Bent Arendt
ARGU MENTER FOR DÅB
Eksistensen
Indhold 5 Indledning 6 Sproget 11 Tro og løfter 15 Frit valg 20 Gud 26 Jesus 31 Helligånd 36 De svære ord 48 Kirken 53 Tradition 56 Dåbsritualet
Indledning Denne lille bog vil fortælle om den kristne
dåb med udgangspunkt i vores liv, tanker og erfaringer. Titlen angiver, at det er fornuftigt, relevant og meningsfuldt at tage imod dåben, selvom man kan føle sig fremmed overfor kirken og have fordomme om kristendommen. Bogen er derfor henvendt til alle, der overvejer dåb eller arbejder med dåb. En forklaring til dåben vil også altid give et indblik i kristendommen. Prøv at læse langsomt og tænk efter undervejs i læsningen. Tag det til dig, der virker vedkommende og lad eventuelt resten være til en anden gang. Hvert argument hænger sammen med de andre, og afsnittet Dåbsritualet sammenfatter det hele.
5 Indledning
Sproget I Vesten mener mange, at vi har et videnska-
6
beligt verdensbillede, og at vi lader os styre af videnskabelig sprogbrug. Vi forestiller os, at hvis noget skal regnes for sandt, må det kræve videnskabelig evidens. Det betyder, at uafhængige forskere med omfattende materiale og mange forsøg kan sandsynliggøre, at en antagelse kan være rigtig at følge, selvom der altid vil være undtagelser. En videnskabsmand vil selv sige, at evidens ikke beviser, at noget er sandt, for beviser findes kun i afgrænsede rum som i matematik. Evidens er en antagelse eller en opdagelse, der kan anvendes bestemte steder, for eksempel i medicin, hvor penicillin virker mod bakterieinfektioner i kroppen. Sådanne videnskabelige landvindinger er af uvurderlig betydning for menneskeheden. Videnskaben har kun nået sine fremragende resultater ved at begrænse sig til bestemte ting. Dens sprog er begrænset og kan ikke bruges om hele tilværelsen og alle vores erfaringer og følelser. Videnskaben kan for eksempel ikke altid fortælle os, hvad der er rigtigt eller forkert at gøre. Vi kan nok prøve at tænke os frem til, hvad der er mest fornuftigt, men den rationelle beslutning stemmer ikke altid overens med følelsen af, hvad der er rigtigt. Der må vi bruge vores
7 Sproget
følelse og intuition, som rummer andet og mere end fornuften eller en videnskabelig forklaring. Videnskaben kan heller ikke bevise vores erfaringer af kærlighed og glæde, kun undersøge, hvad erfaringen af kærlighed og glæde kan gøre ved mennesker. En videnskabelig undersøgelse vil altid begrænse vores erfaring til noget meget mindre end det, vi egentlig oplever og erfarer ved kærligheden og glæden. Videnskaben taler altid på en begrænset måde, også om store ting som universet, og den kan aldrig bevise, om Gud er til eller ikke er til. Videnskaben kan heller ikke bevise om en erfaring af Gud eller tro på Gud er sand eller ikke sand, for at tale om Gud er at tale om det hele. Fra vi bliver født, er vores sansninger, erfaringer og sprog og deres indvirkning på os langt større end videnskaben kan beskrive. Følelsen af nærvær, erfaringen af livet, glæden og kærligheden, er så stor, omfattende og mangfoldig, at det ikke kan kontrolleres i videnskabelige discipliner og sprog. Hvis vi tænker på hele vores liv, er det kun en mindre del, vi har tjek på, og som regel kun noget ydre som for eksempel en arbejdsopgave eller vores penge. Vi kan godt nøjes med den lille del, vi har tjek på, men hvad så med størstedelen af livet, som vi ikke har tjek på: Hvad vi føler, vores tanker og indfald, hvad livet byder os, oplevelser, andre menne-
8
