Identitet, liv og fællesskaber
Fællesskaber har som tema en vigtig plads i programmet. Der skal være plads til både det store og det nære fællesskab. Der er mange måder at bo på. I er selv inde på at københavnerne efterspørger mere blandede boligtilbud med mulighed for mere aktive fællesskaber. Det er en efterspørgsel og et behov vi oplever ude på tegnestuerne, hvor bofællesskaber og byggefællesskaber i forskellige variationer fylder ordrebøgerne i disse år. Ofte har de involverede ildsjæle svært ved at finde grunde og financiering, og vi tænker oplagt at Jernbanebyen kan være stedet hvor disse udfordringer kan håndteres organisatorisk og økonomisk og, som vi skrev i indledningen, at der i den forbindelse reserveres en procentdel af byggeretterne til forskellige ’boligeksperimenter’. Det kan være egentlige byggefællesskaber og bofællesskaber til både seniorer og familier ogeller blandede former, det kan være fællesskaber bygget op omkring små billige boliger der svarer på at der bliver flere enlige med behov for et hverdagsfællesskab. Det kan være helt ’almindelige’ lejligheder der organiseres omkring en opgang der rummer lidt mere plads end vanligt, har et udvidet areal i stueetagen som mødested og ender i en lille fælles tagterrasse med et drivhus eller tre plantekasser. Tænk hvis vi kunne give adgangssystemet en ekstra dimension som uformelt mødested, såvel vertikalt som horisontalt og ikke kun tænke i brutto/ nettoforhold. Herudover skal projekterne tilbyde grønne tagflader der kan fungere fælles for større eller mindre grupper af beboere. De kan anvendes til dyrkning, fælles grillaftener eller bare afslappet ophold. Andelsboligprojektet som FB-gruppen har opført på Grønttorvet er et godt
eksempel på at det faktisk kan udvikles til en succes. Som afsæt er der i programmet lagt op til at 1% af boligarealet reserveres til fællesfaciliteter og at disse m2 samles i et større fælleshus i hvert kvarter. I udgangspunktet en god idé der muliggør større rumligheder og mere rumligt attraktive tilbud. I vores plan betyder det i praksis at der kan etableres kvartershuse i alle kvarterer fra 320 m2 i Stationskvarteret og op til 650 m2 i Toldbodkvarteret. Det forekommer at være et fint råderum i forhold til at kunne tilbyde huse der kan rumme forskellige funktioner, køkken og spisefaciliteter, værksteder og hobbyrum, møderum, gæsteværelser, bibliotek, internetcafé, rum til foreninger og måske et fælles vaskeri i bæredygtighedens navn. Vi har i alle kvarterer placeret dem i forbindelse med bydelsloopet og i forbindelse med et mindre bydelstorv, et grønt rum eller en anden udadrettet aktivitet. I kvartershusets nabolag forestiller vi os, også ud til Loopet, at placere de mindre kiosker, caféer og lgn. Vi forestiller os at de enkelte kvartershuse kan få lidt forskelligt indhold så de på sigt kan supplere hinanden funktionelt. I Remisekvarteret kunne der være et særligt fokus på drivhusdyrkning i form af et stort glashus. I Toldbodskvarteret er der m2 plads til et kæmpekøkken med plads til spisning for rigtig mange, i Værkstedskvarteret kunne det være byggefællesskaber der var drivere for kvartershuset. I den videre proces vil det være interessant at udforske en eventuel opdeling af arealet i mindre, mere funktionsbaserede tilbud, der spredes over flere lokaliteter i stueetagerne for
Deling af ressourcer
Privat
Byens fællesskaber
Måder at være fælles på Boligliv med fællesskaber og ressourcedeling
Kvartershus
Bydelsfællesskaber
Fælleslokaler og tagterrasser
Kvartersfællesskaber
Fællesrum i trappeopgangen
Nabofællesskaber
Fællesrum i stuen og på taget
Boligfællesskaber
Små boliger med mange fællestilbud
Boligen
Fællesskaber i højden
Offentligt Fællesskaber
at give mere liv til Loopet. Det kunne være deciderede værkstedsfunktioner, en beboerdrevet café, et lille lokalt bibliotek o.a. Det vil samtidig kunne dæmme op for problemet med ’tomme fælleshuse’ der kun bliver brugt i festlige sammenhænge. Bofællesskaber ser vi reelt mulighed for at udfolde i alle kvarterer. De kan placeres relativt frit, men vi tænker at de med ca.10% (ofte set) af arealet udlagt til fællesrum, kan være med til at understøtte et bredere fællesskab på tværs af de mere almindelige eje-og lejeboliger og dermed kvartersfaciliteterne. Fællesrummene placeres i stueetagerne og overvejende ud mod Loopet – steder hvor der færdes mange mennesker. Vi tror det vil styrke det generelle sociale fællesskab hvis bofællesskaberne er integreret i strukturen og ikke placeres som ’selvtilstrækkelige’ enheder i planen. At de sociale fællesskaber kan opstå på beboernes egne præmisser og dermed blive reelle hverdagsfællesskaber, tror vi kan styrke fortællingen om et socialt bæredygtigt bykvarter. Og selvfølgelig vil de kommende beboere lave delebilsordninger, kompostere affald i de grønne gårde og benytte sig af de centralt placerede byttecentraler (udover den store i p-huset ). De grønne, halvprivate gårdrum fremstår i nogle tilfælde som velkendte lukkede gårdrum, i andre som mere åbne grønne rum der hænger sammen med Loopet. Det stiller krav til udvikling af forskellige kantzonetyper, særligt ved beboelse i stueetagen. Vi mener faktisk vi med tværsnittene i bevægelsesrummene har dokumenteret at det reelt kan gå hen og blive attraktivt. De enkelte delområder/byggefelter bør helt oplagt udvikles med henblik på at blande
31
