tema: fragmenteret folkeskole
S Foto: canpix
»Vi har i høj grad stadig en fælles folkeskole« Kommunaliseringen af folkeskolen, det frie skolevalg, bloktilskud og skolebestyrelser blev indført med Bertel Haarder som undervisningsminister i slut-80’erne. Han ønskede forskellighed og konkurrence mellem skolerne. Men Haarder mener absolut ikke, at folkeskolen i dag er sprængt. PErnille Aisinger Spørger
Bertel Haarder svarer:
N år du ser på skolelandskabet i dag sammenlignet med 1980’erne, har vi så stadig en fælles folkeskole? »Jeg mener i høj grad, at vi har en fælles folkeskole. Og jeg kan ikke se, at den er blevet mindre fælles af, at kommunerne har fået større indflydelse, og at vi har fået skolebestyrelser. Det afgørende er jo indholdet, og det er jo nærmest blevet mere fælles. De nationale obligatoriske test og kanonerne er jo tiltag, vi har indført, der sikrer en vis fælles standard«. Men når man ser på de økonomiske vilkår for at drive skole, så bruger den dyreste kommune i dag dobbelt så mange penge som den billigste, og går man 15 år tilbage, så brugte de kun 50 procent mere? »Ja, men jeg kan nu huske, at man også i 70’erne talte om meget store forskelle i den økonomiske standard. Og det ejendommelige var, at det var svært at spore effekten på elevernes præstationer. Jeg morede mig engang i slutningen af 70’erne med at lave en korrelation mellem udgifter og stavefejl per elev ved 9.-klasseprøven. Det viste sig, at de bornholmske og sønderjyske elever havde laveste antal stavefejl og samtidig de laveste 26 /
udgifter per elev. Så man skal passe på med regler. Det er jo også derfor, jeg altid har givet Anders Bondo ret i, at flere undervisningstimer ikke garanterer noget som helst«. Den nuværende regering har jo sat yderligere mål for, hvor danske skoleelever skal ligge i testene, højere faste minimumskrav til dansk og matematik og ensartet længere skoledag. Er det den rigtige vej at gå? »Det er kun det rigtige, hvis det er nødvendigt. Hvis skolerne har så stærke pædagogiske ledelser, at niveauet holdes oppe uden centrale tiltag, så er det da det bedste. Men der har jo været en bekymring over, at der var for mange, der faldt af i svinget som følge af enhedsskolens bivirkninger. Man oprettede enhedsskolen for at gøre børnene lige, og så blev de på mange måder mere ulige. Det er det, der har ført til centrale tiltag. Sådan en grundtvigianer som jeg selv har jo ændret principper ret kraftigt. De nationale test er aldrig groet i min have. Men tvunget af problemernes omfang og mine erfaringer som integrationsminister var jeg ikke i tvivl om, at det var rigtigt at indføre test og kanoner«.
S å tænker du, at man kan afvikle mål og test igen, hvis skolerne bliver bedre til at styre niveauet? »Det ville jo være herligt, hvis vi kan nå dertil. Men så skal der nok opbygges lidt mere tillid mellem skolen og omverdenen«. I din første periode som undervisningsminister i slutningen af 80’erne blev lærerne »kommunaliseret«, og forældrene fik større indflydelse. Men i din anden periode – i 2006 – sagde du: »Det er sidste udkald for det kommunale selvstyre og for skolebestyrelser (…). Hvis ikke eleverne bliver dygtigere, og skolens kvalitet forbedres, står vi med en statsstyret folkeskole om ti år«. Mente du den trussel alvorligt? »Ja, og jeg mener stadig, at det gælder. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg på mange måder blev skuffet over det, der kom ud af, at vi fik skolebestyrelser i stedet for skolenævn. Vi havde selvfølgelig håbet, at skolebestyrelserne især ville interessere sig for niveauet. Det er, som om mange beskæftiger sig med alt muligt andet«. I din artikel »Perestrojka i uddannelsessystemet« fra 1988 giver du udtryk for, at brugerne skal have frit valg mellem skoler,
folkeskolen / 06 / 2015
144567 p18-27_FS0615_tema_fragmenteret_folkeskole.indd 26
16/03/15 16.52
