mor synes til gengæld, at det lyder spændende, og hun er glad for, at jeg har fundet ud af, hvad jeg vil.

23

Profilhistorie - Vittrup Fri Fagskole Frie Fagskoler

Profilhistorie - Bøgevangskolen / Vejle Fri Fagskole Frie Fagskoler

24

Bøgevangsskolen ET GODT STED

AT VÆRE

OG ET GODT STED

AT LÆRE

Mikkel Bornhøft fandt efter et ophold på Bøgevangskolen ud af, hvad han ville. Den rette praktikplads fik ham til at glæde sig til at køre på arbejde. Hver morgen.

25

Profilhistorie - Bøgevangskolen / Vejle Fri Fagskole Frie Fagskoler

Profilhistorie - Bøgevangskolen / Vejle Fri Fagskole Frie Fagskoler

26

27

Profilhistorie - Bøgevangskolen / Vejle Fri Fagskole Frie Fagskoler

Gastronomi & Event

I spisesalen på Bøgevangskolen i Vejle sidder der en 17-årig dreng. Han har en hættetrøje trukket op over hovedet, så han bare lige akkurat kan kigge ud, armene er korslagte, og alt, hvad der ikke foregår på computerskærmen, bliver betragtet som ”store udfordringer”. Drengen hedder Mikkel.

Når udfordringer skal løses Mikkels skolegang havde ikke været problemfri, inden han startede på Bøgevangskolen. Hverken i folkeskolen eller på den specialskole, han senere endte på. Når man spørger ham i dag, har han selv et bud på hvorfor: – Jeg har altid haft det svært med det boglige, men også med det sociale.

Derfor var det godt for mig, at lærerne på Bøgevangskolen var rigtig hurtige til at få åbnet mig lidt op – og få mig til at indse, at der er en verden uden for alle computerspillene, fortæller Mikkel.

Og af flere gode grunde viste det sig at være en rigtig god idé, at Mikkel endte i Vejle. Foruden faglig udvikling er en af de ting, som Bøgevangskolen hjælper unge mennesker med, nemlig også at klargøre dem til et selvstændigt voksenliv.

Derfor fik Mikkel, ligesom skolens øvrige elever, i starten af sit ophold et værelse i skolens hovedbygning, som mange kender det fra efterskoler. Senere, da han var klar til at tage skridtet videre, flyttede han ind i et lille hus sammen med tre andre elever – på eget værelse med fælles køkken og bad. Med andre ord: Her lærte han, hvordan man bor på egen hånd.

De fandens lokummer For Mikkel er det især én udfordring, i starten af opholdet, han husker tilbage på i dag. Nemlig toiletterne. Dem mente han ikke, at han skulle gøre rent.

Indstillingen til at lære noget var derfor en anden dengang: ­— Jeg kan huske, at jeg tænkte, hvorfor jeg skulle gøre det? Hvis jeg er ved min mor, så gør hun det, og hvis jeg er ved min far, så gør han det? – Det var ikke noget, jeg følte, at jeg havde brug for at lære.

Sådan gik det dog alligevel, og i dag, hvor Mikkel bor i egen lejlighed i Vejle, som han fik hjælp af Bøgevangsskolens lærere til at komme på plads i, bliver toilettet også gjort rent. Af Mikkel selv. For som han selv siger: —Der kommer jo ikke andre og gør det.

Praktik-tak Netop indstillingen til, at andre ikke kommer og gør det, er også den, der satte ild i Mikkel, og fik ham til at indse, at han var nødt til at tage vare på sit eget liv: At der skal husleje til at betale en lejlighed, og at huslejen ikke kan betales, hvis ikke man tjener penge. Heldigvis kunne et praktikophold, der blev tilrettelagt af personalet på Bøgevangsskolen, hjælpe Mikkel med at finde ud af, hvad han vil med sit liv.

Spørger man skolens forstander, Annette-Louise Arnholm, er Mikkel langt fra den første, der har fundet ud af dét, og hun ser derfor en kæmpe gevinst i en skoleform, der i høj grad af båret af praktik, hvor man får lov til at prøve ting af selv: — Praktiktiden er simpelthen den bedste tid. Det vi ser, når eleverne kommer hjem fra en dag i praktik, er, at de er helt vildt trætte, men også bare er helt vildt glade. For de er lykkedes. Der er stillet nogle krav til dem, som lige præcis svarer til det, de magter, og så oplever de en succes – en succes, der gør, at den næste dag måske bliver en lille smule nemmere. Ved mange af praktikkerne er det første gang, eleverne stifter bekendtskab med voksne, der tilrettelægger tingene efter dem og deres behov – og ikke efter 25 andre.

Ifølge Annette-Louise Arnholm er matchet mellem elev og virksomhed således enormt vigtigt, og på Bøgevangsskolen gør man derfor en stor indsats for at sætte dem rigtigt sammen, ligesom der også følges nøje op på eleverne undervejs i praktikken. For Mikkel betød det, at han i første omgang blev brancheafklaret på skolen og fandt ud af, at han var helt vild med at lave mad. Efter en intern praktik i køkkenet kunne skolens køkkenleder og kok se, at han havde et talent.

Derfor var det helt oplagt, at han fik en praktikplads hos slagterafdelingen i Kvickly i Vejle. Og dér er han stadig.

Fra praktik til elevplads — Det er simpelthen bare fantastisk at være her. Jeg kan bedre lide at være her end at være derhjemme. Der er gode kollegaer, et godt fællesskab og generelt bare et rigtig fedt miljø, fortæller Mikkel om sin praktikplads i Kvickly, der sidenhen er blevet en elevplads.

Slagtermester Ken Jespersen fra Kvickly genkender ikke billedet af den hætteklædte og dovne unge mand, der sad i Bøgevangskolens spisesal og ikke gad snakke med omverdenen, men medgiver, at det tog lidt tid at få Mikkel rigtigt i gang: — Vi fik hurtigt skabt nogle trygge rammer for Mikkel, og han fandt ud af, at han godt kunne lide at være her – og siden har vi jo fået rigtig meget igen, fortæller Ken Jespersen.

