Alt om intet uddrag by Eksistensen

Alt om intet Elevbog til tematisk analyse af romanen Intet Lene Bekhøi og John Rydahl © Forfatterne og forlaget RPF, 2015 ISBN 978 87 7495 264 0 Grafisk design og layout: Neel Dich Abrahamsen Tryk: InPrint, Latvia RPF Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C www.rpf.dk Kopiering kun tilladt i henhold til gældende lov om copyright

Alt om intet

Lene BekhĂ¸i & John Rydahl

Elevbog

til tematisk analyse

RPF 2015

af romanen Intet

Grubleren (1881-1882), Auguste Rodin

Indledning

Mennesket er ingen abekat “Mennesket er ingen abekat,” sagde N.F.S. Grundtvig (digter, præst, politiker m.m. i 1800-tallet). Mennesket adskiller sig nemlig fra dyrene bl.a. ved at have sprog og bevidsthed. Når mennesket er udstyret med evnen til at tale og tænke, er det ikke for at lade denne evne slumre døsigt i baghovedet; mennesket må bruge den aktivt til at stille skarpt på sig selv og sine omgivelser. Og det har mennesket altid gjort. I større eller mindre grad. Vi har altid spurgt efter livets mening, søgt sammenhænge og svar. Langt hen ad vejen er vi døsige og tilbøjelige til at følge flokken – som dyrene. Men indimellem er der noget, der rusker i os, så vi vågner, aktiverer tanken og stiller spørgsmål til tilværelsen. I romanen Intet af Janne Teller er det 7. A’s klassekammerat, Pierre Anthon, der rusker i sine klassekammerater ved at latterliggøre deres ‘som-om-liv’. Selv sidder han højt til vejrs i et blommetræ, mens han bliver ved at råbe, at der ikke er noget, der betyder noget: Der er intet, der betyder noget, det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget, det har jeg lige fundet ud af.

(Intet, s. 5 gl.u./5 n.u.)

Har han ret i det? 7. A fornemmer, at det er nødvendigt at tage kampen op mod sådan et sort syn på tilværelsen. Men hvad er det så egentlig, der betyder noget – og hvordan finder man frem til det, når man er 13-14 år? Intet er en af de mest læste romaner i de ældste klasser i den danske folkeskole. Under arbejdet med dette undervisningsmateriale har I mulighed for at komme i dybden med den meget afgørende udfordring, som romanen stiller sin læser overfor – nemlig om der overhovedet er noget i livet, som har betydning, eller om alt i verden er ligegyldigt.

Indledning

Maleri af Marianne Kardel Knutz (2011), uden titel

P.S.: Intet er udkommet i to udgaver – første gang på Dansklærerforeningens Forlag i år 2000 og siden på Gyldendal i 2011. Undervejs i materialet henvises flere gange til konkrete steder i romanen. Det er hver gang angivet med forkortelser, hvor man kan finde stederne i såvel den gamle (gl.u.) som den nye (n.u.) udgave.

Man skal have læst Janne Tellers roman for at kunne arbejde med dette undervisningsmateriale. For hurtigt at kunne genopfriske handlingen i hovedtræk, er der indsat en kort genfortælling (resumé). Tanken er, at I som klasse arbejder jer igennem det første kapitel i fællesskab, men at I derefter arbejder i mindre grupper, som hver især arbejder med et eller flere af de følgende kapitler (kapitel 2-8). Gennem hvert kapitel kommer man til at fordybe sig i et tema fra romanen. Ved til sidst at fremlægge resultaterne af jeres arbejde for hinanden, kan I alle sammen få en bred og dyb indsigt i romanen og dens problemstillinger. Det afsluttende kapitel (kapitel 9) er tænkt til en fælles gennemgang på basis af den indsigt, I hver især har fået gennem arbejdet og de forskellige fremlæggelser. God fornøjelse med Alt om intet.

