Hvad hjertet er fuldt af

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 60 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

60

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 1 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

HVAD HJERTET ER FULDT AF

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 2 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

“Hvis kirken havde et hjerte, et levende hjerte der slog, ville dens puls i høj grad blive reguleret af mission og evangelisering. Hvis kirken kunne ånde, hvis den kunne standse op og tage en dyb indånding, så ville den lære de to gode ting ved åndedrættet: At ånde ind og ånde ud er en velsignelse, og uden den kunne vi slet ikke leve. I virkeligheden skulle mission og evangelisering være lige så naturligt for en kristen kirke, som åndedrættet er for mennesker” (Eberhard Jüngel).

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 3 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

VI G G O MO R T E N S E N

Hvad hjer tet er fuldt af En h å n d b o g o m m i s s i o n

Forlaget ANIS Kø b e n ha vn 2 01 2

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 4 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

Hvad hjertet er fuldt af En håndbog om mission Viggo Mortensen © Forfatteren og Forlaget ANIS, 2012 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center ISBN: 978-87-7457-590-0 Omslag: freiheit09 Illustration: Ansgar døber. Altertavle fra Øster Jølby frimenighedskirke på Mors.

Malet af Christen Dalsgaard 1882. Skænket til kirken af Peter Larsen Skræppenborg. Foto: Kirsten Klein Udgivet med støtte fra: Aarhus Universitet Forskningsfonden, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, Dansk Missionsråd og Mission Afrika

Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 5 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

Indhold Forord Introduktion Kristendommens hjerteslag og åndedrag Missionsbegrebets migration Hvad er den kristne missions vision og mission?

Er mission udtryk for aggression eller emancipation?

Missionsteologien udfordret Kristendommens historie som missionshistorie Religionsfrihedens betydning for mission Missionsteologien. Den surdej, der skal gennemsyre hele teologien Missionsteologien som født interdisciplinær: metode og teori For en hermeneutisk missionsteologi Nye prioriteter i mission og missiologi Hvad er i dag de vigtigste missionsteologiske problemstillinger?

En missiologi for det 21. århundrede?

Fremtiden er mangfoldig Europa: kirkegård eller laboratorium?

Vil den danske syntese bestå?

Den mangfoldige verdenskristendom

Missiologisk håndbog

7 11 11 12 15 20 25 29 31 34 37 41 42 44 48 49 52 55 56 61

Litteraturliste

459

Personregister

469

Liste over opslagord

480

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 6 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

HVAD HJERTET ER FULDT AF

6

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 7 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

FORORD

Forord

I de tretten år, jeg har undervist og forsket i kristendommens globale udbredelse og økumeniske relationer, har jeg savnet en bog på dansk, som jeg kunne henvise studerende og andre til, der var interesseret i de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med kristendommens udbredelse. Det er jo en fantastisk historie, hvordan kristendommen, fra en ubetydelig begyndelse ved en omflakkende vandreprædikants treårige virke i en udørk i Palæstina for to tusind år siden, har udviklet sig til den største verdensreligion, der på afgørende måde har formet klodens udvikling og verdens gang. Det er den historie, som *missionshistorien og kirkehistorien – og i stigende grad også verdenshistorieskriverne – beskæftiger sig med. Her forsøger jeg at belyse nogle af de mere principielle spørgsmål af teologisk art, som rejser sig i forbindelse med kristendommens udbredelse. Det handler med andre ord om *mission.

I den følgende introduktion og i opslaget om missionsteologi beskriver jeg elementer af disciplinens historie. Heraf fremgår, at det ikke er så ligetil, at fremstille disciplinen i en almindelig lærebog. Der er en masse konkrete data og objektiv viden indeholdt i missionsteologien, men når det skal formidles, kan det ikke undgås, at det sker på baggrund af et bestemt standpunkt og i en subjektiv form. Som akademisk disciplin er missionsteologien stadig ung og dens afgrænsning genstand for diskussion. Valget af, hvor man vil lægge tyngdepunktet, og hvilke emner man vil anse for centrale, vil nødvendigvis være præget af ens teologiske grundholdning. Det har jeg forsøgt at tage konsekvensen af i denne bog.

Derfor er bogen konciperet som en håndbog og lagt encyklopædisk an. Der er ikke nogen enkelt disciplin, ingen altomfattende teori, ingen bestemmende metode, som kan dække hele feltet. Men man kan stikke sonder ned i materialet, og man kan formidle det personligt. Det er det, jeg har forsøgt med denne bog. Er der én indsigt, der er grundlæggende i nutidig *missionsteologi, er det, at al mission må være *dialogisk. Derfor har jeg bestræbt mig på at formulere mig dialogisk, idet hvert af opslagene har form af svar på et spørgsmål. Inspiration hertil har jeg fået fra Lamin Sannehs lille bog Whose Religon is Christianity? (2003), der

7

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 8 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

HVAD HJERTET ER FULDT AF

er bygget op omkring en række spørgsmål og svar. En oversigt over de behandlede stikord findes bagest i bogen.

Inspirationen til at arbejde encyklopædisk kommer blandt andet fra den iagttagelse, at jeg selv har stor fornøjelse af opslagsværker. Som oftest er det kollektive værker, men jeg har valgt at prøve at skrive alle opslagene selv, forhåbentlig med bedre sammenhæng til følge. Det indebærer, at ikke alle temaer er behandlet lige udførligt, og jeg har ikke bestræbt mig på at give alle leksikalske oplysninger ved hvert af stikordene, men behandlet emnerne ud fra min personlige holdning og i relation til den skitse af missionsteologien, dens opgaver og udfordringer, som jeg indleder bogen med. Inspiration til at gøre det på den måde har jeg hentet fra Brøndums Encyklopædi (1994), en stor opslagsbog skrevet af digtere og kulturpersonligheder, der behandler meget forskellige emner i en fri form.

Vi lever i en fragmenteret og mangfoldig verden, hvor viden og vidensproduktion ændrer sig. I den situation ser jeg encyklopædien som tænkemåde og model for mangfoldigheden. Idet encyklopædien kombinerer orden og kaotisk mangfoldighed, bliver den for mig et billede på den verden, vi lever i, hvilket præger alting, inklusive det akademiske studium af kristendommen. Verden er ikke bare gået i stykker, nej, den findes endnu, men som fragmenteret; og disse fragmenter, traditionens og refleksionens stumper og stykker, kan bruges og henvise til hinanden. Således kan man begynde at læse et vilkårligt sted i denne bog og – fx ved at følge de interne henvisninger markeret med * – blive ledt gennem bogen ad sin helt egen vej. Mens man samler brokker, udfordres man til at danne sin egen mening og opfordres til at udkaste sin egen missionsteologi.

