Kræften og kraften uddrag

Kræften og kraften

Kræften og kraften - Indhold.indb 1

03-08-2015 15:31:51

Til Helena, Victor, Sophia, Lester og Margit

KrĂŚften og kraften - Indhold.indb 2

03-08-2015 15:31:51

Christine Tind Johannessen-Henry

Kræften og kraften Hverdagskristendom i et netværksteologisk perspektiv

Fo rlaget Anis Kø b e n h av n 2015

Kræften og kraften - Indhold.indb 3

03-08-2015 15:31:51

Kræften og kraften Hverdagskristendom i et netværksteologisk perspektiv Christine Tind Johannessen-Henry © Forfatteren og Forlaget Anis, 2015 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på RPC og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-738-6 Omslag: Lena Rasmussen Udgivet med støtte fra Carlsen-Langes Legatstiftelse Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond University of Copenhagen’s Excellence Programme for Interdisciplinary Research, The “Changing Disasters” Project

Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Kræften og kraften - Indhold.indb 4

03-08-2015 15:31:51

In dhold Forord 7 Hverdagskristendom – en indledning 11 Flerheden i hverdagstro og teologi 13 Empirisk teologi 16 Bogens forløb 22

1. Begyndelse: Forskellige trosrepertoirer 27 Mangfoldig hverdagstro 28 Énhedens logik 38 Forholdet mellem troslære og hverdagstro – eksklusion og inklusion 41

2. Polydoksi: Empirisk netværksteologi 49 Mangfoldighedsteologi 53 Kristendomme 70 Situeret værenspraksis 74

3. Lidelsens kraft: Trostalens dynamik 85 Levende stemmer 87 Talehandlingernes kraft 90 Hverdagens trosbekendelser 94

4. Eskatologier: Socio-materiel trospraksis 121 Hverdagseskatologi 123 Sociale trospraksisser 128 Materielle trospraksisser 137

Kræften og kraften - Indhold.indb 5

03-08-2015 15:31:51

5. Forbundne trosrum: Begyndelse igen 147 Sameksisterende trosrepertoirer 149 Det hinsides 152 Begivenheden 161 Opstandelsesrum 169

Pastoral lytning – en afrunding 181 Hverdagskristendom – i Danmark og som håndtering af sygdom og krise 182 Forudsætning for sjælesorgens opgave 185

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen om “Tro og livssyn” 187 Litteratur 203

Kræften og kraften - Indhold.indb 6

03-08-2015 15:31:51

Forord

Forord Populært udtrykt handler denne bog om “den lille mands tro”. Den handler om hverdagstro, som sjældent selv kan kaldes lille. Faktisk tros der i hverdagen rigtig meget – og meget forskelligt. Den mangfoldige hverdagstro er ikke ren i fagteologisk forstand. Den er nærmere godt og grundig grumset og beskidt. Derfor skal det understreges som det første, at jeg ikke har intentioner om at rense hverdagstroen. I stedet vil jeg, som Axel Sandemose siger, “se på den – og lade den leve”.

Bogen er et eksperiment ud i forholdet mellem forskellige ‘trosrepertoirer’, levet hverdagstro og systematisk teologi, der traditionelt er blevet holdt adskilt i akademisk sammenhæng. Netop forskelligheden rejser problemet, nemlig at forstå, hvordan repertoirerne alligevel er forbundet med hinanden. Eksperimentet består med andre ord i at udfolde en teologi, der er funderet i livets praksisser og ikke alene i akademiets. Ved at fremsætte et anderledes teoretisk program for at tænke teologisk konstruktivt angående de mangfoldige måder, som mennesker i al almindelighed går rundt og tror – og ikke tror – på til daglig, ønsker jeg at præsentere en hverdagsnær og praksisorienteret forståelse af kristendom.

Bogen adresserer den hverdagstro som præster, teologer, læger, sygeplejersker samt andre professionelle vejledere rent faktisk møder hos mennesker, der fx har gennemlevet traumatiske sygdomssituationer og kriser. Med afsæt i et empirisk materiale og gennem et teologisk perspektiv beskriver og fortolker bogen det hverdagsrum, som sjælesorgen skal spille ind i. Bogen tilbyder en viden, der angår en forståelse af den samtidens hverdagstro, som er et vilkår for sjælesorgspraksis i dag. Fremstillingen byder ind med et rummeligt trosbegreb og hverdagstroseksempler fx til brug som undervisningsmateriale i sjælesorg og praktisk teologi, religion og læreruddannelsesfaget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab samt ikke mindst i forbindelse med efteruddannelse af præster. Tillige sigter bogen på at give viden om, hvordan sygdomsramte mentalt håndterer sygdomssituationen gennem deres trospraksis – til inspiration og hjælp for sundhedsvæsenets behandlere og sygehuspræster og til gavn for patienterne og deres pårørende.

7

Kræften og kraften - Indhold.indb 7

03-08-2015 15:31:51

Kræften og kraften

Bogen er funderet i et datamateriale fra danske kræftoverlevere baseret på interview, andre typer samtaler, deltagerobservation og spørgeskemabesvarelser. Som fortolkning af det empiriske materiale anlægger jeg et teologisk perspektiv, der fremhæver flerhed og forskellighed. Fremstillingen bevæger sig mellem empiri og teori og inddrager elementer, som traditionelt set ikke forbindes med tro og det religiøse. Udover teologiske tekster trækkes på litteratur og metoder fra så forskellige fagområder som filosofi, antropologi, sociologi, psykologi, onkologi, epidemiologi, feministisk teori og etnografisk metode. De utraditionelle sammentænkninger på tværs af faggrænser har været nødvendige for at forstå, hvordan kristendom i hverdagen viser sig som viklet ind i netop hverdagen. Fagteologiens teoretiske og hverdagstroens empiriske materiale bringes dermed langt tættere sammen end vanligt er for en akademisk fremstilling i forsøg på at fremskrive en anderledes forståelse af det sammenflettede fænomen, som tro er.

Eksperimentet med at udvikle et greb om hverdagstro er nyt ved at inddrage og videreudvikle et teologisk perspektiv på begrebet poly­doksi (mangfoldighedslære). Det unge perspektiv gør, at jeg har investeret kræfterne i at beskrive selve udfordringen i at finde et sprog for ‘den teologiske flerhed’ frem for at undersøge den overvældende mængde af detaljer, som jeg også kunne have taget op. Som bekendt er al begyndelse svær. Eksperimentet manifesterer sig helt ind i min sprogstil, der til tider er alt andet end glat og servil.

