Page 1

BRANDVÆSEN NR. 9 • november 2009

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Slukning til søs Flådestationen i Frederikshavn var en del af øvelsespladsen for 24 mand fra Århus Brandvæsen, der er blevet uddannet i slukning af brande i skibe til søs. Foto: Niels Larsen. Side 10-13


BRANDVÆSEN NR. 9 • november 2009 • 7. ÅRGANG ISSN1603-0362

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon 75 58 01 43 E-mail: lhkontor@vejen-net.dk Kontortid: Bedst kl. 8.30-10.00 Fra 01.01.2010: Larsen & Partnere, Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø, telefon 57 82 02 03 E-mail: brand@0203.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg beredskabschef Jesper Djurhuus (formand) beredskabschef Sven Urban Hansen viceberedskabschef Ole Nedahl beredskabschef Jørgen Pedersen beredskabsinspektør Anders Enggaard brandchef Steen Finne Jensen Lay out www.fingerprint.dk, telefon: 23 83 84 20 Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december er 23. november 2009

2

BRANDVÆSEN

Indhold Leder: Beredskabets ledelse hænger nøje sammen med kontante opgaver Af Ole Borch, næstformand i FKB.................................................. side 3 NAVNE T.K. Jensen, Silkeborg, takker af.................................................. side 4 Nyt om navne............................................................................ side 5 Morten Jessen ny chef i Furesø................................................... side 6 FKB holder kursen Af Jesper Djurhuus, formand for FKB............................................ side 7 FKB kreds 2 Midtjylland........................................................ side 7 Konkurrencer i brandpunktet.............................................. side 8 Helikopteren letter 1. marts................................................ side 9 Slukning til søs Klar til slukning til søs med en times varsel Af Anders Rathcke, Århus Brandvæsen...................................... side 10 Lodtrækning om brandslukning til søs........................................... side 12 SINE Samler erfaringer om skadestedssæt........................................... side Tilvalg-1.................................................................................... side Ikke behov for store data-mængder.............................................. side Kontrolrum i nyt udbud efter 5 år................................................ side Frit valg forsinket....................................................................... side Kontrolrum kan tidligst være færdige om 18 måneder.................... side Alvorlig fejl................................................................................ side Licenser i venteposition.............................................................. side Foreløbig vejledning i december.................................................... side Samme positionsserver til GSM og SINE....................................... side Ingen interesse for video – endnu................................................. side SINE-terminaler i rustvogne......................................................... side Om-programmering.................................................................... side Skriv ikke under!......................................................................... side 16.000 gruppekald på én dag...................................................... side Nordsjælland fik SINE-terminal nr. 10.000..................................... side – Store fordele ved kommunale kontrolrum................................... side Regionerne vil sende data på parallelt net..................................... side

14 15 15 16 17 18 19 19 19 20 20 21 21 21 22 23 24 25

Vent med at skrive under...................................................... side 26 Udvidet beredskabsmappe Af Brian Eriksson, Frederiksberg Brandvæsen................................. side 27 Jubilæum på Fælledvejens Brandstation Af Johannes Thomsen................................................................. side 28 Øvelse Sjælland: Katastrofe med 60 tilskadekomne.................................. side 30 Samsø: Øvelse i at klare sig ved egen hjælp................................... side 32 Ø-sikkerhed............................................................................... side 32 Hvem sælger............................................................................ side 34


Leder:

Beredskabets ledelse hænger nøje sammen med kontante opgaver Ledelse i det kommunale redningsberedskab kan ikke sammenlignes med anden form for kommunal ledelse Ledelse af brandvæsen hører – jf. Beredskabslovens § 9 – under kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for det kommunale redningsberedskab. Dermed er redningsberedskabet en del af den kommunale organisation, og der er en forpligtelse i redningsberedskabet til at varetage den ledelsesopgave, som kommunalbestyrelsen pålægger. Ledelse af redningsberedskab er imidlertid ikke som ledelse af den øvrige del af den kommunale organisation. Vi tager udgangspunkt i løsning af vore beredskabsmæssige opgaver, som kræver en stærk, hierarkisk styring. I mange kommuner løses den driftsmæssige opgave ved hjælp af en entreprenør, der også har det arbejdsgivermæssige ansvar for det personale, som er beskæftiget med opgaven, hvad enten det er fuldtidsansat, deltidsansat eller frivilligt. I kommuner med eget, kommunalt beredskab er der derimod tale om kontante ledelsesmæssige opgaver, der favner såvel de udrykningsmæssige opgaver som de øvrige opgaver. Derfor er kulturen også speciel i sådan en organisation, selv om de beredskabsmæssige opgaver optager relativ lidt af arbejdstiden, specielt for fuldtidsansatte. I den forbindelse er loyalitet et nøglebegreb. Beredskabets opgaver kræver en særlig kultur Netop ledelse og ledelseskultur hos beredskaber har ofte givet anledning til problemer, og det er en vanskelig opgave at imødekomme

alle behov og krav. Ofte skal der ”trædes på bremsen”, og det er aldrig populært, men naturligvis en ledelsesmæssig opgave. I den kommunale organisation er der ikke tradition for forståelse af den særlige kultur og derfor ofte heller ikke forståelse for det særlige opgavesæt, som beredskabet har. Den øverste kommunale ledelse, der har det overordnede, administrative ansvar for beredskabet, skal forstå dette – og den skal med respekt for den særlige kultur give den særlige frihed under ansvar, som kræves for at løse denne opgave! Popularitet kommer ikke først En beredskabschef i en kommune kan være den mest ensomme mand i organisationen, og han har sjældent et ledelsesmæssigt fællesskab med de traditionelle kommunale ledere. Hans principper og arbejdsmetoder er sjældent populære, men det bliver principperne og metoderne ikke nødvendigvis dårligere af! Den øverste kommunale ledelse skal huske at ”læse organisationen” og ikke falde for letkøbte argumenter fra enkeltpersoner eller grupper, der ikke føler sig tilpas i organisationen, og som ikke har forstået begrebet loyalitet. Ole Borch Beredskabschef og næstformand i FKB 45 års ledererfaring, heraf de 23 i forsvaret og 22 i en kommune

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN

3


navne

T.K. takker af Farvel til manden bag Danmarks første, fælleskommunale beredskab Af Erik Weinreich

Danmarks første fælleskommunale beredskab, godkendt af tilsynsrådet, blev født i 1994 for Silkeborg, Gjern og Them kommuner. Ideen kom fra Silkeborgs borgmester Jørn Würtz, men det vellykkede samarbejde var ikke mindst T.K. Jensens fortjeneste. Som beredskabschef i Silkeborg blev det hans lod både at organisere det fælles beredskab og siden at blive dets første chef. Ingen tvivl om, at T.K., som han kaldes i det daglige, er en samarbejdets mand, og han fik strikket en rigtig god løsning sammen, som siden har stået model til lignende ordninger andre steder i landet. Løsningen byggede på et bredt fællesskab, fælles chef og fælles økonomi,

hvor udgifterne en gang om året blev fordelt efter antal indbyggere. Smertefri overgang På sin vis var det beredskabsmæssige samarbejde en forløber for kommunesammenlægningen i 2007, hvor også Kjellerup blev en del af Ny Silkeborg. – Her var der entreprisebrandvæsen, og selvfølgelig var der i begyndelsen lidt frustrationer over, hvad der skulle ske, men kun indtil vi fik en dialog i gang med brandmændene i Kjellerup. Vi havde en nem overgang til den kommunale organisation, og det virkede perfekt fra den første dag. – Det hele skete i et godt og konstruktivt samarbejde med Falck. Vi købte stationen

af Falck og lavede samtidig en aftale om, at de fortsat kunne have en ambulance stående i garagen. Tilmed er politiet også flyttet ind, og Kjellerup var det første sted i landet med alle tre under samme tag, fortæller T.K. Jensen på sin rolige, nordjyske facon. For ham er der ingen tvivl om, at en grundig dialog kan rydde mange problemer af vejen. Det store servicecenter Dialogen gælder også på tværs af kommunens mange opgaver, hvor T.K. gennem årene har været med til at opbygge et kommunalt servicecenter med brandvæsenets døgnbemandede vagtcentral som omdrejningspunkt. Ud over tekniske alarmer og nødkald er det

uden for normal arbejdstid hertil, at borgerne kan ringe om problemer med vand, varme og meget andet. Det er ligeledes blevet til service på kommunens i dag 150 biler og 450 radioer, hvilket i 1985 begyndte med blot fire biler og 14 bærbare radioer for hjemmeplejen. Værkstedet giver samtidig den mandskabsstyrke, der i dagtimerne er klar til at rykke ud med første køretøj inden for et minut.

T.K. Jensen har altid befundet sig godt i sit indsatslederkluns, som han omtaler arbejdstøjet gennem mange år. I alt er det blevet til godt 29 år i Silkeborg. Foto: Silkeborg Kommune.


Navne Lysten driver værket – Vi har nogle fantastisk motiverede medarbejdere, der giver borgerne en god service, og det har været en fornøjelse at stå i spidsen for mennesker, der virkelig vil gøre en forskel, siger T.K. Jensen, der har besluttet at stoppe den 1. december. – Siden jeg fyldte 60, har jeg løbende vurderet, hvor længe jeg skulle blive ved. Vi har et godt sammenhold på stationerne. Helbredet er godt, og jeg har stadig stor lyst til arbejdet. – Derfor går jeg som en glad og lykkelig mand efter godt arbejdsliv, siger T.K. Jensen, der 10. december fylder 70. Dobbeltstilling med to uniformer Han er overbevist om, at han har haft et af de bedste jobs, man kan have. Et sted, hvor tingene sker, og med et

meningsfyldt job, hvor alle er med til at gøre en forskel i hverdagen. Vejen til dette job begyndte med en administrativ uddannelse i fødebyen Hjørring. Derpå fem år i Flyvevåbnet, inden turen gik til Civilforsvarets befalingsmandsskole på Bernstorff Slot, til nogle år som næstkommanderende på delingsførerskolen hos CF i Herning og siden til CFkasernen i Næstved som chef for uddannelsesstyrken. I alt blev det til 16 år i Civilforsvaret, inden han i 1980 fik en dobbeltstilling i Silkeborg som både brandinspektør og leder af Civilforsvaret. De to stillinger var godt nok slået sammen, men ikke mere, end at T.K. Jensen havde to forskellige uniformer og to budgetter. Med til at præge udviklingen Gennem årene er det også

blevet til opgaver i flere arbejdsgrupper i FKB og ikke mindst til deltagelse i logistikudvalget, hvor målet har været at finde fælles fodslag om fællesindkøb, materiel og udvikling af uniformssystemet. Alt sammen arbejde, hvor T.K. Jensen har følt det spændende at være med til at præge systemet og udviklingen. Inden for FKB har han endvidere en del år været år kritisk revisor.

med udgangen af denne måned, og fredag den 27. november kl. 14 er der mulighed for at hilse farvel ved en reception på brandstation i Silkeborg. Derefter begynder et nyt kapitel, hvor der står familie, børnebørn og sommerhus på skemaet. Desuden har T.K. Jensen planer om at bruge mere tid i skovene ved Silkeborg på sin mountainbike, samt at tage på højskole og lære at sejle havkajak.

