2
Serie: Theologische Interventionen Udgivet af: Dorothea Erbele-Küster, Volker Küster og Michael Roth Bind 6 Gerd Theißen har præget flere generationer af teologistuderende og te ologer i præsteembede og skole. Hans afhandling om vandrerradikalismen i urkristendommen (1973) og hans Jesusbevægelsens sociologi (1977) var interventioner i forbundsrepublikkens forskningslandskab efter 1968. Theißen har selv sat sine studier i relation til disse sam fundsmæssige omvæltninger, men vil samtidig have sit bidrag forstået som en konsekvent videreudvikling af Det Nye Testamentes form-, redaktions- og religionshistorie. Historisk arbejde med et klassisk tekstkorpus fra den antikke verden og bestemmelsen af dets kontekst går hånd i hånd med et kritisk teologisk samfundsengagement. I den foreliggende bog skriver Gerd Theißen om den teologiske in tervention fra en anden af de store fra hans eget felt, Rudolf Bultmann, hvis afmytologiseringsprogram han konsekvent indordner i det tyske riges tidsramme og i forviklingen af kirke og teologi under nazidikta turet. Samtidig videreudvikler han det og gør nytestamentlig teologi sprogligt tidssvarende for det 21. århundredes kriser og risici. Derved er der opstået en lille summa, der intervenerer i en europæisk provins’ ofte kontekstforglemmende akademiske teologi. Det glæder os, at vi kunne overtale Gerd Theißen til at skrive dette bidrag til de teologiske interventioner. Udgiverne
3 Gerd Theißen Budskab i billeder Afmytologisering som teologisk sandhedssøgen Oversat af Sanne B. Thøisen KøbenhavnEksistensen2022
4 Budskab i Afmytologiseringbilledersom teologisk sandhedssøgen Gerd Theißen © Forfatteren og Eksistensen, 2022 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: Forsidebillede:Omslag:978-87-410-0861-5EksistensenUdsnitafaltertavlen fra Løgumkloster Kirker Foto: Povl Søndergaard Oversat fra tysk, Botschaft in Bildern ©2021 W. Kohlhammer GmbH, Stuttgart Oversættelse: Sanne B. Thøisen FrederiksbergEksistensen Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 www.eksistensen.dk9250
Indhold Forord ........................................................................................... 7 I. Rudolf Bultmanns afmytologiseringsprogram ............................ 9 II. Et fornyet afmytologiseringsprogram ....................................... 21 1. Kommer myten til sin ret i afmytologiseringen? .............................. 22 2. Kommer Det Nye Testamente til sin ret i afmytologiseringen? ......... 31 3. Kommer religionen til sin ret i afmytologiseringen? 33 4. Kommer sandhedsspørgsmålet til sin ret i afmytologiseringen? ........ 35 5. Korrektiver til afmytologiseringsprogrammet ................................... 41 III. Gudsforståelsen ...................................................................... 45 1. Narrativ tale om Gud 50 2. Dialogisk tale med Gud ................................................................... 52 3. Doksologisk tale om Gud ................................................................ 54 4. Guds imperativiske tale 56 5. Mystisk tale om Gud ....................................................................... 59 6. Filosofisk tale om Gud .................................................................... 61 7. Gudsforståelse i dag: Virkelighedens resonans og transparens ........... 68 IV. Kristusforståelsen .................................................................. 71 1. Den historiske Jesus ........................................................................ 72 2. Kristusmyten ................................................................................... 76 3. Mytiske motiver i Jesus’ præeksistens 79 4. Mytiske motiver i Jesus’ liv .............................................................. 83 5. Posteksistensens mytiske motiver ..................................................... 94 6. Kristusforståelse i dag: Kristologi som strukturen for religiøs erfaring ......................................................................................... 100