En af de udfordringer, Mikkel havde i starten, var, at alle ansatte i Kvicklys åbne slagterafdeling betjener kunder.

Men som en indadvendt og ikke-udfarende person, var det noget, der selvfølgelig ikke skulle presses på med, og som han derfor var fritaget for. Men det ændrede sig: — Langsomt gik Mikkel jo og sugede til sig fra alle de andre, og efter et års tid kunne vi alle sammen se, at Mikkel, til vores store overraskelse, var i gang med at betjene en kunde. Og det har han gjort lige siden. Med stor succes, fortæller Ken Jespersen, som også har en stor ære i, at det er gået, som det er gået. Han fortæller, at han ikke selv var blevet slagtermester, hvis ikke det menneskelige aspekt havde betydet noget for ham, og det er tydeligt, at hele forløbet med Mikkel har rørt noget hos ham: — Det er simpelthen så fedt at se, hvordan det er gået. At jeg nærmest måtte tvinge ham til at holde en uges ferie, fortæller Ken Jespersen.

I dag ligger Mikkels hættetrøje hjemme i skabet, og det samme gør den indstilling til tilværelsen, han havde, inden han flyttede ind på Bøgevangsskolen. Men det er altså også svært at skære svinekoteletter med korslagte arme.

Profilhistorie - Sydfyns Fri Fagskole Frie Fagskoler

28

18 - ÅRIGE LAURA

PLUDSELIG VAR DER NOGLE LÆRERE DER RENT FAKTISK GIK OP I HVORDAN JEG HAVDE DET

På Sydfyns Fri Fagskole støtter man unge mennesker både fagligt og socialt. Her har Laura fra Faaborg været elev i to år – og med sig videre tager hun både en helt ny glæde ved at gå i skole og meget mere selvtillid.

– Jeg har altid haft nogle udfordringer, både fagligt og socialt, som der ikke blev taget hånd om på de skoler, jeg gik på, før jeg endte her, fortæller 18-årige Laura, der havde det svært i skolen, inden hun rykkede til Sydfyns Fri Fagskole for to år siden: – I folkeskolen var jeg ked af, at der aldrig var tid til at gå i dybden med noget af det, jeg syntes, var svært. Men det handlede også meget om den forventning, der lå til mig – at der var nogle ting, som man bare skulle kunne, men som jeg ikke kunne, fortæller Laura.

Efter et år på efterskole, hvor problemerne ikke blev meget mindre, skulle der derfor ske noget helt nyt – og da Laura blev anbefalet et ophold på Sydfyns Fri Fagskole af en veninde, der allerede gik på skolen, var det kun nødvendigt med et enkelt besøg på stedet, før hun var sikker på, at det var vejen frem. En beslutning, hun aldrig har fortrudt: – Jeg kunne mærke med det samme, at det her var godt for mig.

Da jeg flyttede ind havde jeg rigtig svært ved at tro på mig selv, men jeg har fundet ud af, at jeg kan meget mere, end jeg tror. Før tænkte jeg altid: ”Det dér kan jeg ikke, så jeg kan lige så godt lade være med at prøve”. Og så opgav jeg det meste, fortæller Laura, der mener, at hendes ophold på Sydfyns Fri Fagskole først og fremmest har styrket hendes selvtillid: – Jeg ved faktisk ikke, hvad der skete, men jeg fik på en eller anden måde vendt de fleste af mine negative tanker til noget positivt, fortæller Laura og tilføjer, at hun er helt overbevist om,

29

Profilhistorie - Sydfyns Fri Fagskole Frie Fagskoler

30

Profilhistorie - Sydfyns Fri Fagskole Frie Fagskoler

Gastronomi & Event

at flere af lærerne på Sydfyns Fri Fagskole har stor andel i den forandring, hun har gennemgået under sin tid på skolen:

fortæller Laura, der også kan glæde sig over, at hun er kommet så godt med fagligt, at hun kan være med til at hjælpe andre:

– Jeg mærkede hurtigt, at der var rigtig meget hjælp at hente hos lærerne. Pludselig der var nogle, der rent faktisk gik op i, hvordan jeg havde det. Og som satte sig ind i, hvordan de kunne hjælpe mig, både fagligt og socialt, men også med at nå de mål man sætter.

– En af mine veninder havde rigtig svært ved en analyse af en tekst, vi havde læst. Og der sad jeg pludselig og kunne fortælle hende, hvordan man gjorde. Det havde jeg aldrig prøvet før – at kunne hjælpe andre videre fagligt, fortæller Laura.

En ny måde at gå i skole På trods af, at Laura tilskriver det, at hun har lært at tro på sig selv, en stor del af glæden ved sin tid på Sydfyns Fri Fagskole, så har opholdet også givet hende noget andet: Som elev på skolens gastronomilinje, har hun nemlig ikke kun lært at begå sig i et køkken – hun har også fundet ud af, at man ikke altid behøver at være god til noget, før det er sjovt: – Jeg er ikke så god til at lave mad, men jeg kan godt lide det alligevel, så hvorfor skulle jeg ikke blive ved? fortæller Laura, der også understreger at det, at hun helt generelt er begyndt at være mere deltagende i undervisningen i dansk og matematik, fordi hun synes, det er sjovt, kan ses på hendes karakterer: – Jeg plejede at dumpe næsten alt, men nu ligger jeg fint på karakterskalaen. Det har betydet meget for mig at få undervisning på mit eget niveau – for så er det også sjovt for mig at være med. Før forbandt jeg undervisning med usikkerhed, og jeg kunne ikke sidde til en time uden at tænke: “Nej, nej, nej, jeg er så langt bagud”, fortæller Laura, der heller ikke længere er bange for gruppearbejde: – I folkeskolen og på efterskolen kunne jeg aldrig snakke med, fordi jeg sad dér og følte, at jeg ikke forstod noget som helst. Her føler jeg mig ikke udenfor – for jeg kan godt deltage i samtalen. De fleste er på nogenlunde samme niveau, og selvom der altid vil være nogle, der er lidt længere foran eller bagud, så er lærerne rigtig gode til at tage sig af det. Vi er heller ikke særlig mange på et hold, så de har god tid til os, og man kan ikke sidde og gemme sig. Her bliver vi faktisk set,

