Folkeskolen nr. 18, 2015

Page 22

LÆRER TIL LÆRER

MINDFULNESS MED KLASSEN:

Start dagen med ro Hvad vil du helst – starte dagen med at bruge 10-15 minutter på at få ro i klassen eller starte dagen med ro? Her er forslag til en mindfulnessøvelse.

TEKST

AF RIKKE MANDRUP LÆRERSTUDERENDE, VORDINGBORG

Mindfulnessøvelsen »Det bliver en god dag« er gavnlig at starte dagen med, da den er overskue­lig tidsmæssigt. Hele kroppen bliver gennemgået, og den udføres stående. Øvelsen kan med fordel udføres udenfor. Varighed 13-15 minutter.

TIL LÆREREN: Print eventuelt øvelsen ud, så du har den liggende de første par gange. Læs øvelsen højt for dig selv nogle gange, indtil du bliver fortrolig med indholdet og rytmen. Når du holder naturlige pauser i øvelsen, bliver det en Under Lærer til lærer på bedre oplevelse for folkeskolen.dk kan du fortælle om gode undervisningsforløb eleverne. Der, hvor der og dele viden, råd og er ekstra linjeafstand, billeder. holdes der en naturlig pause. Læs med en rolig stemmeføring.

20 /

TIL ELEVERNE: 1. Stå med let afstand mellem fødderne. Bøj eventuelt lidt i knæene, skub rumpen lidt ind under maven, og find et godt leje, hvor rygsøjlen føles afslappet og behagelig, da du skal stå i denne stilling i de næste 15 minutter. Lad armene hænge afslappet ned langs siden. Du kan vælge at lukke øjnene helt eller lade dem være halvt åbne og eventuelt kigge på et fast punkt på gulvet. Det kan være en sten, blomst, pude eller lignende, som ligger foran dig. 2 Træk vejret tre-fire gange og læg mærke til dit åndedræt. Er det dybt, let, hurtigt eller langsomt? Uanset hvad er det okay … du er nu klar til en rejse igennem din krop. 3. Stil dig med fødderne godt plantet i gulvet/ jorden/græsset. Mærk, hvordan dine fødder holder dig fast til jorden. 4. Mærk dine tæer … fodballerne og hælen. 5. Mærk dine ankler. 6. Underbenene, knæene på forsiden og bagsiden. Mærk lårene … er de spændte eller afslappede? 7. Mærk ballerne. 8. Mærk maven og navlen ... hvordan er der inde i din mave lige nu? Er der uro, som om

der er sommerfugle indeni, måske fordi det er nyt, det, vi gør nu? Eller er der ro eller neutralt? Uanset hvad er det okay, og lige præcis som det skal være. 9 Mærk din lænd. 10 Det øverste af maven … videre op ad ryggen … op under skulderbladene og bagefter selve skulderbladene. 11. Mærk dit bryst … læg mærke til, hvordan det følger dit åndedrag. Hvordan det hæver sig, når du indånder, og sænker sig igen, når du ånder ud. Bevæger det sig hurtigt eller langsomt? 12 Mærk dine skuldre. 13. Mærk dine overarme ... dine albuer … underarmene. Er de ømme eller trætte? Måske fordi du har spillet meget computer eller skrevet meget? Eller er de helt afslappede? Uanset hvad, så registrer det blot … det er helt okay, og det er, som det er. 14. Mærk dine håndled … dine tommelfingre … håndflader, resten af fingrene og helt ud i fingerspidserne. 15. Mærk fra fingerspidserne og hele vejen til­ba­ ge op igennem armene og op på skuldrene. 16. Mærk din hals og nakke. 17. Mærk det nederste af baghovedet … kæberne … tænderne … tungen og læberne.

FOLKESKOLEN / 18 / 2015

144579 p20-21_FS1815_Lærer_til_lærer.indd 20

19/10/15 14.26


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Folkeskolen nr. 18, 2015 by Fagbladet Folkeskolen - Issuu