Folkeskolen nr. 11, 2018

Page 46

AN MELDELSER

n Pædagogik

De små er blevet 70 år I 2018 fylder »De små synger« 70 år, og i den anledning udkommer den klassiske sangbog i nyt format med becifringer og nye noder af musiker og komponist Jan Glæsel, så det skulle blive lettere at akkompagnere sangene fra en af Danmarks mest kendte børnesangbøger. De klassiske tegninger er der ikke pillet ved. Jubilæumsudgaven af »De små synger« udgives af Høst og Søn og koster 200 kroner. Læs folkeskolen.dk’s anmeldelse af en ældre udgave af »De små synger« på folkeskolen.dk/21402

Guide til flygtningeforældre Røde Kors har udarbejdet »Guide til flygtningeforældre«, som kort fortalt er et redskab, der sætter flygtningeforældre i stand til at forstå og handle på deres børns reaktioner på flugt. Guiden findes både som et hæfte og i appform og både på dansk og norsk, arabisk, engelsk, farsi, kurdisk, sorani, russisk, somali og tigrinsk. Guide og app er gratis og kan downloades på https://www.rodekors.dk/ det-goer-vi/roede-kors-asyl/viden-ogeksperter/laering-og-vejledninger

46 /

FOLKESKOLEN / 11 / 2018

»Anomali« handler også om ensomhed og isolation, selv om Saga lever midt i en kernefamilie, og hun tænker tanker om tilværelsen, som ikke just er alderssvarende. Hun føler et meget stort ansvar – og bærer det. Det er en yderst velskrevet og intens lille roman om et vigtigt emne. Bent Rasmussen om bogen »Anomali« af Dorte Lilmose. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen. dk/626957

Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

ELEVER ER IKKE En sønderlemmende kritik af læringsbegrebet, som reducerer eleverne til objekter for en samfundsrettet målorientering. Men spørgsmålet er, om Biestas bog overhovedet handler om pædagogik og undervisning, eller om den snarere er et livsfilosofisk opråb. Undervisningens genopdagelse

• Gert Biesta • 200 kroner • 158 sider • Forlaget Klim

○ ANMELDT AF: OVE CHRISTENSEN

Man ser det for sig – en lærende robotstøvsuger som et billede på den nuværende pædagogiske tænkning. En robotstøvsuger med kunstig intelligens er en autonom lærende enhed, der bliver bedre og bedre, efterhånden som den suger og udfører »sine opgaver«. Begrebet om læring indeholder netop en forestilling om, at man skal forbedre sig og udnytte de potentialer, man har, gennem feedbackprocesser. Billedet er hentet fra Gert Biestas »Undervisningens genopdagelse«. Hovedanliggendet for Biesta er et opgør med den forestilling om læring, der har bredt sig de sidste mange år. Ja, på mange måder kan man se, at vendingen mod »læring« har været en mere end hundredårig proces, hvor en moderne iver efter at befri barnet fra samfundets og dermed lærerens og undervisningens omklamring har sat barnet i centrum for pædagogikken. Undervisningsbegrebet er blevet afskaffet i en bestræbelse på at frigøre barnet for undertrykkelse. Men det er dybt problematisk, mener Biesta. Og lige så problematisk kan det synes at kritisere læringsbegrebet, fordi begrebet om undervisning og lærerens særlige rolle er blevet »taget« af konservative kræfter, der sætter undervisning lig med autoritær kontrol og styring ud fra på forhånd fastsatte mål. Biesta hævder, at pædagogik handler om frihed, men den frihed, reformpædagogikken og andre »elevcentrerede« tilgange taler for, er præcis det modsatte, fordi den gennem fokus på barnets udvikling gør barnet til objekt for kompetencer og funktion frem for at gøre barnet til et egentligt subjekt.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Folkeskolen nr. 11, 2018 by Fagbladet Folkeskolen - Issuu