Frygt ikke! by Eksistensen

Margrethe Kamille Birkler og

Anders-Christian Jacobsen

Frygt ikke!

Indføring i kristen dogmatik Bind 1

Eksistensen

København 2024

Frygt ikke!

Indføring i kristen dogmatik

Bind 1

Margrethe Kamille Birkler og Anders-Christian Jacobsen

Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook

ISBN: 978-87-410-1054-0

Omslag, billede og layout: Maja Lisa Engelhardt

Eksistensen

Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Forord ........................................................................................................... 9 1. Indledning ............................................................................................ 11 1.1 Hvad er dogmatik ............................................................................... 11 1.1.1 Dogmatik som systematisk teologi .................................................... 12 1.1.2 Fagets elementer ............................................................................. 14 1.2 Bogens opbygning og teologiske grundstruktur .................................... 17 2. Dogmatisk metode og teori ................................................................. 21 2.1 Dogmatikkens spørgsmål om sandhed 21 2.1.1 Ortodoksi og hæresi ........................................................................ 22 2.1.2 Den gyldne aposteltid ..................................................................... 24 2.1.3 Den ene udelte kirke ....................................................................... 25 2.1.4 Den normative skriftsamling og dens fortolkning ............................... 26 2.1.5 De normative bekendelser 27 2.1.6 Embedsstrukturen .......................................................................... 29 2.1.7 Kommunikationen ......................................................................... 29 2.1.8 Den fortsatte kamp om sandheden ................................................... 30 2.1.9 Stærke og svage sandheder ............................................................... 35 2.2 Dogmatikkens sprog 39 2.3 Dogmatikkens kilder ............................................................................ 43 2.3.1 Skrift og tradition – overlevering som dogmatikkens kilde ................... 44 2.3.2 Fornuft/rationalitet som dogmatikkens kilde 49 2.3.3 Følelsen og erfaringen som dogmatikkens kilde .................................. 51 2.4 Dogmatikkens metodepluralitet ........................................................... 55 2.4.1 Naturlig teologi 55 2.4.2 Åbenbaringsteologi ......................................................................... 58 2.4.3 Receptionshistorie- og teori ............................................................. 59 2.4.4 Intersektionalitet ............................................................................ 61 2.4.5 Feministisk teologiske hermeneutikker .............................................. 65 2.4.6 Befrielsesteologier 66 2.5 Læs mere her ........................................................................................ 70

Indhold

Del I: 1. trosartikel .................................................................................. 73 3. Gudsbegrebet ........................................................................................ 75 3.1 Monoteisme ......................................................................................... 78 3.1.1 Den historiske baggrund for den kristne monoteisme .......................... 78 3.1.2 Kortlægning af monoteisme i antikken og senantikken ........................ 79 3.2 Trinitetsteologi: Hvorfor er det afgørende at tænke trinitarisk? ............. 81 3.2.1 Den trinitariske teologis historie ....................................................... 83 3.2.2 Den modalistiske og økonomiske trinitetsteologi forud for Arius .......... 83 3.2.3 Den arianske vending i trinitetsteologien ........................................... 86 3.2.4 Augustins nyfundering af trinitetsteologien 88 3.2.5 Trinitetsteologiens eksil og renæssance .............................................. 89 3.3 Gud som person, begivenhed, væren og historie ................................... 98 3.3.1 Gud om person(lig) ........................................................................ 99 3.3.2 Gud som væren ............................................................................ 100 3.3.3 Den metafysiske og teistiske Guds død 102 3.3.4 Gud som relation, historie og begivenhed ........................................ 105 3.4 Diskussion om Gud som almægtig eller afmægtig ............................. 109 3.5 Læs mere her ...................................................................................... 116 4. Skabelse ............................................................................................... 119 4.1 Gud som skaber ................................................................................ 119 4.1.1 Den treenige Gud som skaber ........................................................ 119 4.1.2 Gud skaberen – væren eller begivenhed ........................................... 123 4.1.3 Kan Gud være Gud uden et skaberværk? ......................................... 124 4.1.4 “Og Gud så, at det var godt”: Skabelseslærens antidualisme 126 4.1.5 Den fortsatte skabelse – Creatio continua ........................................ 128 4.2 Verden som skabt ............................................................................... 130 4.3 Mennesket som skabt ......................................................................... 135 4.3.1 Skabelse som tilblivelse og som eksistens .......................................... 135 4.3.2 Skabelse ud af Gud eller ud af intet ................................................. 136 4.3.3 Skaberånd, livsånde og Helligånd ................................................... 139 4.3.4 Menneskers lighed med Gud – gudbilledligheden ............................ 140 4.3.5. Menneskers forskellighed fra Gud 147