Da jeg med denne bog gerne vil nå en bred læserskare bestående af studerende, præster og alment missonsinteresserede, har jeg ikke bebyrdet den med det store videnskabelige apparat. Der er ingen fodnoter og diskussion med andre forskere; der bringes enkelte karakteristiske citater, men som regel i (min) oversættelse, og fremstillingen er for at øge læseligheden ikke tynget af unødige videnskabelige henvisninger og jargon. Alle bibliografiske henvisninger er for overskuelighedens skyld samlet i en litteraturliste. Personregisteret angiver, hvor man kan finde omtalen af de i bogen nævnte personer.

Om mission kan man ikke skrive upersonligt. Da jeg blev kaldet til professoratet i missionsteologi ved Aarhus Universitet i 1999, var jeg selv ny i disciplinen.

Jeg var oprindelig – som elev af *Løgstrup – uddannet i *etik og religionsfilosofi; men efter at jeg op igennem halvfemserne havde stiftet bekendtskab med den *globale kristendom gennem mit arbejde som leder af studieafdelingen i Det lutherske Verdensforbund, oplevedes det som meget meningsfuldt at kaste sig over 8

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 9 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

FORORD

studiet af globaliseringens indflydelse på religionernes udbredelse og den deraf følgende religiøse pluralisme; som det skulle vise sig centrale problemstillinger for en nutidig missionsteologi. Denne bog er en frugt af dette arbejde. Indfaldsvinkelen til min beskæftigelse med mission har således været *globaliseringen eller de mange globaliseringer, der leder til den nutidige mangfoldighed i verdenskristendommen.

I dette arbejde har jeg lært af og modtaget inspiration fra mange. Litteraturlisten kan synes omfattende, men repræsenterer dog kun de værker, som jeg direkte har konsulteret i forbindelse med udarbejdelsen af dette manuskript. Det har været til stor inspiration gennem årene at stå i et fagligt fællesskab med kollegerne i de internationale videnskabelige selskaber, som jeg har været en del af: Nordisk Institut for Missionsteologi og Økumeniske Studier (NIME); International Association of Mission Studies (IAMS); American Society for Missiology (ASM) og Deutsche Gesellsschaft für Missionswissenschaft (DGMW). Det samme gælder kolleger og studerende, inklusive Ph.d. studerende, som jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med på Aarhus Universitet. I den afsluttende fase af færdiggørelsen af manuskriptet har jeg modtaget en særlig hjælp fra Anna Marie Aagaard, David Bugge, Andreas Østerlund Nielsen, Peter Fischer-Nielsen, Carsten Bach-Nielsen og Jeppe Bach Nikolajsen, der har gennemlæst dele af manuskriptet og er kommet med væsentlige forslag til rettelser og forbedringer. Jeppe Bach Nikolajsen har derudover skrevet oplæg til en række opslagsord og er således medforfatter på artiklerne om de *evangelikale, *missiologi for den vestlige kultur, *missional kirke og *emerging church.

Selvom jeg har lært af og modtaget inspiration fra mange, hæfter jeg alene for teksten her, og hvad den måtte have af fejl og mangler. “Fejl” kan bestå i andre opfattelser, og “mangler” er der ganske givet, for opgaven er uendelig. Man vil helt sikkert savne bestemte opslagsord, fx om alle de kvinder og mænd, som afgørende har præget missionens udvikling. Jeg har kun gjort (for mig) oplagte undtagelser, der afspejler, hvor jeg skriver fra: *Jesus (0-33; ham det hele starter med), *Paulus (10-64; den første missionær i kristendommen), *Ansgar (801-865; ham vi kan takke for, at kristendommen kom til Danmark, hvorfor han også pryder forsiden), Hans *Egede (1686-1758; som de måske ikke altid takker i Grønland) og *Grundtvig (1783-1872; som har givet dansk kristendom sin form). Desuden mine teologiske lærere *Løgstrup (1905-1981), *Prenter (1907-1990), *Sløk (1916-2001) og *Aagaard (1928-2007). Der findes glimrende internationale opslagsværker, der dækker dette biografiske felt (fx Andersson 1998; Bonk 2007).

Endvidere kan man altid søge yderligere oplysninger dels på *internettet dels i de 9

Forord.fm Page 10 Monday, January 30, 2012 10:10 AM

HVAD HJERTET ER FULDT AF

mange glimrende store internationale opslagsværker på området. De er ofte på mange tusind sider og har mange hundrede medarbejdere (fx Corbie 2007; Dyrness 2008; Fabella 2003; Moreau 2000; Müller 1997; Patte 2010). Jeg har valgt at gøre det alene og tilladt min personlige holdning at skinne igennem. Nogle vil måske ligefrem bedømme min behandling af visse af temaerne som idiosynkratisk. Således lægger fremstillingen op til, at man afprøver forskellige synspunkter på kristen mission. Det vil bogen gerne inspirere til, og det er lige netop dér, jeg selv befinder mig.

Da det nu er en missionsteologi, er det vel ikke så underligt, at bogen henter sin titel fra *Bibelen. Heri hedder det som bekendt, at munden løber over med det, som hjertet er fuldt af (Matt 12,34). Det er den eneste form for *mission, jeg finder legitim: At man deler, hvad der ligger én på hjerte. Udtrykket kommer i sammenhæng med udsagnet om, at et træ kendes på frugterne. Og der henvises til det forråd, som vi alle har og bærer med os: “Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd.”

Alt kommer altså an på forrådet. I denne bog forudsættes, at forrådet, som her encyklopædisk er samlet, er godt. Der er tænkt mange gode og værdifulde tanker inden for missiologien og *missionsteologien. Dem kan vi trække på, når vi i dag forsøger autentisk at udlægge, hvordan det kristne budskab kan præsenteres for og formidles videre til mennesker af anden eller ingen tro.

Bogen er, som det fremgår, illustreret. Det er på forslag af min hustru, ven, inspirator og stadige – også teologiske – samtalepartner Doris Ottesen. Hun påstår, at havde der været flere billeder i de teologiske bøger, hun skulle læse under det teologiske studium, havde de nok interesseret hende langt mere! Nu kastede hun sin kærlighed over litteraturen og dens billeder, dog i et teologisk perspektiv. Bogen er tilegnet Doris. Hun er den sande missionær.

Viggo Mortensen Gammelgaard, Ærø Under forarbejdet til denne bog har jeg modtaget inspiration og støtte fra Dansk Missionsråd, Danmission og Areopagos. Til bogens trykning er der modtaget støtte fra Aarhus Universitet Forskningsfonden, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, Dansk Missionsråd og Mission Afrika.

