Indledning 11
… ved at gennemgå trinitatistidens evangelietekster Bogens hoveddel er såkaldte tekstvejledninger til periodens i alt 59 mulige tekster. Den form har jeg valgt, fordi evangelieteksternes berettigelse i forløbet også er, at der skal tales ud fra dem. De forventes altså at afgive betydning for en nutidig tale om Gud og vores liv – for nu at sige det bredest muligt. At de skal udlægges er således ikke en ekstra dimension, de får tilføjet, når de optræder i kirkeåret, men det er simpelthen deres væsen og berettigelse. Det begrunder i sig selv vejledningsformen, som også giver mig mulighed for at afprøve, hvad en sammenhængende læsning af rækkens tekster giver i forhold til andre tilgange til dem. Læseren må derfor affinde sig med, at bogens teologiske, homiletiske og tekstanalytiske bidrag spredes rundt i og imellem vejledningerne, i tilknytning til de tekster, hvor jeg har fundet det relevant. I forhold til en klassisk monografi giver det både mindre overskuelighed og en større fortrolighed med bogens perspektiver, tænker jeg. Og under alle omstændigheder er det på teksterne, læsningen skal stå sin prøve. Til det formål inddrager jeg tre læsestrategier: At være menneske er at være i relation til noget og nogen, og vi kan kun forstå verden og os selv inden for relationer. Vi fødes ind i kroppe, blikke, rum og koder. Det første, der sker, når vi kommer ind i verden, er ikke, at et jeg træder på scenen, men at en relation dannes. I begyndelsen var relationen. Livet igennem er „jeg” bestemt af relationer, og selv til sidst er den som lægges i jorden ikke bare Mogens, men i høj grad også nogens.2 Enhver forestilling om, at der er noget, som kunne kaldes mennesket selv uden om den relation, dette mennesker bliver til i, er en illusion. Vi iagttager os selv gennem andres iagttagelse og forventes på alle måder at kunne iagttage os selv gennem disse andres iagttagelser. De „andre” kan være andres blikke, personer og forventninger omkring os, men det kan også være fælles, almene standarder for liv, levevis og tænkning, eller de målsætninger, som bevidst eller ubevidst kendetegner de forskellige relationer, vi er en del af. Relationer er givne, vi kan flygte ind i eller ud af dem, men uden for relation kommer vi aldrig. Det relationelle kan heller ikke begrænses til vores forhold til os selv. Det gælder nok så meget 2 Indvending: nogle dør alene efter et liv alene, uden relationer! Det sidste er næppe sandt: de er snarere blevet alene, for de har altid historie. Det første kan være sandt, men ikke ved begravelsen, for der er vi deres relation, også selv om vi er de eneste.
Relationel tænkning (1)