Indledning

Indhold

F ælles 11

Resumé af romanen Intet kapitel

Det er overhovedet ikke umagen værd at være til

Tema 1: At

filosofere over spørgsmålet om livets mening

G ruppearbejde 16

O ver stregen

Tema 2: Tabu

Tema 3: At

F ælles 75

og provokation

Skal der blod på bordet, før livet giver mening? ofre og at ofre sig

Jesus i småstykker Tema 4: B ibelen

som inspiration

Tretten, fjorten, voksen. Død.

Tema 5: Overgangen

fra barn til voksen

Det er råddenskab, der lugter

Tema 6: Hvad

betyder tiden?

Hvad vil I tøser med kærester? Kærlighed

Tema 7:

Ét stort skuespil

Tema 8: Hvad

styrer dit liv? – om valg og eksistens

kapitel

Forbudt for børn

Tema 9: De

STORE spørgsmål

Billedoversigt

Forkortelser n.u. = ny udgave gl.u. = gammel udgave

ResumĂŠ af romanen Intet

Resumé af romanen Intet I Intet møder vi eleverne fra 7. A, der bor i byen Tæring; en by der, som navnet antyder, ikke just appellerer til en blomstrende ungdom, der søger efter identitet og mening med tilværelsen. Ved bogens begyndelse er sommerferien lige slut, og en af drengene (Pierre Anthon) forlader skolen i oprør, fordi han har fundet ud af, at intet betyder noget. Nu tilbringer han dagene i et blommetræ, hvor han sidder og råber efter sine kammerater, at de er godt dumme, når de gider gå i skole, og at de lever et ligegyldigt ‘som-om-liv’. I begyndelsen forsøger de andre børn at ignorere ham, men efterhånden bliver de påvirkede af hans provokation og føler, at de på en eller anden måde må svare igen. I et gammelt nedlagt savværk, der ligger uden for byen, beslutter de sig for at lave en ‘betydningsbunke’ – en samling af det, som virkelig har betydning. Denne bunke skal være bevisførelse for Pierre Anthon, der så hårdnakket påstår, at alting er ligegyldigt. Først ‘ofrer’ børnene nogle genstande til betydningsbunken, som engang betød noget for dem, men som nu har mistet betydning: en dukke med afbidt hoved, en gammel ubrugelig salmebog, et Beatles-bånd der er gået i stykker. Men efterhånden eskalerer det, og børnene begynder at forlange af hinanden, at det virkelig skal have betydning. De går først efter ejendele: en fodbold, et par nye sko, et par øreringe. Langsomt bliver det lettere og lettere at overskride moralske grænser: Først skal en pige aflevere sit kæledyr, en dreng af en meget nationalbevidst familie må aflevere Dannebrog, klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe, og en pige må grave sin døde lillebror op. Den indremissionske dreng må aflevere et krucifiks fra Tæring Kirke, og en af pigerne må aflevere sin mødom. Intet offer er længere helligt. Da en af drengene får hugget en finger af, når børnenes ofre til betydningsbunken et voldsklimaks. De kan ikke længere lukke øjnene for den drejning, dét, der begyndte i ‘en god sags tjeneste’, nu har taget. De voksne i Tæring bliver blandet ind i det, og med politiets involvering kommer bunken af betydning også pressen for øre. Det ender med, at et Resumé af romanen Intet

kunstmuseum i New York tilbyder at købe børnenes bunke for flere millioner dollars. For Pierre Anthon bliver dette nærmest et bevis for den oprindelige påstand: Hvis det, som kammeraterne har samlet ind, ikke er mere værd, end at det kan sælges, kan det ikke have betydning! Denne beskyldning fører til direkte fjendskab mellem børnene, som ryger ud i et alle-mod-alle-slagsmål, indtil Sofie, som har holdt mest fast i kampen mod Pierre Anthon og engang har været kæreste med ham, skriger, så de andre tror, hun er blevet gal. Bogens fortæller, Agnes, løber intuitivt ud til blommetræet. Pierre Anthon, der ellers kun er set på jorden, da klassen i begyndelsen af romanen stenede og sårede ham, springer fluks ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. Da Agnes når tilbage til savværket, er Pierre Anthon imidlertid ovre sit anfald af bekymring og håner nu kammeraternes betydningsbunke og deres salg af den. Og med ét bliver han syndebuk for al den meningsløshed, som gruppen oplever. Sofie springer på ham i et afmægtigt raseri. Hun følges af resten, som gennembanker Pierre Anthon, der dør af kvæstelserne. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden, og ingen finder nogensinde ud af, hvad der er sket. Men hvert af børnene i 7. A – som nu for alvor har gjort erfaringer med livet – får en tændstikæske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed også lidt betydningsfulde(?) rester af deres afdøde kammerat. De samles aldrig igen, men otte år efter har Agnes stadig tændstikæsken, som hun engang imellem tager frem og kigger på.