En stor succes – også for mor At Lauras tid på Sydfyns Fri Fagskole har været en stor succes, er soleklart for alle, der har været tæt på Laura – og hun fortæller, at opholdet også har haft stor betydning for hendes mor: – Da jeg startede her havde min mor et meget usikkert barn, der var opgivende og negativ omkring næsten alt. Så efter hun har oplevet den udvikling, jeg har gennemgået, har hun valgt at engagere sig rigtig meget i stedet, fordi hun gerne vil være med til at give erfaringerne videre til andre, fortæller Laura og tilføjer, at uvisheden omkring, hvad der skulle ske i fremtiden, altid har været hård for dem begge: – Efter jeg har fået hjælp til at finde ud af, hvilke muligheder, jeg har for videre uddannelse, er der kommet meget mere ro på. Især fordi jeg har lagt den der tanke, om at jeg lige så godt bare kan give op med det samme, helt fra mig. Jeg har fået et nyt syn på tilværelsen og nogle nye fremtidsdrømme, mens min mor har fået en helt anden og positiv datter, fortæller Laura.

Det betyder også, at Laura, efter to år på Sydfyns Fri Fagskole, har fundet ud af, hvad der skal ske bagefter: Hun skal videre på EUD Business i Svendborg, hvor drømmen er at dygtiggøre sig, så hun i fremtiden kan få et job inden for handelsbranchen: – Jeg vil gerne noget med handel og kundekontakt. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i en butik, men jeg ved ikke, hvad drømmejobbet er endnu. Det vigtigste er, at jeg er glad for at være der, fastslår Laura.

31

Profilhistorie - Sydfyns Fri Fagskole Frie Fagskoler

Profilhistorie - Tronsø Fri Fagskole Frie Fagskoler

32

33

Profilhistorie - Tronsø Fri Fagskole Frie Fagskoler

KARSTEN OM AT VÆRE værkstedslærer på en Fri Fagskole ”Jeg skal være deres bedste kammerat, deres værkfører, deres projektleder og deres lærer” –Det er Danmarks fedeste Fri Fagskole-værksted.

Sådan siger Karsten Christensens om sit andet hjem, nemlig værkstedet på Tronsø Fri Fagskole, hvor han siden 2013 har været faglærer i Teknik, Metal & Auto. Værkstedet har han lov til at være stolt over. Han har nemlig selv, med hjælp fra de seneste syv års elevhold, skabt det.

Til trods for at være landet på sin rette hylde har vejen dertil ikke været helt ligetil. Og så alligevel. Som 18-årig blev han tilknyttet den lokale ungdomsskole som lærervikar, og året efter fik han ansvaret for sine egne hold i motorlære og markræs, som blev enormt populære.

–Det var den tid, der dannede grobunden for, hvad jeg laver i dag. Jeg var i lære som lastvognsmekaniker og blev senere udlært, men min hverdag gik med, at jeg tog på arbejde for at få tiden til at gå, inden jeg skulle undervise om aftenen. ”Go-dav, jeg hedder Karsten” Alligevel skulle der olieeksem og en finanskrise til at give Karsten det sidste skub i at forfølge drømmen om at leve af at være værkstedslærer. For i 2008 lukkede det lastvognsværksted, hvor han var ansat. Oveni det blussede Karstens kroniske olieeksem op, som gør, at huden på hænderne og det nederste af armene er ødelagt. Han vidste derfor, at han ikke ville tilbage på et nyt værkstedsgulv og ”skrue i gamle lastbiler”.

Herefter blev det til næsten seks år på en efterskole, hvor han brugte tiden med eleverne på at rode med offroads gokarts, inden han i 2013 kunne læse, at Tronsø Fri Fagskole ville udvide med en håndværkslinje – og at de manglede en lærer dertil. Så var det bare at sende en ansøgning. Eller aflevere: –Jeg er af den gamle skole, som tager ud og siger ”go-dav, jeg hedder Karsten, og her er min ansøgning”, så det gjorde jeg også på Tronsø Fri Fagskole. Jeg nåede lige at fange den sidste mand på matriklen, og det var heldigvis Toni Hessner, der er forstander på skolen.

Profilhistorie - Tronsø Fri Fagskole Frie Fagskoler

34

Håndværk

Carte blanche og brun krydsfiner Dansk Industri havde, den sommer hvor Karsten startede, lagt en pulje penge op i Industriens Fond, som Frie Fagskoler søgte. Man ville lave et skoleforløb til de elever, der havde brug for det sidste skub til at komme i gang med en erhvervsuddannelse. Det krævede naturligvis et ordentligt værksted.

med en HTX i bagagen. Han fortæller om en tid, hvor der blev sagt ting som ”Hvis du hverken kan læse eller skrive, så er det mekaniker, du kan blive”, mens han blev behandlet, som var han faldet ud af en gyllevogn. Det stærkeste minde er dog, da skolelederen, meget klart og tydeligt fik sagt til ham:

–Jeg havde carte blanche til at udvikle linjen på den måde, jeg gerne ville, og det var en mission, der tiltalte mig enormt meget. Det var her, vi startede værkstedet, som dengang var et depot. Vi bakkede en traktor med vogn derind og begyndte ellers bare at tømme lokalet.

— Det er nu engang sådan, at man ikke tager en HTX for bare at blive mekaniker.

Det deprimerende lokale med brun krydsfiner, som Karsten selv beskriver det, blev stille og roligt bygget om til, hvad han nu godt tør kalde et af Danmarks fedeste værksteder. Eleverne selv hjalp med at indrette og bygge interiør, og hvis man er i tvivl om, hvem der har spillet en rolle i opbygningen af værkstedet, kan man kigge op på den ene væg.