Af hjertet tak.

10

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 11 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

KRISTENDOMMENS HJERTESLAG OG ÅNDEDRAG

Introduktion

Kristendommens hjerteslag og åndedrag Hvis kirken havde et hjerte, et levende hjerte der slog, ville dens puls i høj grad blive reguleret af mission og evangelisering, og hvis der var mangler i kirkens missionariske aktivitet, ville det straks lede til alvorlige hjerte-kar problemer. Er vi optaget af, at kirken har et sundt og fungerende cirkulatorisk system, må vi også være optaget af mission... Hvis mission og evangelisering ikke er eller ikke igen bliver hele kirkens sag, så er der noget galt med kirkens hjerteslag. Hvis kirken kunne ånde, hvis den kunne standse op og tage en dyb indånding, så ville den lære de to gode ting ved åndedrættet: At ånde ind og ånde ud er en velsignelse, og uden den kunne vi slet ikke leve…

I virkeligheden skulle mission og evangelisering være lige så naturligt for en kristen kirke, som åndedrættet er for mennesker.

Det er den indflydelsesrige tyske teolog Eberhard Jüngel, der taler om mission som kirkens hjerteslag og åndedrag. At tale således om mission som en kristen nødvendighed er langt fra nogen selvfølge, for missionsbegrebet bliver klemt fra to sider: Dels fra den sekulære brug af begrebet dels fra det historiske misbrug af fænomenet. Det handler altså om kristen mission. Men jeg skriver om det i en tid, hvor det muslimske trossamfund kan fylde Rådhuspladsen i København med tusindvis af muslimer i bøn (det kunne folkekirken ikke have organiseret); hvor buddhismens fremmeste missionær til Vesten, Dalai Lama, over en uge kan fylde Falkonercenteret med søgende mennesker (jeg kender ingen kristen missionær, der kunne have gjort det samme); og hvor de danske medier er mest optaget af, hvor mange kirker der skal lukkes, og hvad bygningerne så skal bruges til.

Skal man overveje det kristne missionsbegreb, må man tage disse tidstypiske forhold i agt. Til dem hører, at det på grund af missionsbegrebets udvikling og historie er gået sådan, at der i dag snarere tales om mission uden for kirkens rum end indenfor. Man taler om mission inden for diplomati (fx Den Danske Mission

11

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 12 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

INTRODUKTION

i Geneve, hvilket betyder den danske ambassade, der betjener de internationale organisationer) eller inden for politik og militær (den danske mission til Afghanistan, den fredsbevarende mission etc.). Også inden for erhvervslivet har talen om mission bredt sig. Enhver virksomhed med respekt for sig selv har et “mission statement”. Når man i en given sammenhæng vil understrege det, der skaber sammenhold og enhed (unity of purpose), eller at man er sendt ud med en bestemt opgave, så bruger man missionsbegrebet. Man overfører således i den sekulære brug af ordet mission nogle træk fra det klassisk kristne missionsbegreb til nye områder som fx udsendelse, formålsrettethed, enhed.

Missionsbegrebets migration Ordet *mission, der har en latinsk rod (missio af mittere, sende), har flere beslægtede betydninger. Den oprindelige betydning er den religiøse, hvor det betegner det organiserede forsøg på at udbrede religionen til anderledes troende. Kristen mission tager sit udgangspunkt i den opstandne Jesu ord om at gå ud i alverden og prædike evangeliet for hele skabningen (Mark 16,15 og *missionsbefalingen Matt 28,18-20) og var i sin oprindelse ydre mission, det vil sige rettet til andre end folkefællen. Udtrykket indre mission bruger man til at betegne forsøgene på at genkristne og vække troen hos mennesker i moderne verdslige 4. april 2003 samledes mere end 2000 samfund. De fleste religioner er involmuslimer til bøn for fred på Rådhusveret i mission på den ene eller anden pladsen i København, mændene formåde. Fra den religiøse brug har begrerest, kvinderne bagest. bet mission bredt sig til andre områder.

Det er det, vi her kalder missionsbegrebets migration ind i diplomatiet, militæret eller ud i rummet. Så betyder ordet mission egentlig blot opgave. Også i computerspil kan man komme på den form for mission. Og senest er altså også virksomheder og institutioner begyndt at beskrive deres strategi og eksistensberettigelse med ord som mission og vision.

Lad os konkret undersøge, hvorledes denne nye brug af missionsbegrebet tager sig ud. Lad os se på Aarhus Universitet. Har Aarhus Universitet en mission? Det ville man måske ikke sådan umiddelbart lige tro, men det er faktisk sådan, at denne institution i skrivende stund søger efter sin mission. Man hvilede måske i den

12

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 13 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

KRISTENDOMMENS HJERTESLAG OG ÅNDEDRAG

overbevisning at et universitet, det vidste man da, hvad var. Det har vi haft mere end 500 år i europæisk kulturhistorie til at finde ud af, for så lang tid har universiteter været drivende kræfter bag den intellektuelle og åndelige udvikling i Europa.

Men det er måske netop meget karakteristisk for vor tid, at nu er man kommet i tvivl. Det, der var selvfølgeligt, er ikke selvfølgeligt mere, eller retteI gamle dage havde Aarhus re samfundets institutioner er under forvandling, Universitet et motto, som står fordi vi er underlagt nogle kræfter, som er i gang i universitets segl med de med at forvandle vores samfund. Derfor er vi springende delfiner: At søge kommet i tvivl. I det aktuelle tilfælde har Aarhus det solide og gå i dybden (SoUniversitet gennem en række fusioner med andre lidum petit in profundis). forsknings- og uddannelsesinstitutioner undergåDet overlever i det ny slogan: et en forvandling, der indebærer, at man ikke kan Søg dybere sammenhænge. gå ud fra, at alt kan blive ved det gamle. Det skulle jo være enkelt at udtrykke det selvfølgelige, men det viser sig, at er man først kommet i tvivl, er det ikke så let. Derfor introducerer man nye managementværktøjer for at få hjælp til at udtrykke det selvfølgelige.

Men vi har altså også fået formuleret en mission på Aarhus Universitet. Da vi skulle finde ud af, hvori den bestod, skulle vi spørge: – Hvad er vores eksistensberettigelse?

– Hvad ville verden miste uden Aarhus Universitet?

– Hvad er den vigtigste opgave som Aarhus Universitet er sat i verden for at løse?

– Hvad er den ultimative nytteværdi af Aarhus Universitets virke?

Alt sammen gode og nyttige spørgsmål at stille sig selv og hinanden. Svarene var ikke videre imponerende. Resultatet blev: AARHUS UNIVERSITETS MISSION er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at udvikle viden, velfærd og kultur.