Nærværende fremstilling er en genskrivning og videreudvikling af det materiale, som indgik i min ph.d.-afhandling Hverdagskristendommens polydoksi. En empirisk-teologisk undersøgelse af tro i cancerrejsens kontekst, forsvaret i august 2013 ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Afhandlingen var resultatet af et tværfagligt projekt, som jeg udformede og gennemførte på fakultetet og på Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Formålet med denne bog er ikke kun at gøre afhandlingens komplekse stof lettere tilgængeligt; den er også et forsøg på i endnu højere grad at bringe det teoretiske og empiriske materiale sammen i forståelsen af, hvordan kristendom eksisterer i hverdagen. For udførligere redegørelser vedrørende udvikling af teoretisk greb, teoretiske, metodologiske og metodiske mellemregninger, positionering i international og national forskning, litteraturhenvisninger mv. henviser jeg til min monografiske afhandling 8

Kræften og kraften - Indhold.indb 8

03-08-2015 15:31:51

Forord

(Johannessen-Henry 2013a) samt de artikler, der også voksede ud af ph.d.-projektet (Johannessen-Henry 2010a, 2010b, 2012a, 2012b, 2013b, 2014; Johannessen-Henry et al. 2012; Johannessen-Henry & Rubow 2010; Rubow & Johannessen-Henry 2010). Publikationerne er tilgængelige i digitalform eller kan rekvireres gennem Det Kongelige Bibliotek. Nærværende bog genbruger således dele af gammelt materiale, hvori nyt stof er indført.

Jeg ønsker her at udtrykke min taknemmelighed over for de kræft­ overlevere, der har leveret det materiale om hverdagstroen, som bogen indeholder. Uden disse mange individuelle bidrag – lange interview, diverse samtaler, samvær og spørgeskemabesvarelser – var der ingen bog. Derudover ønsker jeg først og fremmest at takke professor Niels Henrik Gregersen for trofast opbakning og opmuntring til at skrive, først som sidst, og for en gennemlæsning af bogen i dens sidste fase.

For gode og inspirerende arbejdsmiljøer vil jeg takke kolleger og venner – henholdsvis ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, og ved Københavns Universitets Eliteprogram for Interdisciplinær Forskning, “Changing Disasters”. Desuden vil jeg takke Kræftens Bekæmpelse, specielt enheden Livet efter Kræft ledet af professor Christoffer Johansen, i hvis regi datamaterialet blev til. I sammenhæng med afholdte foredrag og oplæg i Danmark og udlandet gennem årene har præster, sundhedspersonale, forskere, studerende, biskopper, ledere og andre taget aktivt del i samtaler og diskussioner med udgangspunkt i bogens pointer; også disse mennesker skylder jeg en stor tak for deres engagement, som har været en drivkraft i bogens tilblivelse. Ph.d.projektet inkl. forudgående pilotundersøgelse blev støttet af Komité for Psykosocial Kræftforskning og Livet efter kræft (Kræftens Bekæmpelse), Det Teologiske Fakultet (Københavns Universitet) og G.E.C. Gads Fond.

For støtte til bogens udgivelse takker jeg Carlsen-Langes Legatstiftelse, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og University of Copenhagen’s Excellence Programme for Interdisciplinary Research, The “Changing Disasters” Project. For hjælp til at realisere bogen takker jeg Henrik Brandt-Pedersen og Forlaget Anis. Endelig vil jeg takke min allernærmeste familie til hvem bogen er tilegnet.

Frederiksberg, december 2014 Christine Tind Johannessen-Henry 9

Kræften og kraften - Indhold.indb 9

03-08-2015 15:31:52

Kræften og kraften

10

Kræften og kraften - Indhold.indb 10

03-08-2015 15:31:52

Hverdagskristendom – en indledning

Hverdagskristendom – en indledning

Der var blod i afføringen. De tog et stykke af tarmen, dér hvor kræften sidder. “Det har spredt sig til leveren”, sagde de. De kørte kemoen direkte igennem en slange og op i leveren. Jeg skulle spise noget mad dagen efter – så gik det galt. Kroppen og hele lortet begyndte at ryste og “Jeg skal dø; nu er jeg færdig”. De gav morfin i benene og jeg lå til observation på hospitalet. […] Det har vendt op og ned på ens liv… opgive at arbejde.

Men vennerne, de støtter mig. Du får den der oplevelse af, at livet har du fandeme kun fået én gang. Du kan ikke gøre det om. Det kan jeg jo ikke.

Jeg tror ikke, at vi er alene i det her univers. Der må findes nogen andre, som er næsten ligesom os eller andre former for liv. Det tror jeg på.

Der er noget omkring os, som vi ikke kan se. […] Da jeg blev konfirmeret, snakkede vi [med præsten] om, at religion er noget menneskeskabt. Man har så fået folk til at tro på de der ting. Det samme med de her muhamedanere; de har jo haft Profeten. Han har jo også fået sine tanker oppefra, ik’. Så det er jo én og samme person, vi tror på. Han har bare forskellige navne. De Ti Bud, han så har lavet, de er gode. Det er virkelig grundregler, der basker noget. Jeg har altid godt kunnet lide religion i skolen; det var spændende, gode historier og fantastiske, de dér Paulus og hvad fanden de hedder, alle de der disciple og datidens filosoffer, der har nedskrevet nogle tanker, vi andre skal leve efter.