Resumé af romanen Intet

Det er overhovedet ikke umagen værd at være til

Tema At filosofere over spørgsmålet om livets mening

René Descartes (1596-1650)

Kærlighed til visdom om livet. Det er, hvad ordet ‘filosofi’ betyder. Men hvad betyder det at have kærlighed til visdom om livet? Det betyder, at man er dybt optaget af, hvad livet er for en størrelse, så man hen ad vejen kan blive klogere på det. Klog på livet kan man blive ved at leve det og være opmærksom på, hvad der sker, mens man lever. Det kan man bl.a. være ved hele tiden at undre sig over, hvad livet er. Den danske digterpræst Grundtvig skrev det i 1834 som en del af sangen Nu skal det åbenbares på denne måde: Og den har aldrig levet, som klog på det er blevet, Cirka 200 år tidligere, i 1644, skrev den franske filosof René De- han først ej havde kær. scartes en anden meget berømt sætning, som lige siden har haft N.F.S. Grundtvig, (1783-1872) stor betydning for tænkningen i vores del af verden. Sætningen er skrevet på latin og lyder: “Cogito ergo sum.” Det betyder: “Jeg tænker, derfor er jeg (til).”

Jeg tænker, derfor er jeg

Det er overhovedet ikke umagen værd at være til

Cogito ergo sum

Fast Day. Karikatur af fire præster (1793), Richard Newton

Men hvad vil det egentlig sige at tænke? At tænke er at undre sig over noget i ens omverden. Det kan være i naturen. Her kan man fx undre sig over, hvordan en larve kan forvandle sig til en sommerfugl. Man kan også undre sig over, at mennesker reagerer følelsesmæssigt forskelligt på de samme oplevelser. Hvor nogle fx finder en karikaturtegning sjov, kan andre reagere med forargelse og vrede. Hvem kunne tænkes at finde billedet ovenfor sjovt, og hvem kunne tænkes at blive forargede, og hvorfor? Diskuter i fællesskab.

Opgave 1

Det er overhovedet ikke umagen værd at være til

En roman om betydning

ti l lin g

… fo

Hvis der er noget, romanen Intet gør, er det at undersøge begrebet betydning, nemlig ved at udfordre vores helt grundlæggende forestillinger om livets menig. Romanen er ét langt og stort spørgsmål om, hvorvidt der findes noget af betydning i verden eller livet.

“Det betyder noget, at …” (færdiggør sætningen inde i hovedet). Diskuter i klassen, hvad man mener, når man siger, at noget “betyder noget”. Skriv på et stykke papir uden først at tale sammen, om I mener, at romanens budskab er, at der findes betydning, eller at der ikke findes noget af betydning i livet. Overvej i forbindelse med svaret, hvorfor børnene i romanen gør sig umage med betydningsbunken, og hvorfor de forventer noget af hinanden. Stil jer derefter i hver sin side af lokalet, alt efter, hvad I har skrevet. Skriv dernæst på det samme papir, hvorfor I har skrevet, som I har. Altså hvad er det i romanen, der gør, at I mener, at budskabet enten er, at der findes betydning, eller at der ikke gør? Tag en kort runde, hvor I hver især på skift fortæller jeres pointe til de andre. O ver vej til sidst, om der findes en tredje mulighed, nemlig at romanen ikke giver et færdigt svar på spørgsmålet. De, der mener det, stiller sig til sidst midt på gulvet mellem de to oprindelige grupper.