sker? Når det gælder liv, sandhed, kærlighed, glæde og Gud, må der et andet sprog til. Det er ofte bedre at bruge billeder end præcise ord til at beskrive, hvad vi erfarer og føler: „Du er min øjesten“ eller „Jeg er i den syvende himmel“ kan vi sige. Billeder siger mere end beskrivelser, men kan alligevel ikke helt afdække, hvad der er på færde i menneskers liv. Derfor må vi også fortælle historier, myter og eventyr for at kunne rumme noget mere end os selv og udvide synsfeltet, ligesom vi lærer hinanden at kende ved at fortælle vores historie. Børn elsker at høre historier, ofte de samme om og om igen, for at tilegne sig den store verden og få ord for den. Der råder et sprog i historierne, som vi aldrig helt kan gøre til vores eget, men må høre mange gange for at få del i det og tilegne os den betydning, det giver. Det sprog har mange navne: Billedsprog, historisk-poetisk sprog, det mytiske eller religiøse sprog. Sådan et sprog prøver at beskrive hele livet, samtidig med at det henvender sig til erfaringerne af vores liv sammen. Vi benytter det sprog hele tiden og kan slet ikke undvære det for at få en sammenhæng mellem vores erfaring af livet. De vigtigste forhold i livet sker ofte for os, snarere end at vi har fået dem til at ske: Glæde, kærlighed og meningsfylde kommer til os og griber os, ligesom sorger, bekymringer og lidelser. Den
9 Sproget
slags erfaringer kan vi bedst beskrive og tage til os i billedsprog eller religiøst sprog. Det religiøse sprog er koncentreret, og derfor kan kristendommen bringe ord for erfaringer, vi ellers ikke kan finde ord for, ofte på en indirekte måde. Det religiøse sprog taler til andre lag i os end det daglige sprog og kan vække opmærksomheden for meget mere end dagligdagen. Danmark har været præget af det kristne sprog i mere end 1000 år, og det har givet os mange billeder. Udtryk som „Brug dine talenter“ eller „Sæt ikke dit lys under en skæppe“ er ord, Jesus har sagt. På den måde er det kristne sprog gået os i blodet. Selvom man er areligiøs, eller Gud ikke sådan siger en noget, kan man ikke undgå at bruge det sprog for at få et forhold til tilværelsens spørgsmål, følelser og erfaringer. Man går fejl af kristendommen, hvis man udelukkende møder den som en faktuel beretning om nogle begivenheder for 2000 år siden. En bogstavelig læsning af Bibelen og Jesushistorien er en fortolkning, som kan gøre kristendommen til et forældet sprog, en fortidig moral og en kulturel spændetrøje. Nok er Jesushistorien faktuel, for så vidt han har levet engang med den historie, som beskrives i Bibelen. Det er grundlæggende i kristendommen, at Jesus som Gud har en historie som menneske iblandt mennesker. Men det er også en historie, der når langt
10
videre end de faktiske begivenheder og gælder alle mennesker, og derfor må vi fortolke den på ny, hvis den skal blive vedkommende og nutidig for os. Den historiefortælling har en lang tradition og kultur med sig. Man kan bruge videnskabeligt sprog om Bibelens historier, sådan som man gør på universitetet og i teologien. Men det religiøse sprog skal til for at gøre det muligt at fortolke og fastholde historien, så den bliver vedkommende, og det religiøse billedsprog i Bibelen kan give betydning til hele livet. I dåben er det religiøse sprog samlet i et ritual, som på en særlig koncentreret måde giver plads for følelser, erfaringer og indlevelse i det, der sker ved dåben. Ritualet er en sammenhæng af ord og handlinger, der sætter noget i gang, også selvom vi ikke forstår alle ordene direkte. Derfor oplever mange forældre ved dåb af deres barn, at noget i dem falder på plads og får sin plads og sit sprog i forhold til den omvæltende erfaring, det er at få et barn. Samtidig åbner dåbens ritual vores syn, så vi kan få blik for, at vi ikke er alene om det barn og det liv, vi får med barnet. Mange erfarer det som en stille følelse, der kan vokse sammen med barnet og forældreskabet.