Der er en ballast senere i livet ved at kunne sortere de ting dér; jeg har taget til mig, hvad jeg kan bruge eller stjæle. Jeg kan huske, da min farmor, som var meget troende katolik, døde. Hun tog mig i hånden: “Nu gider jeg ikke mere, Dan.” Da jeg kom nogle dage efter, så var hun ‘gået hjem’. Hun havde taget den beslutning. Det var Satans stærkt. Hun kom fra Polen og oplevede 1. og 2. verdenskrig, børnene er døde og sådan… […] På gravstedet taler jeg med hende og de andre. Jeg ved jo, hvordan de har været. Sådan gjorde jeg ikke førhen. Livet har fået en anden drejning…

Dan

Mennesker, der har gennemlevet alvorlig sygdom, giver ofte intenst udtryk for mangfoldige trosforestillinger om livets forhold, endelighed og evighed. Det komprimerede citat ovenfor af Dan, en 50-årig socialarbejder, anslår hverdagstroens flerstemmighed så markant, at det straks falder én i ørerne. I konstante skift mellem religiøst og sekulært, 11

Kræften og kraften - Indhold.indb 11

03-08-2015 15:31:52

Kræften og kraften

religion og videnskab, abstrakte forestillinger og konkrete ting, flyder ord som “afføring”, “tarm”, “kræft”, “hospital”, “kemo”, “morfin”, “Polen” og “verdenskrig” sammen med termer fra et religiøst og kristent sprog- og billedunivers om en guddommelig kraft “oppefra”, om Gud som “person”, “De Ti Bud”, “Profeten”, “Paulus”, “fanden”, “disciple”, “Satan” og opstandelsesforestillingen om at komme “hjem”. Dans tro udfolder sig gennem familie- og arbejdsforhold, venner, politik, globalisering, multikultur og religion. Gør man forsøg på at uddestillere en ‘egentlig’ kristendom ved at adskille tro fra ikke-tro, kristendom fra ikke-kristendom, viser det sig i praksis at være ganske vanskeligt – hvis ikke også selve troen skal fordampe. I det indledende interviewudklip kommer tro netop til udtryk i sammenvævninger af meget forskelligartet materiale, der i kraft af flertydigheder, ambivalenser, forskydninger og justeringer hele tiden åbner for nye forståelser. Bekendelser blander sig med afvisninger, metaforer med fakta, humor med rystende alvor, transcendens og immanens udspiller sig på samme tid. Det helt nære og konkrete, vores lokale hverdagssituation, forbinder sig tæt og uadskilleligt med metaperspektiver og det globale.

Denne bog handler om, hvordan kristendom eksisterer i vores hverdagsliv. Den handler om de måder, tro viser sig på, når vi er blevet ramt af begivenheder som alvorlig sygdom, og om troens intensitet, når vi er truet på vores eksistens. Fremstillingen er en rejse gennem hverdagssituationer, hvor elementer af en kristen fortolkningstradition konstant dukker frem og udfolder sig i forskellige sammenhænge, gennem uensartede materialer og på anderledes, nye, skæve og finurlige måder. Det indledende citat fra Dan åbner blikket for, at kristendom i hverdagen aldrig er til i ren form, men at tro gøres, dvs. praktiseres, som sammenflettet med det enkelte menneskes specifikke livs- og helbredssituation i et virvar af samtaler, følelser, forestillinger, drømme, overbevisninger, sanseindtryk, fysiske materialer, familie- og arbejdsforhold. Kristendom i hverdagen udspiller sig – til tider på temmelig uortodokse måder – gennem små fragmenter fra hellige tekster, dogmer, ritualer, hymner og salmer fra en kristen fortolkningstradition, men også i relation til andre religiøse traditioner og kosmologier. Levet tro forbinder sig med dele, som traditionelt set hører hjemme i helt andre diskurser og paradigmer end teologi og religion.

12

Kræften og kraften - Indhold.indb 12

03-08-2015 15:31:52

Hverdagskristendom – en indledning

Mere konkret lyder spørgsmålet: hvad er det for en hverdagstro, man møder som præst og sjælesørger, som sygeplejerske, læge, psykolog og terapeut? Interessen i mødet gør det samtidig magtpåliggende at se gennem et ‘passende’ perspektiv: hvordan kan man – teologisk set – møde og dermed forstå den vildtvoksende og ofte temmelig utilpassede hverdagstro? Hvordan kan mangfoldig hverdagstro forstås konstruktivt, dvs. som en ressource for teologien, frem for som et problem?

Flerheden i hverdagstro og teologi Viden, der er blevet til med udgangspunkt i, hvordan mennesker i al almindelighed går rundt og tror i dagligdagen, fylder ikke meget i den moderne systematiske teologi, og har, om overhovedet, oftest figureret som en slags vedhæng – et mere eller mindre selvstændigt kirkesociologisk partitur under den praktiske teologi (se Harbsmeier & Iversen 1995). I de senere år har interessen for levet tro, religion og spiritualitet været voksende. Men det er samfundsvidenskaberne, som hyppigst tegner sig for beskrivelserne af hverdagstroen, der med sine ordinære eller banale former og sin religiøse ‘afvigelse’ kan synes at ligge langt fra teologisk og kirkelig praksis. Hverdagstro passer hverken ind i de traditionelle dogmatiske eller de almene kulturelle forestillinger om, hvad kristendom og kristen tro er. Det er fristende for fagteologien at holde fast ved en sikker adskillelse af hverdagstro og troslære – men ikke særligt konstruktivt eller opbyggeligt for kirkens møde med tro ‘derude’. Forestillingen om det “derinde” (el. “deroppe”) og det “derude” – her i betydning af ‘den rene tro’, der læres, og ‘tro i alle mulige afskygninger’, der leves – er i sidste instans en kunstig konstruktion af virkeligheden (Latour 1999: 22-23, 2006: 215ff).

Udfordringen, som jeg tager op, er kort og godt at beskrive, hvordan hverdagstro og teologisk tænkning hænger uadskilleligt sammen i al deres forskellighed – uden at der er tale om et sammenfald, et kollaps, til én stor udifferentieret trosmasse. Argumentet er, at det er gennem forbindelserne mellem forskellige praksisser – dvs. i bevægelserne mellem mangfoldige måder at gøre tro på – at væsentlige aspekter af kristendom viser sig. Kristen tro eksisterer som en forbundet flerhed af heterogene elementer, der hele tiden bliver til på nye og forskellige må13

Kræften og kraften - Indhold.indb 13

03-08-2015 15:31:52

Kræften og kraften

der – og altid som flere. Hverdagens kristendom er til midt i begivenhederne (in medias res) – den udfolder sig bogstavelig talt midt imellem hverdagslivets utallige situationer, der involverer ‘ting og sager’. At kristendom i hverdagen på denne måde eksisterer som forbundet flerhed af praksisser, kalder jeg her i bogen for polydoksi.

