RPC katalog 2013

Page 4

om forlagene

ALFA

ALFA er begyndelsen, de første spørgsmål, den umiddelbare undren over livet og glæden ved

dets brogethed. Mangfoldighed. Nysgerrighed. Og alle de mangesidede livsvilkår er afspejlet i forlagets udgivelser. Alfa er tillige husets skæve børnebogsforlag. Redaktør: Charlotte Ekstrand (charlotte@rpc.dk)

Forlaget ANIS udgiver bøger, som spænder fra teologisk faglitteratur beregnet

for præster og undervisningen på universiteterne til undervisningsbøger for seminarierne og den kirkelige voksenundervisning, samt debat- og brugslitteratur for teologisk og kirkeligt interesserede. Endvidere udgiver Forlaget ANIS tidsskrifterne: Kritisk forum for praktisk teologi og Dansk Teologisk Tidsskrift. Redaktør: Henrik Brandt-Pedersen (henrik@rpc.dk)

Aros Forlag udgiver teologisk litteratur – gerne med et praktisk-teologisk perspek-

tiv. Udgivelserne afspejler den teologiske tænkning og debat i dansk kirkeliv; inspirerer præster og andre, der arbejder med teologisk formidling i kirke og samfund; og lægger op til refleksion over både den teologiske tradition og den nutidige kirkelige praksis. Redaktør: Ingrid Ank (ingrid@rpc.dk)

Aros Underviser udgiver bøger inden for det religionspædagogiske område. Udgivelserne er primært rettet mod den folkekirkelige undervisning (bl.a. minikonfirmander, konfirmander og anden dåbsoplæring), men der udgives også bøger til lærere, seminarie- og andre studerende, der forbereder sig på en professionel formidlerrolle. Forlaget udgiver både materialer til brug i den konkrete undervisningssituation og til underviserens egen forberedelse og refleksion. Redaktør: Niels Roesgaard Mose (nrm@rpc.dk)

RPF – Religionspædagogisk Forlag udgiver undervisningsma-

terialer og lignende til skole, seminarium, gymnasium, højskole og kirke. Omdrejningspunktet er formidlingen af kristendommen, men forlaget peger i sit fokus også ud mod fagene historie, dansk, filosofi, religion, etik, kunsthistorie, musik m.m. Redaktører: Charlotte Ekstrand (charlotte@rpc.dk) og Ingrid Ank (ingrid@rpc.dk)

Unitas Forlag udgiver bøger om menneskeliv og kristendom. Udgivelserne udtrykker holdninger og tager stilling til aktuelle kirke- og samfundstemaer, afspejler den etiske og religiøse debat, sætter fokus på eksistentielle spørgsmål, inspirerer medarbejdere i det kirkelige børne- og ungdomsarbejde og formidler viden om den kristne tro til børn, unge og voksne. Forlaget udgiver bl.a. bøger om bøn, andagt og spiritualitet, tro og eksistens, sorg og krise, diakoni, sjælesorg og religion og mission. Herudover udgiver vi undervisningsmateriale, skønlitteratur, børnebøger, sangbøger, telegrammer, plakater og postkort. Redaktør: Niels Roesgaard Mose (nrm@rpc.dk)

�4�


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.