Reception Efter 52 år på arbejdsmarkedet slutter T.K. Jensen

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk

BRANDVÆSEN

5


navne

Ny chef i Furesø med fokus på risici Beredskab, ejendomsadministration og risici under samme hat Af Erik Weinreich

Ganske vist er Furesø Kommunes nye beredskabschef aktiv som indsatsleder, men omdrejningspunktet i Morten Jessens jobbeskrivelse er lige så meget bygningsservice og risikostyring. Som i flere andre nordsjællandske kommuner er beredskabet dermed blevet en del af en større, kommunal serviceorganisation. Her vejer ejendomsadministration for kommunens 170 bygninger godt, men også en stor del af de kommunale kontrakter, bl.a. for 35 mio. kr. kontrakter med tre eksterne rengøringsfirmaer hører med i pakken. Dertil ansvaret for kantiner på de to rådhuse og en vagtenhed for kommunale bygninger. Alt sammen interne serviceopgaver i kommunen, som er samlet i en risikostyret organisation. Fra politisk hold er der et direkte ønske om, at Morten Jessen har fokus på risici, og betegnelsen beredskabschef kan dermed omskrives til kommunal risiko-leder. Organisationen er bygget op til at kunne håndtere en hvilken som helst risiko vendt mod kommunen, og selve organiseringen er også sket ud fra et risiko-syn, fortæller Morten Jessen. For at minimere risici arbejdes der med selvstyrende enheder, der hver især skal kunne tage beslutninger ud fra faste aftaler. Speciale i logistik Tilbage i 1994 var Morten Jessen med til at opbygge det danske, internationale, mobile felthospital, som han 6

BRANDVÆSEN

Siden 1. august har 43-årige Morten Jessen været beredskabschef i Furesø Kommune. Forinden havde han været viceberedskabschef siden kommunesammenlægningen i 2007.

siden blev logistikchef for. Felthospitalet, der dengang havde basis i Farum, har tilknyttet 210 læger, sygeplejersker og andre medarbejdere til at servicere tre operationsstuer ved indsats overalt i verden. Organisatorisk er det tilknyttet de engelske styrker i Tyskland. Forinden havde Morten Jessen en uddannelse som linieofficer med speciale i logistik og dermed en god indsigt i organisering, hvilket i 2001 bragte ham til Bernstorff Slot, hvor han i tre år underviste i pædagogik og ledelse. Samtidig fik han mulighed for at uddanne sig til indsatsleder og brandteknisk byggesagsbehander.

I 2004 blev han brandinspektør på deltid i Smørum (nu en del af Egedal Kommune) og blev ved kommunesammenlægningen i 2007 viceberedskabschef i den nye Furesø Kommune.

Brandvagt Brandslukningen i Furesø Kommune dækkes fra tre Falck-stationer, hvoraf en ligger inden for kommunegrænserne i Farum, mens de to andre ligger uden for kommunen, nemlig i Allerød og Ballerup. Furesø Kommune stiller selv med tre indsatsledere, der sammen med to kolleger fra nabokommunen Allerød indgår i en fælles vagtplan og dermed dækker ca. 400 udrykninger om året.

ledelsesansvar for 4 medarbejdere, deltager Morten Jessen i indsatsledervagten og tager sig af bl.a. brandsyn og i mindre omfang af brandteknisk byggesagsbehandling. Her hjælper det, at han også har en bygningsmateriel baggrund. På den personalemæssige side ser han gerne, at den seks mand store, kommunale vagt- og serviceenhed også deltager i brandslukning opgaver. På sigt skal vagtog serviceenheden have en holdleder uddannelse i ryggen, et godt fundament til at kunne reagere hensigtsmæssigt, til at kunne instruere andre og i det hele taget i at turde tage fat, siger Morten Jessen.

Overordnet ledelse Ud over at have et overordnet

Furesø Fommune er en sammenlægning af Værløse og Farum Kommuner. Den har knap 39.000 indbyggere.


FKB

FKB holder kursen Formandsskiftet vil ikke få indflydelse på bestyrelsens mål. Foreningens nye formand skriver om det videre arbejde: Af Jesper Djurhuus, formand for FKB

Som det nok er jer bekendt, er Peter Staunstrup fratrådt som formand for FKB. Dette skete på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 15. oktober. Efter FKBs vedtægter indtræder jeg i denne situation som formand. Efterfølgende blev der foretaget en revideret konstituering, som betyder, at Ole Borch er blevet næstformand, mens der ikke er sket ændringer for de øvrige bestyrelsesmedlemmers funktioner. Der blev dog foretaget nogle mindre ændringer vedrørende fagområderne samt kredstilknytningen for kreds 5, Hovedstaden. Mange af jer medlemmer i FKB vil sikkert stille spørgsmålet ”Hvad nu?” og se fem år tilbage, hvor både Peter og jeg bejlede til formandsposten i FKB, som Peter jo vandt. Basalt set ville Peter og jeg det samme, vi havde blot forskellige indgangsvinkler. At vi havde samme mål, har afspejlet sig i vores samarbejde i bestyrelsen, hvor vi nu fem år senere har nået mange af de mål, vi havde, og her skal blot nævnes, at FKB er i god dialog med vores samarbejdspartnere på beredskabsområdet, samarbejdet med kredsene er blevet styrket og det grå område ”frigørelse af fastklemte” er blevet afklaret. Men det er nu ikke kun Peter og mig, der har tegnet FKB, men derimod den samlede bestyrelse. Uden en velfungerende og samarbejdende bestyrelse med forskellige kompetencer inden for den beredskabsmæssige vifte ville FKB ikke havde udviklet sig så meget, som tilfældet er.

Når vi skal se på FKBs fremtid i lyset af, at den hidtidige formand er trådt tilbage, vil jeg betragte FKB som et velsejlende skib – hvor kursen er sat, besætningen den samme, lasten den samme, kaptajnen er blot skiftet ud. Jeg har som ny formand for FKB ikke i sinde at ændre kursen, men vil sammen

med besætningen føre skibet videre i rolige vande mod nye mål.

Og nye, spændende mål er inden for rækkevidde, her tænker jeg på samarbejdet med Primo, bacheloruddannelsen, samt udvikling i samarbejdet med KL – herunder involvering af kredsene og meget andet. Jeg ser derfor frem til et fortsat godt, stabilt og konstruktivt samarbejde med kredsene og vore beredskabsmæssige samarbejdspartnere.

Jesper Djurhuus, beredskabschef i Rudersdal og Hørsholm kommuner, medlem af FKBs bestyrelse siden 2000 og næstformand siden 2003, er ny formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.

Kreds 2

Midtjylland Torsdag den 26. november, kl. 10.00-15.00 Kredsmøde og kredsgeneralforsamling på Beredskabsgården i Herning Steen Rasmussen orienterer om TrygFondens Brandskole, som er et gratis, interaktivt kursus, udviklet til kommunernes ansatte. Modulerne retter sig bl.a. mod plejesektoren, folkeskolen og daginstitutionerne. Flemming Bøgely fra Blue Idea fortæller om et SMS-beredskabsvarslingssystem, som kan anvendes inden for kommunegrænserne og i delområder af kommunerne. Beredskabsinspektør Michael Jacobsen gennemgår det brandtekniske sagsforløb af MCH Multiarena, som er under opførelse ved Messecenter Herning. Niels Christensen, bestyrelsesmedlem i FKB, fortæller nyt fra foreningen. Kredsgeneralforsamling begynder kl. 14 og er kun for A- og S-medlemmer. Tilmelding til mødet inden fredag den 20. november til Birgitte Buskov – bub@struer.dk

BRANDVÆSEN

7


Konkurrencer i brandpunktet New York vært for brandmandsolympiade i 10-året for tragedien i World Trade Center

Hundredtusindvis af mennesker vil strømme til byen for at være med, og Per Rasmussen og Henrik Hansen fra ”Rejseklubben 112” har allerede reserveret 90 værelser. Ellers ville de ikke kunne garantere overnatning. Tilsvarende er der nu åbent for tilmelding til denne dobbelte oplevelse.

Af Erik Weinreich

Tidspunkt og værtsby kan næsten ikke blive mere spændende og aktuelle, når WPFG i 2011 holder sin olympiade for politifolk, brandmænd, fængselspersonel og toldere fra hele verden: WPFG står for World Police and Fire Games, og om to år holdes legene i New York lige inden 10-årsdagen for angrebet på World Trade Center, således at deltagerne får mulighed for at være i New York under mindehøjtideligheden den 11. september.

Brandmandskonkurrencer giver ekstra morskab til publikum som her ved DM, der blev holdt i BonBonLand: Holdet fra Frederikshavn er tæt på at have flyttet de 200 liter vand op i karret, selv om en del rammer ved siden af ...

For alle brandmænd Anledningen – selve olympiaden – holdes fra den 26. august til den 5. september med over 15.000 deltagere, der konkurrerer i både almindelige og mere specielle sportsgrene. Legene er åbne for deltagere fra alle dele af beredskabet, herunder alle brandvæsener, ambulancetjenester, lufthavnsbrandvæsener, beredskaber i flyvestationer, politi m.v. I alt konkurreres i 65 almindelige sportsgrene som atletik, fodbold, badminton og svømning – plus i specielle discipliner som udlægning af slanger på tid, flytning af af vand med spande via en mandekæde på en stige – og i armlægning. Efter legene har de danske deltagere fem dage til at se lidt andet, inden de vender tilbage til hotellet for den helt uforglemmelige oplevelse den 11. september på Ground Zero, hvor World Trade Center lå. Ved legene i Vancouver august i år var den danske gruppe på 59, hvoraf 22 var aktive sportsudøvere, og i New York venter Per Rasmussen at Danmark kan stille med et hold på 150-200 personer. Blot er det nødvendigt med en bindende tilmelding nu, selv om der er længe til august 2011. LINK

www.2011wpfg.org

Deltagelse i WPFG er en enorm oplevelse.

8

BRANDVÆSEN


Helikopter

Sådan kan akutlægehelikopteren komme til at se ud. Forsøget varer i halvandet år – øst for Storebælt.

Helikopteren letter 1. marts Fristen for at give bud på halvandet års drift af en akutlægehelikopter udløber om få uger Af Erik Weinreich

Den 7. december er sidste frist for at give bud på opgaven som operatør af den akutlægehelikopter, som forhåbentlig allerede den 1. marts skal lette på sin første opgave. Det bliver tale om en ren forsøgsordning, som TrygFonden har lovet at betale op til 50 millioner kr. for. Forsøget skal foregå i Region Hovedstaden og Region Sjælland og vare i halvandet år, så man kan høste erfaringer, inden en landsdækkende lægehelikopterordning begynder senere i 2011. Den landsdækkende ordning bliver betalt af Staten og er aftalt mellem de fleste af Folketingets partier ved finanslovsforhandlingerne sidste år, og tilbuddet fra TrygFonden er blevet modtaget med glæde af alle involverede parter, fordi Danmark ikke

har nogen erfaringen med en akutlægehelikopter, og fordi ikke alle erfaringer fra nabolande umiddelbart kan overføres til Danmark. Mest gavn hvor og hvornår? Der er således mange torier om, hvor en lægehelikopter vil gøre mest gavn – både geografisk og i forhold til patientens kvæstelser eller sygdom. Fordelen ved en helikopter er, at den hurtigt kan nå frem til svært tilskadekomne eller syge, og den kan lande næsten overalt, hvor der er en rimelig åben plads – selvfølgelig med visse begrænsninger i bymæssig bebyggelse, i dårligt vejr og om natten. Natflyvning er meget mere kompliceret, kræver to piloter og er ikke en del af prøveordning.

Bemanding Akutlægehelikopteren bliver bemandet med en pilot, en paramediciner, der også er uddannet og trænet i navigation, kommunikation og flyteknik, samt en speciallæge i anæstesiologi med særlige kompetencer til at behandle livstruende tilstande hos svært tilskadekomne og andre kritisk syge patienter. Endelig bliver der naturligvis plads til en patient. På samme måde som akutlægebilerne vil også helikopteren være fuldt udstyret med medicin samt alt nødvendigt behandlings- og monitoreringsudstyr. I følge udbuddet skal helikopteren placeres et sted på Sjælland, så den hurtigst muligt vil kunne nå frem til skadesteder inden for de to regioner. Den skal således supplere det almindelige akutberedskab.