Opgave 2

Romanens ramme Det kan være svært at afgøre, hvilken genre man skal placere Intet i. På den ene side handler den om helt almindelige børn i en helt almindelig landsby, der hedder Tæring. På den anden side foregår der nogle ting i romanen, som langt fra er realistiske. Pierre Anthon ville fx ikke bare kunne få lov at gå ud af skolen og sidde oppe i et træ og råbe efter sine klassekammerater. Og ordet ‘tæring’ er (ud over at være betegnelsen for en lungesygdom, der slår folk ihjel) navnet på en kemisk proces, der får metal til at gå i opløsning. Der er således uden tvivl tale om en vis symbolik i valget af navn på den by, handlingen foregår i.

Det er overhovedet ikke umagen værd at være til

Fakta

Myte: En myte er en

fortælling om nogle helt grundlæggende ting i menneskelivet. Det kan være fortællinger om, hvordan livet er opstået, hvorfor mennesket ikke kan leve evigt, eller hvorfor kærligheden er den stærkeste kraft i verden. Myten er typisk ikke sprunget ud af en bestemt forfatters fantasi, men er blevet til over et langt spænd af år som en erfaring om livet, der er gået igen i mange generationer. Handlingen og personerne i myten fortæller om grundlæggende menneskevilkår, snarere end at være en historie om noget, der engang rent faktisk er sket.

Skolen i Tæring beskrives som stor, grim og grå, og den sammenlignes med et hospital, som jo egentlig er et sted, hvor folk bliver helbredt for sygdomme, men livet på Tæring skole suger snarere livet ud af eleverne. Det kan man bl.a. høre i de tanker, Agnes gør sig på side 10 gl.u./15 n.u.: Skolen var så grå og grim og kantet at jeg næsten ikke kunne få vejret, og det var ligesom om skolen var livet, og det var ikke sådan livet skulle se ud, men det gjorde det alligevel. Og på side 83 gl.u./131 n.u. anklager Sofie, efter at de voksne har fundet betydningsbunken, direkte skolen for ikke at have lært eleverne noget betydningsfuldt: Sofie kiggede foragteligt fra den ene frafaldne [klassekammerat] til den anden. Hun selv var fuldstændig rolig. Og da lærer Eskildsen efter at have skældt os ud uafbrudt i otteogtredive minutter, hamrede hånden i katederet og råbte hvad det dog skulle til for, var det hende der svarede. “Betydningen.” Hun nikkede som til sig selv. “I har jo ikke lært os nogen. Så nu har vi fundet den selv.” Sofie blev omgående sendt op til inspektøren. Disse elementer i romanen er med til at give læseren en fornemmelse af, at der ikke kun er tale om en realistisk roman om børn i Danmark i 7. klasse. Den vil på en måde noget mere, ikke mindst på det symbolske og på det eksistentielle plan. Nogle ville måske endda sige, at romanen er en slags moderne myte?

Opgave 3 Symbol: Ordet symbol er

græsk og betyder at kaste noget sammen eller at sammenholde noget. Tilbage i antikken brækkede man en mønt eller en ring over i to halvdele, når man havde indgået en aftale. Hver af halvdelene var så et pant eller et symbol på aftalen. Deraf kommer, at vi i dag taler om symboler som noget, der står for noget andet, end det selv er.

Find i mindre grupper eksempler på urealistiske elementer i romanen og diskutér, om de kan understøtte jeres opfattelse af romanens budskab om betydning. Notér det i givet fald. Læs fakta om myte, symbol og eksistens og diskuter, om romanen kan opfattes som en moderne myte. Begrund jeres svar.

