MØDET MED DEN STORE MUSIK OG DEN FOLKELIGE SANG

valds musikstudier for alvor tog fart og tog retning imod det, der resten af hans liv kom til at betyde allermest i hans gerning som musiker, nemlig fornyelsen af den folkelige sang samt virket som musikformidler gennem Fynske Musikantere.

Mødet med den store musik og den folkelige sang

I 1903 begyndte Thorvald Aagaard at studere kontrapunkt og komposition hos Carl Nielsen, og allerede i den første time blev han præsenteret for nogle af Thomas Laubs salmemelodier. Carl Nielsen priste såvel melodierne som udsættelserne, og det lå ham meget på sinde, at hans elever skulle stræbe efter netop dette ideal.

Thorvald, der allerede på dette tidspunkt havde vist stor interesse for netop folkelige sange, og som samtidig brændte for selv at komme til at komponere melodier til sange, følte det, som var han kommet til det forjættede land efter en længere ørkenvandring. I sin tale ”Folkelig Sang”, som Thorvald holdt i 1932 på gymnastikhøjskolen i Ollerup, nævner han manglen på og savnet af indførelse i den folkelige melodi i de første tre år af sin studietid: ”I de tre år, jeg gik på konservatoriet, hørte vi ikke et ord om folkelig melodi.” Om den kendte italienske renæssancekomponist Giovanni Pierluigi da Palestrina, der i sin levetid komponerede 104 messer og over 250 motetter, havde professoren på konservatoriet dikteret: ”Palestrina er den komponist, der først gør musikken til udtryk for dybe, sjælelige følelser og sand religiøs stemning. Hans musik er mindre kunstlet, mere simpel og storladen end nederlændernes. Men den indeholder dog ingen fremtrædende melodisk skønhed.” Denne sidste sætning har Thorvald markeret i sin tale for at understrege, hvor tåbeligt han finder dette udsagn. Man må formode, at Carl Nielsen i sin undervisning har haft noget mere at sige om Palestrina, ikke mindst fordi han netop i disse år for alvor havde fordybet sig i de gamle renæssancekomponisters polyfoni. Dette har passet Thorvald godt, ligesom mødet med

26 ∙ AAGAArd oG rING