Overordnet er forsøget med akutlægehelikopteren et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner, Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ansvaret for driften er placeret hos Anæstesi og operationsklinikken HOC på Rigshospitalet, som i forvejen driver de fleste af Region Hovedstanden Akutlægebiler. Lægehelikopteren er bl.a. en følge af centraliseringen af sygehusene til meget store og specialiserede enheder. Det giver en øget transporttid, som helikopterne skal være med til at rette op på. I prøveperioden vil der blive gennemført en omfattede evaluering af indsatsen med akutlægehelikopter, som skal bruges i forbindelse med den endelig stillingtagen til etablering af en landsdækkende ordning. BRANDVÆSEN

9


slukning til søs

Alt mens de 24 brandmænd vænnede sig til brug af redningsveste, skulle de gennem en lille forhindringsbane, hvor de lærte at komme op i bådene. Det foregik over to dage i et stort bassin på Søværnets Sergent- og Grundskole i Frederikshavn, hvor der kan skabes meterhøje bølger, vind og helikopterstøj. Foto: Niels Larsen.

Klar til slukning til søs med en times varsel 24 mand fra Århus har været gennem en alsidig og anderledes uddannelse og er nu klar til brandslukning i skibe på havet – hvor som helst og i al slags vejr Af Anders Rathcke, beredskabsinspektør, leder af Brand- og Redning hos Århus Brandvæsen

Som en del af Beredskabsstyrelsens projekt for brandslukning til søs fik Århus Brandvæsen til opgave at stå for den del af beredska10

BRANDVÆSEN

bet, der er placeret vest for Storebælt. Projektet indebærer opretholdelse af et døgnberedskab, der inden for én

time kan stå klar til afgang på et opsamlingssted i nærheden af Århus. Transporten fra opsamlingsstedet kan derefter foregå med

såvel helikopter som sejlende enheder. I første omgang vil transporten dog kun ske til vands, indtil brandmændene har


slukning til søs

Godt nok er indsats- og overlevelsesdragterne gode, men det kræver trods alt en vis træning at kravle op ad en ti meter høj lejder på Søværnets inspektionsskib Vædderen, der for et par år siden var jorden rundt som ekspeditionsskib for Galathea-3 ekspeditionen. Foto: Niels Larsen.

gennemgået en særlig uddannelse i transport med helikopter (HOIST-¬uddannelse). Den skal foregå ved Flyvertaktisk Kommando (FTK), når der i løbet af det kommende år bliver plads. Beredskabet i slukning af brande i skibe til søs er en del af SAR-beredskabet (Search and Rescue), der har til formål at sikre, at der ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte på havet. Denne del af beredskabet skal hjælpe besætningen på et nødstedt skib med brandslukning. Århus Brandvæsen har dimensioneret beredskabet således, at der kan afsendes én indsatsleder, én holdleder og seks brandmænd i første omgang. Herefter kan der indkaldes supplerende mandskab fra det samlede beredskab på i alt 24 personer. Uddannelse Brandmændene fra Århus har

gennemført en række uddannelsesforløb for at kunne yde en sikker indsats i forbindelse med brandslukning til søs. Uddannelsen har varet 5 henholdsvis 6 dage for brandmandskab og holdleder/indsatsleder, og blandt andet har Århus Maskinmesterskole stået for den skibstekniske del, lige som der er øvet på en række forskellige skibe, herunder også Uddannelsescentrets eget nyrenoverede skibsmodul. På en anden øvelse blev beredskabet indsat på en torpedobåd med engelsktalende kaptajn. Her var der en kraftig røgudvikling, og kaptajnen savnede flere personer. Den afsluttende øvelse foregik på Mols Liniens hurtigfærge, Mie Mols, hvor indsatsen begyndte med indsættelse fra gummibåd, og hvor der på alle niveauer blev samarbejdet med skibets besætning.

Uddannelsens højdepunkt Ud over den beredskabsrelaterede uddannelse har brandfolkene været på kursus ved Søværnets Sergent- og Grundskole i Frederikshavn, hvor der blev undervist i

evakuering til og overlevelse i vand, samt indsættelse fra gummibåde. Turen gik også til Falck Nutec, hvor programmet stod på Helicopter Underwater Fortsætter næste side

STP8000 SERIEN RØGDYKKER UDGAVE Den seneste TETRA terminal fra Sepura fås nu også i en røgdykker udgave med begrænset tastatur. STP8038 er certificeret til SINE STP8138 forventes certificeret inden udgangen af maj

AACOMPANY COMPANYIN INTHE THE VHF VHF GROUP GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

BRANDVÆSEN

11


slukning til søs Fortsat fra side 11 Escape Training (HUET). Højdepunktet var øvelserne i simulatoren, hvor deltagerne skulle afprøve den indlærte teori og praktik i at evakuere sig ud af en helikopter, der vender på hovedet under vandet. Nu resterer kun HOISTtræning, hvor hver enkelt skal uddannes i og træne indsættelse fra helikopter. Denne del af forløbet gennemføres i samarbejde med FTK. Skal hjælpe besætningen Det har været et anderledes uddannelsesforløb, hvor uddannelsesstederne har leveret en god og spændende uddannelse, og mandskabet har håndteret udfordringerne i samarbejdets ånd. Beredskabet etableres som et assistanceberedskab, der kan supplere rederens/ skibets egne brandslukningsforanstaltninger, og som supplerer den samlede civile og militære søredningstjeneste. I praksis kan beredskabet supplere skibets besætning ved brandslukningen, der som udgangspunkt er baseret på skibets eget brandslukningsmateriel. Derudover er der efter aftale med Beredskabsstyrelsen indkøbt supplerende udstyr i form af strålerør, skummateriel, termisk kamera, overlevelsesdragter, redningsveste m.m. Mandskabet medbringer egen, personlig udrustning og røgdykkerudstyr. Fremtiden Beredskabet for brandslukning til søs har været klar til indsats siden den 1. oktober, og forude venter vedligeholdelse af dele af ovennævnte uddannelser. Herefter bliver det spændende af følge beredskabet i såvel øvelse som under indsats.

12

BRANDVÆSEN

Lodtrækning om brandslukning til søs Kæmpe interesse hos Århus Brandvæsen for en helt speciel uddannelse, der også foregik i og under vandet Af Erik Weinreich

Hvorfor? – Fordi det er spændende, jeg vil gerne prøve noget nyt, og så er jeg redningsdykker i forvejen, forklarer brandmand Niels Larsen, Århus Brandvæsen, der med sine 43 år hører til i den yngste

fjerdedel af de 24 heltidsansatte brandmænd, som Århus Brandvæsen har fået uddannet til at kunne slukke brande i skibe til søs. Brandslukning til søs er en helt ny kompetence, som blev mødt med så stor interesse,

at Århus Brandvæsen måtte trække lod blandt ansøgerne for at finde 24 mand. Alle er erfarne brandmænd under 50 år. 5-6 af de andre er lige som Niels Larsen redningsdykkere i forvejen, hvilket selvfølgelig

De søgående brandfolk har også trænet i at forlade et skib, hvis en brandslukning skulle vise sig umulig. I så fald springer alle i vandet samtidig, så de ikke lander oven på hinanden. Derefter er det lederens ansvar, at alle danner kæde i vandet ved at holde fat i hinanden med den ene hånd som vist på dette billede. Foto: Niels Larsen.


slukning til søs

Kabinen sænkes ned i vandet, og inden man kan komme ud, skal den fyldes med vand, så trykket udlignes. Foto: Niels Larsen.

gav visse fordele i uddannelsen, blandt andet i forhold til en særlig del af uddannelsen, der foregik hos Falck Nutec i Esbjerg. Der er tale om træning i at komme ud af en helikopter, der er styrtet i havet, så den ligger med bunden i vejret, og træningen er i øvrigt et krav for at måtte flyve med forsvarets helikoptere. – Vi kommer ind i en helikopterkabine, der sænkes ned under vandet, og man kan ikke åbne nødlugen, før kabinen er fyldt med vand. Vi skulle huske, hvor nødudgangen var og øve os i at finde den med lukkede øjne, for man kan ikke se noget, når man er under vand og

kabinen først er fyldt med vand. – Det var rigtig sjovt og spændende, især da man spærrede den oprindelige nødudgang, og vi med lukkede øjne skulle handle fornuftigt, mens vi skulle finde den anden nødudgang, fortæller Niels Larsen.

indsættes slukningshold fra flere lande, siger han. Og når det er alvor, gælder det om at kende de forskellige skibstyper og vide, hvordan de er bygget op. Den

del af uddannelsen foregik med hjælp fra maskinmesterskolen og ved besøg på forskellige skibstyper i Århus Havn.

Særlige indsatser Han forventer højst et par indsatser om året, som til gengæld kan blive meget krævende, og der er ingen øvre grænse for, hvor stor en indsats kan blive. Man kan sagtens forestille sig en stor indsats i hårdt vejr i Nordsøen, hvor der BRANDVÆSEN

13


sine

Samler erfaringer om skadestedssæt samme aktører i givet fald straks efter første-meldingen får en melding om det valgte skadestedssæt-nummer. Det vil så være aktørernes ansvar at videresende denne oplysning til egne indsats- og holdledere, men ikke nødvendigvis til “menige”, for skadestedssæt er først og fremmest beregnet til kommunikation på lederplan.

sæt. Fx vil man ved et mindre færdselsuheld i provinsen ofte arbejde på et så lille område, at man kan tale direkte til hinanden uden radio. Tilsvarende gælder ved mange mindre brande. Derimod vil indsatsen ved en ulykke på en motorvej formentlig altid kræve radioforbindelse mellem brandvæsen, politi og ambulancefolk. Ved en større bygningsbrand, hvor hverken politi eller ambulancer deltager i indsatsen, kan der blive behov for et skadestedssæt, hvis der deltager flere holdledere med hver sin røgdykkergruppe, eller man måske får assistance fra et nabobrandvæsen. Her vil indsatslederen typisk benytte skadestedssættet til fælles kommunikation med holdlederne.

Hvornår? I det daglige arbejde vil mange af opgaverne kunne klares uden et stadesteds-

To radioer til HL og ISL Holdlederne vil så bruge en allerede fastlagt talegruppe i forhold til egne folk, og

Lidt mere stabilt Af Erik Weinreich

Skadestedssæt er en nyskabelse i det danske beredskab og kan slet ikke sammenlignes med de nuværende skadestedsradioer, som fx ikke engang alle politibiler er udstyret med. Fremover skal alle personer i beredskabet have sin egen SINE-radio, og alt efter ens funktion kan aktørerne koble sig ind på et givet skadestedssæt. Der er tale om en helt ny måde at kommunikere på, og politiet i Næstved er som en del af SINEs pilotprojekt ved at samle erfaring til en fast procedure, fortæller

vicepolitiinspektør Peter Modin, der som chef for alarmcentralen i Næstved. Tildeling efter picklisten Alarmcentralen skal som sædvanlig ud fra sin pickliste først alarmere relevante aktører til bygningsbrand, færdselsulykke, forurening, eller hvad den pågældende hændelse nu drejer sig om. Planen er, at picklisten bliver suppleret med oplysninger om, hvornår der er behov for et skadestedssæt, så de

Nye kurser 2009 – ½ dags

Formål: at give deltagere kendskab til Co2 udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring.

H2S kurser

– 1 dags

Hjælperøgdykker kurser – 3 dags

Formål: at give deltagere kendskab til H2S, udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring.