Intet betyder noget Noget er det modsatte af intet, men spørgsmålet er, om intet overhovedet kan tænkes uden et rum at tænke det i? Eller sagt på en anden måde: Kan man sige, at intet findes, uden samtidig at sige, at der findes noget – nemlig intet, som jo så må være noget? Intet er med andre ord også noget – fx den tomhed, der kan være i et rum, som der intet er i. Men denne tomhed er altså i sig selv noget. Derudover forudsætter det et nogen overhovedet at tænke på intet. Og én, der tænker, kan ikke være intet. Så nogen må Det er overhovedet ikke umagen værd at være til

der altså være. Men om det også betyder, at der er noget, der har betydning, er en anden sag. Problematikken dukker op i flere formuleringer i romanen: På side 20 gl.u./31 n.u. hedder det fx: “…Pierre Anthon havde lidt ret i, at intet betød noget.” Men hvad betyder denne sætning egentlig? Betyder den, at der ikke er noget som helst, der har betydning? Eller betyder den, at dette intet har en betydning, at det betyder noget? På samme kryptiske måde har Pierre Anthon et par sider forinden (side 18 gl.u./28 n.u.) spurgt sine kammerater, hvorfor de ikke bare kan nyde det ingenting, der er? Også her er sætningen dobbelttydig, fordi der på den ene side ingenting er, men på den anden side er sætningen formuleret sådan, at dette ingenting bliver til noget, der faktisk er. Vi lander altså i en uklarhed, hvor betydning både er der og ikke er der. Man kan overveje, om det så betyder, at mening og betydning i tilværelsen ikke er noget, der findes som sådan, men noget vi som mennesker tillægger verden og livet, når vi lever det. At betydningen ikke er der på forhånd, men at noget får betydning, fordi vi tillægger det betydning. Men er det så ikke også noget? Eksempel: Forestil dig, at du sidder med et fotografi i hånden fra 1920. Så kan du måske vælge at sige om det, at det består af 600.000 små prikker (pixels). Men det kan også være, at du i stedet siger: “Det her er et billede af mine tipoldeforældre, og min oldemor er den lille pige, der sidder på skødet af sin far. Jeg har aldrig mødt min oldemor, men alligevel – eller måske derfor – betyder dette billede noget særligt for mig.”

Eksistens: At eksistere vil

sige at være til i verden, men for mennesket er det mere end blot at være i verden. Man kan sige om en blomst, at den ’er’ i min have, men når man siger om et menneske, at det eksisterer, så mener man ikke bare, at det menneske ’er’, men også at det forholder sig til sit liv. Hvis en roman har et eksistentielt plan, er det fordi, den handler om, hvad det vil sige at være menneske.

Diskutér, om man kan vælge at tillægge noget betydning (eller om betydning er der på forhånd)? Den engelske religionspædagog Michael Grimmitt siger, at hovedparten af et menneskes liv baserer sig på trosvalg og ikke på viden. Oplist i fællesskab en række eksempler på, hvad I hver for sig gør og finder vigtigt i jeres daglige liv, og diskutér om disse gøremål og værdier baserer sig på, at man tror, det er godt eller rigtigt, eller på, at man ved det (fx jeres hobbyer, hvad I laver sammen – med venner, familie). Diskutér de to betydninger af sætningen: “Intet betyder noget.” Det er overhovedet ikke umagen værd at være til

Opgave 4

Over stregen

Tema Tabu og provokation

Fakta: Tabu

Tabu er oprindeligt et polynesisk begreb, der kendetegnes ved at være et forbud udstedt af en, der er mægtigere end én selv; fx en høvding, forfædrene eller ens forældre. I nutidens daglige brug af ordet har det fået en lidt anden betydning. Her taler man fx om tabubelagte ord, begreber eller emner – ting som man af en eller anden grund ikke taler om eller ikke stiller spørgsmålstegn ved. Tabuer er sjældent formulerede, men ‘ligger i luften’, hvad enten de er skabt af den gruppe venner, man er del af, ens forældre, den religion man tilhører eller af det omgivende samfund. Et tabu kan være mange ting. Måske taler man ikke om, hvad der gør én bange (af frygt for at virke svag). Måske er tabuet død og seksualitet (i nogle kulturer er det fx tabu at være homoseksuel), eller magt og status (måske er der én i en gruppe, der har magten – uden at det er noget, man taler om).