AARHUS UNIVERSITETS VISION er at tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd.

13

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 14 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

INTRODUKTION

Så nu har Aarhus Universitet både en vision og en mission. Så kan man spørge, om det gør nogen forskel. Det er måske ikke så ligetil at svare på. Jeg tror nok, man må sige, at det gælder her, som det gælder i en række andre forhold, at processen er vigtigere end produktet. Selvfølgelig gør det en forskel, hvis man vil sige det ikke-selvfølgelige. Lad mig forklare, hvad jeg mener, med et eksempel. For nogen tid siden besøgte jeg International Islamic University Malaysia, der ligger lidt uden for Kuala Lumpur. I løbet af ganske kort tid har de bygget et stort moderne universitet med stærke internationale ambitioner i imponerende asiatisk arkitektur. De har også et smukt motto The Garden of Knowlegde and Virtue. Universitetet er grundlagt på islamiske principper, så deres mission er ikke noget med at forøge kultur og viden, men udtrykkes klart og umisforståeligt som det at islamisere samtlige videnskaber.

Our Mission: The acquisition and propagation of knowledge in the spirit of Tauhid (Faith) within the Islamic worldview as embodied in the University mission, namely: Islamization, Integration, Internationalization and Comprehensive Excellence (www.iium.edu.my) Indsamling af viden og udvikling af kultur kan nemlig ikke ske ud i den blå luft, men må være bundet ind i et religiøst system, her det muslimske. Sådan blev universitetstraditionen også født i Europa. De første universiteter var grundlagt for at skaffe kirken gode teologer og kirkejurister, så dengang var det ikke helt forkert at sige, at de på en måde var til for at kristianisere verden. Men i dag vil vi i Vesten aldrig mene, at det er universitetets opgave at bidrage til nogen som helst form for religionisering. Vi har i Vesten gennemgået en udvikling, hvor samfundets institutioner, herunder universiteter og højere uddannelser, er *sekulariserede og derfor ikke underlagt religiøs normering. Så hvis Aarhus Universitets ledelse eller landets regering havde sagt, at det skulle være Aarhus Universitets mission at kristianisere verden, ville man have sagt det uselvfølgelige, og så ville vi have haft balladen. I Malaysia og andre religiøst normerede islamiske lande er det det selvfølgelige, at deres mission er at islamisere.

Pointen er altså: Mission var oprindeligt et religiøst/kristeligt begreb. Som sådan kan det stadig fungere i visse dele af verden, men i vor del er den religiøst kristne brug mere eller mindre gået af mode. Denne bog vil imidlertid dokumentere, at der også findes en modbevægelse, en øget interesse for at række budskabet videre. I mellemtiden har begrebet fået et nyt liv i management-kulturen, og da management-kulturen breder sig, breder denne brug sig også. Inden for kristen 14

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 15 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

KRISTENDOMMENS HJERTESLAG OG ÅNDEDRAG

mission oplever man tilsvarende en identitetskrise, så nu kunne der faktisk være behov for, at man inden for kristen mission gennemgik en management-missions-proces, hvor man spurgte: – Hvad er kristen missions eksistensberettigelse?

– Hvad ville verden miste, hvis man ikke havde kristen mission?

– Hvad er den vigtigste opgave, som kristen mission er sat i verden for at løse?

– Hvad er den ultimative nytteværdi af kristen mission?

Hvad er den kristne missions vision og mission?

Lad os tage spørgsmålene i tur og orden: 1. Hvad er kristen missions eksistensberettigelse?

Det enkleste og i udgangspunktet helt naturlige svar på det spørgsmål er: At Jesus har sagt det. Så kan man henvise til alle de *missionsbefalinger, som står at læse i *Bibelen. Vanskeligheden ved det svar er, at det forudsætter, at man holder *Jesus og hans ord, sådan som de er gengivet i Bibelen, for at være en autoritet. Det er akkurat her, den almenkulturelle konsensus svigter. For det kan godt være, at man vil gå med til, at fx vort danske samfund i sit udspring er formet af kristendommen, og at man stadig har en delvis nostalgisk sympati for det udgangspunkt, men det sætter sig ikke spor i et forpligtende engagement. Så svaret, at man er engageret i kristen mission, fordi Jesus har befalet det, placerer én i en stadig svindende enklave og subkultur, hvis overlevelse er truet. Derfor: Vil man fastholde missionens mission, må man også kunne besvare det næste spørgsmål.

2. Hvad ville verden miste, hvis man ikke havde kristen mission?

Her er det en stor fristelse at henvise til, hvad der er blevet præsteret i den kristne missions glorværdige fortid. Nogen vil ganske givet nægte, at den har en sådan glorværdig fortid; derfor er det vigtigt at fremhæve også de positive virkninger, som missionen har haft. Jeg nævner i flæng de tanker, som er sat i verden med kristen mission, og som på afgørende vis har været med til at præge den verden, vi lever i: Ideen om barmhjertighed samt tankerne om frihed, lighed og broderskab eller solidaritet, forståelsen af at livet er os skænket, buddet om at vi skal tage os af hinanden. Dertil kommer de heraf afledede konsekvenser: Den vakte selvfølelse hos oprindelige folk, slaveriets ophævelse, kvinders og mænds ligeværdighed mv.

Men man kan vel også sige det modsatte, at kristendommen har stået tankerne om barmhjertighed, frihed, lighed og solidaritet imod i mange historiske situati15

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 16 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

INTRODUKTION

oner, at kristendommen og dermed kristen mission har bidraget til kulturødelæggelse hos oprindelige folk og mange gange har været med til at undertrykke mennesker og se stort på deres ligeværdighed?

Det kan desværre ikke nægtes. Den kritik gør man bedst i at tage til sig og tage ved lære af for om muligt at gøre det bedre. Men den skal ikke stå i vejen for indsigten i, at når kristendommen har bredt sig, er det, fordi mennesker har følt, at de her fik del i noget, som de havde savnet i den hidtidige religion og kultur. Når den gambiansk fødte missionsteolog Lamin Sanneh skal give en forklaring på, hvorfor kristendommen i det tyvende århundrede er vokset eksplosivt i *Afrika, peger han på to ting i forlængelse af afkoloniseringen: *Oversættelsen af Bibelen til de lokale sprog og brugen af oprindelige lokale navne for Gud samt den virkning, den kristne forkyndelse havde på de koloniseredes selvforståelse. Hvor kolonimagten var drevet af ønsket om at beherske og kontrollere et givet område, så den kunne udnytte ressourcerne og tjene penge på handelen, så var missionsbevægelsen mere interesseret i at styrke og selvstændiggøre den lokale befolkning.