Et værksted med vokseværk Her hænger syv billeder af de elevhold, der har gået der, siden det første hold startede i 2014 – og noget, som gør sig gældende for eleverne på billederne, er, at de bliver flere og flere.

–I 14-15 var de fem. Året efter var de ni, og derfra begyndte elevtallet i den grad at stige, fortæller Karsten om udviklingen i værkstedet.

Til det kommende skoleår er elevtallet steget til 28. Det er rekord, men det er ikke kun en god ting. For Karsten vil ikke gå på kompromis med nærheden i sin undervisning, hvor der skal være plads til at rumme den enkelte elev.

–Det er enormt vigtigt for hele oplevelsen, at vi får skabt den her lille lukkede klub med den tætte relation, så derfor skal holdene ikke være særligt store.

Derfor har Karsten nu også brug for assistance, og den får han fra én, der kender både værkstedet, Karsten – og det at gå på en Fri Fagskole særdeles godt.

–En af mine tidligere elever kommer tilbage og bliver ansat som værkstedslærer. Han er til svendeprøve nu, men kommer til august. Uden hans ankomst havde vi heller ikke udvidet vores hold.

Den ulige vej Karsten tog i tidernes morgen en HTX, fordi der sad en studievejleder og sagde, at når man har karaktererne til det, så så skal man selvfølgelig tage en studentereksamen. Alligevel var det efterfølgende ikke den akademiske vej han ville gå. Det gav lidt udfordringer.

–At komme fra en HTX, hvor vi var blevet fortalt, at vi var de klogeste i hele verden – den indstilling er ikke den bedste at gå ind i et lastvognsværksted med, skulle jeg hilse at sige. Det gør ondt, siger Karsten grinende.

Alligevel var det ikke nemt for Karsten at offentliggøre, at han startede i lære

Alligevel har han aldrig fortrudt, at han tog en HTX, for det har givet ham noget med i bagagen, som han drager nytte af i dag.

– Vi havde en bygningsingeniør som matematiklærer, og de mange fifs med hvad de matematiske begreber betyder i praksis, er jo netop meningen med hele den her skoleform, jeg er en del af nu. Der er kun en mening med at lære tingene, hvis man også bliver fortalt, hvordan det så kan bruges.

Jeg er i den grad Fri Fagskolelærer Hele den praktiske tilgang til tingene er dét, der har givet Karsten en masse inputs til den måde, han gør tingene på, og for ham drejer det sig ikke om at skabe Danmarks dygtigste håndværker inden for et specifikt felt: –Vores fornemmeste opgave er jo i højere grad at komme ind som en slags mentor for de her unge mennesker, så man kan tænde lysene i deres øjne og få dem til at finde ud af, hvad de godt kunne tænke sig – og så dygtiggøre dem i det.

Måden, han underviser dem på, er dog også anderledes end den måde, han selv lærte på, men han fortæller nu glædeligt eleverne historien fra de varme lande, om hvordan han selv lærte at svejse, da han som 13-årig fejeknægt fik at vide af en mand på to meter og ti, at han skulle lave 50 svejsninger.

–De første 25 må ligne lort. Så skal der være 15, der begynder at ligne noget. Og de sidste ti skal være perfekte.

Ellers så lapper jeg dig en, fik Karsten fortalt dengang.

I stedet ved han godt, at for hver elev, han har i værkstedet, er der en forskellige måde at lære på. Derfor føler han også, at han befinder sig på sin rigtige hylde: –Jeg ville aldrig kunne fungere som almindelig folkeskolelærer eller på en teknisk skole. Det bliver samlebåndsarbejde for mig. Jeg er i den grad Fri Fagskolelærer, hvor det er helhedsindtrykket, der gælder. Dels er jeg værkstedslærer, men jeg er altså også erstatningsfar, storebror, onkel eller hvad der måtte være brug for. Så det er mindst lige så vigtigt med den kontakt, jeg har med eleverne, som ikke er i værkstedet.

35

Profilhistorie - Tronsø Fri Fagskole Frie Fagskoler

Profilhistorie - Halvor Fri fagskole Frie Fagskoler

36

GASTROEVENT BLIVER NY BRANCHELINJE PÅ

Halvor Fri Fagskole Unge med interesse for madlavning får fremover mulighed for at dygtiggøre sig inden for gastronomiens verden på Halvor Fri Fagskole i Hjørring. I spidsen for den nye branchelinje står køkkenchef Lasse Dalsager.

– Det, vi starter, er en forskole til arbejdsmarkedet – men det er også en modningsproces, der skal klargøre eleverne til kokkemiljøet. Det skal forhåbentligt give dem en forsmag på, hvad man laver som kok, og hvad man kan forvente af branchen, fortæller Lasse Dalsager, der glæder sig til at byde elever velkommen på GastoEvent når det nye skoleår starter på Halvor Fri Fagskole.

29-årige Lasse Dalsager er opvokset i Vestrup i Himmerland og udlært fra Bryghus Vendia i Hjørring i 2013. Han har stor erfaring fra gastronomiverdenen, hvor han som køkkenchef blandt andet har været med til at vinde årets bedste bistro – mens han også har været en tur i Oslo for at arbejde som kok på en af verdens bedste restauranter, Maaemo. Men nu er han altså klar til at prøve noget helt nyt:

37

Profilhistorie - Halvor Fri fagskole Frie Fagskoler

Profilhistorie - Halvor Fri fagskole Frie Fagskoler

38

39

Gastronomi & Event

– Det er en helt anden grøft, fordi jeg ikke kun skal arbejde med mad – jeg skal også lære fra mig. Det betyder blandt andet, at jeg skal tænke meget over, hvad jeg siger – fordi det er et helt andet miljø end det, jeg er vant til, fortæller Lasse Dalsager, der ikke kun mener, at det er måden, man taler til hinanden på, der er mere barsk ude i den virkelige kokkeverden end i køkkenet på Halvor Fri Fagskole: – Da jeg arbejdede på Maaemo, var det normalt, at jeg mødte ind kl.