4.3.6 Kroppen og sjælen ........................................................................ 149 4.3.7 Som mennesker skabte han dem .................................................... 155 4.3.8 Forholdet mellem mennesket og dets næste ...................................... 156 4.4 Læs mere her 160 5. Synd .................................................................................................... 163 5.1 Eksistens og handling ......................................................................... 164 5.2 Mennesket som biologisk væsen og som kulturvæsen ......................... 164 5.3 Frihed, ansvar, synd og skyld 166 5.4 Synd som universelt eksistensvilkår .................................................... 167 5.5 Synd som handling ............................................................................. 179 5.6 Tre overlappende modeller .................................................................. 181 5.7 Læs mere her 188 Oversigt over bogens tekstbokse ....................................................... 191

Forord

Denne bog er en lærebog i dogmatik. En sådan har været savnet i mange år. Regin Prenters dogmatik Skabelse og genløsning (1951-1953) har mange kvaliteter, herunder at Prenter fremlægger en sammenhængende dogmatik. Bogen er dog både af teologiske og pædagogiske grunde utidssvarende som lærebog i dag. I 1992 udgav underviserne i dogmatik på Aarhus Universitet en lærebog med det sigende navn Fragmenter af et spejl . Denne bog indeholder en række gode bidrag om centrale dogmatiske emner, men den er netop fragmentarisk, idet emnerne behandles ud fra de enkelte forfatternes egne teologiske udgangspunkter, hvilket betyder, at der ikke er en indre systematisk-teologisk sammenhæng i bogen. Det gør, at den er vanskelig at bruge som lærebog. Fragmenter af et spejl er også fragmentarisk i den forstand, at helt centrale dogmatiske emner som f.eks. eskatologien ikke behandles i bogen. Det er derfor på høje tid, at der udgives en ny lærebog i dogmatik på dansk.

Vi har af to årsager valgt at kalde vores lærebog for Frygt ikke! Hovedårsagen er, at vi vil understrege evangeliets pointe om ikke at frygte. Kristendommens indhold er, at Gud relaterer sig til verden, og når Gud gør det, skal man ikke frygte. Det var englenes budskab julenat, hvor det ifølge Luk 2,10a lyder fra englen “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde”. I det kristne evangelium er det ikke frygten og det skræmmende, der er udgangspunktet, men kærligheden og glæden. Dogmatik har ofte igennem den kristne tradition brugt frygt som et middel til at understrege enkelte personer og institutioners magt og autoritet eller til at udelukke andre fra det kristne fællesskab. Det kristne evangelium udtrykker efter vores mening det modsatte – og det må dogmatikken også.

Den anden årsag omhandler undervisning i dogmatik. Vi oplever ofte, at studerende frygter dette fag. Dogmatik opfattes, inden man møder faget, som mærkeligt, skræmmende og underligt. Men det behøver ikke være tilfældet. Med denne bog ønsker vi at vise de studerende, at dogmatik kan være tilgængeligt og engagerede. Der er altså intet at frygte!

En af dogmatikkens største udfordringer i de seneste årtier har været, at selve tanken om, at der kan udformes en systematisk sammenhængende dogmatik, har været og stadig er under stærkt pres både fra teologer og fra områder uden for teologien. Postmodernismen og poststrukturalismen er fragmentariserende filosofier, der i alt fald i mere radikale former ser det som deres grundlæggende opgave at kritisere og underminere alle positive positioner, idet faste positioner og især sammenhængende systemer betragtes som aktuelle eller potentielle trusler mod individets frihed og ret til at definere sig selv. Disse filosofiske strømninger har naturligvis også vundet indpas i teologien. Det skal man ikke begræde, for-