Betyder da min betoning af flerheden – heterogeniteten – og mangfoldigheden en påstand om, at alt i hverdagslivet i sidste instans er kristendom? Nej, kun i den forstand, at kristendom ikke absolut eller fundamentalt lader sig afgrænse. Det er ikke en ny indsigt, at kristendommen allerede i sin begyndelse har formet sig ved at blande elementer fra forskellige kulturer og religiøse praksisser, og at den i historiens løb har været konfronteret med, været inspireret af og har indoptaget utallige fremmede komponenter. Ja, det ligger ligefrem indlejret i selve kristendommens trinitariske matrix – hvor Gud, traditionelt fortolket som Gudfader, Gudsøn og Gudhelligånd, på én gang er tre og én – at det guddommelige er flere og konstant udfolder sig gennem historien og således også i forhold til nye situationer, erfaringer, udfordringer og modstand. I den forstand karakteriseres kristendom ved at være en religion, der møder det anderledes med åbenhed – uden af den grund at miste, give afkald på eller kompromittere sine hoveddogmer.

Samtidig befinder vi os i tiden efter det moderne, der er præget af brud med de store fortællinger og systemer. Det postmoderne er, som selve ordet afslører, en reaktion på moderniteten – på en modernitet i krise. Man kan ligefrem tale om en slags indvendig sprængning (Ward 2001). I den vestlige verden karakteriseres “den eftermoderne betingelse” (Lyotard 1984) ved individualisering, antiautoritær og antihierarkisk tænkning. “Hybriditet”, det “flydende” og “fleksibilitet” er træk ved den eftermoderne betingelse (Burke 2009, Bauman 2000 og Sennett 1998). Nærmere kendetegnes den eftermoderne situation ved religiøs pluralisme og sammenbrud af traditionelle religiøse institutioner – faktorer der afføder en eksplosivt voksende mængde af religionsvidenskabelig litteratur og genovervejelser af, hvad religion er.

En udvidelse af religionsbegrebet synes at være en naturlig og nødvendig konsekvens af disse overskridelser af de mere afgrænsede dogmatiske og institutionelle sfærer (Luckmann 1967, 1990). Religion består ikke længere i blot at følge eller bekræfte bestemte traditioner (Gerle 2000).

Den postmoderne æra har blik for, at der er ting i tilværelsen, som 14

Kræften og kraften - Indhold.indb 14

03-08-2015 15:31:52

Hverdagskristendom – en indledning

ganske enkelt ikke passer ind i og sammen med forestillingen om en højere samlet enhed eller metafysik. Tilværelsen er netop mangfoldig som ‘utilpasset’, og den enkelte er henvist til at forstå sin eksistens uden givne regler og en overleveret, såkaldt rationel tankegang (Lyotard 1984). Æraen rummer en grundlæggende forandringsvillig impuls til at gøre ting anderledes; deri ligger et krav om at lade den enkelte være sig selv og dermed en appel om at befri den anden: “Det virkelige ansigt af postmodernitet […] er den andens ansigt” (Tracy 1994: 105). At postmodernitet altid optræder som postmoderniteter i flertal er netop en af epokens markante kendetegn (Tracy 1999: 171).

Samtidens eftermoderne udfordring for teologien er et sted blevet beskrevet som en kop, der skal fyldes af teologerne (Peters 1992). Teologer har været bange for, at “den nye kop” vil ændre smagen eller måske forgifte troen – nok mest af alt, fordi man har vænnet sig til den ældre kops blandede smag af modernitet og kristendom (Peters 1992: 5-6).

Den nye situation har derfor kaldt på normativt-teologiske svar, der tager højde for den eftermoderne betingelse. Til forskel fra moderne teologier, der kan placeres i den 300-årige fortælling om oplysningstidens kritiske og videnskabelige sandhedssøgen, har postmoderne teologier i de sidste godt 40 år endnu ikke opnået samme fælles præg – men de er alle sammen kendetegnet ved at betvivle og dekonstruere modernitetens totalitetssystemer og dens forestillinger om rationalitet, neutrale definitioner, tingenes essens og om fremskridt.

Her giver jeg et bud på, hvordan ‘den eftermoderne troskop’ på lokalt og individuelt plan kan forstås teologisk (jf. Peters 1992). Spørgsmålet består i, hvordan tro, der leves i hverdagen, beskrives teologisk under hensyn til de ovenfor antydede betingelser for forståelsen af kristendom og verden. Kristendom fortolket på samtidens betingelser, som jeg her kort har skitseret, må bestå i at invitere mangfoldigheden indenfor. Men hvordan gør man det uden at blive skizofren? Jeg byder ind med det, som jeg kalder for netværksteologi. Netværksteologi står for en tænkning, som ikke er hierarkisk, ordnet ud fra ét teologisk begreb eller følger en lineær struktur, men snarere udfolder teologi sig i sammenhæng med levet hverdagstro netop som net. Tro kommer på den måde til udtryk som et dynamisk fænomen – og ikke som et statisk fundament.

15

Kræften og kraften - Indhold.indb 15

03-08-2015 15:31:52

Kræften og kraften

Det drejer sig med andre ord om et opgør med stereotype og anorektiske, stivnede og forældede forestillinger hos såvel teologer som lægfolk om, hvad kristendom i hverdagen er. Eller enklere: om et opgør med vores egne og andres fordomme om – og deraf følgende negative beskrivelser af – hvad danskere i al almindelighed går rundt og tror på og ikke tror på. Hverdagstroens variationsrigdom er ofte blevet karakteriseret som afvigende fra den ‘ene’ og ‘rene’ ‘i sig selv’ sande kristendom.

Netværksteologi er et angreb på ortodoks fikserethed og et ønske om at udvide vores forståelse af kristen tro.

Det heterogene perspektiv implicerer for så vidt en politisk dagsorden, som det hævder retten til forskellighed. Et spørgsmål, som bogen lægger op til men lader stå åbent, er af etisk art og drejer sig om, hvad god trospraksis er. Formålet er her heller ikke at præsentere et bud på én helstøbt dogmatik, men at skitsere nogle forudsætninger, som må medtænkes i et sådant ‘efter-eftermoderne’ dogmatisk vovestykke. Jeg behandler tro som “værens-praksis” (Scott 2007: 20-21), dvs. som et ontologisk fænomen, der angår, hvordan vi gør – praktiserer – tro på given tid og sted, i forhold til hinanden, til andre ting, til ‘noget andet’ og ‘det helt skjulte’.