9 om morgenen og først fik fri kl. 02 om natten. Jeg er et andet sted i mit liv nu, hvor jeg har fået en søn og en kæreste, som jeg gerne vil have tid til at være sammen med også. Jeg er landet på den rigtige hylde, fortæller Lasse Dalsager, der kan glæde sig over, at fyraften nu ligger cirka 12 timer tidligere, end han var vant til i det norske.

Han er dog ikke er i tvivl om, at hans tidligere erfaringer som kok har givet ham vigtig viden, som han nu er klar til at give videre til eleverne på GastroEvent: – Hvis man skal gøre noget, så skal man gøre det ordentligt. Man skal ikke være bange for at tage fat, hvis man drømmer om en fremtid inden for kokkefaget, og jeg er helt sikker på, at det bliver et spændende projekt – både for mig og for de unge mennesker, der kommer til at lære en masse om mad og om livet, fortæller Lasse Dalsager.

På GastroEvent kan de kommende elever forvente, at der kommer smæk på piskeriset og fart på kokkekniven. Linjen er tiltænkt unge, der drømmer om en fremtid inden for gastronomiens verden, og som har mod på at give den fuld gas i et køkken. Her vil de være med til at arrangere madevents, blive klogere på videre uddannelsesmuligheder – og så vil de få et virkelighedsnært skoleår med individuelle praktikperioder. Alt sammen som en del af et unikt fællesskab med andre unge mennesker.

Den nye studieretning GastroEvent starter op i efteråret 2021, og linjen er skabt på baggrund af en stigende interesse for madlavning blandt unge. På branchelinjen vil der både være plads til nybegynderen og mesterkokken – og forstanderen på Halvor Fri Fagskole, Jens Beermann, mener, at skolens beliggenhed i særdeleshed berettiger det nye fokus på madlavning: — Vi bor jo midt i Danmarks spisekammer og vælter os i lækre råvarer her i Vendsyssel. Og så kan vi bare se en trend blandt unge mennesker, der går mere og mere op i, hvad de spiser. Derfor giver vi unge mennesker med passioneret tilgang til madlavning og hele gastro-konceptet mulighed for at dyrke det – og vi tror på, at det vil smitte af på skolens øvrige elever. På den måde får vi helt naturligt bragt kost og vigtigheden deraf ind på skolen, fortæller forstander Jens Beermann, der glæder sig til at følge Lasse Dalsager og opstarten af den nye branchelinje.

Profilhistorie - Halvor Fri fagskole Frie Fagskoler

40

Profilhistorie - Odense Designakademi Frie Fagskoler

At se

JEG HELE TIDEN BLIVER DYGTIGERE

giver motivation

I Designklassen på Odense Designakademi lærer eleverne om de grundlæggende discipliner inden for kunst og design. Og med en voksende interesse for kreative udfoldelser, går 21-årige Victor nu benhårdt efter en fremtid inden for modebranchen.

– Jeg kunne godt lide at tegne, da jeg var yngre, men jeg havde faktisk lagt det helt på hylden, fordi der kom andre interesser og overtog, fortæller Victor, der i mange år interesserede sig mere for fodbold.

Da Victor har færdiggjort handelsskolen i 2019 bliver en planlagt rejse til Marokko spoleret af Corona-virus, og han begynder igen at kaste kærlighed på blyanterne – derfor ender han egentlig meget tilfældigt i Odense: – Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle, så jeg tænkte faktisk bare, at det kunne være meget sjovt at prøve det af. Og så fandt jeg ud af, hvor fedt det er at udfolde kreativiteten og blive bedre og bedre. Da jeg var yngre, var det jo bare for sjov, men her på skolen har jeg lært at bruge nogle forskellige teknikker – og det, at jeg selv kan se, at jeg hele tiden bliver dygtigere, giver motivation til at fortsætte, fortæller Victor, der har været elev i det, der kaldes Designklassen på Odense Designakademi siden august 2020.

I Designklassen lærer eleverne om de grundlæggende discipliner inden for kunst og design, og klassen er oprettet for unge, der enten er færdige med folkeskolen eller gymnasiet, og som ønsker at sammensætte en portfolio til et videre uddannelsesforløb.

Her får unge som Victor mulighed for at udforske egen stil og gå på opdagelse i modebranchens mange forskellige genrer og perioder – mens man også lærer om eksempelvis trendresearch, målgruppeanalyse og materialeforståelse. Eleverne undervises af professionelle designere, håndarbejdslærere eller andre fagpersoner fra branchen – og det kræver ingen specielle forudsætninger eller færdigheder at deltage – kun lyst og nysgerrighed.

Ud over at Victor har lært meget mere om design og modebranchen generelt, har tiden på Odense Designakademi også givet ham noget andet: – Jeg har lært en masse forskellige mennesker at kende. Det har været spændende at være sammen med nogle andre typer end dem, jeg har været vant til at ses med. Der er ingen af mine andre kammerater, der går op i tøj, på samme måde, som jeg gør, fortæller Victor.

41

Profilhistorie - Odense Designakademi Frie Fagskoler

Profilhistorie - Odense Designakademi Frie Fagskoler

42

43

Profilhistorie - Odense Designakademi Frie Fagskoler

Design & Maker

Noget af det, han specielt godt kan lide ved Odense Designakademi, er, at det er et sted, hvor mange tør stå ved, hvem man er: – Når det kommer til modebranchen, handler det faktisk meget om at være ligeglad med, hvad andre siger eller tænker. Jeg har altid været god til at være ligeglad – jeg ved jo godt selv, hvad jeg kan lide, og så kan andres mening være ligegyldig. Hvis nogen griner, så må jeg jo grine igen, fortæller Victor.

Han fortæller, at han ikke selv er vild med, når mode bliver for mainstream, og selvom han har stor interesse for, hvad der er in, så mener han også, der nemt kan gå for meget hype i forskellige modebrands: – Der er nogle mærker, Louis Vuitton for eksempel, hvor jeg godt kan synes, at logoet fylder for meget. Jeg synes, det er en skam, når det kommer til at handle mere om, hvor tøjet kommer fra, frem for hvordan det ser ud. Eller hvad man tror, at andre tænker om det tøj, man går i – frem for hvad man godt selv kan lide at have på.