di det udfordrer teologer til at gennemtænke og reformulere deres synspunkter og positioner. Man kan imidlertid forholde sig forskelligt til denne udfordring. Nogle opgiver tanken om, at der kan formuleres troværdige sammenhængende teologier. Denne tendens har været fremherskende i teologien i de seneste årtier, hvilket har bragt den systematiske teologi i en forsvarsposition. Man har enten affundet sig med kun at arbejde fragmentarisk, eller man har forsøgt at forsvare gamle ‘systemer’. Det er vores indtryk, at det er muligt at gå en tredje vej: at formulere en sammenhængende teologi, der er bevidst om og lydhør over for den postmoderne radikale kritik af sammenhængende systemer og positive positioner. Det vil sige en systematisk teologi, der accepterer teologiens rekonstruerede og rekonstruerende karakter. En grundlæggende forudsætning for dette er at acceptere, at ens egen teologiske position aldrig kan gøre krav på at være den eneste sande. Alle sammenhængende teologier hviler på forudsætninger og antagelser, der kan formuleres anderledes. Denne erkendelse afmonterer de magtkrav og potentielle undertrykkende konsekvenser, som sammenhængende teologiske positioner ofte har haft. I den nærværende bog forsøger vi at fastholde den klassiske dogmatiks tanke om, at teologi skal tænkes i sammenhæng og ikke fragmentarisk, men samtidig afstår vi fra at hævde, at den sammenhængende teologi, som vi præsenterer i det følgende, er den eneste sande og mulige.

Bogen kombinerer lærebogens form, hvor der kræves en bred indføring i forskellige teologiske positioner, med det ovennævnte forsøg på at redegøre for én sammenhængende teologisk position. Det kan forekomme risikabelt at kombinere disse to tilgange i én bog, men på baggrund af vores overbevisning om, at dogmatikken er forpligtet på at fremlægge et sammenhængende teologiske udkast, er denne kombination nødvendig. En lærebog, der ikke bygger på et sammenhængende teologisk udkast, må nødvendigvis blive fragmentarisk.

Denne bog repræsenterer ikke én bestemt teologisk eller kirkelig retning, men inddrager synspunkter fra forskellige teologiske traditioner. Det skyldes, at en akademisk lærebog i dogmatik ikke kan være forpligtet på én bestemt teologisk tradition, men må inddrage alle relevante synspunkter, og at bogen skal kunne fungere som lærebog på ikke-konfessionelt bundne teologiske uddannelsessteder. Bogens kombination af elementer fra forskellige teologiske traditioner repræsenterer desuden forfatternes teologiske ståsteder, som ikke er defineret af én bestemt konfession.

Maja Lisa Engelhardt har udformet omslagene på begge bind med udgangspunkt i bogens titel Frygt ikke!. Vi er glade for dette bidrag til bogen, som vi varmt takker hende for. Vi vil også gerne rette en tak til vores studerende på den teologiske uddannelse på Aarhus Universitet og på Teologi for Lægfolk i Aarhus, som har gennemprøvet udkast til bogen i forskellige undervisningsforløb.

Forord 10

1. Indledning

1.1 Hvad er dogmatik

Dogmatikken er den del af teologien, der beskæftiger sig med kristendommens læremæssige indhold. Det er ikke umiddelbart en særligt oplysende definition, men dog et udmærket udgangspunkt for en nærmere definition. Ordet ‘dogme’ stammer fra det græske δόγμα. Δόγμα kan ifølge Liddell-Scott-Jones Greek-English Lexicon betyde en beslutning, en dom, et offentligt edikt eller en forordning. Det har desuden en tæt sammenhæng med verbet δοκέω, som netop betyder at mene noget eller at tilslutte sig en bestemt holdning. Ordbogen nævner desuden δογμᾰτίας som betegner en person, som er yderst moralsk, hvorved δόγμα tillægges et moralsk aspekt. Selve betegnelsen ‘dogmatik’ er af nyere dato og bruges første gang i slutningen af 1600-tallet som betegnelse for det specifikke teologiske fagområde, der arbejder med kristendommens læremæssige indhold. Begrebet dukker op første gang hos jesuitten Dionysius Petavius (1583-1652) i bogen De Theologicis Dogmatibus (Paris 1644-1650). Petavius var både historiker og teolog. Hans De Theologicis Dogmatibus omhandler fortolkning af oldkirkens dogmatik, mere præcist helleniseringen af kristendommen. Han mente, at platonismen ikke kun havde påvirket kætterne, men ligeledes de ortodokse kristne, især de før-nikænske kirkefædre. Petavius var dog ikke den eneste, der brugte begrebet ‘dogmatik’. Hans samtidige Scot J. Forbesius a Corse udgav i 1645 bogen Instructiones historicae-theologicae, som ligeledes bruger begrebet ‘dogmatik’. Begge teologer var således med til at definere begrebet.