Kort sagt er jeg ude på at ændre nogle af de præfabrikerede billeder og automatisk forudindtagede forventninger til hverdagstro, som lurer hos os – dvs. et forsøg på at sprænge de smalle forestillinger om ‘egentlig’ tro, der kun fører til ulykkelige møder med hverdagstro. Det betyder at åbne teologien over for at læse hverdagstroen og lære af den, samtidig med at teologien netop sætter strukturer og markører i forhold til hverdagstroen. Ved at åbne for anderledes fortolkninger af, hvordan kristendom eksisterer, åbnes uundgåeligt for andre måder at tale om, hvad kristendom er. At zoome ind på og åbent møde den mangfoldige hverdagstro er ikke at sprede og udvande det kristne. Det er tværtimod at få tro – og dermed virkeligheden – helt tæt på. Der er altså tale om en slags empirisk drevet forståelse af tro.

Empirisk teologi “Empirisk teologi” er en paraplyterm for teologier, der benytter sig af (samfunds)videnskabelige empiriske forskningsmetoder, og som i di16

Kræften og kraften - Indhold.indb 16

03-08-2015 15:31:52

Hverdagskristendom – en indledning

sciplinær henseende ofte har en særlig nærhed til den praktiske teologi (Ven 1988, Dinter et al. 2007, Heimbrock 2011). Nærværende bog er fyldt med empirisk materiale. Det gør den imidlertid ikke til en felt­ rapport om tro. Empirisk teologi betyder her en afsøgning af rummet midt imellem det empiriske og det teoretiske. Empirien inddrages ikke blot som eksempler på i forvejen udtænkte argumenter; fænomenet tro fremskrives gennem empirien. At gå gennem empirien betyder at se på, hvordan tro viser sig specifikt – i konkrete situationer i hverdagen, som det bl.a. træder frem i det indledende citat af den 50-årige tarmkræftramte Dan. Lidt pragmatisk kan felten beskrives som placeret i landet mellem Kræftens Bekæmpelse og Det Teologiske Fakultet. Felten karakteriseres ved sygdomsramte mennesker, hvis livsverdener udspiller sig i en zone mellem hospitaler, den praktiserende læge, rehabiliteringscentret, privaten og arbejdspladsen og dermed i vid udstrækning indlejret i det danske sundhedsvæsen; og felten er samtidig lokaliseret i en dansk samfundskontekst, der er gennemsyret af en kristen og luthersk-evangelisk tradition. I dette stykke empirisk teologi er cancerrejsen (The Cancer Journey) den ‘institutionaliserede situation’, dvs. den strukturering, som tro viser sig igennem. “Cancerrejsen” er en international sundhedsvidenskabelig term for kræftsygdomssituationen, som både sigter til det konkrete behandlingsforløb, der beskriver en nøje kontrolleret proces, og til de mange stationer, der er kendetegnende for sygdomsforløbet – fra førsymptomer eller screening til efter døden er indtrådt (SSVF 2004, Olesen 2004). Det er ikke selve tidsprocessen, jeg forholder mig til. I stedet studerer jeg hverdagstro gennem punktnedslag, en række flerdimensionale øjebliksbilleder, der rækker ud til både fortid, nutid og fremtid i dette forløb, som cancerrejsen indikerer.

Disse flerdimensionelle øjebliksbilleder kommer nærmere bestemt til udtryk hos kræftoverlevere (cancer survivors) – en bred sundhedsvidenskabelig term, der karakteriserer patienter, som er blevet helbredt for eller kronisk lever med kræft (Rowland et al. 2006). At overleve er et diffust udtryk, i og med at livstidsperspektivet kan pege mod såvel terminalstadiet som mod en tilbagevenden til et mere normalt og raskt liv. For de mennesker, der her lægger kroppe, stemmer, fortællinger og lokaler til hverdagens kristendom, består overlevelsessituationen mere specifikt i at have en forventet overlevelse på mindst seks måneder og 17

Kræften og kraften - Indhold.indb 17

03-08-2015 15:31:53

Kræften og kraften

i at være forholdsvis velfungerende i den betydning, at personerne var i stand til at kunne deltage i et offentligt tilbud om rehabilitering på Dallund Slot (se www.dallund.dk, Høybye 2008, Bøjlerehauge 2011).

I udgangspunktet er det empiriske materiale altså bestemt af hændelsen ‘kræft’ frem for af inklusionsbetingelser for ‘tro’. Alt andet lige kendetegnes materialet på linje med den danske befolkning alment set ved dets homogenitet i form af et udpræget “fælles oplevelsesmiljø”, hvor socialisationsvilkår, religiøse traditioner, skolens almendannelse og offentligheden er stærkt overlappende sfærer (Højsgaard & Iversen 2005: 19).

Mit datamateriale, der involverede kræftoverlevere fra forskellige egne i Danmark, består mere konkret af: 1.043 spørgeskemabesvarelser med både lukkede og åbne svar, 20 transskriberede dybdegående interview, to digitalt optagne fokusgruppeinterview samt feltnoter fra de forskellige interview, andre typer af ikke-optagne samtaler og deltagerobservationer. Mit formål var at skabe en polyfoni af forskelligartede data, der kunne supplere, nuancere og korrigere hinanden. Hvor spørgeskema og fokusgruppeinterview genererede forholdsvis korte og simple svar på talrige direkte spørgsmål til kræftoverleverne, skabte de timelange dybdegående interview, andre typer samtaler, deltagerobservationer og igen andre dele af fokusgruppeinterviewene på deres side plads for eksplorerende samtale og interaktion. Kombinationen af kvantitative og kvalitative data indebærer jongleren med empiriske metoder, der traditionelt knytter sig til forskellige paradigmer (jf. Kuhn 1962). Denne vifte af metoder indebærer dog ikke, at de forskellige data ikke er forbundne med hinanden. Netop forbundetheden gør det muligt at tale om forskellene mellem dem. Paradigmerne – hvorom der i princippet hævdes uoverførbarhed og adskilthed (inkommensurabilitet) – gør det paradoksalt nok klart, at forestillingen om en pluralistisk verden, hvor alt flyder og sejler i sin egen sø, netop udjævner forskellene. Paradigmerne hænger, qua forskelligheden, alligevel sammen som en slags levende organisme (Mol 2002: 71-77).

