Historie, teologi og forkyndelse

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 2

08-08-2022 11:09:30

Niels Thomsen

His t or ie , t e olog i o g f o rkynd el se – a r tikle r, de b at og op by g g e l s e

Ek sistens en Kø b e n h av n 2022

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 3

08-08-2022 11:09:30

Historie, teologi og forkyndelse – artikler, debat og opbyggelse Niels Thomsen © Forfatteren og Eksistensen 2022 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0922-3 Omslag: Eksistensen Fønixfugl. Detalje fra apsismosaik i Santa Prassede, Rom – tidligt 9. århundrede

Udgivet med støtte fra VELUX FONDEN Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond Entreprenør Marius Pedersens Fond

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 4

08-08-2022 11:09:30

I nd hold Forord.................................................................................................. 9 Indledning Alder som teologisk forudsætning (2014)................................... 13 Oldkirke Palmefugl (2022)............................................................................. 25 Billederne kommer først – Johannes Åbenbaring og bibellæsning (1992)........................ 29 Bibelen i den gamle kirke (1972).................................................. 43 Gnosticismens skønhed (1986)..................................................... 55 Om lidelsen og martyriet hos Ignatius af Antiokia (1986)..... 71 En kulturs undergang – eller hvad? (1972)................................ 81 Teologi alment Universitetsteologi og kirketeologi (1992).................................. 99 Velsignelse i gudstjenesten og uden for (1996)........................ 105 Lad os ikke ringeagte mysteriet og kulten (1971)....................115 Luther 500 år efter (2011)........................................................... 129 Skabelsesglæde og himmellængsel hos Brorson (1988).......... 133 Luther og Grundtvig (2017)........................................................ 143 Grundtvigsk (2013)....................................................................... 147 Tidehverv til opbyggelse (2017)..................................................155

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 5

08-08-2022 11:09:31

Folkekirken Kirke, folk og stat (1999)............................................................. 171 Den folkekirkelige illusion (2002)............................................. 177 Moderne kirke (2013)................................................................... 183 Kammeradvokaten og Den Treenige Gud (1995)................... 203 Til opbyggelse Ensomhed kommer først (2003).................................................211 Skyld (1976).....................................................................................215 Meninger og tro – prædiken til 2. søndag i fasten (1984)................................... 219 Prædiken til Mariæ bebudelses dag (1985)............................... 223 Guds ord og samvittigheden – prædiken til 8. søndag efter trinitatis (1996)....................... 227 Jesus var ikke teolog – prædiken til 23. søndag efter trinitatis (2007).................... 231 Visdom – prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger (2017)............ 235 Sandhed og markedsgøgl – prædiken til 10. søndag efter trinitatis (1969)..................... 241 Et bedehus – prædiken til 10. søndag efter trinitatis (1985)...................... 245 5 bønner og en kollekt (2010) .................................................... 249

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 6

08-08-2022 11:09:31

Personer Professor Hal Koch (2015)........................................................... 257 Hal Koch og demokratiet (2015)................................................ 265 Absolut og relativt – Hal Koch og K.E. Løgstrup (1992)........................................ 273 Historisk og systematisk teolog – En kommentar om Hal Koch (2012)..................................... 279 Hal Koch som lærer (2022)......................................................... 285 Løgstrup og kulturen (1993)....................................................... 287 Teologi, historie og dogmatik – Leif Grane 1928-2000 (2000)................................................. 291 Den store harmoni – Jørgen I. Jensen (1995) ............................................................. 309 Når Loke skriver mytologien – Villy Sørensen (1983).................................................................315 Mission og folkelighed – og udvikling – Anne Marie Petersen (2007).................................................... 321 Kunst i kirken Kirkearkitektur, menighed og gudstjeneste (2003)................ 333 Den store stil (2007)..................................................................... 349 Sandhedens udtryk (1995)........................................................... 363 Det forsvundne Jesusbillede (2001)........................................... 369

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 7

08-08-2022 11:09:31

Økumenisk Konfessionalisme og økumenik (2010)..................................... 375 Retfærdiggørelse af tro – set fra Rom (1996)..................................................................... 387 Samfund, teologi og ægteskab (2010)....................................... 393 Teologi, religion og samfund (2008) ........................................ 401 De frie kredse Eksperiment eller historie (1978)............................................... 411 Prolog ved Dansk Friskoleforenings 100-års jubilæumsfest (1986)..................................................................... 417 Historien og de frie skoler (1989)............................................... 423 Præstehøjskolen Præstehøjskolen 1985-2000 (2005)............................................ 431