Opgave 1

“Der er intet, der betyder noget,” sagde han. “Det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget, det har jeg lige fundet ud af.” (s. 9 gl.u./9 n.u.) Og ja, så kan det jo alt sammen ‘være det samme’, som Agnes konstaterer i slutningen af bogen, efter at have forsøgt alt for at bevise det modsatte. Alt, hvad Agnes har troet på og holdt sig til, er brudt ned: moral, venskaber – alt det tilsyneladende ‘normale’ er slået i smadder og skal samles på ny. Hvad er det, der sker, da Pierre Anthon tænker sig frem til, at der ikke er noget, der betyder noget – og siger det højt? Der sker det, at rammer og normer nedbrydes, og derved udfordres følelserne og moralen til yderste grænse – og ud over den. Og når man er over grænsen, er man inde i tabuiseret område. Pierre Anthon piller ved alt, hvad 7. A har lært er godt og sandt. Det begynder med, at ‘ude’ kalder, og skolen forekommer Agnes at være grim og kantet, og det ender med et grænseløst voldsorgie og død. Egentlig vil 7. A finde frem til det betydningsfulde. Men til det virkelig betydningsfulde knytter sig stærke følelser. Og da 7. A først har opdaget det, overskrides den ene grænse efter den anden, og tabuer brydes, indtil der intet er tilbage. O ver vej i gruppen, hvor i forløbet 7. A bevæger sig ind i ‘farligt område’. Hvad er det første tabu, der brydes, da arbejdet med betydningsbunken er i gang? Hvilke tabu-brud følger efter, og hvad gør det ved børnene? (Se oversigt over betydningsbunken på alt-om-intet.rpf.dk). Skriv hver især på en strimmel papir, hvad, I mener, kan være et tabuiseret tema i det danske samfund i dag. Hvis I ikke kan finde på noget, kan I måske lade jer inspirere af 7. A’s betydningsbunke. Læg papirstrimlen imellem jer og diskutér, om det pågældende tema er tabu – og i givet fald: hvorfor mon? Over stregen

Tabu og tro I 2006 oplevede man i Danmark, hvordan de såkaldte ‘Muhammed-tegninger’ satte verden på den anden ende. Avisen Jyllands-Posten offentliggjorde i 2005 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed. Motivet for offentliggørelsen af tegningerne var angiveligt, at en forfatter havde haft store vanskeligheder med at finde en illustrator til en børnebog om islam, hvor profeten Muhammed skulle gengives. Derfor havde avisen efter eget udsagn bedt forskellige tegnere om at lave en illustration af dette problem og brugte dem så efterfølgende i en artikel om ytringsfrihed. I flere muslimske lande blev de 12 tegninger dømt under ét, og i oktober 2005 anmodede ambassadører fra 11 muslimske lande om et møde med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. De fandt, at man i danske medier var i gang med at håne både islam og muslimer. Statsministeren afviste imidlertid ambassadørerne under henvisning til den danske ytrings- og pressefrihed. Ytrings- og pressefriheden betyder, at statsministeren ikke kan bestemme, hvad der trykkes i aviserne, hverken når de trykker billeder af en profet, eller når de fx kritiserer statsministerens politik. Afvisningen affødte boykot af danske varer i en række arabiske lande, voldsomme demonstrationer i Pakistan og Afghanistan, afbrænding af danske flag – og ikke mindst en række dødsfald som følge af urolighederne. Senere var en af tegnerne, Kurt Westergaard, udsat for mordforsøg i sit hjem i Århus, hvorfor han må leve under politibeskyttelse. Det var tydeligvis Kurt Westergaard, der have lavet den mest provokerende tegning, fordi den viste Muhammeds turban som en bombe. Det opfattede mange muslimer sådan, at Kurt Westergaard anså Muhammed for at være terrorist.