Formål: en hjælperøgdykker skal kunne assistere det lokale brandvæsen, eller politi med at rede værdifulde genstande, og derved at mindste tab for virksomheden

Kontakt salgsafdelingen på +45 7612 1314 eller se mere på www.falcknutec.dk for yderligere info omkring kurserne

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

14

BRANDVÆSEN

www.vestmedia.dk

CO2 kurser


sine holdlederen skal derfor altid have to SINE-radioer på sig. Det samme gælder for indsatslederen, der ud over skadestedssættet også skal holde kontakt “bagud” til sin vagtcentral. En af fordelene er, at hverken holdleder eller røgdykkere skal tænke på at indstille radioen til egen talegruppe, hvorimod holdledere og indsatsleder i hvert tilfælde manuelt skal indstille deres radio på det tildelte skadestedssæt. Selv om der på landsplan findes 200 skadestedssæt, bliver det formentlig en enkel procedure, da hver politikreds tildeles 10 skadestedssæt, der kan programmeres ind som prioritets-valg. Tryk på en knap Lige nu gælder det som sagt om at indhøste erfaringer, hvor Peter Modin vil lytte til ønsker fra såvel de kommunale redningsberedskaber som

Tilvalg-1 Tilvalg-1, opgave- og ressourcestyring, skulle bl.a. give operatøren det store overblik over tildelte ressourcer, responstider, statusmeldinger, rekvirent og eventuelt tekniske alarmer, kort og adresseoplysninger. Hos politiet i Næstved har dette tilvalg ikke virket efter hensigten, og det er pillet fra kontrolrummets basis-løsning i håb om, at kontrolrummet vil få færre nedbrud.

ambulance-aktørerne om, hvornår der vil være et behov for skadestedssæt. Rent praktisk vil tildelingen af et skadestedssæt foregå ved, at operatøren på vagtcentralen trykker på en knap, så han får en liste over ledige skadestedssæt frem. Han vælger et, som så automatisk bliver sendt til de førnævnte aktører fra picklisten, som allerede har modtaget førstealarmeringen. Operatøren vil nårsomhelst kunne se, hvilket skadested, der benytter

Ikke behov for store data-mængder

hvilket skadestedssæt, så nye aktører i en indsats – det kunne eksempelvis være kystredningen – kan få de samme oplysninger. Forsøg på basis-modulet Hele 112-systemet foregår fortsat på det gamle system, mens tildeling af skadestedssæt indøves fra SINE-kontrolrummet hos politiet i Næstved. Siden sidst i oktober har kontrolrummet vist sig lidt mere stabilt og samarbejdsvilligt end tidligere, hvor det

“frøs” eller på anden vis brød sammen et par gange om ugen. Der er dog stadig kun tale om basis-modulet uden nogen tilvalg, fortæller Peter Modin. Med basis-modulet øver politiet sig også i at oprette talegrupper og at lægge talegrupper sammen. Vil undgå forvirring SINE-systemet skulle gøre det muligt for operatøren på vagtcentralen at sammensætte nye talegrupper midt under en operation og på den måde “tvangsskifte” brugerne, så de pludselig taler med nye kolleger. Proceduren for, hvordan dette skal foregå i praksis uden at forvirre brugerne, er imidlertid slet ikke fastlagt, og foreløbig vil man ikke udnytte denne mulighed. Nu gælder det om at samle erfaringer og opnå en god rutine for den daglige drift, understreger Peter Modin.

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN

Brand, redning og politi afventer udviklingen, inden de skriver trådløst bredbånd på ønskesedlen

AUTOTEC BEREDSKAB

INDSATSLEDER

Af Erik Weinreich

Hverken redningsberedskabet eller politiet har behov for at sende større datamængder. Her tænkes først og fremmest på levende billeder. I hvert fald ikke lige i øjeblikket, men selvfølgelig kan ønsket lige pludselig opstå. Politiets behov for at sende data gælder først og fremmest kontante forespørgsler til registre i forhold til CPRnumre, kørekort, registrering af af biler m.v., og både po-

litiet og beredskabet ønsker at se positioner og status på køretøjer. Den slags data fylder ikke ret meget og vil ikke kræve trådløst bredbånd. Men verden kan pludselig ændre sig, og efterhånden som et hjelmkamera kan anskaffes for nogle få tusinde kroner, kan det tænkes, at en indsatsleder gerne vil se og kommentere en slukningsindsats allerede mens, den foregår, og ikke kun nøjes med at gennemgå den senere.

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED

RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST.

TLF: 56 16 19 20 FAX: 56 16 19 29 WEB: WWW.AUTOTEC.DK

SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS.

BRANDVÆSEN

15


sine

Danmarks dygtigste inden for skadebegrænsning… ...Verdens største inden for fugtteknik

Kontrolrum i n efter 5 år

Endnu ingen penge til Terma. SINE er et risikoAf Erik Weinreich

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: munters@polygon.dk

16

BRANDVÆSEN

Staten har betalt de første rater på det op mod tre mia. kr. dyre SINE-net, men Terma, der for længst skulle have leveret for 320 mio. kr. kontrolrum, har endnu ikke fået nogen penge, og det får Terma heller ikke, så længe hverken kontrolrum eller tilkoblingen af ni tilvalg er godkendt af SINE-sekretariatet. Derimod har Dansk Beredskabskommunikation fået de første rater af en samlet kontrakt på over 1,9 mia. kr. for selve nettet. Endnu dog langt under halvdelen, fordi betalingen gælder for ubegrænset brug af nettet i ti år. Derfor er betalingen opdelt dels i rater efterhånden som hver region meldes klar og godkendes, og dels som et abonnement frem til år 2020. I det samlede budget er der regnet med 200 mio. kr. til brugernes indkøb af ca. 23.000 terminaler, og her er man tæt på 10.000 bestillinger fordelt på politi, Beredskabsstyrelsen, regioner, forsvaret

og næsten halvdelen af de kommunale redningsberedskaber. Uforudsete, nødvendige ændringer til nettet og vedligehold af nettet de næste ti år er budgetteret til næsten 200 mio. kr., og et tilsvarende beløb er sat af til brugernes driftsorganisationer. Højrisiko Samlet har Finansudvalget i 2007 givet regeringen lov til at bruge 2.718 mio. kr. til SINE-projektet, men alle er klar over, at beløbet kan blive væsentlig større. En risikovurdering i Finansministeriet betegner således hele projektet som højrisiko. Det gør man på baggrund af internationale erfaringer med tilsvarende projekter. På en skala fra 1 til 5 er risikoen ved leverandører sat til


sine

nyt udbud Beredskabsinspektør

-projekt til næsten 3 mia. kr.

Frit valg forsinket De API’er, der skulle være forbindelsen mellem Termas kontrolrum og andre systemer, var Statens garanti for et frit valg hos brugerne til at benytte tilvalg fra andre leverandører. API’erne skulle have været leveret senest sidste efterår, men som resten af Termas levering blev den forsinket, og er aldrig leveret. Det havde Terma ellers haft mulighed for, inden forhandlingerne gik så meget i hårdknude, at Terma besluttede ikke at levere mere, før en revideret kontrakt er underskrevet med SINE-sekretariatet.

3, risikoen ved organisatoriske forhold og tekniske løsninger er sat til 4, mens interessenter vurderes til 5. Interessenter er i den forbindelse alt fra brugere til virksomheder, der har været interesseret at blive leverandører, men som ikke blev det. En af de afledte ekstraomkostninger, som kan forventes, er et krav fra regionerne om betaling for de ekstra omkostninger, som de får ved at lade Falck være entreprenør på kommunikationen til landets ambulancer, indtil Termas kontrolrum kommer i drift. Hvorvidt denne udgift vil blive viderefaktureret til Terma, er endnu uvist. Nyt udbud efter fem år I øvrigt er det værd at bemærke, at mens

kontrakten med Dansk Beredskabskommunikation for selve SINE-nettet gælder i ti år fra den endelige godkendelse, gælder kontrakten med Terma om kontrolrum kun for fem år, fordi man forventer en så hurtig udvikling inden for IT, at der til den tid bliver behov for et nyt udbud. Den oprindelige kontrakt med Terma gjaldt frem til 2015 med mulighed for forlængelse i et år. Med de seneste udmeldinger vil Terma tidligst kunne vente en godkendelse af kontrolrummene i 2011 og muligvis først i 2012, hvorefter kontrakten vil gælde i de nævnte fem år. Finansiering Ud af de samlede omkostninger vil Staten finansiere sin del ved at sælge forskellige aktiver. Kommunerne har samlet fået 150 mio. kr. i kompensation fra Staten, og resten af pengene må kommunerne finde andre steder. Fra Statens side forventes det, at kommunernes regnestykke går lige op, fordi SINEprojektet vil give besparelser andre steder.

Ved Thisted Kommunes brandvæsen er en stilling som beredskabsinspektør ledig til besættelse 1. januar 2010 eller snarest derefter. Dine hovedopgaver vil være: • Brandteknisk byggesagsbehandling og rådgivning i tæt samarbejde med bygherrer og borgere. • Samarbejde med kommunens byggemyndighed. • Planlægning og gennemførelse af brandsyn og forebyggende arbejde. • Indsatsledervagt hver 3. uge. Der er krav om bopæl i Thisted by. Det forventes, at du har: • Byggeteknisk baggrund gerne som ingeniør eller bygningskontruktør. • Gennemført eller er villig til at gennemføre Beredskabsstyrelsens kurser i henholdsvis ”Brandteknisk byggesagsbehandling” og indsatslederuddannelsen. • At du er god til at analysere komplekse sammenhænge, se løsningsmuligheder og få dem ført ud i livet. • At du er service- og samarbejdsorienteret, tillidsvækkende og troværdig. • At du har masser af gå på mod, gode sociale egenskaber og humoristisk sans. • Flair for it. (Udarbejdelse af informationsmateriale m.m.) Vi tilbyder: • Et spændende, varieret og udadvendt job med gode udviklingsmuligheder og selvstændigt ansvar. • En uhøjtidelig og humoristisk omgangsform i en travl hverdag. • Gode kolleger, der sikrer både et godt socialt og fagligt netværk. Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og kvalifikationer efter Ny Løn. Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte Beredskabschef Søren Funder Larsen på 99 17 21 35. Ansøgning vedlagt relevante oplysninger sendes til: Thisted Brandvæsen Kirkevej 9 7760 Hurup Thy Ansøgningsfrist 23. november 2009. Samtaler forventes afholdt i uge 50/2009.

BRANDVÆSEN

17


sine

Kontrolrum kan tidligst være færdige om 18 måneder Terma venter på et udspil fra SINE-sekretariatet Af Erik Weinreich

Bolden ligger hos SINEsekretariatet, mener Termadirektør Peter Deichmann, der har leveret et forslag til en ny leveringsplan for kontrolrummene. Forslaget går ud på en levering i to hovedleverancer, der ligger henholdsvis otte og 18 måneder ude i fremtiden fra den dag, det er accepteret. Planen indeholder et forslag til, hvornår hvilke ting skal leveres til hvilke brugere, og så må det være kunden (SINE-sekretariatet), der i sidste ende tager stilling. Vi kan ikke på kundens vegne afgøre rækkefølgen. Almindeligt med forhandlinger En godkendelse af planen er en forudsætning for, at

vi kan levere varen, så vi venter spændt på en godkendelse. – Men det må være i alles interesse, at det besluttes så hurtigt som muligt, siger Peter Deichmann, der på sin vis ikke er forundret over de mange forhandlinger om detaljer. Det er almindeligt i et projekt af den størrelse, siger han. Samtidig med, at SINEsekretariatet vurderer Termas forslag, foregår der stadig en dialog mellem parterne for at afdække de præcise behov hos brugerne. Ikke krav om nyt udbud Peter Deichmann ønsker ikke at kommentere, om det havde været muligt at tage

De centrale server farme overvåges automatisk og løbende fra Termas driftscenter i Herlev, der også står for back-up, fortæller Terma-direktør Peter Deichmann.

højde for problemerne med en mere detaljeret kontrakt, men der er i hvert fald ikke tale om så store tekniske ændringer, at loven kræver et nyt udbud – mere om afklaringer af detail-funktionalitet, siger han. 1. del færdig Til pilotprojektet har Terma foreløbig leveret et basiskontrolrum og et tilvalg-1, der ifølge Peter Deichmann begge fungerer. Tilvalget omfatter bl.a. opgavestyring og visning af positioner, men han mener kun, at positionsdelen benyttes. Desuden er radiodelen, hvor brugerne kan dispatche – det vil sige sammensætte talegrupper – i daglig brug. Serverfarme i brug SINE-projektets to centrale serverfarme er leveret og installeret, og de er oppe at køre. De er en forudsætning for resten af projektet,

18

BRANDVÆSEN

herunder pilotprojektet, fortæller Peter Deichmann. Selv om de er i brug, er serverfarmene dog ikke officielt godkendt. De er ikke en del af pilotprojektet og skal dermed først godkendes sammen med det endelige projekt. Serverfarmene er placeret to hemmelige og beskyttede steder i Danmark og er forbundet, så de løbende understøtter hinanden (gensidig backup). API’er må vente En API er den grænseflade eller protokol, der sørger for, at flere systemer kan arbejde sammen, og Terma skal således levere et antal API’er, for at andre firmaers systemer kan arbejde sammen med Termas kontrolrum. Det har Terma ikke gjort endnu, for API’erne er en del af den nye leveranceplan, som Terma har lagt op til, og man skal ganske enkelt være enige om planen, før der leveres noget, understreger Peter Deichmann.


sine

Alvorlig fejl Java-fejl hos Terma kan få uoverskuelige følger Af Erik Weinreich

Termas udvikling af kontrolrumssoftware er ramt

af endnu et problem, som ifølge it-eksperter kan

risikere at forlænge projektet yderligere. Hvor længe, aner ingen. Terma har selv meddelt SINE-sekretariatet, at man har opdaget en alvorlig fejl i den måde, Terma benytter Java-platformen. Da Java er kernen i hele den softwareudvikling, som Terma skal levere, kan fejlen få uoverskuelige følger.