Navneregister.................................................................................. 437

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 8

08-08-2022 11:09:31

Forord

I 1959 skiftede jeg som student teologisk fakultet fra København til Aarhus for at udvide min horisont. En af de første dage, blev jeg spurgt af en gruppe studerende, hvilken af de københavnske professorer, jeg var elev af: N.H. Søe? K.E. Skydsgaard? Hal Koch? I første omgang forstod jeg ikke, hvad meningen med det spørgsmål var. Jeg havde gået til forelæsninger hos dem alle og flere til, men interesserede mig primært for emnet for deres undervisning, og først i anden række for hvem de var. I anden omgang forstod jeg, at i Aarhus gav det en selvfølgelig mening, hvad de systematiske fag angik, at bekende sig som Løgstrup-, Prenter- eller Sløk-elev. Det fik jeg meget ud af. Jeg bookede ind på dem alle tre og deres elever. I det semester, jeg var der, gik jeg til alt, hvad Løgstrup og Prenter underviste i, både forelæsninger og kurser, og til Sløks elegante forelæsninger om Kierkegaard i et stort overfyldt auditorium, hvor jeg navnlig lærte meget om Sløk.

Hjemvendt til København fik jeg øje for, hvor forskellig teologien var ved de to fakulteter. I København var den historisk. Man gik efter det mangeartede både i Bibel og i kirkehistorien. Også indgangsdøren til dogmatik, etik og religionsfilosofi var historisk. Skydsgaards undervisning i dogmatik åbnede for Bibelens mangfoldighed, for Luther og katolicismen i samspil og modspil. N.H. Søe, professor i etik og religionsfilosofi, erklærede i en forelæsning, at hvis ikke han havde været kristen, ville han have været stoiker. Han var udfordret. Om Hal Koch er der mere at finde i artiklerne her.

I Aarhus søgte de sandheden. De historiske fag var tjenere for systematikken. Med tre meget forskellige professorer i de systematiske fag, var der hele tre sandheder. Jeg tog dem alle tre med mig tilbage til København og lagde dem til mit historiske forråd. Teologisk blev jeg på den måde historiker, og anskaffede mig ikke en speciel teologi. Mest 9

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 9

08-08-2022 11:09:31

Forord

lærte jeg – foruden af min far – af Hal Koch og Gustav Brøndsted.

Efter et par år i Rom og Paris og nogle år ved det teologiske fakultet i København, valgte jeg at blive præst. I en frimenighed, hvor jeg uden kontrol kunne øse af det hele.

Jeg er blevet opfordret til at udgive en samling af de artikler, jeg har skrevet. Jeg er overrasket over, så godt det hænger sammen. Jeg er taknemmelig for, at pastor emeritus Flemming O. Nielsen satte mig i gang med projektet, holdt mig fast og redigerede mig, og jeg siger tak til redaktør ved Eksistensen Henrik Brandt-Pedersen, der beredvilligt og med rådgivning sagde ja til at udgive den. G.E.C. Gads Fond, Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond, Entreprenør Marius Pedersens Fond og Velux Fonden takker jeg for den støtte, som muliggjorde udgivelsen.

Niels Thomsen

10

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 10

08-08-2022 11:09:31

Indledning

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 11

08-08-2022 11:09:31

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 12

08-08-2022 11:09:31

Alder som teologisk forudsætning (2014) Forbemærkninger Redaktøren har bedt mig skrive om alder som teologisk forudsætning.

Der må nogle forbemærkninger til.

For det første: Det, jeg har at sige til emnet, er personligt. Jeg prætenderer ikke, at det skal være almengyldigt. Hvordan andre har det med alderdom, tro og teologi, skal jeg ikke gøre mig klog på. Derfor har jeg også givet mig lov til at skrive mere personligt, end jeg er vant til.

For det andet: Ordet teologisk kan bruges i mindst tre betydninger.

Den ene er den, der har erobret herredømmet ved de teologiske uddannelsessteder ved universiteterne i København og Aarhus. Her forstås teologi som den måde, man videnskabeligt omgås spørgsmål om Gud og om kristendom. Det er her et absolut krav, at man holder sig inden for de rammer, universiteterne fordrer overholdt vedrørende videnskabeligt arbejde. Det er svært at se nogen forskel mellem religionsvidenskab og teologi, når man siger teologisk på den måde.