Da kolonimagten blev drevet ud, blev der plads til en ny folkelig selvbevidsthed.

Vi ser derfor en vækst i en indfødt og stedegen kristendom, som er langt mere i overensstemmelse med den daværende kultur end den kristendom, der levede i symbiose med kolonimagten. Denne ny uafhængige kristendomsform var forberedt gennem oversættelse af *Bibelen til de lokale sprog, der bevarede de lokale navne for Gud. Når missionærerne satte sig ved de lokales fødder, forstod de lokale på den måde noget vigtigt om det kristne budskab, at det var dem, der ikke havde noget, andet altså end deres sprog, som skulle blive ophøjet. Således fik de smag for frihed. Det starter altså med den frihed, som Jesus Kristus befrier til. Og det er den frihed, som stadig sætter sig igennem og får mennesker i *Syd til at følge Kristus. De oplever, at budskabet om den kristne frihed har en livsforvandlende magt. Det tredje management missions spørgsmål lød: 3. Hvad er den vigtigste opgave, som kristen mission er sat i verden for at løse?

Traditionelt vil man svare, at det er at forkynde *frelsen ved *Jesus Kristus. Det rejser naturligvis det intrikate spørgsmål, hvad frelse er. Er det opfyldelsen af en *eskatologisk drøm, noget der skal ske engang, eller er det et håb for denne verden, der kan realiseres her og nu? Det spørgsmål har været genstand for en meget livlig diskussion inden for missionsbevægelsen. Således var *missionskonferencen i Bangkok 1972 helliget en drøftelse af dette spørgsmål. Om frelsen hed det, at det er noget, Kristus bringer, og noget, som vi deltager i. I frelsen tilbydes en altomfattende helhed til vore opdelte liv. Frelse er livsfornyelse, udfoldelse af den 16

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 17 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

KRISTENDOMMENS HJERTESLAG OG ÅNDEDRAG

sande menneskelighed, hvilket gælder både sjæl og legeme, individ og samfund, menneske og natur. Disse modsætninger ophæves i lyset af Guds frigørende magt, der har kraft til at ændre både personer og strukturer. Denne sekular- og befrielsesteologiske tolkning af frelsen vil inden for missionsbevægelsen som regel blive komplementeret med en mere eskatologisk opfattelse centreret om kødets opstandelse og det evige liv. Hvad man så lige skal forstå ved det?

Syndens, dødens og skyldens problem. Det er altså det, som kristen mission er sat i verden for at løse. Bortset fra at “løse” ikke er det rette ord. Kristendommen, den kristne forkyndelse, afskaffer ikke synd, skyld og død, men den sætter mennesket i stand til at leve livet i tjeneste for næsten i bevidstheden om, at synderne er forladt, skylden tilgivet og døden overvundet. Sådan udtrykkes det traditionelt i det religiøse sprog, og vanskeligheden er her, at når man skal redegøre for, hvad det vigtigste i kristen mission er, så kan det autentisk kun gengives i forkyndelsens form. Her er vi imidlertid optaget af at forklare fænomenet mission også for mennesker, der ikke nødvendigvis føler sig hjemme i det sprog, hvorfor jeg hellere må forsøge at forholde mig til det sidste management missions spørgsmål, som lød: 4. Hvad er den ultimative nytteværdi af kristen mission?

Problemet med det spørgsmål er selvfølgelig ordet ‘nytteværdi’. For på den ene side kan man sige, at evangeliet – og at sprede evangeliet er jo kernen i mission – er det mest unyttige ord af alle. Det skal i sin grund egentlig ikke præstere noget.

Når ordet lyder, og det virker, er intet sket, men alt forandret. Men er alt forandret, vil det jo også på den anden side sætte sig igennem og få konsekvenser. Om de er nyttige eller skadelige, derom står diskussionen.

Den *moderne missionsbevægelse er et barn af oplysningen. Og den betjener sig derfor også af oplysningens redskaber inden for transport, udvikling, skole og sygepleje. Lærer man folk at læse, sørger man for, at de lever længere end blot til at se deres børn i vej, og får de blot lidt overskud til at interessere sig for forhold, der ligger ud over den blotte overlevelse, ja så sætter man en proces i gang, som af nogen kan beskrives som ødelæggelse af en traditionel kultur, men som af andre prises som fremskridt og udvikling. Og altså nyttig. Så ja, den kristne mission har vist sig ekstremt nyttig for de mennesker, der fik del i dens goder. Men jeg vil alligevel fastholde, at dens ultimative nytteværdi er, at den peger hen på det, som tilsyneladende ikke er til nogen nytte, men som alligevel kan vise sig at være det allervigtigste i livet.

Når vi nu har demonstreret, hvordan den religiøse og kristelige brug af begrebet er gået tilbage, mens det har bredt sig inden for diplomatiet, militæret og manage17

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 18 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

INTRODUKTION

ment-kulturen, så kan man spørge, om det ikke var på tide at opgive at bruge ordet inden for religion og kristendom?

Det mener jeg ikke. Skal man forstå religionernes og specielt kristendommens udbredelseshistorie, kommer man ikke uden om fænomenet mission. Som forklarende begreb skal det komplementeres med en række andre samt med analyser af økonomiske, sociologiske og politiske forhold, der alle kan bidrage til at give et sandt billede af, hvordan religioner vokser og udvikler sig.

Men kan det bibeholdes som et positivt normativt begreb? Kan missionsbegrebet reddes for teologien?

Det ved jeg ikke. Måske skal man skelne mellem at opgive ordet og opgive fænomenet. Kristendommen kan efter min opfattelse ikke opgive at fortælle budskabet videre. Jo, det kan den selvfølgelig godt, men så dør den. Denne viderefortælling kan man så naturligvis kalde noget andet end mission. Så man kan godt opgive ordet, men ikke fænomenet. Men jeg finder det lidt bagvendt samt totalt uhistorisk, hvis man opgiver at bruge et ord og begreb, der har været så vigtigt for kristendommens udbredelse, blot fordi det har været misbrugt. Men på den anden side kan det være meget inspirerende at prøve at finde nye udtryk for sagen.

I studiet af kristendommens historie er det inspirerende at analysere udviklingen under det mere neutrale stikord ‘udbredelse’. For det er et objektivt faktum, at religioner, herunder kristendommen, gennemgår en udvikling i forbindelse med, at de udbreder sig. Selv lærte jeg af forstander på Askov Højskole Knud Hansen (1898-1996) i 1961 at tale om “rygtet om Jesus”. Kristendommen er et rygte om en mand, der gik rundt i Galilæas bjerge og gjorde vel. Det rygte løber. Det skal fortælles videre. Mission er at være med i Guds store rygtespredningskampagne.