I første omgang skal Terma nu gennem en længere proces for at finde og rette fejlen. Java-problemet har i øvrigt været påpeget fra anden siden gennem mange måneder, men det er først nu, at det er officielt.

Licenser i venteposition Damm regner med, at Tetrastars frekvenser skal bruges til bredbånd i SINE-nettet Af Erik Weinreich

Da Staten besluttede, at det samlede beredskab skulle bruge det nye SINE-net på de radiofrekvenser, som var tildelt Motorola, mistede Damm Cellular Systems (Tetrastar) i Sønderborg samtidig sit eksistensgrundlag. Selskabet havde licens – og forpligtelse – til et landsdækkende

PMR PMR står for Professional Mobile Radio, der er den branche, der leverer radio til professionelle, civile brugere som fx vognmænd, kraftvarmeværker og andre store virksomheder.

Tetra-net inden for området 410-430 MHz, og man havde på det tidspunkt flere kunder inden for beredskabet, fortæller direktør Hans Damm og fortsætter: – Vi var med 70 sendepositioner langt det største Tetra-net i Danmark, og alligevel havde IT- og Telestyrelsen forinden nægtet at godkende dækningen og nægtet os dispensation. Desuden truede de bestyrelsen med dagbøder samtidig med, at Motorola fik dispensation, da deres net heller ikke opfyldte styrelsens krav. – I over 50 år har 410-430 MHz været brugt til PMRformål i Europa. Nu fratog ITog Telestyrelsen os vores licens. Den er ikke siden blevet

genudstedt, og frekvenserne er ikke i brug i dag. – Jeg forventer, at vores gamle Tetrastar licenser og alle andre til rådighed værende landsdækkende frekvenser

i det bånd bliver udbudt til næste efterår, og jeg er ikke i tvivl om, at Dansk Beredskabskommunikation får dem til bredbåndstjenester i SINEnettet, siger Hans Damm.

Foreløbig vejledning i december SINE-sekretariatet har besluttet at opdele vejledningen til SINE-projektet i to, så vejledningen for nettet og terminalerne gøres færdig nu, mens vejledningen for kontrolrum

må vente, til de fungerer og er godkendt. Forventningen er, at den førstnævnte vejledning kan blive sendt til høring hos brugerne inden jul.

www.bygningskontrol.dk

DØGNVAGT 7228 2819 BRANDVÆSEN

19


sine

Samme positionsserver til GSM og SINE IBS efterlyser beskrivelser af, hvordan man får forbindelse med den centrale serverfarm Af Erik Weinreich

IBS har i flere år leveret software til politiets alarm- og vagtcentraler, og uden for København er det fortsat IBSsoftware, der styrer politiets operationer, behandler alarmer, sørger for GIS-positioner på patruljevogne, status og meget andet. Egentlig skulle opkoblingen have været gået gennem et Terma-anlæg, men Terma har ikke leveret de nødvendige API’er, der er en beskrivelse af grænsefladen til den centrale serverfarm. Efter aftale med SINE-sekretariatet har Dansk Beredskabskommunikation derfor

leveret API’er til direkte adgang til positioner, status’er/ nødkald og SDS-beskeder i SINE-nettet. Denne løsning er også grundlag for de tilvalg, som IBS er ved at få certificeret. Derefter vil politiet i hele landet via SINE-nettet kunne hente positioner og status på vogne, samt sende og modtage SDS-beskeder. IBS’ positions-server, der vil være klar til levering til andre beredskaber i januar, kan både kommunikere med GSM mobil-nettet og med det nye SINE-net, hvilket andre dele af beredskabet

IBS IBS, Innovative Business Software A/S, er en ren dansk, medarbejderejet virksomhed, stiftet 1982 og med fokus på alarmbehandling. Et af hovedprodukterne er programmet Interview, der blev introduceret i 1998, og som siden er blevet videreudviklet og i dag sælges til mange lande, ofte i versioner, der tilpasses den enkelte kunde. IBS har 18 medarbejdere.

end politiet vil kunne have glæde af. Jens Larsen forventer at kunne fortsætte samarbejdet med politiet, også efter at SINE-projektet en dag bliver færdigt. Der er kun et krav om, at tvangsbrugerne skal benytte en basisløsning af Termas kontrolrum og benytte SINE-nettet til tale-kommunikation, mens brugerne frit kan vælge tilvalg fra IBS og andre leverandører. LINK

www.innovative.dk

Ingen interesse for video – endnu SINE-sekretariatet har option til udvidet data-net med Tetra-2 Af Erik Weinreich

– Et Tetra-netværk er et talebaseret netværk med mulighed for at sende data, når der er plads for talen. Langt det største behov hos brugerne af SINE-nettet er da også tale, forklarer Bo Wassberg, direktør i Dansk Beredskabskommunikation. – Data drejer sig primært om positioner og andre former for status, og ikke en eneste bestiller har hidtil ønsket at sende video, 20

BRANDVÆSEN

ja ikke engang faste billeder. – Dermed være ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre. Faktisk er der allerede med det nuværende Tetra-1 mulighed for at sende en slags levende billeder i slow-motion. Man kan fx lade et kamera fotografere ned ad en gade. Først overfører man hele billedet, men derefter overføres kun ændringer i forhold til forrige billede.

Rigtig video må vente, til Tetra-2 bliver færdig-udviklet. – Tetra-2 har en bedre data-kapacitet end Tetra-1 og er en option i SINE-kontrakten. Der er sat pris på, og hvis SINE-sekretariatet ønsker Tetra-2 i hele Danmark eller i en del af landet, kan de effektuere denne option. Et landsdækkende Tetra-2 kræver dog mere båndbredde, formentlig mindst

2-3 MHz mere end Dansk Beredskabskommunikation råder over i dag. – Hos DBK skal alle sendere i så fald have mere teknisk udstyr, men vi kan sagtens koble det på det samme antenneudstyr og de samme master, som vi allerede har til Tetra-1, forklarer Bo Wassberg.


sine

Krav om terminaler i alle udrykningskøretøjer Af Erik Weinreich

SINE-sekretariatet vil kræve, at alle udrykningskøretøjer får monteret en SINEteminal. Også selv om der ikke tidligere har været en fastmonteret radio i den pågældende bil. Kravet omfatter alle køretøjer, der udelukkende benyttes ved udrykning til brand- og redningsopgaver, samt andre køretøjer, der udelukkende bruges af beredskaberne, uden at de konkurrerer med private erhvervsdrivende. Desuden gælder kravet for ambulancer og rustvogne, men formentlig vil man i sidste ende kunne undtage rustvogne, da reglen trods alt kun vedrører udrykningskøretøjer! Begrundelsen for de fastmonterede terminaler er, at det giver en bedre sikkerhed for radiodækningen, hvis terminalerne er fastmonteret i biler, end hvis de udelukkende er håndholdte. Desuden vil et køretøjs position blive vist forkert på vagtcentralen, hvis terminalen fjernes fra bilen, når mandskabet forlader den og tager terminalen med, mener SINE-sekretariatet. 500 ekstra terminaler Fra beredskabernes side er man dybt uenige. Der er slet ikke behov for flere hundrede ekstra terminaler til 10.000 kr. stykket. Man kan sagtens nøjes med en SINE-terminal, der sidder i en holder i hvert

køretøj, og som chaufføren kan tage med sig. Trods alt fjerner føreren af fx en tankvogn eller en slangetender sig aldrig ret mange meter fra køretøjet. Derfor vil positionen højst få en fejlvisning på måske 20 meter. SINE-sekretariatets krav vil betyde, at alle køretøjer både skal have en fastmonteret SINE-terminal og en håndholdt terminal, for ellers kan man ikke komme i kontakt med føreren, når han går ud. På landsplan råder de kommunale beredskaber over 362 vandtankvogne og 73 slangetendere. Dertil kommer køretøjer med 84 drejestiger og lifte, samt de mindre køretøjer, der kører ud med tavlevogne ved færdselsulykker. Tilsammen langt over 500 køretøjer. DUT-penge Ønsket om fastmonterede terminaler i alle udrykningskøretøjer er også en skærpelse af det oprindelige krav om udskiftning i forhold 1:1 på Statens regning. Altså indkøb af en ny SINE-terminal for hver gammel, analog radio, man havde. Denne udskiftning har kommunerne fået DUT-midler til. Kommunerne har derimod ikke fået penge til at købe yderligere et antal terminaler.

Om-programmering SINE-sekretariatet har besluttet at flytte alle skadestedssæt fra VPN-0 til VPN-9. Flytningen skal være på plads inden klimatopmødet, COP-15, i begyndelsen af december. En VPN er den “silo”, som den enkelte SINE-radio har ret til at tale i, og både VPN-0 og VPN-9 er tværgående “siloer” for flere beredskaber. Forskellen er bare, at i VPN-9 er al kommunikation krypteret, mens 10.000 af numrene i VPN-0 er ukrypterede til brug for private kunder. VPN-2 er alene forbeholdt brand og redning, og kommunikation til andre dele af beredskabet skal derfor ske i VPN-9. Brand og redning har derimod ingen adgang til fx politiets VPN, ud over, at der altid kan ringes individuelt på tværs af VPNs fx mellem terminaler fra brand & redning og politiets terminaler.

Skriv ikke under! Så længe, der ikke er udarbejdet en vejledning til bekendtgørelsen om sikkerhedsnettet, anbefaler KL, at kommunerne venter med at skrive under på den tilslutningsaftalen,

som SINE-sekretariatet har udarbejdet. Begrundelsen er, at der flere steder i aftalen henvises til den særlige vejledning om nettet, som endnu ikke er færdig.

