Tjek på iPads
Det er vanskeligt at dokumentere især de fattige børns skolegang. Man kan se, at den mange steder har fundet sted, det dokumenterer forordninger, beskrivelser og i nogen grad regnskaber. Men ingen har fundet anledning til at beskæftige sig nøjere med børn af de lavere klasser. Medmindre de næv nes indirekte, som når Sjællands første protestanti ske biskop, Peder Palladius, ville overbevise de mere velstående bønder om, at de burde holde deres be gavede drenge til bogen i stedet for at sende dem i stalden og marken. Til det arbejde kunne foræl drene i stedet hyre en anden dreng, der ikke var så bogligt begavet, at der var grund til at holde ham i skole. Spareøvelser i forbindelse med inklusion er ikke nogen ny opfindelse. Det her udgivne bind er skrevet med vægt på tre grundforhold, nemlig skolens mangfoldighed, skolen som samfunds- og konfliktarena, og at sko ler var et sted for børn. Forfatterne peger selv på det sidste som indlysende, men ikke desto mindre er dette ofte overset i skoleforskningen. »Skolen blev altid organiseret af voksne, men den blev be folket og oplevet af børn«, skriver de. Lovgivere og myndigheder oplever gennemtænkte og ordnede forhold, som de selv har skabt. Børnene oplever krav om arbejde fra tidlig alder og ofte dovne, uduelige og vilkårligt afstraffende lærere. I øvrigt lider den første forskning i skolehistorie fra 1800-tallet under, at forskerne ledte efter sko lefolk, der lignede dem selv. Altså embedsmænd ansat ved institutioner. Men sådan var det ikke. »At holde skole« var det, der skete, når en lærer eller et familiemedlem samlede nogle børn omkring sig og underviste dem. Særlige bygninger til formålet hører en senere tid til. Dette medfører i øvrigt også den ulempe for forskerne, at der ikke var noget sted at samle, hvad der måtte være af dokumentation for skolens hverdag. »Skolen« flyttede, når en per son holdt op, og en anden begyndte at holde skole på en ny adresse. Der er bogen igennem masser af eksempler på, hvordan konkrete elevers undervisning har været, fra senmiddelalderen til oplysningstiden, og gode illustrationer, der måske ikke præcis afbilder de nævnte situationer, men som giver et levende ind blik i tidligere tiders skolepraksis – i hvert fald hvor dan samtiden helst så den. Første bind – med et fortrinligt navne-, sags- og billedregister og en samling forbilledlige essays, der omhandler centrale kilder til skolehistorien – udgør en gedigen indføring i idehistorie og politisk historie med fokus på skiftende og ofte stridende idealer og praksis i forbindelse med undervisning af børn i tid ligere tider. Det er en tidsrejse, vi kan se frem til at fortsætte op mod nutiden i de kommende fire bind.
• • • •
n
Jens Honoré 43 sider 219 kroner plus forsendelse GeGe Forlag
’er
let-pc
m o s , n BogeiPadr e r o e t all inistra adm ventet på har
It; tab
Den er udmærket for den administrator, som står på helt bar bund og aldrig har rodet med Apple og iPads før. For den mere erfarne havde det været rart med mere fokus på it-governance og udrulningsmetoder. ○ Anmeldt af: Kenneth Hansen
Så kom bogen, som alle, der har med admini stration af iPads at gøre, har ventet på. »Tjek på iPads« er faktisk ikke en egentlig bog, men mere lig de kendte »Libris«-hæfter om edb. Bogen vil give den vordende iPad-administrator en hjælpende hånd, når det kommer til admini stration af hardware og udrulning af software på iPad. En ret ulige kamp. Særligt hvis man har troet på Apples image som brugervenligt. For så ændrer man i denne forbindelse nok brat me ning, og desværre taber »Tjek på iPads« måske også selv kampen mod teknologien, men mere om det senere. De første sider er dedikeret til at løse gåden om opsætningen af iTunes og opsætning af iPad. Det foregår alt sammen med fine forkla ringer og billeder. En klassisk trin for trin-gen nemgang, som selv den største it-udfordrede kan følge. At gennemgangen er lang og snørklet, skal ikke tilskrives »Tjek på iPads«, men snarere Apple, og der serveres undervejs anekdoter om
forfatterens egne oplevelser med installation og særheder i den forbindelse. Det næste centrale emne i bogen omhandler, hvordan man får klargjort flere iPads ad gangen. Her er forfatterens gode råd, at man ikke skal forvente at klargøre mere end fire-fem samtidigt. Så hvis man skulle stå med to klassesæt a 25 styk, så kan man roligt sætte mere kaffe over. Den sidste del af »Tjek på iPads« dækker over en række forskellige apps, som kan bruges til mediepro duktion, og nogle tips til basal anvendelse af iPad’s funktioner såsom at tilslutte til projektor eller tage et screenshot. Alt i alt meget nyttigt og simpelt. Kan jeg så anbefale dette hæfte? Svaret er både-og. Det er udmærket for den administrator, som står på helt bar bund og aldrig har arbejdet med Apple og iPads før. For den mere erfarne burde der være mere fokus på udrulningsmeto der med for eksempel softwareløsningen Apple Configurator eller hardwareløsningen NoteSync fra Leba. Endelig taber hæftet noget ved ikke selv at være digitalt og dermed blive forældet ved næste opdatering. folkeskolen / 16 / 2013 /
139312 p44-45_FS1613_Publiceret.indd 45
45
23/09/13 15.20