Sådan kan man beskrive, hvad mission er, uden at gøre brug af ordet. Men er det bedre?

Man kan også bruge begrebet ‘invitation’. For et stykke tid siden (20/2 2007) var der i dansk TV en tydelig og klar muslimsk missionsindsats. Meget indtryksfuldt fremsatte en engelsk muslim en stærk appel og invitation til Margrethe II, Dronning af Danmark, om at antage den muslimske tro, sådan som de engelske muslimer mange gange har inviteret den engelske Dronning Elisabeth II til at blive muslim. Inden for islam hedder mission Dahwa, og det betyder direkte oversat invitation. Alle missionerer. Sprogbrugen kan skifte, metaforerne blomstrer, men sagen består.

Der er således utrolig mange måder, hvorpå man kan omskrive det, der foregår i mission. Man kan vælge en beskrivelse, der passer til ens teologiske opfattelse.

Om man bruger udtryk som “at dele”, “at aflægge vidnesbyrdet”, “at fortælle det 18

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 19 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

KRISTENDOMMENS HJERTESLAG OG ÅNDEDRAG

gode budskab” eller “at sprede rygtet” afhænger af, hvilken forestilling man ønsker at skabe hos tilhøreren.

Da stiftsprovst Henry Ussing (1855-1943) i 1924 kunne udsende tredje udgave af sin Illustreret Missionshistorie, kunne han endnu kalde den Evangeliets Sejrsgang ud over Jorden. Hans mål var “ved et Udblik over den evangeliske Missions indre Gang og Sammenhæng at hjælpe Læseren til Syn for Guds Gerning i Historien.”

Derfor, fortsætter Ussing, bestræber han sig heller ikke på nogen objektivitet.

“For den der vil se, har Herren i Missionens Historie ‘blottet sin Arm’. Bogen er skrevet af Tro – maatte den ved Guds Naade ogsaa tjene til Tro!” (1924, Forord) Bogen indeholder mange saglige oplysninger og præsenterer en solid viden om den tidlige missions og de første missionærers virke, men læst på afstand er det mest påfaldende den frelseshistoriske ramme, som hele udviklingen ses inden for: “Missionens Maal er Guds Riges Komme. Missionens Ende er Guds Riges Sejr” (616). I dette frelseshistoriske perspektiv kan man da anlægge et meget positivt syn på verdens og dermed missionens udvikling: “Det gærer i alle de fjerne, ikkekristne Lande… De gamle Folkereligioner er i Opløsning… Her er der vidtaabne Døre for Missionen.” Samtidig gennemtrænger “gæringen” også den gamle kristne verden; vantroens og ondskabens kræfter raser; men netop derfor er der også her åbne døre og et vældigt ansvar for Herrens sande menighed. “Rytteren paa den hvide Hest drager foran de sejrende og til Sejr” (617). Således slutter Ussing sin beskrivelse af den kristne missionsbevægelses historie, som han har bygget dramatisk op omkring metaforer hentet fra natur og krigsførelse. Efter “Den evangeliske Missions første Spirer” kommer “Gennembruddet”; derefter “Belejringens Tid”, der afløses af den periode “Da Landenes Porte oplodes”. Efter at portene er opladt, kommer “Fremrykningen”, og nu, da vi lever i “Verdensgæringens Tid”, kan vi snart forvente den endegyldige sejr.

Således at skabe “syn for Guds gerning i historien”, det kunne man slippe af sted med i begyndelsen af forrige århundrede, selvom den militaristiske sprogbrug allerede dengang var lidt anløben. Men den udviklingsoptimistiske holdning blev skudt i sænk i verdenskrigenes skyttegrave, og afkoloniseringen gav missionen dårlig samvittighed, en dårlig samvittighed, som har forfulgt kristen mission lige siden. Derfor blev det også svært at opretholde det frelseshistoriske syn på missionen. Det fik dog et efterliv inden for evangelikal missionstænkning, hvor man kan træffe på det den dag i dag, men hovedstrømmen inden for missionsteologien tog afsked med denne missionstænkning og tilsluttede sig talen om, at det er Gud selv, der er i *mission (*Missio Dei). Det er tankevækkende, at denne tale om Guds mission bliver aktuel i den periode, fra *missionskonferencen i Willingen 19

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 20 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

INTRODUKTION

1952 og fremefter, hvor vestlig mission kommer i krise; mest spektakulært i forbindelse med at missionærerne blev smidt ud af *Kina efter 1949. Hvordan skulle man forstå det, hvis man tilsluttede sig den frelseshistoriske model? Det var jo svært, hvorfor man fandt på den forklaring, at det ikke var missionærerne, der havde svigtet, men det var Gud selv, der var ansvarlig.

Skal vi af den historie slutte, at den kristne missions tid er forbi? At det var noget, man kunne beskæftige sig med engang, i en anden tid, men som nu er umuligt eller altså en anakronisme. Når ordet og begrebet nu så entydigt er forbundet med negative konnotationer og ses som synonymt med indoktrinering, ideologisk fanatisme og andre problematiske viderværdigheder, er det så ikke bedst at opgive det? I en tid, hvor der hersker samfundsmæssig og religiøs *pluralisme, bliver forestillingen om en kristen mission anset for topmålet af intolerance eller udtryk for uvidenhed. Når samtidig kristendommen i vor samfundsmæssige sammenhæng er repræsenteret af nogle mørnede folkekirkelige strukturer, der højst kan lade *kristendommen være én røst i det multireligiøse kor, ja så er det nærliggende at drage den konsekvens, at missionens tid er forbi eller i det mindste burde erstattes af interreligiøs og interkulturel *dialog. Også inden for teologien behandles temaet mission stedmoderligt. Det rimer imidlertid dårligt med den opfattelse, som i stigende grad bliver gjort gældende, at kristendommen er en missionerende religion, at den afgørende har bidraget til humaniseringen af verden, og at den baner vejen for et samfund, kirken, der efter sit væsen er missionerende. Når denne opfattelse har så svært ved at blive fastholdt, har det at gøre med, at vi er kommet i tvivl. Og kristen mission har kun kraft dér, hvor man er overbevist om budskabets sandhed.

Er mission udtryk for aggression eller emancipation?

I takt med at emnet mission drøftes i alle mulige sammenhænge uden for kirken, har der været en parallel udvikling, der truer med at gøre begrebet mission hjemløst inden for den kirkelige ramme. Det har med den historie at gøre, som den kristne mission har gennemgået, og hvor mission i mange tilfælde er kommet i vanry. Det hænger sammen med den skæbne, som blev missionsbevægelsen til del, hvor mission og kolonialisme blev forbundet.