44447747#8400

SINEterminaler i rustvogne …

BRANDVÆSEN

21


sine

16.000 gruppekald på én dag SINE-nettets kapacitet i København justeres inden klima-topmødet Af Erik Weinreich

Ud af de 16.000 gruppekald, som SINE-nettet blev belastet med på en enkelt dag under IOC-mødet i København i oktober, var der en forsinkelse på de 44. I gennemsnit var forsinkelsen dog kun ét sekund, hvilket kunne måles, med næppe er blevet opfattet af brugerne. SINE-nettet bestod dermed sin første store eksamen. Med til historien hører, at de mange gruppekald først og fremmest er superkorte meldinger fra politi og brandvæsen på i snit 12 sekunder. Havde der været tale om længerevarende samtaler, ville flere brugere have oplevet en eller anden form for ventetid, for nettet har trods alt visse begrænsninger, forklarer systemingeniør Anker Helsing fra SINE-sekretariatet. Regnestykke om frekvenser SINE-nettet har ikke en ubegrænset kapacitet inden for beredskabsnettets 380-400 mhz, som oprindelig var afsat til NATO-formål i hele Europa. Først og fremmest deles båndbredden i to lige store dele, der bruges helholdsvis til at sende fra terminaler til master og til at modtage fra masterne. Dernæst har NATO kun frigivet 2 x 5 MHz til beredskaberne, nemlig områderne 380-385 og 390-395. Heraf råder SINEnettet i realiteten kun over 2 x 3,4 MHz, og i Københavnsområdet bliver det endnu mindre, fordi det svenske sikkerhedsnet, Rakel, bruger de samme frekvenser, så man må dele. Tilbage er der en båndbredde på 2 x 1,7 MHz, hvor der kan ligge 68 frekvenser (kanaler) á 25 kHz. I det gamle, analoge system giver det mulighed for 68 samtaler, mens det digitale Tetra-net 22

BRANDVÆSEN

SINE-masterne er for længst sat op, og man behøver ikke at opsætte yderligere antenner for at udvide antallet af frekvenser på den enkelte mast. Foto: Dansk Beredskabskommunikation.

firdobler antallet til 272 samtaler (time-slots). For at fuldende regnestykket er antallet frekvenser på hver sendeposition (mast) begrænset, så der i gennemsnit i landet er mulighed for 10 samtidige samtaler/meldinger på hver mast. Vigtige justeringer Under IOC-mødet blev der især oplevet et pres med mange opkald i samme område, når bilkorteger skulle køre gennem byen. Det har man lært af, og SINE-sekretariatet har siden fået justeret antallet af frekvenser på udvalgte master i forhold til det forventede

brugsmønster ved det kommende klima-topmøde. Populært sagt er der nu ”skruet op” for samtale-kapaciteten, forklarer SINE-projektets chef, Lars Bo kjær. Denne udvidelse er permanent. Bredbånd Når og hvis SINE-nettet en dag bliver udvidet til også at skulle håndtere større datamængder på mobilt bredbånd, bliver det hverken i området 380-385 / 390-395 MHz eller i området 410-430 MHz. Sidstnævnte område – eller i hvert fald en vis del af det – var tidligere tildelt firmaet Tetrastar, der i et konsortium

konkurrerede med Dansk Beredskabskommunikation om ordren på SINE-nettet. 410-430 er delt op i rigtig mange små bidder á 25 khz, ofte med en geografisk begrænsning, til elværker, taxaselskaber, beredskaber og lignende, spredt ud over landet. Det vil ganske enkelt være umuligt pludselig at inddrage disse frekvenser til et landsdækkende net, mener Anker Helsing. Et landsdækkende, digitalt SINE-bredbånd vil derfor komme til at ligge i 385-390 / 395-400 MHz eller i et højere frekvensområde end 410-430 MHz, hvis det en dag skulle blive besluttet, siger han.


sine Der blev tid til en lille happening, da beredskabschef Niels Mørup fra Nordsjælland (t.v.) fik overrakt terminal nr. 10.000 af Jan Skjold fra Dansk Beredskabskommunikation. Foto: Allan Holst.

Nordsjælland fik SINEterminal nr. 10.000 Lyden skulle justeres, inden brandmændene i Helsingør og Fredensborg valgte Motorola Af Erik Weinreich

Her i efteråret er der for alvor kommet gang i salget af SINE-terminaler, og det var ikke uden stolthed, at Dansk

Beredskabskommunikation den 3. november kunne overrække terminal nummer 10.000 til Nordsjællands

Brandvæsen, der dækker Helsingør og Fredensborg kommuner. Det blev en håndholdt Motorola model,

som tilmed blev leveret uden beregning. Udvælgelsen af terminaler til Nordsjællands Brandvæsen begyndte en kold februardag, hvor de tre store leverandører demonstrerede forskellige modeller på Helsingør Brandog Dykkerskole, hvor brugere fra alle fem brandstationer var ude og give karakterer. Ud fra tilbagemeldinger fra mandskabet vandt Motorola, dog først efter at lydniveau og -kvalitet i øresneglen var blevet justeret, og udstyret havde været til fornyet afprøvning på brandskolen. Først derefter kunne Nordsjællands Brandvæsen bestille 110 håndholdte SINE-terminaler. Når også omkring 25 mobil-terminaler til køretøjer er leveret, samt en enkelt terminal til vagtcentralen, indledes forsøg med statusmeldinger, og derefter er brandvæsnet parat til at droppe de gamle, analoge Niros-radioer, fortæller beredskabsinspektør Allan Holst. Samlet lyder regningen for terminaler til Nordsjællands Brandvæsen på ca. en mio. kr.

BRANDVÆSEN

23


sine

– Store fordele ved kommunale kontrolrum Jørn Bro fra Terma i fremtidsrettet indsats for en beredskabsmæssig tankegang Af Erik Weinreich

De kommende kontrolrum til beredskabet vil på sigt kunne bruges til styring af mange andre opgaver i kommunerne og give en ressourcemæssig gevinst. Det vil være naturligt at overveje, om ikke det kan være en styrke at samle alt fra overblik over hjemmeplejens mange biler til tekniske alarmer for vand, el og kloak. Det hele vil kunne ligge på kommunens egen vagtcentral eller på fælles vagtcentraler for flere kommuner. Sådan lyder budskabet fra Termas konsulent på

beredskabsområdet, Jørn Bro, der har besøgt en hel del borgmestre og kommunaldirektører for at markedsføre ideen og lige så meget for at lytte til kommunernes ønsker. Hjemmeplejen er et godt eksempel på et område, hvor mange kommuner kan rationalisere og forbedre servicen på samme tid: Hvis fru Jensen falder ud af sengen og trykker på sit nødkald, vil den vagthavende i hjemmeplejen måske skulle køre 12 km ud for at hjælpe,

uden at hun aner, at to andre hjemmehjælpere er i sving i opgangen ved siden af. Hvis man nu på en skærm kan se, hvor alle hjemmehjælpere til enhver tid opholder sig, kan der let spares en masse ressourcer, forklarer Jørn Bro. Han er dog helt klar over, at der er tale om et langsigtet projekt: – Jeg tror ikke, at vores potentielle kunder er klar lige med det samme. Vi er nok 8-10-12 år fremme i tænkningen, siger Jørn Bro. På sine besøg i kommunerne taler han også gerne om begrebet det kommunale beredskab i en bred forstand. Det vil sige både blå blink og det samlede beredskab til at håndtere hverdagen såvel som ekstraordinære begivenheder. Er kommunerne klar til at imødekomme store og voldsomme begivenheder, der vil involvere egne borgere og andre mennesker, der tilfældigt opholder sig i området? Det kan være ved togulykker,

flystyrt. Oversvømmelser, stormvejr eller terrorhandlinger, hvor der måske skal tages hånd om 500-1.000 mennesker. Alle erfaringer viser, at voldsomme begivenheder bør løses af de operatører, der er til stede i hverdagen og ikke af et helt nyt apparat. Derfor er det vigtigt med store enheder, der håndterer mange opgaver, så medarbejdere er rutinerede, forklarer Jørn Bro.

Jørn Bro Jørn Bro, 74 år, tidligere operationschef for PET, tidligere chef for Politiskolen, og senest fra 1990 til 2005 politimester i Glostrup, har i et par år været ansat hos Terma A/S som ressourceperson med særlig organisatorisk og operativ indsigt.

Ikke i alle kommuner har man tænkt disse tanker, og Jørn Bro fornemmer, at man her er glade for, at nogen tager problemet op. Hele sit liv har han stort set ikke beskæftiget sig med andet end beredskabsmæssige forhold, og med sin organisatoriske og operative indsigt tilbyder han blot kommunerne en begavet samtale, som han siger. Han har hverken prisliste eller ordrebog med.

Vagt n g Ø d

store skader – store udfordringer ... www.storskade.dk 24

BRANDVÆSEN


sine

Ambulancerne i Region Hovedstaden skal med tiden kunne kommunikere via SINE-nettet og via 3G-nettet. Foto: Joachim Rode.

Regionerne vil sende data på parallelt net Region Hovedstaden bruger allerede 3G-kommunikation ved patientoverførsler Af Erik Weinreich

Regionerne er i fuld gang med at etablere egne radionet, fordi SINE-nettet ikke kan håndtere de store datamængder, som sundhedssystemet har behov for. Eller rettere: De er ved at opbygge en parallel data-kommunikation på de almindelige, kommercielle net. Region Hovedstaden bruger således allerede 3Gnettet til data-overførsler fra sygetransporter, men endnu ikke i ambulancer, fortæller overlæge Jan Nørtved fra regionens præhospitale enhed. Det parallelle net har været i støbeskeen længe, for regionerne har fra starten

været klar over, at SINE-nettet ikke havde båndbredde nok til at kunne overføre de elektroniske patientjournaler, der forventes i drift om et års tid. Derfor har man i det små taget hul på fremtiden ved fra sygetransporterne at sende data om patienten og transporten. Løsningen kræver blot et 3G-abonnement i alle biler, og da overførsel af data svarer til almindelig mobiltakst, er der ikke tale om en særlig kostbar løsning. Ganske vist vil man kunne opleve op til et par minutters forsinkelse på de større datamængder, men systemet har en form for

hukommelses-forsinkelse, så det hele kommer frem med rigtig tidsstempling. Ekstra sikkerhed SINE-nettet vil formentlig heller ikke kunne honorere regionernes krav til GPS-positioner ved hurtig udrykning i byer, så også her forventer Jan Nørtved at skulle bruge 3G-nettet. Kritiske data skal sendes over SINE-nettet, der har en bedre dækning og desuden er krypteret. Det gælder for den beredskabsmæssige kommunikation som disponering af ambulancer, oplysninger om hændelsens

art, samt indsats fra andre myndigheder. Jan Nørtved betragter det som en ekstra sikkerhed at benytte to net til kommunikation, og han ville under alle omstændigheder nok have sikret sig med to net, også selv om SINE-nettet kunne have håndteret store datamængder. Opbygningen af den permanente 3G-løsning foregår sideløbende med ambulancedriften på Falcks EVA-2000 platform, hvor regionen i forvejen har lejet sig ind, indtil der foreligger en permanent kontrolrumsløsning i relation til SINE-nettet. BRANDVÆSEN

25


– Vent med at skrive under Succes for hjælpepakke med rådgivning til dem, der er ramt af en brand Af Erik Weinreich

Vejle Kommune var i sommer fødselshjælper til hjælpepakken “Når skaden er sket”, der henvender sig til borgere og virksomheder, der har været udsat for en brand, og siden har over halvdelen af landets kommuner bestilt det gratis materiale, der finansieres af lokale sponsorer.

26

BRANDVÆSEN

Pakken har ganske enkelt ramt plet i et stort behov i forhold til, hvad man gør, når tingene er gået galt, og skaden først er sket. Altså en vejledning til, hvordan man umiddelbart kommer videre, efter at flammerne er slukket, og situationen umiddelbart er under kontrol.


Søg rådgivning Hjælpepakken indeholder bl.a. et 20 siders magasin med artikler med gode råd fra fagpersoner og eksperter. Det er fx. advokatens råd om ikke bare at skrive under på noget uden at have talt med en professionel rådgiver. Lige efter en brand kan det være svært at overskud, hvordan man sikrer sig selv og sin familie bedst muligt, og så er det vigtigt ikke at gøre noget overilet.

Tilsvarende er der råd om forsikringer, om at få genskabt sit hjem og den virksomhed, man havde opbygget hjemme, og om at holde øje med børnene, der sagtens kan være langt mere påvirket af situationen, end forældrene umiddelbart lægger mærke til. Man kan ikke undgå at blive psykisk påvirket, når katastrofen indtræder. Endelig er der en lærerig fortælling om familien Therkelsen, der mistede alt

i en brand og ved efterfølgende tyverier fra brandtomten, for tyve går ikke af vejen for at rode efter værdier i asken. Hjælpepakken indeholder desuden en speciel kommunefolder med lokale informationer og nyttige telefonnumre med mere, der kan være en hjælp, for de ramte borgere. Betalt af sponsorer Efter præsentationen på FKBs årsmøde har foreløbig over 50 kommuner landet over

taget imod hjælpepakken. Beredskaberne har været meget positive, fortæller Lene Brøndum fra Mediaboost, der både tilretter den lokale, akut-telefonbog og skaffer lokale sponsorer, så materialet ikke koster den enkelte kommune noget. Blandt de kommuner, der nu er klar til at uddele materialet er, ud over Vejle endvidere Ålborg, Tønder, Svendborg, Bornholm og København.