I et forskningsforløb, der alt i alt strakte sig over godt syv år, bevægede jeg mig i cancerrejsens kontekst. Meget tidligt i forløbet kastede jeg mig ud i felten for at undersøge ‘tro’ – og dermed ind i de forskellige fora, som danske kræftoverlevere bevæger sig i: på hospitalsgange og i ambulatorier som flue-på-væg; i rehabiliteringscentret gennem delta18

Kræften og kraften - Indhold.indb 18

03-08-2015 15:31:53

Hverdagskristendom – en indledning

gelse ved diverse kurser, måltider, gåture, kaffepauser, debatfora, workshops, meditations- og motionsseancer; i centrets dagligstuer, bl.a. med gentagne fokusgrupper om mine spørgeskemaspørgsmåls ordlyd og betydning; i kræftforskningscentret blandt sundhedsforskere, registre, datakørsler, celle- og blodprøver, kampagner og krisecentre, og ind i kræftoverlevernes private hjem rundt om i Danmark med de dybdegående interview, hvor den forudgående udvikling af spørgeskema og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen dannede afsæt for de underliggende temaer i de løst semistrukturerede interview. Måden, jeg bevægede mig rundt i felten på, indebar “performative kvaliteter”, hvor fænomenet tro praktiseredes med mig selv som deltager (Rubow 2003). Fænomenet blev ikke holdt et skridt fra livet – men var helt tæt på. Jeg var ikke ude efter at vurdere én tro som mere ægte end en anden (selv om der undertiden meldte sig en ‘dogmatisk trang’ til det). Jeg ville lære de trosforhold at kende, der viste sig hos sygdomsramte – ikke bare benytte lejligheden til at gøre mine egne normer og standarder for tro gældende. ‘Objektet’ fik lov til at protestere (to strike back, Latour 2000) og være ulydigt – med den frustration det nu engang indebærer.

Samtaler og observationer indeholdt en voldsom intimitet. Det handlede om kød, blod, urin, kemiske væsker, metal, plastik, lys, lyde, lugte – og tal, der gik op og ned med udslag til liv eller død. Man involveredes i konsekvenser, rutiner og magtstrukturer, der er indlejret i livet med alvorlig sygdom; i hårtab, metalsmag, udtørring af slimhinder, forbrændt væv, alvorlige samtaler med familien, konsultationer med læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, diætister og ikke mindst i de mange forhold, som privaten rummer. Jeg præsenterede mig som “forsker og teolog” – enkelte gange som “medarbejder fra Kræftens Bekæmpelse”. I det store hele blev jeg og mit forehavende mødt med stor åbenhed og engagement af overleverne. På mange forskellige måder fremkom positive tilkendegivelser af, at uberørte og uudtalte emner havde fået lov at bane sig vej frem. Jeg fik sjældent “nej” til interview, samtaler, konsultationsobservationer mv.; kun få afviste mit spørgeskema. De professionelle behandlere og sundhedsforskere, som jeg mødte på min vej, bar over med den fremmede fugl og dens anliggende, som jeg ihærdigt forsøgte at forklare. Nogle var interesserede, andre forbeholdne.

19

Kræften og kraften - Indhold.indb 19

03-08-2015 15:31:53

Kræften og kraften

Citater fra kræftoverleverne i denne bog er udklip fra 13 ud af de 20 transskriberede dybdegående interview med kræftoverlevere, som jeg her har valgt at lade hverdagstroen artikulere sig igennem. Nogle af navnene går igen i fremstillingen med det formål at afspejle den individuelle trosvariation, som tillige findes hos den enkelte – ikke med det formål at forstå troen som ‘persontypebåret’, men som kollektiv praksis. Udvalget af deltagerne i de dybdegående interview er foretaget på baggrund af svarfordelingen i spørgeskemaundersøgelsen ud fra ønsket om bredde og med materialets repræsentativitet for øje, hvad angår køn, alder, diagnose, uddannelse, bopæl og trospraksis. Det betyder, at kvinderne er overrepræsenteret, og at den mest hyppige kræftform er brystkræft. Aldersspredningen blandt de her citerede interviewpersoner er fra 27 til 63 år. Alt empirisk kildemateriale er blevet anonymiseret i forbindelse med databehandlingen. I anonymiseringen af de dybdegående interview har jeg søgt at bevare personernes identitet samtidig med, at identiteten er sløret gennem ændring af navne og specifik alder samt ved sløring af specifikke stednavne, jobbeskrivelser og personlige relationer. Køn og kræftdiagnoser efter standardindekstyper er bevaret.

Gennemførelsen af de dybdegående interview fortjener her en mere indgående detailbeskrivelse – ikke mindst ud fra en sjælesørgerisk inter­ esse, da interviewsituationen i flere henseender ligner samtalen mellem præst og konfident. Lighedspunkter angår samtalens potentielle indhold, dens udgangspunkt i den specifikke situation, typiske problemstillinger og forholdet mellem de to samtaleparter. Samtalen er koncentreret og fokuseret, den er asymmetrisk, fordi den interviewedes fortælling er i højsædet. Ofte vil informantens anonymitet skabe et særligt potentiale for fortrolighed. At intervieweren faktisk er teolog, og at de interviewede er vidende herom, understreger både indholdsog formmæssigt lighederne med sjælesorgssamtalen.

Besøgene kunne strække sig over to til fem timer med digitaloptagelser fra halvanden til over tre timers varighed – hvilket uden tvivl er længere end almindelige sjælesorgs- eller terapisamtaler. Man talte indledningsvist i garderoben, småsludrede sammen, mens fx kaffen blev brygget og sat på bordet. Der kunne tales løst om billeder, fotos, en æske eller et gammelt fad midt på bordet, børnenes tøjhund i snor bundet fast til bordbenet, udsigten fra vinduet – eller andet i rummet, 20