Kristen missions sammenhæng med den almene politiske, sociale og kulturelle udvikling blev frem for alt klar gennem den forbindelse, der blev etableret mellem kristen *mission og *kolonialisme. Det almindelige mønster var: Først kom de opdagelsesrejsende, eventyrerne, så kom soldaterne, erobrerne og administrato-

20

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 21 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

KRISTENDOMMENS HJERTESLAG OG ÅNDEDRAG

Et billede på kolonialismen: Dronning Victoria overrækker en bibel til en underdanig indfødt. Biskop Tutu fortæller: Da de hvide kom til Afrika, havde vi landet, og de havde Bibelen. De sagde: Lad os alle bede. Lydigt lukkede vi vore øjne og bad. Da vi åbnede øjnene, havde de landet, og vi havde Bibelen. Maleri af Thomas Jones Barker 1861. The Secret of England’s Greatness. National Portrait Gallery London

rerne, siden kom købmændene og handelsfolkene og sammen med dem ofte missionærerne. Livingstone (1813-1873) kan betragtes som den arketypiske klassiske missionær og opdagelsesrejsende i ét. Optændt af en sand kærlighed til den afrikanske befolkning ønskede han at bringe dem “op” på et andet kulturelt stade.

Den vestlige *civilisation så han helt naturligt som overlegen de indfødtes. Mission blev kaldt “imperialisme i bøn”. Midlet til at bibringe de indfødte kristen civilisation var *handel. Derfor de tre C’er: Commerce, Civilisation and Christianity.

Mission og kolonialisme blev af dem, der bedrev det, og af dem, der var genstand for begge dele, forstået som uadskillige. De færreste måtte gå så vidt som Hans *Egede, Grønlands apostel, der måtte grundlægge et handelskompagni for at finansiere sin mission. De fleste knyttede til ved de eksisterende handelsstationer, 21

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 22 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

INTRODUKTION

og mange af missionærerne var afhængige af det økonomiske udbytte, kolonisatorerne fik, samt af den beskyttelse og infrastruktur, som kolonimagten stillede til rådighed. Det var “Kristendom og 6 % “, som et af slagordene lød. Således blev det mere end antydet, at det var verdslige interesser, der florerede under den kristne missions kappe.

Man tvivlede ikke på kristendommens overlegenhed. Derfor troede man også på den kristne kulturs overlegenhed. I den forstand er den moderne kristne missionsbevægelse oplysningens ægtefødte barn. Oplysningen gav Vesten overtaget, – ikke alene i Vesten men globalt – og det smittede af på religionen. Derfor blev det anset for ganske legitimt at skabe verden i Vestens billede. Den kristne civilisation skulle redde de depraverede og tilbagestående kulturer. Derfor kunne man endnu ved *missionskonferencen i Edinburgh i 1910, da denne epoke var ved at rinde ud, samles under slagordet om verdens kristianisering i denne generation (“The Christianisation of the World in this Generation” ) og mene, at man havde en legitim og moralsk ret til at gøre, hvad man gjorde. Men lige om hjørnet lå kritikken af kolonialismen og imperialismen og ventede.

Arven fra kolonitiden bærer vi på godt og ondt stadig med os, og den bestemmer fortsat mere, end vi først tænker. Mange af konflikterne i *Europa i dag har deres rod i afkolonialiseringen. Vi har hele *orientalismedebatten og de *postkoloniale studier til at minde os om, at det ikke er gjort med at afskaffe den faktiske kolonialisme og imperialisme, for vigtigst er den i vore hoveder. Vi kan ikke se bort fra social position. Social lokalisering er vigtig; man skal have mod og styrke til at tale ud af den situation, man er i. Hvad man siger afhænger af, hvor man siger det og til hvem. Exodus-historien handler bl.a. om, at det er lettere at få folk ud af Egypten end Egypten ud af folks hoveder.

I lyset af denne kritik af det koloniale og imperialistiske eventyr er der ikke noget at sige til, at den opfattelse har fæstnet sig, at mission er forkastelig, fordi den er forbundet med begreber som kolonialisme, kulturødelæggelse og folkeundertrykkelse. Kristen mission indgik i en række falske bindinger med politisering og kulturimperialisme til følge. Det skal selvfølgelig kritiseres. Men det var ikke hele sandheden. For der var jo andre faktorer, som bidrog nok så meget til kolonitiden, og som man stadig tillægger positiv værdi. Man kan bare tænke på *handlen.

Handlen var den væsentligste faktor, der bidrog til forfaldet af de oprindelige folks kultur. Den anses dengang som i dag af de toneangivende lag i den nationale og globale diskurs for den fornemste vej til rigdom og velstand. Globalisering handler om, at alt må vige for den frie handel. Handlen er således ikke blevet tabuiseret, men det er missionen blevet. Med urette. For ikke at gentage fortidens 22

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 23 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

KRISTENDOMMENS HJERTESLAG OG ÅNDEDRAG

fejltagelser må vi netop fokusere på de uhellige alliancer og forbindelser, som missionen har indgået i over tid. Og vi må arbejde med modforestillinger. Det er nødvendigt at gøre op med denne forståelse af mission som aggression, så meget desto mere, som det kan lade sig gøre at støde på den stadigvæk, fx i begrebet åndelig krigsførelse (spiritual warfare).

Hele dette problemkompleks aktualiserer også spørgsmålet om forholdet mellem mission og magt. Ofte er missionærerne kommet med de bedste intentioner, har set sig selv som dem, der ville tjene. Men de blev opfattet som magtens repræsentanter. De havde vidensmagt, teknologisk magt og levede også af og til direkte i ly af militær magt.

Nu ved vi jo, at der i alle menneskelige forhold er magt på færde, hvorfor det handler om at bruge den magt, man har, til bedste for den anden. Det har tit nok i missionshistorien været vanskeligt for missionæren at håndtere den magt rigtigt.

Vi kender eksempler på alt lige fra brutal tvang til subtil overtalelse. Der kan være god grund til at skamme sig over visse forhold i den kristne missions historie, hvor man har misbrugt den magt, man har fået tildelt. Det er noget andet, når apostelen siger, at man ikke skal skamme sig over evangeliet (Rom 1,16). Dertil kommer, at mange røster fra *Syd har rettet deres berettigede opgør med den koloniale fortid og undertrykkelse også imod missionen og dens bedrifter. Tilbage sidder de, der har været engageret i kristen mission, med en følelse af skyld.