Udvidet beredskabsmappe Foranlediget af arbejdet med den samlede kommunale beredskabsplan, har Frederiksberg Brandvæsen fået til opgave at udarbejde beredskabsmapper til samtlige kommunale og selvejende institutioner, herunder børnehaver, vuggestuer, plejehjem, skoler SFO’er og klubber. I opgaveporteføljen er desuden en årlig kontrol af brandslukningsmateriel samt et kursus hvert 3. år i elementær brandbekæmpelse for alt personale på ovennævnte institutioner Af Brian Eriksson, brandinspektør, Frederiksberg Brandvæsen

Med kraftig inspiration fra Beredskabsstyrelsens model for Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning har Frederiksberg Brandvæsen tilrettet og videreudviklet et allerede kendt koncept, nemlig Beredskabsmappen. Kommunens samlede beredskabsplan er niveaudelt, således at hovedplanen (niveau 1) beskriver de overordnende mekanismer og overvejelser, mens indsatsplanerne (niveau 2) er mere operativt orienterede i relation til givne hændelser og deres effekt på kommunen som helhed. Niveau 3 Niveau 3 udgøres så af den enkelte institutions beredskabsmappe, der indeholder • Kontaktpersonoplysninger • Beskrivelse af den enkelte institutions bygningsmæs sige forhold, således at

den enkelte medarbejder får forståelse for dette i relation til udvist adfærd (Hvorfor er det så vigtigt, at visse døre er lukkede?) • Detaljeret brand- og evaku eringsinstruks, dels til ”dag lig brug” i fem punkter, dels til brug, hvis den kommunale beredskabsplans indsatsplan for evakuering iværksættes (Hvad gør vi, hvis vi skal huse 20 børn og 4 voksne ekstra i fx halvanden uge, fordi deres egen institution er brændt? eller Hvis vi selv skal forlade institutionen i længere tid?) • Forslag til implementering af beredskabstanken i insti tutionens organisation • Inspiration til afvikling af egne små øvelser • Actioncard til gennemførelse af eftersyn ved lukketid • Instruks for fremmede håndværkere, også i relation til evt. ABA-anlæg (undgå dyre fejlalarmer!)

• Det lovgivningsmæssige grundlag, som er en kom menteret udgave af Drifts mæssige Forskrifter, samt forskrifterne i deres kom plette ordlyd • Beskrivelse af institutionens brandslukningsmateriel og evt. ABA • Forholdsregler ved vandskade, stormskade, bombetrussel samt vold og uroligheder • Kort guide til førstehjælp inklusiv et eksemplar af en godkendt lærebog, kort guide i psykisk førstehjælp • Beskrivelse af forholds regler ved brug af sirenerne på byens tage/master • En ordforklaring samt et kvitteringsskema, hvor den enkelte medarbejder kvit terer for gennemlæsning af mappen. Sammen med mappen leveres indrammet flugtvejsplan samt brandinstruks. Brandvæsenet laver et 3-timers

introduktionskursus ude på den enkelte institution i forbindelse med afleveringsforretningen, så projektet bliver ”skudt rigtigt i gang”. Derudover forestår brandvæsenet årligt eftersyn af brandslukningsmateriel og arrangerer hvert 3. år et kursus i elementær brandbekæmpelse. Økonomi Mange steder i landet, hvor det lokale beredskab udarbejder lignende planer, er finansieringen, hvilket også var tilfældet på Frederiksberg, udført som indtægtsdækket virksomhed. Det nye i dette koncept er, at en samlet rammeudvidelse til Brandvæsnet giver økonomi til at løse opgaven. Pengene kommer fra tilsvarende reduktioner for de institutioner, der nyder godt af denne nye ordning.

BRANDVÆSEN

27


jubilæum

Jubilæum på Fælledvejens Brandstation Året 1884 er ikke alene det år, hvor Fælledvejens Brandstation blev taget i brug. På flere måder er 1884 et skelsættende år i Københavns Brandvæsens historie. Et kig tilbage til de første år af Danmarks ældste, fungerende brandstation Af Johannes Thomsen

Det er svært i dag at forestille sig København for 125 år siden. For at give et lille billede af forholdene dengang, må vi gå lidt længere tilbage i brandvæsenets historie: Da brandvæsenet i 1870 blev underlagt Københavns kommune, overtog man otte utidssvarende brandvagter. Materiellet var spredt ud over hele byen i et antal sprøjtehuse, og kontrollen med det var mangelfuld. Planen var nu at samle det nødvendige materiel på få depotstationer og at sælge det overskydende. Både sprøjtehuse og brandvagter lå i lejede lokaler, der de fleste steder var under al kritik. En forbedring af forholdene var kostbar, og bevillingerne var små. Som den første flyttede brandvagten på Vesterbro omkring 1882 til en nyopført bygning i Absalonsgade 9 – Københavns første brandstation opført specielt til formålet. Landets ældste Dernæst kom turen til Nørrebro. Et forslag til en kombineret politi- og

Stationssprøjten og stigevognen ca. 1890. 30 år senere var sprøjten motoriseret, mens stigen stadig blev kørt ud med heste.

28

BRANDVÆSEN

brandstation på Fælledvejen blev i 1882 sendt i udvalg. Året efter blev politistationen godkendt uden ændringer, mens der blev barberet kraftigt i projektet for brandstationen. Bl.a. blev foreslået bygning med lejligheder til 24 brandmandsfamilier strøget, og samlet byggesummen reduceret fra 200.000 til 130.000 kr. Endelig den 1. april 1883 gik man i gang med, hvad der i dag er landets ældste, stadig fungerende brandstation, der specielt er bygget til formålet. Ligeledes er lejligheden på 1. sal den ældste inspektørbolig, eller brandassistentbolig, som det dengang hed.

Ingen fest Formentlig på grund af tidspunktet – mindre end én måned efter Christiansborg Slots brand – blev der ikke afholdt nogen særlig indvielsesfest. Det var ikke et tidspunkt, hvor man følte trang til at afholde større festligheder. Brandstationen blev dog synet af et antal særligt indbudte gæster, heriblandt pressen, og Politiken skrev efterfølgende: Bag gårdspladsen ligger en tom ubebygget grund, som en sørgelig erindring om, at borgerrepræsentationen nægtede at gå ind på magistratens forlag til opførelse af en bygning til kasernering af 24 brandmænd, til dels med

familie. Ønskeligt var det, om magistraten vilde genoptage sit forslag; thi nu efter slotsbranden må vel nytten af mandskabets kasernering ved stationen være bleven indlysende! Dampsprøjten var smuk, men … Stationens mandskab bestod i starten af to hold, hvert på en sprøjtefører og seks mand. Man rådede over en stationssprøjte (håndkraftsprøjte), en stige samt en dampsprøjte. Normal udrykning bestod af stationssprøjten og stige, og kun hvis der var brug for dampsprøjten blev denne hentet, eventuelt af et par mand fra stationssprøjten efter aflæsning af håndkraftsprøjten.


jubilæum

Forrest i billedet den berømte dampsprøjte, som brygger Jacobsen havde importeret og forærede Københavns Brandvæsen 1883. Den var så tung, at to heste knap kunne trække den.

Dampsprøjten var for øvrigt den navnkundige Baldur, der oprindeligt var en gave til landet fra brygger Jacobsen. Politiken beskriver sprøjten således: Dampsprøjte nr. 3 er imponerende og smuk; men det falder dog straks i øjnene, hvad der også bekræftes ved nærmere forespørgsel, at den egentlig er vel kompliceret i sin brug. Under en kalamitet tager man let fejl af de mange haner og slanger, der findes anbragt på selve kedlen. Endvidere kan den kun med besvær fremføres med 2 heste. Den har vel kostet så omtrent en snes tusinde kroner. Nedlæggelse eller udvidelse Efter Christiansborg Slots brand den 4. oktober gik den igangværende diskussion om brandvæsenets

forhold, herunder manglende effektivitet, ind i en ny fase. I borgerrepræsentationsmødet lød spørgsmålet den 3. november 1884: Er Københavns brandvæsen kraftigt nok til at modstå en større ildsvåde? Debatten fortsatte, og i februar 1887 foreslog magistraten en udvidelse og centralisering af brandvæsenet med et forøget mandskab på få, store stationer. Dette ville i givet fald betyde nedlæggelse af den nybyggede brandstation på Fælledvejen. Det kviede man sig ved og i stedet besluttede man at bevare og udvide stationen, så der blev plads til det mandskab, der var stationeret i vagten Nørrebrogade 151, som nu kunne nedlægges. Brandstationen på Fælledvej blev i årene 1891-92

udvidet til den størrelse den i hvert fald udadtil har i dag, idet den 2-etages fløj nærmest Sct. Hansgades Passage blev bygget. Oprindeligt var denne del af stationen indrettet for stueetagens vedkommende til stigeremise, stald og opholdsrum for stigemandskabet, mens der på 1. sal var 3 lejligheder, beregnet til bolig for sprøjteførere. 26 mand og 4 køretøjer Stationens daglige vagtstyrke blev øget til i alt 26 mand, formentlig den største normerede styrke, stationen nogensinde har haft. Materiellet bestod af fire hestetrukne køretøjer, nemlig stationssprøjten, stige, dampsprøjte og tender, og nogle år senere havde man i alt otte heste opstaldet på stationen,

vel og mærke brandvæsenets egne heste. 1914-1915 blev det gamle øvelsestårn, der på det tidspunkt var ved at falde sammen, afløst af det nuværende tårn. Samme år sløjfedes hestestalden i sprøjteremisen, idet de gamle sprøjter og tendere nu blev afløst af automobilsprøjter og -tendere. Af en gammel vagtjournal fra stationen fremgår det, at allerede den 12. oktober 1921 blev dampsprøjten og tenderen ombyttet med nye motorsprøjter og tendere. Man har formentlig bibeholdt den gamle stationssprøjte et stykke tid endnu. Stigen var derimod stadig hestetrukken.

BRANDVÆSEN

29


øvelse

Katastrofe med 60 tilskadekomne Katastrofemedicinsk øvelse på Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved for både brandvæsen, politi, krisepsykologer, læger, sygeplejersker, lægesekretærer, psykiatere og præster Af Søren Dam Nielsen

Redningsberedskabet var blot brikker i et større spil, mens sundhedsvæsenet var i centrum ved Region Sjællands årlige katastrofemedicinske øvelse. I år foregik øvelsen hos Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved, hvor redningsberedskabet skulle skabe rammerne for den præhospitale indsats efter en katastrofe med flere hundrede tilskadekomne efter en større eksplosion i en bygning. 60 “sårede” figuranter lå spredt i og uden for bygningen. Et ikke helt utænkeligt scenarie, fx som følge af et terrorangreb mod Danmark. En af opgaverne for redningsberedskabet var at opstille de mobile behandlingspladser og herefter hjælpe læger og sygeplejersker med at flytte de tilskadekomne gennem behandlingspladsen til ambulancetransport. – For os går øvelsen især på samarbejdet med læger, sygeplejersker og andre. Nyt er bl.a., at den skadestedskoordinerende læge (KOOL) sammen med politiet og

Brian Midjord fra Guldborgsund Redningsberedskab løb forrest som indsatsleder på Region Sjællands årlige katastrofeøvelse.

30

BRANDVÆSEN


øvelse

Alle deltagere, KOOL inklusive, havde SINE-terminaler under Region Sjællands store katastrofemedicinske øvelse i Næstved den 20. oktober.

redningsberedskabet udgør indsatsledelsen på et skadested, fortæller Torben Grønlund, sektionsleder hos Beredskabsstyrelsen Sjælland. Den koordinerende læge havde god forståelse for teamsamarbejdet med brand og politi: – Han skulle lige vænne sig til spillereglerne, og derefter kørte det fint, fortæller Brian Midjord fra Guldborgsund Redningsberedskab, der var indsatsleder under øvelsen. Udfordringen Brian Midjord melder videre om et godt samarbejde med læger og sygeplejersker. Han tilskriver det især det faktum, at sundhedspersonalet var godt informeret om spillereglerne på et behandlingssted.