Kræften og kraften - Indhold.indb 20

03-08-2015 15:31:53

Hverdagskristendom – en indledning

som vidnede om netop denne persons dagligdag. Selve den optagne samtale tog afsæt i den kræftramtes sygdomssituation, hvor spørgeskemaets temaer senere hen kunne fungere som løs, underliggende og akronologisk ‘inspirationsguide’, der forblev gemt i den medbragte lille papirbunke; det gav fri bevægelighed til at tage afsæt i det sagte uden bundne trostemaer eller bunden rækkefølge. Så vidt muligt anvendte jeg ikke religiøse termer i interview og andre typer samtaler, medmindre de blev bragt på bane af overleverne selv. Min spørgeform skiftede mellem at være opfølgende, specificerende, opmærksomt ‘lydgryntende’ og responderende. Samtidig gav ‘eftertænksom tavshed’ god tid til informantens associationer og refleksioner. Undervejs blev samtalen hele tiden fornemmet og justeret, idet små bitte afgørelser konstant gjorde, at samtalen enten bibeholdt eller forandrede sit flow. Refleksionen fandt sted i dét, parterne konkret gjorde sammen i situationen, dér på stedet. Tog samtalen retning af længerevarende psykologiske, filosofiske eller politiske ‘foredrag’, bøjede jeg forsigtigt den erobrende diskurs af. Uddybende spørgsmål blev holdt tilbage, når modstanden skønnedes at kunne bringe den gensidige tillid i fare. Det skete, at vigtige sætninger eller ord blev udtrykt af overleverne, når jeg var på vej ud ad døren. Inden jeg tog afsted blev det aftalt, at begge parter kunne vende tilbage med yderligere spørgsmål. Ofte havde jeg en ting med mig hjem i tasken, som var blevet givet til mig i løbet af samtalen og besøget; et digt, en clementin, et kirkeblad, noget den kræftramte selv havde skrevet, hjemmelavet marmelade, en madpakke til hjemturen etc.

Det markant heterogene empiriske materiale er trods forskelligheden i indholdet samtidig præget af en slags homogenitet i de måder, hverdagstro kommer til udtryk på i felten – netop i kraft af den specifikke kræftsygdomssituation. Gennem de kvalitative data blev det klart, hvordan hverdagstroen hos kræftoverleverne i ekstraordinær grad udfoldede sig med et eskatologisk fortegn, dvs. med et fokus, i teologisk terminologi, på ‘de yderste ting’ eller, i hverdagsterminologi, på ‘livet i, efter eller på trods af døden’. Kræftoverlevernes skærpede bevidsthed om døden lod hverdagstroen kredse om håbets tema i alle dets facetter.

Det eskatologiske islæt, som viser sig i felten, afspejles og reflekteres na-

21

Kræften og kraften - Indhold.indb 21

03-08-2015 15:31:53

Kræften og kraften

turligt i det specifikke tekstudvalg af teologiske fremstillinger, som jeg inddrager undervejs, og som det empiriske materiale interagerer med.

Den viden, som blev skabt undervejs gennem arbejdet med det forskelligartede empiriske og litterære materiale, kan betegnes som “situeret viden” (situated knowledge) (Haraway 1988). At producere viden er at løbe en risiko, for viden er aldrig neutral. Etisk set er der tale om refleksiv viden, som viser sin holdbarhed ved at skabe størst mulig transparens i det situationsbestemte materiale, der anvendes, frem for at vise en generel objektiverbarhed. Det er gennem de mange sammenbindinger af empiriske og litterære tekster, dvs. gennem en refleksiv proces, at den producerede viden toner frem (Schmidt 2002: 183-184).

Bogens forløb Bogens empirisk-teologiske øvelse er et forsøg på at forstå forholdet mellem og sameksistensen af de mangfoldige og særdeles forskellige trosudtryk i hverdagsliv og teologi. Den (fortolknings)proces, der løber gennem bogen, tager form af en slags mosaik af dele, der tilsammen rekonstruerer en mulig forståelse af hverdagens kristendom. Ideen er at lægge et væld af empiriske eksempler frem på en sådan måde, at de teoretiske betragtninger undervejs hele tiden kædes sammen med hverdagstroens faktiske og særegne udtryk. Med den hensigt at guide såvel den læser, der ønsker at udforske hverdagstro gennem empiriske eksempler, som den læser, der har mest interesse i at grave sig ned i det praktisk-teoretiske greb, optegner jeg nedenfor linjerne i de enkelte kapitler.

Kapitel 1 skitserer ansporingen til bogens arbejde med hverdagskristendom, som tager udgangspunkt i selve spændingsfeltet mellem teologisk lære og hverdagstro. Der er tale om meget forskellige ‘repertoirer’, som vanskeligt lader sig sammenligne direkte, ‘én til én’. I lyset af forskelligheden har de systematiske teologier ikke været så gode til at møde hverdagstroen på dennes egne præmisser. I litteraturen hersker der bred konsensus om, at hverdagens stærkt varierede trostilkendegivelser og udtryk ikke er særligt kompatible med den kristne traditions dogmatiske forestillinger om, hvad tro er eller hvordan den bør se ud.

Kapitlet identificerer hermed den udfordring, som hverdagstro rum22

Kræften og kraften - Indhold.indb 22

03-08-2015 15:31:53

Hverdagskristendom – en indledning

mer for de måder, vi traditionelt set forstår kristendom på – forståelser, der er præget af logikker om én sand tro, dvs. idealer om enhed, renhed og helhed. En sådan enhedslære, “monodoksi”, gennemsyrer også danske teologiske udlægninger af hverdagstro, som på forskellig vis enten følger eller kæmper med monodoksien. Enhedens logik kræver som modtræk at udvikle et teologisk greb om hverdagstro, som i stedet tager udgangspunkt i ‘flerhedens logik’. Perspektivet på hverdagstro er derfor “polydokst”.

Kapitel 2 er ude på at finde et sprog for det teologisk polydokse, som er i stand til at sammenkoble teologiske repertoirer med hverdagstroens.

Med det formål at forstå hverdagstroen i et teologisk perspektiv, der åbner for diversitet og mangfoldighed udfolder kapitlet en treleddet empirisk netværksteologisk model, hvor en normativ-teologisk fortolkning af polydoksi knyttes sammen med henholdsvis et kristendomsantropologisk og etnografisk-filosofisk perspektiv på flerhed.