Men sandheden er langt mere kompleks. Som svar på denne evindelige pukken på kristendommens skyldkompleks i forbindelse med fortidens missionsaktiviteter peger Lamin Sanneh på de positive følger, kristen mission fik for de kulturer, hvor kristendommen slog rod. Hans udgangspunkt er, at kristendommen egentlig ikke er en religion, men en *oversættelsesbevægelse. Evangeliet er ikke kommet til et givet folkeslag, før Bibelen er oversat til vedkommendes sprog. I mange tilfælde betyder det, at det pågældende folkeslag får et (skrift)sprog. Samtidig bliver der frigjort nogle ressourcer. Oversættelsesarbejde er en demokratiserende ressource. Missionærerne er jo, når det kommer til det lokale sprog, ikke eksperter; det er den lokale. Der ydermere med det nye sprog får en øget selvbevidsthed. Således bliver det almindelige mænd og kvinder, der bliver evangeliets fortolkere og formidlere. Lamin Sanneh konkluderer: Frem for at være et middel for vestlig kulturel dominans er kristen mission som en oversættelsesbevægelse, en frigørelsesbevægelse, der har store konsekvenser for folkesprogets revitalisering, religiøs forandring og social transformation.

Det er nødvendigt at lytte til de historier, som Lamin Sanneh og andre kristne fra Syd kan fortælle, når vi kæmper med vort historiske skyldkompleks. Ellers kan 23

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 24 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

INTRODUKTION

vi blive alt for handlingslammede, og det er ingen tjent med. Men jeg tror faktisk, at vi er på vej ud af dette skyldkompleks. For mødet med andre religioner i mission i vort nabolag har gjort det indlysende, at mission ikke er noget, kristendommen har patent på. Alle religioner udbreder sig. Det sker ved fødsel, ved migration, men også gennem konvertering som følge af mission.

Hvordan får mission og frigørelse da med hinanden at gøre? Det sker, fordi der er en underliggende sammenhæng mellem mission og emancipation. Tesen er: Mission er frigørelse. Idet mission handler om, at du kan blive en anden, at forholdene kan ændre sig, sættes de, der missioneres for, i frihed. Missionen har ofte givet mennesker sprog og sat dem i stand til at danne sig egne meninger. Der er således et emancipatorisk potentiale i det bibelske vidnesbyrd og den missionariske forkyndelse af et kristent menneskes frihed. Den tyske missionsteolog Andreas Feltkeller siger det på denne måde: Missionens kerne er, at livet – i en omfattende forstand – modtages, og at mennesker engageres i at videregive dette i videste forstand omfattende liv, uden at man fuldt ud fatter hemmeligheden i denne videregivelse af liv (Feldtkeller/Sundermeier 1999, 26).

Mission er modtagelse og videregivelse af liv. Hvis vi nu tager udgangspunkt i den definition, bliver tabuiseringen måske mere forståelig. Også den naturlige videregivelse af liv ved fødslen er ofte tabuiseret i mange kulturer. Selvfølgelig kan den naturlige videregivelse af liv ikke direkte sammenlignes med den videregivelse af liv, der er tale om i kristen mission. Men nogle ting går igen. I begge tilfælde er det klart, at liv er noget, man ikke forføjer over. I den kristent missionariske videregivelse af liv handler det om livets dybdedimension, som man indføres i, når man fordyber sig i det religiøse budskab. I forbindelse med den kristne overlevering taler man derfor også om en guddommelig hemmelighed og Helligåndens gerning. Derfor kan man måske godt forstå, at det bliver tabubelagt.

En anden tysk missionsteolog, Hermann Brandt (1940-2009), lægger også vægt på det forandringspotentiale, som missionen indeholder: “Mission giver en impuls til forandring”, siger han (2003, 38). Det er en bevidst minimalistisk definition på, hvad der går for sig, når missionen slippes løs. Og den har større chance for at få sat begreb på det dialektiske spil af gensidige påvirkninger, forandringer og overtagelse, som sker, end andre opfattelser, der forstår det hele i kommandokategorier, bare fordi man udgår fra en *missionsbefaling. Mission repræsente-

24

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 25 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

MISSIONSTEOLOGIEN UDFORDRET

rer ofte dette urolige element. Missionen sætter bevægelse i kulturen, så det bagefter ikke er så ligetil at redegøre for årsags- og virkningsforholdet.

Med et sådant minimalistisk missionsbegreb får missionsvidenskaben nærhed til kommunikationsvidenskab, til omvendelsesforskning, sociologi og anden adfærdsforskning. Nærheden til reklame og PR-virksomhed kan også blive svær at skjule. Når man definerer mission som det at give impuls til forandring, bliver det nemmere at forstå de ofte utilsigtede virkninger af en missionarisk indsats.

Mission er et udbredt menneskeligt fænomen, som har stor indflydelse på menneskers, institutioners og samfunds liv. Generelt er der alt for lidt forståelse for den dynamik, som missionen bibringer. Derfor er det vigtigt, at vi øger vores viden om og forståelse af mission. Det må naturligvis også ske på universitetet, hvor missiologi/*missionsteologi har samme naturlige hjemstedsret, som teologien traditionelt har. Nærheden til studiet af andre religioner end kristendommen gør *religionsvidenskaben til en interessant samtalepartner for missiologien. Missionærer står pr. definition i kontakt med andre religioner. Derfor må udforskning og oplysning om disse religioners lære og liv være en del af missiologiens genstandsområde. Men før vi kommer til sammenligningen med missiologiens hjælpediscipliner, skal vi først se på missionsteologien som sådan i lyset af det faktum, at mission er kirkens hjerteslag og åndedrag.

Missionsteologien udfordret Missiology is a defunct discipline (Missiologien fungerer ikke som disciplin). Det er en af Europas mest respekterede missionshistorikere og missionsteologer, professor Werner Ustorf, Birmingham, der siger dette, da vi står og taler sammen på Fircroft College, Selly Oak. Og han har noget at have sin opfattelse i, for han står selv i spidsen for en religions- eller teologiafdeling, der er i færd med at blive omstruktureret for at tilpasse sig de nye forhold inden for universitetsverdenen og den multireligiøse virkelighed, som er mere tydelig i Birmingham end så mange andre steder i Europa. Selly Oak havde i min ungdom en god klang, for det betegnede et sted, hvor mennesker, der havde fået et kald til mission, blev sendt hen for at lære eksotiske sprog og uddanne sig til et arbejde på missionsmarken. Det var altså et center for uddannelse til deltagelse i kristen mission. De tider er længst forbi.

En overgang var det et vigtigt sted for folk fra den tredje verden, inklusive muslimer fra Mellemøsten, der kom til Europa for at få en akademisk grad. Men det er heller ikke længere i centrum. Den konference, som vi deltager i inden for Euro25

Hvad hjertet er fuldt af.book Page 62 Tuesday, January 3, 2012 7:00 AM

62