V. Åndsforståelsen ...................................................................... 109 1. Åndens fællesskab: Kirke og religionsøkumeni ............................... 113 2. Sakramenterne: Kirkemåltid og religionsmåltid ............................. 114 3. Etikken: Menighedsetik og universel etik ....................................... 116 4. Eskatologien: Præsentisk og universel eskatologi 117 5. Eskatologi i dag: Tro som ubetinget tillid ....................................... 121 VI. Trinitarisk tænkning og interkulturel teologi ........................ 127 Udvalgt litteratur af Gerd Theißen ............................................. 139
Forord7
I min studietid åbnede Karl Jasper adgang til religionen for mig gen nem sin eksistensfilosofi og Rudolf Bultmann til teologien gennem sit afmytologiseringsprogram. Jeg oplevede Bultmanns program som et løfte om i Det Nye Testamentes billedverden at kunne finde ve jen til livsopfyldelse. Min nytestamentlige lærer Philip Vielhauer stod for Bultmanns eksistentiale teologi, min systematisk-teologiske lærer Walter Kreck for Karl Barths dialektiske teologi. For mange var det et alternativ, enten Bultmann eller Barth. Men jeg kunne frit tilegne mig Karl Barths dogmatik, idet jeg for mig selv “afmytologiserede” den som en imponerende og kreativ viderefortælling af Bibelen med en antiautoritær og universalistisk tendens. Dengang spurgte jeg mig selv, om man ikke på samme måde bur de afmytologisere hele teologien? Afmytologiseringsprogrammet var præget af Heideggers eksistensfilosofi og hans fundamentalontologi om “væren”. Mit problem løste sig ved studiet af Paul Tillich. For Tillich tyder Gud metafysisk som “væren selv”, troen som “modet til at være til”. Mit spørgsmål til ham var selvfølgelig: Er metafysikken ikke også forældet? Bør man ikke udvikle en kritisk metafysik hermeneutik inspireret af afmytologiseringen for at retfærdiggøre talen om Gud? Også Bultmanns tale om Gud som “den altbestemmende virkelig hed” er jo et metafysisk udsagn. Ideer fra Karl Jaspers har præget min bestræbelse på at udvide af mytologiseringen til dogmatik og metafysik. Af ham har jeg lært ikke at betragte mytiske chifre og metafysiske tanker som færdige erken delser, men som “søgeprogrammer”, der også kan nå deres mål gen nem nederlag. Når alle menneskelige tilnærmelser til transcendensen kommer til kort, må man, så vidt jeg kan se, være åben over for den mulige sandhed i andre religioner. Afmytologisering som teologisk sandhedssøgen kræver derfor en religionsdialog.
Når jeg her fremlægger et fornyet afmytologiseringsprogram, er der mange andre end de nævnte, som har efterladt sig spor heri. Jürgen Moltmann inspirerede mig til tanken om, at Gud ikke viser sig som væren, men som forandringsdynamik i historien. Paul Ricœur lærte mig at forstå Bibelen som “budskab i billeder” ved at skelne mellem religionsbekræftelse og religionskritik i den moderne “hermeneutiske konflikt”. Wolfhart Pannenbergs tolkning af Bibelen som universalhistorie fascinerede mig, men var mig også for spekulativ, fordi den først lader sig verificere ved historiens afslutning. Jeg ledte allerede her og nu efter bekræftelser i nutidige erfaringer som K.E. Løgstrup, der i sin religionsfilosofi begrunder troen i “suveræne og spontane livsytringer”. Det er imidlertid ikke den foreliggende natur, der suverænt sætter sig igennem som f.eks. motivation til at hjælpe, men derimod et evolutionært skridt ud over den og i modsætning til den, idet livs ytringen i den menneskelige kultur suspenderer selektionsprincippet. I Bibelen viser det sig som forpligtelse til at sætte sig ind for de for tabte, så de ikke går fortabt. Dette evolutionære skridt er for mig det erkendbare centrum i den universalhistorie, jeg kun i begrænset om fang kan overskue. Mange andre kolleger, som jeg har lært af, bør nævnes, blandt andet Dietrich Ritschel, Wolfgang Huber, Michael Welker, Theo Sundemaier, Manfred Oeming, Peter Lampe, Ulrich Luz, Martin Ritter. Jeg takker min hustru som den første læser af teksten, endvidere Vol ker Küster, Dortothea Erbele-Küster og Michael Roth for optagelse i serien “Theologische Interventionen” og Sebastian Weigert for for lagskonsultation. Heidelberg, december 2020. Gerd Theißen