Og netop dét er noget, Victor mener, eleverne på Odense Designakademi generelt er gode til: At følge sig selv.

– Her på skolen gør man det, man selv har lyst til. Hvis man har lyst til at have grønt hår, så har man det, og finder man så ud af, at man er mere til lyserød, så kan det være, man vælger dén farve næste uge. Det synes jeg, er fedt – det er fedt, når man tør dyrke sig selv i stedet for at dyrke, hvad andre synes, fortæller Victor.

På Odense Designakademi er Victor elev på linjen Fashion Design, hvor han bliver klædt på til uddannelse inden for mode, skrædderi og tøjdesign. For mange bliver denne linje brugt som en forskole til forskellige uddannelsesforløb inden for modeog tekstilbranchen – også for Victor, der drømmer om at blive optaget på designskolen i enten Kolding eller København, hvor han netop har søgt ind. Som det ser ud nu, har han dog ingen specifikke ønsker for, hvad fremtiden skal bringe, efter han – forhåbentlig – bliver uddannet til at kunne arbejde inden for modebranchen: – Jeg drømmer bare om at arbejde med kreative og passionerede mennesker, og at kunne leve af at tegne og designe tøj, fastslår Victor og tilføjer, at det for eksempel kunne være fedt at være med til at starte noget nyt op og se det vokse stille og roligt.

Han er dog helt sikker på, at det, han gerne vil lave, skal være noget, han selv synes, er fedt: – Man skal stole på, at det, man laver, ikke behøver at være for alle.

Profilhistorie - Nordsøen Fri Fagskole Frie Fagskoler

NY

44

Nordsøen Fri Fagskole ÅBNER I HIRTSHALS

45

Profilhistorie - Nordsøen Fri Fagskole Frie Fagskoler

”Vi skal have fokus på praktiske færdigheder tæt på havnen, kysten og havet” Til august 2022 slår landets 13. frie fagskole dørene op for nye elever i fiskerbyen Hirtshals.

Forstanderen bliver lokale Peter Sundbæk, der indtil nu har haft sin daglige gang på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole – og han er ikke i tvivl om, at åbningen af den nye skole bliver en stor succes.

– Vi åbner først og fremmest skolen i Hirtshals, fordi der er et behov for det her i byen, fortæller den kommende forstander, der med åbningen af Nordsøen Fri Fagskole også er glad for at kunne være med til at udvide de frie fagskoler med den første maritime skole: – Frie Fagskoler er stadig en forholdsvis lille skoleform.

Vi vil gerne være nogle flere. Og hvorfor skulle man ikke have en maritim fri fagskole i Hirtshals? Vi skal have mere fokus på praktiske færdigheder tæt på havnen, kysten og havet, mener Peter Sundbæk.

Selve ideen om en maritim fri fagskole har rumsteret hos Peter Sundbæk gennem længere tid, men da muligheden, for at åbne den det helt perfekte sted i Hirtshals, opstod, var han ikke i tvivl: Det skulle være nu. Selve skoledelen kommer derfor til at ligge i et tidligere værksted, der er blevet givet til projektet, mens de kommende elever skal bo på byens tidligere motel, der i sin tid blev bygget som en højskole, og som derfor egner sig helt perfekt til projektet – der er både værelser, et større køkken, klasselokaler og en forsamlingssal.

Hele byen skal være med For at projektet kan lykkes kræves der dog mere end de rigtige lokaler og omgivelser: – Vi skal accepteres som skole. Både af byens erhvervsliv og af byens befolkning. De skal tage os ind – for det handler om nogle unge mennesker, der skal bosætte sig her og få et arbejdsliv i Hirtshals. Derudover er det ganske enkelt nødvendigt, at der kommer et godt samarbejde mellem skolen og byens erhverv, fordi selve uddannelsens grundlag bygger på, at eleverne får mulighed for at komme ud og prøve sig selv af i nogle forskellige virksomheder, fortæller Peter Sundbæk.

Heldigvis tegner det allerede rigtig godt: – Det har vist sig, at der er en hel fantastisk opbakning til projektet i Hirtshals. Både byens borgere, erhvervene på havnen og butikkerne har været rigtig positive. Der er mange i området, der lever af, at der er et liv i byen året rundt – ikke kun af turisterne om sommeren, fortæller Peter Sundbæk, der også mener, at skolen vil gavne byens unge:

Profilhistorie - Nordsøen Fri Fagskole Frie Fagskoler

46

– I flere år har vi sendt vores unge mennesker til Hjørring for at uddanne sig. Nu giver vi mulighed for, at nogle af dem kan blive i Hirtshals, håber Peter Sundbæk.

Nordsøen Fri Fagskole kommer vi til at have fokus på, at unge mennesker får lov til at komme ud på arbejdsmarkedet og få fingrene helt ned i det, de interesserer sig for.

Tre maritime linjer Planen er, at skolen slår dørene op for 40 elever til august 2022 med mulighed for at vælge mellem tre forskellige linjer:

Han fortæller, at skoleformen også er en god mulighed for dem, der er færdige med folkeskolen, og som ikke ved, hvad de vil bagefter:

Havnens håndværk – der har fokus på eksempelvis værktøj og maskiner, og som indebærer arbejde med de fag, der holder til på havnen, deriblandt naturligvis fiskeri.

Outdoor turisme og event – der har fokus på fysiske aktiviteter i områdets natur.

Havets skattekammer – en gastronomisk linie som har fokus på madlavning og tilrettelæggelse af diverse arrangementer og aktiviteter.