Den årlige øvelse skal først og fremmest træne sundhedspersonalet – læger og sygeplejersker – i præhospital behandling på et stort skadested. For dem er udfordringen, at de kommer uden for sygehusenes faste rammer og ikke har de sædvanlige hjælpemidler inden for rækkevidde. Benhård prioritering På behandlingspladsen skal det lægefaglige personale lave en benhård prioritering af de tilskadekomne – målet er, at så mange som muligt overlever. – Tilskadekomne får en nødbehandling, der sikrer dem til en transport i ambulancen til sygehuset. Man sikrer deres vejrtrækning og blodcirkulation. Måske anlægges et drop, men længere går man ikke med

behandlingen, siger Torben Grønlund. Herefter flyttes de tilskadekomne efter tur til de omkringliggende sygehuse, efterhånden som der bliver plads. SINE til alle Alle deltagerne i øvelsen benyttede de nye SINEterminaler – dog mest som telefoner. Redningsberedskab og politi anvendte tillige SINE-terminalerne som almindelige terminaler. Alle havde hver sin kaldeenhed – i modsætning til tidligere, hvor det sundhedsfaglige personale først skulle ud og finde en skadestedsradio, de kunne låne. – Det bliver godt med de nye SINE-terminaler. Alle kan ringe op, og terminalerne ligner jo en mobiltelefon, så læger og sygeplejersker

havde ikke svært ved at bruge dem, siger Torben Grønlund, og fortsætter: – Jeg underviste selv sundhedspersonalet i terminalernes funktioner, og på en time fik de lært at skifte kaldegrupper, ringe op og tale i dem. Det siger noget om, at så kompliceret er SINE altså heller ikke. – De havde sværere ved det i de år, hvor de skulle tale i de gamle skadestedsradioer, erklærer Torben Grønlund. I øvelsen havde vagtcentralen dog ikke tildelt skadestedssæt, og det gjorde, at man måtte tilpasse sig situationen. I en skarp situation vil der være skadestedssæt, siger Brian Midjord, der godt kunne tænke sig flere af den slags øvelser “for at banke rusten af”.

BRANDVÆSEN

31


øvelse

Øvelse i at klare sig ved egen hjælp Brandøvelse på flyvepladsen i Stavns på Samsø var en øvelse i at klare sig med egne ressourcer Af Søren Dam Nielsen

Ikke at Samsø er en øde ø. Men for øens beredskab kan det i forbindelse med større hændelser ind imellem mærkes, at der er hav hele vejen rundt om kystlinjen. Der er intet naboberedskab at hidkalde, når man bor på en broløs ø. – Vi har et samarbejde med Odder Brandvæsen, og vi kan få fløjet ekstra mandskab ind derfra. Ellers har vi ikke mulighed for at tilkalde hjælp fra nærberedskabet, som man kan, hvis man bor på fastlandet, fastslår Søren Peter Kjeldahl, stationsleder for Samsø Redningskorps. Realistisk flyulykke Den brugbare erfaring fra oktober øvelse på øen handler derfor om, hvordan ambulancer, indsatsleder, slukningstog og den akutmedicinske

koordinering (AMK tilrettelægger indsatsen i fællesskab: To mindre flyvemaskiner med henholdsvis seks og fire passagerer ombord var stødt sammen på landingsbanen på flyvepladsen ved Stavns. Seks var døde og fire var kvæstede. I første omgang lød meddelelsen på en mindre naturbrand. Først da han nåede frem, kunne indsatslederen konstatere, at to propelfly var kollideret i forbindelse med start og landing. Der var ild i den ene, og benzinen strømmede ud af den anden. Slet ikke nogen urealistisk situation på Samsø, navnlig ikke i sommerhalvåret, hvor mange fritidspiloter tager turen til øen. Flyvepladsen har græslandingsbane, og der er ikke et kontroltårn.

Direkte til Skejby – Under øvelsen tester vi hele beredskabet på Samsø. Der kommer to slukningstog – et fra Tranebjerg og et fra Nordby, tre ambulancer og en udrykningslæge. I sådan en sag med to eller flere tilskadekomne varskoer vi den akutmedicinske koordinering i Århus. I øvelsen meddeler AMK’s vagthavende, at en af de tilskadekomne skal køres til Samsø Sygehus – de resterende tre skal flyves direkte fra flyvepladsen til Skejby Sygehus. – De to slukningstog tager sig af hver sin flyvemaskine. Det går sig fint – bortset fra, at vi kun havde et sæt hydraulisk værktøj, fortæller Søren Peter Kjeldahl. I ensom majestæt – Når man bor på en ø, så er man alene, erklærer han.

Ø-sikkerhed 85 km kyststrækning, dejlige naturområder, lystbådehavne og et effektivt beredskab. Det er Samsø ifølge stationsleder Søren Peter Kjeldahl. Ikke mindst takket være bevågenhed fra kommunalbestyrelsen på Samsø, der lægger vægt på, at Samsø skal være en tryg ø at være turist på. – Efter at vi overtog redningsberedskabet, er der sket mange udskiftninger til nyere materiel, og det er vigtigt for, at vi kan tiltrække nye medarbejdere og ikke mindst fastholde de mange reddere, som har været i Samsø Redningskorps i mange år, siger Søren Peter Kjeldahl. – For Samsø er det et overskueligt problem, fordi øen har mange ressourcer tilknyttet beredskabet: To slukningstog, 16 fuldtidsansatte og 10 frivillige. – Men vi kan ikke tilkalde nærberedskabet. Derfor må vi samarbejde på tværs og finde ud af, hvordan vi løser opgaven med de ressourcer, vi har til rådighed. Man må lære, at på en ø som denne, kan brandmændene eksempelvis blive nødt til at køre ambulance. – For at muliggøre sådan et samarbejde er alle reddere på Samsø også uddannet som brandmænd. Dermed kan de overtage rattet i et hvilket som helst køretøj på øen. Huller i SINE Under det simulerede flysammenstød afprøvede beredskabet SINE-terminalerne for første gang. Signaldækningen

Skumudlægning er grundlæggende for enhver indsats ved flyulykker. Foto: Martin H. Jensen.

32

BRANDVÆSEN


øvelse

... og så afsted til Skejby. Foto: Martin H. Jensen.

på øen er mangelfuld, viser det sig:

– Vi har frygtelige huller i dækningen på Samsø. Bl.a.

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888 ... vi er der inden for 1 time!

på flyvepladsen og også fem andre steder på øen er der

simpelthen ingen radiokontakt. Planen var ellers, at ambulancerne herovre skulle afprøve SINE fra den 1. december i år, men det tør vi ikke længere lade dem gøre. Vi har bedt SINE-sekretariatet om at sende målevognen herover. Indtil videre kører ambulancerne videre med vores eget, analoge system. Søren Peter Kjeldahl anslår, at Samsø får brug for to-tre yderligere sendemaster, før dækningen er 100 procent. – Der skal lige lidt mere til, før vi hopper på den vogn, erklærer han. Tale-kvaliteten er upåklagelig. Men endnu er der ikke mulighed for at kommunikere med kontrolrummet, og derfor anvendes terminalerne kun til direkte samtaler. – I øvelses-sammenhæng betyder det ikke noget. I skarpe situationer går der endnu et stykke tid, før SINEterminalerne kan stå alene.

Centre Aulum Esbjerg Frederikshavn Haderslev Holbæk København Odense Randers Rønne Silkeborg Snedsted Vejle Vordingborg Aalborg Århus

97 20 82 44 75 13 56 66 98 42 64 64 74 52 33 66 59 44 40 11 38 10 40 11 65 93 03 30 86 42 65 65 56 95 60 65 86 81 52 44 97 93 45 64 75 72 73 48 55 37 19 83 98 15 64 00 87 38 81 81

Storskadeberedskab Øst / Vest 70 10 08 88

BRANDVÆSEN

33


HVEM SÆLGER ... 1. affugtningsanlæg

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarm- og meldeudstyr

s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. Beredskabsplaner Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

34

BRANDVÆSEN

7. brandsimulering

ABC BRANDTEKNIK Grusbakken 2, 2820 Gentofte Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk 8. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier

DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk DENIOS ApS Dannevirkevej 6, 7000 Fredericia www.denios.dk Tlf. 76 24 40 80, Fax 76 24 40 89 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 9. brandventilation

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 10. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. BFI Optilas A/S Langebjergvænge 8 B. 1. th., 4000 Roskilde Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 info.dk@bfioptilas.com www.bfioptilas.com TERMISK-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD Condor International Clothing A/S Toksværd Bygade 8, 4684 Holmegaard, Tlf. 30 36 18 68, Henning Hansen hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com

foerstehjaelpsudstyr.dk www.foerstehjaelpsudstyr.dk Tlf. 86 85 48 30, Fax 87 70 66 86 mobil 23 39 46 86 udstyr@foerstehjaelpsudstyr.dk Genoplivningsudstyr – Behandlingsudstyr – Kurser – Førstehjælpsudstyr – Piktogrammer m.m. FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PARATECH EUROPE Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 paratech@paratech.dk, www.paratech.dk Løftepuder, stabiliseringsudstyr og håndværktøjer PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højdered ningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør - SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 11. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 12. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk 13. forureningsbekæmpelsesmateriel DENIOS ApS Dannevirkevej 6, 7000 Fredericia www.denios.dk Tlf. 76 24 40 80, Fax 76 24 40 89 Brandsikre containere med opsam lingskar, fleksible afspærringsbar rierer, granulater, absorberende måt ter, mobile nødhjælpssæt ved lækage af kemikalier etc. s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskim mer m.m. Markedets bredeste pro gram. Mulighed for levering døg net rundt. 14. Gnistdetektering og -slukning

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 15. håndildslukkere, salg og opsætning

BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk


HVEM SÆLGER ... s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted 16. informationssystemer

DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook 17. lofts- og vægbeklædning

DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk

18. maritimt sikkerhedsudstyr

Pablo Diversity ApS Gåseagervej 8, 8250 Egå www.pablo.dk Tlf 86 26 56 55, Fax 86 265 265 Professionelle gummibåde (RIB), flydedragter og redningsveste Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kompressorer, reflekser. Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk 19. radio-/kommunikationsudstyr

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com

RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service. 20. rådgivende firmaer

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com 21. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 22. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s GW SPRINKLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 23. total renovering af sekundærskader AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygningskontrol A/S Høgevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: 72 18 30 90 Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre Tlf: 72 28 28 18 ISS Damage Control Døgnberedskab tlf. 70 10 08 88 Centre: Aulum 97 20 82 44 Esbjerg 75 13 56 66 Frederikshavn 98 42 64 64 Haderslev 74 52 33 66 Holbæk 59 44 40 11 København 38 10 40 11 Odense 65 93 03 30 Randers 86 42 65 65 Rønne 56 95 60 65 Silkeborg 86 81 52 44 Snedsted 97 93 45 64 Vejle 75 72 73 48 Vordingborg 55 37 19 83 Aalborg 98 15 64 00 Århus 87 38 81 81 Storskadeberedskab: 70 10 08 88 Øst/Vest NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Næstved 70 11 00 44 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 DØGNVAGT 70 11 00 44

24. tv- og videoovervågning

METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 25. vagtcentraler

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com 26. vandfyldte slangevinder s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange skabe – godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk VENTI AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 info@venti.dk, www.venti.dk 27. vandtåge slukningsanlæg s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com VID ApS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com s Medlem af Sikkerhedsbranchen

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

35


Al henvendelse: LH Kontorassistance, Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen, lhkontor@vejen-net.dk, Tlf. 75 580 143

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Når skaden er sket... er SSG på pletten!

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

/2009_09_Brand_nov  

http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2011/08/2009_09_Brand_nov.pdf