Forord8
9
2. Således Heinz Zahrnt (1915-2003) i en personlig samtale d. 13. december 1990 i Heidelberg.
Rudolf Bultmann offentliggjorde sit afmytologiseringsprogram i 1941, mens nationalsocialismens magtudfoldelse var på sit højdepunkt.1 Mange betragtede dengang kirke og teologi som forældet, og teologi studerende regnede med at være de sidste, der kunne studere teologi på et tysk universitet.2 Det hermeneutiske programs tilblivelseshisto rie ligger selvfølgelig i tiden før nationalsocialismen, i den dialekti ske teologi, som var det teologiske nybrud efter første verdenskrig. I kulturkrisen ville den nybegrunde teologien ikke ud fra mennesker, men ud fra Gud. Grundlaget skulle være “kerygmaet”, budskabet om Jesus Kristus, der konfronterer mennesker med Gud. Men afmyto logiseringsprogrammets virkningshistorie begyndte først efter natio nalsocialismens sammenbrud, da kirke og teologi for en tid opnåede stor tilslutning. Krigen med dens ufattelige forbrydelser fremkaldte en længsel efter religiøs orientering. Fristelsen til simpelthen at gen oplive gamle overbevisninger var stor. Mod den slags tilbageskuende 1. R. Bultmann, “Neues Testament und Mythologie. Das Problem der Ent mythologisierung der neutestamentlichen Verkündigung”, i samme: Offen barung und Heilsgeschen, 1941, 27-69 = E. Jüngel (udg.) R.Bultmann, Neues Testament und Mythologie, 1988. P.G. Klumbies, “Mythos und Entmytholo gisierung”, i: Ch. Landmesser (udg.), Bultman Handbuch, 2017, 383-389. I det følgende citeret som Bultmann Handbuch. Mere udførligt: G. Theißen: “Das existenzheologische Program: R. Bultmann: Entmythologisierung und Zeitgeschichte”, i Texttranszendens, 2019, 71-86. [R. Bultmann, Jesus Kristus og mytologien, Kbh. 1976.].
I. Rudolf afmytologiseringsprogramBultmanns
4. R. Bultmann, “Die Frage der natürlichen Offenbarung”, i: Offenbarung und Heilsgeschehen, 1941, 3-26 = GuV (Glauben und Verstehen, Bd. II), 1952, 19613 ,79-104.
håbet om en fornyet kristendom, og i katolicismen vakte Det andet Vatikanerkoncil (1962-1965) håbet om en kirke, der var i stand til at modernisere sig. Samtidig fik demokratiet fodfæste i Vesteuropa og i Tyskland. Der var konsensus om, at man efter den nationalsocialistiske katastrofe ville skabe en ny tilværelse ved hjælp af fornuft og humanitet. I det følgende præsenterer jeg afmytologiseringsprogrammet og dets tilblivelseshistorie. Derefter udfolder jeg overvejelser til en fornyelse af programmet, struktureret efter trosbekendelsens tre artikler Fader, Søn og Helligånd. Da Bultmann offentliggjorde sine tanker om afmytologisering, herskede Adolf Hitler over det halve Europa. Mange forventede efter krigens snarlige slutning et vedvarende nationalsocialistisk herredømme og vanskelige tider for Bekendelseskirken. I den situation holdt Bultmann tre foredrag. I “Die Frage der natürlichen Offenbarung”4 [Spørgsmålet om den naturlige åbenbaring] kritiserede han de nati onalsocialistiske tysk-kristnes historieteologi, i foredraget “Theologie als Wissensschaft”5 [Teologi som videnskab] forsvarede han teologi ens placering på universitetet, i “Neues Testament und Mythologie” [Det Nye Testamente og mytologien] fremlagde han et fornyelsespro gram for kirkens forkyndelse, der fortsat fascinerer.