2005

Fakta: Billedforbud

Inden for islam og jødedommen er der billedforbud. Det betyder, at man ikke må lave et billede, der forestiller Gud. Inden for islam gælder billedforbuddet også alt levende, som Gud har skabt. I begge religioner er forbuddet forbundet med, at der kun er én sand gud, og at denne ene gud er den eneste, som bør tilbedes – og derfor ikke billedet af Gud. Samtidig opfatter man afbildningen af Gud som en begrænsning af guddommen, der ellers er ubegrænset. Gud er ‘større’ end, hvad et billede kan rumme. Inden for de fleste retninger af kristendommen har man en rig billedtradition, der går tilbage til ca. 200 e. Kr. Ophævelsen af billedforbuddet i kristendommen hænger sammen med forestillingen om, at Gud er blevet menneske i Jesus. Det guddommelige er derfor ikke længere uden for rækkevidde, men er vandret lige ind i de dødeliges verden og har gjort sig selv synlig. Derfor gav et billedforbud efter nogles opfattelse ikke længere mening.

Tabu ! Kurt Westergaards tegning, der skal forestille profeten Muhammed med en bombe i turbanen

Over stregen

a n n o d a M

dette sker i det offentlige rum, kan det i Danmark medføre straf.

Madre Mia !

Over stregen

som Kvickly fjernede fra hylderne pga. protester

Sandaler med Jesus og jomfru Maria,

Undersøg på nettet de nærmere omstændigheder omkring sandalerne med Jesus og jomfru Maria. Hvorfor var der nogen, der blev provokeret af sandalerne? Undersøg på nettet de nærmere omstændigheder omkring Muhammedkrisen, og hvilke konsekvenser krisen har haft. Fakta: Blasfemi Giv jeres eget bud på, hvorfor krisen opstod, hvorfor den bliver Blasfemi betyder at håne en overtrædelse af tabu, og hvordan den kan sammenlignes eller spotte (gøre grin med med de overtrædelser af tabu, der finder sted i Intet. eller udvise foragt for) andres Diskutér, hvad det er ved de to afbildninger, der gør, at man eller egne guder eller tro. Hvis kan blive krænket på sine følelser. Opgave 2

som Kvickly fjernede fra hylderne pga. protester

Anonym

Kunst som provokation O ver vej i gruppen, hvilken provokation der kan ligge i ovenstående udsagn og værk – og hvorfor det kan virke provokerende. Diskuter, om provokationen sætter noget i gang hos jer; er der noget, I får lyst til at gøre?

Opgave 3

Jens Jørgen Thorsen (1932-2000) var en dansk kunstner og provokatør. Han kunne om nogen skabe ‘røre i andedammen’ og forargelse i det danske borgerskab. På billedet på næste side er han i gang med at male Jesus med erigeret lem på Birkerød station i 1984.

Christ !

Udklip fra avisartikel om Jens Jørgen Thorsen: Gennem hele livet måtte han drille, demonstrere og provokere. Til ærgrelse og irritation for nogle, morskab for andre og udelt glæde for ham selv. Blandt provokationerne var en kontroversiel Jesus-film og et udfordrende maleri på Birkerød station. Kunstneren blev meldt for blasfemi, men anmelderne kedede sig og sagen fusede ud. I et interview i Kristeligt Dagblad bagefter, bemærkede Thorsen, at han betragtede sig selv som tvivler. At Over stregen

Jens Jørgen Thorsen. Birkerød station 1984

Lord !