Empirisk netværksteologi starter ud i et skabelsesteologisk perspektiv på “polydoksi”, der forstår mangfoldighed og forskellighed som kristendommens kilde. Frem for at forstå verdens mangfoldighed og de mange eksisterende trosoverbevisninger og -handlinger som en masse separate udtryk, dvs. som en ‘neutral pluralitet’, forstås de utallige forskellige trosudtryk i stedet som forbundet med hinanden som i en slags netværk. Skabelsens plurale livsformer kan ikke forstås som ‘neutrale’, netop fordi Gud selv er nærværende som flere i skabelsens rum. Det betyder, at Gud hele tiden åbenbarer sig på nye måder i tilværelsens potentiale. Det er i forbindelserne mellem de mangfoldige skabninger, at Gud inkarnerer sig som kærlighed – midt i det mangeartede.

Det teologiske perspektiv sammenkobles med et kristendomsantropologisk perspektiv, som påpeger, at de mange kristendomme, der findes i hverdagen, ikke skal forstås gennem et universelt begreb om religion.

Dagligdagens mange tro’er kan i deres enkelte dele langtfra entydigt bestemmes som ‘kristendom’ – ligesom forskellige teologiske opfattelser gennem tiden heller ikke har kunnet defineres som ‘rigtig’ kris­ tendom. Kristendom er en bevægelig religion, hvor transcendente og immanente forhold i hverdag, kirke og teologi, som ret og ‘kættersk’ tro, hele tiden væver sig ind og ud af hinanden – i hverdagsliv og kris­ ten teologisk tradition og dem imellem.

23

Kræften og kraften - Indhold.indb 23

03-08-2015 15:31:53

Kræften og kraften

Det tredje perspektiv, som flettes sammen med de to andre, er en analytisk teori om et multipelt netværk. Dette metodiske greb – som hører til teorier, der går under betegnelsen Aktør-Netværk-Teori (ANT) eller er en videreudvikling heraf – kommer helt tæt på fænomenet, troen, ved at undersøge troen gennem måder, som den praktiseres på.

ANT er et redskab til at undersøge, hvordan mangfoldige (tros)praksisser involverer forskellige og uensartede aktører, og hvordan praksisserne konstant forbinder sig med hinanden uden på noget tidspunkt at smelte sammen til noget homogent – dvs. uden at smelte sammen i et generelt og derfor lukket begreb om tro.

Sammenkoblingen af de tre perspektiver betyder ikke alene, at de er komplementære. Den skabelsesteologiske fortolkning korrigeres også i samspillet med den kristendomsantropologiske vinkel og inspirationen fra ANT. Derigennem danner perspektiverne tilsammen en ny forståelse af “polydoksi”. De følgende kapitler udfolder på forskellige måder hverdagskristendom gennem denne nye empirisk-teologiske fortolkning af polydoksi.

Kapitel 3 søger at komme tæt på de måder, vi tror på, når vi handler gennem sproget. I hverdagens talehandlinger kommer det levende trossprog til udtryk, som i store dele af den moderne teologi er blevet fortrængt af reflekterende, konstaterende, forklarende og dermed også distancerende udtryk. Midt i hverdagens situation og den skærpede bevidsthed om livets forgængelighed udfolder tro sig gennem artikuleringer af smerte, tab, lidelse, savn, glæde og håb. I vores talehandlinger kommer tro til udtryk gennem den kraft, der er indlejret i netop de talte handlinger. Typologisering af talehandlinger kan hjælpe med at strukturere trostalen i en slags klynger og derigennem forstå de utallige trosudtryk. Samtidig sprænger hybridformer hele tiden de rene talehandlingstyper og bryder dermed med kategoriske forestillinger om en ‘egentlig’ kristen trostale. Hverdagstroens talehandlinger udfolder sig gennem kombinationer af påkaldelser, ordrer, klager, taksigelser, besværgelser og bekendelser. I den forstand rehabiliterer hverdagssproget de levende trosudtryk, der findes i Bibelen og førmoderne teologiske tekster, men som er gået tabt i store dele af den moderne systematiske teologis tænkning.

I forlængelse af Kapitel 3’s fokus på talehandlinger udvides nu forståelsen af kræftoverlevernes trospraksis. Kapitel 4 handler om, hvor24

Kræften og kraften - Indhold.indb 24

03-08-2015 15:31:53

Hverdagskristendom – en indledning

dan hverdagstro eksisterer som polydoksi gennem sociale relationer og forhold til materielle ‘ting’, dvs. som socio-materielle trospraksisser. Det eskatologiske tema udspilles her gennem multiple trospraksisser hos kræftoverleverne mellem mangeartede og kvalitativt vidt forskellige aktører, som ikke kan reduceres til hinanden, men er forbundet med hinanden igennem konstant bevægelse. Forskellige sociale og materielle aktører, som løsrevet set ikke er kristne, forbinder sig i større netværk med trosdele, der trækker på dele fra bibeltekster, dogmer og kirkens ritualer. Trospraksisser, der både er iboende virkeligheden og overskrider den – optræder som immanens- og transcendenserfaringer – væver sig uadskilleligt ud og ind mellem hinanden.

Efter hverdagstroens forskelligartede praksisser er blevet nærlæst og taget under behandling, forbinder Kapitel 5 hverdagstrospraksis med fagteologiernes praksis. De forskellige repertoirer, hverdagstro og fagteologi, der blev sat overfor hinanden i Kapitel 1, relateres nu til hinanden gennem et eskatologisk tema. ‘Hverdagskristendom’ udfolder sig som et fænomen, der favner de forskellige praksisrepertoirer uden at reducere eller udvande betydningsforskelle. Relationen udligner ikke ‘kontroverser’ mellem repertoirerne, men opsporer dem ligefrem. Ved at opspore kontroverser mellem troslære og levet tro bevares repertoirernes forskellighed midt i forbindelserne mellem dem. Det er i sameksistensen, at troen – delvist – viser sit levende ansigt og får sit kropslige udtryk. Hvor kræftoverlevernes hverdagstro for sin del fremhæver stedernes betydning, fremhæver systematisk teologi traditionelt tidens.

De forskellige tidslige og stedslige udspilninger åbner til forskellige og sameksisterende eskatologiske rum. Hverdagskristendommens poly­ doksi udfolder sig som fælles opstandelsesrum.

Afrundende optegner jeg linjerne i en empirisk netværksteologisk fortolkning af hverdagens kristendom, positionerer den indenfor det danske felt om hverdagstro, anslår implikationer for sundhedsvæsenet og patientrehabilitering samt udstikker nogle perspektiver for forståelsen af sjælesorgens opgaver.

25

Kræften og kraften - Indhold.indb 25

03-08-2015 15:31:54