Det er måske ikke tilfældigt, at teologi som selvstændigt fakultet er blevet nedlagt ved Aarhus Universitet. I hvert fald: Høj alder er ikke en forudsætning for at kunne komme langt indenfor den art teologi.

Mange universitetsteologer skriver deres bedste værker, før de er 40.

– Det er ikke i den betydning, jeg kan tale om alder som teologisk forudsætning.

Den anden måde at tale om teologi på er den, der var udgangspunkt for de fleste af vore teologiske lærere i min studietid for et halvt århundrede siden. Der hed det, at man drev teologi, fordi der skulle 13

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 13

08-08-2022 11:09:31

Alder som teologisk forudsætning (2014)

prædikes på søndag. Hal Koch sagde det energisk. Det betød ikke, at han var mindre indstillet på at overholde de videnskabelige normer, end nutidens universitetsteologer er, men han – og de andre – sagde det ikke så selvhøjtideligt, som man gør nu. Hal Koch holdt kursus om historisk metode, og der lagde han historikernes lærebog i historisk metode til grund, men lærte os samtidig, at historisk metode i grunden ikke var andet end sund fornuft sat en smule i system. Forskellen mellem den måde at tale om teologi på og den nutidige universitetsvidenskabs er, at udgangspunkt og perspektiv er forskelligt, og at man dengang ikke så værdineutralitet som et ideal. Vore lærere vidste godt, at teologi var til for kirkens skyld.

Denne anden måde at tale om teologi på er nødvendig. Men heller ikke med hensyn til den universitetsteologi, som ved, at grunden til at arbejde teologisk er, at der skal prædikes på søndag, kan man sige, at høj alder er en teologisk forudsætning.

Den tredje måde at tale om teologi er i nutiden sjældent i forgrunden. Til gengæld fylder den meget i kirkens ældre historie fra nytestamentlig tid og frem. Her betyder teologi arbejdet med at tale sandt om Gud. Det handler om Gud, og teologien kan her ikke tænkes uafhængigt af troen. Teologien er værdiladet. Hvad man ønsker sig af teologien er vis tale om Gud, udsprunget af troen. Det er i den betydning, jeg vil tale om alder som teologisk forudsætning.

Paulus, der som altid er noget rabiat, siger det med kant: For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet: De vises visdom vil jeg ødelægge, de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.

Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om.

For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker (1 Kor 1,18-25).

14

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 14

08-08-2022 11:09:31

Alder som teologisk forudsætning (2014)

Paulus har givet beskæftigelse til mange universitetsteologer og gør det stadig, men hans tillid til den visdom, de kloge hoveder kan lægge frem, er ikke stor.

Så til sagen: Alder som teologisk forudsætning.

Paulus og Johannes Det første, der falder mig ind, er igen Paulus, nu hans bemærkninger i Første Korintherbrev 13,11-13: Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Det er jeg med mine 76 år ved at kunne forstå. Det er så sandt, som han skriver det, at den måde, jeg som barn talte, forstod og tænkte på, den første enfoldighed, har jeg lagt bag mig, i almindelighed og i særdeleshed om Gud; men sandt er det også, at jeg stadig klarere ser, at hvad jeg nu erkender, også her i min høje voksenalder, er stykkevist og delt. Som voksen lagde jeg det barnlige bag mig. Siden har jeg brugt megen energi på at lære at tale voksent – også om Gud. Det har jeg brugt universitetsteologien til. Men det bliver mig stadig klarere, at jeg ikke er kommet i mål. Endnu ser vi i et spejl, siger Paulus, og han glæder sig til engang at se klart. De spejle, Paulus havde at se i, havde ikke den klarhed, nutidige spejle har, så hans billede her er ikke mere så forståeligt, som det var på Paulus’ tid. For ham var spejlbilleder uklare, og derfor er det, at spejlbilledet netop kommer til at vække hans længsel efter engang at skulle se helt klart, ansigt til ansigt. Paulus forstår det som en vækst. Selv om han som voksen har aflagt det barnlige, mangler han stadig klarheden. Den klarhed forventer han ikke skal komme af, at han bliver mere lærd. Han sammenfatter sin længsel i forventningen om at nå frem til den anden enkelhed, ikke barnets, men den enkelhed, der er tro, håb og kærlighed.

15

Historie teologi og forkyndelse - Indhold.indd 15

08-08-2022 11:09:31