debatteret
Lær lærerne at vælge it fra! I landets kommuner er der i disse år et stærkt fokus på den it-didaktiske kompetenceudvikling af lærerne. Fælles for langt de fleste kompetenceudviklingsinitiativer er, at de funderes i, at udvalgte spydspidslæreres »best practice« gøres til målet for alle. Men er det godt nok? Kronik Niels Jakob Pasgaard, cand.pæd. i filosofi
Ill
ra t ust
ion
:M
ai-
tB Brit
ern
t Je
nse
n
Når der i disse tider indkøbes digitale læremidler og nyt it-udstyr på landets skoler, følges investeringerne i flere og flere kommuner op af it-didaktisk kompetenceudvikling af lærerne – heldigvis. Fælles for flere af kommunerne er, at de forsøger at gøre kompetenceudviklingen praksisnær, og at de i forbindelse med kompetenceudviklingen forsøger at etablere videndelingsnetværk blandt skolerne. Det er gode intentioner at have for kompetenceudviklingens form og metode, men desværre lader det til, at denne tilgang til kompetenceudviklingen har en uheldig indflydelse på kompetenceudviklingens indhold.
Metodisk færdighedsudvikling I flere kommuner bygges kompetenceudviklingen
20 /
op omkring et hold af »spydspidser« eller »superbrugere« blandt lærerne. Den pædagogiske it-afdeling håndplukker en række lærere i kommunen, som anvender it på en – i kommunens øjne – hensigtsmæssig måde i deres egen undervisning. De udvalgte lærere får til opgave at fungere som resursepersoner på skolerne og kan hentes ind som en form for »læringskonsulenter«. Idéen er sådan set god nok, for videndeling og praktisk inspiration kan være en god ting – også når det kommer til brugen af it i undervisningen. Det leder bare ikke til en egentlig opøvelse af lærernes it-didaktiske kompetencer.
Når man bygger kompetenceudviklingen på videndeling om metoder og den praktiske brug af it i undervisningen, er det ikke it-didaktisk kompetenceudvikling, man praktiserer. Det er derimod netop videndeling. Man kan måske gå så langt som til at kalde det metodisk færdighedsudvikling. Lærerne lærer at bruge forskellige it-værktøjer, og de lærer måske endda om principperne bag fænomener som Flipped Classroom. Hvad de ikke lærer af denne form for videndeling, er selv at gøre sig didaktiske overvejelser over undervisningens formål, læringsmål og dannelsesmål og at lade disse overvejelser ligge til grund for deres valg af undervisningsform, metoder, it-værktøjer og digitale læremidler. De lærer altså ikke at begrunde deres didaktiske valg ved at stille
folkeskolen / 17 / 2013
139313 p20-21_FS1713_Kronik.indd 20
07/10/13 10.12