tendenser i kirke og samfund vakte afmytologiseringsprogrammet3 i protestantismen
5. Dette foredrag udkom posthumt: “Theologie als Wissenschaft”,i ZThK 81 (1984), 447-469.
6. R. Bultmann, “Die Frage der natürlichen Offenbarung”, 4 = GuV II, 80.
I. Rudolf Bultmanns afmytologiseringsprogram10
3. Sml. H.W. Bartsch (udg.), Kerygma und Mythos. Theologische Forschung 1-3, 1948, 1952, 1954.
Foredraget om den naturlige åbenbaring havde Bultmann først holdt i Alpirsbach i oktober 1940. Her sammenlignede han national socialismen med afgudsdyrkelse, idet han anvendte Luthers diktum på den: “Det, dit hjerte hænger ved, er din Gud.” “For hvis nogen i dag bekender: Jeg tror på Tyskland”, gør han Tyskland til sin Gud.6 Dermed modsagde han de tysk-kristnes historieteologi, der så Guds handlinger i nationalhistorien, og han opfordrede til eftertanke: Hvem ved, hvordan man i kommende tider vil tænke om værnemag
I. Rudolf Bultmanns afmytologiseringsprogram
tens nuværende sejre!7 Historien åbenbarer ikke Gud, men derimod menneskersForedragetsynd.omTheologie als Wissenschaft i juni 1941 var i overens stemmelse med Alpirsbachmødets tema: “Die Auseinandersetzung mit den Wandlungen im überlieferten Wissenschaftsbegriff” [“Dis kussionen om forandringerne i det overleverede videnskabsbegreb”]. Her forsvarede han teologiens videnskabelighed.8 Allerede i marts 1939 var de tyske universiteters rektorer blevet forberedt på “afvik ling af de teologiske fakulteter”, der imidlertid d. 23. april 1940 blev udsat til krigsafslutningen. De teologiske fakulteters prekære stilling var alment kendt. Med sit foredrag ville Bultmann demonstrere, at teologien hører hjemme på universitetet. Artiklen blev ikke offentlig gjortDetdengang.vigtigste foredrag var “Neues Testament und Mythologie. Das Problem der Entmythologisierung der neutestamentlichen Verkündigung” [Det Nye Testamente og mytologien. Problemet angående afmytologisering af Det Nye Testamentes forkyndelse], og det blev senere optaget i Alpirsbachmødets program. Bultmann havde tidligere holdt foredraget ved et regionalt møde i “Gesellschaft für Evangelische Theologie”9 [Selskabet for evangelisk teologi] d. 21. april i Frank furt og gentog det ved selskabets fællesmøde i Schwarzwald d. 4. juni 1941. Her satte han i lighed med den teologiske Barmenerklæring fra 31. maj 1934 “den naturlige åbenbaring” i modsætning til troen på Kristus som Guds Ord. Det møder os i Det Nye Testamente i en mytisk form, som må fortolkes, så kerygmaet bliver troværdigt. Dette foredrag offentliggjorde han endnu samme år sammen med sin kri tik af de tysk-kristne med titlen “Offenbarung und Heilsgeschehen” [“Åbenbaring og frelsesbegivenhed”]. Dets betydning udfoldede hans først efter krigen – som regel uafhængigt af det offentliggjorte første foredrag, som det oprindeligt var udkommet sammen med – mange bemærkede derfor ikke afmytologiseringens tidshistoriske sammen hæng. Men det er Bultmanns hensigt, at afmytologiseringsforedraget skal læses sammen med kritikken af de tysk-kristne. Det bliver endnu 7. R. Bultmann, “Die Frage der natürlichen Offenbarung”, 15= GuV II, 92. 8. Sml. E. Wolgast, Nationalsozialismus, 1993, 45-79, se s. 72f. 9. Grundlagt som modreaktion til de tysk-kristne d. 7.-8. februar 1940. Sml. K.Hamman, Rudolf Butmann.Eine Biographie, 2009, 307-319.
11