– Kan vi fange nogle af dem, inden de måske tager i gymnasiet, fordi det er det, alle andre gør – så kan vi forhåbentligt hjælpe nogle unge mennesker med at blive mere afklarede i forhold til deres videre uddannelsesmuligheder, fortæller Peter Sundbæk og tilføjer, at skoleformen kommer til at indebære praktik i byens virksomheder en gang om ugen:

Fælles for alle linjer er, at der vil være fokus på praktikforløb i lokale virksomheder, der forhåbentligt vil føre til, at eleverne både opnår viden, kompetencer og afklaring i forhold til, hvad de vil beskæftige sig med i fremtiden. Peter Sundbæk fortæller, at der er mulighed for, at der kommer flere linjer senere, men at meningen er, at der skal være fokus på få områder med høj kvalitet – i forhold til det, byen kan bære.

– Jeg er sikker på, at hvis vi gør det her rigtigt, så kommer der meget mere end 40 elever på længere sigt – ambitionen er i hvert fald, at vi med tiden skal helt op omkring 100 elever fordelt på de forskellige linjer, fortæller Peter Sundbæk.

Mere praktisk læring, mindre skolebænk Ud over at Nordsøen Fri Fagskole skal give unge i Hirtshals og omegn mulighed for at gå i skole i byen, er ambitionen også at tiltrække unge fra andre steder i landet, der vil have gavn og glæde af skoleformen.

Peter Sundbæk fortæller, at der generelt er behov for flere tilbud og muligheder for unge, der ikke umiddelbart passer ind på de eksisterende uddannelsestilbud: – Der findes mange unge, der trives bedst med at lære noget ved at bruge hænderne. De frie fagskoler har generelt så frie rammer, at den enkelte elev har gode muligheder for at få præcis det undervisningsforløb, han eller hun ønsker. På

— Det giver mulighed for, at elev og virksomhed kan prøve hinanden af. Er det et godt match? Kan eleven lide arbejdet og stedet? Kan virksomheden se et potentiale i eleven?.

En gave til fiskerbyen Selvom ambitionen med Nordsøen Fri Fagskole først og fremmest er at skabe en maritim skole, der er til for eleverne, er den kommende forstander ikke i tvivl om, at skolen kommer til at gavne hele det maritime erhverv: — Der er en stor gruppe unge mennesker, der ikke aner, hvad de skal. Samtidig skriger virksomhederne og fiskeriet på nye kræfter, der vil være en del af erhvervene på havnen.

— Fiskere bliver fiskere, fordi deres fædre, og deres fædres fædre, var fiskere. Det betyder, at der ikke er særlig mange, der skal falde fra, før der ikke er nogen tilbage. Derfor er der behov for, at vi skaber en interesse for faget, så der også kan komme nogle nye til.

Peter Sundbæk fortæller, at ønsket om at støtte erhvervslivet i Hirtshals også er en af grundene til, at han er blevet så engageret i projektet, at han nu vil gøre alt for at få det til at lykkes: — Min egen rolle i projektet er stor. Jeg er herfra, jeg har et lokalt kendskab, og det betyder både noget for mig at skabe nye muligheder for nogle unge mennesker – og at kunne give det maritime erhvervsliv et skub i den rigtige retning, fastslår den kommende forstander.

47

Profilhistorie - Nordsøen Fri Fagskole Frie Fagskoler

Stor EVA-undersøgelse Om Frie Fagskoler

48

STOR EVA-UNDERSØGELSE OM FRIE FAGSKOLER

I januar 2021 udgav Danmarks Evalueringsinstitut EVA en større undersøgelse af de frie fagskoler udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Hensigten var at give en faktuel beskrivelse af Frie Fagskolers formål, undervisningstilbud, elevgruppe og pædagogik samt en evaluering af Frie Fagskolers forsøg med en ny og unik enkeltfagsordning i dansk og matematik.

Læs mere om undersøgelsen i denne artikel

49

Stor EVA-undersøgelse Om Frie Fagskoler

EVA: Frie Fagskoler hjælper unge videre i en erhvervsuddannelse Ny enkeltfagsordning - Forsøg med 10. klasseprøver hjælper unge I 2015 fik Frie Fagskoler, med fuld opbakning fra alle partier i Folketinget, lovgrundlaget til at skabe en ny praktisk og erhvervsrettet kostskoleform i Danmark. Herunder et forsøg med enkeltfagsprøver, hvor eleverne i modsætning til den ordinære 10. klasse ikke er tvunget til at gå til alle prøver i både dansk, engelsk og matematik. Eleven kan f.eks. vælge blot at følge prøveforberedende undervisning i matematik uden også at gå til prøve i dansk. Det giver mulighed for at få mere praktisk værkstedsundervisning ind på skemaet.

EVA´s undersøgelsen viser, at 46,2 pct. af eleverne i Frie Fagskolers enkeltfagsordning overgår til en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Til sammenligning er tallet for andre 10. klasseelever i Danmark blot 20 pct. Eleverne i enkeltfagsordningen har ydermere en højere overgangsfrekvens til beskæftigelse end andre 10. klasseelever. Det ses særligt efter 15 måneder, hvor 37 pct. er overgået til beskæftigelse, hvor det for andre 10. klasseelever kun er 15 pct.

Undersøgelsen konkluderer således, at enkeltfagsordningen kombineret med Frie Fagskolers praktisk orienterede undervisningsmiljø sikrer et fagligt løft og understøtter overgangen til erhvervsuddannelse og beskæftigelse.

Særlige muligheder ved de frie fagskolers undervisningstilbud Samlet set peger undersøgelsen på, at de frie fagskolers undervisningstilbud rummer særlige muligheder for at skabe gode læreprocesser. Disse muligheder sammenfattes i følgende afsnit, som dels vedrører styrkerne ved Frie Fagskolers praktiske undervisningstilgang, de særlige branchelinjer, brugen af erhvervspraktik, kostskoleformens helhedsorientering og endelig Frie Fagskolers unikke enkeltfagsordning.

