SKOLESAMMENLÆGNINGER
63 skoler udsættes for strukturændringer i år På folkeskolen.dk kan du klikke dig ind på de skoler, der er påvirket af skolesammenlægninger i år, og desuden følge udviklingen tilbage til 2008. TEKST
HENRIK STANEK
Folkeskolen har igen i år undersøgt, hvilke skoler der bliver nedlagt eller lagt sammen. De seneste ti år er der i alt blevet 300 færre folkeskoler. Og alene i år bliver 63 skoler udsat for strukturændringer. Årets undersøgelse viser: • at fire skoler med mellem 63 og 87 elever nedlægges til sommer, hvoraf Vesthimmerlands Kommune tegner sig for tre af skolerne. Alle fire skoler erstattes sandsynligvis af en friskole. • at 52 skoler lægges sammen til 20 skoler med undervisning på flere matrikler. Hertil kommer én 10.-klasseskole, som lægges sammen med ungdomsskolen. Flest skoler lægges sammen i Næstved, hvor 17 skoler fordelt på 21 afdelinger bliver til seks skoler, også med 21 undervisningssteder. I Holbæk bliver otte skoler fordelt på 16 afdelinger til fire skoler med 16 undervisningssteder. Fem skoler i Holstebro by bliver til en skole med i første omgang fem undervisningssteder, men i løbet af de to næste år nedlægges to af afdelingerne. • at fire skoler, som er opstået ved tidligere sammenlægninger, hver mister en afdeling. Alle fire skoler består fortsat af mindst to undervisningssteder. Dertil kommer to skoler, som hver mister en afdeling, fordi det ved den tidligere sammenlægning blev besluttet at samle eleverne på nybyggede skoler. • at en heldagsskole 1. april i år blev skilt ud fra en folkeskole og nu er en selvstændig skole. Kilder: Lærerkredsene i DLF
36 /
FOLKESKOLEN / 11 / 2016
147419 p36-39_FS1116_Skolesammenlaegninger.indd 36
06/06/16 15.11