Fakta: Provokation

Provokation betyder, at en part forsøger at få en reaktion hos en modpart. En provokation kan afføde alt fra at få modparten til at grine, græde, forarges eller blive vred. En provokation sætter sindet i bevægelse.

lade håret være langt og gå klædt i leopardmønstrede bukser årtier efter, at de andre flippere fra 68 var blevet trimmet pæne. At slippe hvide mus løs i Det Danske Akademi og sabotere Madame Butterfly på Det Kongelige Teater med knaldperler, skulle alt sammen ruske op i konventionerne. (Kristeligt Dagblad 17. nov. 2000)

Jens Jørgen Thorsen er dog langt fra den eneste kunstprovokatør. I 1994 udstillede den dansk-tyske kunstner Christian Lemmerz døde grisekroppe på Esbjerg Kunstmuseum. Pointen var bl.a., at

Over stregen

Jesus

Artist's shit /Künstlerscheisse (1961), Piero Manzoni

de skulle gå i forrådnelse under udstillingen. Den dansk-chilenske kunstner Marco Evaristti udstillede guldfisk i blendere i år 2000 på kunstmuseet Trapholt i Kolding. Besøgende kunne slå fiskene ihjel ved at sætte stikket i kontakten og trykke på knappen, hvis de ville. Og den italienske kunstner Piero Manzoni kom i 1961 sit eget lort i 90 dåser (den dyreste blev solgt for 124.000 euro, svarende til ca. 920.000 kr.).

Hvad tror I, Jens Jørgen Thorsen har ment med, at han var en ‘tvivler’? Hvad er det, han tvivler på, og hvordan kommer hans tvivl til udtryk i billedet og i avisartiklen? O ver vej ud fra artikel-uddraget fra Kristeligt Dagblad, hvad det er for nogle tabuer, Jens Jørgen Thorsen bryder, og hvorfor der overhovedet er tale om tabuer? Hvad mener I om den måde, hvorpå Jens Jørgen Thorsen og andre provo-kunstnere skaber forargelse? O ver vej, om der både findes god og dårlig provokation – og i så fald hvad der gør forskellen? O ver vej, hvilke konsekvenser den provokerende kunst kan have (overvej her, om der både kan være positive og negative konsekvenser – eller måske slet ingen). Diskutér, om der for Agnes og resten af 7. A i Intet kommer noget nyt ud af Pierre Anthons provokationer – i givet fald hvad? Diskutér, om der er brug for den provokerende kunst i ethvert samfund og i givet fald hvorfor?

Over stregen

Opgave 4

Fremlæggelsesopgave

Tema

Tabu og provokation

Nu skal I prøve at være fotografer ved brug af jeres mobiltelefoner. I skal lave en lille fotoserie, der kunne tænkes at ‘provokere’ jeres klassekammerater til at tænke anderledes. Ligesom Pierre Anthon, der med sine udråb får børnene i 7. A til at overveje, hvad deres liv egentlig går ud på, skal jeres billede(r) pege på og udfordre den måde, vi lever og lever sammen på. I stort eller småt. Gør jer klart, hvad det provokerende er ved det, I fotograferer, og hvorfor det kunne være spændende at fremkalde en reaktion netop her. Motiverne behøver ikke at være grænseoverskridende eller ‘vilde’. At noget provokerer, kan godt betyde, at det bare giver stof til eftertanke. Og det findes alle steder: på skolens lange gange, i kantinen, i madpakken, i grafittien på skolemuren, blandt klassekammeraterne eller andre elever. I kan skabe scenarierne eller ‘skyde’ dokumentarisk, som I vil og føler jer inspireret til. Lav en lille udstilling og præsentér hver især jeres udvalgte værker for klassen. Lav alternativt en PowerPoint med jeres fotos og giv jeres værker korte, præcise titler, der understreger provokationen i fotoet. Bed resten af klassen kommentere på: – Om de finder billederne provokerende. – Om en bestemt gruppe af mennesker (fx forældre, skolelærere, politikere) kunne finde billederne provokerende – og i så fald hvem. – Om billederne overskrider et tabu – og i så fald hvilket. – Om billederne sætter noget i gang (fx vrede, lyst til at handle, ny erkendelse). Og (hvis ja) hvorfor. – Om man skal afholde sig fra at vise sådanne billeder i offentligheden, hvis man tror, de vil krænke nogen.

Man bør mindst én gang i sit liv tvivle på sandheden af sine meninger for at finde ud af, hvad der ubetvivleligt er sandt.

Rene Descartes (1596-1650), fransk filosof

Over stregen