Lederne:
Vi kæmper også for en bedre skole
I må acceptere, at vi har en anden rolle og må arbejde for skolen på en anden og mindre tydelig måde end jer, lød det fra skoleledernes formand, da flere på kongressen efterlyste skoleledernes indsats i kampen for skolen.
Flere gange i løbet af kongressen opfordrede talerne skolelederne til at komme mere på banen i arbejdet for en bedre skole. Særligt Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Lærerforening, adresserede lederne meget direkte: »Mine kolleger spørger mig: Hvor er lederne henne i kampen? Kan vi regne med, at lederne bakker op, når der nedlægges lærerstillinger? Og hvor er ledernes opbakning til lærernes krav eller anden tydelig stillingtagen til virkelighedens udfordringer på skolerne?« sagde hun og fortsatte: »Jeg må svare dem, at jeg er svar skyldig. Men kære Skolelederforening, kom mere på banen for at understøtte de lokale lærerkredse med at passe godt på folkeskolens resurser og lærernes arbejdsmiljø«, opfordrede hun.
Lederne kæmper fra en anden position Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, gik på talerstolen for at fastslå, at lederne bestemt også kæmper for en bedre folkeskole.
»Vi sidder ikke bare på hænderne. Vi siger igen og igen, at reformen er underfinansieret. Men I er nødt til at acceptere, at vi har en anden rolle. Vi er bindeleddet mellem dem, der får tildelt midlerne, og dem, der skal udføre arbejdet. Derfor siger vi tingene på en anden måde, fordi vi er i en anden position. Men det betyder ikke, at vi ikke gør noget«, forklarede han. Han fortalte, at Skolelederforeningen blandt andet har holdt møder med de uddannelsespolitiske ordførere, toppen af KL og Børne- og Kulturchefforeningen og haft lokale samtaler. Men også at de møder store problemer, hvis de går i pressen med kritikken. »Når jeg går i medierne, lyder det fra skolecheferne: ’Hvis I begynder med et hylekor, så lukker vi forbindelsen’. Så når vi går i pressen, lukker vi nogle kanaler for os selv. Anders Bondo sidder i en anden position, så han kan gøre nogle ting, jeg kan gøre nogle andre. Vi arbejder parallelt, og det må I acceptere«.
»Bare fordi det ikke er lige så synligt, kæmper vi bestemt også for skolen«, fastslog skoleledernes formand, Claus Hjortdal.
En reprimande til lærerne Claus Hjortdal pointerede også, at lederne taler den danske folkeskole op. »Vi har en fantastisk god folkeskole. Vi præsterer på et internationalt højt niveau, vi leverer godt, og flere end 80 procent vælger folkeskolen, hvor de møder medarbejdere, som aldrig har været dygtigere. Det er vores strategi bevidst at gå ud med den historie hele tiden«, sagde han og kom derefter med en lille røffel til lærerne: »Jeg må sige, at det ikke er det billede, I tegner i dag. I fortæller ikke med stolthed om skolen. Vi er bekymrede over billedet af en katastrofal folkeskole, som sejler direkte mod afgrunden. Det er altså et andet billede end det, der tegnes ude på skolerne«.
Dagpengereform skal ikke betales af ledige
Friskolelærere: En fusion ligger ikke lige på den flade
Nemmere at klage over DLF
DLF sendte et klart budskab til politikerne, inden partierne snart skal til forhandlingsbordet om en ny dagpengereform: Lad ikke de ledige selv betale for systemet. Der har nemlig været forskellige modeller i spil – blandt andet at satserne for langtidsledige kan blive sat ned, eller at der bliver indført karensperioder. Løsninger, som DLF meget nødigt ser indført, fordi det vil betyde, at de arbejdsløse selv finansierer en ny reform. Uacceptabelt, lød det fra kongressen.
Det lød som en invitation, da DLF’s formand i sin beretning talte om behov for et bredere samarbejde mellem grundskolelærerne og om at forene kræfterne med de frie grundskoler. Formand for friskolelærerne Uffe Rostrup hørte det også sådan og sagde, at de gerne indgår i et øget samarbejde, men at en fusion ikke ligger lige på den flade. Ingen delegerede kom med indvendinger, da Anders Bondo sagde, at de to foreninger nu vil drøfte muligheden for et større samarbejde.
Hvor det hidtil har været nødvendigt at skrive tre forskellige klager til henholdsvis lokalkreds, DLF centralt og klageopmanden, behøver lærerne i fremtiden kun at udforme én, hvis de vil søge erstatning for tab, de mener at have lidt på grund af DLF’s sagsbehandling. Det vedtog en enig kongres.
FOLKESKOLEN / 16 / 2015 /
144577 p24-36_FS1615_Kongres.indd 31
31
21/09/15 16.26