De praktiske tilgange til undervisning giver succesoplevelser samt interesse og motivation for det boglige stof Undersøgelsen peger på, at den praktiske undervisning kan give mange elever fornyet gnist og interesse for den boglige undervisning og dermed understøtte deres motivation for videre uddannelse. Elevernes skoledag er præget af en vekselvirkning mellem boglige og praktiske fag enten i løbet af den enkelte skoledag eller hen over ugen. Det giver legitimitet til undervisningen, når en faguddannet håndværker kan underbygge undervisningen med virkelige og anvendelsesorienterede eksempler. Derudover giver det eksterne samarbejde eleverne en oplevelse af, at de projekter, de gennemfører, har relevans for andre end dem selv. Elever,

Fakta

som har været skoletrætte i folkeskolen, oplever en undervisning, hvor de sidder mindre stille og bruger deres hænder mere. På skolerne er erfaringen, at selv for elever, der har klaret sig fint i grundskolen, kan det være givtigt med et år med mere fokus på praktisk undervisning, end de er vant til. Især for drengene er det vigtigt med timerne i værkstedet.

Branchelinjer kan forberede eleverne på videre uddannelse og erhverv På de værkstedsbaserede branchelinjer får eleverne en smagsprøve på forskellige typer af erhverv, såsom håndværk, omsorgsarbejde, spildesign, gastronomi og materielt design. Individuel vejledning, erhvervspraktik og brobygning bidrager også til at forberede eleverne på videre uddannelse og arbejde.

Branchelinjerne understøtter elevernes faglige interesse og giver eleverne kendskab til en konkret erhvervsfaglighed.

De faguddannede linjefagslærere forbereder eleverne på de forventninger, der vil være til dem på en arbejdsplads.

Erhvervspraktik kan motivere eleverne Erfaringen fra undersøgelsen er, at erhvervspraktikken ofte fungerer som et bindeled mellem praktiske og boglige kompetencer og som en motivationsfaktor for eleverne.

Erhvervspraktikken og undervisningen på branchelinjerne understøtter gensidigt hinanden. I erhvervspraktikken afprøver eleverne deres praktiske færdigheder og opdager, at dét, de har lært i linjefagsundervisningen, kan bruges i praksis i en virksomhed. Eksempelvis får eleverne blik for vigtigheden af at møde til tiden, samarbejde om opgaven samt nå en deadline, der for eksempel indebærer at levere mad til en hel arbejdsplads.

Kostskoleformen kan styrke muligheder for social og personlig udvikling Undersøgelsen peger på, at kostskoleformen muliggør både faglig, social og personlig udvikling for eleverne. Opholdet på den frie fagskole er for nogle af eleverne en vej væk fra et uhensigtsmæssigt eller svært miljø, fx konfliktfyldte familieforhold eller en uheldig omgangskreds. Derudover er lærerne en naturlig del af hverdagslivet på skolerne og kan således guide og støtte elevernes faglige udvikling også uden for undervisningstimerne, fx ift. lektier. Kostskoleformen giver endvidere mulighed for at arbejde med elevernes sociale kompetencer, ved at eleverne lærer at rydde op efter sig selv, stå i kø, når de skal have mad, sige godmorgen og godaften og forholde sig til, at de er fælles om de praktiske opgaver i det daglige. Endelig kommer eleverne tættere på hinanden end i en almindelig skolesammenhæng på grund af kostskoleformen. De interviewede elever fortæller, at de har fået nye venskaber og flere beskriver opholdet på den frie fagskole som det bedste år af deres liv.

Evalueringen bygger på fire kilder:

OM RAPPORTEN

1 En registerbaseret analyse af elevernes baggrund og overgang til ungdomsuddannelse gennemført af STUK

Rapporten ”Undersøgelse af frie fagskoler” er udarbejdet for undervisningsministeriet og præsenterer EVA’s undersøgelse af de frie fagskoler. Hele rapporten kan læses på eva.dk

2 En kvalitativ interviewundersøgelse blandt ledelse, lærere og elever på tre udvalgte skoler i foråret 2020

3 En systematisk kortlægning af de frie fagskolers undervisningstilbud og elevgrundlag gennem strukturerede telefoninterview med forstandere på samtlige frie fagskoler.

4 Skype-interview med sekretariatet for Foreningen af Frie Fagskoler.

50

Camps for dig Prøv før du vælger

Design & Maker

Care

Game Design

Gastronomi & Event

Håndværk

Nordea-fonden støtter camps med 3,5 mio. kroner. ”Vi støtter gerne initiativer, der stimulerer interessen for at søge ind på erhvervsuddannelserne. Ved at rykke ind på en kostskole i fællesskab med andre unge tror vi, det kan være med til, at nogle unge får øjnene op for nogle af de spændende muligheder, der eksisterer inden for faguddannelserne, men som har en tendens til at blive overset,” siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden.

PRØV FØR DU VÆLGER

51

Camps for dig - kontakt en af de 13 Frie Fagskoler

Camps for dig Prøv før du vælger

Magasin 02 Frie Fagskoler

Faglighed i praksis Frie Fagskoler

PRØV FØR DU VÆLGER

Hadsten Fri Fagskole Østergade 77 8370 Hadsten Halvor Fri Fagskole Halvorsmindevej 107-109, 9800 Hjørring Odense Designakademi Ørstedsgade 28, 5000 Odense Rødding Fri Fagskole Rødding Præstegårdsvej 11, 6630 Rødding Sorø Fri Fagskole Holbergsvej 7, 4180 Sorø

13

11

Struer Fri Fagskole Vesterled 7, 7600 Struer

2

Sydfyns Fri Fagskole Klingstrupvej 5, 5881 Skårup Textilskolen – Fri Fagskole De Conincksvej 20, 2840 Holte Tronsø Fri Fagskole Tronsø Parkvej 40, 7200 Grindsted Bøgevangskolen – Vejle Fri Fagskole Bøgevang 18, 7100 Vejle Vittrup Fri Fagskole Børglum Klostervej 84, 9480 Løkken

6

Vordingborg Fri Fagskole Violvej 3a 4760 Vordingborg

1

NY Nordsøen Fri Fagskole

Niels Juelsvej 32 9850 Hirtshals

9

8

10 4

5

3 7

12

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13