Der er ikke langt fra Liddell-Scott-Jones’ definition af dogme til definitionen i Cambridge Dictionary, nemlig: “a fixed, especially religious, belief or set of beliefs that people are expected to accept without any doubts.” Begrebet ‘dogme’ har her fået et religiøst aspekt og har samtidig beholdt sin oprindelige betydning, nemlig at beskrive det gode, som man tilslutter sig og holder for sandt. Dog bærer definitionen af ‘dogme’ i Cambridge Dictionary også præg af den meget udbredte negative forståelse af ‘dogme’ som noget forud vedtaget, som man skal acceptere og ikke må sætte spørgsmålstegn ved. Det er et hovedanliggende i denne bog at præsentere en sammenhængende dogmatik som et udkast til videre drøftelse. Målet er ikke, at læseren af denne bog skal overtage alle dens synspunkter, men at læseren skal anspores til selv at tænke dogmatisk. Vi ser derfor gerne, at synspunkterne i denne bog problematiseres og giver anledning til diskussion.

1.1.1 Dogmatik som systematisk teologi

Dogmatikken er en del af den systematiske teologis fagfelt. Den systematiske teologi og herunder dogmatikken har traditionelt bestræbt sig på at fremlægge sammenhængende systematiske tolkninger af kristendommens indhold og anliggende. Deraf navnet ‘systematisk teologi’. Denne bestræbelse på at fremlægge sammenhængende teologiske udspil går langt tilbage i kristendommens historie. Man siger ofte, at Origenes (185-253) var den første, der skrev en systematisk dogmatik, nemlig skriftet De principiis (Om grundprincipperne). Siden er mange andre fulgt i hans fodspor og har skrevet sammenhængende dogmatiske fremstillinger. Ud af mange kan nævnes Thomas Aquinas (Summa Theologia (12651274)), Phillipp Melanchthon (Loci Communes (1521)), Friedrich Schleiermacher (Christliche Glaubenslehre (1821-1822)), Karl Barth (Die Kirchliche Dogmatik (1935-1970)), Wolfhart Pannenberg (Systematische Theologie (1988-1994)), Leo Scheffczyk & Anton Ziegenaus (Katholische Dogmatik (1996-2000)) og Paul R. Hinlicky (Beloved Community: Chritical Dogmatics after Christendom (2010)). På dansk grund er det seneste eksempel på en egentlig dogmatik Prenters Skabelse og Genløsning 1951-1953.

Regin Prenter (1907-1990) var en dansk luthersk teolog og præst. Han var en af de fire såkaldte Aarhusteologer fra Aarhus Universitet, hvor han var ansat 1945-1972. Hans teologi kendetegnes af et gammelgrundtvigsk perspektiv, kirkelig protestantisme og en økumenisk tilgang. Hans mest kendte værker er Spiritus Creator (1944), Kirken og Retten (1944), Skabelse og Genløsning (1951-1953) og Virkelig opstanden (1967).

Selv om der indtil for nyligt er skrevet mange større og mindre samlede fremstillinger af dogmatikken, og selv om der stadig skrives sammenhængende dogmatikker, vil mange som allerede nævnt sige, at det ikke længere er muligt at skrive sådanne sammenhængende teologiske udspil, fordi vi lever i en fragmentarisk postmoderne tid, hvor tilliden til overordnede sandheder og sammenhænge

Postmoderne og poststrukturalistiske teologier og filosofier arbejder på postmodernitetens præmisser, hvormed særligt tænkningens kontekstbundethed anerkendes. Derfor betones pluralismen på alle områder. Der ikke én fælles sandhed, men en pluralitet af kontekstuelt bestemte sandheder. Postmoderne tænkning er af samme grund skeptisk over for alle former for essentialisme og binære strukturer. Særlige vigtige postmoderne teologier er postkoloniale teologier, svag teologi, feministisk teologi, radikal ortodoksi og queerteologi.

er gået tabt. Det gælder især sandheder og sammenhænge, der bygger på forskellige former for klassisk metafysik . Vi er kun delvis enige i dette synspunkt, idet vi mener, at det stadig er muligt at tænke teologi i større systematiske sammen-

1. Indledning 12